DK151103B

DK151103B - Fremgangsmaade til fremstilling af sejt jernstoebegods

Info

Publication number: DK151103B
Application number: DK508672AA
Authority: DK
Inventors: Andrew Batisto Malizio; Martin Albert Rice; Harry Fisher Brooks
Original assignee: United States Pipe Foundry
Priority date: 1971-10-15
Filing date: 1972-10-13
Publication date: 1987-11-02
Also published as: BE790044A; DE2265330A1; NO135098C; BR7207195D0; AU465895B2; ES407636A1; CA976762A; JPS5723015A; JPS5625492B2; FR2156367B1; DE2250165B2; FR2156367A1; GB1415697A; JPS4847432A; DE2265330C3; ES416875A1; SE436761B; DE2250165C3; DE2250165A1; FI56980C

Description

151103 »*

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af sejt jernstøbegods fremstillet ved anvendelse af permanente forme eller sandforme. I mange år har den mest anvendte kommercielle fremgangsmåde til fremstilling af sejt jern bestået i tilsætning af magnesium i form af magnesiumholdige legeringer eller i tilsætning af det rene grundstof. Den tilsatte magnesium får grafitten til at udskille i form af sfæroider. Dannelsen af grafit i denne form fører til materialéts enestående styrke og sejhed.

Fremgangsmåder af denne type er f.eks. kendt fra fransk offentliggørelsesskrift nr. 2.072.125 (ifølge hvilket der anvendes kombinationer af metallisk magnesium og metallisk, cobalt, hvori en del af magnesiummet eventuelt er erstattet med f.eks. calcium, 2 151103 yttrium og/eller sjældne jordartsmetaller), USA-patentskrift nr. 2.792.300 (ifølge hvilket der anvendes legeringer med omkring 55% magnesium og 45% mischmetal), britisk patentskrift nr. 829.658 (ifølge hvilket der anvendes en legering indeholdende 2% cerium, 8% magnesium samt andre materialer, herunder magnesiumoxid) og britisk patentskrift nr. 718.177 (ifølge hvilket der anvendes kombinationer eller legeringer af magnesium og cerium (eller .cerium-mischmetal) eller legeringer af disse med nikkel eller jern, f.eks. en legering indeholdende 15% Mg, 4% Ce, 4% La eller andre sjældne jordartsmetaller, 1,5% C og 75,5% Ni).

Anvendelsen af magnesium eller magnesiumholdige legeringer er som bekendt behæftet med en række ulemper. Den vigtigste af disse ulemper består i, at den reaktion, der foregår ved tilsætningen af magnesium til det smeltede jern, sædvanligvis er temmelig voldsom og ledsaget af dannelse af tykke skyer af hvid røg indeholdende magnesiumoxidpartikler. Reaktionen er endvidere ledsaget af et strålende hvidt lysskær, som er skadeligt for synet. En anden ulempe består i, at den høje grad af reaktivitet gør det vanskeligt at tilvejebringe en høj udnyttelse af det tilsatte magnesium, og derfor er magnesium fremgangsmåden ikke tilfredsstillende. Foruden den ringere udnyttelse, der sædvanligvis fås, formindskes magnesiumindholdet af smelten med tiden på grund af magnesiumtab fra smelten hidrørende fra afdampning, oxidation og reaktion med det svovl, som måtte findes i smelten. Dette magnesium tab betegnes sædvanligvis som "svind".

Visse af de ovenfor omtalte ulemper kan delvis undgås afhængigt af den måde, hvorpå magnesium eller magnesiumlegeringen sættes til metalsmelten. F.eks. kan lysskæret afskærmes fra øjnene ved hjælp af en beskyttelseskappe. Dersom man sætter magnesium til smelten under tryk fås en noget større effektivitet, end hvis man udhælder det smeltede metal oven på magnesiumlegeringen. Disse fremgangsmåder er sædvanligvis ufordelagtige set fra et økonomisk og driftsmæssigt synspunkt, fordi der kræves yderligere apparatur, enten til omslutning af det område, hvor magnesiumtilsætningen foregår, eller til at sætte tryk på den beholder, i hvilken tilsætningen foretages. Disse fremgangsmåder, især trykmetoden forsinker desuden fremgangsmåden .

Det er endvidere kendt, at cerium også er et sfæroidiserende grundstof, og at det er mindre reaktivt ved tilsætning til smeltet stcibeiern. således at lvs- οσ rricrorohlernet overvindes, liaesom der 3 151103 og den ringere reaktivitet, vil cerium dog udvise et uønsket hurtigt svind. Desuden er cerium sædvanligvis kun virksomt i hypereutektiske støbejern, den er en kraftig carbiddanner, og det har desuden vist sig, at de dannede grafitpartiklers form ikke er så perfekt, som når der anvendes magnesium som sfæroidiseringsmiddel.

Den til grund for opfindelsen liggende opgave består i at tilvejebringe en fremgangsmåde til fremstilling af sejt støbejern, ved hvilken man undgår nogle af de problemer, som man har måttet affinde sig med ved anvendelse af den kendte teknik. Således er det ønskværdigt, 1) at reducere den mængde nodulariseringselement, der kræves til dannelse af sfæroidal grafit i støbejern, 2) at formindske den røg og det lys, der fremkommer ved tilsætning af det sfæroidiserende materiale, 3) at formindske hastigheden for svindet i den sfæroidiserende virkning i den behandlede smelte, 4) at minimalisere slaggeindholdet af det seje jern, samt 5) at tilvejebringe en fremgangsmåde, der muliggør en udvælgelse af et antal individuelle nodulariseringsmidler samt mængderne af hver af disse.

Den til grund for opfindelsen liggende opgave løses ved, at man til en smelte af støbejern med lavt svovlindhold sætter nodu-lariseringselementer valgt blandt magnesium, cerium, yttrium, lan-than, neodym og praseodym i form af en legering eller en legeringsblanding indeholdende mindst to af nodulariseringselementerne, hvorefter godset udstøbes fra smelten, og det udstøbte materiale får lov til at størkne, og denne fremgangsmåde er ejendommelig ved, at den totale vægt af nodulariseringselementerne ikke overstiger 6% af legeringens eller legeringsblandingens vægt, idet vægten af hvert af nodulariseringselementerne ikke overstiger 3% af dennes vægt, hvorhos vægten af nodulariseringselementerne i blandingen udgør fra 0,03 til 0,12 vægtprocent af smelten, og mængden af hvert nodulariseringselement alene er mindre end den, der kræves til dannelse af sejt jern, i hvilket ca. 90% af grafitten foreligger som velformede sfæroider.

Herved opnås følgende: a) en drastisk formindskelse af røg og flammer, når legeringen sættes til smelten, b) en voldsomt formindsket hastighed for svindet i den 4 151103 c) en formindskelse af den totale mængde af nodulariserings- middel, der kræves til et givet støbegods, d) en reduktion af slaggeindholdet i støbegodset.

I det følgende beskrives opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk viser de fundamentale trin i den gængse fremgangsmåde til fremstilling af sejt støbejern, som opfindelsen ikke angår, fig. 2 grafisk viser mængden af effektive nodulariserings-elementer, der er tilbage i en jernsmelte, som funktion af opbevaringstid, hvor man kan sammenligne tilsætning af ét nodulariserings-element (svarende til den kendte teknik) med tilsætning af to eller flere nodulariseringselementer (ifølge opfindelsen), fig. 3 er et mikrofotografi af grafitstrukturen af et rør, der er støbt efter forlænget henstand af en smelte, til hvilken 5 nodulariseringselementer er tilsat ifølge opfindelsen, fig. 4 grafisk viser en sammenligning mellem de i en støbe-jernsmelte tilstedeværende procentiske mængder af nodulariserings-element, beregnet på den oprindeligt tilsatte mængde, som funktion af opbevaringstid, hvor man kan sammenligne tilsætning af ét nodu-lariseringselement (svarende til den kendte teknik) med tilsætning af to eller flere nodulariseringselementer ifølge opfindelsen, og fig. 5 grafisk viser den mængde af to nodularingselementer, der er til stede i et rør, der er fremstillet under produktionsbetingelser, som funktion af tid efter tilsætning ifølge opfindelsen.

Fig. 1 viser skematisk den gængse fremgangsmåde til fremstilling af sejt jernstøbegods. Den foreliggende opfindelse angår det sfæroidiserende trin, idet de foregående trin er velkendte for en fagmand. Forholdet mellem de anvendte nodulariseringsmidler, anvendelsesmåden og den sfæroidiserende virkning danner basis for opfindelsen.

Den foreliggende opfindelse er baseret på erkendelsen af, at den totale mængde af nodulariseringsmidler, der kræves til dannelse af sejt jern, kan reduceres, dersom man tilsætter mere end ét nodulariseringselement i passende mængder. Dette muliggør en reduktion af koncentrationen af nodulariseringselementerne i smelten, hvilket atter forøger effektiviteten, tilvejebringer en længere effektiv levetid, dvs. formindsker svind, minimaliserer lys- og røgforekomst og minimaliserer jernets tendens til slaggedannelse.

De i tabellerne I og II viste resultater er opnået ved 5 151103

Tabel I

Tilsatte Total m ^ π , , . ..

Total mængde tilbage i smelten efter grund- tilsat

Forsøg stoffer mængde_1 5_10_15 minutter_ A Mg 0,05 vægt-% 0,022 0,016 0,011 0,008 B Ce 0,05 vægt-% 0,037 0,019 0,011 0,003 C Mg+Ce 0,05 vægt-% 0,041 0,037 0,030 0,027

(0,025 Mg+ (0,020) (0,017) (0,015) (0,013) Mg—X

0,025 Ce) (0,021) (0,020) (0,015) (0,014) Ce D Mg 0,05 vægt-% 0,034 0,029 0,025 0,022 +Ce (0,01 vægt-% (0,008 0,007 0,006 0,005) Mg +La af hver af 5 (0,008 0,006 0,005 0,004) Ce +Nd grundstoffer) (0,0085 0,006 0,0025 0,001) La +Y (0,005 0,005 0,0065 0,010) Nd

(0,005 0,005 0,005 0,002) Y

X

- Tal i parentes repræsenterer mængden af individuelle grundstoffer.

Tabel II

Tilsat Total % af oprindelig total mængde tilbage i grund- tilsat smelten

Forsøg stof_mængde_1_5_10_15 minutter_ A Mg alene 0,05 vægt-% 44 26,5 22 16 B Ce alene 0,05 vægt-% 74 38 22 6 C Mg+Ce 0,05 vægt-% 80 64 60 52 D Mg+Ce+La+ 0,05 vægt-% 69 58 50 44

Nd+Y

Ved hvert af forsøgene A-D, der er opsummeret i de ovenstående tabeller, er smelten af støbejern med lavt svovlindhold før sfæro-idiseringstrinnet sammensat af følgende grundstoffer i mængder inden for de viste områder:

Totalt carbon 3,4 -3,6 vægt-%

Silicium 1,9 -2,1 vægt-%

Mangan 0,25 -0,30 vægt-%

Svovl 0,005-0,012 vægt-%

Phosphor 0,04 -0,06 vægt-%

Ved forsøg A tilsættes de 0,05 vægt-% magnesium, beregnet på jernets vægt, i form af en gængs ceriumfri magnesium-ferrosilicium med et magnesiumindhold på 6,17 vægt-%. Ved forsøg B sættes 0,05 vægt- 151103 Ό rent metallisk cerium til smelten i form af spåner. Ved forsøg C tilsættes magnesium og cerium i form af en legering indeholdende 3,0 vægt-% magnesium plus 3,0 vægt-% cerium, 45 vægt-% silicium, medens resten er jern. Den samlede sfæroidiserende tilsætning af 0,05 vægt-% består af 0,025 vægt-% magnesium plus 0,025 vægt-% cerium. Ved forsøg D udgør den samlede sfæroidiserende tilsætning igen 0,05 vægtprocent. I dette tilfælde består den sfæroidiserende tilsætning af 0,01 vægt-% af hver af følgende fem grundstoffer: magnesium, cerium, lanthan, neodym og yttrium. Magnesium og cerium tilsættes i fom af en ferrosiliciumlegering indeholdende 3 vægt-% magnesium og 3 vægt-% cerium. Lanthan og neodym tilsættes i metallisk form. Neodymet indeholder 74 vægt-% neodym og 14 vægt-% praseodym. Yttrium tilsættes i form af en ferrosiliciumlegering indeholdende 20 vægt-% yttrium.

De i tabellerne I og II viste resultater er desuden vist grafisk i fig. 2, hvor den mængde sfæroidiseringsmiddel, der er til stede i en smelte af støbejern, for hvert af forsøgene A-D er optegnet som en funktion af tiden, sammenlignet med den mængde sfæroidiseringsmiddel, der oprindeligt er tilsat smelten. Man ser af fig. 2, at magnesium- og ceriumindholdene svinder med tiden til lavere og lavere niveauer, og at indholdet på et vist tidspunkt bliver utilstrækkeligt til tilvejebringelse af en god sfæroidal grafitstruktur. Ved centrifugalstøbning af rør i metalforne har det vist sig, at der til støbejern med et svovlindhold af størrelsesordenen 0,004-0,006 vægt-% kræves et minimalt magnesiumindhold af størrelsesordenen 0,012--0,014 vægt-% til sikring af en grafitstruktur i et rør med en diameter på 152,4 mm, i hvilket ca. 90 vægt-% af grafitten består af velformede sfæroider. Hvis der anvendes cerium, har det nødvendige residualindhold vist sig at være ca. 0,016 vægt-%. Man ser således (jvf. kurverne A og B i fig. 2), at efter en opbevaringstid på 10 minutter vil hverken magnesium eller cerium være til stede i smelten i mængder, der er tilstrækkelige til at sikre dannelsen af den ønskede grafitstruktur, dvs. begge mængder ligger under det "kritiske niveau", dersom magnesium eller cerium tilsættes alene.

I modsætning til den opførsel magnesium eller cerium udviser, når de tilsættes individuelt i mængder på 0,05 vægt-%, fører tilsætning af mindre mængder (0,025 vægt-%) af magnesium og cerium sammen eller 0,01 vægt-% af hver af 5 sfæroidiserende grundstoffer til en mere effektiv udnyttelse af den sfæroidiserende tilsætning, idet der både opnås en større udnyttelse til at begynde med og en læn- 7 151103 gere effektiv levetid. Således ser man af kurverne C og D, at det samlede sfæroidiserende indhold i smelten er større end 0,02 vægt-% endog 15 minutter efter tilsætningen.

Det har endvidere vist sig, at de forskellige nodulariserings-elementers sfæroidiserende evne varierer, når de sættes til støbejernssmelter hver for sig. Når de derimod tilsættes i kombination, synes det, at den samlede sum af procenterne af nodulariseringsele-menterne, der er til stede i smelten, kan anvendes til bestemmelse af deres sfæroidiserende evne i smelten.

Til illustration af dette punkt viser tabel I den resterende koncentration af fem nodulariseringselementer i en støbejernssmelte på tidspunkter op til 15 minutter efter tilsætningen af 0,01 vægt-% af hvert grundstof. Der støbes et rør med en diameter på 152, 4 mm ud fra denne smelte (forsøg D) 18 minutter efter tilsætningen af de fem grundstoffer. Dette rør har en acceptabel sfæroidal grafitstruktur, der er vist i fig. 3. Eftersom de resterende mængder af de enkelte nodulariseringselementer i denne smelte hver for sig er så små (jvf. tabel I), kan den i fig. 3 viste struktur kun være tilvejebragt ud fra den forenede sfæroidiserende evne fra alle tilstedeværende elementer. Det fremgår også af tabel I, at den samlede sum af i den varme smelte resterende nodulariseringselementer, der kræves til dannelse af en acceptabel grafitstruktur i røret, er af samme størrelsesorden som residualmængden af magnesium alene eller cerium alene, dvs. den mængde der kræves til dannelse af den samme acceptable grafitstruktur.

De i fig. 2 viste kurver bestemmes ved tilsætning af udelukkende et af nodulariseringselementerne eller kombinationer af elementerne til smeltet støbejern, der indeholder følgende elementer i mængder inden for følgende intervaller:

Totalt carbon 3,4 -3,6 vægt-%

Silicium 2,7 -2,9 vægt-%

Mangan 0,25 -0,30 vægt-%

Svovl 0,004-0,008 vægt-%

Phosphor 0,04 -0,06 vægt-%

Indholdet af tabel II, der er afledt fra tabel I, illustreres grafisk i fig. 4, der viser den højere udnyttelse af nodulariserings-midlerne ifølge opfindelsen, sammenlignet med de kendte nodularise-ringsmidler.

Ved fremstillingsforsøg sættes magnesium plus cerium til seks-tonsDortioner af iern i en støbeske. Før magnesium- og cerium 8 151103 tilsætningen har jernet følgende sammensætning:

Totalt carbon 3,4 -3,6 vægt-%

Silicium 1,9 -2,1 vægt-%

Mangan 0,25 -0,30 vægt-%

Svovl 0,005-0,012 vægt-%

Phosphor 0,04 -0,06 vægt-% _ 151103 y

Data fra disse fremstillingsforsøg er anført i tabel III.

tn ns o

H O If) Lf> lf) LO

CO O CM CM CM O Lf) LD Γ" O Lf) lf) > ^ -»k^l*·! *·»·* " *·

Mlt'Lfl'^lf) LD LO LO LO LD Lf) fti Λ o >) o (¾ H Lf) LT) lf) O Lf) Lf) Lf) H CM Γ'' Γ'· CM LD O Γ" CM Lf) Lf) (0 + *.*«! »I *·** - *

r; i—1 O OS CO O CM H CM Η H

U HH Η HHH Η H

C

æ lu

H CO HH

Ofl) in m in o o o o o o o if) H-) tyl »· ·* CD C"-- tf) Γ- -M* t'' CO CO CO CO f-

dP HHHHHH HHH Η H

(1)CM

lis [^'LTLOor^os co r- t- O) ro ϋ H g ro ro o o ro oo LD ro ro o cm tn ft) >j ^ *»·**·**·'*·'**· ** ' øl M+JtncnHHOO)f' ososcn os o tn nLf'jLfnco rococo to ro

H

o

IH

CO CUCM

tn i.ySo^HCTicMr-' Hcoro ^ ^ H p| 'dPS'=FO)OOOCOCM locoro lf) Lf) I i j j rj ^

HH H-PtnHCMroHHO HHH Η H

H fqio^! Lf)Lnif)lf)lf)lf) lf) LD lf) Lf) Lf) Η Ή

O) -P

"S I -P tu -P 0)

H CD H & (U O

H ccSctJM ro^i'LOLDLncMfOfocnifir^'^'c^ro

IH h ·$, + CMCMCMCMCMCMPOCMCMCMCMCMCMCM

HHH OOOOOOOOOOOOOO

cd -H tn

H <*> -P H S OOOOOOOOOOOOOO

IH

cd

•P

cd

Q

Φ r-oooLor-ifit'CooroHcMO

Φ U OHHHOOHOOHHHHH

tn oooooooooooooo

Id-P - - n 0) oooooooooooooo

Η H

Η -Θ.

P H

tJ) LDLPLOlOOLLOCDLØHLflLffniOn

dPHS HHHHHHHHCMHHHHH

oooooooooooooo oooooooooooooo I H 4-> •Η H 0)

I M -P H

-p cd «.

HJ Η Η H

CO ø CD

Η Ό cd Ή · H od ί β +J c -Η ^ -H = = = : = = = = = = = = =

S tn S

cd ih co β

Mtdtn-rICM CM CM CM CM CM

ΙΗββ\\ \ > > >

tji ·γ| Λ Η Η Η Η Η H

Tilsætningerne består af magnesium-ferrosilicium (indeholdende 5 vægt-% magnesium) plus en tilsætning af cerium-ferrosili-cium (indeholdende 10 vægt-% cerium). De tilsatte mængder er 0,025 vægt-% magnesium + 0,025 vægt-% cerium, der giver en samlet tilsætning af nodulariseringsmiddel på 0,05 vægt-%. Forsøgene viser, at man kan støbe rør med en god sfæroidal grafitstruktur så sent som 34 minutter efter tilsætningstidspunktet. De i tabel III angivne data er vist grafisk i fig. 5. Kurverne i fig. 5 viser, at et rør, der er støbt 34 minutter efter magnesium- og ceriumtilsætningen, indeholder 0,013 vægt-% magnesium + 0,010 vægt-% cerium. Det afgørende træk ved disse data består i, at intet af grundstofferne er til stede i en mængde, der er tilstrækkelig til alene at sikre tilvejebringelsen af en god sfæroidal grafitstruktur. Derimod er den samlede mængde af nodulariseringselementerne (0,023 vægt-%) tilstrækkelig til dannelse af den ønskede grafitstruktur. Dette forsøg illustrerer desuden den effektivitet og længere effektive levetid, der tilvejebringes ved små tilsætninger af nodulariseringsele-menter, eftersom residualindholdet af magnesium + cerium (0,023 vægt-%) repræsenterer en udnyttelse på 46% af den oprindeligt tilsatte mængde nodulariseringsmiddel 34 minutter efter tilsætningen. Tabel III viser desuden resultater af mekaniske forsøg, der viser kvaliteten af de strukturer, der tilvejebringes i røret. Disse rør opfylder de strenge krav, som de kommercelle specifikationer stiller til kærvslagstyrke, brud- og trækstyrke.

En anden forsøgsrække gennemføres under produktionsbetingelser for at bestemme, om de resultater, der tilvejebringes ved kombineret tilsætning af to forskellige legeringer (magnesium-ferro-silicium plus cerium-ferrosilicium), kan opnås ved tilsætning af én legering indeholdende både magnesium og cerium. Ved disse forsøg behandles 6 tons portioner af støbejern ved tilsætning af en legering indeholdende 2,5 vægt-% magnesium plus 2,4 vægt-% cerium. Ved et forsøg tilsættes 0,83 vægt-% af denne legering. Dette svarer til en tilsætning på 0,021 vægt-% magnesium plus 0,020 vægt-% cerium, dvs. en total tilsætning af sfæroidiserende grundstoffer på 0,041 vægt-%. Ved dette forsøg indeholder et rør med en diameter på 203,2 mm der er udstøbt 31 minutter efter sfæroidiseringsbehandlingen, 0,011 vægt-% magnesium plus 0,012 vægt-% cerium svarende til en sum på 0,023 vægt-% magnesium + cerium. Totalvægten af de sfæroidiserende grundstoffer i det smeltede støbejern ligger mellem ca. 0,03 og 0,12 vægt-%, beregnet på smelten. Dette svarer til en udnyttelse på 56% u 151103 af den oprindelige mængde, og man ser, at den høje udnyttelse af og den længere effektive levetid for nodulariseringselementerne kan tilvejebringes ved samtidig tilsætning af forskellige legeringer, der hver indeholder ét sfæroidiseringsmiddel eller ved tilsætning af en legering indeholdende mere end ét sfæroidiseringsmiddel. Ved disse produktionsforsøg, hvor der anvendes en legering indeholdende 2,5 vægt-% magnesium plus 2,4 vægt-% cerium, undgås praktisk taget de generende lys- og røgfænomener, der sædvanligvis optræder ved tilsætning af magnesiumholdige legeringer.

Det fremgår af det ovenstående, at tilsætning af en legering eller en blanding af legeringer, der ikke indeholder mere end 3 vægt-af hver af to eller flere sfæroidiseringsmidler, i små mængder vil sikre, at der er tilstrækkelige mængder sfæroidiseringsmidler til stede gennem et længere tidsrum, end hvis der tilsættes den samme totalmængde af ét sfæroidiseringsmiddel. Desuden elimineres den voldsomme reaktion, der sædvanligvis foregår ved tilsætningen. Dette fænomen er særdeles overraskende og kan ikke forklares fuldt ud.

Ved eksperimenter, hvor denne legering med 2,5 vægt-% magnesium + 2,4 vægt-% cerium anvendes ved fremstilling af støbegods i sandforme, har det vist sig, at der kan tilvejebringes acceptable grafitstrukturer ved tilsætning af nodulariseringselementer, der er 20% mindre end det, der kræves ved anvendelse af en gængs 5%'s magnesium-ferrosilicium. Der kræves altså en mindre legeringstilsætning, hvilket atter fører til reduktion af mængden af dannede slagger.

Claims

151103 Patentkrav .

1. Fremgangsmåde til fremstilling af sejt jernstøbegods, ved hvilken der fremstilles en smelte af støbejern med lavt svovlindhold, hvorpå der sættes nodulariseringselementer valgt blandt magnesium, cerium, yttrium, lanthan, neodym og praseodym til smelten i form af en legering eller legeringsblanding indeholdende mindst to af nodulariseringselementerne, hvorefter godset udstøbes fra smelten, og det udstøbte materiale får lov at størkne, kendetegnet ved, at den totale vægt af nodulariseringselementerne ikke overstiger 6% af legeringens eller legeringsblandingens vægt, idet vægten af hvert af nodulariseringselementerne ikke overstiger 3% af dennes vægt, hvorhos vægten af nodulariseringselementerne i blandingen udgør fra 0,03 til 0,12 vægtprocent af smelten, og mængden af hvert nodulariseringselement alene er mindre end den, der kræves til dannelse af sejt jern, i hvilket ca. 90% af grafitten foreligger som velformede sfæroider.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at man til støbejernssmelten sætter magnesium som det ene nodulariseringselement.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kende tegnet ved, at man anvender magnesium og cerium.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at magnesium og cerium anvendes i lige store mængder.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at legeringsblandingen består af en første legering og en anden legering, hvor den første legering kun indeholder magnesium, og den anden legering indeholder op til 3 vægtprocent af hvert af de øvrige nodulariseringselementer.