DK149859B - Fremgangsmaade til fremstilling af rifamycin p og q eller 25-deacetylderivater deraf - Google Patents

Description

149859

Den foreliggende opfindelse angår en kemisk fremgangsmåde til fremstilling af tiazolrifamycinderivater med den i krav l's indledning viste almene formel I, hvor R og R·*· har de sammesteds angivne betydninger. De to forbindel-5 ser med formel I, hvor R er CHgCO og R^ er henholdsvis hydrogen og -CH2OH, svarer til de naturlige produkter der i-følge belgisk patentskrift nr. 832921 betegnes som henholdsvis rifamycin P og rifamycin Q. Disse to mikrobiologisk aktive metabolitter vandtes sammen med andre naturlige pro-10 dukter ved fermentering af stammer af Nocardia mediterra-nei identificeret med følgende A.T.C.C. numre: 31064, 31065 og 31066.

Den kemiske fremgangsmåde ifølge den foreliggende opfindelse giver fordelen ved en mere hensigtsmæssig vej 15 til fremstilling af de to tidligere beskrevne produkter med hensyn til udbytter, pris og renhed af produkterne. De to forbindelser med formel I, hvor R er hydrogen, dvs 25-deacetylderivaterne af henholdsvis rifamycin P og rifamycin Q, er hidtil ukendte antibiotiske forbindelser.

20 Den kemiske fremgangsmåde til fremstilling af for bindelserne med formel I er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Det bemærkes at alkylgrupper, også i alkoxygrupper, kan være ligekædede eller forgrenede.

1 2 25 Følgende skema, hvor R og R har de angivne be tydninger, viser summarisk reaktionsvejen for den foreliggende, hidtil ukendte kemiske fremgangsmåde.

2 US$59 9H3 fH3 CH3J OH I fH3 |CH3 R0 i oh ο °γ CH3 mYr^^\

ch30 °^€ψ^γ^Υ'™ °H 0Y^CH

T L I J <=3\i r r ' I °\ Cii3°

CH3 c +hs-ch2-ch-coor2 —> ^ 0S CH2"j:H“C00R

I 0--. 0H NH2 νη2 ϋ ) 2 CH, 0

rifamycin S eller J

25-deacetylderivatet deraf , / oxydativ / ringslutning / Γ3 Γ3 H0 CH3^J I] RO CHx

0H OH j J

CH3> X X X

f ’ ο-γγ^β 0--j N‘===^-COOR2 oh3 Ο milde alkaliske/ \ reduktion hydrolyse- / 111 \ betingelser / Η+ \Z (dekarboxylering) I (H1=H) Γ rifamycin P- I (R =CH2OH) eller 25-deacetylderivatet rifamycin Q eller f * 14 2 5-deacetylder i vatet deraf 3 143859

Forbindelser med formel I, hvor R er hydrogen, kan således vindes direkte ved den ovenfor viste fremgangsmåde, men også ved hydrolyse af forbindelser med formel I, hvor R er CH3CO, i et kraftigt alkalisk medium.

5 Den reaktion der fører til tiazolrifamycinmellem- produktet med formel III kan gennemføres i et enkelt trin eller i to trin. Når reaktionen gennemføres i to trin sættes det til fremkaldelsen af den oxydative ringslutning nødvendige oxydationsmiddel til reaktionsblandingen ef-10 ter at reaktionen mellem tysteinderivatet med rifamycin S (trin 1) er tilendebragt. Det første trin kan ifølge opfindelsen gennemføres på den i krav 2 angivne måde. Man kan således bringe ækvimolære mængder af de to forbindelser i kontakt med hinanden i et organisk opløsninsgmiddel der er 15 blandbart med vand, såsom en lavere alkanol, dioxan eller tetrahydrofuran. Reaktionstemperaturen kan ligge mellem stuetemperatur og reaktionsblandingens kogepunkt. Reaktionstiden afhænger i det væsentlige af reaktionstemperaturen, og den bestemmes sædvanligvis ved at man ved tyndlagskro-20 matografi iagttager at rifamycin S forsvinder. Det således vundne 3-(2-substituerede ætyltio)-rifamycin SV-mellem-produkt bringes derpå i kontakt med et oxydationsmiddel for- at fremkalde det andet reaktionstrin. Dette oxydationsmiddel kan ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt være udvalgt blandt 25 quinoner, organiske nitritter, peroxyder, persulfater, salpetersyrling, tetravalente mangan- og blyderivater, tri-valente jernderivater, merkurisalte og kuprisalte.

De foretrukne oxydationsmidler er ifølge opfindelsen de i krav 6 nævnte.

30 Efter at det første trin er tilendebragt sættes reaktionsmidlet til reaktionsblandingen og pH-værdien holdes på mellem 2 og 6,5, fortrinsvis mellem 4 og 5, ifølge opfindelsen særlig hensigtsmæssigt mellem 4,2 og 4,8 under det yderligere reaktionsforløb. En hensigtsmæssig måde 35 hvorpå man kan kontrollere pH-værdien består i at tilsætte en vandig puffer. Dette andet reaktionstrin, som er defineret som "oxydativ ringslutning" gennemføres hensigtsmæssigt ved en temperatur mellem stuetemperatur og reaktions- 4 149β59 blandingens kogepunkt. Et foretrukket temperatprinterval er mellem ca. 18°C og ca. 45°C. Reaktionsforløbet følges sædvanligvis ved tyndlagskromatografi (elueringsmiddel kloroform/metanol 9:1) da dannelse af tiazolrifamycin III 5 let bestemmes som en fluorrescerende gul plet med en Rf-værdi på ca. 0,4. Når reaktionen er tilendebragt oparbejdes blandingen for at eliminere oxydationsmidlet eller dets reaktionsprodukter. Den procedure man følger afhænger sædvanligvis af det anvendte oxydationsmiddel. Der er sædvan-10 ligvis involveret filtrerings- og ekstraktionsoperationer. Navnlig når der anvendes quinoner som oxydationsmidler er det i nogle tilfælde nyttigt at eliminere det resulterende hydroquinonderivat ved at reoxydere det til den oprindelige quinon og samtidig ekstrahere den sidstnævnte med et passen-15 de opløsningsmiddel. Når først reaktionsbiprodukterne er blevet elimineret kan tiazolrifamycin III let udvindes som et krystallinsk produkt ved at følge sædvanlig teknik.

Den reaktion der fører til mellemproduktet III kan ifølge opfindelsen gennemføres i et enkelt trin hvis der 20 anvendes et oxydationsmiddel som ikke på ugunstig måde påvirker de to øvrige reaktionspartnere. Man kan herved hensigtsmæssigt ifølge opfindelsen gå frem som angivet i krav 8. Når fremgangsmåden gennemføres i et enkelt trin opløses omtrent ækvimolære mængder af rifamycin S-substratet og 25 cysteinesterreaktanten i et organisk opløsningsmiddel der er blandbart med vand, ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt en lavere alkanol, dioxan eller tetrahydrofuran, i nærværelse af i det mindste den støkiometriske mængde af det pågældende udvalgte oxydationsmiddel. Blandingen får lov til 30 at stå ved en temperatur mellem 18°C og 45°C i nærværelse af et vandigt puffersystem med en pH-værdi mellem 2 og 6,5, fortrinsvis mellem 4 og 5 særligt foretrukket mellem 4,2 og 4,8. Reaktionens forløb kontrolleres ved tyndlagskromatografi som viser at udgangs-rifamycin S-derivatet for-35 svinder samt nærværelsen af den nye gule fluorescerende plet som skyldes tiazolrifamycin III. Sædvanligvis er reaktionen tilendebragt efter en tidsperiode på mellem 10 og 80 timer og blandingen oparbejdes til eliminering af bi- 149859 5 produkter og udvinding af tiazolrifamycinforbindelsen som nævnt tidligere.

Tiazolrifamycinesteren med formel III vundet ved de ovenfor beskrevne procedurer dekarboxyleres derpå ifølge 5 opfindelsen ved mild alkalisk hydrolyse efterfulgt at syrning når det ønskes at fremstille rifamycin P. Hensigtsmæssige hydrolysebetingelser tilvejebringes ved hjælp af fortyndede alkalimetalhydroxyder eller alkalimetalkarbonater.

Herved kan man opløse mellemproduktet III i en blan-10 ding af et organisk opløsningsmiddel der er blandbart med vand og 10%s vandigt natriumkarbonat hvorpå opløsningen får lov at stå ved stuetemperatur i 2 til 6 timer. Syrning med en stærk mineralsyre, ekstraktion med et ikke-vandblandbart opløsningsmiddel og koncentrering af den organiske ekstrakt 15 giver den ovennævnte forbindelse med formel I. Forbindelsen med formel I, hvor R er CH^CO, har vist sig at være identisk med en prøve af rifamycin P vundet ved fermentering ifølge belgisk patentskrift nr. 832921. Identiteten er blevet fastslået på grundlag af fysisk-kemiske egenskaber så-20 som smeltepunkt, kromatografisk opførsel i forskellige opløsningsmiddelsystemer, grundstofanalyse, massespektrum, kærnemagnetisk resonansspektrum, absorptionsspektrum for infrarødt, ultraviolet og synligt lys og også ved hjælp af mikrobiologiske prøver.

25 Mellemproduktet, tiazolrifamycin med formel III, som har en karboxyestergruppe på tiazolringen kan ifølge opfindelsen reduceres som angivet i krav 10 til det tilsvarende derivat med en hydroxymetylgruppe i den samme stilling altså rifamycin Q. Reaktionsproduktet, dvs en for-30 bindelse med formel I hvor R^ er -C^OH, isoleres let fra reaktionsblandingen efter at tyndlagskromatografisk overvågning har vist at udgangstiazolrifamycinforbindelsen er fuldstændigt forsvundet. Udvindingsproceduren gennemføres ifølge sædvanlig teknik som indebærer opløsning af reak-35 tionsblandingen med vand og ekstraktion med et ikke-vandblandbart opløsningsmiddel efterfulgt af inddampning af ekstrakten til et lille rumfang. Det således vundne produkt har i tilfældet for R = CH3CO vist sig at være identisk med 6 USB 5 9 en prøve af rifamycin Q vundet ved fermentering ifølge belgisk patentskrift nr. 832921. Identiteten er eftervist på grundlag af fysisk-kemiske egenskaber såsom smeltepunkt, kromatografisk adfærd i forskellige opløsningsmiddelsy-5 stemer, grundstofanalyse, massespektrum, kærnemagnetisk resonansspektrum, samt absorptionsspektret for henholdsvis infrarødt, ultraviolet og synligt lys.

Som allerede nævnt tidligere kan forbindelserne hvor R er CH^CO let omdannes til de tilsvarende deacety-10 lerede derivater med kraftig alkalisk hydrolyse. Velegnede hydrolysebetingelser tilvejebringes fx ved hjælp af 10%s eller endnu mere koncentrerede vandige alkalimetal-hydroxyder eller med alkalimetalalkoxyder og -hydrider.

Disse hydrolysebetingelser kan som det fremgår af krav 1 15 anvendes allerede under dekarboxyleringstrinnet eller reduktionstrinnet således at reaktionen fører direkte til 25-deacetylforbindelser med formel I.

De ved den ovenfor beskrevne fremgangsmåde vundne forbindelser er nyttige som antibakteriemidler. Specielt 20 har de en kraftig antivirkning in vitro og in vivo mod grampositive og gramnegative mikroorganismer såsom Staphylococcus aureus, Streptococcus haemolyticus, Streptococcus faecalis, Diplococcus pneumoniae, Proteus vulgaris og Mycobacterium tuberculosis.

25 25-Deacetyl rifamycin P er en hidtil ukendt for bindelse hvis antimikrobiotiske virkning in vitro angives i det følgende: 149859 7

Mindste inhiberende koncentration (yg/ml)

Staphylococcus aureus 0,025

Staphylococcus aureus Tour 0,1 5 Staphyloccocus aureus Tour + 30% okseserum 0,05

Streptococcus haemolyticus 0,1

Streptococcus faecalis 0,4

Diplococcus pneumoniae 0,1

Proteus vulgaris 0,78

Escherichia coli 6,25

Klebsiella pneumoniae 12,5

Pseudomonas aeruginosa 12,5

Mycobacterium tubercolosis H^Ry 0,62 15

Opfindelsen belyses nærmere i det følgende ved hjælp af nogle eksempler.

2Q Eksempel 1

Rifamycin P (I, R=CH3CO, R1=H)

Til en opløsning af 7 g (0,01 mol) rifamycin S i 300 ml metanol og 20 ml af en puffer med pH 4,6 (vandig opløsning af citronsyre og Na0HPO., 12 H«0) sættes 0,850 g 25 Δ 4 Å (0,005 mol) cysteinmetylester-hydroklorid og den resulterende opløsning henstår ved stuetemperatur i 72 timer hvor det ved tyndlagskromatografi (CHCl^/CH^OH 9:1 scxn eluerings-middel) vises at udgangsforbindelsen rifamycin S er forsvundet samt at der foreligger en ny plet (det dannede 3-30 (2-substituerede ætyltio)-rifamycin SV - mellemprodukt) med en Rf-værdi på ca. 0,4 og en plet som skyldes rifamycin SV med Rf 0,05 foruden spormængder af biprodukter. Reaktionsblandingen fortyndes med 1 liter vand og ekstraheres derpå med 500 ml ætylacetat. Til den organiske fase sættes en op-35 løsning af 6 g kaliumferricyanid i 500 ml puffer med pH = 7,38 og blandingen omrøres i få min. til oxydering af rifamycin SV til rifamycin S, som igen ekstraheres med 149859 8 ætylacetat. De kombinerede pufrede opløsninger syrnes med 10%s HC1 og ekstraheres derpå med ætylacetat. Den organiske fase skilles fra, vaskes med vand, tørres og koncentreres under vakuum til et lille rumfang. Produktet 5 udkrystalliserer og efter afkøling opsamles det på filter og tørres (2,4 g). Denne forbindelse svarer til tiazol- 2 rifamycin med formel III, hvor R er CH^CO og R er CH^. Forbindelsen har følgende egenskaber:

Smeltepunkt: 190-205°C (under sønderdeling).

10 Ultraviolette og synlige absorptionsbånd (puffer pH=7,38): 1 9· , T-I -1* o λ max E. ^ 1 cm 225 573 295 364 15 394 238

To g af forbindelserne vundet ved den ovenfor beskrevne procedure opløses i en blanding af 150 ml acetone og 100 ml 10%s vandigt natriumkarbonat og henstår ved stue-20 ...

temperatur i 4 timer under omrøring.

Opløsningen syrnes med 10%s HC1 og ekstraheres med ætylacetat. Den organiske fase skilles fra, vaskes med vand, tørres (Na2S0^) og koncentreres til et lille rumfang. Rifamycin P udkrystalliserer, udbytte 1,7 g. Produktet har følgende egenskaber:

Smeltepunkt: Forbindelsen smelter over 190°C under sønderdeling.

Beregnet for c38H46N20liS: C 61'77 H 6'27 N 3'79 s 4'34

Fundet; C 60,27 H 6,35 N 3,68 S 4,19% 30 ...

Ultraviolette og synlige absorptionsband:

Forbindelsen viser følgende værdier: 35 149859 9

Metanol 0,1N HC1 1% 1% λ max (my) E, __ λ max (my) E. __ l cm 1 cm 408 176 416 175 350 (skulder) 303 292 5 300 314 231 450 268 349 228 424

Det fulde spektrum er vist på figur 1.

10

Infrarødt spektrum:

De mest signifikante absorptionstoppe i nujol fremkommer ved følgende frekvenser (cm1): 3700-3200 (m,br); 3120-3080(w); 3000-2850(vs); 1465(s); 15 1380(b): nujol; 1725(m); 1640(m,br); 1580(m); 1520(m); 1325(m); 1250(s,br); 1155(m); 1130{w); 1070(m,br); 1045 (w); 975{m); 590(m); 920(w); 880(m); 805(w); 760(w); 730 (w) .

Identiteten med rifamycin P vundet ved fermente-20 ring er også fastslået ud fra den kromatografiske opførsel i forskellige systemer og ved massespektrometri og kærnemagnetisk resonansspektrometri (figur 2).

Eksempel 2 25

Rifamycin P

Til en opløsning af 7 g rifamycin S i 300 ml metanol sættes 1,8 g af hydrokloridet af cysteinmetylester og 1,53 ml triætylamin. Blandingen koges under tilbagesva-2q ling i 20 min. og udhældes i vand efter afkøling. Efter syrning af den vandige blanding ekstraheres der med ætylacetat og ekstrakten inddampes til tørhed hvorved der vindes 6 g 3-(2-amino-2-karbometoxyætyltio)-rifamycin SV som smelter over 160°C under sønderdeling. Forbindelsen har 25 følgende egenskaber: 149859 10

Beregnet for ^4^54^2^14^ ^ 59,26 Η 6,55 N 3,37 S 3,86 Fundet: C 57,38 H 6,51 N 3,22 S 3,65%

Ultraviolette og synlige absorptionsbånd (puffer 7,38): 5 λ max E“cm 227 455 318 260 454 160 8,30 mg af det ovenfor beskrevne produkt opløses i 30 ml metanol og til blandingen sættes 2 ml af en puffer med pH 4,6 (vandig opløsning af citronsyre og Na2HPC>4, 12 H2O) og 230 mg diklordicyan-p-quinon. Efter 15 timer ved stuetemperatur inddampes reaktionsblandingen og remanensen 15 optages i kloroform. Den organiske fase ekstraheres derefter med en vandig puffer på pH 8,04. Efter at den vandige puffer er skilt fra kloroformfasen syrnes den hvorpå den ekstraheres med ætylacetat. Ved koncentrering af ætylace-tatopløsningen udkrystalliserer tiazolrifamycin-mellempro-^ duktet med formel III (I^CH^CO, R^CH^). Udbytte 200 mg.

Dette produkt omdannes til rifamycin P ved at følge den i eksempel 1 beskrevne procedure.

Reaktionen gentages ved i stedet for 2,3-diklor- 5,6-dicyan-p-quinon at anvende et af følgende oxydations- 25 midler: tetraklor-p-quinon, mangandioxyd, 2,5-dimetyl-p-qui-non, 2,6-dimetoxy-p-quinon, tetrametyl-p-quinon, p-quinon. I hvert tilfælde er udbytterne af samme størrelsesorden som angivet ovenfor.

30 Eksempel 3 Rifamycin P

Til en opløsning af 7 g rifamycin S i 200 ml metanol sættes 1,8 g cystein-metylester-hydroklorid og 1,53 g 35 triætylamin. Blandingen koges under tilbagesvaling i 20 min. hvorpå der tilsættes 20 ml af en puffer på pH 4,6 samt 2,2 g diklordicyan-p-quinon. Blandingen henstår ved stuetemperatur i 15 timer og behandles derpå som beskrevet i 149859 11 i eksempel 1 til opnåelse af rifamycin P. Udbytte 2,8 g.

Eksempel 4

Rifamycin Q (I,R=CH3CO,R“=CH2OH)

Til en under omrøring værende suspension af 0,5 g 5 LiAlH. i 10 ml tetrahydrofuran sættes ved stuetemperatur 4 2 1 g af mellemproduktet med formel III (R=CH3CO, R =CH3) opløst'i 25 ml tetrahydrofuran. Efter 10 min. viser tyndlagskromatografi (elueringsmiddel: CHCl-j/CH-jOH 9:1) at ud-gangsrifamycinen er forsvundet samt nærværelse af en ny 10 plet ved Rf=0,4. Reaktionsblandingen fortyndes med vand, syrnes med 10%s saltsyre og ekstraheres med ætylacetat.

Den organiske fase skilles fra, vaskes med vand, tørres med Na2S0^ og koncentreres til et lille rumfang:

Rifamycin Q udkrystalliserer (0,700 g). Forbindelsen kan 15 fremstilles med praktisk talt samme udbytte ved anvendelse af 1 g NaBH^ i stedet for o,5 g LiAlH^. Produktet har følgende egenskaber:

Smeltepunkt: Forbindelsen smelter ved 178-180°C under sønderdeling.

20 Beregnet for C39H48N2°12S: c 60,92 H 6,29 N 3,64 S 4,17 Fundet: C 60,69 H 6,26 N 3,60 S 4,16%

Ultraviolette og synlige absorptionsbånd:

Forbindelsen viser følgende værdier (metanol): 1% ος λ max E.

1 cm 410 176 350 (skulder) 300 332 260 384 30 225 536

Det komplette spektrum er vist i figur 3. Infrarødt spektrum:

De mest signifikante absorptionstoppe i nujol frem-3^ kommer ved følgende frekvenser (cm-^): 149859 ; 12 3700-3100(s,br); 3030-2800(vs); 1460(s); 1375(s); nujol; 1720(m); 1650(s,br); 1580(s,br); 1515(m,br); 1320(w); 1260(m); 1240(m); 1155(m); 1090(m); 1065(m,br); 1020(w); 970(w); 950(w); 910(m); 805(m); 765(w); 725(w).

5 Identiteten med rifamycin Q vundet ved fermente ring er også fastslået ud fra den kromatografiske opførsel i forskellige systemer og ved massespektrometri og kærnemagnetisk resonansspektrometri (figur 4).

10 Eksempel 5 25-Deacetyl-rifamycin P (I,R=H, R~*~=H)

Til en opløsning af 750 mg rifamycin P i en blanding af 40 ml acetone og 10 ml vand sættes 20 ml 10%s na-^ triumhydroxyd ved 0-5°C under omrøring. Blandingen opretholdes i 24 timer ved stuetemperatur og udhældes derpå i isvand syrnet til ca. pH 2 med fortyndet saltsyre og ek-straheres derpå med ætylacetat. Den organiske ekstrakt koncentreres til tørhed, opløses i kloroform og renses derpå 2q ved søjlekromatografi gennem silikagel (elueringsmiddel CHCl^ med stigende indhold af CH^OH op til 3%).

De forenede enhedsfraktioner inddampes til tørhed hvorpå remanensen efter opløsning i ætylacetat udfældes ved tilsætning af petroleumsæter. Udbytte 400 mg.

25 Produktet har følgende egenskaber:

Smeltepunkt: Forbindelsen smelter ved 172-174°C under sønderdeling.

Beregnet for C36H44N2O10S: c 62'05 5 6,36 N 4,02 S 4,60 Fundet: C 61,98 H 6,32 N 4,04 S 4,56% 30 Det ultraviolette spektrum er praktisk taget iden tisk med det tilsvarende spektrum for rifamycin P.

Det fuldstændige kærnemagnetiske resonansspektrum er vist på figur 5.

Claims (6)

149859

1. Fremgangsmåde til fremstilling af tiazolrifamyci-ner med den almene formel Λ l3 Ϊ3 CH3> OH ch RO^/ 3

10. T I I 0Η3Ο^Οΐγί^γ/^|/1'Η Γ 0 ll/s 15 0-1-1 H—C—R1 ch3 o hvor R er hydrogen eller CH3CO- og R1 er hydrogen eller 2g CH2OH, kendetegnet ved at man omsætter rifamy-cin S eller 25-deacetylderivatet deraf med en cysteinester med formlen HS-CHo-CH-C00R2

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at omsætningen mellem rifamycin S-derivatet og cystein- 25 derivatet gennemføres i et vandblandbart organisk opløsningsmiddel ved en temperatur mellem stuetemperatur og reaktionsblandingens kogepunkt.

2 I NH, 25 2 hvor R er en alkylgruppe med 1-8 kulstofatomer, en 5-til 8-leddet cykloalkylgruppe som eventuelt er substitueret med 1-2 C^_g alkylgrupper eller en fenyl- eller ben-zylgruppe som eventuelt er substitueret med 1-2 substi-tuenter udvalgt blandt klor, brom, fluor, nitro, C^_g al-koxy, cyano, trifluormetyl, sulfamoyl og C-^g alkylsulfo-nyl, eller et syreadditionssalt deraf, hvorpå det vundne 3-(2-substituerede ætyltio)-rifamycin SV-derivat med formlen 35 149859 ch3 ch3

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at oxydationsmidlet er valgt blandt quinoner, organi- 30 ske nitritter, peroxyder, persulfater, salpetersyrling, tetravalente mangan- og blyderivater, trivalente jernderivater, merkurisalte og kuprisalte.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at den regulerede pH-værdi er mellem 4,2 og 4,8.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved at opløsningsmidlet er en lavere alkanol, dioxan eller tetrahydrofuran.

5 OH CkJ OH JLch R° [ OH OH°l 3 cH-o-f yy' 7f

10. P [-1-! OH nh2 CH3 0 15 2 hvor R og R har de ovenfor angivne betydninger, bringes i kontakt med et oxydationsmiddel ved en kontrolleret pH-værdi mellem 2 og 6,5, hvorpå man dekarboxylerer den således vundne tiazolrifamycin-karboxyester eller reducerer 2o karboxyesterdelen til hydroxymetyl, hvorpå man om ønsket underkaster et vundet rifamycin P alkalisk hydrolyse til dannelse af det tilsvarende* 25-deacetylderivat.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved at oxydationsmidlet er p-quinon, 2,5-dimetyl-5-quinon,