DK151444B - Mejetaersker - Google Patents

Description

i 151444

Opfindelsen angår en selvkørende mejetærsker med en på to hjulaksler/ at hvilke i det mindste den ene drives direkte fra en forbrændingsmotor, understøttet maskinramme, på hvilken der ved siden af en førerkabine og et skærebord, hvorpå 5 materialet optages fra marken, er anbragt en tærske- og separatoranordning, et kornrenseværk og en korntank samt mellem disse arbejdende samle-, transport- og tømningsorganer.

Almindelige moderne selvkørende mejetærskere har en stiv hovedramme, som bæres af i tværretningen i afstand fra hinanden an-10 bragte forreste drivhjul og bageste styrehjul. Et forreste, i tværretningen langstrakt skærebord tjener sædvanligvis til at optage høstmaterialet fra marken, når maskinen kører fremad. Materialet ledes gennem et transporthus til en tærske- og sor-tereanordning, som er anbragt i hovedrammen. Et renseværk er 15 sædvanligvis anbragt neden under tærske- og sortereanordningen. Det rensede korn føres til en foroven liggende korntank. Denne ligger normalt oven over tærske- og sortereanordningen. Sådanne mejetærskere har endvidere i reglen en højtsliggende førerkabine og en ligeledes højtliggende drivmotor i form af 20 en forbrændingsmotor. En sådan typisk mejetærsker er i reglen noget næsetung, især når korntanken er fuldt læsset. Desuden er den samlede højde af mejetærskeren ugunstig med hensyn til opbevaring eller transport.

Størrelsen og kapaciteten af mejetærskere er i de senere år 25 tiltaget voldsomt. Med tiltagende kapacitet er også størrelsen eller bredden af skærebordet vokset. Moderne mejetærskere er derved blevet egnede til og i stand til at høste en forholdsvis bred bane af afgrøden, når maskinen kører fremad. På grund af formen og anbringelsen af komponenterne i de kendte mejetærske-30 re er størrelsen af korntanken dog stadig ret begrænset. I moderne maskiner har korntanken i reglen en kapacitet på ca.

200 x 35 liter, selv når der findes korntankforlængelser.

Denne kapacitet anses for at være stor. Når en sådan mejetærsker anvendes til høst af afgrøder såsom majs med stor 35 kornmængde, hvor den tilkommende mængde pr. arealenhed er stor, 2 151444 må korntanken hurtigt tømmes, hvorved hele høsten forsinkes.

I reglen tømmes indholdet af mejetærskerens korntank ud i en stor sadelformet påhængsvogn, der sædvanligvis ikke kører på marken, men er parkeret ved den ene ende af marken. Hvis 5 korntankens kapacitet ikke er tilstrækkelig stor, betyder dette især på store marker, at der forekommer kørsel over meget store længder fra arbejdsstedet til den parkerede påhængsvogn. Et andet væsentligt problem ved kendte mejetærskere er deres følsomhed over for kørsel på skråninger. Herved overbe-10 lastes tærske- og renseværket ved den mod den nederste ende af en bakke vendende side. Ganske vist nedsættes følsomheden over for kørsel på skråninger og lignende steder væsentligt, når der anvendes aksialt gennemstrømmede tærske- og sortere-anordninger. Problemet bliver dog i fuld udstrækning stående med 15 hensyn til renseværket. Til marker med store hældninger har man med betydelige merudgifter anskaffet specielle mejetærskere, der har mekanismer til med tilnærmelse af holde hele mejetærskeren i et horisontalt niveau ved kørsel på skrånende jord.

Formålet med opfindelsen er at anvise en selvkørende mejetær-20 sker af den omhandlede art, hvis tyngdepunkt sammenlignet med tyngdepunktet for de kendte maskiner kan lægges væsentligt dybere, samtidig med at mejetærskerens totale højde formindskes. Trods opnåelsen af disse fordele skal der også herved kunne opnås en væsentligt større kapacitet af korntanken. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Dette er ifølge opfindelsen opnået ved, at maskinrammen består 2 af to over en ledmekanisme til styring af mej etaar skeren om en 3 lodret akse indbyrdes svingbare og hver på et hjulpar understøttede ram 4 meenheder, hvor skærebordet og tærske- og sortereanordningen 5 er anbragt på den forreste rammeenhed og korntanken på den 6 bageste rammeenhed, idet der findes en fleksibel materiale 7 overføringsmekanisme til forbindelse af de på de to rammeenhe 8 der fordelte anordninger. Herved opnås, at mejetærskeren er 9 væsentligt mere manøvredygtig og dermed lettere at betjene.

10

Især opnår man en bedre vægtfordeling på de to kørehjulsaksler.

11

Hertil kommer, at der ved en betydelig nedsættelse af mejetærskerens totale højde kan opnås en meget stor forøgelse af 3 151444 korntankens kapacitet. Den hidtil forekommende næsetunghed af mejetærskeren modvirkes i vid udstrækning, også selv om korntanken er fuld. I sig selv er det kendt at udforme maskin-ner, der består af indbyrdes ledforbundne maskindele.som selv-5 kørende maskiner. En tilsvarende opbygget konstruktion i en traktor eller i et andet landbrugsredskab er således kendt fra beskrivelsen til US-PS 3.995.569. Noget lignendet gælder også for grønthøstere, hvor skæreværket, drivmotoren og førerkabinen er anbragt på en forreste rammeenhed, medens en stor be-10 holder for det finskårne materiale er monteret på en bageste rammeenhed.

Ved en mejetærsker foreligger dog særlige problemer, som især på grund af kombinationen af skærebord og tærske- og sortere-anordning samt det tilhørende ekstra renseværk har stor betyd-15 ning med hensyn til anbringelsen, højden af hele maskinen og pladsbehovet. Ved de for opfindelsen karakteristiske træk skabes i denne forbindelse særligt gunstige omstændigheder, som bevirker, at det foran angivne formål kan realiseres på særlig enkel og pålidelig måde. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

De to rammeenheder er endvidere hensigtsmæssigt svingbare i 2 forhold til hinanden om en i hovedsagen med køreretningen pa 3 rallel akse inden for visse grænser. Herved opnås, at alle 4 fire hjul til stadighed har god jordkontakt uafhængig af over 5 fladens form og hældningen af arealet. Når der findes en me- 6 kanisme, som automatisk kompenserer for hældningen på skrånin 7 ger, behøver denne kun at tilsluttes den bageste rammeenhed, 8 hvilket i væsentlig grad forenkler og billiggør anordningen.

9

Dette er muligt, fordi de to rammeenheder kan svinge i forhold 10 til hinanden om den med køreretningen parallelle akse. Nivel- 11 lering af den forreste rammeenhed er ikke nødvendig, når der 12 som tærske- og sortereanordning anvendes en sædvanlig aksial 13 gennemstrømningsseparator, hvis akse forløber i hovedsagen 14 parallelt med køreretningen. Tærskeværket kan anbringes på 15 den forreste rammeenhed og korntanken med separatoren på den 16 bageste rammeenhed.

4 151444

Korntanken kan praktisk taget strække sig over hele den bageste rammeenheds udstrækning og næsten i hele højden oven over rammeenhedens kørehjul. Dette giver en væsentlig større kapacitet end hidtil, samtidig med at tyngdepunktet ligger lavere.

5 Dette er muligt, fordi kun renseværket er anbragt under korntanken fortrinsvis dybt sænket mellem de to bageste kørehjul.

Ved hjælp af den fleksible overføringsmekanisme, som fortrinsvis indbefatter et blæserlignende, roterende transportorgan mellem et tilførselsbånd på den forreste rammeenhed og et for-10 delerbånd på den bageste rammeenhed, fås en sikker overføring af høstmaterialet fra den forreste rammeenhed til den bageste rammeenhed uden hindringer på grund af de relative bevægelser mellem de to enheder.

En god vægtfordeling af den forreste rammeenhed fås, når tærske-15 værket er anbragt omtrent i midten umiddelbart over den forreste rammeenheds forreste kørehjulsaksel og førerkabinen og forbrændingsmotoren er anbragt på begge sider af tærskeværket.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende i forbindelse med tegningen, der skematisk viser en udførelsesform for mejetær-20 skeren ifølge opfindelsen, og hvor fig. 1 set fra siden viser mejetærskeren, der består af indbyrdes ledforbundne dele, og hvor nogle af den selvkørende mejetærskers komponenter er vist skematisk med punkterede linier, 25 fig. 2 et billede svarende til fig. 1, men med visse dele af mejetærskeren fjernet for at vise dele af drivtransmissionen, og dele af rammerne er vist med punkterede linier, fig. 3 mejetærskeren set ovenfra uden skærebord og tilførselshua og med nogle af de skjulte dele af komponenterne antydet 30 med punkterede linier, 5 151444 fig. 4 et snit gennem korntanken efter linien IV-IV i fig. 3, fig. 5 mejetærskerens ramme set fra siden, idet hovedrammens elementer er vist, og den roterende separator er indtegnet med punkterede linier, 5 fig. 6 den forreste del af mejetærskerens ramme set ovenfra i retning af pilene 6-6 i fig. 5, fig. 7 i større målestok og set ovenfra en modificeret udførelsesform for det øverste svingningspunkt, idet forskellige stillinger af stangsystemet er antydet med punkterede linier, 10 fig. 8 et skematisk billede af mejetærskeren set Bagfra under arbejde på en skrånende mark, fig. 9 i større målestok udformningen af det nederste svingningspunkt set ovenfra, fig. 10 set ovenfra mekanismen til overføring af høstmaterialet 15 fra separatoren ved enhedens forreste ende til renseværket ved den bageste ende og fig. 11 et diagram, der viser drivtransmissionen for de forskellige komponenter.

Opfindelsen er anskueliggjort i forbindelse med en af indbyrdes 20 ledforbundne dele bestående selvkørende mejetærsker. Denne har en forreste enhed 10 og en bageste enhed 12, der er svingbart forbundne indbyrdes. Disse dele kan svinge i forhold til hinanden om en lodret akse for at lette styringen af mejetærskeren. Som det bedst fremgår af fig. 5 og 6, indbefatter den 25 forreste enhed en forreste rammekonstruktion 14. Den bageste enhed 12 har en bageste rammekonstruktion 16. Den forreste rammedel er monteret på et par forreste drivhjul 18, der er anbragt i afstand fra hinanden i sideretningen. Den bageste rammekonstruktion 16 understøttes af to med indbyrdes afstand 30 i sideretningen anbragte bageste hjul 20, som følger forhju- 6 151444 lene 18. Den forreste og den bageste ramme 14 henholdsvis 16 er indbyrdes forbundne ved hjælp af et lodret svingled 22.

Den forreste ramme indbefatter som helhed horisontale og let opad og bagud hældende støttedele 24, som tjener til at under-5 støtte en roterende aksialcgennemstrømningstærske- og separa-ratoranordning 26. Af denne er kun konturerne vist skematisk på tegningen. Det er almindelig kendt, at sådanne separatorer har et i hovedsagen cylindrisk hus og en dermed koaksial rotor. Høstmaterialet tilføres fra separatorens forreste ende og be-10 væger sig langs en skrueformet bane mellem rotoren og huset. Huset er i det mindste delvis udformet med riste eller sold, som tillader radial afgang af det udtærskede og fraseparerede korn. Halm og lignende materiale udstødes i bagudgående retning fra separatoren, efter at kornet er skilt fra halmen.

15 En sådan aksial gennemstrømnings-tærske- og separatoranordning er kendt.

Endnu ikke aftærsket høstmateriale tilføres i den forreste ende af separatoren ved hjælp af en skrueformet transportør 28.

En sådan dobbelt transportmekanisme er vist i beskrivelsen 20 til USA patent nr. 4.087.953. Transportmekanismen fører til et transporthoved, der i fig. 1 skematisk er betegnet med henvisningstallet 30. Dette hoved er monteret ved den forreste ende af transportørens 28 hus. Det optager høstmaterialet fra marken på sædvanlig måde, og transportmekanismen leder høst-25 materialet til den forreste ende af den roterende separator 26.

Af fig. 6 ses, at den forreste ramme 14 desuden har en støtteanordning for det nederste svingningspunkt. Denne støtteanordning er betegnet med henvisningstallet 32 og rager nedad fra separatoren 26. Ved den nederste ende af støtteanordningen 30 er monteret et akselstøtteorgan 34, som på sædvanlig måde er i forbindelse med forhjulenes 18 aksel. Den forreste ramme indbefatter endvidere en støtteanordning for det øverste svingningspunkt. Dette er ligeledes fastgjort til støttedelen 24 og monteret oven over den roterende separator 26.

7 151444

Den forreste ramme 14 indbefatter endvidere en bærekonstruktion 38 for mejetærskerens drivmotor. Denne bærekonstruktion strækker sig fra højre side af støtteanordningen 26 og understøtter en sædvanlig forbrændingsmotor 40. Denne er monteret 5 på højre side af den forreste rammeenhed 10 og orienteret, så den strækker sig fra den forreste ende og bagud. Motoren er anbragt i et motorhus 42, der er forsynet med en tilgangsåbning 44 for en luftblæser, som vender mod forsiden af mejetærskeren til rensning af køleluft til motoren.

10 På den venstre side af af den forreste ramme findes en bærekonstruktion 46 for en førerkabine 48, som er anbragt ved det forreste venstre hjørne af rammeenheden oven over det venstre forhjul 18.

Den bageste ramme 16 indbefatter to i tværretningen i afstand 15 fra hinanden anbragte og i hovedsagen opstående siderammer 50.

Disse rammer er indbyrdes forbundne med flere tværgående rammeelementer. Disse rammeelementer indbefatter en nederste, forreste tværstang 52 og en øvre forreste tværstang 54. To køre-hjulsstøttearme 56 er forbundet med de nederste dele af hver 20 af siderammerne 50. Disse støttearme er svingbare i en lodret bueformet bane om en tværtap 57. En hydraulisk cylinder 58 forbinder hver arm med den tilhørende sideramme til styring af stillingen af armen og dermed stillingen af de bageste kørehjul 20, som er anbragt på den bageste ende af hver arm ved den 25 hageste del af rammen 16» Et selvafbalancerende ikke vist styresystem er tilsluttet til hver cylinder 58. Dette system arbejder således, at den bageste enhed 12 holdes i en i hovedsagen afvejet stilling om en bagfra og fremad forløbende akse i det mindste på mådeligt stejle skråninger. Et sådant styre-30 system er kendt og benyttes i mejetærskere af typen "John Deere 66oo". Som det bedst ses. af fig. 8, svinger hjulstøttearmene 56 nedad på den i forhold til en skråning nederst liggende side, medens armene 56 på den øverst på skråningen liggende side svinger opad. Systemet er kun skematisk antydet på tegningen. 35 Den bageste enhed 12 kan naturligvis også selv rette sig op på δ 151444 stejlere skråninger, når der anvendes mere komplicerede automatiske udligningssystemer.

Ledforbindelsen eller svingleddet 22 mellem den forreste og den bageste ramme 14 og 16 indbefatter en nederste svingtap 60.

5 Denne har en ophængningslask 61, som er monteret på støttedelen 32, og et tungeformet element 62, som er forbundet med ophængningslasken 61 over en lodret drejetap 63. Elementet 62 kan svinge frit om en lodret akse i forhold til ophængningslasken 61 og kan desuden i begrænset grad udbøje om en tvær-10 akse. Som det bedst ses af fig. 9, er drejetappen 62 forsynet med et indvendigt gevind og en bagud åben bøsning. I denne bøsning indgriber en med udvendigt gevind forsynet tunge 64.

Den bageste ende af tungen 64 er forbundet med tværstangen 52 på den bageste ramme. Tungen 64 er ikke helt indskruet i ele-15 mentet 62, således at tungen 64 i forhold til elementet 62 i begrænset udstrækning kan udføre en drejende bevægelse om en i længderetningen forløbende akse. To styrecylindre 66 forbinder den bageste ende af elementet 62 med den forreste ramme 16 på hver side af svingleddet. Udstrækning af den ene eller 20 den anden cylinder 66 bevirker, at den bageste ramme svinger i forhold til den forreste ramme om drejetappen 63. Et styresystem i lighed med det, der anvendes ved sædvanlige traktor-ledforbindelser, kan anvendes til betjening af styrecylinderen 66. Mejetærskeren har en hydraulisk pumpe, som ikke er vist, 25 og som forsyner de nødvendige hydrauliske bevægeorganer for udførelse af de forskellige hydraulisk styrede funktioner i mejetærskeren. Svingleddet 22 indbefatter endvidere et øvre svingledsdel 68, som har et i mejetærskerens længderetning forløbende forbindelsesled 70. Den forreste ende af dette led er for-30 bundet med den øverste støttedel 36 over et kugleled 74. Et kugleled 72 flugter i hovedsagen i lodret retning med den nederste drejetap 63, således at ved svingningsbevægelser af den bageste ramme 16 i forhold til den forreste ramme 14 om den langsgående akse i forbindelsen mellem bøsningen og tungen ved 35 den nederste svingforbindelse vil det bageste kugleled 74 svinge i sideretningen om det forreste kugleled 72 på den øverste 9 151444 svingledsdel. I udførelsesformen i fig. 5 og 6 kan en sådan svingningsbevægelse medføre, at afstanden mellem de øverste dele af den forreste og bageste ramme bliver mindre. Derved kan indtræde en let udbukning eller et nedfald af mejetærske-5 rens midterste del omkring den nederste svingledsdels tværakse mellem de forreste og bageste kørehjul.

En alternativ udførelsesform for den øverste svingledsdel 68 er vist i fig. 7. Her elimineres den foran beskrevne virkning under svingningsbevægelser af den bageste del i forhold til 10 den forreste del. Denne alternative forbindelse indbefatter en i hovedsagen tværstillet vægtarm 76, der på et sted mellem sine ender er ledforbundet med den forreste ramme over en lodret drejetap 77. To hinanden krydsende styrestænger 78,79 er hver ved deres bageste ende ledforbundet med den bageste ramme 15 over lodrette tappe 80 og 81. Styrestængernes forreste ender er forbundet med de modsatte ender af armen 76 over hver sin lodrette drejetap 82 og 83. Når den øverste del af den forreste ramme forskyder sig i sideretningen i forhold til den øverste del af den bageste ramme, som det sker under en svingning 20 om den langsgående akse gennem den nederste forbindelse 60, svinger styrestængerne78 og 79 hen i de i fig. 7 med punkterede linier viste stillinger. Det betyder, at den ene ende af armen 76 svinger fremad, medens den modsatte ende svinger bagud. Den samlede virkning af en sådan svingningsbevægelse ved 25 midten af armen 76 er imidlertid lig med nul med hensyn til bevægelse i frem- og tilbagegående retning. Drejetappen 77 forbliver således stadig i samme afstand fra den bageste ramme.

Da drejetappen 77 er forbundet med den øverste del af den forreste ramme, opretholder kompensationsstangsystemet i fig. 7 30 en konstant afstand mellem de øverste ender af den forreste og den bageste ramme uafhængigt af svingningsbevægelserne, som den bageste enhed udfører i forhold til den forreste enhed. Herved undgås udbukninger eller lignende bevægelser mellem de to rammer på sikker måde. 1

En stor korntank 85 er anbragt på den bageste enhed 12. Denne 151444 ίο korntank har højre og venstre sidevægge 86 henholdsvis 87, som er monteret på de over for hinanden liggende siderammer 50. Tanken har endvidere en i hovedsagen opstående bagvæg 88 samt en forvæg 89. Den nederste del af forvæggen er bagudhældende 5 eller udsparet, så der er dannet et frit rum for den bageste ende af drivmaskinen og separatoren. Korntanken har en i hovedsagen horisontalt forløbende bund 90, hvori der er anbragt flere indbyrdes parallelle og side ved side anbragte trug 92, se fig, 3 og 4. I hvert trug er der i mejetærskerens længde-10 retning anbragt en transportsnegl 94. Disse transportsnegle arbejder på den måde, at kornet transporteres hen over bunden og bagud til en i tværretningen anbragt transportsnegl 96, som strækker sig over hele korntankens bredde og er anbragt i et trug 97 ved tankens bageste kant. En lodret aflæsningstrans-15 portør 98 strækker sig fra afgangsenden af transportsneglen 96 opad og fødes fra denne transportsnegl. Den lodrette transportør 98 har en transportsnegl og et sædvanligt transportrør og tjener til at føre materialet til en horisontalt forløbende aflæsningstransportør 100. Denne kan svinge om transportsneg-20 lens 98 akse fra en uvirksom stilling som vist på tegningen, hvor den befinder sig i en langsgående udsparing 102 i den øverste venstre side af korntanken, og hen i en virksom ar-bejds- eller aflæsningsstilling, i denne stilling befinder aflæsningstransportørens yderste fri ende sig uden for,specielt 25 bag ved mejetærskeren, således at kornet på sædvanlig måde kan aflæsses fra korntanken og over i et påhægtet køretøj.

På den bageste ramme 16 er der direkte neden under korntankens bund monteret et renseværk 104. Dette er i hovedsagen udformet på sædvanlig måde og har en blæser 106 og sædvanlige avne-30 sigter og sold 107. Korn og andet materiale, som falder gennem ristene eller soldene i separatoren 26, ledes til rense-værket 104 ved hjælp af en overføringsmekanisme 108. Denne overføringsmekanisme er skematisk vist i fig. 10 og indbefatter en remlignende separator-transportør 110, som er anbragt 35 umiddelbart under separatorristene og har en bagudgående øverste båndpart. På denne transporteres kornet, som falder gennem sol- 11 151444 dene i separatoren, ind i et hus for en roterende transporteller b læs emekan isme. Transportøren 110 og blæseren 112 er monteret på den forreste ramme. De drives i de med pile i fig. 10 viste retninger. Blæseren 12 har et tangentialt bag-5 ud forløbende aflæsningsrør 114, som er tilstrækkeligt fleksibelt til at kunne tåle selv maksimale udsving mellem de forreste og bageste enheder. Den bageste ende af aflæsningsrøret 114 er forbundet med den bageste ramme. Blæseren transporterer kornet gennem røret og fra den bageste ende af røret 114 10 til en tværgående båndtransportør 116. Denne befinder sig på den bageste ramme. Transportøren 116 har en i tværretningen forløbende øvre båndpart. Ud fra den bageste afgangsende af overførings- eller blæserrøret 114 strækker sig opad fra den øvre part af transportøren 16 en umiddelbart over denne part 15 forløbende afbøjningsvinge 118, som bevæger materialet på transportørens øverste flade bagud, når transportøren arbejder i sideretningen. Herved opnås en relativt ensartet strømning af materialet, der fra transportbåndets bageste kant falder på oversiden af renseværket. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Det er almindeligt kendt, at en luftstrøm fra en blæser 106 2 blæses gennem den materialet sigtende mekanisme såvel som ned 3 ad gennem renseværket. Luftstrømmen fører avner og lignende 4 materiale ud af udløbsåbningen 119 ved mejetærskerens bageste 5 ende. Det tungere, rensede korn falder derimod gennem rense- 6 værket og transporteres til et opsamlingsapparat for renset 7 korn. Opsamlingsapparatet er udformet som en tværstillet 8 transportsnegl. Denne bevæger det rensede korn i sideretnin 9 gen hen til en lodret forløbende snegletransportør 122, som 10 fører kornet til korntanken. Denne snegletransportør strækker 11 sig fra siden af mejetærskeren opad og indad. Dens øverste afgangsende er anbragt midt over korntanken ved den øverste kant. Sådanne kildevældlighende læssetransportører for korntanke er almindeligt kendt. Det er også kendt at ikke aftærskede aks hyppigt falder gennem rensemekanismen ved den bageste ende og sædvanligvis optages af en efterløbende i tværretningen arbejdende samletransportør 124. Et stedet for at man fører 12 151444 disse aks hele vejen tilbage til den forreste ende af tærske-og separatoranordningen, er der her anbragt en lille eftertser skecylinder 126 koaksialt med den ene ende af transportøren 124. Sådanne eftertærskecylindre i et system til tilbagefø-5 ring af aks er almindeligt kendte. De aftærskede rester samles og tilbageføres opad og fremad ved hjælp af en tilbageføringstransportør 128. Hertil benyttes en ved den forreste ende tværgående transportsnegl 130, som aflæsser det på ny af-tærskede materiale på oversiden af renseværket.

10 Som foran beskrevet er drivmotoren anbragt orienteret i køretøjets længderetning. Dens udgangsaksel 132 strækker sig ligeledes bagud (jf. fig. 11). Den danner indgangsaksel for et gear 134, som er anbragt på den forreste ramme bag ved motoren. Gearet har keglehjul, af hvilke det ene trækker en opad og 15 bagud hældende udgangsaksel 136. Denne aksel er parallelt med aksen for den roterende separator. Gearet 134 har en nederste udgangsaksel 138, der hælder nedad og fremad. Et i diameter variabelt kileremhjul 140 er monteret på udgangsakselen 136 og trækker et lignende remhjul 142 med variabel diameter ved 20 den bageste ende af rotorakselen for separatoren over en sædvanlig ikke vist kilerem. Herved kan der trods relativ konstant motorudgangshastighed opnås varierende hastighed af rotoren .

Den nederste udgangsaksel 138 er forbundet med indgangen af 25 et gear 144. Dette er anbragt på den bageste side af forakselen. Forbindelsen sker over en drivaksel 146, der har to uni-versalledforbindelser. Gearet har en udgangsaksel 148, som er forbundet med skærebordets drivsystem. En anden udgangsaksel 149 trækker komponenterne i tilførselstransportøren og 30 andre komponenter såsom overføringsmekanismen. En tredje drivaksel tjener som indgang for et gear 150, der tjener til drift af mejetærskerens forhjul. Gearet 144 er drivforbundet med et bageste gear 152 på den bageste ramme gennem en bagudrettet drivaksel 154. Denne har forreste og bageste universalledfor-35 bindeiser og krydser ledforbindelsen mellem de to maskindele.

13 151444

Alle trækkende komponenter på den bageste enhed drives fra gearet 152. Dette har en udgangsaksel for blæserdrevet 156, en udgangsaksel og remtræk 157 for transportøren 116 og en udgangsaksel 158 og tilhørende remtræk for transportøren, der 5 samler renset korn, og transportøren 122, der fører kornet til tanken. Renseværket, akssamleapparatet, eftertærskeværket og transportørerne trækkes på lignende måde ved hjælp af et antal remtræk 116 og fra remtrækket for læssetransportøren. Gearet 152 har endnu en udgangsaksel 168, som over et remtræk 163 er 10 forbundet med en tværgående drivaksel 164. Denne er drivforbundet med den på bunden af korntanken anbragte transportsnegl 94 over et antal keglehjul 165. Akselen 164 er atter over et remtræk 167 forbundet med en tværaksel 166, som tjener til drift af aflæsningssystemet for korntanken. Akselen 166 er 15 forbundet med transportøren 66, der atter over et keglehjulsdrev trækker den lodrette transportør 98, som på sin side er forbundet med aflastningstransportøren 100 over et lignende drev. De forskellige drivtransmissioner er skematisk vist i fig. 11. Skilleplanet mellem de to med hinanden ledforbundne 20 dele af mejetærskeren er vist ved en stiplet linie 170. Det ses, at kun drivakselen 154 går gennem dette plan.

Under drift optager skærebordet 30 høstmaterialet fra marken, medens maskinen kører fremad, og afgiver materialet til den forreste ende af tilførselstransportørens hus 28. Gennem det-25 te føres høstmaterialet til den forreste ende af den roterende aksialgennemstrømnings-tærske- og separatoranordning 26. Det udtærskede korn og andre fremmedstoffer falder ned på transportøren 110, Denne bevæger materialet bagud hen til overføringsblæseren 112., Derfra blæses materialet over skilleplanet 170 30 til fordelertransportøren 116. Denne fordeler materialet på oversiden af renseværket 104. Det rensede korn falder gennem renseværket og samles ved hjælp af samleapparatet eller -transportøren 120. Denne fører kornet til tanklæssetransportøren 122. 1

Det ses, at korntanken 85 er væsentligt større end korntanken 14 151444 på sædvanlige mejetærskere. Den optager i hovedsagen den bageste enhed 12 i hele dennes øvre udstrækning. I den på tegningen viste mejetærsker har korntanken f.eks. med tilnærmelse en kapacitet på 13.000 liter, hvilket omtrent er den 5 dobbelte kapacitet af korntanke på de mest almindeligt forekommende mejetærskere af den, der falder inden for den gruppe, som hører til de største. Fra den store korntank har mejetærskeren en væsentligt lavere profil end sædvanlige mejetærskere. Hjulene er anbragt således, at tyngdepunktet for den 10 forreste enhed befinder sig over den forreste aksel/medess,.tyngdepunktet for den fuldt læssede bageste enhed ligger direkte oven over aksen for de bageste kørehjul. Da tyngdepunkterne for den forreste og bageste enhed befinder sig over hjulene, skal ledforbindelserne mellem enhederne ikke optage store be-15 · lastninger. Forbindelsesorganerne kan derfor være udformet forholdsvis lette. Når korntanken er læsset, vejer den forreste enhed omtrent det samme som den bageste enhed, således at hver af de fire kørehjul optager ca. 25% af den samlede vægt.

Et andet karakteristisk træk ved udformningen af ledforbindel-20 sen er, at den forreste og bageste enhed har indbyrdes uafhængige stabilitetsegenskaber, således at der fås en som en helhed mere stabil mejetærsker.

Til forbedring af trækvirkningen kan de bageste kørehjul 20 drives over et sædvanligt hydrostatisk gear, således som det 25 kan fås til sædvanlige maskiner. Ledforbindelsen giver en hurtigere reaktion på styrebevægelser og forringer kurveradius. Mejetærskeren har derved gode køreegenskaber og lader sig lettere håndtere især ved høstning af i række stående afgrøder.

De selvbalancerende egenskaber hos den bageste enhed af meje-30 teer skeren forøger renseværkets kapacitet, når maskinen arbejder på ujævne jorde . Det er almindeligt kendt, at rensekapaciteten tidligere end separationskapaciteten udgør den begrænsende faktor ved hidtil kendte tærskeværker med aksial gennemstrømning. Da kun renseværket er afhængigt af kørsel på hældende 35 skråninger, betyder elimineringen af denne afhængighed for

Claims (16)

151444 renseværket, at hele maskinen nu af hensyn til sin virkemåde ikke længere er afhængig af hældende terræn. Den selvafbalancerende egenskab sammen med det lave profil og det lavtliggende tyngdepunkt for den fyldte korntank bevirker, 5 at mejetærskeren er yderst stabil. Ledforbindelsen med de stabiliserende egenskaber tillader, at anbringelsen af komponenterne kan ske ud fra betragtninger vedrørende volumetriske og arbejdsmæssige funktioner frem for ud fra betragtninger vedrørende stabilitet og vægtfordeling.

1. Selvkørende mejetærsker med en på to hjulaksler, af hvilke 3 i det mindste den ene trækkes direkte fra en forbrændingsmotor 4 (40), understøttet maskinramme, på hvilken der foruden en køre- 5 kabine og skærebordet, som optager materialet fra marken, fin- 6 des en tærske- og separatoranordning, et kornrenseværk og en 7 korntank samt mellem disse virksomme samle-, transport- og tøm 8 ningsapparater, kendetegnet ved, at maskinrammen 9 er udformet som to over et svingled (22,60) til drejning af 10 mejetærskeren om en lodret akse (63) indbyrdes svingbare og hver 11 på et kørehjulspar (18,20) støttede rammeenheder (10,12), hvor 151444 skærebordet (28,30) og tærske- og separatoranordningen (26) er anbragt på den forreste rammeenhed (10) og korntanken (85) på den bageste rammeenhed (12), hvorhos der findes en fleksibel afgrøde-overføringsmekanisme (108), som forbinder de på hver af de to rammeenheder anbragte dele (26,85). 5

2. Mejetærsker ifølge krav 1, kendetegnet ved, at forbrændingsmotoren (40) er anbragt på den forreste rammeenhed (10) . 10

3· Mejetærsker ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at overføringsmekanismen (108) forbinder tærske- og separatoranordningen (26) med et på den bageste ramme (12) -fortrinsvis under korntanken (85) - anbragt kornrenseværk (104).

4. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at tærske- og separatoranordningen (26), der er en aksialgennemstrømningsseparator, er anbragt i køreretningen midt på den forreste rammeenhed (10).

5. Mejetærsker ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at renseværket (104) er forbundet med et i sig selv kendt aksopsamlings- og eftertærskningsapparat (124,126) på den bageste rammeenhed, hvilket apparat over en transportør (128) er forbundet med tilgangssiden af renseværket. 25

6. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at svingleddet (22,60) mellem de to rammeenheder (10,12) har et svingled med en lodret svingningsakse (63) mellem de nederste dele (32,52) af de to rammeenheder og et svingled mellem de øverste dele (36,54) af de to rammeenheder, og at det sidstnævnte svingled i det mindste har en lodret svingningsakse (72,77) i hovedsagen flugtende med den neders te svingningsakse (63).

7. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 1-6, kendetegnet ved, at svingleddet (22,60) har en drejeforbindelse (62,64), som muliggør en drejning mellem de to rammeenheder (10,12) over en i hovedsagen parallelt med køreretningen forløbende drejeakse. 151444

8. Mejetærsker ifølge krav 6 og 7/ kendetegnet ved, at det øverste svingled (22) har med indbyrdes afstand liggende og hver forbundet med en rammeenhed og lodrette svingningsakser dannende ledforbindelser (72,77) henholdsvis (74, 80,81), af hvilke den ene ligger i flugt med den nederste 5 lodrette svingningsakse (63) og den anden er indrettet til at kompensere for de relative bevægelser mellem rammeenhederne om den til det nederste svingled (60) hørende og i hovedsagen parallelt med køreretningen liggende svingningsakse (62,64).

9. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 1-8, kendetegnet ved, at den bageste rammeenhed (12) har en i sig selv kendt om en i hovedsagen parallel med køreretningen parallel akse (62,64) automatisk oprettende hældningskompensationsmekanisme (56-58) mellem rammeenheden og enkelt- 15 vis ophængte kørehjul (20).

10. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 4-9, kendetegnet ved, at aksialgennemstrømnings-tærske-og separatoranordningen (26) og forbrændingsmotoren (40) er 20 anbragt ved siden af hinanden på den forreste rammeenhed (10) med akser i hovedsagen parallelle med køreretningen, og at forbrændingsmotoren og førerkabinen (48) er anbragt på hver sin side af tærske- og separatoranordningen.

10 Af fig. 11 ses, at anbringelsen af de enkelte dele giver mulighed for en relativ simpel drivtransmission. De drivkomponenter, som kræver stor drifkraft, befinder sig alle på den forreste enhed i mejetærskeren. Kun en enkelt drivaksel 154 krydser skilleplanet gennem ledforbindelsen og overfører en 15 relativt lille del af maskinens 40 samlede ydelse. Det bemærkes, at hoveddelen af drivkraften bruges af separatorens rotor, til kørsel og til drift af skærebordet. Der fås på denne måde en enkel og i høj grad effektiv mejetærsker med stor stabilitet og kapacitet. 20 Patentkrav . 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 2

11. Mejetærsker ifølge krav 10, kendetegnet ved, at forbrændingsmotorens (40) udgangsaksel er forbundet med et gear (134), som har en første til drift af tærske- og separatoranordningen (26) tjenende udgangsaksel (136) parallel med denne anordnings akse, og en anden udgangsaksel (138), som er O Π ledforbundet med drivanordningen for kørehjulene (18) på den forreste rammeenhed.

12. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 1-11, kendetegnet ved, at korntanken (85) med sine side- 3 3 vægge (86,87) i hovedsagen flugter med de opstående planer, som til siderne begrænser mejetærskeren, og som med sin bagvæg (88) flugter med mejetærskerens lodrette bageste begrænsningsplan, medens tankens forreste væg (89) i hovedsagen flugter med afgangsenden af tærske- og separatoranordningen (26). 40 151444

13. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 1-12, kendetegnet ved, at der ud fra førerkabinens styresystem er anbragt styrbare betjeningsmekanismer (66) mellem de to rammeenheder (10,12) i området ved svingleddet (22,60). 5

14. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 8-13, kendetegnet ved, at den øverste svingledsdel har en første toarmet vægtstang (76), som er svingbar om en med den nederste lodrette akse (63) i hovedsagen flugtende øver- 10 ste lodret svingningsakse (77) , og at denne vægtstangs ender over indbyrdes krydsende styrestænger (78,79) er ledforbundet med to i afstand fra hinanden i tværretningen liggende punkter (80,81) på den bageste rammeenhed (12).

15. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 7-13, kendetegnet ved, at den øverste svingledsdel har en i hovedsagen i køreretningen forløbende langstrakt ledstang (70), ved hvis to ender de to ledforbindelser (72,74) med lodrette svingningsakser befinder sig. 20

16. Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 1-15, kendetegnet ved, at den nederste svingledsdel har en første med den forreste rammeenhed (10) forbundet del (61), som bærer den lodrette svingningsakses drejetap (63), om hvil- 25 ken del en anden leddel (62) er svingbar, og bestemmer en i køreretningen forløbende svingningsakse og er drejelig forbundet med en parallelt med denne forløbende leddel (64). 1 2 3 4 5 6 35 Mejetærsker ifølge et eller flere af kravene 1-16, 2 30 kendetegnet ved, at drivtransmissionen mellem den 3 på den forreste rammeenhed (10) anbragte forbrændingsmotor og 4 de på den bageste rammeenhed (12) anbragte trukne apparater 5 har et enkelt gear (144,152) på en kardanaksel (154), som for 6 binder de to rammeenheder.