DK153891B - Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof - Google Patents

Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof Download PDF

Info

Publication number
DK153891B
DK153891B DK517280AA DK517280A DK153891B DK 153891 B DK153891 B DK 153891B DK 517280A A DK517280A A DK 517280AA DK 517280 A DK517280 A DK 517280A DK 153891 B DK153891 B DK 153891B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
cells
cell
antibody
okt9
monoclonal antibody
Prior art date
Application number
DK517280AA
Other languages
English (en)
Other versions
DK153891C (da
DK517280A (da
Inventor
Patrick Chung-Shu Kung
Gideon Goldstein
Original Assignee
Ortho Pharma Corp
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Family has litigation
First worldwide family litigation filed litigation Critical https://patents.darts-ip.com/?family=22277970&utm_source=google_patent&utm_medium=platform_link&utm_campaign=public_patent_search&patent=DK153891(B) "Global patent litigation dataset” by Darts-ip is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Application filed by Ortho Pharma Corp filed Critical Ortho Pharma Corp
Publication of DK517280A publication Critical patent/DK517280A/da
Publication of DK153891B publication Critical patent/DK153891B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK153891C publication Critical patent/DK153891C/da

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07KPEPTIDES
    • C07K16/00Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies
    • C07K16/18Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans
    • C07K16/28Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans against receptors, cell surface antigens or cell surface determinants
    • C07K16/2881Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans against receptors, cell surface antigens or cell surface determinants against CD71
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P37/00Drugs for immunological or allergic disorders
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K38/00Medicinal preparations containing peptides
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10STECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10S530/00Chemistry: natural resins or derivatives; peptides or proteins; lignins or reaction products thereof
    • Y10S530/808Materials and products related to genetic engineering or hybrid or fused cell technology, e.g. hybridoma, monoclonal products

Landscapes

  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Immunology (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Proteomics, Peptides & Aminoacids (AREA)
  • Molecular Biology (AREA)
  • Genetics & Genomics (AREA)
  • Biophysics (AREA)
  • Biochemistry (AREA)
  • General Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Bioinformatics & Cheminformatics (AREA)
  • Public Health (AREA)
  • Veterinary Medicine (AREA)
  • Pharmacology & Pharmacy (AREA)
  • Nuclear Medicine, Radiotherapy & Molecular Imaging (AREA)
  • Chemical Kinetics & Catalysis (AREA)
  • Animal Behavior & Ethology (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Preparation Of Compounds By Using Micro-Organisms (AREA)
  • Peptides Or Proteins (AREA)
  • Medicines Containing Antibodies Or Antigens For Use As Internal Diagnostic Agents (AREA)
  • Micro-Organisms Or Cultivation Processes Thereof (AREA)
  • Hybrid Cells (AREA)

Description

DK 153891 B
i
Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et monoklonalt antistof, en hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmåden samt en fremgangsmåde til diagnose og et diagnostisk præparat med det fremstillede monoklonale antistof.
5 Fusionen af muse-myeloma-celler til milt-celler fra immuniserede mus af Kohier og Milstein i 1975 (Nature 256, 495-497 (1975)) viste for første gang, at det var muligt at opnå en kontinuert celle-linie, der fremstiller homogent (såkaldt "monoklonalt") antistof. Siden dette grundlæggende arbejde har der været udfoldet store anstrengelser på at 10 fremstille forskellige hybride celler (kaldet "hybridomas") og på at anvende det ved hjælp af disse hybridomas fremstillede antistof til forskellige videnskabelige undersøgelser. Der henvises fx. til Current Topics in Microbiology and Immunology, bind 81 - "Lymphocyte Hybridomas", F. Melchers, M. Potter og N. Warner, Editors, 15 Springer-Verlag, 1978 og de deri angivne referencer, C.J. Barnstable, et al., Cell, 14, 9-20 (maj 1978), P. Parham og W.F. Bodmer, Nature 276, 397-399 (november 1978), Handbook of Experimental Immunology, 3. udgave, bind 2, D.M. Wier, Editor, Blackwell, 1978, kapitel 25, og Chemical and Engineering News, 1. januar 1979, 15-17. Disse referencer indikerer 20 samtidig belønningerne og komplikationerne ved at forsøge at fremstille monoklonalt antistof ud fra hybridomas. Selvom den almene teknik forstås principielt godt, mødes mange vanskeligheder og variationer kræves for hvert specifikt tilfælde. I virkeligheden er der ingen sikkerhed, forud for forsøget på at fremstille et givet hybridoma, for at det ønskede 25 hybridoma vil blive opnået, at det, hvis opnået, vil producere antistof eller at det således fremstillede antistof vil have den ønskede specificitet. Graden af succes påvirkes principalt af den anvendte antigen-type og den til isolering af det ønskede hybridoma anvendte udvælgelsesteknik.
30 Den tilstræbte fremstilling af monoklonalt antistof for humane lymfocyt celle-overflade antigener er kun blevet rapporteret i nogle få tilfælde. Se fx. Current Topics in Microbiology and Immunology,ibid, 66-69 og 164-169. De i disse rapporterede forsøg anvendte antigener var dyrkede humane lymfoblastoide leukæmia og humane kroniske lymfocytiske 35 leukæmia celle-linier. Mange opnåede hybridomas syntes at danne antistof over for forskellige antigener på alle humane celler. Ingen af disse hybridomas dannede antistof over for en forud defineret klasse af humane lymfocyter.
DK 153891 B
2
Det er endvidere fornylig blevet kendt, se fx. Reinherz, E.L., et al., J. Immunol. 123, 1312-1317 (1979); Reinherz, E.L., et al., Proc.
Natl. Acad. Sci., 76, 4061-4065 (1979); og Kung, P.C., et al., Science, 206, 347-349 (1979), at fremstille monoklonale antistoffer kaldet OKT 1, 5 3 og 4 ved hjælp af hybridomacellelinier. OKT 1 og 3 reagerer med alle humane perifere T-celler, mens OKT 4 reagerer med 55% af humane perifere T-celler og 80% af thymocyterne.
Det bør forstås, at der findes to principielle klasser af lymfocyter, som er involveret i immunsystemet hos mennesker og dyr. Den 10 første af disse (den thymus-afledte celle eller T-celle) differentieres i thymus fra hæmopoietiske stam-celler. Mens de befinder sig i thymus, kaldes de differentierende celler for "thymocyter". De modne T-celler forlader thymus og cirkulerer mellem væv, lymfekar og blodbaner. Disse T-celler udgør en stor andel af mængden af recirkulerende små lymfo-15 cyter. De har immunologisk specificitet og er direkte involveret i celle-medierede immun-reaktioner (såsom transplantationsafvisning) som effektor-celler. Selvom T-celler ikke sekreterer humorale antistoffer, kræves de under tiden for udskillelsen af disse antistoffer af den nedenfor omtalte anden klasse af lymfocyter. Nogle typer af T-celler har 20 en regulerende funktion ved andre aspekter af immun-systemet. Mekanismen for denne proces ved celle-samvirke forstås endnu ikke fuldt ud.
Den anden klasse af lymfocyter (de benmarvs-afledte celler eller B-celler) er de som udskiller antistof. De dannes også fra hæmopoietiske stam-celler, men deres differentiering bestemmes ikke af thymus. I fugle 25 differentieres de i et med thymus analogt organ, kaldet Bursa Fabricii.
I pattedyr har man imidlertid ikke fundet et ækvivalent organ og det antages, at disse B-celler differentierer i benmarven.
Det anerkendes nu, at T-celler kan opdeles i mindst adskillige undertyper, kaldet "hjælpe", "suppressor", og "dræbe" T-celler, der har 30 den funktion (hhv.) at fremme en reaktion, undertrykke en reaktion eller dræbe (lysere) fremmede celler. Disse underklasser forstås godt inden for musefamilien, men er kun for nyligt blevet beskrevet for humane systemer. Se fx. R.L. Evans, et al., Journal of Experimental Medicine, bind 145, 221-232, 1977 og L. Chess og S.F. Schlossman - "Functional 35 Analysis of Distinct Human T-Cell Subsets Bearing Unique Differentiation Antigens", i "Contemporary Topics in Immunobiology", 0. Stutman, Editor,
Plenum Press, 1977, bind 7, 363-379.
Evnen til at identificere eller undertrykke klasser eller under-
DK 153891B
3 « · klasser af T-celler er vigtig for diagnosen eller behandlingen af forskellige immuno-regulatoriske uregelmæssigheder eller tilstande.
Fx. har visse leukæmi typer og lymfomas forskellig prognose i afhængighed af, om de er af B-celle eller T-celle oprindelse. Således 5 afhænger vurderingen af sygdomsprognosen af, at man kan skelne mellem disse to klasser af lymfocyter. Se fx. A.C. Aisenberg og J.C. Long, The American Journal of Medicine, 58:300 (marts 1975), D. Belpomme, et al., i "Immunological Diagnosis of Leukemias and Lymphomas", S. Thierfelder, et al., eds, Springer, Heidelberg, 1977, 33-45, og D. Belpomme, et al., 10 British Journal of Haematology, 1978, 38, 85.
Visse sygdomstilstande (fx. juvenil rheumatoid arthritis, maligne tilstande og agammaglobulinæmi) hænger sammen med en ubalance af T-celle underklasser. Det er blevet foreslået, at autoimmune sygdomme i almindelighed hænger sammen med et overskud af "hjælpe" T-celler eller mangel 15 på visse "suppressor" T-celler, mens agammaglobulinæmi hænger sammen med et overskud af visse "suppressor" T-celler.-! almindelighed hænger maligne tilstande sammen med et overskud af "suppressor" T-celler.
I visse leukæmityper produceres overskud af T-celler på et hæmmet udviklingsstade. Diagnosen kan derfor afhænge af muligheden for at på-20 vise sådan ubalance eller overskud og for at bestemme, hvilken udviklingsfase er i overskud. Se. fx. J. Kersey, et al., "Surface Markers Define Human Lymphoid Malignancies with Differing Prognoses" i Haematology and Blood Transfusion, bind 20, Springer-Verlag, 1977, 17-24 og de deri anførte referencer, og E.L. Reinherz, et al., J. Cl in.
25 Invest., 64, 392-397 (1979).
Erhvervet agammaglobulæmi, som er en sygdomstilstand, hvor der ikke produceres immunt globulin, omfatter mindst to forskellige typer. I type I skyldes manglen på at producere immunt globulin et overskud af suppressor T-celler, mens den i type II skyldes en mangel på hjælpe T-30 celler. I begge typer synes der ikke at være nogen defekt eller mangler i patienternes B-celler, lymfocyterne som er ansvarlige for den aktuelle sekretion af antistoffet. Imidlertid er disse B-celler enten undertrykte eller "ikke hjulpne", hvilket fører til stærkt formindsket eller manglende immungi obul in-produktion. Typen af erhvervet agammaglobulinæmi 35 kan således bestemmes ved at teste for et overskud af suppressor T-celler eller et fravær af hjælpe T-celler.
På den terapeutiske side er der en endnu ikke endeligt bevist forskning om, at administrering af antistoffer over for T-celle sub 4
DK 153891 B
typen i overskud kan have terapeutisk gavnlig virkning på autoimmune sygdomme eller maligne tilstande. Fx. kan en hjælpe T-celle cancer (visse kutane T-celle lymphomatyper og visse T-celle akut lymfoblasti ske leukæmityper) behandles med et antistof for et hjælpe T-celle antigen.
5 Behandling af autoimmun sygdom forårsaget af et overskud af hjælpeceller kan også ske på samme måde. Sygdomme (fx. maligne tilstande eller erhvervet type I agammaglobulinæmi), som skyldes et overskud af suppressor T-celler, kan behandles ved administrering af et antistof for et suppressor T-celle antigen.
10 Antisera mod hele klassen af humane T-celler (såkaldt antihuman thymocyt globulin eller ATG) har været anført som værdifulde terapeutisk på patienter, der modtager organ-transplantation. Da den celle-medierede immunreaktion (mekanismen, hvorved transplantationer afvises) afhænger af T-celler, forebygger eller forsinker administrering af antistof mod 15 T-celler denne afvisningsproces. Se fx. Cosimi, et al., "Randomized Clinical Trial of ATG in Cadaver Renal Allgraft Recipients: Importance of T Cell Monitoring", Surgery 40:155-163 (1976) og de deri anførte referencer.
Identifikationen og undertrykkelsen af humane T-celle klasser 20 og underklasser er tidligere sket ved anvendelse af spontane auto-ntistoffer eller selektive antisera for humane T-celler opnået ved immunisering af dyr med humane T-celler, tapning af dyrene til opnåelse af serum og adsorption af antiserum med (fx.) autologe, men ikke all ogene B-celler til fjernelse af antistoffer med uønskede reak-25 tiviteter. Fremstillingen af disse antisera er særdeles vanskelig, især i adsorptions-og rensningstrinnene. De adsorberede og rensede antisera kan endog indeholde mange urenheder foruden det ønskede antistof, af adskillige grunde. For det første indeholder serum millioner af antistof-molekyler, selv før T-celle-immuniseringen. For det andet 30 bevirker immuniseringen dannelse af antistoffer mod en lang række antigener, som findes på alle injicerede humane T-celler. Der er ingen selektiv dannelse af antistof over for et enkelt antigen. For det tredje er titeren af specifikt antistof opnået ved sådanne metoder sædvanligvis meget lav (fx. inaktiv ved fortyndinger på mere end 1:100) og forholdet
C
35 mellem specifikt og non-specifikt antistof er mindre end 1/10 , se fx. den ovenfor omtalte artikel af Chess og Schlossman (side 365 og følgende) og den ovenfor omtalte artikel i Chemical and Engineering News, hvor manglerne ved hidtil kendte antisera og fordelene ved
DK 153891 B
5 monoklonalt antistof er beskrevet.
Der er nu fundet en ny hybridomacellelinie, som er i stand til at producere et hidtil ukendt monoklonalt antistof kaldet 0KT9 over for et antigen, som findes på omkring 10% af normale humane thymocyter, men 5 ikke på normale humane perifere lymfoide celler (T-celler, B-celler eller nul-celler) eller knoglemarvs-celler. Disse thymocyter, over for hvilke 0KT9 er reaktiv, betegnes som "tidlige thymocyter".
Det således dannede antistof er monospecifikt for en enkelt determinant på omkring 10% af normale, humane thymocyter og indeholder i 10 det væsentlige ingen anden antihuman immungi obul in, i modsætning til tidligere kendte antisera (som nødvendigvis er kontamineret med antistof, der er reaktivt over for talrige humane antigener) og til hidtil kendte monoklonale antistoffer (der ikke er monospecifikke for et humant thymocyt-antigen). Endvidere kan dette hybridoma dyrkes til fremstilling 15 af antistof uden nødvendigheden af at immunisere og dræbe dyr, efterfulgt af de trivielle adsorptions- og rensningstrin, som er nødvendig for at opnå blot de urene antisera ifølge den kendte teknik.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af det monoklonale antistof kaldet 0KT9 er i overensstemmelse hermed ejendommelig 20 ved, at man dyrker hybridomacellelinien ATCC nr. CRL 8021 in vitro i et egnet medium eller indfører den intraperitonealt til mus og udvinder antistoffet fra supernatanten fra in vitro dyrkningen eller fra maligne ascites eller serum fra musene.
Hybridomacellelinien ifølge opfindelsen til anvendelse ved nævnte 25 fremgangsmåde er ejendommelig ved, at den er hybridomacellelinien ATCC nr. CRL 8021.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til påvisning af en mangel eller et overskud af OKT9+ celler i et individ, især til påvisning af T-celle akut lymfoblastisk leukæmi (T-celle ALL) er ejendommelig ved, at man 30 omsætter en T-celle- eller thymocytkomposition fra dette individ med en diagnostisk effektiv mængde af det monoklonale antistof OKT9 fremstillet ved ovennævnte fremgangsmåde og måler procentdelen af den totale perifere T-celle- og thymocytpopulation, som reagerer med dette antistof.
35 Det diagnostiske præparat ifølge opfindelsen til påvisning af 0KT9+ celle overskud eller mangel er ejendommeligt ved, at det i blanding med en diagnostisk acceptabel bærer omfatter det monoklonale antistof 0KT9 fremstillet ved ovennævnte fremgangsmåde i en mængde, som er effektiv 6
DK 153891 B
til at påvise 0KT9+ celle overskud eller mangel.
Den omhandlede hidtil ukendte hybridomacellelinie ATCC nr. CRL 8021 er blevet fremstillet under anvendelse af fremgangsmåden ifølge Milstein og Kohier. Efter immunisering af mus med leukæmi ske celler fra et 5 menneske med T-celle akut lymfoblastisk leukæmi, fusioneredes de immuniserede mus' milt-celler med celler fra en muse-myeloma-linie og de resulterende hybridomas screenedes for sådanne med supernatanter indeholdende antistof, som gav selektiv binding til normale E-roset positive humane T-celler og/eller thymocyter. De ønskede hybridomas blev derefter 10 klonet og karakteriseret. Som resultat opnåedes hybridomacellelinien ATCC nr. CRL 8021, som danner antistof (kaldet 0KT9) over for et antigen på omkring 10% af normale humane thymocyter. Ikke alene reagerer dette antistof med omkring 10% af normale humane thymocyter, men det reagerer heller ikke med normale perifere blod-lymfoide celler eller knoglemarvs-15 celler.
I betragtning af de anførte vanskeligheder ved den kendte tekik og manglen på succes, som er rapporteret ved anvendelse af maligne cellelinier som antigen, var det, selvom hybridomacellelinien er opnået på i og for sig kendt måde, ikke til at forudsige, om det var muligt at 20 tilvejebringe det ønskede hybridoma. Det skal understreges, at den uforudsigelige natur af hybrid-celle fremstilling ikke gør det muligt at ekstrapolere fra et antigen eller celle system til et andet. Det har endda i forbindelse med den foreliggende opfindelse vist sig, at anvendelse af en T-celle malign celle-linie eller rensede antigener 25 adskilt fra celle-overfladen som antigen var generelt uden gunstigt resultat.
Det omtalte hybridoma blev den 21. november 1979 deponeret hos American Type Culture Collection, 12301 Parklawn Drive, Rockville,
Maryland 20852, og har fået tildelt ATCC accessionsnummer CRL 8021.
30 Fremstillingen og karakteriseringen af det omhandlede hybridoma og det resulterende antistof vil blive nærmere forklaret i det følgende.
Fremgangsmåden til fremstilling af det omhandlede hybridoma omfatter følgende trin: 35 A. Man immuniserer mus med leukæmiske celler fra et menneske med T-celle ALL.
DK 153891 B
7 B. Miltene fjernes fra de immuniserede mus og der fremstilles en milt-suspension i et passende medium.
C. De suspenderede milt-celler fusioneres med muse-myeloma-celler 5 fra en passende celle-linie ved anvendelse af en passende fusionspromoter.
D. Man fortynder og dyrker i separate beholdere blandingen af ufusionerede milt-celler, ufusionerede myeloma-celler og 10 fusionerede celler i et selektivt medium, som ikke nærer de ufusionerede myeloma-celler i et tidsrum, som er tilstrækkelig til at de ufusionerede celler dør.
E. Man vurderer supernatanten i hver beholder (fordybning), 15 som indeholder et hybridoma, for tilstedeværelsen af antistof mod E-roset positive rensede humane T-celler eller thymocyter.
F. Man udvælger (fx. ved begrænsningsfortynding) og kloner hybridomas, som producerer det ønskede antistof.
20
Det monoklonale antistof produceres på én af to måder. Det reneste monoklonale antistof dannes ved in vitro dyrkning af det omhandlede hybridoma i et egnet medium i et passende tidsrum efterfulgt af udvinding af det ønskede antistof fra supernatanten. Det egnede medium 25 og den egnede dyrkningstid kendes eller kan let bestemmes. Denne in vitro metode danner i det væsentlige monospecifikt monoklonalt antistof, der er i det væsentlige frit for andet specifikt antihuman immungi obul in. Der er en lille smule andet immun-gi obul in til stede eftersom mediet indeholder xenogent serum (fx. foetalt kalveserum). Denne in 30 vitro metode kan imidlertid ikke producere en tilstrækkelig mængde eller koncentration af antistof til visse formål, eftersom koncentrationen af monoklonalt antistof kun er ca. 50 /ig/ml.
Til fremstilling af en meget større koncentration af en smule mindre rent monoklonalt antistof kan det omhandlede hybridoma injiceres 35 i mus, fortrinsvis syngeniske eller semi-syngeniske mus. Hybridomaet vil bevirke dannelse af antistof-producerende tumorer efter en passende inkubationstid, som vil resultere i en høj koncentration af det ønskede antistof (ca. 5-20 mg/ml) i blodbanerne og peritonealt exudat (ascites)
DK 153891 B
8 hos værtsmusene. Selvom disse værtsmus også har normale antistoffer i deres blod og ascites, er koncentrationen af disse normale antistoffer kun ca. 5% af den monoklonale antistof-koncentration. Da disse normale antistoffer endvidere er ikke antihumane med hensyn til deres specifi -5 citet, er det fra udvundet ascites eller fra serum opnåede monoklonale antistof i det væsentlige fri for noget forurenende antihumant immun-globulin. Dette monoklonale antistof har høj titer (aktiv ved fortyndinger på 1:50.000 eller mere) og højt forhold mellem specifikt og non-specifikt immun-globulin (ca. 1/20). Immun-globulin produceret under 10 inkorporering af de såkaldte "k light" myeloma-kæder er non-specifikke "nonsens" peptider, som blot fortynder det monoklonale antistof uden at nedsætte dets specificitet.
Eksempel 1 15 Fremstilling af monoklonale antistoffer A. Immunisering oa somatisk celle-hvbridicering CAF,-mus af hunkøn (Jackson Laboratories, 6-8 uger gamle) 1 7 immuniseredes intraperitonealt med 2 x 10 T-ALL leukæmiske celler 20 i 0,2 ml fosfat-forpufret saltopløsning med 14 dages intervaller.
Fire dage efter den tredje immunisering fjernedes milten fra musene og en enkelt celle-suspension fremstilledes ved at presse vævet gennem et rustfrit stål net.
Celle-fusion foretoges iht. den af Kohier og Milstein udviklede
Q
25 metode. 1 x 10 splenocyter fusioneredes i 0,5 ml fusionsmedium indeholdende 35% polyethylenglycol (PEG 1000) og 5% dimethyl sulfoxid i "RPMI 1640" medium (Gibco, Grand Island, NY) med 2 x 10^ P3X63Ag8Ul myeloma-celler leveret af Dr. M. Scharff, Albert Einstein College of Medicine, Bronx. NY. Disse myeloma-celler sekreterer IgGj 30 k light kæder.
B. Udvælgelse og vækst af hvbridoma
Efter celle-fusion dyrkedes celler i HAT medium (hypoxanthin, aminopterin og thymidin) ved 37°C med 5% COg i en fugtig atmosfære.
35 Adskillige uger senere tilsattes 40 til 100 /il supernatant fra kulturer g indeholdende hybridomas til en tablet af 10 perifere lymfocyter adskilt i E-roset positive (E+) og E-roset negative (E") populationer, som var fremstillet ud fra blod af sunde humane donorer som beskrevet af Mendes
DK 153891 B
9 (J. Immunol. 111:860, 1973). Påvisning af muse-hybridoma-antistoffer, som binder til disse celler, bestemtes ved indirekte immunofluorescens.
Celler inkuberet med dyrknings-supernatenter stænkedes med et fluoresceret gede-anti-muse IgG (G/M FITC) (Meloy Laboratories, 5 Springfield, VA, F/p = 2,5) og de fluorescerende antistof-belagte celler analyseredes dernæst på cytofluorograf "FC200/4800A" (Ortho Instruments, Westwood, MA) som beskrevet i eksempel 2. Hybridoma-kulturer indeholdende antistoffer, der reagerede specifikt med thymocyter udvalgtes og klonedes to gange ved begrænsnings-fortyndingsmetoder i 10 nærværelse af føde-celler. Derefter overførtes klonerne intraperitonealt 7 ved injektion af 1 x 10 celler af en given klon (0,2 ml volumen) i CAFj-mus, der var forbehandlet med 2,6, 10,14-tetramethylpentadecan leveret af Aldrich Chemical Company under navnet "Pristine". De maligne ascites fra disse mus anvendtes dernæst til karakterisering af lymfo-15 cyter som beskrevet nedenfor i eksempel 2. Det pågældende hybridantistof 0KT9 blev ved standardteknik påvist at være af IgGj underklasse.
Eksempel 2 20 Karakterisering af QKT9 reaktivitet A. Isolering af lvmfocvt-DOPulationer
Humane perifere blod-mononukleære celler isoleredes fra raske frivillige donorer (alder 15-40) ved hjælp af "Ficoll-Hypaque" densi-25 tets-gradient-centrifugering (Pharmacia Fine Chemicals, Piscataway, NJ) efterfulgt af teknikken beskrevet af Boyum i Scand. J. Cl in. Lab.
Invest. 21 (Suppl. 97):77, (1968). Ufraktionerede mononukleære celler opdel tes i overflade Ig+ (B) og Ig" (T plus nul) populationer ved hjælp af "Sephadex G-200" anti-Ffab'^ søjlekromatografi som tidligere 30 beskrevet af Chess, et al., J. Immunol. 113:1113 (1974). T-celler blev vundet ved E-rosettering af Ig" populationen med 5% fåre-erythrocyter (Microbiological Associates, Bethesda, MD). Den rosetterede blanding lagdeltes over Picoll-Hypaque og den vundne E+-tablet behandlet med 0,155M NH^Cl (10 ml per 10^ celler). Den således opnåede T-celle 35 population var mindre end 2% EAC-roset positiv og mere end 95% E-roset positiv bestemt ved standardmetoder. Endvidere blev den non-rosetterende Ig" (nul-celle) population udvundet fra Ficoll-interfladen. Denne sidstnævnte population var mindre end 5% E+ og mindre end eller lig 2%
DK 153891B
10 slg+. Overflade Ig+ (B) populationen opnåedes fra "Sephadex G-200" kolonnen efter eluering med normal human gamma-globulin som tidligere beskrevet. Denne population var mere end 95% overflade IG+ og mindre end 5% E+.
5 Normale humane knoglemarvs-celler opnåedes fra den bageste hoftebensrand af normale frivillige personer ved nåleaspiration.
B. Isolering af thvmocvter
Normal human thymus-kirtel opnåedes fra patienter med en alder 10 mellem 2 måneder og 14 år, som var under korrektiv kardi al-kirurgi.
Frisk opnåede portioner af thymus-kirtlen anbragtes straks i 5% foetalt kalve-serum i medium "199" (Gibco) fint parteret med forceps og saks, og tildannedes derefter til enkeltcelle-suspensioner ved presning gennem trådnet. Cellerne lagdeltes dernæst over Ficoll-Hypaque og blev spundet 15 og vasket som beskrevet i afsnit A ovenfor. De således opnåede thymo-cyter var mere end 95% levende og mere end eller lig 90% E-roset positiv.
C. Cellelinier af T-linie οα T akut 1vmfoblasti sk leukæmia celler 20 T-celle linier CEM, HSB-2 og MOLT-4 deponeret ved ATCC under accessionsnumrene CCL 119, CCL 120.1 og CRL 1582 leveredes af Dr. H.
Lazarus (Sidney Farber Cancer Institute, Boston, MA). Leukæmiceller opnåedes fra 25 patienter med diagnosticeret T-celle ALL. Disse individers tumorer var forud bestemt at være af T-celle linie ved deres 25 spontane roset-dannelse med fåre-erythrocyter (> 20% E+) og reaktivitet med T-celle specifikke hetero-antisera, anti-HTL (B.K.) og A99, som tidligere beskrevet. Tumor-populationer kryopræserveredes i -196°C dampfase flydende nitrogen i 10% DMSO og 20% AB humant serum indtil tidspunktet for overfladekarakterisering. Alle analyserede tumor-30 populationer var mere end 90% biastomer ved Wright-Giemsa morfologi af cytocentri fuge-præparati oner.
Cvtofluoroarafisk analyse oa celledeling
Cytofluorografisk analyse af monoklonale antistoffer med alle cel-35 le-populationer foretoges ved indirekte immunofluorescens med fluorescein- kon jugeret gede-anti-muse IgG (G/M FITC) (Meloy Laboratories) under anvendelse af en cytof1uorograf "FC200/4800A" (Ortho Instruments).
I korte træk behandledes 1 x 10® celler med 0,15 ml 0KT9 ved 1:500
DK 153891B
11 fortynding, inkuberedes ved 4°C i 30 minutter og vaskedes to gange.
Cellerne reagerede dernæst med 0,15 ml af en 1:40 fortynding G/M FITC ved 4°C i 30 minutter, centrifugeredes og vaskedes 3 gange. Celler analyseredes dernæst på cytofluorografen og fluorescens-intensiteten per 5 celle registreredes på en impulshøjde-analysator. Et tilsvarende reaktivitetsmønster iagttoges ved en fortynding på 1:10.000, men yderligere fortynding bevirkede tab af reaktivitet. Baggrundspietning opnåedes ved at substituere en 0,15 ml portion 1:500 ascites fra en CAFj mus, der var intraperitonealt injiceret med en non-producerende hybrid klon.
10 I forsøg, der involverede antistof og komplement medieret lymfo-lyse, dyrkedes thymocyter og perifere T-celler efter selektiv lysis natten over og analyseredes dernæst på Cytofluorografen.
Lvsis af Ivmfoide populationer med monoklonalt antistof oa komplement 15 40 x 106 perifere T-celler eller thymocyter anbragtes i et 15 ml 3 plastikrør (Falcon, Oxnard, CA). Celletabletter inkuberedes med 0,8 cm 0KT3, 0KT4, 0KT8 eller normale ascites som kontrol fortyndet 1:200 i PBS, resuspenderedes og inkuberedes ved 20°C i 60 minutter. Dernæst sattes 0,2 cm frisk kanin komplement til de med antistof behandlede 20 populationer, resuspenderedes, og inkuberedes yderligere ved 37°C i et rystende vandbad i 60 minutter. Ved afslutning af denne periode centrifugeredes cellerne og levedygtige celler taltes ved Trypan-blå eksklusion. Efter tælning vaskedes cellerne yderligere to gange i 5% FCS, anbragtes i slutmedier [RPMI 1640 (Grand Island Biological Company, 25 Grand Island, NY) indeholdende 20% AB+ humant serum, 1% penicillinstreptomycin, 200 mM L-glutamin, 25 mM HEPES puffer og 0,5% natrium-bicarbonat] og inkuberedes natten over i en fugtig atmosfære med 5% C02 ved 37°C.
Der henvises i det følgende til tegningen.
30 Figur 1 viser det på cytofluorografen opnåede fluorescens-mønster efter reaktion af normale humane thymocyter med 0KT9 og andre mono-klonale antistoffer ved 1:500 fortynding og G/M FITC. Baggrunds-fluorescens-pletning opnåedes ved at inkubere hver population med en 1:500 fortynding af ascites-fluidum fra en mus injiceret med en ikke-35 producerende klon.
Figur 2 viser stadierne af intrathymisk differentiering hos mennesker.
Tabel (I) viser reaktiviteten af OKT6, 0KT8, 0KT9 og 0KT10 (jvf.
DK 153891 B
12 beskrivelserne til de danske patentansøgninger 5171/80, 5174/80 og 5173/80) med forskellige humane lymfoide celle-populationer. Det mono-klonale antistof 0KT9 er reaktivt med omtrentlig 10% af normale humane thymocyter og ikke med nogen af de andre testede lymfoide celler. Dette 5 reaktivitetsmønster udgør én test, ved hvilken det pågældende antistof 0KT9 kan påvises og skelnes fra andre antistoffer.
Figur 1 viser et repræsentativt fluorescens-mønster opnået på Cytof1uorografen efter reaktion af normale humane thymocyt-suspensioner med en 1:500 fortynding af 0KT3, 0KT4, 0KT5 (jvf. beskrivelsen 10 til dansk patentansøgning nr. 3948/80), 0KT6, 0KT8, 0KT9, 0KT10 og G/M FITC. Lignende reaktivitetsmønstre iagttoges ved yderligere 12 af de testede normale humane thymocytpopulationer. Som det kan ses, består der betydelige forskelle både i reaktivitetsprocenten og fluorescensintensiteten for hvert af disse monoklonale antistoffer. Fx. reagerer 15 0KT9 med omkring 10% af thymocyter med lav fluorescens-intensitet, hvorimod 0KT5, 0KT6, 0KT8 og 0KT10 reagerer med omkring 70% af thymocyter ved en højere fluorescensintensitet. 0KT4, som reagerer med 75% af thymocyter, ligger imellem 0KT9 og de monoklonale antistoffer, som giver et mønster med højere fluorescens-intensitet. Ydermere viser 20 figur 1, at omkring 15% af thymocyter bliver påvist med 0KT3 ved indirekte immunofluorescens. 0KT1, hvis reaktivitetsmønster praktisk taget er identisk med 0KT3 på thymocyter, er ikke vist. Reaktivitetsmønsteret i figur 1 er en anden test, ved hvilken det pågældende antistof 0KT9 kan påvises og skelnes fra andre antistoffer.
25 Tabel (II) viser fordelingen af antigener bestemt ved forskellige monoklonale antistoffer på humane perifere T-celler og lymfocyter, som bestemt i rækken af lysis-forsøg beskrevet her. Da kun 0KT3, 0KT4 og 0KT8 var komplement fikserede monoklonale antistoffer, blev disse tre benyttet.
30 Som vist i tabel (IIA) reagerer hele T-celle populationen med 0KT3, hvorimod 0KT4, 0KT5 og 0KT8 reagerer med hhv. 60%, 25% og 34% af T-celler. Lysis med 0KT4 og komplement formindskede det totale antal med 62% og udelukkede især 0KT4+ populationen. Ydermere forøgedes procentdelen af 0KT5+ og 0KT8+ celler og der fandtes ingen virkning på det 35 absolute antal 0KT5+ og 0KT8+ T-celler. Disse forsøg tydede på, at 0KT4+ var forskellig fra 0KT5+ og 0KT8+ populationerne. Yderligere støtte for denne konklusion opnåedes ved lysis af T-celler med 0KT8 og komplement.
I dette tilfælde forøgedes procentdelen af 0KT4+ T-celler, det absolute 13
DK 153891 B
antal forblev det samme, og 0KT8+ og 0KT5+ populationer elimineredes. Derudover demonstrerede disse resultater, at 0KT8+ populationen var reciprok til 0KT4 populationen og indeholdt hele 0KT5 T-celle delmængden.
5 Lignende forsøg med humane thymocyt-populationer gav forskellige resultater. Som vist i tabel (IIB), var omkring 75% af thymocyter 0KT4+ og 0KT8+. Desuden blev efter lysis med enten 0KT4 eller 0KT8 kun 25% af thymocyter tilbage. Hovedparten af de resterende thymocyter reagerede med 0KT3, hvorimod kun et fåtal reagerede med 0KT6. Disse resultater 10 viser, at hoved-populationen af humane thymocyter bærer 0KT4, 0KT5, 0KT6 og 0KT8 overflade-antigenerne på samme celle. Derudover viser tabel (II), at der efter behandling med 0KT8 eller 0KT4 sker en påfaldende forøgelse af de modne thymocyter, som bærer 0KT3 antigenen. Således har hovedparten af 0KT3 reaktive thymocyter allerede adskilt sig i 0KT4+ 15 eller 0KT8+ delmængder, da størstedelen af de resterende celler efter 0KT4 eller 0KT8 lysis er 0KT3+. Hvis 0KT3+ subpopulationen var både 0KT4+ og OKT8+, ville lysis med et hvilket som helst monoklonalt antistof have fjernet de 0KT3 reaktive thymocyter.
Til yderligere bestemmelse af forholdet mellem 0KT3 reaktive 20 thymocyt-subpopulationer og de andre monoklonalt antistof bestemte thymocytfraktioner, behandledes thymocyter med 0KT3 og komplement og de resterende celler sammenlignedes dernæst med ubehandlede thymocyt-populationer. Som vist i tabel (IIB), fjernede 0KT3 og komplement 25% af thymocyter. Desuden skete der ingen større tab af 0KT4, 0KT5, 0KT6 eller 25 0KT8 reaktive populationer. Disse resultater tyder på, at en helt overvejende del af thymocyter med 0KT6 mærkning er indeholdt i 0KT3" populationen. Derudover tyder disse resultater på, at også thymocyter, som samtidig udtrykker antigener defineret som 0KT4, 0KT5 og 0KT8, er begrænset til 0KT3" populationen. Opmærksomheden henledes også på, at 30 den 0KT9 reaktive thymocyt-population ikke formindskedes efter 0KT3 og komplement-behandling af de ufraktionerede thymocyter, hvilket viser, at 0KT9+ subpopulationen hovedsagelig er begrænset til 0KT3" thymocyt-populationen.
På basis af disse resultater har det været muligt at beskrive 35 stadierne af intrathymisk udvikling af humane thymocyter. Som vist i figur 2, bærer praktisk taget alle thymocyter 0KT10 mærkningen. Endvidere erhverver thymocyter i et tidligt stadium 0KT9 mærkningen (hhv.
Thyl og Thy2). Dette stadium definerer minoriteten af thymocyter og
DK 153891 B
14 tegner sig for ca. 10% af den ufraktionerede population. Derefter erhverver humane thymocyter et unikt thymocyt-antigen defineret af 0KT6 og udtrykker samtidig 0KT4, 0KT5 og 0KT8 (Thy4). Denne sidstnævnte subpopulation repræsenterer hovedparten af thymocyter og tegner sig for 5 op til 70-80% af den thymiske population. Ved yderligere modning taber thymocyter 0KT6 reaktivitet, erhverver 0KT3 (og 0KT1) reaktivitet og adskiller sig i 0KT4+ og 0KT5+/OKT8+ delmængder (Thy7 og Thy8). Endelig taber thymocyten ved flytning til den perifere T-celle afdeling tilsyneladende OKTIO mærkningen, da dette antigen mangler på praktisk taget 10 alle perifere T-lymphocyter. Mulige overgangsstadier mellem disse tre hovedstadier af thymisk udvikling betegnes som Thy3, Thy5 og Thy6 i figur 2.
Da akut lymfoblastisk leukæmia af T-afstamning kan tænkes at hidrøre fra umodne thymocyter, bestemtes forholdet mellem tumorceller fra 15 individer med T-ALL og disse foreslåede stadier af intrathymisk differentiering. Der undersøgtes 25 tumorcelle-populationer fra individer med T-ALL og tre T-celle linier, som tidligere var blevet undersøgt med konventionelle anti-T-celle reagenser og E rosettering.
Som vist i tabel (III), var hovedparten af T-ALL leukæmi ske celler 20 reaktive med enten OKTIO alene eller 0KT9 og OKTIO og reagerede ikke med de andre monoklonale antistoffer. Således havde tilsyneladende 15/25 af de undersøgte tilfælde tidlige thymocyt-antigener (stadium I). Derimod var 5/25 af tilfældene reaktive med 0KT6, hvilket tyder på afstamning fra en mere moden thymuspopulation (stadium II). Denne T-ALL gruppe var 25 selv heterogen med henblik på 0KT4, 0KT8 og 0KT9 reaktivitet som vist i tabel (III). Celler fra 2/5 patienter har flest af de almindelige thymocytantigener inklusive 0KT4, 0KT6 og 0KT8. Det fortjener opmærksomhed, at 0KT5 ikke er til stede på nogen af disse fem stadie-(II) tumorer, selvom 0KT8 reaktiviteten iagttoges. Dette sidstnævnte resultat 30 tyder klart på, at 0KT5 og 0KT8 definerer forskellige antigener eller forskellige determinanter på samme antigen. Endelig kom tumorerne hos 1/25 af patienterne fra en moden thymocytpopulation (stadium III), hvilket bestemtes ved dens reaktivitet med 0KT3. Dette individs tumor reagerede yderligere med 0KT5, 0KT8 og 0KT10. Ud fra de 25 analyserede 35 leukæmipopulationer kunne kun 4 tumorer ikke klassificeres entydigt. Tre var positive med OKT4 og 0KT8, men manglede 0KT3 og 0KT6 og repræsenterede højst sandsynligt overgangsstadier fra Thy4 og Thy7,8.
'Et ud af 25 tilfælde var tilsyneladende et overgangsstadium fra Thy3
DK 153891 B
15 til Thy4, da det havde 0KT8 og 0KT10 reaktivitet.
T-celle linier, som afstammede fra T-ALL tumor-populationer, repræsenterede også celler fra et specifikt stadium af intrathymisk differentiering. Som vist i tabel 4, reagerede HSB udelukkende med 0KT9 5 og 0KT10 og definerer derfor en tumorpopulation opnået fra stadium I. I modsætning hertil reagerede CEM med 0KT4, 0KT6, 0KT8, 0KT9 og ØKT10 og stammede tilsyneladende fra en thymocyt af stadium II. Endelig repræsenterer MOLT-4 tilsyneladende en leukæmisk transformation ved et stadium mellem HSB-2 og CEM, da det udtrykte 0KT6, 0KT8, OKT9 og 0KT10.
10 Da patienter med fremskredne stadier (fx. stadium II) af T-celle akut lymfoblastisk leukæmi viste sig at have længere sygdomsfri overlevelse end patienter med stadium I ALL, tillader anvendelsen af 0KT9 antistof konklusioner angående prognosen for en bestemt patient med T-celle ALL.
15 De i tabel (II)-(IV) viste sammenhænge er en anden måde, på hvilken 0KT9 antistof kan påvises og skelnes fra andre antistoffer.
Det blev iagttaget, at 30-50% af perifere T-celler blev 0KT9+ efter mitogen stimulering. Dette kendetegn er en anden måde, på hvilken 0KT9 antistof kan påvises og skelnes fra andre antistoffer.
20
Tabel I
Reaktivitet af monoklonalt antistof oå humane lymfoid-populationer 25 Monoklonalt Perifert blod Knoglemarv (6) Thymus (22) antistof (301-_ E+ E' 0KT6 0% 0% 0% 70% 0KT8 30% 0% <2% 80% 30 0KT9 0% 0% 0% <10% 0KT10 <5% 10% <20% 95% £
Tallene i parentes angiver antallet af testede prøver; %-værdier er gennemsnitlige.
35
16 DK 153891 B
S- Ο »g ti I— lit N ifl in a i, g * ot oo co c 4J O 0) "ro _ Ό C o> d) O f* \ — L. iii os ίο m n ^ o ° ^ $ §
O £ S
c co ro „o
L·. V
— \Z ^ LO O LO LO O O in
T3 i (O O) r^-LO 05 (D
m C 0 ro j_ S ε X o > S_ CO .¥ ^
O — l~ OOO LO O CO CM Γ P
E "® ^ > > £ 0 * £
Ό ^ S w ® C
ro —. 2. _ c o» > σ> r* lo o o o lo o o ro« 0 <h- x. cvj r~- Γ" co oo mfti h , ro q ro ro ro s- lj k s- ro 0\o P g.
ro — S ro c ro - j* I *- % I ® g 3 ° $ ^ ° S3 S £ fe i. « > ^ fe g ro S « ° i ro— oo lo lo o o lo o -n — = .21 fe £o 01 m M 00 00 ro 3 _ *± Q E O) ! S ro S “ *· « E ® 15 I " s li tt) oro Φ jQ £ P a c lo to to tococoto t
Et,. Ό ooo oooo ro® £ O C r-r-t- L-t-t-L- r — - « > XXX X X X x .2 __ ro^ 2 oojcvj o o lo o ro ,0 = ro 2, ^ ^ rfr-vco tlo ro®0) lolo o g. >3 £ « 2 å fe
O c C S
li: O Jo 0) >
* ., 0 W
P — i. v) c £ ro > 1 s li ro t L. -i ΰ c £ | g.
§ *- _ % _ _ _ § " c ro i®UU ^®UUU ro£c J b Ό χ χ ® Ό χ χ χ Ό .2 | Q C++ > C + + + ®=® 0 £ 5 ^ “ N co « Ό · g· : fist ! I s 11 Hl 1 H 0 0 er 0 0 ° I f » £ D ro ~ > · υ _i < £fl * +-
17 DK 153891 B
- s
< O) S
q h z E
.E: „ ~ ® -'fe C -o K3 .i o c
Is- - 00 - - - - r.|V S . £ -i W S - I w * o c *»= h-> c · ro j* © ro l. tn Ω.
* *m flj ΤΪ </) H 5 -2C c -3 1 < ? fe ϋ fc ro cn ro
·- ° + ro .2 V
81 fe + + + + + + + Ό ro g
i ° fe s I
©4- P
- O (j) tn oro * .2 £ ' i + +... j ro a .2 4-> * ' z u ni 4-> c o - 2 c tn ro i <u ro — i. c
*n — °o c o +J
- o © E- ,i ++i+ ro — ϋ ++ + ·- >- α E ° o S in «_ S„ w (ΤΪ -X 7^
(D — «Η j- X
n O <n S= C
m +j C co u ^ i D O 1— Φ J- “j££^ I1 + + + + tn CL O) ro i ro in O)
ϊ I S s J
m C in Ό co ro 3 μ h , , c vil i_ ~ a. O « . § tn tn > 2. cvi g © S I h , . , 5 3 8 i £ ro * ' ++,, . O -o £ ro £C O f- © s- ro _ ^ © 5 co § +3 ,E c ® fe ' ' + i % % x © O oj s_ ro +j -t-1 V *- > ro J- Ϊ © ™ ^ -c s- © +2 £ > ^ H £ o ro > > O .c ^ +j © 3 ^ ro I- > F ^ ~ ro roi y° >· .© £ ? ® δ S > I I £ έ . hc I i s £ _S s i « ©tn >,— O) ~ Ό © © ro v, > μ t “ ί O) - .- /-s ro O) ^ c ·— Ϊ3 c 4-* c +3 — c ro co p i- _ — c- σ> © (I) ro C o -7-j c — ^ I E X ^ S. V m >η Π) s_ 4-> 3 s_2 3 co ^ co 3 to oo ©roiSSro
(D w Vj‘ Q_ ^ E ^ Ό ø <D q_ C
t ro ©E££ffro©i5 >-OCQ aC
— 4-i * ’-P — [— + Q if) <t CG CO LL^ * *ϊ— +
DK 153891 B
18
Reaktivitet med monoklonalt antistof Celle-linie 0KT3 0KT4 0KT5 0KT6 0KT8 0KT9 OKTIO
HSB-2 + + CEM -+- + + + + 5 MOLT-4 ---+++ +
Kriterier for - og + reaktivitet var de samme som i tabel III.

Claims (4)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et monoklonalt antistof, kaldet 0KT9, hvilket antistof: a) reagerer med omkring 10% af normale humane thymocyter, 5 men ikke med normale humane perifere T-celler, B-celler, nul-celler eller knoglemarvs-celler, b) udviser reaktivitetsmønsteret over for normale humane thymocyter vist i figur 1, c) udviser reaktivitetsmønsteret over for perifere T-celler og 10 thymocyter vist i tabel (II), d) udviser reaktivitetsmønsteret med T-celle ALL stadier vist i tabel (III), e) reagerer med HSB-2 (ATC£ nr. CCL 120.1), CEM (ATCC nr. CCL 119) og MOLT-4 (ATCC nr. CRL 1582) celle-linier, 15 og f) reagerer med T-celle antigen, som forekommer på 30-50% af perifere T-celler efter mitogen stimulering, KENDETEGNET ved, at man dyrker hybridomacellelinien ATCC nr. CRL 8021 in vitro i et egnet medium eller indfører den intraperitonealt til mus og 20 udvinder antistoffet fra supernatanten fra in vitro dyrkningen eller fra maligne ascites eller serum fra musene.
2. Hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmåden ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at den er hybridomacellelinien ATCC nr. CRL 8021.
3. Fremgangsmåde til påvisning af en mangel eller et overskud af 0KT9+ celler i et individ, især til påvisning af T-celle akut lym-foblastisk leukæmi (T-celle ALL), KENDETEGNET ved, at man omsætter en T-celle- eller thymocytkomposition fra dette individ med en diagnostisk effektiv mængde af det monoklonale antistof 0KT9 fremstillet ved frem-30 gangsmåden ifølge krav 1 og måler procentdelen af den totale perifere T-celle- og thymocytpopulation, som reagerer med dette antistof.
4. Diagnostisk præparat til påvisning af 0KT9+ celle overskud eller mangel, KENDETEGNET ved, at det i blanding med en diagnostisk acceptabel bærer omfatter det monoklonale antistof 0KT9 fremstillet ved frem-35 gangsmåden ifølge krav 1 i en mængde, som er effektiv til at påvise 0KT9+ celle overskud eller mangel.
DK517280A 1979-12-04 1980-12-03 Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof DK153891C (da)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
US10007179 1979-12-04
US06/100,071 US4364934A (en) 1979-12-04 1979-12-04 Monoclonal antibody to a human early thymocyte antigen and methods for preparing same

Publications (3)

Publication Number Publication Date
DK517280A DK517280A (da) 1981-06-05
DK153891B true DK153891B (da) 1988-09-19
DK153891C DK153891C (da) 1989-02-20

Family

ID=22277970

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK517280A DK153891C (da) 1979-12-04 1980-12-03 Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof

Country Status (20)

Country Link
US (1) US4364934A (da)
EP (1) EP0030814B1 (da)
JP (2) JPS5695122A (da)
AT (1) ATE13693T1 (da)
AU (1) AU545181B2 (da)
CA (1) CA1175367A (da)
DE (2) DE3070745D1 (da)
DK (1) DK153891C (da)
ES (1) ES8301636A1 (da)
FI (1) FI75599C (da)
HK (1) HK24186A (da)
IE (1) IE50724B1 (da)
IL (1) IL61621A (da)
MY (1) MY8600518A (da)
NO (1) NO159887C (da)
NZ (1) NZ195648A (da)
PH (1) PH17490A (da)
PT (1) PT72145B (da)
YU (1) YU45077B (da)
ZA (1) ZA807562B (da)

Families Citing this family (20)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US4624925A (en) * 1979-12-04 1986-11-25 Ortho Pharmaceutical Corporation Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human early thymocyte antigens, antibody, and methods
US4691010A (en) * 1979-12-04 1987-09-01 Ortho Pharmaceutical Corporation Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human early thymocyte antigen, antibody, and methods
US4434156A (en) 1981-10-26 1984-02-28 The Salk Institute For Biological Studies Monoclonal antibodies specific for the human transferrin receptor glycoprotein
USRE32011E (en) * 1981-12-14 1985-10-22 Scripps Clinic And Research Foundation Ultrapurification of factor VIII using monoclonal antibodies
US4579827A (en) * 1983-03-11 1986-04-01 Sloan-Kettering Institute For Cancer Research Monoclonal antibodies to human gastrointestinal cancers and hybridoma method of production of the monoclonal antibodies
JPS60231699A (ja) * 1983-11-09 1985-11-18 Aichiken 正常及び悪性ヒト造血器細胞に対するモノクローナル抗体
FR2560212B1 (fr) * 1984-02-24 1989-12-29 Unicet Anticorps monoclonaux contre l'interferon a2 et hybridomes produisant de tels anticorps
US4562003A (en) * 1984-10-26 1985-12-31 California Biotechnology, Inc. Monoclonal antibodies against alveolar surfactant protein
US5431897A (en) * 1985-04-19 1995-07-11 Sloan-Kettering Institute For Cancer Research Method of imaging colorectal carcinoma lesion and composition for use therein
US4970299A (en) * 1986-07-03 1990-11-13 Sloan-Kettering Institute For Cancer Research Monoclonal antibodies selective for prostate cancer
US5100777A (en) * 1987-04-27 1992-03-31 Tanox Biosystems, Inc. Antibody matrix device and method for evaluating immune status
US5085985A (en) * 1987-11-12 1992-02-04 Becton Dickinson & Co. Monoclonal antibodies and their use in a method for monitoring subsets of activated T cells
US5601819A (en) * 1988-08-11 1997-02-11 The General Hospital Corporation Bispecific antibodies for selective immune regulation and for selective immune cell binding
US5252711A (en) * 1989-06-01 1993-10-12 The Gillette Company Monoclonal antibodies useful in deodorizing skin and antibody fragments thereof
SE503225C2 (sv) * 1991-10-30 1996-04-22 Leif Lindholm Konsult Ab Virus-antikroppskomplex för införing av virus i mammalieceller
AU707689B2 (en) 1995-08-16 1999-07-15 Astrazeneca Ab Mutated Carboxypeptidase B enzyme conjugated to a tumour targeted antibody for use in Antibody Directed Enzyme Prodrug Therapy
US6498006B2 (en) 1997-11-24 2002-12-24 Johnson T. Wong Methods for treatment of HIV and other infections using A T cell or viral activator and anti-retroviral combination therapy
US7653260B2 (en) 2004-06-17 2010-01-26 Carl Zeis MicroImaging GmbH System and method of registering field of view
US8582924B2 (en) 2004-06-30 2013-11-12 Carl Zeiss Microimaging Gmbh Data structure of an image storage and retrieval system
SG10201913762QA (en) 2015-05-04 2020-03-30 Cytomx Therapeutics Inc Anti-cd71 antibodies, activatable anti-cd71 antibodies, and methods of use thereof

Family Cites Families (3)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US4196265A (en) * 1977-06-15 1980-04-01 The Wistar Institute Method of producing antibodies
US4172124A (en) * 1978-04-28 1979-10-23 The Wistar Institute Method of producing tumor antibodies
US4284412A (en) * 1979-07-13 1981-08-18 Ortho Diagnostics, Inc. Method and apparatus for automated identification and enumeration of specified blood cell subclasses

Also Published As

Publication number Publication date
EP0030814B1 (en) 1985-06-05
YU45077B (en) 1992-03-10
ES497424A0 (es) 1983-01-01
PH17490A (en) 1984-09-04
IL61621A (en) 1984-07-31
IE50724B1 (en) 1986-06-25
JPS6363557B2 (da) 1988-12-07
AU545181B2 (en) 1985-07-04
PT72145A (en) 1981-01-01
DE30814T1 (de) 1984-07-19
NZ195648A (en) 1984-07-06
US4364934A (en) 1982-12-21
ATE13693T1 (de) 1985-06-15
DE3070745D1 (en) 1985-07-11
JPS5695122A (en) 1981-08-01
NO803660L (no) 1981-06-05
NO159887B (no) 1988-11-07
NO159887C (no) 1989-02-15
FI75599B (fi) 1988-03-31
JPH0159869B2 (da) 1989-12-20
JPS6463376A (en) 1989-03-09
HK24186A (en) 1986-04-11
ES8301636A1 (es) 1983-01-01
CA1175367A (en) 1984-10-02
DK153891C (da) 1989-02-20
DK517280A (da) 1981-06-05
EP0030814A2 (en) 1981-06-24
PT72145B (en) 1982-07-05
AU6496180A (en) 1981-06-11
IE802510L (en) 1981-06-04
FI75599C (fi) 1988-07-11
MY8600518A (en) 1986-12-31
FI803756L (fi) 1981-06-05
EP0030814A3 (en) 1981-12-30
ZA807562B (en) 1982-07-28
YU306480A (en) 1984-04-30

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK153954B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof
EP0018794B1 (en) Monoclonal antibody to human helper t cells, method of preparing it, hybrid cell line producing it, its diagnostic and therapeutic uses and diagnostic and therapeutic compositions comprising it
EP0018795B2 (en) Monoclonal-antibody-producing hybrid cell line, antibody and method of preparing it, therapeutic composition containing it and its diagnostic and therapeutic uses
US4515893A (en) Hybrid cell line for producing complement-fixing monoclonal antibody to human T cells
US4658019A (en) Complement-fixing monoclonal antibody to human T cells
DK154091B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof samt fremgangsmaade til diagnose hermed og diagnostisk praeparat indeholdende antistoffet
DK154092B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof
DK153891B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt fremgangsmaade til diagnose og diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof
DK154086B (da) Monoklonalt antistof, fremstilling deraf, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremstilling heraf samt fremgangsmaade til diagnose ved anvendelse heraf
DK154093B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et monoklonalt antistof, hybridomacellelinie til anvendelse ved fremgangsmaaden samt diagnostisk praeparat med det fremstillede monoklonale antistof
EP0030449B1 (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to human thymocyte antigen, antibody, method of preparation of this antibody, diagnostic and therapeutic uses and pharmaceutical compositions comprising this antibody
US4658020A (en) Monoclonal antibody to human helper T cells
US4652447A (en) Methods and compositions using monoclonal antibody to human helper T cells
US4624925A (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human early thymocyte antigens, antibody, and methods
US4691010A (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human early thymocyte antigen, antibody, and methods
US4725543A (en) Hybrid cell line for producing complement-fixing monoclonal antibody to human suppressor T cells, antibody and methods
US4806349A (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human prothymocyte antigen, antibody, and methods
HRP940790A2 (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human thymocyte antigen, antibody and method of preparation thereof
HRP940823A2 (en) Hybrid cell line for producing monoclonal antibody to a human early thymocite antigen, antibody and method of preparation of this antibody