DK148150B - Apparat til optagelse og gengivelse af videosignaler paa et magnetisk registreringsmedium - Google Patents

Description

148160

Opfindelsen angår et apparat af den i krav l's indledning angivne art.

Opfindelsen angår således et apparat til optagelse af videosignaler på et magnetisk registreringsmedium ved frembringelse af et moduleret signal; i hvilket videoinformationen primært bæres på et sidebånd af bærebølgen, som ved visse modulationsformer kan være undertrykt, og som ligger på en frekvens i det bånd, som optages af videosignalerne før modulering. Bærebølgen kan oprindeligt ligge på en højere frekvens og omformes til den ovennævnte frekvens, som også ligger i et frekvensbånd, 2 148150 som omfatter gengivelsestoppunktet af et magnetisk optagelses-og gengivelsesapparats responsegenskab. I forbindelse med visse modulationsformer er bærebølgen fase- og frekvensstyret for eliminering af interferens mellem signaler, som findes optegnet på nabobånd på det magnetiske registreringsmedium.

Opfindelsen angår et apparat til optagelse af videosignaler, med henblik på et forbedret signal-støjforhold, når disse signaler optages på og senere gengives fra et magnetisk registreringsmedium.

Ved optagelse af televisionssignaler på et magnetisk medium har det tidligere været almindeligt benyttet at modulere frekvensen af en bærebølge med relativ høj frekvens ved hjælp af luminanssignalet af det sammensatte fjernsynssignal og dernæst registrere det resulterende frekvensmodulerede signal på det magnetiske medium. Signal-støjforholdet (S/N) af det gengivne signal kan så blive ganske højt.

Imidlertid kræver frekvensmodulation et relativt stort frekvenssving for at opnå de bedste S/N-karakteristikker. I det tilfælde, at et frekvensmoduleret signal er optaget på magnetbåndet, således som det eksempelvis er kendt fra DE-OS nr. 1 412 772 og DS patent nr. 3 230 306, medfører dette det yderligere krav, at båndbredden af informationssignalet må begrænses, eller at en.stor mængde magnetisk medium, eksempelvis magnetbånd, plader eller ark benyttes. Ved optagelse af videosignaler på magnetbånd er det sædvane at benytte en tromle med et roterende magnethoved og svøbe båndet i det mindste delvis omkring tromlen. Hvis et bredbåndssignal skal optages, må den relative drejningshastighed imellem det roterende magnethoved og båndet forøges, og som følge deraf har en tromle med stort hoved været nødvendig for bredbåndsoptagelser.

\

En anden ulempe ved at benytte frekvensmodulation er, at de modulerede signaler har et stort antal harmoniske, hvis udfiltre- 3 148150 ring kræver et kredsløb. En anden ulempe, som fremkommer, når et videosignal registreres magnetisk ved hjælp af et tidligere kendt apparat, er, at signalet sædvanligvis bliver optaget i en række successive spor med indbyrdes afstand til tilvejebringelse af et areal, som betegnes et beskyttelsesbånd imellem sporene. Sådanne beskyttelsesbånd kræver yderligere plads på registreringsmediet, og der har været udviklet en del teknik til at begrænse bredden af beskyttelsesbåndene. Det har imidlertid været vanskeligt at eliminere krydstale imellem sporene, når beskyttelsesbåndene gøres for smalle eller helt udelades.

Ved at udforme det indledningsvis angivne apparat således som det er angivet i krav l's kendetegnende del opnår man, at signaler kan registreres i rækkefølge på nabospor, som dannes uden mellemliggende beskyttelsesbånd, og som i sig selv partielt overlapper hinanden. Når signaler reproduceres fra sådanne indbyrdes overlappende spor, er gengivelsesnøjagtigheden i de reproducerede signaler meget høj til trods for dette forhold.

Hvis man med optagelsesapparatet ifølge opfindelsen ved optagelse eller indspilning anvender amplitudemodulering eller fasemodulering, og hvis faserne af bærebølgesignalerne i de forskellige optegnede spor er korrelerede på hvert sted langs sporene, har de reproducerede signaler høj gengivel-sesnøjagtighed. Selv om tidsforskydningen af bærebølgesignalerne kan indtræffe imellem nabospor under optagelsesprocessen, er faseforskydningen, som følge af det i krav l's kendetegnende del angivne, ringe, fordi bærebølgens frekvens er lav. Resultatet bliver, at krydstalen mellem de gengivne signaler bliver lav, og gengivelsesnøjagtigheden af de reproducerede signaler således ikke ødelægges .

Dette skal sammenlignes med det faktum, at det, når et signal frekvensmoduleres, er svært at opnå bærebølgeindstilling mellem nabospor, hvilket medfører, at man må anvende beskyttelsesbånd. Eftersom det ifølge opfindelsen er muligt at gennemføre optagelse med anvendelse af amplitudemodulering eller fasemodulering i spor, imellem hvilke der ikke forekommer beskyttelsesbånd, har selve optagelsen en så høj tæthed, at båndforbruget og 4 148150 båndhastigheden kan nedsættes sammenlignet med tidligere kendt teknik. Også hvis man udnytter frekvens-modulering efterfulgt af filtrering for fjernelse af det meste af det ene sidebånd og derefter udfører en frekvenskonvertering for at passere bærebølgen ved en lav frekvens, har man imidlertid fordelen med mindre magnethovedtab ifølge opfindelsen. Når videosignalet ifølge opfindelsen imidlertid benyttes til at modulere amplituden eller fasen af en bærebølge, kan frekvensområdet af det resulterende modulerede signal holdes relativt smal, og hastigheden af de roterende hoveder kan gøres langsom i forhold til magnetbåndet. Som følge heraf kan diameteren af magnethovedtromlen, hvorpå de roterende hoveder er monteret, nedsættes.

Opfindelsen angår også et tilsvarende gengivelsesapparat som nærmere angivet i krav 8.

Opfindelsen skal i det følgende nærmere beskrives med henvisning ti1 tegningen, hvorpå: fig. 1A og IB er grafiske afbildninger, som viser udgangskarakteristikkerne for en normal magnetisk optager, som benyttes til at forklare opfindelsen, fig. 2 er et billede, som viser registrerede signaler, og som benyttes til at forklare opfindelsen, fig. 3 er et blokdiagram, som viser et eksempel på et signaloptagelsesapparat ifølge opfindelsen, fig. 4A-4G viser en række frekvensspektre, som benyttes til at forklare virkemåden for apparatet i fig. 3, fig. 5A-5E er en række bølgeformsdiagrammer, som benyttes til at forklare opfindelsen, fig. 6 er et blokdiagram, som viser et eksempel på et gengivelsesapparat ifølge opfindelsen svarende til apparatet i fig. 3, fig. 7 er et blokdiagram, som viser et andet eksempel til optagel-sesapparatet ifølge opfindelsen.

5 148150 fig. 8A-8H viser en række frekvensspektre til forklaring af virkemåden af apparatet i fig. 7, fig. 9 er et blokdiagram, som viser et andet eksempel på gengivel-sesapparatet ifølge opfindelsen svarende til apparatet i fig. 7, fig. 10 og 11 er blokdiagrammer af andre udførelsesformer for gengivelsesapparater ifølge opfindelsen, fig. 12A-12G viser en række frekvensspektre til forklaring af det i fig. 11 viste apparat, fig. 13 er et blokdiagram af en anden udførelsesform for et gengivelsesapparat ifølge opfindelsen, fig. 14 er et blokdiagram, som viser et andet eksempel på opta-gelsesapparatet ifølge opfindelsen, og fig. 15 er et blokdiagram af endnu et optagelsesapparat med frekvensmodulation.

Før beskrivelsen af opfindelsens udførelsesformer skal de grafiske afbildninger i fig. 1A og IB først betragtes for at vise de aspekter ved magnetisk optagelse og gengivelse, som gør opfindelsen så anvendelig.

Fig. 1A er en grafisk afbildning i form af en frekvenskurve, som viser tabene i optagerhovedet. Abscissen angiver frekvensen af et optaget signal eller forholdet mellem båndhastighed og bølgelængde, og ordinaten angiver i logaritmisk målestok amplituden af udgangsspændingen fra gengiveren. Det er velkendt, at amplituden af gengivet spænding fra en tilbagespilningstransducer i et relativt lavt frekvensområde vokser lineært med frekvensen med en værdi på 6dB pr. oktav. Når imidlertid frekvensen fortsætter med at vokse, er optagerfluksen ikke længere lineært proportional med optagerstrømmen. Der er nogen effektspredning i optagerhoved-vindingen som følge af kerne- og kobbertab, og frekvenskurven a falder helt til nul ved et punkt P. Det ses derved, at der eksi- 6 148150 sterer et frekvensområde, som ikke er helt anvendeligt til videooptagelse.

Fig. IB er en grafisk afbildning af gengivelsesspænding som funktion af frekvens. Abscissen angiver igen frekvensen af det optagede signal, og ordinaten angiver den afspillede udgangsspændingsamplitude i en logaritmisk målestok. Den afspillede spændingskurve skulle ideelt set være en ret linie b, men den afviger fra den rette linie b for at følge kurven c i et frekvensbånd fra omtrent 1 MHz og højere som følge af sådanne faktorer som tab i magnethoved, spredning og afstandstab, mellemrumseffekt, optagerafmagnetisering og selv-afmagnetisering, og lignende. Disse tab kan fremkomme under magnetisk optagelse eller derefter.

Det er klart ud fra en undersøgelse af kurverne i fig. 1A og IB, at eftersom den samlede frekvenskarakteristik når en maksimumværdi ved en frekvens på omkring 1 MHz, vil det være at foretrække at optage signalerne på en sådan måde, at bærebølgen moduleret med videosignalet er omkring 1 MHz. Normalt skal en bærebølge være moduleret med et signal med en langt lavere frekvens end bærebølgefrekvensen, og således vil det ikke være muligt at modulere en 1 MHz bærebølge direkte med et videosignal, som indeholder frekvenskomponenter, som endog er højere end 1 MHz.

Fig. 2 viser en kort længde af magnetbånd M med adskillige spor Ti-T6 med derpå optagede videosignaler. Disse spor er vist en smule skrå, men i virkeligheden kan de være skrå i langt større udstrækning, så de næsten er parallelle med båndets længderetning, dvs. vandret i fig. 2. Sporene T^-T^ viser på en simpel måde et frekvensforhold, som kan eksistere, hvis signaler med samme bærefrekvens optages i hvert af sporene, og bærefrekvensen, angivet ved bølgeformen d, er relativt lav. Bølgerne i sporene T1 og T2 er i fase med hinanden, men der er en faseforskel mellem bølgerne i sporene T2 og T^.

Som følge af at bærefrekvensen er lav, er faseforskydningen i forhold til en periode af bærebølgesignalet imidlertid lille, således at selv hvis et gengiverhoved h, som skulle følge sporet T2, delvis strækker sig over sporet T^, vil stødinterferens eller krydstale mellem nabospor ikke opstå. Bærebølgens lave frekvens gør det let at indstille bærebølgen mellem på hinanden følgende spor, selv hvor der er et vibrationsfænomen til stede.

7 148150 I sporene T^-Tg har bæresignalet dj_ en langt højere frekvens, som er typisk for tidligere kendte systemer. Som følge heraf tilvejebringer vibration og lignende meget højere faseændringer, således at en amplitudemoduleret eller fasemoduleret højfrekvent bærebølge ikke let kan opnå den nødvendige fasestyring til at tillade tæt afstand mellem nabospor. I det tilfælde kan et stødinterferenssignal eller krydstalesignal, hvis gengiverhovedet h^ delvis overlapper et andet spor som vist, let fremkomme. Eftersom bærebølgefrekvensen ifølge opfindelsen er omtrent 1MHz, er bærebølgeindstilling meget lettere, end det tidligere har været muligt med frekvensmodulerede bærebølger med meget højere frekvens. Den tolerance, som man må tage hensyn til ved rystelser, kan være relativt stor, og et servokreds-løb til at undgå rystelser kan let anbringes.

Når et bærebølgesignal bliver balanceret-moduleret (bærebølgeundertrykket amplitudemodulation), med en større modulationsgrad end ved normal amplitudemodulation, kan bærefrekvensen betragtes som et imaginært bærebølgesignal. Det vil sige, at den ovenfor angivne bærebølgeindstilling i den balancerede modulator er ækvivalent med indstilling af sidebåndskomponenter med frekvenser nær ved den imaginære bærebølgefrekvens. Når et normalt fjernsynssignal indeholder relativt mange komponenter omkring 1 MHz, anvendes med andre ord signalkomponenter i nærheden af ovennævnte frekvensområde til indstillingen.

Fig. 3 viser et eksempel på et apparat til optagelse af et sort og hvidt videosignal ifølge opfindelsen. Videosignalet tilføres en indgangsklemme 1, som er forbundet gennem et lavpasfilter 2 til en balanceret modulator 3. En oscillator 4, som tjener som en bærebølge for et signal med en frekvens f-g, er også forbundet til modula-toren 3. Udgangen fra den balancerede modulator er forbundet gennem et asymmetrisk sidebåndsfilter 5 til en frekvenskonverter 6. En oscillator 7 med et signal med en frekvens f^ er også forbundet til frekvenskonverteren 6, og det konverterede udgangssignal passerer gennem et lavpasfilter 8 til en forstærker 9. Udgangen af forstærkeren er forbundet til et optagerhoved 10.

148150 δ

Virkemåden af kredsløbet i fig. 3 skal beskrives i forbindelse med frekvensspektrene i fig. 4 og bølgeformerne i fig. 5. Signalet ved udgangen af lavpasfilteret 2 i fig. 3 er identificeret som signalet Y^, som har et frekvensspektrum som vist i fig. 4A og en bølgeform som vist i fig. 5A. Den øvre frekvensgrænse af signalet Y^ er vist i fig. 4A som frekvensen fÅ og er omtrent 3,5 MHz. Det er dette signal, som tilføres til den balancerede modulator 3.

Bærefrekvensen, som tilføres til modulatoren 3, har en frekvens fg lig med 4 MHz, og det frekvensspektrum, som er resultatet af.den balancerede modulation i modulatoren 3» er vist i fig. 4B med signalet Yg. Bølgeformen af dette signal er vist i fig. 5B, hvorfra det ses, at det modulerede signal Yg har en del Mg, som svarer til synkroniseringssignalet Sg i signalet i fig. 5· Delen Mg har en større amplitude end nogen anden del af signalet Yg.

Det modulerede videosignal Yg fra modulatoren 3 i fig. 3 bliver tilført til det asymmetriske sidebåndsfilter (her angivet som et VSBF) 5, som har en sådan frekvenskarakteristik, at signalamplituden reduceres 6dB ved bærefrekvensen fg, således at det meste af det øvre sidebånd fjernes,og i det væsentlige kun det nedre sidebånd Yg, som er vist i fig. 4C, forbliver. Dette nedre sidebånd Yg bliver tilført til frekvenskonverteren 6 sammen med signalet fg fra oscillatoren 7. Signalet fg har en frekvens på omkring 5 MHz, således at udgangssignalet fra konverteren 6 optager to bånd som vist i fig. 4D. Det ene er repræsenteret ved signalet Yg og det andet ved signalet YE· Selv om frekvensbåndet for signalet Yg er lavere end for signalet Yg, er dets bærefrekvens ved dets nederste ende ved frekvensen fg, hvilket er givet ved fg = f g - fg = 1 MHz. Eftersom det er sædvanligt, at øvre sidebåndssignaler har bærefrekvensen nær ved eller under den nederste ende i sidebåndet, er signalet Yg betegnet som et øvre sidebåndssignal. På den anden side er bærefrekvensen fg i signalet Yg bestemt ved: f g = fc + fg = 9 MHz. Det er det øvre sidebåndssignal Yg, som ønskes, og derfor bliver signalet fra frekvenskonverteren 2 ført gennem lavpasfilteret 8, som kun lader frekvenserne i signalet Yg passere og fjerner signalet YE* Spektret af udgangssignalet fra filteret 8 er vist i fig. 4E. Dette modulerede videosignal Yg bliver forstærket med optagerforstærkeren 9 og til 9 148150 ført det magnetiske optagerhoved 10 for at blive registreret på et egnet magnetisk medium.

Fig. 6 er et blokdiagram af et apparat til gengivelse af de med systemet i fig. 3 optagede signaler, og det indeholder et pick-up-hoved eller en afspilningstransducer 11, som er forbundet til en forstærker 12, som tilfører et forstærket signal til en frekvenskonverter 13. En oscillator (VFO) 14 med variabel frekvens og en oscillator 15 med fast frekvens tilfører signaler til en anden frekvenskonverter 16. Udgangssignalet fra konverteren 16 tilføres til to filtre 17 og 18. Udgangen fra filteret 18 er forbundet til frekvenskonverteren 13. Udgangen af frekvenskonverteren 13 er forbundet gennem et lavpasfilter 19 til en synkrondetektor 20, som også modtager et signal fra filteret 17. Udgangen fra detektoren 17 er forbundet til en klemme 21.

Udgangssignalet fra lavpasfilteret 19 er også forbundet til et port-krédsløb 22 og til en Indhylningsdetektor 23. Udgangen fra sidstnævnte er forbundet til en synkroniseringssignalseparator eller syne-separator i et kredsløb 24, som tilfører signaler til portkredsløbet 22. De portslusede signaler fra kredsløbet 22 bliver tilført til en fasesammenligner 25, som også modtager signaler fra filteret 17 og tilfører et udgangssignal til styring af funktionen af VFO 14.

Virkemåden af det i fig. 6 viste apparat skal beskrives i forbindelse med det i fig. 4 viste frekvensspektrum og bølgeformsdiagrammerne i fig. 5.

Magnethovedet 11 gengiver signalet Yp vist i'fig. 4E, og dette signal bliver forstærket med forstærkeren 12 og tilført til frekvenskonverteren 13. Et signal med en frekvens på omkring 0,5 MHz frembringes af VFO 14, og et andet signal med en frekvens på 4,5 MHz frembringes af oscillatoren 15. Når begge disse signaler tilføres til frekvenskonverteren 16, bliver der frembragt et udgangssignal, som både indeholder en sum- og en differenskomponent. Differenskomponenten, som har en frekvens fg på 4 MHz, passerer gennem filteret 17, og sum-komponenten, som har frekvensen fc på 5 MHz, passerer gennem filteret 18 og bliver tilført frekvenskonverteren 13. Som 148150 ίο følge heraf frembringer konverteren 13 et udgangssignal, som optager de i fig. 4F viste to bånd. Den nederste sidebåndskomponent identificeres ved referencesymbolet Yp, og den har en imaginær bærefrekvens f-g bestemt ved ligningen fB = f^ - f^ = 4 MHz. Det øverste sidebåndssignal har en imaginær bærefrekvens f^, bestemt ved ligningen fq - fc + fD = 6 MHz. Kun det nedre sidebåndssignal Yp ønskes, og derfor ledes udgangssignalet fra frekvenskonverteren 13 gennem lavpasfilteret 19 til frembringelse af signalet Yp som vist i fig. 4G. Dette er det samme som signalet Yq, som blev udledt fra VSBF 5 i optagerapparatet, som er vist i fig. 3. For at demodulere signalet Yp, bliver det tilført til synkron-detektoren 20 sammen med det differensfrekvens-signal, som har en frekvens på 4 MHz. Det resulterende detekterede signal opnås ved udgangsklemmen 21 og er i det væsentlige det samme som signalet YA i fig. 4A.

Det modulerede videosignal Yp ved udgangen af filteret 19 har en bølgeform som vist i fig. 5B med en del Mg svarende til synkroniseringssignalet. Denne del har en amplitude, som er større end enhver anden del på samme måde som det modulerede videosignal Υβ, som blev tilvejebragt med den balancerede modulator 3 i fig. 3· Det modulerede videosignal Yp ved udgangen af filteret 19 bliver sluset i synkronsluseportkredsløbet 22 med et sluseportsignal, som afledes fra indhylningsdetektoren 23 og synkroniseringsseparatoren 24. Sluseportsignalet ved udgangen af synkroniseringsseparatoren 24 er signalet vist i fig. 5D, og sluseportsignalet ved udgangen af portkredsløbet 22, som svarer til signaldelen Mg, og som har en frekvens fB = 4 MHz, er vist i fig. 5C. Denne signaldel MH tilføres til fase-sammenligneren 25 for at sammenlignes med signalet fra filteret 17, som også har frekvensen 4 MHz. Enhver forskel mellem fasen af signalet Mg og fasen af signalet fra filteret 17 bliver tilført som en fejlspænding til styring af operationen af VFO 14 og derved styring af udgangen fra frekvenskonverteren 16. Udgangssignalet fra VFO 14 er vist som et kontinuert bølgesignal Q i fig. 533.

Eftersom oscillatorfrekvens og fase fra VFO 14 er styret, er udgangssignalet fra filteret 18 også styret, så der opnås rystelseskompensation. Afhængig af om det oprindelige videosignal YA vist i fig.

5A er anbragt over eller tinder linien e, som er et mellemniveau mellem hvidt og sort niveau, og således afhængig af om videosignalet 11 148150 er anbragt i et interval T^ eller i et interval Tg (under antagelse af, at videosignalet har savtakform), bliver det synkroniserede bærefrekvenssignal for synkrondetektion i kredsløbet 20 og afledet fra filteret 17 samtidigt synkront i fase med 4 MHz-signaldelen M^, som fremkommer under synkroniseringsintervallet. Dette er rigtigt, selv om det balancerede-modulerede signal Yg og derfor det modulerede videosignal YF, afledt fra filteret 19, er omvendt i fase. Et forudbestemt videosignal, som er det samme som signalet YA, afledt fra filteret 2 i optagersystemet i fig. 3, bliver derfor opnået ved udgangsklemmen 21.

Fig. 7 er et blokdiagram af et apparat til magnetisk optagelse af farvevideosignaler. De sammensatte videosignaler bliver tilført til en indgangsklemme 31, hvorfra de passerer gennem et lavpasfilter 32 til en balanceret modulator 33· En VFO 34 og en oscillator 35 med relativ fast frekvens er forbundet til tilførsel af signaler til en frekvenskonverter 36. To båndpasfiltre 37 og 38 er forbundet til udgangen af frekvenskonverteren 36. Udgangen af filteret 37 er forbundet som bærefrekvenssignal til den balancerede modulator 33.

Udgangssignalet fra modulatoren 33 bliver tilført til et. VSBF 39, og det resulterende asymmetriske sidebåndssignal bliver tilført til en blander 40. Udgangsklemmen 31 er desuden forbundet gennem et bånd-pasfilter 4l til blanderen 40.

Det kombinerede udgangssignal fra blanderen 40 er tilsluttet en anden frekvenskonverter 42, som også modtager udgangssignal fra filteret 38. Det frekvenskonverterede signal fra kredsløbet 42 bliver tilført til et lavpasfilter 43, og det resulterende filtrerede signal bliver forstærket i en forstærker 44 og tilført til en optagertransducer 45.

Indgangsklemmen 31 er også forbundet til en syne-separator 46, hvis udgang er forbundet til en fasesammenligner 47. Frekvensen af udgangssignalet fra VFO 34 bliver delt i en frekvensdeler 48 og tilført frekvenssammenligneren 47 til frembringelse af et udgangssignal, som bliver ført tilbage til styring af operationen af VFO 34.

1481 BO

12

Udgangen af båndpasfilteret 41 bliver udover at være tilsluttet blanderen 40 desuden forbundet til en burst-port 49. Udgangen af syne-separatoren 46 bliver tilført et bølgeformende kredsløb 50, som på sin side tilfører et signal til burst-porten 49. Udgangen fra burst-porten bliver tilført til styring af frekvensen af oscillatoren 35·

Virkemåden af kredsløbet i fig. 7 skal beskrives i forbindelse med frekvensspektrene vist i fig. 8. Luminansdelen af farvesignalet, som bliver tilført indgangsklemmen 31, er i stand til at passere gennem lavpasfilteret 32 og kommer frem som luminans-signalet YA vist i fig. 8A. Dets frekvensbånd strækker sig fra omtrent 0 til en frekvens fg på 2,99 MHz. Dette signal bliver tilført som modulationssignal til den balancerede modulator 33.

VFO 34 frembringer et signal med en frekvens fL = —5y- x f^, hvor fH er liniefrekvensen i videosystemet, og n er et positivt tal, f .eks. n = 37. I det tilfælde er- = ^ x fH = 0,59 mz* 0s_ cillatoren 35 frembringer et signal med en frekvens fg = 3,58 MHz. Når signalerne f^ og fg tilføres frekvenskonverteren 36, bliver der frembragt et udgangssignal, som har en komponent med differens-frekvensen fg = fg - fg = 2,99 MHz, og en anden komponent, som har sum-frekvensen fc = fg + fL = 4,17 MHz. Filteret 37 lader frekvensen fg = 2,99 MHz passere som bærefrekvenssignal til modulatoren 33, så det bliver balanceret-moduleret med luminanssignalet YA. Det resulterende signal er signalet Yg i fig.

8B. Signalerne Y^ og Yg i fig. 8A og 8B har bølgeformer svarende til de i fig. 5A og 5B viste. Det modulerede luminanssignal Yg har en del Mg, som svarer til synkroniseringssignalet Sg af luminanssignalet Y^, og har således en amplitude, som er større end enhver anden del af signalet Yg. Efter at det modulerede luminanssignal Yg som vist i fig. 8B er ført gennem VSBF 39 i fig. 7, opnås et nedre sidebåndskomponentsignal Yc. VSBF 39 har en frekvenskarakteristik, således at amplituden af signalet Yc ved frekvensen fg = 2,99 MHz er 6dB under det maksimale niveau. Signalet Yc er et af signalerne, som bliver tilført til blanderen 40.

.., 148150 Båndpasfilteret 4l lader kun krominansdelen af det sammensatte signal, som blev tilført til indgangsterminalen 31, passere.

Dette krominanssignal Cg, som er vist i fig. 8C, har en bærefrekvens fg = 3»58 MHz og er det andet signal, som tilføres til blanderen 40 for at blandes med det modulerede luminanssignal Yq. Det resulterende blandede eller sammensatte signal, som har komponenter Yg og Cg, bliver tilført til frekvenskonverteren 32 for at frekvenskonverteres med signalet fra filteret 38. Det sidstnævnte signal har sumfrekvensen fg = 4,17 MHz. Som følge heraf indeholder udgangssignalet fra frekvenskonverteren 42, som vist i fig. 8D, luminanskomponenter Yg og YE symmetrisk anbragt i forhold til frekvensen fg og krominanskomponenter Cg og CH ligeledes symmetrisk anbragt i forhold til frekvensen fg.

Den imaginære bærefrekvens for komponenten YB har frekvensen fD nær den nederste ende af båndet af signalet Yg og signalet Yg bliver således som tidligere beskrevet anset for at være et øvre sidebåndssignal. Frekvensen fg er givet ved ligningen fD = fc - fB = (fg + fL) - (fs - fL) = 2 fL = 1,18 MHz. Signalet YE’ som må anses for at være et nedre sidebåndssignal, har en bærefrekvens fE bestemt ved ligningen fE = fg + f B = 2 fg = 7,16 MHz.

Det laveste frekvenskrominanssignal CL har en bærefrekvens fL givet ved ligningen fg = fg - fg = 0,59 MHz, mens det højeste frekvenskrominanssignal CH har en bærefrekvens fR givet ved ligningen fR = fg + fg = 2 fg + fg = 7,75 MHz. Hele det i fig.

8D viste signal tilføres lavpasfilteret 43, som kun lader frekvenser under frekvensen fg passere. Udgangssignalet fra filteret 43 er vist i fig. 8E, som omfatter krominanssignalet Cg, som har bærefrekvensen fg = 0,59 MHz, og den øverste sidebåndskomponent Yg af den modulerede luminans, som har bærefrekvensen fg =1,18 MHz. Udgangssignalet fra filteret 43 tilføres gennem optagerforstærkeren 44 til den magnetiske transducer 45 for at optages på et passende magnetisk medium.

Syne-separatoren 46 modtager også indgangsfarve-videosignalet fra klemmen 31. Det separerede syne-signal bliver tilført fasesam-menligneren 47 for at sammenlignes med udgangen af frekvens-deleren 48. Deleforholdet i denne deler er forholdet mellem frekvensen fg og VFO 34 og liniefrekvensen fjj. I dette eksempel !4 148150 er den 2/75, således at begge indgangssignaler til fasesammen-ligneren 47 har liniefrekvensen fjj. En fejl i fasen mellem disse to signaler frembringer et fejlsignal, som tilføres til VFO 34 til styring af dens frekvens.

Det separerede syne-signal bliver også ændret med bølgeformningskredsløbet 50 til dannelse af et passende sluseportsignal til at sluse farve-bursten i krominanssignalet Cg afledt fra filteret 41. Disse burst-signaler styres ind i kredsløbet 49 og bliver tilført til at styre frekvensen af oscillatoren 35, som har samme frekvens på 3,58 MHz som krominansburst-signalet.

Fig. 9 viser et egnet gengivelses apparat til at gengive farvefjernsynssignaler optaget i det i fig. 7 viste apparat. Nogle af komponenterne i fig. 9 svarer til de i fig. 6 viste og har samme henvisningsbetegnelser. I fig. 9 er en gengivelsestransducer 51 forbundet gennem en forstærker 52 til en frekvenskonverter 53. En VFO 54 og en oscillator 55 er tilsluttet til at tilføre signaler til en frekvenskonverter 56. Udgangen fra frekvenskonverteren 56 er forbundet til filtrene 57 og 58, hvoraf det sidste er forbundet til frekvenskonverteren 53.

Udgangen fra frekvenskonverteren 53 er forbundet gennem et lav-pasfilter til en synkrondetektor 60, som også modtager udgangssignalet fra filteret 57. Udgangen fra synkrondetektoren 60 er forbundet til en blander 61, som også modtager udgangssignaler fra frekvenskonverteren 53 ved hjælp af et båndpasfilter 62. Udgangen fra blanderen 61 er forbundet til en udgangsklemme 63·

Udgangen fra lavpasfilteret 59 er ligeledes forbundet til sluseportkredsløbet 22 og indhylningsdetektoren 23. Den sidste tilfører signaler til syne-separatoren 24, som på sin side er forbundet til sluseportsignalindgangsklemmen for portkredsløbet 22. Udgangen fra portkredsløbet 22 er forbundet til fasesammenlig-neren 25, som også modtager udgangssignalet fra filteret 57.

Ved beskrivelse af virkemåden af apparatet i fig. 9 skal der ligeledes henvises til de i fig. 8 viste frekvensspektre. Det gengivne signal ved udgangen af forstærkeren 52 indeholder lu- 15 148150 minanssignalet og krominanssignalet Cp som vist i fig. 8E. Signalet Cp har en bærebølge ved frekvensen fp = 0,59 MHz, og luminanssignalet Yp har en bærefrekvens fp på 1,18 MHz. Begge disse signaler bliver samtidig frekvenskonverteret i frekvenskonverteren 53. Konverteringssignalet bliver frembragt ved kombinering af udgangssignalet fra VFO 54, som har en frekvens fp = 0,59 MHz, og udgangssignalet fra oscillatoren 53, som har en frekvens fg = 3,58 MHz, i frekvenskonverteren 56. Den sidstnævnte frembringer et udgangssignal, som har en komponent med frekvensen fg = fg + fp = 2,99 MHz, som er differensfrekvensen, og en anden komponent med sumfrekvensen fp = fg + fp = 4,17 MHz.

Den sidste komponent passerer gennem filteret 58 og bliver ført til frekvenskonverteren 53 til konvertering af frekvensen af signalerne Cg og Yp.

Det resulterende udgangssignal fra frekvenskonverteren 53 er vist i fig. 8F og indeholder et signal med frekvensen fp på 4,17 MHz med konverterede krominanssignaler og luminanssignaler symmetrisk i afstand over og under den frekvens. Krominanssignalerne er Cg og Cg med den respektive bærebølgefrekvens fg = fp -fp = 3,58 MHz, og fg = fp + fp = 4,76 MHz. Luminanssignalerne er endnu i moduleret form og udgøres af signalet Yp med en bærefrekvens fg på 2,99 MHz, og signalet har en imaginær bærefrekvens fp = fp + fp = 5,35 MHz. Lavpasfilteret 59 tillader kun, at signalet Yp passerer til synkrondetektoren 60. Dette signal er vist alene i fig. 8G. Båndpasfilteret 62 tillader kun, at krominanssignalet Cg i det oprindelige krominansfrekvensbånd med den oprindelige krominansfrekvens fg = 3,58 MHz passerer igennem. Dette signal kræver ingen yderligere demodulation og bliver derfor tilført direkte til blanderen 61.

Luminanssignalet Yp må detekteres i synkrondetektoren 60, og til dette formål bliver differens-frekvensen fp = fg - fp = 2,99 MHz fra frekvenskonverteren 56 tilladt at passere gennem filteret 57 til detektoren 60. Det detekterede luminanssignal bliver så tilført til blanderen 61 til kombination med krominanssignalet til gendannelse af et sammensat farvevideosignal ved udgangsklemmen 63.

Kredsløbene 22-25 virker på samme måde som i fig. 6 til styring af operationen af VFO 54.

16 143150

Den i fig. 10 viste udførelsesform svarer til den i fig. 9 viste og indeholder et antal komponenter, som har tilsvarende forbindelser og derfor bærer tilsvarende henvisningsbetegnelser.

Den eneste komponent i fig. 10, som ikke er vist i fig. 9, er et forsinkelseskredsløb 101, som er forbundet mellem udgangen af syne-separatoren 24 og portsignalindgangsklemmen for portkredsløbet 22, men nogle af de andre komponenter er forbundet anderledes end i fig. 9. I fig. 10 opnås signalet, som skal indsluses, fra udgangen af båndpasfilteret 62 i stedet for udgangen af lavpasfilteret 59 som i fig. 9. I stedet for at forbinde udgangen af filteret 57 til fasesaramenligneren 25 er en udgang fra oscillatoren 55 forbundet til fasesammenligneren.

Virkemåden af kredsløbet i fig. 10 afviger fra virkemåden i fig.

9 ved, at det frekvensomdannede krominanssignal Cg, som har bærefrekvens fg = 3,58 MHz, fra udgangen af båndpasfilteret 62 sluses ind i portkredsløbet 22. For at opnå et sluseportsignal til den rigtige tid til slusning af bursten, bliver sync-impul-serne fra syne-separatoren 24 forsinket en smule i forsinkelses-kredsløbet 101, så de fremkommer ved tidspunktet for burst på bagrecessen af slukkesignalet, som danner den del af krominans-signalet Cg. Således består udgangen fra sluseportkredsløbet 22 af burst-svingninger ved frekvensen fg = 3»58 MHz. Disse sammenlignes i fasesammenligneren 25 med 3,58 MHz udgangssignalet fra oscillatoren 55, og enhver fejl frembringer et signal, som tilføres til styring af operationen af VFO 54 og således operationen af frekvenskonverteren 56. Det vil erindres, at sumsignalet, som har frekvensen fc = fg = fL, som passerer gennem filteret 58 fra frekvenskonverteren 56, er det i frekvenskonverteren 53 anvendte signal. Styring af operationen af VFO 54 ved fasesammenligning af det gendannede burst-signal med udgangssignalet fra oscillatoren 55 styrer således frekvensomdannelsen gennem hele systemet.

Fig. 11 er et andet eksempel på gengivelsesapparatet. Det indeholder et antal komponenter, som er omtalt i forbindelse med de andre udførelsesformer. Sådanne komponenter har samme henvisningsbetegnelser i fig. 11 som i de øvrige udførelsesformer.

I fig. 11 er transduceren 51 forbiandet gennem forstærkeren 52 til et højpasfilter64. Udgangen fra filteret 64 er forbundet til 17 U8150 en af indgangsklemmerne for en frekvenskonverter 65 og er ligeledes forbundet til et begrænsningskredsløb 66. Udgangen fra begrænsningskredsløbet er forblindet til en oscillator 67, som tilfører et udgangssignal til en frekvenskonverter 68. En oscillator 69 er ligeledes forbundet til frekvenskonverteren 68, og udgangen fra frekvenskonverteren 68 er forbundet gennem et filter 70 til en anden indgangsklemme fra frekvenskonverteren 65. Udgangen fra frekvenskonverteren 65 er forbundet gennem et lavpasfilter 71 til synkrondetektoren 60.

Udgangssignalet fra forstærkeren 52 er ligeledes forbundet til et lavpasfilter 72 til en frekvenskonverter 75. En frekvensdeler 74 er forbundet til et udgangskredsløb for oscillatoren 67 og har på sin side udgangskredsløb forbundet til en frekvenskonverter 75· Sidstnævnte modtager udgangssignalet fra oscillatoren 69, og udgangssignalet fra frekvenskonverteren 75 er forbundet gennem et filter 76 til frekvenskonverteren 73. Udgangen fra frekvenskonverteren 73 passerer igennem et båndpasfilter 77 til blandingskredsløbet 61, som også er forbundet til udgangen af synkrondetektoren 60. Udgangsklemmen 63 i systemet er forbundet til blandingskredsløbet 61.

Virkemåden af det i fig. 11 viste apparat skal forklares ved hjælp af de grafiske afbildninger af frekvensspektre i fig. 12. I fig.

11 svarer det modulerede luminanssignal og krominanssignalet „T, som begge er vist i fig. 12A og gengivet af transduceren 51 og forstærkeren 52, til signalerne, som er vist i fig. 8E, og bliver frekvenskonverteret af signaler med differensfrekvenser. Luminanssignalet Yq passerer gennem højpasfilteret 64, hvorved det adskilles fra krominanssisgnalet som vist i fig.

12B. Eftersom lokaliseringen af bærefrekvensen fD er nær ved den nederste kant af det med signalet Yp optagede bånd, betegnes dette signal som et øvre sidebåndssignal. Som tidligere anført er frekvensen fp 1,18 MHz.

Signalet Yp bliver tilført til frekvenskonverteren 65, og for at aflede et konverteringssignal, bliver signalet Yp også tilført gennem begrænseren 66 til synkronisering af oscillatoren 67, som virker ved frekvensen på 1,18 MHz. Signalet fra oscillatoren føres til frekvenskonverteren 68 sammen med signalet fra oscillatoren 69. Sidstnævnte signal virker ved krominans-under- 18 148150 bærefrekvensen, fg, som er 3» 58 MHz, og udgangssignalet fra frekvenskonverteren 68 indeholder en komponent fj, hvor f-j- = fD + fg = 4,76 MHz. Udgangssignalet fra frekvenskonverteren 68 bliver filtreret med filteret 70 til udtrækning alene af signalet med frekvensen fp som tilføres til frekvenskonverteren 65.

Som følge heraf indeholder udgangssignalet fra frekvenskonverteren 65 en komponent Yg vist i fig. 12C med bærefrekvensen fg på 3,58 MHz. Dette signal føres gennem filteret 71 til fjernelse af alle andre komponenter, og signalet Yg bliver tilført til synkrondetektoren 60 for at demoduleres. Eftersom bærefrekvensen fg fra signalet Yg er på 3,58 MHz, kan udgangssignalet fra oscillatoren 69 benyttes direkte i synkrondetektoren 60 til at demo-dulere signalet Yg og til at genskabe signalet Y^, som er vist i fig. 12ID, ved udgangen af detektoren 60.

De kombinerede signaler og YD’ som er vist i fig. 12A, bliver desuden tilført til lavpasfilteret 12, som kun lader signalet CL passere til frekvenskonverteren 73. Signalet har en bærefrekvens f^ på 0,59 MHz, og denne frekvens må omdannes til 3,58 MHz. For at opnå dette bliver udgangssignalet fra oscillatoren 67 med frekvensen 1,18 MHz frekvensdelt med to i frekvensdeleren 74 til en værdi på 0,59 MHz. Dette signal bliver tilført til frekvenskonverteren 75 sammen med signalet fra oscillatoren 69 med frekvensen fg på 3,58 MHz. Som følge heraf har en af udgangskomponenterne fra frekvenskonverteren 75 en frekvens fg = fL + fg = 4,17 MHz. Denne komponent er i stand til at gå igennem filteret 76 til frekvenskonverteren 73 for at omdanne frekvensen af signalet CL. Udgangssignalet fra frekvenskonverteren 75 indeholder det konverterede krominanssignal Cg, som er vist i fig.

12F, og har den rigtige under-bære-frekvens fg på 3»58 MHz.

Dette signal er i stand til at passere gennem båndpasfilteret 77 til blanderkredsløbet 61, for at kombineres der med luminanssignalet Y^ vist i fig. 12D til ved udgangsklemmen 63 at danne det kombinerede signal, som er vist i fig. 12G.

I de hidtil beskrevne udførelsesformer har sort og hvidt videosignal eller luminanskomponenten af farvevideosignalet været balanceret moduleret. Imidlertid kan normal amplitudemodulation anvendes i stedet for balanceret modulation. I det tilfælde forbliver bærefrekvenssignalet, som ville blive fjernet ved balanceret modulation, i det modulerede signal. Desuden kan vinkel- 19 148150 modulation, f.eks. fasemodulation, også benyttes. I dette tilfælde kan det også være muligt ved fasemodulation at have et signal, som i det væsentlige består af det nedre sidebånd, i hvilket bærefrekvensen er nær ved den øverste del af det af signalet optagede bånd. Dette nederste sidebåndssignal kan så frekvenskonverteres til dannelse af et moduleret signal, som i det væsentlige består af det øverste sidebånd med en lav bærefrekvens godt inden for båndet under kurven c i fig. IB.

Fig. 13 viser et gengivelses apparat til gengivelse af et farve-videosignal, i hvilket luminansdelen er blevet fasemoduleret og har en bærefrekvens fD på 1,18 MHz. Krominanssignalet er i det lave frekvensområde og svarer for eksempel til signalet CL i fig. 12A. Det har en bærefrekvens fL på 0,59 MHz.

Kredsløbet i fig. 13 anvender et antal komponenter, som er blevet beskrevet i tidligere udførelsesformer, og som derfor har samme henvisningsbetegnelser. Tranduceren 51 er forbundet gennem forstærkeren 52 til eh indgangsklemme for frekvenskonverteren 53* VFO 54 og oscillatoren 55, som er forbundet til frekvenskonverteren 56, frembringer et signal, som, når det er filtreret af filteret 58 og tilført til frekvenskonverteren 53, har den ønskede frekvens til omdannelse af det indkommende signal fra forstærkeren 52. Udgangssignalet fra frekvenskonverteren 53 bliver tilført til lavpasfilteret 59 og, gennem båndpasfilteret 62 til blanderen 61.

Filteret 59 er forbundet gennem en begrænser 78 til en fasedemodulator 79, som har sin udgangsklemme forbundet til en anden indgangsklemme af blanderen 61. Udgangen fra filteret 62 er udover at være forbundet til blanderen 61 også forbundet til en burst-port 80. Udgangsklemmen fra fasedemodulatoren 79 er forbundet til en syne-separator 81, som på sin side er forbundet til et bølgedannende kredsløb 82., Udgangen af det bølgedannende kredsløb 82 er forbundet til sluseportsignalindgangsklemmen for burst-porten 80,og udgangen af burst-porten 80 er forbundet til en fasesammenligner 83. Udgangen fra oscillatoren 55 er også forbundet til fasesammenligneren 83, og udgangen af fasesam-menligneren er forbundet til VFO 54.

20 148150 I operationen for kredsløbet i fig. 13 har både det fase-modulerede luminanssignal og det frekvens-konverterede krominanssig-nal været frekvens~konverteret i frekvens-konverteren 53.

VFO 54 har et udgangssignal med en frekvens f^ på 0,59 MHz, og dette signal bliver i frekvens-konverteren 56 kombineret med indgangssignalet fra oscillatoren 55 med en frekvens fg = 3»58 MHz til frembringelse af et udgangssignal fg, som er summen af frekvenserne fL og fg og derfor har en frekvens på 4,17 MHz.

Dette signal ledes gennem filteret 58 og tilføres til frekvenskonverteren 53, hvor det konverterer bærefrekvensen fD på 1,18 MHz for det fasemodulerede luminassignal til en frekvens på 2,99 MHz og konverterer bærefrekvensen f^ på 0,59 MHz for kro-minanssignalet CL til en frekvens fg på 3»58 MHz. Krominanssignalet er selv konverteret til det oprindelige krominansbånd, således at det igen er signalet Cg. Luminanssignalet er på den anden side stadig et fasemoduleret signal og skal demoduleres.

Til dette formål ledes det gennem begrænseren 78 til fasedemodulatoren 79, hvorfra det fremkommer som et demoduleret luminanssignal til at blandes i blanderen 6l med det gendannede krominanssignal, så det er tilgængeligt som et gendannet far-vevideosignal ved udgangsklemmen 63.

Udgangssignalet fra fasedemodulatoren 79 er et luminanssignal, som indeholder synkroniseringsimpulser, og disse bliver separeret i separatoren 71 og tilført til det bølgedannende kredsløb 82, som i det væsentlige forsinker dem og gør dem egnede til at indsluse burst-signaler fra krominanssignalet Cg ved udgangen af båndpasfilteret 62. De tilførte burst-signaler fra burst-porten 80 bliver tilført til fasesammenligneren 83 for at sammenlignes med signalerne fra oscillatoren 55 til frembringelse af et signal, som styrer operationen af VFO 54 til at opretholde dens korrekte frekvens til at frembringe det rigtige frekvenskonverteringssignal for frekvenskonverteren 53.

Fig. 14 viser et kredsløb, som kan indgå for en del af kredsløbet i fig. 7. De komponenter i fig. 14, som svarer til komponenterne i fig. 7, har tilsvarende henvisningsbetegnelser.

Når et sammensat farvevideosignal i fig. 7 skal optages, bliver det nedre sidebåndssignal Y^, som er afledt fra VSBF 39, og krominanssignalet Cg, som er afledt fra båndpasfilteret 41, kombine 21 148150 ret i blanderen 40 til frembringelse af det sammensatte signal Yc + Cg, som dernæst frekvenskonverteres i den almindelige frekvenskonverter 42. I den ændrede udførelsesform i fig. 14 bliver krominanssignalet Cg og det modulerede øvre sidebåndssignal YD separat frekvenskonverteret.

Fig. 14 indeholder indgangsklemmen 31 forbundet til lavpasfilteret 32 og til båndpasfilteret 41. Udgangen af lavpasfilteret 32 er forbundet til den balancerede modulator 33 sammen med et bærefrekvenssignal fra båndpasfilteret 47. Skønt det ikke er vist i fig. 14, er båndpasfilteret 47 forbundet til at modtage et signal fra frekvenskonverteren 36, som vist i fig. 7. Udgangen fra modulatoren 33 er forbundet til VSBF 39» som er forbundet direkte til frekvenskonverteren 42 i modsætning til det i fig. 7 viste kredsløb.

Udgangen fra frekvenskonverteren 42 er forbundet til lavpasfil-teret 43.

En oscillator 84 er forbundet til at tilføre et signal til frekvenskonverteren 85, som også modtager et signal fra båndpasfilteret 41. Det resulterende frekvenskonverterede signal bliver forbundet til et blandingskredsløb 86, som også er forbundet til at modtage udgangssignalet fra lavpasfilteret 43. Udgangen fra blanderen 86 er gennem forstærkeren 44 forblindet til transduceren 45.

Krominanssignalet Cg, som er afledt fra båndpasfilteret 41 og ført til frekvenskonverteren 85, har en bærefrekvens fg = 3,58 MHz. Oscillatoren 84 har en frekvens fc = 4,17 MHz, og differenssignalet C^ved udgangen af frekvenskonverteren 85 har en bærefrekvens fL = 0,59 MHz. Dette signal kan filtreres og tilføres til en af indgangsklemmerne for blandingskredsløbet 86.

Luminanssignalet fra lavpasfilteret 32 bliver tilført den balancerede modulator 33 sammen med et bærefrekvenssignal fra båndpas-filteret 37. Dette bærefrekvenssignal har en frekvens fg = 2,99 MHz, således at udgangssignalet fra den balancerede modulator 33 er signalet Yg vist i fig. 8B. VSBF 39 fjerner det meste af det øvre sidebånd af dette signal, idet det efterlader et asymmetrisk sidebåndssignal Yg vist i fig. 8C. Dette signal 22 148150 bliver frekvenskonverteret i frekvenskonverteren 42 ved. at blive kombineret med signalet fra båndpasfilteret 38. Sidstnævnte signal har en frekvens fc = 4,17 MHz, således at det nedre sidebånds-modulerede luminans s ignal bliver et øvre sidebåndsmoduleret luminanssignal YD med en bærefrekvens på f^ =1,18 MHz. Signalet bliver filtreret i lavpasfilteret 43 og kombineret med det frekvenskonverterede krominanssignal i blanderen 86 til dannelse af et udgangssignal svarende til det i fig. 8E viste.

Dette udgangssignal bliver forstærket med forstærkeren 44 og ført til transduceren 45 for at optages på et passende registreringsmedium.

Når et farvevideosignal optages, kan bærefrekvensen, i stedet for dens amplitude eller fase, moduleres. Fig. 15 viser et kredsløb til opnåelse af frekvensmodulerede optagelsessignaler.

I fig. 15 bliver videosignalerne, eller luminanssignalerne i tilfælde af farvevideosignaler, tilført til indgangsklémmen 1 og ført gennem lavpasfilteret 2. En vinkelmodulator 88 er forbundet til filteret 2, og udgangen af modulatoren er forbundet til en bærefrekvensgenerator 89. Udgangen af bærefrekvensgeneratoren er forbundet gennem en VSBF 91 til en frekvenskonverter 92. En kilde 93 for et konverterende signal er ligeledes forbundet til frekvenskonverteren, og udgangen fra konverteren er forbundet gennem et lavpasfilter 94 og en forstærker 96 til en optagertransducer 97.

Ved operationen af kredsløbet i fig. 15 kan frekvensen af den i generatoren 89 frembragte bærebølge være omkring 3,5 MHz moduleret med videosignalet, så den har et frekvenssving på omkring i 0,5 MHz. For eksempel kan spids-sync-signalet afvige fra frekvensen til en frekvens f-^ på omkring 3,0 MHz, og hvidt-niveau-signalet til en frekvens f2 på omkring 4,0 MHz. Kun det modulerede nedre sidebåndssignal under 4,0 MHz bliver frekvenskonverteret i konverteren 92 med et signal, som hår en frekvens f^ på omkring 5,0 MHz. Filteret 94 overfører sidebåndssignalet imellem den konverterede hvidt-niveau-frekvens på f^ - f2 = 1 MHz og den konverterede spids-sync-frekvens på f^ - f-^ = 2 MHz til forstærkerén 96. Denne forstærker tilfører signalet til transduceren 97 som et optagesignal.

23 148150

Krominanssignalet kan separat konverteres til et nedre frekvensbånd, således at det ikke passerer gennem modulatoren 88 sammen med luminassignalet på en måde, som er lignende det i fig. 5 viste. Det optagede frekvens-modulerede signal kan gengives i et afspilningssystem svarende til det i fig. 13 viste, hvis demodulatoren 79 er en frekvensdemodulator.

Når et farvevideosignal optages, kan bærefrekvensen af det modulerede luminanssignal, som optages på et registreringsmedium, vælges at være adskillige gange så høj som krominansbærefre-kvensen, som er blevet konverteret til et lavere frekvensbånd end luminanssignalet. Når for eksempel krominanssignalet er blevet konverteret, således at dets bærebølge har frekvensen f^ = 0,59 MHz, kan under-bære-bølgen af det modulerede luminanssignal vælges at være omtrent 1 MHz. Skønt luminans-bærebølgen i den foregående beskrivelse af udførelsesformer ifølge opfindelsen er anført som 1,18 MHz, som er den anden harmoniske af bærefrekvensen fL for det konverterede krominanssignal, er det ikke nødvendigt, at der er et helt multiplum i forholdet mellem disse to bærefrekvenser. Det er tilstrækkeligt, hvis under-bærebølgen i det modulerede luminanssignal er beliggende i et lavt frekvensområde, således at spektret af det modulerede luminans signal og spektret af det til et endnu lavere frekvensbånd konverterede krominanssignal ikke overlapper hinanden. De specifikt angivne frekvenser er særligt egnede til brug, hvor fjernsynssignaler frembringes i overensstemmelse med N.T.S.C.-standard, men andre frekvenser kan også der benyttes. Ved steder, hvor fjernsynsstandard af anden art end N.T.S.C. benyttes, er frekvenserne sandsynligvis forskellige fra de heri angivne.

Det er ikke nødvendigt, at de optagede signaler, som anvender optagelses apparater ifølge opfindelsen, er udført på magnetbånd, og at den optagede information er anbragt i skrå spor på båndet.

Denne registrering kan foretages på et magnetisk ark eller kort eller skive.

Claims (16)

148150 Patent krav :

1. Apparat til magnetisk optagelse af et videosignal, som indeholder frekvenskomponenter inden for et videobånd, hvilket apparat omfatter en modulator, som modulerer en bærefrekvens med videosignalet til frembringelse af et moduleret signal, som filtreres for i det væsentlige ikke at indeholde mere end et sidebåndssignal, en frekvenskonverter, som modtager nævnte sidebåndssignal og et frekvenskonverterende signal og konverterer sidebåndssignalet til et sådant frekvensområde, at det konverterede sidebåndssignals bærefrekvens i det væsentlige befinder sig ved lavfrekvensenden af det konverterede sidebåndssignal og har en lavere frekvens end i det mindste nogle af videosignalets frekvenskomponenter, og i det mindste en magnetisk transducer, som modtager det konverterede sidebåndssignal og optager samme på et magnetisk registreringsmedium, kendetegnet ved, at modulatoren (3, 33) amplitude- eller fasemodulerer bærefrekvensen (ffi) med videosignalet (Y ), og at den magnetiske transducer (10, 45) optager det konverterede sidebåndssignal (Υβ) i parallelle tilstødende eller overlappende spor (T^, T2, T^) på det magnetiske registreringsmedium (M), idet bærefrekvensen (d - fig. 2) af det konverterede sidebåndssignal, som optages i hvert af nævnte spor, er i det væsentlige i fase med bærefrekvensen af det konverterede sidebåndssignal, som er optaget i de tilstødende spor.

2. Apparat ifølge krav 1, i hvilket videosignalet er et farve-videosignal, som omfatter en luminanskomponent og en krominans-komponent, kendetegnet ved, at filtre (32, 41) adskiller luminanskomponenten (Y^) og krominanskomponenten (Cg) fra farvevideosignalet, at kun den adskilte luminanskomponent (YA) tilføres til modulatoren (33) for at amplitude- eller fasemodulere bærefrekvensen (fD) med luminanskomponenten, og kromi- O nanskomponenten (Cg) tilføres til samme frekvenskonverter (42 -fig. 7) som sidebåndssignalet (Y^) eller til en individuel frekvenskonverter (85 - fig. 14), for at konvertere krominanskomponenten (Cg) til et frekvensområde (CL), som er lavere end frekvensområdet af det konverterede sidebåndssignal (YQ - fig. 8E). 148150

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at en blander (40) modtager sidebåndssignalet (Y^J fra modulatoren (33) og krominanskomponenten (Cg) fra det respektive filter (41), og udgangen fra blanderen (40) er tilsluttet til frekvenskonverteren (42 - fig. 7).

4. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at en blander (86 - fig. 14) modtager det konverterede sidebåndssignal (Υβ) fra den ene frekvenskonverter (42) og den konverterede kro-minanskomponent (CL) fra den anden frekvenskonverter (85), og udgangen fra blanderen (86) er forbundet til den magnetiske transducer (45).

5. Apparat ifølge ethvert af kravene 2-4, i hvilket farvevideo-signalets krominanskomponent (Cg) indeholder en krominansbære-bølge (fg)/ kendetegnet ved en oscillator (35), som frembringer et første signal med samme frekvens (fg) som kromi-nansbærebølgen, en oscillator (34), som frembringer et andet signal med en frekvens (fr), som er lavere end den laveste frekvens i det konverterede sidebåndssignal (Υβ), et kredsløb (36, 37, 38), som modtager det første og det andet signal fra oscillatorerne (35, 34) og deraf danner et tredje signal med en frekvens (fg), som er lig med forskellen (fg-fL) imellem frekvenserne af det første og det andet signal, og et fjerde signal med en frekvens (f^), som er lig med summen (f0+fT) af frekvenserne af det første og det andet signal, hvilket tredje signal (fg) tilføres til modulatoren (33) som bærebølgen, som skal amplitude- eller fasemoduler-es med luminanskomponenten (Y^), og det fjerde signal (fc) tilføres til frekvenskonverteren (42), som modtager i det mindste sidebåndssignalet (Y^) som det frekvenskonverterende signal for sidstnævnte.

6. Apparat ifølge ethvert af kravene 2-5, kendetegnet ved, at det konverterede sidebåndssignal (Y^) og den konverterede krominanskomponent (CL) står i indbyrdes frekvensindskudt forhold.

7. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at modulatoren (33) er en balanceret modulator. 148150

8. Apparat med mindst én magnetisk transducer til at gengive et på et magnetisk registreringsmedium optaget videosignal efter dettes modulering, filtrering af det modulerede signal, så det ikke indeholder væsentlig mere end ét sidebåndssignal, og konvertering af dette sidebåndssignal til et sådant frekvensområde, at dets bærefrekvens i det væsentlige er beliggende ved sidebåndets nedre frekvensende, kendetegnet ved, at - videosignalet (Y^) er amplitude- eller fasemoduleret før optagelsen, og at apparatet indeholder en frekvenskonverter (13), som er forbundet til transduceren (11) for at frekvenskonvertere det modulerede sidebåndssignal og dets bærebølge (Yp, fp), så-ledes at den konverterede bærebølge (fg) ligger ved den øverste ende af sidebåndet (Υρ) og en detektor (20 eller 60) som er forbundet til frekvenskonverteren (13) til at detektere det frekvenskonverterede sidebåndssignal.

9. Apparat ifølge krav 8, i hvilket detektoren er en synkrondetektor (20 eller 60), kendetegnet ved et kredsløb (14-17, fig. 6; 54-57, fig. 9, 10) til at frembringe et refe-rencebærefrekvenssignal (fD), som tilføres synkrondetektoren D (20 eller 60), og et synkroniseringsorgan (22-25), som synkroniserer referéncebærebølgesignalet (ίβ) med bærebølgen, hvorpå videosignalet er moduleret.

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at kredsløbet til at frembringe referencebærebølgesignalet (fD) omfatter D en i frekvens variabel oscillator (14), og at synkroniserings-organet omfatter en signalsluseport (22), som sluser en valgt del (M„) af det konverterede modulerede sidebåndssignal (Y_) fra frekvenskonverteren (13 eller 53), og en fasesammenligner (25), som sammenligner faserne af den tilførte slusede signaldel (Mg) og referencebærebølgesignalet (ίβ) og svarende dertil styrer den i frekvens variable oscillator (14 eller 54).

11. Apparat ifølge krav 10, hvor det optagne videosignal omfatter synkroniseringsimpulser (Sg), kendetegnet ved, at synkroniseringsorganerne desuden indeholder en indhylningsdetektor (23), som modtager det konverterede modulerede sidebåndssignal (Υρ) 148150 fra frekvenskonverteren (13 eller 53) for at frembringe impulssignaler svarende til synkroniseringsimpulserne (SH), og som tilføres til signalsluseporten (22) for at styre slusningen af den valgte signaldel (Mg).

12. Apparat ifølge krav 10, hvor videosignalet er et farvevideo-signal, som indeholder burstsignaler, kendetegnet ved, at synkroniseringsorganet desuden omfatter et sluseportsignal-kredsløb (23, 24, 101 - fig. 10), som modtager det konverterede modulerede sidebåndssignal (Yp) fra frekvenskonverteren (53) til frembringelse af portslusesignaler, som tilføres til signalsluseporten (22) for at sluse burstsignalerne.

13. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at detektoren er en vinkelmodulator (79 - fig. 13).

14. Apparat ifølge ethvert af kravene 8-13, hvori frekvenskonverteren (13, 53) ved sin udgang også frembringer en i det væsentlige nedre sidebåndskomponent (Y_ - fig. 4F, 8F) med en un-dertrykt bærefrekvens (fQ), som er højere end den konverterede bærefrekvens (fp), kendetegnet ved et lavpasfilter (19, 59, 71), som er forbundet imellem frekvenskonverteren (13, 53. og nævnte detektor (20, 60) til filtrering af den nedre sidebåndskomponent (YG) fra frekvenskonverterens udgang.

15. Apparat ifølge ethvert af kravene 8-14, kendetegnet ved et kredsløb (14-16, 18, 22-25 - fig. 6; 22-25, 54-56, 58 -fig. 9, 10; 54-56, 58, 80-83 - fig. 13), som frembringer et frekvenskonverterende signal (fc), som tilføres til frekvenskonverteren (13, 53), og hvis fase er synkroniseret med fasen af bærefrekvensen af det modulerede sidebåndssignal (YD).

16. Apparat ifølge krav 10-12 og 15, kendetegnet ved, at kredsløbet til frembringelse af det frekvenskonverterende signal (fc) er fasestyret af den i frekvens variable oscillator (14, 54).