DK153686B - Nodulariseringssammensaetning til anvendelse ved fremstilling af sejt jernstoebegods - Google Patents

Description

1 DK 153686 B

Den foreliggende opfindelse angår en nodulariserings-sammensætning til anvendelse ved fremstilling af sejt jernstøbegods med et indhold af magnesium og mindst ét yderligere nodulariseringselement i form af cerium, yttrium, lanthan, neodym og/eller praseodym. En sådan sammensætning er interessant inden for støbejernsmetallurgien, hvis slutprodukter er støbegods af sejt jern og f.eks. kan fremstilles ved kokille-eller sandstøbning.

I mange år har den mest anvendte kommercielle fremgangsmåde til fremstilling af sejt jern bestået i tilsætning af magnesium i form af magnesiumholdige legeringer eller i tilsætning af det rene grundstof. Den tilsatte magnesium får

2 DK 153686 B

grafitten til at udskille i form af sfæroider. Dannelsen af grafit i denne form fører til materialets enestående styrke og sejhed.

Anvendelsen af magnesium eller magnesiumholdige legeringer er som bekendt behæftet med en række ulemper. Den vigtigste af disse ulemper består i, at den reaktion, der foregår ved tilsætningen af magnesium til det smeltede jern, sædvanligvis er temmelig voldsom og ledsaget af dannelse af tykke skyer af hvid røg indeholdende magnesiumoxidpartikler. Reaktionen er endvidere ledsaget af et strålende hvidt lysskær, som er skadeligt for synet. En anden ulempe består i, at den høje grad af reaktivitet gør det vanskeligt at tilvejebringe en høj udnyttelse af det tilsatte magnesium, og derfor er magnesiumfremgangsmåden ikke tilfredsstillende. Foruden den ringere udnyttelse, der sædvanligvis fås, formindskes magnesiumindholdet af smelten med tiden på grund af magnesiumtab fra smelten hidrørende fra afdampning, oxidation og reaktion med det svovl, som måtte findes i smelten. Dette magnesiumtab betegnes sædvanligvis som "svind".

Visse af de ovenfor omtalte ulemper kan delvis undgås afhængigt af den måde, hvorpå magnesium eller magnesiumlegeringen sættes til metalsmelten. F.eks. kan lysskæret afskærmes fra øjnene ved hjælp af en beskyttelseskappe. Dersom man sætter magnesium til smelten under tryk fås en noget større effektivitet, end hvis man udhælder det smeltede metal oven på magnesiumlegeringen. Disse fremgangsmåder er sædvanligvis ufordelagtige set fra et økonomisk og driftsmæssigt synspunkt, fordi der kræves yderligere apparatur, enten til omslutning af det område, hvor magnesiumtilsætningen foregår, eller til at sætte tryk på den beholder, i hvilken tilsætningen foreta ges. Disse fremgangsmåder, især trykmetoden, belaster desuden fremgangsmåden med yderligere tidsforbrug og omkostninger.

Det er endvidere kendt, at cerium også er et sfæroidi-serende grundstof, og at det er mindre reaktivt ved tilsætning til smeltet støbejern, således at lys- og røgproblemet overvindes, ligesom der også fås en højere udnyttelse. På trods af den højere udnyttelse og den ringere reaktivitet, vil cerium dog udvise et uønsket hurtigt svind. Desuden er cerium sædvanligvis kun virksomt i hypereutektiske støbejern, den er en kraftig carbiddanner, og det har desuden vist sig, at de

3 DK 153686 B

dannede grafitpartiklers form ikke er så perfekt, som når der anvendes magnesium som sfæroidiseringsmiddel.

Fra CH patentskrift nr. 305.469 er det kendt at anvende magnesium i forbindelse med cerium som nodulariseringsmiddel.

Det lykkes imidlertid ikke ved den deri beskrevne fremgangsmåde at forhindre et hurtigt fald af nodulariseringsvirkningen, hvorfor der skal anvendes store mængder af nodulariseringsmid-let.

Den til grund for opfindelsen liggende opgave består i at tilvejebringe en komposition, der kan anvendes ved en fremgangsmåde til fremstilling af sejt støbejern, ved hvilken man undgår nogle af de problemer, som man har måtte affinde sig med ved anvendelse af den kendte teknik. Således er det ønskværdigt, 1) at reducere den mængde nodulariseringselement, der kræves til dannelse af sfæroidal grafit i støbejern, 2) at formindske den røg og det lys, der fremkommer ved tilsætning af det sfæroidiserende materiale, 3) at formindske hastigheden for svindet i den sfæroidiserende virkning i den behandlede smelte, 4) at minimalisere slaggeindholdet af det seje jern, samt 5) at tilvejebringe en fremgangsmåde, der muliggør en udvælgelse af et antal individuelle nodulariseringsmidler samt mængderne af hver af disse.

Opgaven løses ifølge opfindelsen ved, at magnesium og hvert af de yderligere elementer foreligger i sammensætningen i en mængde på l til 2,9 vægtprocent af sammensætningen, oq den samlede mængde af nodulariseringselementerne i sammensætningen ikke overstiger 12%, og ferrosilicium er indeholdt i en mængde på mindst 88 vægtprocent, idet magnesium, som eventuelt anvendes i form af en legering, foreligger i en mængde på 1-2,9 vægtprocent af legeringen. Herved skal mængderne af de enkelte elementer i almindelighed afpasses således, at andelen af hvert enkelt nodulariseringselement i sig selv ikke er tilstrækkelig til at danne sfæroidisk grafit, men den samlede mængde nodulariseringsmidler er tilstrækkelig til dannelse af sfæroidisk grafit.

En foretrukken udførelsesform for opfindelsen består i, at to eller flere nodulariseringsmidler er indeholdt i en

4 . DK 153686B

silicium-jern-legering eller en blanding af silicium-jern--legeringer> hvorved legeringen eller blandingen af legeringer ikke indeholder mere end 2,9% af hvert enkelt nodularise-ringsmiddel, og kombinationen af alle nodulariseringsmidler i legeringen eller blandingen af legeringer ikke overskrider 12%, fortrinsvis 6%.

Herved opnås følgende: a) en drastisk formindskelse af røg og flammer, når legeringen sættes til smelten, b) en voldsomt formindsket hastighed for svindet i den sfæroidiserende virkning, c) en formindskelse af den totale mængde af nodulariserings-middel, der kræves til et givet støbegods, d) en reduktion af slaggeindholdet i støbegodset.

I det følgende beskrives opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk viser de fundamentale trin i den gængse fremgangsmåde til fremstilling af sejt støbejern, som Opfindelsen ikke angår, fig. 2 grafisk viser mængden af effektive nodulariserings-elementer, de'r er tilbage i. en jernsmelte, som funktion af opbevaringstid, hvof man kan sammenligne tilsætning af ét nodulariserings-element (svarende til den kendte teknik) med tilsætning af to eller flere nodulariseringsélementer (ifølge opfindelsen), ’ fig.. 3 er et mikrofotograf i af grafitstrukturen af et rør, der er .støbt efter forlænget henstand af en smelte, til hvilken 5 nodulariseringselementer er tilsat ifølge opfindelsen, fig. 4 grafisk viser en sammenligning mellem de i en støbe-jernsmelte tilstedeværende procentiske mængder, beregnet på den oprindeligt tilsatte mængde, som funktion af opbevaringstid, hvor man kan sammenligne tilsætning af ét nodulariseringselement (svarende til den kendte teknik) med tilsætning af to eller flere nodulariserings-elementer ifølge opfindelsen, og fig. 5 grafisk viser den mængde af to nodularingselementer, der er til stede i et rør, der er fremstillet under produktionsbetingelser ,-som funktion af tid efter tilsætning ifølge opfindelsen.

DK 153686 B

5

Fig. 1 viéer skematisk den gængse fremgangsmåde til fremstilling af sejt jernstøbegods. Den foreliggende opfindelse angår det sfæroidiserende trin, idet de foregående trin er velkendte for en -fagmand. Forholdet mellem de anvendte sfæroidiseringsmidler, anvendelsesmåden og dén sfæroidiserende virkning danner basis for opfindelsen.

Den foreliggende opfindelse er baseret på erkendelsen af, at den totale mængde af' sfæroidiseringsmidler, der kræves til dannelse af sejt jern, kan reduceres, dersom man tilsætter mere end ét sfæroidiserende grundstof i passende mængder. Dette muliggør en reduktion af koncentrationen af nodulariseringselementerne i smelten, hvilket atter forøger effektiviteten, tilvejebringer en længere effektiv levetid, dvs. formindsker svind, minimaliserer lys- og røgforekomst og minimaliserer jernets tendens til slaggedannelse.

De i tabellerne I og II viste resultater er opnået ved sfærodisering af smeltet støbejern med lavt svovlindhold på følgende måde:

6 . DK 153686B

Tabel I

Tilsatte Total , , ....... . ...

. Tbtal mængde tilbage i smelten efter grund- tilsat

Forsøg ' stoffer mængde_1_5_10_15 minutter_ A Mg 0,05 vægt-% 0,022 0.,016 0,011 0,008 B Ce 0,05 vægt-% 0,037 0,019 0,011 0,003 C Mg+Ce 0,05 vægt-% 0,041 0,037 0,030 0,027 (0,025 Mg+ (0,020) (0,017) .(0,015) (0,013) Mg—* 0,025 Ce) (0,021) (0,020) (0,015) (0,014) Ce D Mg' 0,05 vægt-% 0,034 0,029 0,025 0,022 +Ce (0,01 vægt-% (0,008 0,007 0,006 0,005.) Mg +La af hver af 5 (0,008 0,006 0,005 0,004) Ce +Nd grundstoffer) (0,0085 0,006 0,0025 0,001) La +Y (0,005 0,005 0,0065 0,010) Nd

(0,005 0,005 0,005 ' 0,002) Y

X

- Tal i parentes repræsenterer' mængden af individuelle grundstoffer.

Tabel II

Tilsat Total ’ % af oprindelig total mængde tilbage i grund- tilsat smelten

Forsøg stof_mængde_1_5_10_15 minutter A Mg alene 0,05 vægt-% 44 26,5 22 16 B Ce alene 0,05 vægt-% 74 38 22 6 C Mg+Ce - 0,05 vægt-% 80 64 60 52 D Mg+Ce+La+ 0,05 vægt-% 69 58 50 44

Nd+Y

Ved hvert af forsøgene A-D, der er opsummeret i de ovenstående tabeller, er smelten af støbejern med lavt svovlindhold før sfæro-idiseringstrinnet sammensat af følgende grundstoffer i mængder inden for de viste områder:

Totalt carbon 3,4 -3,6 vægt-%

Silicium 1,9 L2,l vægt-% --1 Mangan 0,25 -0,30 vægt-%

Svovl. 0,005-0,012 vægt-%

Phosphor 0,04 -0,06 vægt-%

Ved forsøg A tilsættes de 0,05 vægt-% magnesium, beregnet på jernets vægt, i form af en gængs ceriumfri magnesium-ferrosilicium med et magnesiumindhold på 6,17 vægt-%. Ved forsøg B sættes 0,05 vægt-%

7 DK 153686B

rent metallisk cerium til smelten i form af spåner. Ved forsøg C tilsættes magnesium og cerium i form af en legering indeholdende 3,0 vægt-% magnesium plus 3,0 vægt-% cerium, 45 vægt-% silicium, medens resten er jern. Den samlede sfæroidiserende tilsætning af 0,05 vægt-% består af 0,025 vægt-% magnesium plus 0,025 vægt-% cerium. Ved forsøg D udgør den samlede sfæroidiserende tilsætning igen 0,05 vægtprocent. I dette tilfælde består den sfæroidiserende tilsætning af 0,01 vægt-% af hver af følgende fem grundstoffer: magnesium, cerium, lanthan', neodym og yttrium. Magnesium og cerium tilsættes i form af en ferrosiliciumlegering indeholdende 3 vægt-% magnesium og 3 vægt-% cerium. Lanthan. og neodym tilsættes i metallisk form. Neodymet indeholder 74 vægt-% neodym og. 14 vægt-% praseodym. Yttrium tilsættes i form af en ferrosiliciumlegering indeholdende 20 vægt-% yttrium.

De i tabellerne I og II viste resultater er desuden vist grafisk i. fig. 2, hvor'den mængde sfæroidiseringsmiddel, der er til stede i en smelte af støbejern, for hvert af forsøgene A-D er optegnet som en funktion af tiden, ‘sammenlignet med den mængde sfæroidiseringsmiddel, der oprindeligt er tilsat smelten. Man ser af fig. 2, at magnesium- og ceriumindholdene svinder med tiden til lavere og lavere niveauer, og at indholdet på et vist tidspunkt bliver utilstrækkeligt til tilvejebringelse af en god sfæroidal grafitstruktur. Ved centrifugalstøbning af rør i metalforme har det vist sig, at der til støbejern med et svovlindhold af størrelsesordenen 0,004-0,006 vægt-% kræves et minimalt magnesrumindhold af størrelsesordenen 0,012--0,014 vægt-% til sikring af en grafitstruktur i et rør med en diameter på 152,4 mm, i hvilket ca. 90 vægt-% af grafitten består af velformede sfæroider. Hvis der anvendes cerium, har det nødvendige residualindhold vist sig at være ca. 0,016 vægt-%. Man ser således (jvf. kurverne. A og B i- fig. 2), at efter en opbevaringstid på 10 minutter vil hverken magnesium eller cerium være til stede i smelten i mængder, der er tilstrækkelige til at sikre dannelsen af den ønskede grafitstruktur, dvs. begge mængder ligger under det "kritiske niveau", dersom magnesium eller cerium, tilsættes alene.

t I modsætning til den opførsel magnesium eller cerium udviser, når de tilsættes individuelt i mængder på 0,05 vægt-%, fører tilsætning af mindre mængder (0,025 vægt-%) af magnesium og cerium sammen eller 0,01 vægt-% af hver af 5 sfæroidiserende grundstoffer til en mere effektiv udnyttelse af den sfæroidiserende tilsætning, idet der både opnås en større udnyttelse til at begynde med og en læn

8 ' DK 153686 B

gere effektiv levetid. Således ser man af kurverne C og D, at det samlede sfæroidiserende indhold i smelten er størrfe end 0,02 vægt-% endog 15 minutter efter tilsætningen.

Det har endvidere vist sig, at de forskellige nodulariserings-elementers sfæroidiserende evne varierer, når de sættes til støbejernssmelter hver for sig. Når de derimod tilsættes i kombination, synes det, at den samlede sum af procenterne af nodulariseringsele-menterne, der er til stede i smelten, kan anvendes til bestemmelse af deres sfæroidiserende evne i smelten.

Til illustration af dette punkt viser tabel I den resterende koncentration af fem nodulariseringselementer i en støbejernssmelte på tidspunkter op til 15 minutter efter tilsætningen $f 0,01 vægt-% af hvert grundstof. Der støbes et rør med en diameter på 152, 4 mm ud fra denne smelte (forsøg D) 18 minutter efter tilsætningen af de fem grundstoffer. Dette rør'har en acceptabel sfæroidal grafitstruktur, der er vist i fig. 3. Eftersom de resterende mængder af de en- . kelte nodulariseringselementer i denne smelte hver for sig er så små (jvf. tabel I), -kan den i fig. 3 viste struktur kun være tilvejebragt ud fra den forenede sfæroidiserende evne fra alle tilstedeværende elementer. Det fremgår også af tabel I, at den samlede sum af i den varme smelte resterende nodulariseringselementer, der kræves til dannelse af en acceptabel grafitstruktur i røret, er af samme størrelsesorden -som residualmængden af magnesium alene eller cerium alene, dvs. den mængde dér kræves til dannelse af den samme acceptable grafitstruktur.

De i fig. 2 viste kurver bestemmes ved tilsætning af udelukkende et af nodulariseringselementerne eller kombinationer af grundstofferne til smeltet støbejern, der indeholder følgende grundstoffer i mængder inden for følgende intervaller:

Totalt'carbon 3,4 -3,6 vægt-%

Silicium 2,7 -2,9 vægt-%

Mangan 0,25 -0,30 vægt-%

Svovl 0,004-0,008 vægt-%

Phosphor 0,04 -0,06 vægt-%

Indholdet af tabel II, der er afledt fra tabel I, illustreres grafisk i fig. 4, der viser den'højere udnyttelse af nodulariserings-midlerne ifølge .opfindelsen, sammenlignet med de kendte nodularise-ri-ngsmidler. ‘ -

Ved fremstillingsforsøg sættes magnesium.plus cerium til seks-tonsportioner af jern i en støbeske. Før magnesium- og cerium-

9 DK 153686 B

tilsætningen har jernet følgende sammensætning:

Totalt,carbon 3,4 -3,6 vægt-%

Silicium 1,9 -2,1 vægt-%

Mangan -0,25 -0,30 vægt-%

Svovl 0,005-0,012 vægt-%

Phosphor . 0,04-0,06 vægt-%

DK 153686B

l

Data fra disse fremstillingsforsøg er anført i tabel III.

tn (ti o rH o m in in uo u) o cn cn cn o lo m r- o m in £> ^ fe * t *» | ·* i *»-»··* «. *·

Mlr-*LO^in UD UO UD UD UD LO

« ,¾

U

>1 O . ,

OirHininmo in min

Mm f-t- mm r- o r- cn m m (ti + »*•»*1*1*·*’» >. -

Jti r-1 O 01 CO O CM r-1 CN .-I i-l O t—I —I i—1 *—I «—I ·—I r-1 i—l g HJ d) , i—i tn M <-l o d> m m m o o o . ooo o- m it-ltji ·. **··*··»·· '1 *·«* ·. · oo r- m t-- rt r- rococo oo r-

dP i—1 i—I —I τ—I r—1 i—I i—Ir—I*—1 i—1 i—I

aim i ,y 6 t-. <d< o o t'- σ> co r- t-~ σι ro M n I ro ro o o co co in ro ro o <m O' W >1 »»·**·»·· '’ *·»·*· ·-

-& M-PtnaiHHOC7iI> οι ΟΙ σι O O

in co ro ro· co to Μ Ο •Μ • οι aim tn ι^ίΒο^ΗσιοΐΓ' η η η mT μΤ η G OMS'ti’cnoooæm id ro ro in m η -η 3 >ι \ 7 ~ Η r-1 Μ Ρ θ' ι—1 CN CO ι—1 ιΗ Ο Hr-1 Η Η r-t η οοοιλ: ιηιηιηιηιηιη ιηιηιη in ιη r—I -t-| - <D -Ρ § +j dl -P Φ t( φ Η & Φ u

14- (ti (ti M COMl,lDl0LnCN(OCO(Tlinf'''-l,J'-(O

lw r)"S+ CNCNCNCNCNCNCOCNCNCNCNCNCNCN

•ri H il .oooo oooooooooo tti Ή tn -

M dP .P ·Η S OOOOOOOO OOOOOO

p (ti p (ti o <D t^oooiDO'Uor^coooo^-i mo fl) O Or—li—li—lOOr—lOOrHHi—li—li—1 tn oooooooooooooo (ti P - Λ® oooo oooo oo oooo i—1 M *

•ri -S

P u

CJI O'^lO.lDOllOOOlDi-llO'ti'OlOrO

<JP-rlS i—I i—{ r—1 i—I 1—i I—I I—1 I—1 CN *—1 r—I r—1 —I r—1 oooooooooooooo — - oooooooooooooo I H +1 I -ri -ri <U _

I Μ P M P (ti Ό. “ fil ι-l r-1 M

ω S a) rititm · i

•ri 0 Ό (ti G

P G -H H = = = = = = = = = = = = = et? s -

(ti P t n G

M (ti O' -ri CN CM CM CM CM CM

P G G ‘ ^ \ \ \ \

5Ι·Η Λ Η I—1 r-1 r-1 r-1 H

Ό G M -Øl , •ri-rid)P o^I-^cM'd,ιo^'0'ti,ιor'σιt-^cM1d, EH ti Hl Dl i—I —1 —I i—1 i—i CM CM CM CM (O (O (Ο l

11 DK 153686B

Tilsætningerne består af magnesium-ferrosilicium (indehol-' dende 5 vægt-% magnesium) plus en tilsætning af cerium-ferrosili-cium' (indeholdende 10' vægt-% cerium). De tilsatte mængder er 0,025· vægt-% magnesium + 0,025 vægt-% cerium, der giver en samlet tilsætning af sfæroidiseringsmiddel på 0,05 vægt-%. Forsøgene viser, at man kan støbe rør med én"god sfæroidal grafitstruktur så éent som 3.4 minutter efter tilsætnings tidspunktet. De i tabel III angiv-.ne data er vist grafisk i fig. 5. Kurverne i fig. 5 yiser, at et rør, der er støbt 34 minutter efter magnesium- og ceriumtilsætningen,' indeholder 0,013 vægt-% magnesium + 0,010 vægt-% cerium. Det afgørende træk ved disse data består i,· at intet af grundstofferne er til stede i en mængde, der er tilstrækkelig til alene at sikre tilvejebringelsen afen god sfæroidal grafitstruktur. Derimod er den samlede mængde af sfæroidiserende grundstoffer (0,023 vægt-%) tilstrækkelig til dannelse af den ønskede grafitstruktur. Dette forsøg illustrerer desuden den effektivitet og længere effektive leve- . tid, der tilvejebringes ved små tilsætninger af nodulariseringsele-ment, eftersom residualindholdet af magnesium + cerium (0,023 vægt-%) repræsenterer en udnyttelse på 46% af den oprindeligt tilsatte mængde nodulariseringsmiddel 34 minutter efter tilsætningen. Tabel III viser desuden resultater af mekaniske forsøg, der viser kvaliteten af de strukturer, der tilvejebringes i røret. Disse rør opfylder de strenge kr.av, som de kommercelle specifikationer stiller til kærvslagstyrke, brud- og trækstyrke.

En anden forsøgsrække gennemføres under produktionsbetingelser for at bestemme, om de resultater, der tilvejebringes ved kombineret tilsætning af to forskellige legeringer (magnesium-ferro-silicium plus cerium-ferrosilicium), kan opnås, ved tilsætning af én legering indeholdende både magnesium og cerium. Ved disse forsøg behandles 6 tons portioner af støbejern ved tilsætning af en legering indeholdende 2,5 vægt-% magnesium plus 2,4 vægt-% cerium. Ved et forsøg tilsættes 0,83 vægt-% af denne legering. Dette svarer til en tilsætning på 0,021 vægt-% magnesium plus 0,020 vægt-% cerium, dvs. en total tilsætning af nodulariseringselement på 0,04 vægt-%. Ved dette forsøg indeholder et rør med en diameter på 203,2 mm, der er udstøbt 31 minutter efter sfæroidiseringsbehandlingen, 0,011 vægt-% magnesium plus 0,012 vægt-% cerium svarende til en sum på 0,023 vægt-% magnesium + cerium. Totalvægten af de nodulariserings-elementerne i det smeltede støbejern ligger mellem ca. 0,03 og 0,12 T7Æ»fff —S _ hprpano+- nå cttip! fon Hof fp CTraror +**{ 1 pn nrln^rff p! op nå ^£3

DK 153686B

af den oprindelige mængde, og man ser, at den høje udnyttelse af . ^ . og den længere effektive levetid for nodulariseringselementerne kan tilvejebringes ved samtidig tilsætning af forskellige legeringer, der hver indeholder' ét sfæroidiseringsmiddel eller ved tilsætning af en legering indeholdende mere end ét s'færoidiseringsmiddel. Ved disse produktionsforsøg, hvor der anvendes en legering indeholdende 2,5 vægt-% magnesium plus 2,4 vægt-% cerium, undgås praktisk taget de generende lys- og røgfænomener, der sædvanligvis optræder ved tilsætning af magnesiumholdige legeringer.

Det fremgår af det ovenstående, at tilsætning af en legering eller en blanding af legeringer, der ikke indeholder mere end 3 vægt-% af hver af to eller flere sfæroidiseringsmidler, i små mængder vil sikre, at der er tilstrækkelige mængder sfæroidiseringsmidler til stede gennem et længere tidsrum, end hvis der tilsættes den samme totalmængde'af ét sfæroidiseringsmiddel. Desuden elimineres den vold-- somme reaktion, der sædvanligvis foregår ve.d tilsætningen. Dette fænomen er særdeles overraskende og kan ikke forklares fuldt ud..

Ved eksperimenter, hvor denne legering med 2,5 vægt-% magnesium + 2,4 vægt-% cerium anvendes ved fremstilling af støbegods i sandforme, har det vist sig, at der kan tilvejebringes acceptable grafitstrukturer ved tilsætning af nodulariseringselementer, der er. 20% mindre end det, der kræves ved anvendelse af en gængs 5%’s magnesium-ferrosilicium. Der kræves altså en mindre legeringstilsæt- ψ ning, hvilket atter fører til reduktion af.mængden af dannede slag- c ger.

» s

Claims (5)

13 DK 153686 B Patentkrav.

1. Nodulariseringssammensætning til anvendelse ved fremstilling af sejt jernstøbegods med et indhold af magnesium og mindst ét yderligere nodulariseringselement i form af cerium, yttrium, lanthan, neodym og/eller praseodym, kendetegnet ved, at magnesium og hvert af de yderligere elementer foreligger i sammensætningen i en mængde på 1 til 2,9 vægtprocent af sammensætningen, og den samlede mængde af nodulariseringselementerne i sammensætningen ikke overstiger 12 vægtprocent, og ferrosilicium er indeholdt i en mængde på mindst 88 vægtprocent, idet magnesium, som eventuelt anvendes i form af en legering, foreligger i en mængde på 1-2,9 vægtprocent af legeringen.

2. Sammensætning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at nodulariseringselementerne i sammensætningen foreligger i form af mindst én ferrosilicium-legering.

3. Sammensætning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at nodulariseringselementerne af magnesium og cerium dannes med i det væsentlige ens mængder.

4. Sammensætning ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den indeholder mindst to legeringer, hvoraf den ene indeholder magnesium i en mængde på 1-2,9 vægtprocent, og den anden indeholder mindst ét nodulariseringselement i form af cerium, yttrium, lanthan, neodym og/eller praseodym, der hver især foreligger i en mængde på 1 til 2,9 vægtprocent i legeringen.

5. Sammensætning ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at legeringen indeholder de enkelte nodu-lariseringselementer i i det væsentlige lige store mængder på 2,9 vægtprocent, beregnet på legeringen.