DK147678B - Apparat til fremfoering af emner med ordnet gruppering - Google Patents

Description

147678

Opfindelsen angår et apparat til fremføring af emner med ordnet gruppering som anført i indledningen til patentkrav 1.

Hvad angår den kendte teknik skal der henvises til beskrivelsen til tysk patent nr. 506333. Ifølge denne kendte teknik anvendes der 5 skubbestempler til fjernelse af emnerne fra bægrene.

Apparatet ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommeligt ved de i krav 1 's kendetegnende del angivne foranstaltninger. Herved opnås der en sikker og præcis frigivelse af emnerne fra bægrene og overføring af emnerne fra bægrene til værktøjerne, idet bægerudløsningsorga-10 nernes knaster ved bægerudløsningsorganernes nedadgående bevægelse og takket være indgrebet mellem knasterne og knastindgrebsfladerne på segmenterne vil presse disse fra hinanden og derved vil udvide bægrene for passage af emnerne, men først efter at de eftergivende lejrede tappe har fået friktionsmæssigt indgreb med emnerne, således at disse 15 ved frigivelsen fra bægrene hindres i at falde ned gennem bægrene på ukontrolleret måde. Under overføringen fra bægrene og til værktøjerne vil emnerne være sikkert styret, idet de under begyndelsen af denne overføring vil være båret af tappene, indtil emnerne udrykkes fra disse ved indgrebet mellem tappenes spidser og de modtagende værktøjer.

20 Ved dette indgreb vil tappene blive standset i deres nedadgående bevægelse takket være deres bevægelighed i forhold til emneafstrygnings-organernes fatninger, og under fortsat bevægelse nedad af emneafstryg-ningsorganets fatninger vil disse udrykke emnerne fra tappene og trykke emnerne til sikkert anlæg af disse mod værktøjerne, hvorunder 25 tappene takket være deres indgreb med de modtagende værktøjer vil tjene som føringsstyr for emnerne. Følgelig vil emnerne også være sikkert styret under den sidste del af overføringen fra bægrene og til de modtagende værktøjer.

Den i krav 2 angivne udførelsesform for apparatet er fordelagtig 30 ved, at det på en meget enkel måde er således indrettet, at manglende emner kan detekteres, hvorved der undgås spild, hvilket ville være tilfældet, såfremt et sammenføjningsværktøj uden emne blev overført til sammenføjningsmaskinen.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til 35 tegningen, hvor fig. 1 viser en udførelsesform for apparatet til fremføring af emner med ordnet gruppering ifølge opfindelsen, set fra oven, fig. 2 et snit stort set efter linien 2-2 i fig. 1, 147678 2 fig. 3 et billede i lighed med fig. 2, men med nogle af delene bortbrudt, og som viser apparatet i en anden arbejdsstilling, fig. 4 og 5 billeder set fra oven og delvis i snit, hovedsagelig 5 efter linien henholdsvis 4-4 og 5-5 i fig. 2, fig. 6 et lodret snit med nogle dele bortbrudt, hovedsagelig efter linien 6-6 i fig. 1, fig. 7 apparatet set fra siden efter linien 7-7 i fig. 1, fig. 8, 9 og 10 snitbilleder af elementer i forskellige arbejdsstil-10 linger til apparatet ved en station af dette, som er vist i fig. 7, og fig. 11 og 12 perspektiviske billeder af andre elementer af apparatet, beliggende ved den i fig. 7 viste station.

Det særlige emne, hvortil den viste udførelsesform for apparatet er 15 beregnet, er et barriereorgan med ringform, jfr. fig. 3, til ét beholderhovedstykke. Dette som et omdrejningslegeme udformede organ, som i det følgende benævnes som en skive D, har en sammensat form bestående af en nederste konisk del og en øverste cylindrisk del D^.

I fig. 1 og 7 er der vist et apparat, som har fødeorganer i form af 20 en dobbelt fødeenhed, der som helhed er betegnet med 10, og som tjener til fremføring af to rækker skiver D i rækkefølge ind i apparatet fra en i og for sig kendt og ikke vist tragtføder, og apparatet har endvidere overføringsorganer i form af et revolverhoved med otte stationer, hvilket hoved som helhed er betegnet med 30 til modtagelse af 25 skiverne fra den dobbelte fødeenhed og overføring af skiverne tre ad gangen til en intermitterende bevæget transportenhed i form af en kædetransportør, der som helhed er betegnet med 80 samt en skiveindføringsenhed, der som helhed er betegnet med 100, og som befinder sig ved en station, som vender bort fra revolverhovedet, og som tjener til 30 at stryge skiverne af kædetransportøren og anbringe dem pi dér ventende værktøjer til en støbemaskine.

Den dobbelte fødeenhed 10 omfatter en glideplade 11, hvorpå der er fastboltet to par L-formede profilstænger 12, som danner to parallelle retlinede fødesiidser 13, et tværstykke 14, som er fastgjort til pladen 35 11 ved slidserne 13's udgangsende til standsning af skiverne i en forudbestemt stilling ved revolverhovedet 30's fyldestation, og et par moddrejende stjernehjul 15 til fremføring af skiverne fra slidserne 13 og til anlæg mod tværstykket 14. Således som det tydeligt fremgår af fig.

2 er hvert stjernehjul 15 monteret på en drivaksel 16,' der forløber ned- 147678 3 efter gennem et søjleformet hus, og som drives ved hjælp af et passende gear, der er betegnet med 18, og som er anbragt i et hus 19. Gearhuset er monteret på revolverhovedets understøtning, og kraften til gearet 18 tages fra revolverhovedets drivmekanisme, således som det 5 nærmere vil blive beskrevet senere. Glidepladen 11 er monteret i vandret stilling på de søjleformede huse 17, der er fastboltet til gearhuset 19. Det vil forstås, at passende lejer til stjernehjulsakslerne 16 er anbragt i husene 17 og 19. De modstående sider af glidepladen 11 og de yderste L-formede skinner er bortskåret, således som vist ved 21, om-10 kring drivakslerne 16 for at give plads til stjernehjulene 15's navdele.

De to rækker skiver D tilføres fødeenheden 10 fra en i og for sig kendt tragt, som fås i handelen (f.eks. den fødetragt, som findes under navnet "Syntron"®) i orienteret stilling med den koniske del D^ af skiven i glidende berøring med pladen 11, og den cylindriske del D2 15 ragende opefter ind i slidserne 13 mellem hvert af de to par L-formede profilstænger 12. Oversiden af profil stængerne 12, som strækker sig over de koniske dele D^ af skiverne, er bortsklret i nærheden af tværstykket 14, således som det tydeligst er vist ved henvisningsbetegnelsen 22 ί fig. 2 for at muliggøre en løsning af skiverne fra glidepla-20 den 11 ved hjælp af en passende stempelmekanisme og over på revolverhovedet 30, som herefter vil blive beskrevet. Et par snævre slidser 23 er udformet i udgangsenden af pladen 11 direkte under fødeslidserne 13 for at gøre det muligt for stempelmekanismen at rage et tilstrækkeligt stykke ind i skiverne.

25 Opbygningen og virkemåden af revolverhovedet 30 fremgår tyde ligst af fig. 2 og 3. Dettes hoved 31 er monteret på den øverste ende af en drejelig søjle 32, som hviler på et aksialleje 33 i et nav 34 på apparatets hovedramme. Søjlen 32 er ved sin midterste del forsynet med et nav 35, hvortil der er boltet et kædehjul 36, som sørger for revol-30 verhovedets drivning på den senere beskrevne måde. Et tandhjul 37 er boltet til den nederste ende af søjlen 32 i nærheden af aksiallejet 33 og indgriber med ogdriver gearet 16 til den dobbelte fødeenhed 10.

Den øverste ende af søjlen 32 er udformet med en cirkulær plade 38 med forholdsvis stor diameter, der tjener som understøtning for 35 hovedet 31. Gennem den drejelige søjle 32 forløber der en stillestående søjle 39, som er fastgjort ved sin nederste ende til apparatets ikke viste ramme, og denne søjle er ved sin øverste ende forsynet med en cirkulær plade 41, som er lidt mindre end og som befinder sig over pladen 38 på den drejelige søjle. Et par bøsninger 42 på henholdsvis 147678 4 den øverste ende og pi midten af søjlen 39 adskiller de to søjler og giver mulighed for relativ drejning af disse.

En cirkulær plade 43 med samme form som pladen 38 på den drejelige søjle 32 udgør den øverste understøtning for revolverhovedet og er 5 stift forbundet med pladen 38 med et antal lange bolte 44. Både overpladen 43 og underpladen 38 er forsynet med ringformede omkredsdele med forøget tykkelse, hvori der er udsparet åbninger henholdsvis 45 og 46. Disse åbninger i de to plader befinder sig lodret på linie med hinanden, og hvert par åbninger optager en op- og nedad bevægelig 10 stempelenhed 47.

Som det tydeligst fremgår af fig. 2 omfatter hver stempelenhed en lang aksel 48, til hvis nederste ende der er fastgjort en plukkefinger eller spids 49, en afstrygerbøsning 51, som omgiver den nederste halvdel af akslen 48, og som er forskydelig i forhold til denne, en øverste 15 knastfølger 52 bestående af et leje 53, der er fastgjort til akslen 48, og et par knastruller 54, der er monteret med afstand fra hinanden på lejet 53, samt en nederste knastfølger 55 med et lignende leje 56, som er fastgjort til afstrygerbøsningen 52, og hvorpå der er monteret et par knastruller 57 med indbyrdes afstand. Som det tydeligt fremgår af fig.

20 4, har hvert leje 53 til de øverste knastfølgere en sideforlængelse 53a, ved hvis yderende der findes en åbning 53b, gennem hvilken bolten 44 strækker sig på forskydelig måde. På lignende måde har hver af de nederste knastfølgeres knastlejer 56 en forlængelse 56a med en åbning 56b, som er forskydelig på den tilhørende bolt 44. Disse glideforbindel-25 ser på boltene 44 tjener til at holde knastrullerne 54 og 57 i deres rigtige bevægelsesbane. Af denne beskrivelse vil det ses, at hver af stempelakslerne 48 frit kan glide i den tilhørende åbning 45 i den øverste plade 43 og inde i den tilhørende afstrygerbøsning 51, nemlig svarende til påvirkningen af den tilhørende knastfølger 52, og at hver 30 afstrygerbøsning 51 uafhængigt heraf er forskydelig i den tilhørende åbning 46 i den nederste plade 38, nemlig under styring af den tilhørende knastfølger 55, og denne bevægelsesstyring vil blive beskrevet i det følgende.

Op gennem den stillestående søjle 39 løber der en op- og nedad 35 bevægelig aksel 58, hvis øverste ende giiver i et leje 59, som er udformet centralt i den øverste plade 43, og den nederste ende af denne aksel 58 strækker sig ned under navet 34 på apparatets hovedramme og drives ved hjælp af en passende, ikke vist drivmekanisme, der på sin side drives fra apparatets hoveddrivkilde med den ønskede arbejdsfre- 147678 5 kvens. En knastbærer 61 med to segmenter er fastgjort til akslen 58 I nærheden af dennes øverste ende mellem overpladen 43 og underpladen 38 og med tilstrækkelig spillerum til at tillade det ønskede op- og nedadgående slag af akslen 58. Knastbæreren 61 bærer et øverste knastseg-5 ment 62 og et nederste knastsegment 63, som hvert strækker sig radialt udefter og i diametralt modsatte retninger fra et aflangt nav 64, som er fastgjort til akslen 58 ved hjælp af et par tappe 65. Således som det tydeligt fremgår af fig. 4 og 5 har knastsegmenterne 62 og 63 en udstrækning i omkredsretningen, stort set svarende til 45°, hvilket svarer 10 til afstanden målt i vinkelmåi mellem to ved siden af hinanden anbragte stempelenheder 47 i revolverhovedet 31 for at tillade, at to tilsvarende knastrullesæt står i indgreb med hvert knastsegment i hver af revol-Iverhovedets stopstillinger. Det vil således ses, at hver stempelenhed drejes svarende til den dobbelte afstand mellem to nabostempelenheder 15 ved hvert af revolverhovedets bevægelsestrin.

Omkring akslen 58 og vendende mod indersiden af stemplerne 47's rundtgående bane er der anbragt et par stillestående knastplader, hvoraf den øverste er betegnet 67 og den nederste 68, og disse knastplader er fastgjort med afstand fra hinanden ved hjælp af fire lange 20 bolte 69, som går gennem hver af disse plader, og med i den cirkulære plade 41 pi den øverste ende af den stillestående søjle 39. Således som det fremgår af fig. 4 og 5 er der bortskåret dele af de stillestående knastplader 67 og 68, nemlig således som det er vist ved henholdsvis 71 og 72 og svarende til vinkelformen af og lidt større end knastsegmen-25 terne 62 og 63 for at tillade disse at blive forskudt ind i planerne for de to stillestående knastplader 67 og 68.

Stempelenhederne 47 er vist i deres llop"-stilling i fig. 2. I denne stilling er det øverste knastsegment 62 trådt ind i udskæringen 71 i den øverste, stillestående knastplade 67 og danner sammen med denne en 30 knastflade på fulde 360°. På lignende måde befinder knastsegmentet 63 sig i udsparingen 72 i den nederste stillestående knastplade 68 for sammen med denne at danne en fuld knastplade. Dette gør det muligt for de to sæt knastruller 54, som styrer den op- og nedadgående bevægelse af to ved siden af hinanden anbragte stempelaksler 48, og som 35 tidligere befandt sig på knastsegmentet 62, at blive ført over på den stillestående knastplade 67, når revolverhovedet bevæger sig et trin, og samtidig vil de to efterfølgende sæt knastruller 54 blive overført til knastsegmentet 62. På lignende måde vil de tilsvarende sæt knastruller 67, som styrer den op- og nedadgående bevægelse af to ved siden 147678 6 af hinanden værende afstrygerbøsninger 51, blive ført ind på og bort fra det nederste knastsegment 63 ved hver trinbevægelse af revolverhovedet.

,,Ned"-stiIlingen af stempelenhederne 47 er vist i fig. 3. Når aks-5 len 58 bevæger sig nedefter, bevæger også knastsegmentet 62 sig nedefter sammen med denne aksel til sænkning af det øverste sæt knast-følgere, og følgelig tvinges de to tilhørende stempelaksler 48 til at bevæge sig nedefter, og de vil derved presse de to stempelspidser nedefter til indgreb med de hule cylindriske dele D^ til de to skiver D, 10 som venter i de parallelle slidser 13 hvilende mod tværstykket 14. Stempelspidserne 49 består hensigtsmæssigt af et hårdt elastisk materiale og er dimensioneret således, at de indgriber med sikker friktion langs indersiden af den cylinderfirmede skivedel D^ og fastholder denne mod tyngdekraftens virkning. I denne stilling er de to tilhørende af-15 strygerbøsninger 51 naturligvis fastholdt i deres "op"-stilling, på grund af at deres knastruller 57 er i indgreb med den nederste stillestående knastplade 68, som forhindrer deres lodrette bevægelse.

Når akslen 58 påny løftes, løftes også de to skiver D fra den dobbelte fødeenhed og til let berøring med underkanten af afstryger-20 bøsningerne 51. Skiverne D holdes i denne stilling ved hjælp af elastiske friktionsindgreb mellem stempelspidserne 49 og skiverne under de næste trinbevægelser af revolverhovedet, indtil skiverne ankommer i stilling over kædetransportøren 80, som vil blive beskrevet nærmere i det følgende.

25 Ved den diametralt modsatte side af revolverhovedet og samtidig med optagningen af to skiver fra den dobbelte fødeenhed 10 udføres der lignende operationer til afstrygning af to ved siden af hinanden værende skiver D fra deres indgreb med de tilhørende stempelspidser 49 og til anbringelse af disse skiver pi kædetransportøren 80. De to forreste 30 stempler 47 med de derpå fastholdte skiver D er nemlig blevet drejet om til den stillling, hvor de to sæt knastruller 57, som bevæger afstryger-bøsningerne 51, nu står i indgreb med det nederste knastsegment 63.

Hver nedadgående bevægelse af akslen 58 tvinger således de nederste knastfsølgere 55 til at sænke de to ved siden af hinanden værende 35 afstrygerbøsninger 51, hvorved de to skiver D afstryges fra stempelspidserne 49 og anbringes i ventelommer på kædetransportøren 80. De to tilsvarende stempler 48 fastholdes derimod i deres ,,op"-stilling, idet stemplernes knastruller 54 pi denne side af revolverhovedet står i indgreb med den øverste stillestående knastplade 67.

147678 7 Før der gives en beskrivelse af den næste hovedmekanisme i appa-ratet, som er kædetransportøren 80, skal der dog gives en forklaring hvad angår drivkraften til revolverhovedet 30. Denne tilvejebringes ved hjælp af en endeløs kæde 75, som driver kædehjulet 36 på den drejelige 5 søjle 32, og denne kæde drives på sin side af et kædehjul, som er forbundet med drivmekanismen til kædetransportøren 80. Et løst kædehjul 76, som er monteret på en konsol 77, som er boltet til apparatets hovedramme, giver den nødvendige spænding af kæden 75. Det vil heraf ses, at revolverhovedet 30's trinbevægelse er direkte synkroniseret med 10 drivbevægelsen af kædetransportøren 80. Det er tidligere nævnt, at revolverhovedet 30 har otte stationer, hvilket betyder, at der findes otte stempelenheder 47, som hver bevæges fire gange eller til fire forskellige stillinger under en omdrejning af revolverhovedet. To skiver D optages således af to ved siden af hinanden anbragte stempler, når 15 revolverhovedet står stille over den dobbelte fødeenhed 10, og samtidig aflægges to fremførte skiver D på kædetransportøren 80. Dette arrangement foretrækkes, men det vil forstis, at der, hvis det ønskes, kan anvendes et andet antal fremføringsslidsér til skiverne, et andet antal stempler og tilsvarende stopstillinger.

20 Som det fremgår af fig. 1, omfatter kædetransportøren 80 en endeløs kæde 81 med dobbelte led, og som er ført omkring et drivende kædehjul 82, samt to lidt mindre løse kædehjul 83 og 84, som giver kæden en trekantet bevægelsesbane. Hvert kædehjul er dobbelt (jfr. elementerne 82a og 82b i fig. 6) og har parallelle rækker af ud for 25 hinanden anbragte tænder til indgreb med dobbeltled kæden 81's to parallelle led kæder 81a og 81b. Til hvert andet led af den øverste kæde 81a er der fastgjort L-formede konsoller 85, som rager udefter bort fra kæden, og som bevæger sig langs dennes bevægelsesbane sammen med kæden. Til den opretstående flig af hver konsol 85 er der fastgjort et 30 udvideligt bæger 86 (jfr. fig. 11 og 12), bestående af en bægerholder 87 og tre bueformede segmenter 88, som normalt holdes sammentrukket på holderen ved hjælp af en ringformet fjeder 89 til dannelse af en flade. Bægerholderen 87 har en flangedel 87a, som er boltet til kædeleddet, en bundplade 87b og en opretstående hul ring 87c med mindre 35 diameter end bundpladen, og hvorfra der udrager tre med ens afstand fordelte, radiale styretappe 87d. Hvert bægersegment 88 har en åbning 88a i nærheden af sin bundende, som på forskydelig måde optager en tap 87d samt en rille 88b i nærheden af sin øverste ende, som optager fjederen 89. På denne måde holdes bægersegmenterne som en enhed på 147678 8 ringen 87c og kan udvides radialt og trækkes sammen på grund af fjederen 89, når de henholdsvis påtrykkes og befries for en indvendig kraft. Den øverste indervæg af segmentet 88 hælder indefter og nedefter, således som vist ved 88c til dannelse af knastindgrebsflader og 5 ender i en ringformet læbe 88d, som optager den nederste koniske del af skiven D med det i det følgende nærmere forklarede formål for øje.

Kædetransportøren 80 fremføres svarende til to bægre ad gangen (d.v.s. et stykke som svarer til afstanden mellem hvert tredie bæger 10 86) ved hjælp af et intermitterende gear 91 med en drivaksel 90, hvortil kædehjulet 82 er fastgjort. Drivbevægelsen til gearet 91 afledes fra apparatets ikke viste hoveddrivmaskineri, som er anbragt under kædetransportøren og tillades ved hjælp af en kæde 92, som går omkring et kædehjul 93, der ved hjælp af en aksel er forbundet med gearet 91. Til 15 akslen 90 er der endvidere fastgjort et enkelt kædehjul 96, som driver revolverhovedet 30 ved hjælp af den endeløse kæde 75, således som tidligere forklaret.

I nærheden af den side af bægrene 86's trekantede bevægelsesbane, som passerer under revolverhovedet 31, er der anbragt en ledeskinne 20 95, som er understøttet på maskinens ramme ved hjælp af en derpå fastgjort konsol 96. Ledeskinnen 95 tjener til at holde bægrene 86 nøjagtigt på linie under de to ved siden af hinanden værende stempelenheder 47 på revolverhovedet 30, nir bægrene og stemplerne med de derpå anbragte to skiver D forbigående standses på linie med hinanden 25 ved denne station forud for skivernes afstrygning fra stempelspidserne 49 og ned i de to ventende bægre 86.

Fra denne station føres bægrene 86, som nu hver bærer en skive D, omkring kædehjulet 82, langs den anden side af den trekantede bevægelsesbane og omkring det løse kædehjul 83 og hen langs den sidste 30 side af banen, der således udgør en længere fremme beliggende del af kædetransportøren 80's bane. Ved denne station føres bægrene 86 intermitterende ind på en lede- og understøtningsplade 97, som er fastboltet til maskinrammen. Lede- og understøtningspladen 97 har en bundflange 97a, som er fastgjort til maskinrammen, en aflang, opret-35 stående del 97d med en længde, der er tilnærmelsesvis lige så lang som den tredie side af kæden 81's bevægelsesbane mellem kædehjulene 83 og 84, en slids 97c, som forløber i den fulde længde af den opretstående del, og som udmunder ved dennes overside, samt en aflang plade 97d, som rager vandret ud fra den opretstående del 97b, og hvori der findes 147678 9 et antal med indbyrdes ens afstand anbragte åbninger 97e. Slidsen 97c er specielt udformet til optagelse af kæden 81, således som det tydeligt fremgår af fig. 6 og 7, og leder således bægrene 86 ad en nøjagtig retlinet bane langs denne side af den trekantede bevægelsesbane på 5 tilnærmelsesvis samme måde, som tilfældet er langs ledeskinnen 95 ved banens første side. Med kæden styret pi denne måde i slidsen 97c glider bægerholderne 87 langs oversiden af pladen 97d og standses nøjagtig på linie med åbningerne 97e, hver gang kæden 81's fremføringsbevægelse standses. Af fig. 1 og 6 vil det ses, at der til et bestemt 10 tidspunkt, pi pladen 97d findes seks bægre 86, som hver bærer en skive D. Disse seks skiver er nu parat til at blive fjernet fra bægrene ved hjælp af den næste operation, som nu vil blive beskrevet.

Som det tydeligt fremgår af fig. 6 og 7 ligger pladen 97d direkte over et antal værktøjer i form af kerner til støbeforme, i dette tilfælde 15 seks dorne 98, som udgør standardelementer til en sammenføjningsmaskine i form af en tubefremstillingsmaskine (ikke vist), som arbejder med høj hastighed, og som støber et hovedstykke af termoplastisk materiale på et forud formet tubelegeme. Et eksempel på denne form for støbe-maskine er beskrevet i beskrivelsen til det amerikanske patent nr.

20 3.101.850, incluslve virkemåden og konstruktionen af formkerner i form af dorne 98. For at tillade deres liniestilling under pladen 97d med det rigtige interval er dornene 98 monteret på en passende glidemekanisme 99, som bevæger sig frem og tilbage afstemt efter bevægelsen af kædetransportøren 80 og mellem en udskudt stilling, som er vist i fig. 6, og 25 en tilbagetrukket stilling svarende til støbemaskinens drejningsbane.

Hver gang seks bægre 86 med skiver D befinder sig på plads på pladen 97d, er dornene 98 blevet skudt ind på plads under pladen på linie med bægrene og er parat til at modtage skiverne, en på hver dorn.

Til tilvejebringelse af denne overføring er en indsætningsenhed 100 30 anbragt med lodret op- og nedadgående organer, som virker over pladen 97d. Denne enhed omfatter en overbygning med en ramme 101, som er fastgjort til den øverste ende af en hul søjle 102, som ved sin nederste ende er fastgjort til en krave 103, som udgør en del af maskin-rammen. Gennem søjlen 102 forløber der et par op- og nedad bevægelige 35 stænger 104 og 105, som bevæges uafhængigt af hinanden ved hjælp af en ikke vist, passende mekanisme, som drives af hovedmaskinens drivmekanisme, som befinder sig under kædetransportøren 80. Den lange stang 104 er ved sin øverste ende forbundet med en vippearm 106, nemlig ved hjælp af en ved dennes midte anbragt svingtap 107, og ar- 147678 10 men er svingeligt forbundet ved hjælp af en tap 108 ved en af sine ender ti! rammen 101. Den korte stang 105 er ved sin øverste ende forbundet med den ene ende af en vippearm 109 ved hjælp af en tap 110, og denne arm 109 rager ud gennem en slids 102a i søjlen 102 og er 5 svingeligt forbundet med rammen 101 ved hjælp af en tap 111.

Den i forhold til tappen 108 modsatte ende af armen 106 er gaffelformet som vist i fig. 7, og enderne af de to gaffelgrene 106a og 106b er ved hjælp af led. 112 svingeligt forbundet med en øverste tværstang 113, som bidrager til betjening af organer, til ved denne del af bæg-10 rene 86‘s bane at fjerne skiverne D fra bægrene 86 og overføre skiverne til dornene 98. Disse organer udgøres af en afstrygnings- og indsætningsmekanisme 120. Også den ende af den nederste vippearm 109, som vender bort fra dennes forbindelse til stangen 105, har to gaffelarme 109a og 109b, fig. 7, som ved hjælp af ied 114 er forbundet 15 med en afstrygervogn 115, der også bidrager til betjening af mekanismen 120.

Afstrygnings- og indsætningsmekanismen 120 omfatter seks på linie anbragte stempelenheder 121, som er forskydeligt båret ved hjælp af og som kan bevæge sig op og ned i åbninger, som er anbragt lodret over 20 hinanden i vandret forløbende understøtningsorganer 101a og 101b, der er udformet som dele af over konstruktionens ramme 101. Stempelenhederne 121 og afstrygervognen 115 udgør tilsammen hovedelementerne af afstrygnings- og indsætningsmekanismen 120.

Afstrygningsvognen 115 omfatter en øverste tværdel 116 og en ne-25 derste tværdel 117, som er stift indbyrdes forbundet ved hjælp af et antal med indbyrdes afstand anbragte stolper 118. Vognen er båret på gaffelarmene 109a og 109b ved hjælp af leddene 114, som er svingeligt forbundet med den nederste tværdel 117. Et par hule ledesøjler 119 forbinder også de to tværdele i nærheden af disses ender og optager et 30 par ledestænger 122, som rager nedefter fra bæreorganet 101b på over konstruktionens ramme 101 for at sikre nøjagtig liniestilling af afstrygermekanismen i forhold til de derunder værende bægre 86, når disse indtager deres stilling på pladen 97d. Den øverste tværdel 116 har seks åbninger 116a med overstørrelse, hvorigennem stempelenheder-35 ne 121 passerer frit, og den nederste tværdel 117 har seks tilsvarende åbninger 117a lodret under åbningerne 116a i den øverste tværdel, og hvori der er fastgjort bægerudløsningsorganer i form af seks næseformede knaster 123, som indgriber med og udvider bægrene 86 i ,lned"-stil-lingen af afstrygervognen 115, således som det nærmere vil blive beskre- 147678 11 vet i det følgende. Det vil forstås, at svingningen af vippearmen 109 svarende til den op- og nedadgående bevægelse af stangen 105, tjener til at løfte og sænke vognen 115 og knasterne 123 mellem nop"-stiIlmgen (fig. 7 og 8) og "ned"-stillingen (fig. 9 og 10).

5 Hver stempelenhed 121 omfatter en lang stang 125, som på forsky delig måde ved sin øverste ende går gennem en åbning i det øverste understøtningsorgan 101a, og som ved sin nederste ende går gennem en åbning i det nederste understøtningsorgan 101b. Hver stang 125 går også gennem en åbning i den øverste tværstang 113 og er eftergiveligt 10 fastgjort dertil ved hjælp af en låsemøtrik 126, som er skruet på stangen over tværstangen, samt en fjeder 127, som hviler mod en krave 128 på stangen under tværstangen. Den øverste ende af fjederen 127 er understøttet i en lav reces 113a, som er udsparet på undersiden af tværstangen 113. På denne måde vil en vipning af vippearmen 106 ved 15 bevægelse af stangen 104 bevæge tværstangen 113 med de dertil forbundne stænger 125 mellem "op"-stillingen, fig. 7 og 8, og "ned"-stil- lingen, fig. 10, i samvirkning med den op- og nedadgående bevægelse af afstrygervognen 115. Forskydningen af vippearmen 106 er større end af vippearmen 109, og følgelig vil den nedadgående bevægelse af stæn-20 gerne 125 overskride den nedadgående bevægelse af knasterne 123, således som det tydeligt ses ved at sammenligne fig. 9 og 10.

Den nederste ende af hver stang 125 bærer en indsætningsmekanisme 130 bestående af en fatning 131, som er fastgjort til den nederste ende af et isolerende skaft 132, som på sin side ved hjælp af en tap er 25 fastgjort til et tilpasningsstykke 133, som er indskruet i et gevindhul i enden af stangen 125. En krave 134 med en skrue 135, som går gennem akslen 125's væg, forhindrer tilpasningsstykket 133 i at gå løst. Skaftet 132 indeholder en hul kerne 132a af elektrisk isolerende materiale, som er omgivet af en udvendig forstærkningskappe 132b. Fatningen 131 er 30 fremstillet af elektrisk ledende materiale og er elektrisk forbundet med en kontaktring 132c i nærheden af toppen af skaftet 132 ved hjælp af en trådforbindelse 132d, som strækker sig gennem en rille 132e på siden af kernen 132a, jfr. fig. 8. Denne konstruktion tilvejebringer et elektrisk kredsløb, som er i stand til at aftaste en fejlfunktion, således som 35 det vil blive forklaret i den efterfølgende beskrivelse af skiveafstrygnings- og indsætningsoperationer, som er illustreret i fig. 8-10.

Inde i skaftet 132 og tilpasningsstykket 133 er der forskydeligt anbragt en tap 136, til hvis nederste ende der er fastgjort en spids 137 af elastisk materiale i lighed med stempelspidsen 49 på revolverhovedet 147678 12 31. Spidsen 137 har en breddeforøget øverste del 137a, som glider i en cylindrisk boring 132f i den nederste halvdel af skaftet 132. Den øverste ende af tappen 136 bærer en hætte 138, som virker opefter mod kraften fra en fjeder 139, som er anbragt i den udborede ende af 5 stangen 125 ovenover tifpasningsstykket 133's skrueforbindelse. Fatningerne 131 og tappene 136 danner op- og nedad bevægelige skive-afstrygningsorganer, således som det vil blive forklaret senere.

Virkemåden af denne del af apparatet er som nævnt illustreret i fig. 8 og 9, hvoraf det vil ses, at knasterne 123 på vognen 115 og 10 indsætningsmekanismerne 130 bevæger sig nedefter i det væsentlige som en enhed fra deres "op"-stilling i fig. 8, hvor fatningerne 131 normalt hviler inde i knasterne 123 til en mellemliggende ,lned,l-stilling, som er vist i fig. 9. Ved dette punkt, som er grænsen for den nedadgående bevægelse af knasterne 123, er den koniske næse pi hver knast 123 15 trådt ind i og har berørt den indefter og nedefter indsnævrende knastindgrebsflade 88c i bægersegmenterne 88 og har presset disse radialt udefter i en grad, som er tilstrækkelig til at frigive skiven D fra dennes indgreb med bægerets læbe 88d, på hvilken skiven D hviler løst under bevægelsen fra revolverhovedet 30. Pladen 97d understøtter 20 bægrene 86 mod knasterne 131's nedadgående kraft. Samtidig er tapspidsen 137 trådt ind i og -har med friktion grebet mod indersiden af skivedelen Dg, og fatningen 131 har fået let berøring med oversiden af den koniske skivedel D^. Kraften fra fjederen 139 over tappen 136 er tilstrækkelig til at overvinde den lille modstand, som virker på den 25 elastiske spids 137 under dennes indtrædning i den hule skivedel Dg.

Det vil ses, at de indadvendende endeflader af fatningen 131 og af kernen 132a har en kontur, som svarer til oversiderne af skiven D.

Det skal understreges, at tidsafstemningen af de uafhængige bevægelser af knasterne 123 og indsætningsmekanismerne 130 er vigtig 30 og skal tilpasses nøjagtig for at sikre, at skiverne D ikke udløses for tidligt fra bægrene 86, nemlig ikke før end tapspidserne 137 har opnået indgreb med skivedelene Dg og derved forhindrer skiverne i at falde frit ned gennem de udvidede bægre. De samvirkende knastflader på knasterne 123 og bægersegmenterne 88 er formgivet på en sådan måde i 35 forhold til det nedadgående slag af indsætningsmekanismen 130, at den fulde åbning af segmenterne 88 forsinkes netop længe nok til at gøre det muligt for spidsen 137 at træde ind i og sikkert indgribe med skivedelen Dg. Dette forhold kan naturligvis let indstilles ved passende indstillinger hvad angår anbringelsen af låsemøtrikkerne 126. Endvidere 147678 13 kan bevægelserne af vippearmen 106 og 109 indstilles for at lette indstillingen af de rigtige grænser for de særskilte bevægelser.

Virkemåden af indsætningsmekanismen 130 er vist i fig. 10, hvoraf det vil ses, at skiven D nu er sikkert fastholdt af fatningen 131 og den 5 elastiske spids 137, og nu fortsætter ned gennem det stadigt udvidede bæger 86 og ned på den øverste ende af dornen 98. Den øverste ende af dornen har som vist en brystdel 98a og en opretstående halsdel 98b, som ender i en smallere spids 98c. Denne udformning svarer til in-derformen af skiven D, og dornens øverste ende træder følgelig let ind 10 i skiven nedefra, idet skiven presses nedefter på dornen. Under denne sluttelige nedadgående bevægelse rammer spidsen 137 dornens spids 98c og standses derved, fordi fjederen 139 trykkes sammen, når berøringen fremkommer, medens fatningen 131 fortsætter nedefter til afstrygning af skiven fra spidsen 137 og til fastpresning af skiven mod dornens bryst 15 98a. Indsætningsmekanismen 130 trækkes derefter tilbage gennem bæge ret 86, som stadig holdes i udvidet tilstand ved hjælp af knasten 123 og vender derefter tilbage sammen med knasten 123 til den i fig. 8 viste "opM-stilling. Dornene 98 med de derpå anbragte skiver D føres samtidig bort fra deres stilling under pladen 97d og over til deres arbejds-20 stilling i støbemaskinen. Derefter gentages cyklussen, d.v.s. at de seks efterfølgende bægre 86 med skiver D på kæden 81 fremføres trinvis til deres stillinger på pladen 97d, og en række bestående af seks dorne 98 indføres påny på plads under bægrene og afstrygnings- og indsætningsmekanismen 120 bevæger sig nedefter til frigivelse af ski-25 verne D fra bægrene og anbringelse af skiverne på dornene. Dette indebærer, at dornudskiftningen og skiveafstrygnings- og indsætningsoperationerne sker en gang for hver tre trinbevægelser af kædetransportøren 80. En anden cyklus er naturligvis mulig, afhængigt af antallet af de dorne, som anvendes i støbemaskinen.

30 I tilfælde af fejlf un ktionering, som resulterer i, at en skive D

mangler at blive anbragt på en eller flere af dornene 98, vil den elektrisk ledende fatning 131 få berøring med metaldornen 98 og derved slutte et kredsløb gennem ledningen 132d og kontaktringen 132c, som i "ned"-stillingen får berøring med en afbryder 140 af fjedertypen, som 35 er fastgjort ved hjælp af en isolerende holder på den øverste tværbom 116 i nærheden af hver indsætningsmekanisme 130. Derved sendes der et signal til støbemaskinen, som aktiverer passende kontrolorganer, ved hjælp af hvilke den dorn, som mangler en skive D, forbigås ved hovedstykkets støbeoperation.

147678 14

Det vil ses, at anslagskraften af indsætningsmekanismen 130 først ved begyndende berøring med skiven D i bægeret 86, fig. 9, og derefter piny når skiven er bragt til hvile på dornbrystet 98a, fig. 10, afbødes lidt ved hjælp af fjederen 127, over hvilken vippearmen 106's 5 nedadgående kraft overføres. Dette formindsker sliddet på de hinanden berørende flader af de pågældende komponenter i disse mekanismer, og sikrer også mod tilfældig beskadigelse af skiverne D under afstryg-nings- og indsætningsbevægelserne, som er illustreret i fig. 9 og 10.

Endvidere er knasterne 123 og bægersegmenterne 88 fremstillet af 10 et passende varigt, men elastisk materiale (f.eks. som det der kendes under varebetegnelsen "Nylatron"®) for at formindske disse deles anslagsstød og slid. Hensigtsmæssigt består stempelspidserne 49 til revolverhovedet 30 og tapspidserne 137 i indsætningsmekanismerne 130 af det samme elastiske slidmodstandsdygtige materiale. Bægersegmenterne 88 15 kan let fjernes fra den tilhørende bægerholder for udskiftning eller for overgang til en anden størrelse, og ligeledes kan knasterne 123 let fjernes fra deres bægeråbninger i den nederste tværbom 117 ved at fjerne fjederlåseringe 141, som holder knasterne på plads.

Claims (2)

147678 Patentkrav .

1. Apparat til fremføring af emner med ordnet gruppering og anbringelse af emnegruppen i en sammenføjningsstation, hvilket apparat 5 omfatter fødeorganer (10) til modtagelse af en forsyning af emner (D) og fremføring af disse i rækkefølge til en stationær position for overføring, og organer (30) til overføring af de enkelte emner (D) fra fødeorganerne (10) til en intermitterende bevæget transportenhed (80) med en endeløs bane, som har et antal med indbyrdes afstand anbragte 10 bægre (86) til optagelse af de enkelte emner (D), og hvor den intermitterende transportenhed (80) er indrettet til at drives på tidsafstemt måde i forhold til overføringsorganerne (30) til anbringelse af emnerne (D) i rækkefølge i bægrene (86) langs en dei af transportenhedens bane under en stopperiode og til anbringelse af en. gruppe af emnerne (D) 15 langs en længere fremme beliggende del af transportenhedens (80) bevægelsesbane til fjernelse af gruppen af emner (D) fra de stillestående bægre (86) og anbringelse af emnerne på dér ventende sammenføjningsværktøjer (98) til en sammenføjningsmaskine, kendetegnet ved, at der til hvert bæger (86) hører et antal segmenter (88; fig. 11 20 og 12), som normalt holdes sammentrukket i en stilling (fig. 8), i hvilken de danner en understøtning (88d) til et emne (D), og som er forsynet med opadvendende knastindgrebsflader (88c), og at organerne (120) til fjernelse af emnerne (D) og anbringelse af disse på værktøjerne (98) omfatter et antal op- og nedad bevægelige bægerudløsningsorga-25 ner (123) og et tilsvarende antal op- og nedad bevægelige emneafstryg-ningsorganer (131, 136), hvilke bægerudløsnings- og emneafstrygnings-organer er monteret på linie over den længere fremme beliggende del af bevægelsesbanen på den intermitterende transportenhed (80) og over stillingen af de standsede bægre (86) og sammenføjningsværktøjet (98), 30 hvilke bægerudløsningsorganer hvert omfatter en knast (123), der er således udformet, at den kan indgribe med og udvide et bægers (86) segmenter (88) i en sænket stilling af knasten (123) på en sådan måde, at det vil bevirke udløsning af et i det pågældende bæger (86) anbragt emne (D), hvorhos emneafstrygningsorganerne hvert omfatter en fatning 35 (131), som kan indgribe med et emne (D) og en i forhold til fatningen (131) eftergivende lejret tap (136) til friktionsmæssigt indgreb med emnet (D) og fastholdelse af dette mod tyngdekraftens virkning i en sænket stilling af tappen (136), i hvilken den tilsvarende knast (123) endnu ikke har udvidet det pågældende bæger (86), hvilken tap er