DK145972B - Fremgangsmaade til fremstilling af amorfe,faeldede kiselsyrepigmenter med hoej slibeevne og hoej rensevirkning ved anvendelse i tandplejemidler - Google Patents

Description

(19) DANMARK (^)

É| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT fl'> 1^5972B

DIREKTORATET FOR

PATENT- 06 VAREMÆRKEVÆSENET _ (21) Ansøgning nr. 5123/74 (51) IntCI* C 01 B 33/193 (22) Indleveringsdag 27· s ep. 1974 C 09 C 1/30 (24) Løbedag 27. sep. 197^ A 61 ^ 7/16 (41) Aim. tilgængelig 4. apr. 1975 (44) Fremlagt 2. maj 1983 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 3· okt. 1973* 403129* US

(71) Ansøger J.M. HUBER CORPORATION, Locust, US.

(72) Opfinder Satish Kumar Was on, US.

(74) Fuldmægtig Firmaet Chas. Hude.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af amorfe, fældede kiselsyre= pigmenter med høj slibeevne og høj rensevirkning ved anvendel= se i tandplejemidler.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af amorfe, fældede kiselsyrepigmenter med høj slibeevne og høj rensevirkning ved anvendelse i tandplejemidler ved syrning af en vandig opløsning af et alkalimetalsilikat, der eventuelt kan være forpolymeriseret med en elektrolyt, med en vandig opløs-ft ^ ning af en syre, ved hvilken den sure opløsning og opløsningen af -- alkalimetalsilikat sættes samtidig til et vandigt reåktionsmedium ^ indeholdende en elektrolyt, og det udfældede pigment udvindes af i det vandige reaktionsmedium.

έ Som bekendt kan fældede kiselsyrepigmenter fremstilles ved syrning ^ af en vandig silikatopløsning med en syre såsom svovlsyre, saltsyre 2 145972 o.s.v. Eksempler på den kendte teknik, der indebærer syrning af en silikatopløsning til fremstilling af kiselsyrepigmenter, er beskrevet i de amerikanske patenter nr. 3.110.606 og 3.582.379. Det er kendt, at karakteren og egenskaberne af de ovenfor nævnte produkter, der også i den foreliggende beskrivelse omtales som si-liciumdioksyder, afhænger af de særligt anvendte reaktionsbetingelser som f. ekso pH-værdien ved fældningen, reaktionstemperaturen o.s.v. Til trods herfor er de kendte pigmenter karakteristiske ved at have følgende egenskaber: Høj struktur, højt fugtighedsindhold af den våde kage, høj olieadsorption, lavt dalslid, højt overfladeareal og lav pakningsrumvægt. Derfor har pigmenterne været anvendt i vidt omfang som armeringspigmenter i gummi til fremstilling af papir, som fugtighedskonditioneringsmidler og lignende.

Det høje fugtighedsindhold i den våde kage er imidlertid ufordelagtigt, fordi tørrings- og filtreringshastighederne forøger de samlede udgifter til slutproduktet. Ved den sædvanlige fremstilling af kiselsyrepigmenter (som ovenfor defineret) er fugtighedsindhol-det af den våde kage af produktet (efter filtrering af den fældede reaktionsmasse) f„ eks. ca. 82^. Dette betyder, at der kun kan udvindes 18 dele tørt pigment af 100 dele våd kage.

Den lave slibeevne af de kendte siliciumdioksyder og silikatpigmenter gør dem endvidere uegnede til mange formål. F. eks. er det velkendt, at sædvanlige syntetiske fældede siliciumdioksyder er uegnede som polerende og slibende midler i tandpastaer. Se tysk patent nr. 974.958, fransk patent nr. 1.130*627, britisk patent nr.

995*351» svejtsisk patent nr. 280.671 og U.S.patent nr. 3.250.680.

U.S. patent nr. 3.558.230 beskriver specielt, at amorfe silicium= dioksyder såsom fældede siliciumdioksyder, pyrogene siliciumdioksy= der og aerogeler er uegnede til tandpastabrug på grund af deres oprindelige lille partikelstørrelse og på grund af den lethed, hvormed de nedbrydes til små partikelstørrelser, som resulterer i dårlig renseevne.

En primær funktion af slibende eller polerende midler i tandpastaer 3 145972 er at fjerne misfarvninger, madrester og tandsten fra tandoverfladen. Ideelt skal polermidlet give maksimal rensevirkning ved acceptable slibningsgrader og må være foreneligt i mængder fra ca.

15% op til 50% med de andre bestanddele af tandpastaer. Eksempler på kendte polermidler indbefatter aluminiumoksyder, termohærdende harpikser (f.eks. melamin-formaldehydharpikser), zirkonsilikater og forskellige fosfater eller forbindelser såsom β-trikalciumorto-fosfat. Særlige eksempler på fosfatpolermidler er beskrevet i de amerikanske patenter nr. 3.169.096, 3.359.170 og 3.442.604.

Fra beskrivelsen til tysk patent nr. 966.995 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af en findelt, ikke gelatinøs kiselsyre, der er særligt egnet til fyldstof i naturlig og syntetisk kautsjuk og andre elastomere. Kiselsyren fremstilles af en silikatopløsning og en sur opløsning, som sættes til en opløsning af elektrolyt på en sådan måde, at koncentrationen af elektrolytten i forhold til den samlede reaktionsblanding altid forbliver i hovedsagen konstant, så længe omdannelsesprocessen varer.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse adskiller sig herfra ved, at pH-værdien indstilles, hvorimod elektrolytkoncentrationen er den variable, som reguleres ifølge det tyske patent.

Ifølge den foreliggende opfindelse indstilles pH-værdien også før tilsætningen af syren og silikatet, hvorimod ifølge det tyske patent elektrolytkoncentrationen kun holdes konstant under omdannelsesprocessen. Det tyske patent siger intet om at regulere hverken elektrolytkoncentration eller pH-værdi før tilsætningen af syren og silikatopløsningen. Ved fremgangsmåden ifølge det tyske patent fås et produkt, der er egnet som fyldstof i elastomere, hvorimod der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fås et produkt, der er egnet som slibende og polerende middel i tandplejemidler.

Fra beskrivelsen til tysk patent nr. 2.020.887 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af en kiselsyre, der er særligt egnet som fyldstof i elastomere. Kiselsyren fremstilles ved, at en vandglasopløsning og en mineralsyre hver for sig sættes til en alkalisk opløsning indeholdende fra 0,13 til 0,99 vægt% af en indifferent elektrolyt i forhold til mængden af reaktionsblanding efter endt tilsætning. pH-værdien af elektrolytopløsningen indstilles under udfældningen til et niveau på 7-10.

4 145972

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse adskiller sig fra denne kendte fremgangsmåde ved, at elektrolytkoncentrationen er fra 3-15 vægt%. Ifølge opfindelsen indstilles pH-værdien også før tilsætningen af syren og silikatet, hvorimod ifølge det tyske patent pH-værdien kun indstilles under udfældningen. Disse forskelle mellem de to fremgangsmåder medfører, at der fås forskellige produkter. Produktet ifølge det tyske patent er egnet som fyldstof til elastomere, hvorimod produktet, der fås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er egnet som slibende og polerende middel i tandplej emidler.

Fra dansk patentansøgning nr. 4632/73 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af amorfe, udfældede kiselsyrepigmenter med lavt fug-tighedsindhold i den våde kage forud for tørring af denne, ved syrning af en vandig opløsning af et alkalimetalsilikat med en vandig opløsning af en syre, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved syrning indtil det punkt, hvor udfældningen netop begynder, fortsættelse af tilsætningen af syre til silikatet uden afbrydelse af reaktionen under samtidig tilsætning af en alkalimetalsilikatopløs-ning, fortsættelse af tilsætningen af syre og silikat på en sådan måde, at der opretholdes en i hovedsagen konstant pH-værdi af reaktionsmassen,indtil udfældningen af pigmentet er fuldendt, nedsæt^ telse af pH med syre, hvorefter det udfældede pigment adskilles fra den vandige reaktionsmasse og tørres og sønderdeles. Herved fås pigmenter, der udmærker sig ved forøgede tørrings- og filtreringshastigheder samt større pakningsrumvægte og bedre håndteringsegenskaber.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse adskiller sig herfra ved, at elektrolyten findes i en bestemt mængde i reaktionsmediet, og at pH-værdien af det vandige medium før den samtidige tilsætning af syren og silikatet indstilles til en forudbestemt værdi lig med den, ved hvilken pigmentet skal udfældes.

Herved fås pigmenter med høj slibeevne og høj rensevirkning ved anvendelse i tandplej emidler.

.Endelig kendes fra dansk patentansøgning nr. 4861/73 en fremgangsmåde til fremstilling af amorft udfældede kiselsyrepigmenter, som er ejendommelig ved, at man bringer en vandig opløsning af et alkali- —— - - -- __ _ j* 5 145972 metalsilikat i kontakt med et alkali- eller jordalkalimetal eller et salt deraf til forpolymerisation af silikatopløsningen, hvorefter en del af den forpolymeriserede silikatopløsning sættes til en reaktionsbeholder under omrøring/ idet man syrner silikatopløsningen i reaktionsbeholderen med en om ønsket in situ dannet vandig opløsning af en syre samtidig med, at der tilsættes en del af den resterende silikatopløsning, idet tilsætningen af syren og silikatopløsningen til reaktionsbeholderen fortsættes på en sådan måde, at der opretholdes en konstant pH-værdi i reaktionsmassen, indtil pigmentudfældningen er fuldstændig, hvorefter det udfældede pigment skilles fra, tørres og sønderdeles.

I modsætning hertil bliver ifølge den foreliggende opfindelse det vandige modtagende medium, d.v.s. vand, først fyldt i reaktoren. Elektrolyten sættes så til vandet, og pH-værdien af mediet og vand og elektrolyt indstilles således, at den er den samme, ved hvilken udfældningen af pigmentet skal udføres. Produktet, der fås ifølge ans.nr. 4861/73,har høj slibeevne og kan med fordel anvendes i tandplejemidler, men det har uventet vist sig, at produkter fremstillet ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse har kendeligt forbedret renseevne, idet denne er den samme som eller lig med renseevnen af de i tandpastaer som poleremiddel anvendte fosfater af høj kvalitet. Når produkterne anvendes i tandpastaer, har de desuden en fluoridforenelighed, som er bedre end, og som ikke har ulemperne ved de kendte fosfater såsom kal= ciumpyrofosfat.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen resulterer i siliciumdioksyder med lavere fugtighedsindhold i den våde kage, lavere struktur, lavere olieabsorption, højere pakningsrumvægt og højere dalslid end de sædvanlige produkter. Desuden er rensevirkningen af de fremstillede produkter anvendt i tandpasta meget høj og lig med de kendte fosfater. Fremgangsmåden resulterer også i silicium= dioksyder med bedre tørre- og filtreringshastigheder og derfor lavere fremstillingsomkostninger end fældede siliciumdioksyder fremstillet på sædvanlig måde.

145972 6

Produktet, der fås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, har en enestående kombination af fysiske og kemiske egenskaber, herunder høj slibeevne og renseevne ækvivalent med renseevnen af kendt fosfat eller andre rensende eller polerende midler. Dette var uventet og delvis et udtryk for den idé eller opdagelse, som opfindelsen er baseret på.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at elek-trolyten findes i reaktionsmediet i en mængde på fra 3 til 15 vægt% på basis af vægten af reaktionsmediet, at pH-værdien af det vandige medium før den samtidige tilsætning af syren og silikatet indstilles til en forudbestemt værdi på fra 8 til 10,4 og lig med den, ved hvilken pigmentet skal udfældes, hvorhos tilsætningen af syren og silikatet til reaktionsmediet fortsættes på en sådan måde, at der opretholdes en konstant pH-værdi, indtil udfældningen af pigmentet er fuldendt, hvorefter pH-værdien nedsættes, og reaktionsblandingen henstilles ved forhøjet temperatur, før pigmentet isoleres.

Den foreliggende opfindelse angår således fremstilling af findelte, fældede siliciumdioksyder, som på grund af deres hidtil ukendte og særlige egenskaber kan anvendes som polermiddel i tandpastaer. Opfindelsen er baseret på den opdagelse, at højslibende fældede silicium= dioksyder, der har bedre fluoridforenelighed og renseegenskaber ækvivalente med de førnævnte fosfater, kan fremstilles ved samtidig indføring af en syre og et alkalimetalsilikat i et vandigt reaktionsmedium, som indeholder en elektrolyt, såsom natriumsulfat, og derefter bevirke udfældningen af det.findelte pigment ved konstant pH-værdi. Betydningsfulde procesvariable indbefatter molforholdet SiC^/^fø^O af alkalimetalsilikatet og den oprindelige pH-værdi af reaktionsmediet. Med hensyn til sidstnævnte må pH-værdien af det vandige reaktionsmedium indstilles før indstillingen af syren og silikatet, således at den er den samme eller lig med den pH-værdi, ved hvilken udfældningen af pigmentet udføres. Som det beskrives nærmere i det følgende, er det salt eller den elektrolyt,der anvendes eller sættes til reaktionsmediet fra begyndelsen, fortrinsvis et metalsalt af den syre, der anvendes til syrning. Hvis der f. eks. anvendes svovlsyre, vil elektrolytten omfatte et metalsul= 7 145972 fat: såsom natriumsulfat0 Foretrukne elektrolytter omfatter natrium—f lithium-, kalium- og ammoniumsulfat, når syren er svovlsyre. Hvis natriumsilikat syrnes med svovlsyre, vil natriumsulfat være den foretrukne elektrolyt.

Som det vil ses af ovenstående, indbefatter udgangsmaterialerne en elektrolyt, et alkalimetalsilikat og en syre. Som anvendt i den foreliggende beskrivelse indbefatter udtrykket alkalimetalsilikat alle de almindelige former af alkalisilikater, f. eks. metasilika-ter, disilikater og lignende. Vandopløselige kaliumsilikater og natritfinsilikater er særligt fordelagtige. På grund af deres billighed foretrækkes natriumsilikater. Natriumsilikater er effektive i enhver sammensætning, hvori molforholdet mellem SiOg og Na20 er fra ca. 1,0 til 4. Industrielt tilgængelige natriumsilikatopløs-ninger er mere eller mindre polymeriserede afhængende af deres forhold mellem siliciumdioksyd og natriumoksyd (SiOg/NagO). F. eks. er det kendt, at natriummetasilikatopløsning (molforhold l) er af overvejende monomer karakter, medens vandglas (molforhold 3;3) er af både monomer og polymer karakter. Når molforholdet i natrium= silikat mellem siliciumdioksyd og natriumoksyd vokser, vokser også forholdet mellem polymer og monomer i dets silikatanioner. Natrium= silikater med et molforhold Si02/Na20 fra 1 til 4 kan anvendes, men særligt fordelagtige resultater opnås, hvis forholdet SiOg/NagO er i intervallet fra ca. 2,0 til 3,3, fortrinsvis fra ca. 2,0 til 2,8 .

Selv om de industrielt tilgængelige silikatopløsninger kan være mere eller mindre polymeriserede afhængende af deres forhold mellem siliciumdioksyd og natriumoksyd, har det vist sig, at særligt fordelagtige og foretrukne resultater opnås, hvis en elektrolyt såsom et'··'sulfat sættes til silikatopløsningen før dens samtidige indføring med syren i det modtagende reaktionsmedium af vand og elektro lyt. Silikatopløsningen selv kan med andre ord være forpolymeri-seret som beskrevet i den danske patentansøgning nr. 4861/73.

Syrningsmidlet eller syren er fortrinsvis en stærk mineralsyre såsom svovlsyre, salpetersyre og saltsyre, men det vil forstås, at andre syrer, herunder organiske syrer som f. eks. eddikesyre, myresyre 8 145972 eller kulsyre og salte af kulsyre såsom ammoniumkarbonat kan anven des. Som nævntskal syrningsmidlet og silikatet fortrinsvis tilsættes som fortyndede opløsninger deraf. Foretrukne resultater opnås, hvis den sure opløsning er fra ca. 10 til 25 vægt% syre beregnet på den samlede vægt af opløsningen. Særligt fordelagtige og derfor foretrukne resultater opnås, hvis koncentrationen af silikatopløsningen er af størrelsesordenen fra ca. 0,12 kg til ca. 0,3 kg/liter.

Udtrykket elektrolyt refererer som bekendt til ioniske eller mole-kulære stoffer, som, når de er i opløsning, nedbrydes eller dissocierer og danner ioner eller ladede partikler. Som anvendt i den foreliggende beskrivelse (og refererende til elektrolytten, der sættes til vandet før indføringen af syraiog silikatopløsningen) skal udtrykket elektrolyt forstås som havende sin almindelige betydning.

Ved den praktiske udførelse af opfindelsen skal elektrolytten dog være forenelig med syren og silikatet. Hvis der således anvendes natriumsilikat og svovlsyre, vil den foretrukne elektrolyt være natriumsulfat. Hvis der anvendes saltsyre som syren (igen under anvendelse af natriumsilikat), vil elektrolytten være natriumklorid.

Hvis kombinationen af silikat og syre er kaliumsilikat og svovlsyre, vil den foretrukne elektrolyt være kaliumsulfat o.s.v. Andre eksempler på elektrolytter indbefatter natriumnitrat, natriumacetat og lignende. Det skal dog bemærkes, at elektrolytten ikke må være et salt, som kan give et vanduopløseligt biprodukt med det udfældende pigment. Et eksempel herpå er kalciumsulfat. Et kalcium= sulfat kan således ikke anvendes sammen med svovlsyre. Mængden af den anvendte elektrolyt skal være i intervallet fra 3 til 15 vægt% beregnet på vægten af vand (det modtagende medium), som oprindeligt sættes til reaktionen. I almindelighed er den temperatur, der anvendes til udfældningen af pigmentet ifølge opfindelsen, ikke af afgørende betydning, og den er den samme som i de ovenfor diskuterede kendte fremgangsmåder. I en foretrukken udførelsesform opvarmes det modtagende medium indeholdende elektrolytten til en temperatur i intervallet fra 38 til 93°C før indføringen af silikatet og syren.

Som det let vil forstås af fagfolk, kræves der intet særligt udstyr til fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Reaktoren skal være ud- 9 145972 styret med opvarmningsorganer, f. eks. en dampkappe, for at holde den ønskede reaktionstemperatur og skal have tilstrækkelige omrøringsorganer til at frembringe en stærk tilbagestrømning på hovedmassen af væsken og derved undgå zoner med høj koncentration af de indkommende reaktionsdeltagere«, Det er ønskeligt at bringe reaktionsdeltagerne sammen til frembringelse af en øjeblikkelig reaktion af alt materiale, som tilføres, i videst muligt omfang, da dette fremmer ensartetheden af de fremkomne produkter. Der kan også være lagerbeholdere (til reaktionsdeltagerne) forbundne med reaktionsbeholderen gennem ledninger udstyret med strømningsregulerende organer. Reaktionsbeholderen kan være udstyret med en udgangsledning, som fører til et filter, der kan være af sædvanlig konstruktion. Efter udfældning bliver den filtrerede masse vasket og tørret. Disse trin kan også udføres i sædvanlige anlæg, idet det vil forstås, at disse ikke udgør nogen del af den foreliggende opfindelse.

Hvis pigmenterne fremstillet ifølge opfindelsen anvendes i tandpiejemid-ler,kan tandplejemidlet (hvis det er i form af en pasta) indeholde fugtbindende materialer og bindenidler for at give tandplejemidlet en jævn tekstur og god evne til at strømme. Glycerin, sorbit, majssirup, glukose og lignende kan anvendes som bærere. Eksempler på bindemidler indbefatter tragant, natriumkarboksymetylcellulose og lignende. De ovenstående materialer samt specielle sammensætninger og bestanddele af tandplejemidler er velkendt og er beskrevet i talrige publikationer, f. eks. de amerikanske patenter nr. 2.994.642 og 3.538.230.

Før der beskrives konkrete eksempler, skal det bemærkes, at som anvendt i den foreliggende beskrivelse indbefatter udtrykket "struktur" evnen hos et siliciumdioksydmateriale til at holde vand som våd kage. Når siliciumdioksyder såsom de førnævnte på sædvanlig måde udfældede siliciumdioksyder indeholder en høj procentmængde vand, d.v.s. i nærheden af 75 til 85%, omtales de som siliciumdioksyder med høj struktur. Materialer, der holder mindre end 73% og fortrinsvis i nærheden af fra ca. 50 til 70% vand i deres våde kage, omtales som sili= ciumdioksyder med lav struktur.

Opfindelsen illustreres nærmere af følgende eksempler.

10 145972

Eksempel 1

Ved dette forsøg blev tørt natriumsulfat sat til 38 liter vand i en 760 liter reaktor, således at natriumsulfatkoncentrationen i reaktionsmediet var 10%. pH-værdien af reaktionsmediet blev indstillet på 9,0 ved tilsætning af natriumsilikat. Reaktionsmediet blev så.opvarmet til 66°C. Natriumsilikat med et molforhold mellem SiO£ og Na£0 på 2,5 og en koncentration på 0,24 kg/liter og svovlsyre med en koncentration på 11,4% blev så sat til reaktionsmediet med en hastighed af henholdsvis 756 ml/minut og 453 ml/minut, således at der blev opretholdt en konstant pH-værdi ved udfældningen på 9,0. Den i dette eksempel anvendte natriumsilikatopløsning indeholdt også 7% natriumsulfat, som blev sat til opløsningen før dens indføring i reaktoren. Efter 30 minutter var udfældningen fuldendt. Der blev tilsat overskud af syre, indtil opslæmningen havde en pH-værdi på 5,4. Reaktions opslæmningen blev henstillet ved 77°C i 20 minutter og derpå filtreret, vasket, tørret og formalet på sædvanlig måde. Produktet fremstillet i dette eksempel havde et fugtighedsindhold af den våde kage på 51%, et overfladeareal på 173 m /g, en pakningsrumvægt på 0,57 g/cwr og et dalslid (mg tråd= tab) på 70,2. Det viste sig endvidere, at produktet havde en relativ renseevne (RCS) på 100, hvilket var det samme som det fosfatpolermiddel, der er beskrevet i amerikansk patent nr. 3.359.170, og at det havde bedre fluoridstabilitet.

Eksempel 2

Eksempel 1 blev gentaget med undtagelse af, at reaktionstemperaturen blev holdt på 79°C, og pH-værdien ved udfældningen var 10,0. Henstillingstemperaturen var 93°C. Partiet blev i øvrigt oparbejdet på sædvanlig måde. Egenskaberne af produktet var i hovedsagen de samme som i eksempel 1.

Eksempel 3

Eksempel 1 blev gentaget med undtagelse af, at reaktionstemperaturen blev holdt på 85°C, og partiet blev henstillet ved 93°C. Partiet blev i øvrigt oparbejdet på sædvanlig måde. Egenskaberne af produktet var i hovedsagen de samme som i eksempel 1.

Eksempel 4 11 145972

Ved en række forsøg "blev den almene fremgangsmåde fra eksempel 1-3 gentaget med undtagelse af, at pH-værdien, som blev holdt konstant ved hvert forsøg, blev varieret fra 8,0 til 10,4. Resultaterne var i hovedsagen de samme, bortset fra at det viste sig, at de særlige egenskaber kunne reguleres inden for forudbestemte grænser ved at ændre pH-værdien. I alle tilfælde havde produkterne et lavt fug-tighedsindhold af den våde kage, havde en lav struktur, relativt høj olieabsorption og højere dalslid end en kontrol, hvor sædvanligt udfældet siliciumdioksyd blev fremstillet ved at neutralisere 0,15 kg/liter natriumsilikat (38 liter) med 11,4% svovlsyre. Dalsliddet viste sig at være 2,5 sammenlignet med op til 167,8 (eksempel 3) for produkterne ifølge opfindelsen.

Eksempel 5

Den almene fremgangsmåde fra eksempel 1-4 blev gentaget med undtagelse af, at der blev anvendt salpetersyre, saltsyre, eddikesyre og myresyre i stedet for svovlsyre. Resultaterne var i hovedsagaa de samme som i eksempel 1-4. De tilsvarende salte (f. eks. natrium= nitrat, natriumklorid o.s.v.) blev også anvendt som den elektrolyt, der fra begyndelsen blev fyldt i reaktoren (i stedet for natriumsul= fat).

Eksempel 6

Ved en række forsøg blev den almene fremgangsmåde fra eksempel 1-5 gentaget med undtagelse af, at der blev anvendt vandige silikater med molforhold (Si02/Na20) i intervallet fra 1 til 3 i stedet for 2,5 silikatet fra eksempel 1-5. Resultaterne var generelt de samme som i eksempel 1-5 med undtagelse af, at det viste sig, at anvendelse af alkalimetalsilikater med et molforhold SiOg/NagO i intervallet fra ca. 2,0 til 2,8 resulterede i bedre egenskaber (som ovenfor defineret).

Eksempel 7 12 145972

Fremgangsmåden, i eksempel 1-6 blev gentaget med undtagelse af, at det som elektrolyt i det vandige modtagende medium anvendte salt blev varieret fra 5 til 15 vægt96 (ved tilvækster på 5%)· Resultaterne var i hovedsagen de samme som i ovenstående eksempler.

Eksempel 8

Fremgangsmåden i eksempel 1 blev gentaget med undtagelse af, at natriumsilikatopløsningen ikke indeholdt noget sulfat før indføringen i reaktoren. Det viste sig, at medens dalsliddet var forholdsvis højt sammenlignet med kontrollen (se eksempel 4), var rensevirkningen ca«, 85 (RCS) sammenlignet med 100 for produktet i eksempel 1.

Af ovenstående eksempler er det klart, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen resulterer i siliciumdioksyder med lavere fugtighedsindhold i den våde kage, lavere struktur, lavere olieabsorption, højere pakningsrumvægt og højere dalslid end de sædvanlige produkter.

Desuden (og dette var uventet) viste rensevirkningen af de nye produkter anvendt i tandpasta sig at være meget høj og lig med de kendte fosfater. Rensevirkningen var også ca. 50% højere end i produkter fremstillet i overensstemmelse med dansk patentansøgning' nr. 4861/73. Dalsliddet af sidstnævnte og produkterne ifølge opfindelsen er ens.

Den nye fremgangsmåde fører også til siliciumdioksyder med lavere fremstillingsomkostninger end sædvanlige udfældede silicium= dioksyder. F.eks. er det gennemsnitlige fugtighedsindhold af den vådé kage (eksempel 1-8) af siliciumdioksyder fremstillet ved den nye fremgangsmåde ca. 53% til forskel fra 82% for kendt silicium= dioksyd. Dette betyder, at 47 dele tørt siliciumdioksyd kan ud-. vindes af en 100 dele våd kage. Ved hjælp af den nye fremgangsmåde kan der således fås 29 dele mere tørt siliciumdioksyd eller en forøgelse på (29/18) x 100 eller ca. 160%.

Af ovenstående vil det ses, at den foreliggende opfindelse angiver en bemærkelsesværdig og forenklet fremgangmsåde til fremstilling åf kiselsyrepigmenter med nye og enestående egenskaber.