DK154577B - Brostensaet, isaer betonbrostensaet - Google Patents

Description

X

DK 154577 B

Opfindelsen vedrører et brostensæt, især et betonbrostensæt, til brolægning af haveanlæg, veje eller lignende steder med brosten, som mellem plane sidedele og en i brugsstillingen opadvendende flade har en 5 langsgående afrundet overgangsflade, og hvor et øvre hjørneområde mellem to sideflader og den opadvendende flade er stærkere afrundet end den øvrige overgangsflade.

10 Anvendelse af betonbrosten med et naturstenslignende eller rustikt udseende er kendt til brug ved udlægning i forskellige mønstre til brolægning af flader.

Hertil kendes fra litteraturen såvel firkantede som trekantede sten, der lader sig sammenføje til bygge-15 -sæt.

For at opnå en plastisk, rumlig effekt, og derved en naturstenslignende karakter, er det blevet kendt at frembringe brosten, hvis opadvendende flade har en 20 mere eller mindre udpræget afrunding. Således kendes fra DE offentliggørelsesskrift nr. 2.922.393 en brosten, som ved sin langsgående afrundede overgangsflade med en kraftigere afrunding i de øvre hjørneområder frembyder et naturstenslignende udseende. Ifølge 25 beskrivelsen i dette trykskrift bliver stenene til opnåelse af dette udseende underkastet en støbningen efterfølgende mekanisk bearbejdning, så hjørner, kanter o.s.v. bliver afrundet og endda på en uregelmæssig måde. Dette sker i en tromle, hvori stenene bli-30 ver væltet rundt mellem hverandre for at kanterne kan nedbrydes.

Fra beskrivelsen til DE brugsmønster nr. 8.211.561 kendes yderligere en brosten, som i dens grundform ved indprægning er forsynet med et antal opadvendende

DK 154577B

2 flader. De indprægede kalotter forlener en sten i dens udlagte tilstand med et udseende, der giver indtryk af et tilsvarende antal enkeltsten. Hver enkelt kalot er derfor udformet med en rundtgående ensartet 5 afrunding mod dens sideflader.

Den sidstnævnte brosten har den ulempe, at udlægningsmønsteret, især som følge af brostenens formgivning, er stærkt begrænset. Således kan der især ikke 10 dannes figurer i noget særligt antal.

De ovennævnte brosten har endvidere den ulempe, at der som følge af den i det væsentlige ensartede lille rundtgående afrunding af overgangsfladen mellem den 15 opadvendende flade og sidefladerne kun i ringe grad frembringes en naturstenkarakter.

Ej heller udgør de ovenfor nævnte brosten et brostensæt til fremstilling af de mest forskelligartede 20 mønstre.

Såfremt man anvender kileformede sten med en anden geometrisk overfladestruktur, har disse i hovedsagen set ovenfra form som et trapez. Med en trapezformet 25 grundflade af kileformede brosten er det meget vanskeligt at lægge disse i forbandt, d.v.s. forskudt fra hverandre, da der fra tid til anden fremkommer store mellemrum mellem stenene. 1

Det er derfor formålet for den foreliggende opfindelse at angive et brostensæt, som består af i forbandt udlægbare sten, der i udlagt tilstand kan frembyde kuplede overflader og dermed et naturstenslignende udseende, idet forskellige stenformer skal indgå på

DK 154577 B

3 en sådan måde i brostensættet, at en kileformet sten med den angivne grundform på en yderst fléksibel og mangfoldig måde kan udlægges i diverse mønstre, uden at der opstår mellemrum mellem brostenene, hvorhos 5 den geometriske formgivning kan fastholdes, og typiske skader, såsom afbrækning af kanter eller hjørner, fremkaldt under transport, udlægning eller brug, kan undgås.

10 Dette formål opnås ved et brostensæt af den omhandlede art, hvilket brostensæt er særegent ved, at begrænsningslinierne for overgangsfladen set såvel o-venfra som fra siden mellem kantområderne har en i det væsentlige kontinuerligt forløbende krumning.

15

Opfindelsen går ud fra den erkendelse, at et naturligt udseende af brostenene opnås, når overfladen, d.v.s. den opadvendende flade på de i forbandt udlagte brosten fremtræder som afrundet, d.v.s. krummet 20 overflade. I forbindelse med bestemt farvning opnås et granitagtigt udseende af de kunstigt fremstillede betonbrosten, d.v.s. der formidles et naturligt, rustikt indtryk. Indtrykket af en afrundet overflade opnås kunstigt derved, at ikke kun kanterne mellem 25 sidefladerne og den plane eller kun let hvælvede o-verflade er afrundet eller affaset, men at der også anvendes en speciel forskellig krummet overgangsflade mellem de plane sideflader og den opadvendende flade.

På grund af de plane sideflader har de enkelte bro-30 sten før som efter en kvadratisk eller rektangulær grundform, d.v.s. lige yderkonturer. Dette har den fordel, at formfremstillingen er billigere, at en optimal pakningsegnethed er mulig, og at retningsstabiliteten ved udlægning er forbedret sammenlignet med

DK 154577 B

4 brosten med krumme yderkonturer, og at en bedre form-henholdsvis fladeudnyttelse er sikret.

Effekten ifølge opfindelsen opnås bl.a. derved, at 5 begrænsningslinien mellem den krummede overgangsflade og den opadvendende plane flade er udformet krummet, hvorved krumningslinien kan være udformet cirkelformet, elliptisk eller i form af en hyperbel med en konveks yderkontur. Især ved en kvadratisk brosten 10 tilbyder sig som enkleste formgivning udformningen af begrænsningslinien som cirkelsegmenter, d.v.s. med cirkelformede radier. Bredden af overgangsfladen mellem de plane sideflader og den opadvendende, fortrinsvis plane flade aftager derved kontinuerligt fra 15 midten af sidefladen og hen til hjørnerne.

Overgangsfladens begrænsningslinie til sidefladerne kan ligge i ét plan. Som følge heraf afviger overgangsfladen på trods af sin krumning kun lidt fra den 20 plane overflade, hvad der har til følge, at betonblandingen bliver temmelig regelmæssig komprimeret og udviser en homogen struktur. For at undgå typiske beskadigelser af brostenene ved udlægning og derudover også give disse et mere tiltalende udseende, bliver 25 ifølge forholdsreglerne i krav 3 overgangsfladens hjørneområder trykket nedad med en stærkere komprimering og tilsvarende en højere styrke af disse stærkt påvirkede hjørneområder til følge, således at der ikke mere optræder brud. En anden fordel ved denne 30 stenform består deri, at der i kilerne mellem de en kelte udlagte brosten med tiden afsætter sig smuds, der forbinder de enkelte sten med hinanden og forank-rer disse bedre i jorden. Endelig lader de nedtrukne hjørner den naturligt virkende hvælvning af de synli

DK 154577 B

5 ge flader på brostenene træde stærkere frem, hvad der alt i alt giver indtrykket af en hvælvet overflade.

Det må yderligere anses som en fordelagtig udform-5 ning, at brostenene, som angivet i krav 4, er opbygget i byggeklodssystem, d.v.s. udviser forskellige størrelser, der ved udlægning optimalt supplerer hinanden. Herved kan de forskellige mønstre lægges ud, hvorved en set fra oven kvadratisk brosten finder an-10 vendelse som grundsten ("normalsten"), som suppleres med en med den halve længde af "normalstenen" forstørret ("halvandensten"), såvel som en med samme omfang formindsket "halvsten".

15 Det er i denne forbindelse fordelagtigt, at brostenenes ydermål, som omhandlet i krav 5, er opbygget i et modul.

I udvidelse af byggeklodssystemet kan normalstenen, 20 som omhandlet i krav 6, være udformet kileformet for at muliggøre en bueformet eller cirkelformet udlægning af forbandtstenene. Herved anvendes formålstjenligt en vinkel på 30° eller 45°, for henholdsvis at komme på 90°, 180° eller 360°.

25 I udformningen af opfindelsen er det ifølge krav 7 forudset, at stenene er udformet som cirkelringstyk-ker, der danner en cirkelring eller cirkelringafsnit, og at flere cirkelringe eller cirkelringafsnit er 30 anbragt koncentrisk i forhold til hinanden.

Ved denne yderst fleksible og mangeartede udlægningsmulighed kan cirkelringene henholdsvis cirkelringaf-snittene, som omhandlet i krav 8, efter behov for-

DK 154577 B

6 skydes tangentielt i forhold til hinanden. Således kan i en fordelagtig udformning af opfindelsen brostenene være anbragt i forbandt, men også stråle-formigt i radial retning efter hinanden. Herved er 5 det formålstjenligt, at de kileformede brosten er tildannet med forskellige vinkler, især med 30°, 45° eller 60°. Yderligere er det muligt, at radialt efter hinanden anbragte cirkelringafsnit danner en art slangelinie. Fordelagtig er derved især en spaltefri 10 udlægning af stenene i mange variationer.

Brostensættet ifølge opfindelsen er vist på tegningen i den efterfølgende beskrivelse under henvisning til tegningen, hvor: 15 fig. 1 viser en kvadratisk "normalsten" set fra oven, fig. 2 viser den rektangulære "halvandensten" set 20 fra oven, fig. 3 viser den rektangulære "halvsten" set fra oven, 25 fig. 4 viser en kileformet "trekantsten", fig. 5 og 6 viser de i fig. 2 viste snit V-V,VI-VI, fig. 7 viser en brosten med nedtrukket hjørne med 30 målene 12 x 18 cm, set fra siden, fig. 8 viser brostenen ifølge fig. 7 set forfra, henholdsvis en kvadratisk brosten 12 x 12 cm, set fra siden

DK 154577 B

7 fig. 9 viser en brosten 6 x 12 cm set forfra, fig. 10 viser hjørneområdet af brostenen ifølge fig.

5 7, set fra oven fig. 11 viser et snit XI-XI ifølge fig. 10, der sva-rer til et tilsvarende 45° snit i hjørneområdet i de andre brosten, og 10 fig. 12a og 12b viser et udførelseseksempel med en vinkelsten på 45° med tilslutningssystem.

Den i fig. 1 set fra oven viste "normalsten" 10 har 15 et kvadratisk grundtværsnit. Sidefladerne 11 på brostenen ifølge opfindelsen er tildannet som plane, d.v.s. ikke krummede sideflader. Dette gælder også for brostenens opadvendende flade 12, der ligeledes er tildannet som en plan flade. Plane flader har den 20 fordel at være lettere at fremstille med simplere værktøjer, såvel som en bedre håndtering af genstandene ved oplagring og ved brug. Den opadvendende flade 12 kan dog udvise en lettere hvælvning.

25 Den i henhold til opfindelsen udformede overgangsflade 13 mellem de plane sideflader 11 og brostenens opadvendende overflade 12 strækker sig uregelmæssig fra det ene hjørne af brostenen til det andet. Overgangen mellem denne overgangsflade og den opadvenden-30 de plane flade 12 dannes af begrænsningslinien 14. I det viste udførelseseksempel har denne begrænsningslinie form som et cirkeludsnit. Den kan dog også udvise form af en ellipse eller hyperbel.

DK 154577 B

8

Ved denne cirkelformede udformning af begrænsningslinien 14 i forbindelse med de plane sideflader 11 bliver overgangsfladen 13 forstørret hen mod hjørnerne af brostenen. Derved ændrer tangentvinklen a sig sta-5 dig, som vist i snit i fig. 5 og 6. Ved en normal afrundet kant (snit V-V) ville α være konstant = 45°.

Ved brostenen ifølge opfindelsen formindsker denne vinkel sig stadig henimod hjørnet, idet afrundingen af overgangsfladen 13 forstørrer sig henimod hjørnet 10 (se a2 i fig. 6). Tilsvarende andrager den i fig. 5 viste radius R5 på overgangsfladen 13 f.eks. 7,4 mm, den i fig. 6 viste radius R6 = 22 mm.

Den i fig. 2 viste "halvandensten" 15 er forlænget 15 med den halve størrelse af "normal s tenen" 10. Den kvadratiske "normalsten" 10 har derfor f.eks. en sidelængde på 11 = 12 cm, den rektangulære "halvandensten" 15 ligeledes den samme bredde, men med en længde på 12 = 18 cm. Den i fig. 3 viste "halvsten" sva-20 rer i mål til den halve størrelse af "normalstenen" 10. Ved samme sidelængde 11 som "normalstenen" 10 udviser "halvstenen" en bredde på 13 = 6 cm.

Overgangen mellem sidefladerne 11 dannes af de afrun-25 dede flader 17 med en radius af f.eks. 15 mm.

De foran beskrevne mål på brostenene 10, 15, 16 tjener til indpasning af brostenene i et byggeklodssystem med et 6 cm-raster, d.v.s. der kan udlægges på 30 flader med kantmål på 6 cm og et mangefold deraf.

Ved disse mål anvendes der som radius for den krummede begrænsnings linie i fig. 1 Rx = 125 mm. Dette svarer til radius for begrænsninglinien på bredsiden af

DK 154577 B

9 fig. 2. Radius R2 for begrænsningslinien 14 på langsiden af "halvandenstenen" 15 udgør R2 = 346 mm. Begrænsningslinien 14 i brostenen ifølge fig, 2 udviser ligeledes radius R1 og en radius R3 på ca. 16 mm.

5 I fig. 4 er vist en kileformet trekantsten 18, som tjener til lægning af bueformede eller cirkelformede mønstre. Principielt er denne sten lige sådan opbygget som "normalstenen" ifølge fig. 1. Den af sidefla-10 derne indesluttede vinkel a3 vil formålstjenligt andrage 30°, 45° eller 60° for at opnå målet 90°, 180° eller 360°. Den krummede begrænsningslinie 14 er ved denne sten ligeledes udformet som cirkellinie svarende til udførelseseksemplet ifølge fig. 1.

15

De i fig. 5 og 6 viste snit fra fig. 2 viser især udformningen af den foranderlige krumning af overgangsfladen 13. Brostenens højde 14 bliver udført forskelligt alt efter styrkekrav. Den kan især andra-20 ge 14 = 6 cm.

Et yderligere udførelseseksempel af opfindelsen ifølge fremstillingen i fig. 7-11 viser en brosten, hvis overgangsfladers hjørneområder er trykket nedad. Bro-25 stenene efter fig. 7-9 er betegnet med 19-21. løvrigt er henvisningstallene fra fig. 1-3 anvendt,. forsåvidt de vedrører samme genstand.

Den i eksemplet plane overflade 12 går ved begræns-30 ningslinien 14 over i den hvælvede overgangsflade 13.

Da denne overgang forløber gradvist (asympotisk), og de synlige flader 12, 13 formes samlet ved hjælp af en stempelplade, er begrænsningslinien 14 i virkeligheden næppe synlig. Dette indtryk forstærkes, såfremt

DK 154577 B

10 den opadvendende flade 12 ligeledes er let hvælvet.

Derimod erkendes en tydelig begrænsningslinie mellem overgangsfladen 13 og sidefladerne 11 henholdsvis 5 kantområderne 17. Denne begrænsningslinie når i midten af de hvælvede kantområder 17 sine laveste punkter 23, og i midten af sidefladerne sine højeste punkter 24, hvorved disse punkter hver for sig er berøringspunkter med tænkte horisontale tangenter.

10 I udførelseseksemplet ifølge fig. 12a, 12b er videre-udformningen af opfindelsen vist som kurvesten. I den i fig. 12a viste tegning er brostenene ifølge opfindelsen 30,31 udformet som cirkelringe, der - alt ef-15 ter cirkelringenes diameter - danner koncentrisk til hinanden anbragte cirkelringe 32,33. Den indesluttede cirkel a3 henholdsvis a4 udgør i udførelseseksemplet begge 45e.

20 Afgørende for brostenene ifølge opfindelsen er de i radial retning sete bueformede begrænsningslinier 34-37, som befinder sig på hver sin cirkel. Herved dannes cirkelringene i henhold til opfindelsen. Sidebegrænsningsfladerne 38,39 på cirkelringstykkerne 30, 25 31 har de samme mål. Forsåvidt forstørres cirkel ringstykkerne af de koncentrisk til hinanden anbragte cirkelringe 32, 33, jo mere man udlægger radialt udadtil. Derved kan dog cirkelringstykkerne af den næste cirkelring sammensættes af to cirkelringstykker 30 af den foregående cirkelring. Ligeledes lader andre vinkelkombinationer d.v.s. cirkelringstykker med andre vinkler f.eks. 30° eller 60° sig naturligvis anvende .

DK 154577 B

11

Brostenene ifølge opfindelsen har den fordel, at cirkelringene 32,33 kan forsættes trinløst i forhold til hinanden i tangential retning, uden at nogen som helst kanter eller hjørner står i vejen. Herved ad-5 skiller denne konception sig grundlæggende fra den i fig. 12b viste kendte udformning. Således er ifølge fremstillingen i fig. 12a en udlægning i forbandt muligt, d.v.s. de ydre cirkelringstykker 30 overlapper de indre cirkelringstykker 31, hvad der giver et til-10 talende udseende. Ved fuld symmetrisk udlægningsmåde kan de ydre cirkelringstykkers overlapning være f.eks. β = o^.

2 15 Naturligvis kan de forskellige cirkelringe også være anbragt stråleformigt udad, hvad der dog giver et helhedsindtryk som vist i fig. 12b. Ved den bueformede udformning af yderkonturerne til en cirkel, opstår der også få mellemrum mellem de enkelte brosten, især 20 hvis man udlægger dem i forbandt. Herved bliver u-heldsrisikoen ved gående trafik (f.eks. højhælede sko) meget formindsket.

Kombinationen af forskellige brosten med forskellige 25 vinkler lader mængden af variationsmuligheder stige ubegrænset, hvorved en yderst nøjagtig udlægning alligevel er sikret. løvrigt indgår brostenene i deres ydre formgivning i den række af opfindelser, der er vist i fig. 1-11. Dette er i fig. 12a gengivet ved 30 henvisningstallene 12-14.

En videreudvikling af opfindelsen forudser, at der skabes en overgang mellem en kurve- eller bueformet udlægning og en normal parallel udlægning af broste-

DK 154577 B

12 nene. Hertil skal stenen 41 på sin forside 40 være afskrånet i en lige linie eller konkavt i en bestemt vinkel . Alt efter tilpasning til cirkelafsnittets 32 krumning kan tilslutningssten med forskellige 5 vinkler lr 2 være forudset.

Brostenene ifølge opfindelsen lader sig i sine variationer anvende universelt til udlægning af de forskelligste udlægningsmønstre, hvorved udformningen 10 ifølge opfindelsen i. forbandt formidler en særlig naturlig granitagtig effekt.

15 20

Claims (9)

1. Brostensæt, især betonbrostensæt til brolægning af haveanlæg, veje eller lignende steder med brosten, 5 som mellem plane sidedele og en i brugsstillingen op-advendende flade har en langsgående afrundet overgangsflade, og hvor et øvre hjørneområde mellem to sideflader og den opadvendende flade er stærkere afrundet end den øvrige overgangsflade, kende-10 tegnet ved, at begrænsningslinierne (14,22) for overgangsfladen (13) set såvel ovenfra som fra siden mellem kantområdeme (17) har en i det væsentlige kontinuerligt forløbende krumning.

2. Brostensæt ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den tænkte Øvre begrænsningslinie (14) mellem overgangsfladen (13) og den opadvendende flade (12) forløber i cirkel-, ellipse- eller hyperbelform, og at overgangsfladens (13) begrænsningslinie (22) til 20 sidefladerne (11) er krummet på en sådan måde, at den forløber blødt hen og tilbage mellem de laveste punkter (23) i midten af kantområderne (17) og de højeste punkter (24) i midten af sidefladerne (11), hvorhos overgangsfladen (13) i kantområderne (17) er trukket 25 kraftigt nedad og at kantområderne (17) mellem sidefladerne (11) er afrundede.

3. Brostensæt ifølge krav 1 og 2, kendetegnet ved, at den kraftigt nedtrukne over- 30 gangsflade (13) i kantområdeme (17) har en ved en kraftig sammenpresning af materialet frembragt forstærkning.

4. Brostensæt ifølge krav 1-3, kendeteg- DK 154577 B net ved, at brostenene er opbygget i byggeklodssystem med en set fra oven kvadratisk "normalsten", en med den halve længde af normalstenen forstørret set fra oven rektangulær "halvandensten", såvel som 5 en "halvsten" med en bredde svarende til den halve længde af normalstenen.

5. Brostensæt ifølge krav 4, kendetegnet ved, at brostenenes ydermål er opbygget i et 6 cm mo- 10 dul og især udgør 6, 12 og 18 cm.

6. Brostensæt ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at brostenene er udformet som kileformede trekantsten (18,30,31), især med en af de to si- 15 deflader omsluttet vinkel på 30°, 45° eller 60°.

7. Brostensæt ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at brostenene er udformet som cirkel-ringstykker (30,31), som kan danne en cirkelring 20 (32,33) eller cirkelringafsnit, og at flere af cir- kelringstykker dannede cirkelringe eller cirkelringafsnit (32,33) er indrettet til at kunne udlægges koncentrisk i forhold til hverandre, hvorved de i radial retning anbringelige hinanden berørende sidefla-25 der (38,39) af to sammenstødende brosten er udformet som plane flader.

8. Brostensæt ifølge krav 7, kendetegnet ved, at de radialt efter hverandre anbringelige cir- 30 kelringstykker (30,31) er udformet til at kunne udlægges indbyrdes tangentialt forsat og/eller stråleformet efter hverandre.

9. Brostensæt ifølge krav 7 eller 8, kende- DK 154577 B tegnet ved, at en rektangulær eller kvadratisk brosten (41), der er indrettet til at kunne lægges som overgangssten eller tilslutningssten mellem som kredsring henholdsvis kredsringafsnit og i forbandt 5 parallelt lagte brosten, mindst på en sideværts endeflade (40) er skråt afskåret på en sådan måde, at brostenene kan tilpasse sig til den ydre cirkelring-flade (34) uden mellemrum.