DK154091B - Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof samt fremgangsmaade til diagnose hermed og diagnostisk praeparat indeholdende antistoffet - Google Patents

Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof samt fremgangsmaade til diagnose hermed og diagnostisk praeparat indeholdende antistoffet Download PDF

Info

Publication number
DK154091B
DK154091B DK517480AA DK517480A DK154091B DK 154091 B DK154091 B DK 154091B DK 517480A A DK517480A A DK 517480AA DK 517480 A DK517480 A DK 517480A DK 154091 B DK154091 B DK 154091B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
cells
cell
antibody
okt8
thymocytes
Prior art date
Application number
DK517480AA
Other languages
English (en)
Other versions
DK517480A (da
DK154091C (da
Inventor
Patrick Chung-Shu Kung
Gideon Goldstein
Original Assignee
Ortho Pharma Corp
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Family has litigation
First worldwide family litigation filed litigation Critical https://patents.darts-ip.com/?family=22277475&utm_source=google_patent&utm_medium=platform_link&utm_campaign=public_patent_search&patent=DK154091(B) "Global patent litigation dataset” by Darts-ip is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Application filed by Ortho Pharma Corp filed Critical Ortho Pharma Corp
Publication of DK517480A publication Critical patent/DK517480A/da
Publication of DK154091B publication Critical patent/DK154091B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK154091C publication Critical patent/DK154091C/da

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07KPEPTIDES
    • C07K16/00Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies
    • C07K16/18Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans
    • C07K16/28Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans against receptors, cell surface antigens or cell surface determinants
    • C07K16/2803Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans against receptors, cell surface antigens or cell surface determinants against the immunoglobulin superfamily
    • C07K16/2815Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans against receptors, cell surface antigens or cell surface determinants against the immunoglobulin superfamily against CD8
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P37/00Drugs for immunological or allergic disorders
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K38/00Medicinal preparations containing peptides
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10STECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10S435/00Chemistry: molecular biology and microbiology
    • Y10S435/8215Microorganisms
    • Y10S435/948Microorganisms using viruses or cell lines
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10STECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10S530/00Chemistry: natural resins or derivatives; peptides or proteins; lignins or reaction products thereof
    • Y10S530/806Antigenic peptides or proteins
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10STECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10S530/00Chemistry: natural resins or derivatives; peptides or proteins; lignins or reaction products thereof
    • Y10S530/808Materials and products related to genetic engineering or hybrid or fused cell technology, e.g. hybridoma, monoclonal products
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10STECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10S530/00Chemistry: natural resins or derivatives; peptides or proteins; lignins or reaction products thereof
    • Y10S530/808Materials and products related to genetic engineering or hybrid or fused cell technology, e.g. hybridoma, monoclonal products
    • Y10S530/809Fused cells, e.g. hybridoma
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10STECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10S530/00Chemistry: natural resins or derivatives; peptides or proteins; lignins or reaction products thereof
    • Y10S530/868Chemistry: natural resins or derivatives; peptides or proteins; lignins or reaction products thereof involving autoimmunity, allergy, immediate hypersensitivity, delayed hypersensitivity, immunosuppression, or immunotolerance

Landscapes

  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Immunology (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Proteomics, Peptides & Aminoacids (AREA)
  • Molecular Biology (AREA)
  • Genetics & Genomics (AREA)
  • Biophysics (AREA)
  • Biochemistry (AREA)
  • Public Health (AREA)
  • Animal Behavior & Ethology (AREA)
  • Pharmacology & Pharmacy (AREA)
  • Veterinary Medicine (AREA)
  • Nuclear Medicine, Radiotherapy & Molecular Imaging (AREA)
  • General Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Chemical Kinetics & Catalysis (AREA)
  • Bioinformatics & Cheminformatics (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Preparation Of Compounds By Using Micro-Organisms (AREA)
  • Peptides Or Proteins (AREA)
  • Micro-Organisms Or Cultivation Processes Thereof (AREA)
  • Medicines Containing Antibodies Or Antigens For Use As Internal Diagnostic Agents (AREA)
  • Pyrane Compounds (AREA)
  • Nitrogen And Oxygen Or Sulfur-Condensed Heterocyclic Ring Systems (AREA)
  • Furan Compounds (AREA)
  • Hybrid Cells (AREA)

Description

i
DK 154091 B
Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et monoklonalt antistof samt en fremgangsmåde til diagnose hermed og et diagnostisk præparat indeholdende antistoffet.
Fusionen af muse-myeloma-celler til milt-celler fra immuniserede 5 mus af Kohier og Milstein i 1975 (Nature 256, 495-497 (1975)) viste for første gang, at det var muligt at opnå en kontinuert celle-linie, der fremstiller homogent (såkaldt "monoklonalt") antistof. Siden dette grundlæggende arbejde har der været udfoldet store anstrengelser på at fremstille forskellige hybride celler (kaldet "hybridomas") og på at 10 anvende det ved hjælp af disse hybridomas fremstillede antistof til forskellige videnskabelige undersøgelser. Der henvises fx. til Current Topics in Microbiology and Immunology, bind 81 - "Lymphocyte Hybridomas", F. Melchers, M. Potter og N. Warner, Editors, Springer-Verlag, 1978 og de deri angivne referencer, C.J. Barnstable, et al., 15 Cell, 14, 9-20 (maj 1978), P. Parham og W.F. Bodmer, Nature 276, 397-399 (november 1978), Handbook of Experimental Immunology, 3. udgave, bind 2, D.M. Wier, Editor, Blackwell, 1978, kapitel 25, og Chemical and Engineering News, 1. januar 1979, 15-17. Disse referencer indikerer samtidig belønningerne og komplikationerne ved at forsøge at fremstille 20 monoklonalt antistof ud fra hybridomas. Selvom den almene teknik forstås principielt godt, mødes mange vanskeligheder og variationer kræves for hvert specifikt tilfælde. I virkeligheden er der ingen sikkerhed, forud for forsøget på at fremstille et givet hybridoma, for at det ønskede hybridoma vil blive opnået, at det, hvis opnået, vil producere antistof 25 eller at det således fremstillede antistof vil have den ønskede specificitet. Graden af succes påvirkes principalt af den anvendte antigen-type og den til isolering af det ønskede hybridoma anvendte udvslgelsesteknik.
Den tilstræbte fremstilling af monoklonalt antistof for humane 30 lymfocyt celle-overflade antigener er kun blevet rapporteret i nogle få tilfælde. Se fx. Current Topics in Microbiology and Immunology, ibid, 66-69 og 164-169. De i disse rapporterede forsøg anvendte antigener var dyrkede humane lymfoblastoide leukæmia og humane kroniske lymfocytiske leukæmia celle-linier. Mange opnåede hybridomas syntes at danne antistof 35 over for forskellige antigener på alle humane celler. Ingen af disse hybridomas dannede antistof over for en forud defineret klasse af humane lymfocyter.
Det er endvidere for nyligt blevet kendt, se fx. Reinherz, E.L., 2
DK 154091 B
et al., J. Immunol. 123, 1312-1317 (1979); Reinherz, E.L., et al., Proc.
Natl. Acad. Sci., 76, 4061-4065 (1979); og Kung, P.C., et al., Science, 206, 347-349 (1979), at fremstille monoclonale antistoffer, kaldet OKT 1, 3 og 4, ved hjælp af hybridomacellelinier. 0KT1 og 3 reagerer med 5 alle humane perifere T-celler, mens 0KT4 reagerer med 55% af de humane perifere Tceller og 80% af thymocyterne.
Det bør forstås, at der findes to principielle klasser af lymfocyter, som er involveret i immunsystemet hos mennesker og dyr. Den første af disse (den thymus-afledte celle eller T-celle) differen-10 tieres i thymus fra hæmopoietiske stam-celler. Hens de befinder sig i thymus, kaldes de differentierende celler for "thymocyter". De modne T-celler forlader thymus og cirkulerer mellem væv, lymfekar og blodbaner. Disse T-celler udgør en stor andel af mængden af recirkulerende små lymfocyter. De har immunologisk specificitet og er direkte 15 involveret i celle-medierede immun-reaktioner (såsom transplantations-afvisning) som effektor-celler. Selvom T-celler ikke sekreterer humorale antistoffer, kræves de under tiden for udskillelsen af disse antistoffer af den nedenfor omtalte anden klasse af lymfocyter. Nogle typer af T-celler har en regulerende funktion ved andre aspekter af immun-systemet.
20 Mekanismen for denne proces ved celle-samvirke forstås endnu ikke fuldt ud.
Den anden klasse af lymfocyter (de benmarvs-afledte celler eller B-celler) er de som udskiller antistof. De dannes også fra hæmopoietiske stam-celler, men deres differentiering bestemmes ikke af thymus. I fugle 25 differentieres de i et med thymus analogt organ, kaldet Bursa Fabricii.
I pattedyr har man imidlertid ikke fundet et ækvivalent organ og det antages, at disse B-celler differentierer i benmarven.
Det anerkendes nu, at T-celler kan opdeles i mindst adskillige undertyper, kaldet “hjælpe", "suppressor", og "dræbe" T-celler, der har 30 den funktion (hhv.) at fremme en reaktion, undertrykke en reaktion eller dræbe (lysere) fremmede celler. Disse underklasser forstås godt inden for musefamilien, men er kun for nyligt blevet beskrevet for humane systemer. Se fx. R.L. Evans, et al., Journal of Experimental Hedicine, bind 145, 221-232, 1977 og L. Chess og S.F. Schlossman - "Functional 35 Analysis of Distinct Human T-Cell Subsets Bearing Unique Differentiation Antigens", i "Contemporary Topics in Immunobiology", 0. Stutman, Editor,
Plenum Press, 1977, bind 7, 363-379.
Evnen til at identificere eller undertrykke klasser eller under-
DK 154091B
3 klasser af T-celler er vigtig for diagnosen eller behandlingen af forskellige immuno-regulatoriske uregelmæssigheder eller tilstande.
Fx. har visse leukæmityper og lymfomas forskellig prognose i afhængighed af, om de er af B-celle eller T-celle oprindelse. Således 5 afhænger vurderingen af sygdomsprognosen af, at man kan skelne mellem disse to klasser af lymfocyter. Se fx. A.C. Aisenberg og J.C. Long, The American Journal of Medicine, 58:300 (marts 1975), D. Belpomme, et al., i "Immunological Diagnosis of Leukemias and Lymphomas", S. Thierfelder, et al., eds, Springer, Heidelberg, 1977, 33-45, og D. Belpomme, et al., 10 British Journal of Haematology, 1978, 38, 85.
Visse sygdomstilstande (fx. juvenil rheumatoid arthritis, maligne tilstande og agammaglobulinæmi) hænger sammen med en ubalance af T-celle underklasser. Det er blevet foreslået, at autoimmune sygdomme i almindelighed hænger sammen med et overskud af "hjælpe" T-celler eller 15 mangel på visse "suppressor" T-celler, mens agammaglobulinæmi hænger sammen med et overskud af visse "suppressor" T-celler. I almindelighed hænger maligne tilstande sammen med et overskud af “suppressor" T-celler.
I visse leukæmityper produceres overskud af T-celler på et hæmmet 20 udviklingsstade. Diagnosen kan derfor afhænge af muligheden for at påvise sådan ubalance eller overskud og for at bestemme, hvilken udviklingsfase er i overskud. Se. fx. J. Kersey, et al., "Surface Markers Define Human Lymphoid Malignancies with Differing Prognoses" i Haematology and Blood Transfusion, bind 20, Springer-Verlag, 1977, 17-24 25 og de deri anførte referencer, og E.L. Reinherz, et al., J. Cl in.
Invest., 64, 392-397 (1979).
Erhvervet agammaglobulæmi, som er en sygdomstilstand, hvor der ikke produceres immunt globulin, omfatter mindst to forskellige typer. I type I skyldes manglen på at producere immunt globulin et overskud af 30 suppressor T-celler, mens den i type II skyldes en mangel på hjælpe T-celler. I begge typer synes der ikke at være nogen defekt eller mangler i patienternes B-celler, lymfocyterne som er ansvarlige for den aktuelle sekretion af antistoffet. Imidlertid er disse B-celler enten undertrykte eller "ikke hjulpne", hvilket fører til stærkt formindsket eller 35 manglende immungi obul in-produktion. Typen af erhvervet agammaglobulinæmi kan således bestemmes ved at teste for et overskud af suppressor T-celler eller et fravær af hjælpe T-celler.
På den terapeutiske side er der en endnu ikke endeligt bevist 4
DK 154091 B
forskning om, at administrering af antistoffer over for T-celle subtypen i overskud kan have terapeutisk gavnlig virkning på autoimmune sygdomme eller maligne tilstande. Fx. kan en hjælpe T-celle cancer (visse kutane T-celle lymphomatyper og visse T-celle akut lymfo-5 biastiske leukæmityper) behandles med et antistof for et hjælpe T-celle antigen. Behandling af autoimmun sygdom forårsaget af et overskud af hjælpeceller kan også ske på samme måde. Sygdomme (fx. maligne tilstande eller erhvervet type I agammaglobulinæmi), som skyldes et overskud af suppressor T-celler, kan behandles ved administrering af et antistof for 10 et suppressor T-celle antigen.
Antisera mod hele klassen af humane T-celler (såkaldt antihuman thymocyt globulin eller ATG) har været anført som værdifulde terapeutisk på patienter, der modtager organ-transplantation. Da den celle-medierede immunreaktion (mekanismen, hvorved transplantationer afvises) afhænger 15 af T-celler, forebygger eller forsinker administrering af antistof mod T-celler denne afvisningsproces. Se fx. Cosimi, et al., "Randomized Clinical Trial of ATG in Cadaver Renal Allgraft Recipients: Importance of T Cell Monitoring", Surgery 40:155-163 (1976) og de deri anførte referencer.
20 Identifikationen og undertrykkelsen af humane T-celle klasser og underklasser er tidligere sket ved anvendelse af spontane autoantistoffer eller selektive antisera for humane T-celler opnået ved immunisering af dyr med humane T-celler, tapning af dyrene til opnåelse af serum og adsorption af antiserum med (fx.) autologe, men ikke allogene 25 B-celler til fjernelse af antistoffer med uønskede reaktiviteter. Fremstillingen af disse antisera er særdeles vanskelig, især i adsorptions-og rensningstrinnene. De adsorberede og rensede antisera kan endog indeholde mange urenheder foruden det ønskede antistof, af adskillige grunde. For det første indeholder serum millioner af 30 antistof-molekyler, selv før T-celle-immuniseringen. For det andet bevirker immuniseringen dannelse af antistoffer mod en lang række antigener, som findes på alle injicerede humane T-celler. Der er ingen selektiv dannelse af antistof over for et enkelt antigen. For det tredje er titeren af specifikt antistof opnået ved sådanne metoder sædvanligvis 35 meget lav (fx. inaktiv ved fortyndinger på mere end 1:100) og forholdet
C
mellem specifikt og non-specifikt antistof er mindre end 1/10 , se fx. den ovenfor omtalte artikel af Chess og Schlossman (side 365 og følgende) og den ovenfor omtalte artikel i Chemical and Engineering
DK 154091 B
5.
News, hvor manglerne ved hidtil kendte antisera og fordelene ved monoklonalt antistof er beskrevet.
Der er nu fundet en ny hybridomacellelinie, som er i stand til at producere hidtil ukendt monoklonalt antistof, kaldet 0KT8, over for et 5 antigen, som findes på normale humane suppressor T-celler (omkring 30% af normale humane perifere T-celler) og på omkring 80% af normale humane thymocyter, men ikke på B-celler eller nul-celler, og på mindre end 2% af knogl emarvs-cel ler. Desuden fikserer det monoklonale antistof 0KT8 komplement.
10 Det således dannede antistof er monospecifikt for en enkelt determinant på omkring 30% af normale, humane T-celler og indeholder i det væsentlige ingen anden antihuman immungi obul in, i modsætning til tidligere kendte antisera (som nødvendigvis er kontamineret med antistof, der er reaktivt over for talrige humane antigener) og til hidtil 15 kendte monoklonale antistoffer (der ikke er monospecifikke for et humant suppressor T-celle antigen). Endvidere kan dette hybridoma dyrkes til fremstilling af antistof uden nødvendigheden af at immunisere og dræbe dyr, efterfulgt af de trivielle adsorptions- og rensningstrin, som er nødvendig for at opnå blot de urene antisera ifølge den kendte teknik.
20 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af det monoklonale antistof kaldet 0KT8 er i overensstemmelse hermed ejendommelig ved, at man dyrker hybridomacellelinien ATCC nr. CRL 8014 i et egnet medium eller indfører den intraperitonealt til mus, og udvinder antistoffet fra in vitro dyrkningen eller fra maligne ascites eller 25 serum fra musene.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til påvisning af mangel eller overskud af 0KT8+ celler i et individ, især T-celle akut lymfoblastisk leukæmi (T-celle ALL), er ejendommelig ved, at man omsætter en T-celle komposition fra dette individ med en diagnostisk effektiv mængde af det 30 ved ovennævnte fremgangsmåde fremstillede monoklonale antistof 0KT8 og måler procentdelen af den totale perifere T-celle population, som reagerer med dette antistof.
Det diagnostiske præparat ifølge opfindelsen til påvisning af 0KT8+ celle overskud eller mangel er ejendommeligt ved, at det i blanding med 35 en diagnostisk acceptabel bærer omfatter det ved ovennævnte fremgangsmåde fremstillede monoklonale antistof 0KT8 i en mængde, som er effektiv til at påvise 0KT8+ celle overskud eller mangel.
Den omhandlede hidtil ukendte hybridomacellelinie ATCC nr. CRL 8014
DK 154091B
6 er blevet fremstillet under anvendelse af fremgangsmåden ifølge Hilstein og Kohler. Efter immunisering af mus med normale humane thymocyter fusioneredes de immuniserede mus' milt-celler med celler fra en muse-myeloma-linie og de resulterende hybridomas screenedes for sådanne med 5 supernatanter indeholdende antistof, som gav selektiv binding til normale E-roset positive humane T-celler og/eller thymocyter. De ønskede hybridomas blev derefter klonet og karakteriseret. Som resultat opnåedes hybridomacellelinien ATCC nr. CRL 8014, som danner antistof (kaldet 0KT8) over for et antigen på normale humane suppressor T-celler (omkring 10 30% af normale humane perifere T-celler). Ikke alene reagerer dette antistof med omkring 30% af normale humane T-celler, men det reagerer også med omkring 80% af normale humane thymocyter og med mindre end 2% af knoglemarvs-celler og reagerer ikke med B-celler eller nul-celler.
I betragtning af de anførte vanskeligheder ved den kendte teknik og 15 manglen på succes, som er rapporteret ved anvendelse af maligne cellelinier som antigen, var det, selvom hybridomacellelinien er opnået på i og for sig kendt måde, ikke til at forudsige, om det var muligt at tilvejebringe det ønskede hybridoma. Det skal understreges, at den uforudsigelige natur af hybrid-celle fremstilling ikke gør det muligt at 20 ekstrapolere fra et antigen eller celle system til et andet. Det har endda i forbindelse med den foreliggende opfindelse vist sig, at anvendelse af en T-celle malign celle-linie eller rensede antigener adskilt fra celle-overfladen som antigen var generelt uden gunstigt resultat.
25 Det omtalte hybridoma blev den 18. september 1979 deponeret hos American Type Culture Collection, 12301 Parklawn Drive, Rockville,
Maryland 20852, og har fået tildelt ATCC accessionsnummer CRL 8014.
Fremstillingen og karakteriseringen af det omhandlede hybridoma og det resulterende antistof vil blive nærmere forklaret i det følgende.
30 Fremgangsmåden til fremstilling af det omhandlede hybridoma omfatter følgende trin: A. Man immuniserer mus med normale humane thymocyter.
35 B. Miltene fjernes fra de immuniserede mus og der fremstilles en milt-suspension i et passende medium.
C. De suspenderede milt-celler fusioneres med muse-myeloma--
DK 154091B
7 celler fra en passende celle-linie ved anvendelse af en passende fusionspromoter.
D. Han fortynder og dyrker i separate beholdere blandingen 5 af ufusionerede milt-celler, ufusionerede myeloma-celler og fusionerede celler i et selektivt medium, som ikke nærer de ufusionerede myeloma-celler i et tidsrum, som er tilstrækkelig til at de ufusionerede celler dør.
10 E. Man vurderer supernatanten i hver beholder (fordybning), som indeholder et hybridoma, for tilstedeværelsen af antistof mod E-roset positive rensede humane T-celler eller thymocyter.
15 F. Man udvælger (fx. ved begrænsningsfortynding) og kloner hybridomas, som producerer det ønskede antistof.
Det monoklonale antistof produceres på én af to måder. Det reneste monoklonale antistof dannes ved in vitro dyrkning af det omhandlede 20 hybridoma i et egnet medium i et passende tidsrum efterfulgt af udvinding af det ønskede antistof fra supernatanten. Det egnede medium og den egnede dyrkningstid kendes eller kan let bestemmes. Denne in vitro metode danner i det væsentlige monospecifikt monoklonalt antistof, der er i det væsentlige frit for andet specifikt antihuman immun-25 globulin. Der er en lille smule andet immun-globulin til stede eftersom mediet indeholder xenogent serum (fx. foetalt kalveserum). Denne in vitro metode kan imidlertid ikke producere en tilstrækkelig mængde eller koncentration af antistof til visse formål, eftersom koncentrationen af monoklonalt antistof kun er ca. 50 /zg/ml.
30 Til fremstilling af en meget større koncentration af en smule mindre rent monoklonalt antistof kan det omhandlede hybridoma injiceres i mus, fortrinsvis syngeni ske eller semi-syngeni ske mus. Hybridomaet vil bevirke dannelse af antistof-producerende tumorer efter en passende inkubationstid, som vil resultere i en høj koncentration af det ønskede 35 antistof (ca. 5-20 mg/ml) i blodbanerne og peritonealt exudat (ascites) hos værtsmusene. Selvom disse værtsmus også har normale antistoffer i deres blod og ascites, er koncentrationen af disse normale antistoffer kun ca. 5% af den monoklonale antistof-koncentration. Da disse normale
DK 154091B
8 antistoffer endvidere er ikke antihumane med hensyn til deres specificitet, er det fra udvundet ascites eller fra serum opnåede mono-klonale antistof i det væsentlige fri for noget forurenende antihumant immun-globulin. Dette monoklonale antistof har høj titer (aktiv ved 5 fortyndinger på 1:50.000 eller mere) og højt forhold mellem specifikt og non-specifikt immun-globulin (ca. 1/20). Immun-globulin produceret under inkorporering af de såkaldte "k light" myeloma-kæder er non-specifikke "nonsens" peptider, som blot fortynder det monoklonale antistof uden at nedsætte dets specificitet.
10
Eksempel 1
Fremstilling af monoklonale antistoffer A. Immunisering og somatisk celle-hvbridicering 15 CAF^-mus af hunkøn (Jackson Laboratories, 6-8 uger gamle) immuni- 1 7 seredes intraperitonealt med 2 x 10 humane thymocyter i 0,2 ml fosfat-forpufret saltopløsning med 14 dages intervaller. Fire dage efter den tredje immunisering fjernedes milten fra musene og en enkelt cellesuspension fremstilledes ved at presse vævet gennem et rustfrit stålnet.
20 Celle-fusion foretoges iht. den af Kohier og Nilstein udviklede
O
metode. 1 x 10 splenocyter fusioneredes i 0,5 ml fusionsmedium indeholdende 35% polyethylenglycol (PEG 1000) og 5% dimethyl sul foxid i "RPMI 1640" medium (Gibco, Grand Island, NY) med 2 x 107 P3X63Ag8Ul myeloma-celler leveret af Dr. M. Scharff, Albert Einstein College of Nedicine, 25 Bronx. NY. Disse myeloma-celler sekreterer IgGj κ light kæder.
B. Udvælgelse og vækst af hvbridoma
Efter celle-fusion dyrkedes celler i HAT medium (hypoxanthin, aminopterin og thymidin) ved 37°C med 5% C0g i en fugtig atmosfære.
30 Adskillige uger senere tilsattes 40 til 100 μΐ supernatant fra kulturer indeholdende hybridomas til en tablet af 106 perifere lymfocyter adskilt i E-roset positive (E+) og E-roset negative (E") populationer, som var fremstillet ud fra blod af sunde humane donorer som beskrevet af Nendes (J. Immunol. 111:860, 1973). Påvisning af muse-hybridoma-antistoffer, 35 som binder til disse celler, bestemtes ved indirekte immunofluorescens.
Celler inkuberet med dyrknings-supernatenter stænkedes med et fluoresceret gede-anti-muse IgG (G/N FITC) (Neloy Laboratories,
Springfield, VA, F/p - 2,5) og de fluorescerende antistof-belagte celler 9
DK 154091 B
analyseredes dernæst på cytof1uorograf "FC200/4800A" (Ortho Instruments, Westwood, MA) som beskrevet i eksempel 2. Hybridoma-kul turer indeholdende antistoffer, der reagerede specifikt med E+ lymfocyter (T-celler) og/eller thymocyter udvalgtes og klonedes to gange ved 5 begrænsnings-fortyndingsmetoder i nærværelse af føde-celler. Derefter overførtes klonerne intraperitonealt ved injektion af 1 x 107 celler af en given klon (0,2 ml volumen) i CAFj-mus, der var forbehandlet med 2,6, 10,14-tetramethylpentadecan leveret af Aldrich Chemical Company under navnet "Pristine". De maligne ascites fra disse mus anvendtes dernæst 10 til karakterisering af lymfocyter som beskrevet nedenfor i eksempel 2.
Det pågældende hybrid-antistof 0KT8 blev ved standardteknik påvist at være af IgG2a underklasse.
Eksempel 2 15 Karakterisering af 0KT8 reaktivitet A. Isolering af lvmfocvt-DOPulationer
Humane perifere blod-mononukleære celler i soleredes fra raske frivillige donorer (alder 15-40) ved hjælp af "Ficoll-Hypaque" densitets-20 gradient-centrifugering (Pharmacia Fine Chemicals, Piscataway, NJ) efterfulgt af teknikken beskrevet af Boyum i Scand. J. Cl in. Lab.
Invest. 21 (Suppl. 97):77, (1968). Ufraktionerede mononukleære celler opdeltes i overflade Ig+ (B) og Ig‘ (T plus nul) populationer ved hjælp af "Sephadex G-200" anti-F(ab')2 søjlekromatografi som tidligere 25 beskrevet af Chess, et al., J. Immunol. 113:1113 (1974). T-celler blev vundet ved E-rosettering af Ig“ populationen med 5% fåre-erythrocyter (Microbiological Associates, Bethesda, MD). Den rosetterede blanding lagdeltes over Picoll-Hypaque og den vundne E+-tablet behandlet med o 0,155M NH4C1 (10 ml per 10 celler). Den således opnåede T-celle 30 population var mindre end 2% EAC-roset positiv og mere end 95% E-roset positiv bestemt ved standardmetoder. Endvidere blev den non-rosetterende Ig" (nul-celle) population udvundet fra Ficoll-interfladen. Denne sidstnævnte population var mindre end 5% E+ og mindre end eller lig 2% slg+. Overflade Ig+ (B) populationen opnåedes fra "Sephadex G-200" 35 kolonnen efter eluering med normal human gamma-globulin som tidligere beskrevet. Denne population var mere end 95% overflade IG+ og mindre end 5% E+.
10
DK 154091 B
Normale humane knoglemarvs-celler opnåedes fra den bageste hoftebensrand af normale frivillige personer ved nåleaspiration.
B. Isolering af thvmocvter 5 Normal human thymus-kirtel opnåedes fra patienter med en alder mellem 2 måneder og 14 år, som var under korrektiv kardial-kirurgi.
Frisk opnåede portioner af thymus-kirtlen anbragtes straks i 5% foetalt kalve-serum i medium "199" (Gibco) fint parteret med forceps og saks, og til dannedes derefter til enkeltcelle-suspensioner ved presning gennem 10 trådnet. Cellerne lagdeltes dernæst over Ficoll-Hypaque og blev spundet og vasket som beskrevet i afsnit A ovenfor. De således opnåede thymo-cyter var mere end 95% levende og mere end eller lig 90% E-roset positiv.
15 C. Cellelinier af T-linie oo T akut lvmfoblastisk leukæmia celler T-celle linier CEH, HSB-2 og M0LT-4, som er tilgængelige fra American Type Culture Collection under accessionsnumrene ATCC CCL 119, ATCC CCL 120.1 og CRL 1582, leveredes af Dr. H. Lazarus (Sidney Farber Cancer Institute, Boston, HA). Leukæmiceller opnåedes fra 25 patienter 20 med diagnosticeret T-celle ALL. Disse individers tumorer var forud bestemt at være af T-celle linie ved deres spontane roset-dannelse med fåre-erythrocyter (> 20% E+) og reaktivitet med T-celle specifikke hetero-antisera, anti-HTL (B.K.) og A99, som tidligere beskrevet. Tumorpopulationer kryopræserveredes i -196°C dampfase flydende nitrogen i 10% 25 DHS0 og 20% AB humant serum indtil tidspunktet for overfladekarakterisering. Alle analyserede tumor-populationer var mere end 90% biastomer ved Wright-Giemsa morfologi af cytocentrifuge-præparationer.
Cvtofluoroarafisk analyse oa celledeling 30 Cytofluorografisk analyse af monoklonale antistoffer med alle celle-populationer foretoges ved indirekte immunofluorescens med fluo-rescein-konjugeret gede-anti-muse IgG (G/H FITC) (Meloy Laboratories) under anvendelse af en cytof1uorograf "FC200/4800A" (Ortho Instruments).
I korte træk behandledes 1 x 106 celler med 0,15 ml 0KT8 ved 1:500 35 fortynding, inkuberedes ved 4°C i 30 minutter og vaskedes to gange.
Cellerne reagerede dernæst med 0,15 ml af en 1:40 fortynding G/H FITC ved 4°C i 30 minutter, centrifugeredes og vaskedes 3 gange. Celler analyseredes dernæst på cytof1uorografen og fluorescens-intensiteten per 11
DK 154091 B
celle registreredes på en impulshøjde-analysator. Et tilsvarende reaktivitetsmønster iagttoges ved en fortynding på 1:10.000, men yderligere fortynding bevirkede tab af reaktivitet. Baggrundspietning opnåedes ved at substituere en 0,15 ml portion 1:500 ascites fra en CAFj 5 mus, der var intraperitonealt injiceret med en non-producerende hybrid klon.
I forsøg, der involverede antistof og komplement medieret lymfo-lyse, dyrkedes thymocyter og perifere T-celler efter selektiv lysis natten over og analyseredes dernæst på Cytofluorografen.
10
Lvsis af lvmfoide populationer med monoklonalt antistof og komplement c 40 x 10 perifere T-celler eller thymocyter anbragtes i et 15 ml o plastikrør (Falcon, Oxnard, CA). Celletabletter inkuberedes med 0,8 cm 0KT3, 0KT4, 0KT8 eller normale ascites som kontrol fortyndet 1:200 i 15 PBS, resuspenderedes og inkuberedes ved 20°C 1 60 minutter. Dernæst sattes 0,2 cm frisk kanin komplement til de med antistof behandlede populationer, resuspenderedes, og inkuberedes yderligere ved 37°C i et rystende vandbad i 60 minutter. Ved afslutning af denne periode centrifugeredes cellerne og levedygtige celler taltes ved Trypan-blå 20 eksklusion. Efter tælning vaskedes cellerne yderligere to gange i 5% FCS, anbragtes i slutmedier [RPMI 1640 (Grand Island Biological Company,
Grand Island, NY) indeholdende 20% AB* humant serum, 1% penicillinstreptomycin, 200 mM L-glutamin, 25 mM HEPES puffer og 0,5% natriumbi carbonat] og inkuberedes natten over i en fugtig atmosfære med 5% C0g 25 ved 37°C.
Der henvises i det følgende til tegningen.
Figur 1 viser det på cytofluorografen opnåede fluorescens-mønster efter reaktion af normale humane thymocyter med 0KT8 og andre mono-klonale antistoffer ved 1:500 fortynding og G/M FITC. Baggrunds-30 fluorescens-pletning opnåedes ved at inkubere hver population med en 1:500 fortynding af ascites-fluidum fra en mus injiceret med en ikke-producerende klon.
Figur 2 viser stadierne af intrathymisk differentiering hos mennesker.
35 Tabel (I) viser reaktiviteten af 0KT6, 0KT8, 0KT9 og 0KT10 (jvf. beskrivelserne til danske patentansøgninger nr. 5171/80, 5172/80 og 5173/80) med forskellige humane lymfoide celle-populationer. Det mono-klonale antistof 0KT8 er reaktivt med omkring 30% af normale humane T-
DK 154091B
12 celler, med omkring 80% af normale humane thymocyter, med mindre end 2% af knogl emarvs-cel!er og ikke med B-celler eller nul-cel ler. Dette reaktivitetsmønster udgør én test, ved hvilken det pågældende antistof 0KT8 kan påvises og skelnes fra andre antistoffer.
5 Figur 1 viser et repræsentativt fluorescens-mønster opnået på Cytof1uorografen efter reaktion af normale humane thymocyt-suspensioner med en 1:500 fortynding af 0KT3, 0KT4, 0KT5 (jvf. beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 3948/80), 0KT6, 0KT8, 0KT9, 0KT10 og G/M FITC.
Lignende reaktivitetsmønstre iagttoges ved yderligere 12 af de testede 10 normale humane thymocytpopulationer. Som det kan ses, består der betydelige forskelle både i reaktivitets-procenten og fluorescensintensiteten for hvert af disse monoklonale antistoffer. Fx. reagerer 0KT9 med omkring 10% af thymocyter med lav fluorescens-intensitet, hvorimod 0KT5, 0KT6, 0KT8 og 0KT10 reagerer med omkring 70% af 15 thymocyter ved en højere fluorescens-intensitet. 0KT4, som reagerer med 75% af thymocyter, ligger imellem 0KT9 og det monoklonale antistof, hvilket giver et mønster med højere fluorescens-intensitet. Ydermere viser figur 1, at omkring 15% af thymocyter bliver påvist med 0KT3 ved indirekte immunofluorescens. 0KT1, hvis reaktivitetsmønster praktisk 20 taget er identisk med 0KT3 på thymocyter, er ikke vist. Reaktivitetsmønsteret i figur 1 er en anden test, ved hvilken det pågældende antistof 0KT8 kan påvises og skelnes fra andre antistoffer.
Tabel (II) viser fordelingen af antigener bestemt ved forskellige monoklonale antistoffer på humane perifere T-celler og lymfocyter, som 25 bestemt i rækken af lysis-forsøg beskrevet her. Da kun 0KT3, 0KT4 og 0KT8 var komplement fikserede monoklonale antistoffer, blev disse tre benyttet.
Som vist i tabel (IIA) reagerer hele T-celle populationen med 0KT3, hvorimod 0KT4, 0KT5 og 0KT8 reagerer med hhv. 60%, 25% og 34% af T-30 celler. Lysis med 0KT4 og komplement formindskede det totale antal med 62% og udelukkede især 0KT4+ populationen. Ydermere forøgedes procentdelen af 0KT5+ og 0KT8+ celler og der fandtes ingen virkning på det absolute antal 0KT5+ og 0KT8+ T-celler. Disse forsøg tydede på, at 0KT4+ var forskellig fra 0KT5+ og 0KT8+ populationerne. Yderligere støtte for 35 denne konklusion opnåedes ved lysis af T-celler med 0KT8 og komplement.
I dette tilfælde forøgedes procentdelen af 0KT4+ T-celler, det absolute antal forblev det samme, og 0KT8+ og 0KT5+ populationer elimineredes.
Derudover demonstrerede disse resultater, at 0KT8+ populationen var 13
DK 154091 B
reciprok til 0KT4+ populationen og indeholdt hele 0KT5+ T-celle delmængden.
Lignende forsøg med humane thymocyt-populationer gav forskellige resultater. Som vist i tabel (IIB), var omkring 75% af thymocyter 0KT4+ 5 og 0KT8+. Desuden blev efter lysis med enten 0KT4 eller 0KT8 kun 25% af thymocyter tilbage. Hovedparten af de resterende thymocyter reagerede med 0KT3, hvorimod kun et fåtal reagerede med 0KT6. Disse resultater viser, at hoved-populationen af humane thymocyter bærer 0KT4, 0KT5, 0KT6 og 0KT8 overflade-antigenerne på samme celle. Derudover viser tabel 10 (II), at der efter behandling med 0KT8 eller 0KT4 sker en påfaldende forøgelse af de modne thymocyter, som bærer 0KT3 antigenen. Således har hovedparten af 0KT3 reaktive thymocyter allerede adskilt sig i 0KT4+ eller 0KT8+ delmængder, da størstedelen af de resterende celler efter 0KT4 eller 0KT8 lysis er 0KT3+. Hvis 0KT3+ subpopulationen var både 15 0KT4+ og 0KT8+, ville lysis med et hvilket som helst monoklonalt antistof have fjernet de 0KT3 reaktive thymocyter.
Til yderligere bestemmelse af forholdet mellem 0KT3 reaktive thymocyt-subpopulationer og de andre monoklonalt antistof bestemte thymocytfraktioner, behandledes thymocyter med 0KT3 og komplement og de 20 resterende celler sammenlignedes dernæst med ubehandlede thymocyt- populationer. Som vist i tabel (IIB), fjernede 0KT3 og komplement 25% af thymocyter. Desuden skete der ingen større tab af 0KT4, 0KT5, 0KT6 eller 0KT8 reaktive populationer. Disse resultater tyder på, at en helt overvejende del af thymocyter med 0KT6 mærkning er indeholdt i 0KT3" 25 populationen. Derudover tyder disse resultater på, at også thymocyter, som samtidig udtrykker antigener defineret som 0KT4, 0KT5 og 0KT8, er begrænset til 0KT3" populationen. Opmærksomheden henledes også på, at den 0KT9 reaktive thymocyt-population ikke formindskedes efter 0KT3 og komplement-behandling af de ufraktionerede thymocyter, hvilket viser, 30 at 0KT9+ subpopulationen hovedsagelig er begrænset til 0KT3" thymocyt-populationen.
På basis af disse resultater har det været muligt at beskrive stadierne af intrathymisk udvikling af humane thymocyter. Som vist i figur 2, bærer praktisk taget alle thymocyter 0KT10 mærkningen.
35 Endvidere erhverver thymocyter i et tidligt stadium 0KT9 mærkningen (hhv. Thyl og Thy2). Dette stadium definerer minoriteten af thymocyter og tegner sig for ca. 10% af den ufraktionerede population. Derefter erhverver humane thymocyter et unikt thymocyt-antigen defineret af 0KT6
DK 154091B
14 og udtrykker samtidig 0KT4, 0KT5 og 0KT8 (Thy4). Denne sidstnævnte subpopulation repræsenterer hovedparten af thymocyter og tegner sig for op til 70-80% af den thymiske population. Ved yderligere modning taber thymocyter 0KT6 reaktivitet, erhverver 0KT3 (og 0KT1) reaktivitet og 5 adskiller sig i 0KT4+ og 0KT5+/0KT8+ delmængder (Thy7 og Thy8). Endelig taber thymocyten ved flytning til den perifere T-celle afdeling tilsyneladende 0KT10 mærkningen, da dettee antigen mangler på praktisk taget alle perifere T-lymphocyter. Mulige overgangsstadier mellem disse tre hovedstadier af thymisk udvikling betegnes som Thy3, Thy5 og Thy6 i 10 figur 2.
Da akut lymfoblastisk leukæmia af T-afstamning kan tænkes at hidrøre fra umodne thymocyter, bestemtes forholdet mellem tumorceller fra individer med T-ALL og disse foreslåede stadier af intrathymisk differentiering. Der undersøgtes 25 tumorcelle-populationer fra 15 individer med T-ALL og tre T-celle linier, som tidligere var blevet undersøgt med konventionelle anti-T-celle reagenser og E rosettering.
Som vist i tabel (III), var hovedparten af T-ALL leukæmiske celler reaktive med enten 0KT10 alene eller 0KT9 og 0KT10 og reagerede ikke med de andre monoklonale antistoffer. Således havde tilsyneladende 15/25 af 20 de undersøgte tilfælde tidlige thymocyt-antigener (stadium I). Derimod var 5/25 af tilfældene reaktive med 0KT6, hvilket tyder på afstamning fra en mere moden thymuspopulation (stadium II). Denne T-ALL gruppe var selv heterogen med henblik på 0KT4, 0KT8 og 0KT9 reaktivitet som vist i tabel (III). Celler fra 2/5 patienter har flest af de almindelige 25 thymocytantigener inklusive 0KT4, 0KT6 og 0KT8. Det fortjener opmærksomhed, at 0KT5 ikke er til stede på nogen af disse fem stadie-(II) tumorer, selvom 0KT8 reaktiviteten iagttoges. Dette sidstnævnte resultat tyder klart på, at 0KT5 og 0KT8 definerer forskellige antigener eller forskellige determinanter på samme antigen. Endelig kom tumorerne 30 hos 1/25 af patienterne fra en moden thymocytpopulation (stadium III), hvilket bestemtes ved dens reaktivitet med 0KT3. Dette individs tumor reagerede yderligere med 0KT5, 0KT8 og 0ΚΤ1Ό. Ud fra de 25 analyserede leukæmipopulationer kunne kun 4 tumorer ikke klassificeres entydigt. Tre var positive med 0KT4 og 0KT8, men manglede 0KT3 og 0KT6 og repræsen-35 terede højst sandsynligt overgangsstadier fra Thy4 og Thy7,8. 'Et ud af 25 tilfælde var tilsyneladende et overgangsstadium fra Thy3 til Thy4, da det havde 0KT8 og 0KT10 reaktivitet.
15
DK 154091 B
T-celle linier, som afstammede fra T-ALL tumor-populationer, repræsenterede også celler fra et specifikt stadium af intrathymisk differentiering. Som vist i tabel 4, reagerede HSB udelukkende med 0KT9 og 0KT10 og definerer derfor en tumorpopulation opnået fra stadium I. I 5 modsætning hertil reagerede CEH med 0KT4, 0KT6, 0KT8, 0KT9 og 0KT10 og stammede tilsyneladende fra en thymocyt af stadium II. Endelig repræsenterer HOLT-4 tilsyneladende en leukæmisk transformation ved et stadium mellem HSB-2 og CEN, da det udtrykte 0KT6, 0KT8, 0KT9 og 0KT10.
Da patienter med fremskredne stadier (fx. stadium II) af T-celle 10 akut lymfoblastisk leukæmi viste sig at have længere sygdomsfri overlevelse end patienter med stadium I ALL, tillader anvendelsen af 0KT8 antistof konklusioner angående prognosen for en bestemt patient med T-celle ALL.
Tabel (V) viser sammenhængen mellem niveauet af perifere T-celler 15 og T-celle delmængder og forskellige sygdomstilstande. Denne sammenhæng kan anvendes til diagnostiske formål (fx. for at påvise akut infektiøs mononukleosis) ved at analysere blodprøven af et individ, som mistænkes for at have en af disse sygdomstilstande, for at bestemme niveauet af T-celler og T-celle delmængder. Denne sammenhæng kan også anvendes til 20 terapeutiske formål, når årsagen til sygdomstilstanden er et forhøjet niveau af en T-celle delmængde (fx. type I erhvervet agamma-globulin-æmia). Til terapeutisk anvendelse vil administrering af det passende monoklonale antistof til en patient med forhøjet T-celle delmængde niveau formindske eller eliminere overskuddet.
25 De i tabel (II)-(V) viste sammenhænge er en anden måde, på hvilken 0KT8 antistof kan påvises og skelnes fra andre antistoffer.
DK 154091B
16
Tabel 1
Reaktivitet af monoklonalt antistof på humane 1vmfoi d-populati oner
Monoklonalt Perifert blod Knoglemarv (6) Thymus (22) * 5 antistof_(301-_ E+ E" 0KT6 0% 0% 0% 70% 0KT8 30% 0% <2% 80% 0KT9 0% 0% 0% <10% 10 0KT10 <5% 10% <20% 95% * .
Tallene i parentes angiver antallet af testede prøver; %-værdier 15 er gennemsnitlige.
17 DK 154091 B
‘Ι Ο w Ο — i ti I- iii n m in ο Γ c ^ 05 N OD CO φ D)
£ o S
° b III 00 CO LO CV1 > · Λ ΙΛ O) ο O a) C C £ ο O0 a) o
Si CC
_ -sT LO O LO Lf> Ο Ο (/) ,- T3 Xi 00 O I^LDO) ¢0 t. ω Ο ω , <u E -* k > s_ ω ~ ° o -t ooo Lnococvj c > E ® - * ^ - oo „s, > > £ O -* to Ό ^ 3 m ® c Q> s_ , C d) >σΐ l·· LO O O OLOOO 0)(/)
O <!_ * CM I'·. r-CO 00 « jU
•Η» , rc Π L.
I- ® o\° c ® E S “ h E ^ g § § ° 8 £ ° S 3 J o
t ® ^ I aJ
® Φ £ {2 - * ® a) ~ Sv' co in in ο o in o -n — = s S> S ο 0>σ,σ> I» 5 s « % * 1“ ™ g aj g> I ® 5 1 0) oro ¢) Ώ +3 "P Ω C (fl (fl (D CD CO CO CO <
Ό OOO O O O O ® JH
°0 C ^ ^ C 75 — w > χχχ χ χ χ χ .2 ._ α> £ C Ο CM <Μ Ο Ο LO Ο Ξ Ο\0 ®ωσι in m co η$ι * ϋ _ ^ ™ ο «
Cfl m iTJ Ο L. 2 +J ^ Π3 £ ο s Ο) > V Ο ΙΛ -^4-) .— Ο — S_ ΙΛ c <2 <u > ° Ο c - ε ° ° * ro Ε L. 3 Ο c ® ο. « •2 ±~ _ *+,___ § ? c i5 . | υ υ ^υυυ » g | 5 ^c++ £ Ε + + + S Ζ ® ο L Γ ^ 00 Ο !5 C0 00 Ό · c Ω- OJ QJ 1— I— c: (U t— I— I— ^ίηΟ •o ϋ= 5 χ: x: t, ,α χ: χ x: !E £, j? 0 i = 00 1=000 | £ hq. I- n c 1 · · 3 " o _J < DO # +-
18 DK 154091 B
il » » f ? g
c *- t £ I
c «j S s - I
r T3 n — O C
C 0) ^ OO „ S_ S- O
n3+J|| Γ"* ^ f- w r I*(D +J ·— t; s " *1 a s g c *? r - 2 -s s.
h 2 5 ? S
_ C ^ ro 73 +-* p <D ^ <U ?- ro p S- D) — C ® O) "53
I o t 3 5 V
J * + + + + + + + % fc I
3 ° L. > 3 <U <i_ O O +-1 R m ^ w om l+ +iii j ro α ?Eo ' Ξ g °> in ro i tu 3 ro — p "r & H α> j_ o £ — <2 r t '' ++i+ <U 2 ® - *£ g * + + ^ O.
F — O ro ^ ^ ro > .* 2 ± Ό n O ro m— c ro t! c cd u ? i_ 3 o |— ro s- -* É · 1 + + + + ro 0.0) ro q i ro ro σι ] , 1 s - ro b £ Ό co ro J3 +-> t“ i , .c vil p -* ro y: ' iiii + ._ <i_ s -5 ° S <» i s H ? , , + + , , , i S s 1 S <D ^ ' ++I. ' ^ D) Ό “
ro 0£ O C R
π « - ® g -* ro c ^ ·- c 3 g ' Λ ' ' ' ' + * » 1 -
J5 ° C\J e_ <D +J
P +- >* <1) J- ro $ ^ ^ J3 p ro +j .t: > v h > g ® > > ° -C ^ -t-> υ § Ϊ* 5 ® h £ > I ^ * ro — / *v O C f— ni ro' gg > ® ir ? ® (J w t? 2 E -3 .2 ^ ^
0) >^E> 4-> +· · r O
c U >. «- ro E j. ' - O n ϋ c Uro®*'-' p pij — ro p_ro^ .® ro _ > raz O) =-3 ® S ® > > p 3 _£ O) ^ /-S/-S 0) O) C »— +3 c -h p +-> — p ro „ „ Ϋ ^ p F: _ ^ si o) .ti ro r-MDp.2 3^oo^ro^3wco ®w-Moro t js · .^^jEjEjEjg's^iE >-qcq + Q CO <C QQ CO <C ^^ ^^ ^ ^^ tO LL 'h.-' * ·}— + 19
DK 154091 B
Tabel IV
Reaktivitet med monoklonalt antistof Celle-linie 0KT3 0KT4 0KT5 0KT6 0KT8 0KT9 0KT10 5 HSB-2 -* - - + + CEM - + - + + + + HOLT-4 --- + + + + *
Kriterier for - og + reaktivitet var de samme som i tabel III.
10 20
DK 154091 B
Tabel V
Perifere T-celle niveauer ved sygdomstilstande Sygdomstilstand 0KT3+ 0KT4* 0KT5+ 0KT8+ 0KT6+
Primer galdecirrose (2) N + 5 Dissemineret sclerose
(fremskredet sygdom) (8) - N
Myasthenia Gravis (begyndende,ubehandlet)(3) 0000 0
Akut transpi./vært (3) 0 til - - 0 + + 10 Erhvervet agammaglobulinemia type I 0 type II 0
Hyper-IgE (4) - N 0 til - 0 til - -
Akut infektiøs mononukleose 15 (4)* + 0 til - ++ ++ 0
Hodgkins sygdom I. og II. stadium NN N N 0 III. og IV. stadium N N N 0
Psoriasis (3/5) N + til ++ N N 0 20 N = inden for normale grænser 0 * fraværende + * over normal ++ * meget over normal 25 - = under normal -- = meget under normal * disse niveauer vender tilbage til normal ca. en uge før de kliniske symptomer forsvinder "Tallene i parentes angiver antallet af vurderede patienter." 30

Claims (3)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et komplement-fikserende IgG monoklonalt antistof kaldet OKT 8, hvilket antistof: a) reagerer med suppressor T-celler (omkring 30% af normale 5 humane T-celler), men med mindre end 2% af normale humane knogl emarvs-cel!er og ikke med B-celler eller nul-celler, b) udviser reaktivitetsmønsteret over for normale humane thymocyter vist i figur 1, og reagerer med ca. 80% af normale humane thymocyter, 10 c) udviser reaktivitetsmønsteret over for perifere T-celler og thymocyter vist i tabel (II), d) udviser reaktivitetsmønsteret med T-celle ALL stadier vist i tabel (III), e) reagerer med CEM (ATCC nr. CCL 119) og MOLT-4 (ATCC nr. CCL 15 120.1) cel le-lini er, men ikke med HSB-2 (ATCC nr. CRL 1582) celle-linie, KENDETEGNET ved, at man: dyrker hybridomacellelinien ATCC nr. CRL 8014 in vitro i et egnet medium eller indfører den intraperitonealt til mus, 20 og udvinder antistoffet fra in vitro dyrknigen, eller fra maligne ascites eller serum fra musene.
2. Fremgangsmåde til påvisning af en mangel eller et overskud af 0KT8+ celler i et individ, især til påvisning af T-celle akut lymfo-blastisk leukæmi (T-celle ALL), KENDETEGNET ved, at man omsætter en T- 25 celle komposition fra dette individ med en diagnostisk effektiv mængde af det monoklonale antistof OKT 8 fremstillet ved fremgangsmåden ifølge krav 1, og måler procentdelen af den totale perifere T-celle population, som reagerer med dette antistof.
3. Diagnostisk præparat til påvisning af 0KT8+ celle overskud eller 30 mangel, KENDETEGNET ved, at det i blanding med en diagnostisk acceptabel bærer omfatter det monoklonale antistof OKT8 fremstillet ved fremgangsmåden ifølge krav 1 i en mængde, som er effektiv til at påvise 0KT8+ celle overskud eller mangel. 35
DK517480A 1979-12-04 1980-12-03 Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof samt fremgangsmaade til diagnose hermed og diagnostisk praeparat indeholdende antistoffet DK154091C (da)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
US06/099,969 US4361550A (en) 1979-12-04 1979-12-04 Complement-fixing monoclonal antibody to human suppressor T cells and methods of preparing same
US9996979 1979-12-04

Publications (3)

Publication Number Publication Date
DK517480A DK517480A (da) 1981-06-05
DK154091B true DK154091B (da) 1988-10-10
DK154091C DK154091C (da) 1989-03-06

Family

ID=22277475

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK517480A DK154091C (da) 1979-12-04 1980-12-03 Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof samt fremgangsmaade til diagnose hermed og diagnostisk praeparat indeholdende antistoffet

Country Status (21)

Country Link
US (1) US4361550A (da)
EP (1) EP0030450B1 (da)
JP (2) JPS5695121A (da)
AT (1) ATE13692T1 (da)
AU (1) AU545182B2 (da)
CA (1) CA1183469A (da)
DE (2) DE30450T1 (da)
DK (1) DK154091C (da)
ES (1) ES8303095A1 (da)
FI (1) FI75366C (da)
GR (1) GR72922B (da)
HK (1) HK24086A (da)
IE (1) IE50673B1 (da)
IL (1) IL61623A (da)
MY (1) MY8600517A (da)
NO (1) NO159885C (da)
NZ (1) NZ195646A (da)
PH (1) PH16819A (da)
PT (1) PT72143B (da)
YU (1) YU45068B (da)
ZA (1) ZA807563B (da)

Families Citing this family (30)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US4709015A (en) * 1979-12-04 1987-11-24 Ortho Pharmaceutical Corporation Monoclonal antibody to human suppressor T cells
DE3105150A1 (de) * 1981-02-12 1982-08-19 Dr. Eduard Fresenius, Chemisch-pharmazeutische Industrie KG, 6380 Bad Homburg Herstellung von anti-t-lymphozyten-globulin.
US4434156A (en) 1981-10-26 1984-02-28 The Salk Institute For Biological Studies Monoclonal antibodies specific for the human transferrin receptor glycoprotein
USRE32011E (en) * 1981-12-14 1985-10-22 Scripps Clinic And Research Foundation Ultrapurification of factor VIII using monoclonal antibodies
US4511662A (en) * 1982-06-18 1985-04-16 Bio-Rad Laboratories, Inc. Simultaneous assay for T and B lymphocyte populations and subpopulations
US4443427A (en) * 1982-06-21 1984-04-17 Sidney Farber Cancer Institute, Inc. Monoclonal antibody
US5766920A (en) * 1982-08-11 1998-06-16 Cellcor, Inc. Ex vivo activation of immune cells
US4550086A (en) * 1983-02-16 1985-10-29 Dana-Farber Cancer Institute, Inc. Monoclonal antibodies that recognize human T cells
US4579827A (en) * 1983-03-11 1986-04-01 Sloan-Kettering Institute For Cancer Research Monoclonal antibodies to human gastrointestinal cancers and hybridoma method of production of the monoclonal antibodies
US4797475A (en) * 1983-05-20 1989-01-10 The Regents Of The University Of California Method and composition for isolating white cell elements
JPS60502202A (ja) * 1983-08-18 1985-12-19 クイデル アレルギ−抑制因子
US4677056A (en) * 1983-08-18 1987-06-30 Sloan-Kettering Institute For Cancer Research Monoclonal antibody subsetting human helper and killer T-cells and method
US4645738A (en) * 1983-09-30 1987-02-24 Memorial Sloan-Kettering Institute Cancer Center Method for differential diagnosis of T cell leukemias using monoclonal antibodies
US4469630A (en) * 1983-11-25 1984-09-04 J. T. Baker Chemical Co. Purification of monoclonal antibodies
FR2560212B1 (fr) * 1984-02-24 1989-12-29 Unicet Anticorps monoclonaux contre l'interferon a2 et hybridomes produisant de tels anticorps
US4604235A (en) * 1984-05-23 1986-08-05 J. T. Baker Chemical Company Purification of monoclonal antibodies
CA1340372C (en) * 1984-07-09 1999-02-02 John D. Clements Production of e. coli lt-b enterotoxin subunit
US5308835A (en) * 1984-07-09 1994-05-03 Praxis Biologics, Inc. Production of the E. coli LT-B enterotoxin subunit
US4808700A (en) * 1984-07-09 1989-02-28 Praxis Biologics, Inc. Immunogenic conjugates of non-toxic E. coli LT-B enterotoxin subunit and capsular polymers
US4661446A (en) * 1985-02-19 1987-04-28 Dana-Farber Cancer Institute, Inc. Monoclonal antibodies and method of immunizing therewith
US5431897A (en) * 1985-04-19 1995-07-11 Sloan-Kettering Institute For Cancer Research Method of imaging colorectal carcinoma lesion and composition for use therein
US4886743A (en) * 1985-04-24 1989-12-12 California Institute Of Technology Diagnostic reagents based on unique sequences within the variable region of the T cell receptor and uses thereof
AU6032786A (en) * 1985-07-25 1987-01-29 University Of Minnesota Detection, imaging and therapy of renal cell carcinoma with monoclonal antibodies in vivo
US4970299A (en) * 1986-07-03 1990-11-13 Sloan-Kettering Institute For Cancer Research Monoclonal antibodies selective for prostate cancer
DK172110B1 (da) * 1988-04-15 1997-10-27 Gen Hospital Corp Fremgangsmåde til isolation af mutanter af DNA-sekvenser og anvendelsen heraf til identifikation af celleoverfladeproteiner
US5601819A (en) * 1988-08-11 1997-02-11 The General Hospital Corporation Bispecific antibodies for selective immune regulation and for selective immune cell binding
US5068178A (en) * 1988-12-06 1991-11-26 Genetic Systems Corporation Method of enhancing direct immunofluorescence staining of cells
US5081011A (en) * 1990-01-26 1992-01-14 Board Of Trustees Operating Michigan State University Method and test kit for detecting inherited substance abuse dependency
EP1034003A4 (en) 1997-11-24 2004-07-14 Johnson T Wong METHODS FOR TREATING HIV OR OTHER INFECTIONS USING A T CELL ACTIVATOR OR A VIRAL ACTIVATOR AND ANTIRETROVIRAL COMBINATION THERAPY
EP2476754A1 (en) * 2011-01-14 2012-07-18 Bundesrepublik Deutschland, Letztvertreten Durch Den Präsidenten Des Paul-Ehrlich-Instituts Methods for the identification and repair of amino acid residues destabilizing single-chain variable fragments (scFv)

Family Cites Families (3)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US4196265A (en) * 1977-06-15 1980-04-01 The Wistar Institute Method of producing antibodies
US4172124A (en) * 1978-04-28 1979-10-23 The Wistar Institute Method of producing tumor antibodies
US4284412A (en) * 1979-07-13 1981-08-18 Ortho Diagnostics, Inc. Method and apparatus for automated identification and enumeration of specified blood cell subclasses

Also Published As

Publication number Publication date
NZ195646A (en) 1984-07-06
FI803758L (fi) 1981-06-05
IL61623A (en) 1984-07-31
EP0030450A2 (en) 1981-06-17
CA1183469A (en) 1985-03-05
PT72143B (en) 1982-07-05
EP0030450B1 (en) 1985-06-05
US4361550A (en) 1982-11-30
ATE13692T1 (de) 1985-06-15
YU45068B (en) 1991-08-31
DK517480A (da) 1981-06-05
JPS64466A (en) 1989-01-05
DE3070744D1 (en) 1985-07-11
ES8303095A1 (es) 1983-02-16
DK154091C (da) 1989-03-06
JPS649998B2 (da) 1989-02-21
IE802509L (en) 1981-06-04
JPS5695121A (en) 1981-08-01
NO803658L (no) 1981-06-05
IE50673B1 (en) 1986-06-11
JPS6413992A (en) 1989-01-18
AU545182B2 (en) 1985-07-04
IL61623A0 (en) 1981-01-30
FI75366C (fi) 1988-06-09
NO159885B (no) 1988-11-07
PH16819A (en) 1984-03-06
PT72143A (en) 1981-01-01
ZA807563B (en) 1982-07-28
NO159885C (no) 1989-02-15
DE30450T1 (de) 1984-07-19
FI75366B (fi) 1988-02-29
MY8600517A (en) 1986-12-31
YU306580A (en) 1984-04-30
JPH0160231B2 (da) 1989-12-21
AU6501180A (en) 1981-06-11
GR72922B (da) 1984-01-11
ES497422A0 (es) 1982-12-16
HK24086A (en) 1986-04-11
EP0030450A3 (en) 1981-11-04

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK154091B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof samt fremgangsmaade til diagnose hermed og diagnostisk praeparat indeholdende antistoffet
DK153954B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof
CA1170592A (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to human helper t cells, antibody, and methods
DK154092B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof
EP0017381B1 (en) Monoclonal antibody to human t cells, method for preparing it, hybrid cell line producing it, therapeutic composition comprising it and diagnostic method using it
DK154769B (da) Monoklonalt antistof, fremstilling heraf, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremstilling heraf samt fremgangsmaader til anvendelse heraf
DK153891B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof
DK154093B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof
DK154090B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose under anvendelse af det fremstillede monoklonale antistof
DK154566B (da) Monoklonalt antistof og fremgangsmaade til fremstilling heraf
US4709015A (en) Monoclonal antibody to human suppressor T cells
US4624925A (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human early thymocyte antigens, antibody, and methods
US4725543A (en) Hybrid cell line for producing complement-fixing monoclonal antibody to human suppressor T cells, antibody and methods
US4691010A (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human early thymocyte antigen, antibody, and methods
US4828995A (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human thymocyte antigen, antibody, and methods
US4806629A (en) Monoclonal antibody to a human thymocyte antigen
HRP940790A2 (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human thymocyte antigen, antibody and method of preparation thereof
HRP940823A2 (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human early thymocite antigen, antibody and method of preparation of this antibody