DK152854B - Plade af isoleringsmateriale, isaer mineraluld - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en plade af mineralfibre eller skumstoffer, hvilken plade er indrettet til med henblik på varme- og/eller lydisolering af bygninger at blive anbragt i mellem- eller hulrum mellem vederlag, såsom bjælker, dragere eller tagspær. Begrebet plade skal forstås generelt, dvs. opfindelsen er også anvendelig ved andre produkter af mineralfibre eller skumstoffer, der foreligger som baner eller ruller.

Anvendelsesområdet for isoleringsplader til lyd- og/eller varmeisolering er mangesidigt. Som isoleringsmateriale foretrækkes mineraluld og som mineraluld på grund af de udmærkede egenskaber specielt stenuld. Fortrinsvis anvendes mineraluldsplader i bygninger eller bygningsdele og nærmere betegnet anbringes disse på dragere, fremfor alt indføjes de mellem dragere, bjælker og tagspær. Hidtil er mineraluldspladerne blevet fastholdt "passivt", dvs. de har måttet fastgøres eller forankres med særlige midler, f.eks. ved klæbning. Til isolering af bygninger i området ved lofterne anvendes sædvanligvis særlige konstruktioner, i hvilke mineraluldspladerne fastholdes ved hjælp af tyngdekraften. Ofte er mineraluldspladerne kascheret ved hjælp af en folie af aluminium eller formstof, hvis kanter på to sider rager ud over den egentlige mineraluldsplade og er forstærket, saledes at kascheringen ved foliekanterne kan fastgøres ved hjælp af klamper .

Anbringelsen af mineraluldsisoleringsmateriale er i praksis forbundet med ikke ubetydelige vanskeligheder, hvortil der er forskellige årsager. Af fremstillingshensyn findes mineraluldsplader kun på markeredet i bestemte bredder og nærmere betegnet fremstilles mineraluldsplader for det meste kun i en enkelt bredde på f.eks. 62,5 em. Omvendt viser det sig i praksis, at mellemrummet mellem bygningsdragere, f.eks. tagspær, ikke har nogen regelmæssig afstand. Her varierer lysvidden mellem de enkelte tagspær i en tagkonstruktion f.eks. mellem 52 og 80 cm.

Ved anvendelsen af isoleringsmaterialer, som består af et blødt skummateriale på formstofbasis er det ganske vist med kun små vanskeligheder muligt at sammentrykke det bløde skummateriale mere eller mindre stærkt og skyde det ind mellem tagspærrene, hvor det ved hjælp af en mere eller mindre kraftig klemvirkning vil blive fastholdt, idet dette skummateriale yder ligere har en meget ringe vægt. På grund af den store risiko for mennesker og materiel i tilfælde af en brand tilstræbes det dog fra bygningsinspektionen, brandvæsenet og forsikringsselskaber ne, at den på grund af energiproblemerne voksende betydning af varmeisoleringen af bygninger om muligt tilfredsstilles ved hjælp af skumstoffer på formstofbasis, men ved hjælp af isoleringsmaterialer på mineraluldsbasis. Ved anvendelse af isole ringsmaterialer på mineraluldsbasis foreligger der imidlertid indtil nu, som nævnt ovenfor, kun forholdsvis vanskeligt håndterbare fastgørelsessystemer.

I henhold til den sædvanligvis anvendte teknik fremstilles mineraluldsplader ved, at man sammenklæber opsamlede mineralfibre ved hærdning af bindemidler, f.eks. fenolharpikser, til en plade. En således fremstillet mineraluldsplade er forholdsvis stiv i tværretningen, således at den næppe lader sig komprimere ved håndkraft og i hvert fald ikke, hvis mineraluldspladen har en sådan tykkelse, at den overhovedet kan komme på tale til varmeisolering. Nar man altsa vil indføje en sadan mi— neraluldsplade mellem tagspær med forskellig lysvidde, kan det ikke ske ved simpel sammentrykning, i det mindste ikke, når afstandsdifferencerne, hvad der er almindeligt, er mere end 1 eller 2 cm. Man må så tilskære mineraluldspladerne tilsvarende, hvilket ikke blot betyder et betydeligt arbejds- og tidsforbrug, men også et materialetab. Imidlertid ma også disse tilpassede og tilskårne mineraluldsplader fastholdes med særlige fastgørelsesmidler .

Det ovenfor nævnte gælder også i det væsentlige teknikkens standpunkt ifølge beskrivelsen til DE—A—2 018 836. Den her beskrevne fastgørelsesindretning for varmeisoleringsmateriale har i det væsentlige et dobbelt, U-formet specialprofil, idet de langsgående kanter af isoleringspladen trykkes sammen, således at disse kanter i denne tilstand kan fastholdes mellem flangerne på disse U-profiler. Bortset fra forskellene i bredde, respektive lysvidden mellem disse U-specialprofiler, der igen gør en tilskæring af pladekanterne nødvendig, er her afstanden mellem de to flanger af U-profilet mindre end isoleringspladens tykkelse, således at kanterne kan trykkes sammen. Da isoleringspladen ikke blot skal trykkes ind mellem flangerne på U-profilet langs én langsgående kant/ men også ved den modstående kant er indsætningen meget vanskelig, i det mindste kan det næppe lykkes at bringe endekanterne til anlæg mod U-profilernes krop. Der vil altså blive en større eller mindre luftspalte tilbage parallelt med kroppen, hvilket vil reducere isoleringsevnen væsentligt. Det tætte anlæg af endefladerne vanskeliggøres også af den særlige profilform af vederlaget. Yderligere kan man ikke udefra erkende, om ϋ-profilet er udfyldt med sammentrykket isoleringsmateriale.

Fra beskrivelsen til FR-A-336 148 kendes en murværkskonstruktion, hvor de enkelte byggeelementer er trekantede eller trapezformede. Ved indsætning mellem dragere, fx dobbelt-T-profiler, kan disse byggeelementer forskydes i forhold til hinanden. Byggelegemerne skal bestå af materialer, såsom gips, brændt jord eller kork.

Ved kanterne har disse byggelegemer et særligt profil af en type svarende til fjer og not eller riller, således at for det første kan flangen på dobbelt-T-drageren bringes til at passe i rillen på endekantprofilen af byggelegemet og for det andet griber profilerne ved de skrå kanter direkte eller med særlige stanglegemer som mellemled ind i hinanden. Ved forskydning af de massive, praktisk talt ikke komprimerbare byggelegemer i forhold til hinanden opstår der i området ved dobbelt-T-dragerne større eller mindre huller, som må udfyldes under en omstændelig arbejdsproces.

I forhold til dette ligger der den opgave til grund for opfindelsen, at tilvejebringe en lyd- og/eller varmeisolerende isoleringsplade, der er let at håndtere og anbringe, således at også folk uden uddannelse uden hårdt arbejde og uden særligt værktøj og en speciel teknik, som f.eks. en forudgående tilpasning til spærbredden ved tilskæring kan foretage isoleringen. Det er endvidere opgaven for opfindelsen at kunne udligne store breddeforskelle mellem bygningsdragere uden videre. Endvidere skal det opnås, at mineraluldspladen om ønsket kan fastholdes selvstændigt ved hjælp af en klemvirkning. Endelig går opgaven også ud på at tilvejebringe en plade, som kan finde anvendelse til en efterisolering af bestående huse, nærmere betegnet ved indskubning mellem tagspær uden overhovedet at fjerne tagplader eller højst nogle enkelte rækker af tagpladerne på et tag eller ved indskubning i hulrum i væg og tagkonstruktioner.

Den stillede opgave løses ud fra de indledningsvis nævnte plader Ifølge opfindelsen ved et eller flere skråtforløbende, gennemgående snit, der er således anbragt, at de således udformede fladedele er forskydelige i forhold til hinanden, således at det er muligt at opnå såvel en løs indsætning som et tæt anlæg mellem vederlagene. m

Foretrukne udformninger i henhold til opfindelsen fremgår af underkravene.

De sammenhørende, en enhed dannende kileformede pladedele bringer den overraskende fordel med sig, at de endda kan anbringes enkeltvis i det dertil bestemte rum, f.eks. mellem tagspær, at de så ved hjælp af et let tryk eller slag kan forskydes saledes i forhold til hinanden, at de fastkiler sig i forhold til dragerne, f.eks. tagspærrene og i forhold til hinanden. Det har i praksis vist sig, at man med en og samme plade med en enkelt forudbestemt bredde kan danne bro over store breddeforskelle, f.eks. i lysvidden mellem to tagspær.

Fordelen ifølge opfindelsen er i det væsentlige følgende. Pladerne kan fremstilles på almindelige produktionsanlæg, dvs. at det ikke er nødvendigt med investeringer til nye anlægskonstruktioner i en bestående virksomhed, idet der også for det mindste er en vis fremstillingsrisiko. Således kan fremstillingsomkostningerne kalkuleres på enkel måde. Der kan dannes bro over forholdsvis store afstandsforskelle mellem dragerne, især tagspær. Forarbejdningen er i forhold til hidtidig teknik forenklet væsentligt og kan udføres selv af lægfolk og endogså f.eks. til efterisolering af allerede færdigbyggede tagetager uden at det samlede tag skal nedtages.

I tegningen er der skematisk vist udførelseseksempler ifølge opfindelsen. På tegningen viser:

Fig. 1 en plade i plan med et diagonalt forløbende snit, fig. 2 pladen ifølge fig. 1 set fra siden, fig. 3 pladen ifølge fig. 1 set fra enden, fig. 4 en plan af en plade ifølge fig. 1, der er anbragt mellem to tagspær, fig. 5 en plan ifølge fig. 4, hvor afstanden mellem tagspærrene dog er større, fig. 6 en plan ifølge fig. 4, hvor afstanden mellem tag-soærrene er mindre, , " fig. 7 en plan ifølge fig. 4, hvor tagspærrene forløber skråt i forhold til hinanden, således at afstanden mellem to tagspær er varierende, fig. 8 viser i plan en plade med skråt forløbende snit og trape2formede pladedele, fig. 9 viser pladen ifølge fig. 8 set fra siden, fig. 10 viser pladen ifølge fig. 8 set fra enden, fig. 11 viser i plan hvorledes pladerne ifølge fig. 8 anbringes mellem to tagspær, fig. 12 viser i plan pladen ifølge fig. 11, idet afstanden mellem tagspærrene er større, fig. 13 viser i forstørret udsnit fra fig. 12 et snit langs den stiplede linie 13 ifølge fig. 12, fig. 14 er en afbildning i henhold til fig. 11, hvor tagspærrene har en mindre afstand, fig. 15 viser i plan en anden plade med diagonalsnit, fig. 16 pladen ifølge fig. 15 set fra siden, fig. 17 og 18 viser anderledes overskårne plader, fig. 19 viser et vertikaludsnit gennem en tagetage i en bygning, fig. 20 viser en perspektivisk afbildning af en anden udformning af en plade, fig. 21 viser fra enden pladen ifølge fig. 20 indføjet mellem to tagbjælker og anbragt på et loft, og fig. 22 og 23 perspektiviske afbildninger af cindre udformninger af pladerne.

Fig. 1-3 anskueliggør skematisk et udførelseseksempel for en plade 1 ifølge opfindelsen, som består af to trekantede pladedele 2,3 delt ved hjælp af et diagonalt snit langs snit-linien 4. De to pladedele af pladen hører altså sammen og danner en enhed. I henhold til fig. 4 er denne plade indsat mellem to dragere, i det viste udførelseseksempel mellem to tagspær 5,6. I dette tilfælde stemmer bredden af pladen i det væsentlige overens med lysvidden mellem de to tagspær, således at de to pladedele under et tryk kan indklemmes mellem tagspærrene.

I praksis går man ved indsætning af pladerne frem således, at man først indsætter den nederste plade, dvs. man foretager indsætningen nedefra og opefter. Herved skubbes fortrinsvis først den antydede pladedel 8 ind mellem tagspærrene, så pladedelen 7 fra oven ned mellem tagspærrene så langt, at der opstår en klemvirkning mellem pladedelene på den ene side og tagspærrene på den anden side. Derefter følger indsætning af pladedelene 3 og dernæst pladedelen 2 på tilsvarende måde.

Når afstanden mellem tagspærrene 5,6 Ifølge fig· 5 i henhold til de i praksis forekommende toleranceområder er større end tilfældet ifølge fig. 4 vil pladedelene af hver plade ligeledes som beskrevet ifølge fig. 4 blive anbragt efter hmande ' men ved hjælp af tryk eller slag på oversiden forskydes sa langt fra hinanden, at der igen optræder en klemvrrknrng. Ved forsky ningen opstår der ganske vist i længderetningen de med Porede linier viste trekantede spidser ud fra den oprindelige læng de 9, men disse dele vil i praksis til dels sammentrykkes og til deis optages i materialet på nabopladen, således at der herved endog opstår en forbedring af klemvirkningen.

Når tilfældet som ifølge fig- 6 et at tagspærrene 5,6 har en mindre afstand indbyrdes end tilfældet ifølge fig. 4, vi pi grand af udgangsmålet ved sammenskubningen af de """rem-de pladedele 2,3, respektive 7,8, fremkomme tværforløbende fr soringende spidser 13,14, der ligeledes sammentrykkes og bidra ger til forbedring af klemvirkningen. Ifølge fig- er de * fælde anskueliggjort, hvor tagspærrene 5,6 forløber skrat i or hold til hinanden, således at mellemrurmaet 15 er større opefter og mindre nedefter. Også da kan de til en enhed sammenhørende pladedele af hver plade forskydes således i forhold ^ som det er beskrevet i forbindelse med fig. 5 og , sa i alle tilfælde indtræder en fastklemning. e

Pig. 8 - 10 anskueliggør et andet udførelseseksempel pa en plade 17, ved hvilken et fra oversiden til undersiden skrat forløbende snit 20 deler pladen i pladedele 18,19 med trapez form. Også i dette tilfælde virker pladedelene ved sammenskub-

ning som kiler og lader sig ifølge fig- U *^klemme “T

menskubning i forhold til hinanden og i forhold til tagspærr 5'6' Fig. 12 og 13 anskueliggør igen tilfældet, hvor tagspærrene 5,6 har større afstand end eksemplet ifølge fig. 11· Ved forskydningen af pladedelene 18,19 i forhold til hman en i klemmestilling, rager små trapezformede dele 21,22 ind i mate , rialet af den plade 18,19 eller 23,24, som er nabo til den pag dende plade. Mineralulds- eller stenuldspladerne er ganske vis som omtalt indledningsvis ikke sammentrykkelige i hele bredde, således at de i praksis forekommende toleranoeudsv g i lysvidden mellem to tagspær altid lader :sig overvinde, men fremspringende dele 21,22 lader sig uden vanskeligheder trykke sammen, idet også materialet i nabopladen giver noget efter, således at den faktiske berøringsflade ikke svarer til den punkterede linie 25, men snarere til den fuldt optrukne linie 26.

Når lysvidden mellem tagspærrene 5,6 i henhold til fig. 14 er mindre end tilfældet ifølge fig. 11, kan fladedelene 18,19 ligeledes forskydes i forhold til hinanden i et sadant omfang, at der kan opnås en god klemvirkning, således at materialet på begge sider af snitlinien 20 som vist med overdrivelse i den stiplede linie 27 og eventuelt i kantområdet ved de to tagspær. Dette er muligt fordi pladedelene kan forskydes som kiler i forhold til hinanden. Når tagspærrene har en særlig lille afstand og pladedelene ikke kan skubbes så langt i forhold til hinanden, at grundlinierne af de to sammehørende pladedele far samme højde, kan der under visse omstændigheder opstå små huller ved de små endeflader af de trapezformede pladedele, som man sa uden vanskelighed kan udfylde med løst mineraluld.

Ved større bredder og fremfor alt ved efterisolering af hulrum i bygningsvægge, i hvilke der findes afstandsholdere, kan det være fordelagtigt at opskære en plade 36 ifølge fig. 17 i mere end to pladedele, f.eks. i pladerne 37 - 40, idet man fortrinsvis først skubber de to pladedele 37 og 38 og derefter pla— delene 39 og 40 ind i hulrummet. En anden opdeling af en plade 41 i fire trapezformede pladedele 42 - 45 er vist i fig. 18.

I dette tilfælde er det hensigtsmæssigt først at anbringe pladedelene 43 og 44 og derefter pladedelene 42 og 45 i hulrummet og sammentrykke dem indtil de fastholdes ved en klemvirkning.

For alle de beskrevne plader gælder det, at de og eventuelt også de ifølge fig. 15 og 16 viste plader på en eller begge sider eller på hele overfladen kan være omgivet af en aluminiums- eller plast— eller papirfolie. Med overfladen forstås både forsiden og bagsiden af pladen, samt de to mod dragerne, f.eks. tagspærrene anliggende sideflader, medens den øvre og nedre endeflade af pladen ifølge fig. 15 forbliver åben. For at gøre de skråt eller diagonalt forløbende snitflade lettere forskydelige i forhold til hinanden kan man også kachere disse to med hinanden i berøring stående flader med en tilsvarende folie.

Ved udførelseseksemplet ifølge fig. 15 og 16 er pladen 28 overskåret ved hjælp af et diagonalt snit svarende til snit- linien 31 i to pladedele 29,30, og tillige går snittet også gennem den påkascherede folie 32, der for sin del er forstærket ved de langsgående kanter 33,34. Pladen ifølge dette udførelseseksempel egner sig især til indføjelse mellem tagspær, når disse ved endnu ikke udbygget tagetage er frit tilgængelige. Selvom pladen 28 i sig selv har en klemvirkning mellem tagspærrene, kan man fastgøre de forstærkede kantstrimler 33,34 ved hjælp af klammer eller lignende. Den påkascherede. folie kan overklæbes langs snitlinien med et klæbebånd som antydet med stiplede linier 35. Det anbefales at anbringe også et klæbebånd ved de vandrette buer, altså på de steder, hvor de enkelte op mod hinanden anbragte plader mødes.

Fxg. 19 anskueliggør endnu en særlig vigtig anvendelsesmulighed for pladen ifølge opfindelsen. Nar f.eks. en tagetage 46 i en bygning allerede er udbygget, som antydet ved loftskonstruktionen 47, er det almindeligvis tilstrækkeligt kun at aftage en enkelt eller to rækker af tagplader 48. Derefter kan man indskyde pladedelene af de efter hinanden anbragte plader 50,51 og 52 i retning af pilen 49 og som forklaret bringe dem i klemstilling ved et tryk fra oven. Det samme gælder tilsvarende for isoleringen med pladerne 53 og 54, idet man eventuelt kan indskyde disse efter aftagning af en række af tagplader 55 ovenfra i retning af pilen 56 i mellemrummet mellem vægdelene.

57 og 58.

I mange tilfælde, især ved efterisolering af gamle huse, er det også muligt at betræde det lille trekantede eller anderledes udformede tagrum over loftskonstruktionen 47 ifølge fig. 19, og da tagspærrene her er frit tilgængelige fra dette rum, indskydes pladerne ifølge opfindelsen i hulrummene over loftskonstruktionen 47 uden i det hele taget at nedtage tagplader.

Ved de ovenfor forklarede udførelseseksempler for pladen ifølge opfindelsen ifølge fig. 1-18 forløber snittene vinkelret på de overfor hinanden liggende store overflader af pladen. Disse plader egner sig især til anvendelse i de tilfælde, hvor det kommer an på en klemvirkning mellem dragere og følgelig på en fastholdelse i sig selv. I alle disse tilfælde er det endvidere en fordel, at tykkelsen af isoleringen overalt bliver ens.

I mange tilfælde sker anbringelsen af pladerne på steder i et hus, f.eks. over et loft eller over en forskalling, således at pladerne bæres af loftet eller forskallingen. Her kommer det ikke så meget an på at tilvejebringe den nævnte klemvirkning, men her træder det i forgrunden, at tykkelsen af den ønskede isolering kan varieres efter omstændighederne inden for et vist område, hvilket kan ske ved en forskydning i forhold til hinanden af de sammenhørende pladedele. I dette sidstnævnte tilfælde er det hensigtsmæssigt, at lægge snittet vinkelret på de modsat liggende smalle endeflader.

Pig. 20 viser et udførelseseksempel for en sådan plade 59 bestående af to pladedele 60 og 61, hvor snittet svarende til diagonallinierne 64 og 65 er udført således, at det forløber vinkelret på de modsat liggende smalle endeflader, hvorved endefladerne 62,63 altså opnår trekantsform.

Fig. 21 viser anvendelsen af en sådan plade ifølge fig.

20 på et loft 66, der i det væsentlige kan forløbe vandret og mellem to vinkelret på afbildningsplanet forløbende dragere 67,68, der f.eks. kan være udformet som træbjælker. Ved dette udførelseseksempel fremkommer der den væsentlige fordel, at de set fra enden trekantede pladedele 60,61 kan forskydes således i forhold til hinanden, at de i alle tilfælde kan trykkes tæt op til drageren 67,68 og på enkel måde kan undgå at der opstår hulrum, spalter eller huller mellem isoleringen på den ene side og dragerne, eventuelt loftet på den anden side.

Fig. 22 anskueliggør i perspektiv endnu et udførelseseksempel på en plade, idet snittet 69 er placeret således, at en pladedel 70 set fra enden har trekantsform og en anden pladedel 71 set fra enden er trapezformet.

Ifølge en anden variant ifølge fig. 23 er der anbragt to snit 72 og 73 på en sådan måde, at de to yderste pladedele 74, 75 set fra enden har trekantsform og den mellemliggende pladedel 76 set fra enden er trapezformet.

Det skal her udtrykkeligt bemærkes, at der alt efter anvendelsestilfældet også kan ske en kombination af de ovenfor beskrevne udformninger af pladen.

Claims (8)

1. Plade af mineralfibre eller af skumstoffer, hvilken plade er indrettet til med henblik på varme- og/eller lydisolering at blive anbragt i mellem- eller hulrum mellem vederlag, såsom bjælker, dragere eller tagspær, kendetegnet ved en eller flere skråt fra en pladekant til den modstående pladekant retliniet gennemgående snitføring, der forløber på en sådan måde, at de således dannede pladedele er forskydelige i forhold til hinanden, således at det er muligt at opnå såvel en løs indsætning som et tæt anlæg mellem vederlagene.

2. Plade ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et af snittene er et diagonalsnit, således at pladedelene i plan opnår trekantform.

3. Plade ifølge krav 1, kendetegnet ved at et af snittene forløber skråt på en sådan måde, at pladedelen i plan opnår trapezform.

4. Plade ifølge krav 1- 3, kendetegnet ved, at et af snittene er vinkelret på pladernes modstående store over- flader.

5. Plade ifølge krav 1- 3, kendetegnet ved, at et af snittene forløber vinkelret på pladens to modsatte smalle sideflader.

6. Plade ifølge krav 5, kendetegnet ved, at et af snittene er placeret således, at en af pladedelene i plan er trekantet, medens en anden er trapezformet.

7. Plade ifølge krav 5, kendetegnet ved, at der er placeret to snit, således at de to yderste pladedele er trekantede og den mellemliggende er trapezformet.

8. Plade ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved-en- eller flersidig kaschering med plast- eller aluminiumsfolie, idet folien ligeledes er gennemskåret.