DK145578B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af klormetyl-17alfa-acetoxy-9alfa-fluor-11beta-hydroxy-16beta-metyl-3-oxoandrosta-1,4-dien-17beta-karboxylat - Google Patents

Description

145578

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af et hidtil ukendt antiinflammatorisk virksomt steroid af androstanrækken, nemlig klormetyl-17o-aqetoxy-9a-fluor-llB-hydroxy-16B-metyl-3-oxoandrosta-l,4-dien-17B-karboxylat med den i indledningen til krav 1 viste formel.

I Britisk patentskrift nr. 1.438.940 samt de danske patentskrifter nr. 132.894 og 133.159 er der beskrevet antiinf lammatoriske steroider med den almene formel 145578 2 0-R4 1 CO 3 R X'-.-OCOR'3 hvor X er et hydrogen-, klor- eller fluoratom; R^ er en 3-hy- droxygruppe, en oxogruppe eller, såfremt X er et kloratom, et 2 β-kloratom; R er et hydrogenatom, en metylengruppe eller en 3 4

a- eller 3-metylgruppe; R er H eller en alkylgruppe; R

bl.a. kan være en fluormetyl-, klormetyl-, brommetyl- eller jodmetylgruppe eller en fluorætylgruppe; og — betegner en enkeltbinding eller dobbeltbinding.

Det har nu vist sig at forannævnte forbindelse, som ligger inden for formel I's område, har særlig fordelagtige egenskaber i sammenligning med de nære analoger dertil, som er specifikt beskrevet i de nævnte patentskrifter.

Klormetyl-17a-acetoxy-9a-fluor-ll3-hydroxy-16B-metyl- 3-oxoandrosta-l,4-dien-173-karboxylat, har særlig høj topisk antiinflammatorisk virksomhed hos mennesket, målt ved McKenzie's pletprøve (en topisk prøve på karkontrahering), og kombineret med forholdsvis svag systemisk aktivitet, fx som målt ved nedsættelsen af thymusvægten hos mus. Forbindelsen har herved en væsentlig bedre terapeutisk index end de fra de ovennævnte patentskrifter kendte forbindelser, som det vil ses af omstående tabel 1. Når forbindelsen påføres lokalt på huden af mus udviser den et godt forhold mellem antiinflammatorisk aktivitet målt ved reduktionen af crotonolie-inducerede ødemer på den ene side og uønsket systemisk aktivitet målt ved depressionen af hypothalamus-hypofyse-binyreaksen på den anden side.

Disse resultater viser at den omhandlede forbindelse er værdifuld til lokal behandling af betændelse hos mennesker og dyr med minimal tilbøjelighed til at bevirke uønskede systemiske bivirkninger.

145578 3 I tabel 1 er den foreliggende forbindelses topiske an-tiinflammatoriske virkning, systemiske virkning og deraf beregnede terapeutiske værdier sammenlignet med dels en række i DK patentskrift 133.158 eksemplificerede, dels den bedste af de i DK patentskrift 133.894 eksemplificerede forbindelser.

145578 4 UJg Ά pi Ό tT TJ « ti ti tJ t! tit Pjt tit ti to t KHO I CD Ο P Η 1 H Η H II Η F· H Η H PH Η H [3 - 0 0 0 ft QtfS.S'S .0 d £ 8 15 g Q g 15 g &Ω 2 2 ,2 4i ft pj h ni x r; tr no ΌΟ or tig ag Ή o ft B pb tt σ I! p § r s· si s-a s-§ ε-g s-g si m s£ | 9$ a itj&ffl ss- as· i4 g,

m μ 1 R a η Ί tc h^c η η Η*< >< *< HK 1 H ^ f t* 2. (D

ff,L 8, SiiiS^VSVSijV SV ST £4. U Μ sr

^ ^ ST8 μ. fP if I I if 8*0 1« ?s 81® ^ V (S

' Ihh lf+ fLS S I 5 Hl P I 01 s i p. X 0 Hi H £> >t. (H 0 HO Ο F· I DjHi Qj H Di Hi Dipt Qi Hi F· Sf ® f μ-

1 O ft ' Χ P3 CD P- ftH RC Η H ft Η ftH (D *C (+ d >P> I

a, cd σ 3¾ o d oo oc sh o oe p & sv 8 J Q

K-rf-H- iitiiatno tn r cno ih tn ο i i IR &H O

(DOS Οι Ό JU Ή π (+ H (+ I (+ R HI (+H HO HI FP w 3¾ a F-S it -JO (Η I (H H (HI - H (HI -JX * H J 0 ^

1 i< O -(D I ID Η» X ΊΗ IH IH ti* H IH to ^C H PH

ι-ι I H p Hi 3 I ·< HH H to HH I TO HH II I ™ II t! vl VD ((1 I H (t X1 I ^ TO - I *. TO Qi I ** TO IV H Qj I HH (1) mg |D H d W (Η H it* I Η I HP* Η I (Η σι Η.ζΓ -J H (+ I I NiD ? R σι lp- I ·< lLp· CD ^ I j? B. ? 2¾ ? ? m STfS T7 P-S^T £-81 9 81 $å 9 8* ké· p r£ h, y S ft §3 St h3 S r1 s S ho dj>< r+ 8ΓR 98 93 98 £3 98 ^3 18* & B^tsafc til 34- til *4. til sv ^ a a r

»? Ϊ8·'ο>»ν *J y &J is §g It ti· S

z ?ts sis || || y || y sr§ 11 8 g-K idtl « ^ B 8-V 21Ϊ1 S-V e| t1 >3 (flTO η-ΡΠΡΗΙΗΙ COHI I IP. 1C (—i I . I Ip)|pjwpjw--^|(UUI Ό'-'Ι H a H S tSH-Wi+lr+IOOH-l B ¢, S ^ i1. æ s a| g „4 _S _S l§ -S ·β ffg ¥

i ¥ ? S-S S-9 S·1? ' Λ S-ΐ S' ' Λ S

0 1 OcnicnHcnHH^jmH 0

Η- 3.Η·~σ··~1Νσβ·νρ K ' B I

1¾ (¾ -j 0 a —J, ω a η i h Η Η (Φ a 00 I HI O'l Q Ό

1 0—'l—'H H

lo κ w oh ooi

i >c I 0\ I I

------- ttf 1-3 μ,

Η H O S d Oiti E 0 < H

now P, I_I |j pf μ-i I-- oo ω -j η O’ σι ω oo σι NJ 00 σι VD O 00 N> N3 O y L_i ο η μ Η

υο cj on to oo σι co -j σ> o oHOOC

OHIO PI

ο o (n P 3 0 i ο o (Η P 0 O P p CD (D tn rt cn rt 0 W H p Φ H-μ· rt o

Dj (+

O

---— a (+^ (Drop· (+ cn IC (H (+ 3 II 3 d hj to (D p1 m [O 00 U1 tO (J1 Ul tn tO tn tO|_i(+0H‘ to to σι to (¢. to Ό »ti. σι p o pi 01 3 o tn C 0 3 0 P d H tn p r+ μ· 0

P

H-1-3 > P CD

to HH H tO H\QiR

σι H totototocritott»^jioafl)SH

^ ·«.·*<%** N *·> ^bd^Tl O —j OJ i—1 C\ * m H g 1+ ρ ω * 5 145S78

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af den ovenfor angivne forbindelse er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del anførte. Man kan altså forestre den tilsvarende 17a-acetoxy-androstan-176-karboxylsyre eller funktionelt derivat deraf, eller klormetyl-17a-hydroxy-androstan-176-karboxylat til dannelse af forbindelsen 17a-acetoxy-9a-fluor~116-hydroxy-metyl-3-oxoandrosta-l,4-dien-176-karboxylat. Særlig fordelagtige udførelsesformer ifølge opfindelsen er anført i henholdsvis krav 2 og krav 3.

Således kan man fremstille den omhandlede forbindelse ved at omsætte et salt af den tilsvarende 17a-acetoxy-176-karboxylsyre-moderforbindelse med en forbindelse med den almene formel ClC^Y, hvor Y er et fra fluor forskelligt halogenatom, fortrinsvis brom eller jod. Den foretrukne halogenforbindelse er jodklormqtan.

Den netop beskrevne reaktion gennemføres med fordel ved anvendelse af et salt af moder-173-karboxylsyren og et alkalimetalsalt, fx litium-, natrium-, kalium- eller cæsiumsalt eller et ammoniumsalt såsom triaetylammoniumsaltet eller et kvaternært ammoniumsalt såsom tetrabutylammoniumsaltet, hensigtsmæssigt i polært opløsningsmiddel og navnlig et dipolært aprotisk opløsningsmiddel som fx et amid-opløsningsmiddel såsom dimetylformamid, dimetylacetamid eller hexametyl-fosforamid, eller sulfoxyd-opløsningsmiddel såsom dimetylsulf-oxyd, og hensigtsmæssigt ved en temperatur i området 15-100°C.

Man kan til fremstilling af den angivne forbindelse også med fordel underkaste et tilsvarende jodmetyl- eller brom-metyl-17B-karboxylat en halogenbytningsreaktion der tjener til at erstatte halogensubstituenten i halogenmetylgruppen med klor. Således kan ifølge opfindelsen forbindelsen fremstilles ud fra den tilsvarende jodmetyl- øller brommety1-176-karboxy-latforbindelse ved omsætning med et alkalimetal-, jordalkalimetal-eller ammoniumklorid, fx litiumklorid. Reaktionen udføres med fordel i et opløsningsmiddel der fx indeholder acetone, metyl-ætylketon, dimetylformamid, dimetylacetamid, hexametylfosforamid eller ætanol.

6 145578 17a-Acetoxy-17e-karboxylsyren fremstilles ved den fremgangsmåde der er beskrevet i GB-PS 1.384.372, hvilket er belyst omstående under den detaljerede beskrivelse af fremstilling af mellemprodukter.

Moder-17 a-hydroxy-17 3-karboxylatet svarende til den ønskede forbindelse kan også underkastes behandling med forestring af 17a-hydroxylgruppen, og 17a-hydroxy-173-karboxylatet kan fx fremstilles ved forestring af den tilsvarende 17a-hy-droxy-173-karboxylsyre ved de metoder der er angivet ovenfor.

Porestringen af 17α-hydroxygruppen ved fremstillingen af den omhandlede nye androstanforbindelse kan om ønsket udføres ved ved konventionel teknik, fx ved omsætning af moder-17a-hydroxyforbindelsen med et blandet anhydrid af eddikesyre, der fx kan udvikles in situ ved omsætning af eddikesyre med et passende anhydrid såsom trifluoreddikesyreanhydrid, fortrinsvis i nærværelse af en sur katalysator som fx p-tolu-ensulfonsyre eller sulfosalicylsyre. Det er også muligt at udvikle det blandede anhydrid in situ ved omsætning af eddi-kesyreanhydrid med en passende yderligere syre, fx trifluor-eddikesyre.

Forestringsreaktionen udføres fordelagtigt i et organisk opløsningsmiddel såsom benzen, metylenklorid eller overskud af den karboxylsyre der bruges til dannelse af det blandede anhydrid, og reaktionen udføres hensigtsmæssigt ved en temperatur på 20-100°C.

Man kan også forestre 17α-hydroxygruppen ved omsætning af moder-17a-hydroxyforbindelsen med eddikesyreanhydrid eller acetylklorid, eventuelt i nærværelse af ikke-hydroxyliske opløsningsmidler som fx kloroform, metylenklorid eller benzen og fortrinsvis i nærværelse af en stærk syrekatalysator som fx perklorsyre eller p-toluensulfonsyre eller en stærkt sur kationbytterharpiks, fx "Amberlite" ® IR 120, idet reaktionen hensigtsmæssigt udføres ved en temperatur på 25-100°C.

Til fremstilling af den 17a-ester af 173-karboxylsyren som kan anvendes til fremstilling af den omhandlede forbindelse, foretrækkes det at behandle moder-17a-hydroxy-17β-karboxyl-syren med eddikesyreanhydrid, eventuelt i nærværelse af en base såsom kaliumkarbonat. Denne reaktion udføres hensigtsmæssigt ved forhøjet temperatur. Eventuelt blandet anhydrid kan solvo- 145578 7 lyseres under sure betingelser (fx med vandig eddikesyre) eller basiske betingelser (fx med vandig pyridin eller diætyl-amin/acetone). Det er også muligt at behandle moder-17a-hydro-xy-17£-karboxylsyren med acetylklorid, fortrinsvis i et opløsningsmiddel son fx en halogeneret kulbrinte såsom metylenklorid, og fordelagtigt i nærværelse af en base såsom triætylamin, fortrinsvis ved lav temperatur, fx 0°C.

Den omhandlede forbindelse kan omarbejdes til farmaceutiske og veterinærfarmaceutiske præparater til anvendelse ved betændelsesbekæmpende terapi sammen med et eller flere farmaceutiske bærestoffer eller excipienter.Det foretrækkes i særlig grad at fremstille præparater som egnef sig til topisk anvendelse, nemlig på grund af forbindelsens høje topiske aktivitet.

Mængdeandelen af den virksomme androstanforbindelse i de topiske præparater deraf afhænger af den præcise præparattype der skal fremstilles, men vil i almindelighed ligge inden for området 0,001 til 5 vægt%. For de fleste praqparat-typer gælder det imidlertid generelt at den anvendte mængde med fordel vil være inden for området 0,005 til 0,5%, fortrinsvis 0,01 til 0,25%. I pulvere til inhalation eller indpust-ning kan mængden af androstanforbindelsen med fordel være i området 0,1 til 2%.

Aerosolpræparater er fortrinsvis således afpassede at enhver afmålt dosis eller "pust" fra aerosolbeholderen indeholder 25-200 pg, fortrinsvis ca. 50 pg af den omhandlede androstanforbindelse. Indgiften kan ske flere gange dagligt, fx 2, 3 øller 4 gange og med 1, 2 eller 3 doser hver gang. Den samlede daglige dosis med en aerosol vil være inden for området 100-2000 pg, fortrinsvis 200-800 pg.

145578 8

Nogle eksempler tjener til belysning af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Før eksemplerne er der angivet nog-· le eksempler på fremstilling af mellemprodukter som anvendes i eksemplerne. I begge dele er organiske ekstrakter tørret over magniumsulfat.

Mellemprodukt 1 17a-Ac etoxy-9 a-fluor-11β-hydroxy-16 β-mety1-3-oxoandrosta- 1,4-dien-17 β-karboxylsyre

En suspension af 5,0 g 9a-fluor-113,17a-dihydroxy-160-metyl-3-oxoandrosta-l,4-dien-17(3-karboxylsyre og 2,11 g kaliumkarbonat i 20 ml acetone omrørtes og behandledes med 19,4 ml eddikesyreanhydrid hvorefter blandingen opvarmedes under tilbagesvaling i 2 timer. Efter afkøling behandledes blandingen med 63 ml vand og syrnedes med 3 ml koncentreret saltsyre under omrøring ved ca. 0°C i 1 time. Det faste stof opsamledes, vaskedes med vand og tørredes i vakuum ved 50°C natten over, hvorpå det suspenderedes i 114 ml acetone og behandledes med 4,8 ml diætylamin.

Efter 30 minutter fjernedes flygtigt materiale under nedsat tryk og remanensen behandledes med 107 ml vand? der tilsattes 600 ml ætylacetat og blandingen syrnedes til pH 1 med 2N saltsyre. Den vandige fase fraskiltes og ekstraheredes videre med ætylacetat, hvorpå de forenede ætylacetatfaser vaskedes godt med vand, tørredes og koncentreredes til et lille rumfang. Det faste stof opsamledes, vaskedes med ætylacetat og tørredes i vakuum ved 60°C i 2 dage; herved vandtes den i overskriften angivne forbindelse som farveløse krystaller i en mængde på 4,916 g; Amax (ætanol) 239,5 nm = 337),

En portion på 1,01 g af den i overskriften angivne syre i 5 ml metanol omdannedes med 1,3 ml 2M metanolisk na-triumhydroxyd til 976 mg af natriumsaltet, der udfældedes med æter.

Mellemprodukt 2

Tetra-n-butylammoniumsalt og. cæsiumsalt af 17ct-acetoxy-9a-fluor-llg-hydroxy-16g-metyl-3-oxoandrosta-l,4-dien-173-karb-Qxylsyre.

U5578 9 a) Tetra-n-butylammoniumsalt

En suspension af 2,102 g af den i overskriften angivne androstan-178-karboxylsyre i 10 ral kloroform blandedes med en opløsning af 1,702 g tetra-n-butylammoniumhydrogensulfat og 394 ml natriumhydroxyd i 10 ml vand og omrørtes i 30 minutter. Det organiske lag indeholdende tetra-n-butylammoniuman-drostan-17|3-karboxylat fraskiltes og anvendtes direkte.

b) Cæsiumsalt

En opløsning af 944 mg af androstan-17fi-karboxylsyren i 20 ml metanol omrørtes og behandledes med 3,7 ml vandigt 20%'s cæsiumkarbonat, hvorved der fremkom en svagt uklar opløsning med pH7. Den inddampedes til tørhed og remanensen geninddampedes 2 gange fra metanol hvorefter den tørredøs natten over i vakuum og gav 1,592 g af cæsiumsaltet som et skum;

Vax 241™ <E“m= 196>·

Mellemprodukt 3

Klormetvl-9a-fluor-113,17g-dihydroxy-163-metyl-3-oxoandrosta- l,4-dien-17&-karboxylat.

En blanding af 400 mg natrium-9<x-fluor-113,17a-dihy-droxy-16£-metyl-3-oxoandrosta-l,4-dien-17fJ-karboxylat og 0,36 ml klorjodmetan i 1,3 ml hexametylfosforamid omrørtes ved, stuetemperatur i 3 1/3 timer. Opløsningen fortyndedes med ætylacetat og vaskedes successivt 3 gange med vand, 1 gang med natriumbikarbonat og vand til pH 5,6, hvorefter den tørredes og inddampedes så der fremkom 443 mg af et gult fast stof.

Det blev tritureret med ætylacetat/æter og derefter 2 gange med æter, og de resulterende væsker inddampedes til 230 mg af et skum som underkastedes præparativ lagkromatpgrafi på kiselsyreanhydrid i kloroform/acetone 40:1 (fire gennemløb), hvorved der fremkom 162 mg farveløst skum. To krystallisationer fra acetone/æter gav 37 mg af den i overskriften angivne klormetylester med smp. 174-178°C (sønderdeling; Kofler), λ (ætanol) 237,5nm (ε = 15400). Moderluden opsamledes og inddampedes og remanensen krystalliseredes to gange fra vandig metanol hvorved der fremkom et yderligere udbytte på.

69 mg og med smp. 174-178°C (sønderdeling; Kofler).

145578 ίο

Mellemprodukt 4

Jodmetyl-17a-acetoxy-9a-fluor-113-hydroxy-163-metyl-3-oxo-androsta-1,4-dien-173-karboxylat.

En opløsning af 1,056 g klormetyl-17a-acetoxy-9a-fluor-113-hydroxy-163-metyl-3-oxoandrosta-l,4-dien-173-karboxylat og 3,774 g natriumjodid i 30 ml acetone omrørtes og opvarmedes til tilbagesvaling i 1 1/2 timer. Blandingen inddampedes, opløstes i ætylacetat og vaskedes derpå med vand, vandigt 10%'s natriumtiosulfat, vand, varidigt 5% rs natriumbikarbonat, vand og saltlage og tørredes og inddampedes til et gult skum i en mængde på 1,277,g.

Produktet isoleredes efter præparativ lagkromatografi (kloroform/acetone 20:1, tre gennemløb) som 951 mg af et skum, og skummet krystalliseredes to gange fra acetone hvorved den i Overskriften angivne jodiretylester vandtes som lysegule krystaller i en mængde på 677 mg; smp. 174-176°C, a22 = 18,6° ( c = 1,10 i dioxan).

Mellemprodukt 5

Brommetyl-17a-acetoxy-9 g-fluor-Ιΐβ-hydroxy-l6 3-metyl-3-oxo-androsta-l,4-dien-173-karboxylat.

En suspension af 250 mg natrium-17a-acetoxy-9a-fluor-113-hydroxy-163-metyl-3-oxoandrosta-l, 4-dien-17(3-karboxylat i 7,5 ml hexametylfosforamid omrørtes med 4,0 ml dibrommetan. Fast stof var forsvundet efter ca. 15 minutter og reaktionen var næsten fuldført efter 5 timer som det fremgik af tyndt-lagskromatografi (kiselsyreanhydrid, kloroform/acetone 4:1). Efter 5 1/2 timer fortyndedes blandingen med 5%'s natriumbikarbonat og ekstraheredes med ætylacetat; de kombinerede ekstrakter vaskedes med vand, tørredes og inddampedes i vakuum til 291 mg af et skum. Præparativ lagkromatografi (kiselsyreanhydrid, kloroform/acetone 4:1, tre gennemløb) gav det mindst polære, kvantitativt mindre produkt som krystaller i en mængde på 70 mg; to omkrystallisationer fra acetone gav det i overskriften angivne brommetyl-17a-acetoxyandrostan-173~karboxylat som 42 mg farveløse krystaller med smp. 199-200°C (sønderdeling; Kofler), a2® = 25° (c = 0,51 dioxan); ved tyndtlagskro-matografering på kiselsyreanhydrid (kloroform, otte gennemløb) og ved IH nmr påvistes produktet at være ca. 90% rent.

U5578

IX

Eksemplerne 1-6 belyser fremstillingen af klormetyl-17a--acetoxy-9a-fluor-113-hydroxy-163-metyl-3-oxoandrosta-l, 4-dien-17|3-karboxylat.

Eksempel 1 a) 976 mg Natrium-17a-acetoxy-9a-fluor-llf3-hydroxy-160-metyl-3-oxoandrosta-l,4-dien-173-karboxylat behandledes i 5 ml hexametylfosforamid med 0,8 ml klorjodmetan i 19 timer og derefter med 0,8 ml yderligere reagens i yderligere 4 1/2 timer. Blandingen fortyndedes med ætylacetat og æter og vaskedes med vand, 5%'s natriumbikarbonatopløsning, natriumtiosulfat og vand og tørredes og inddampedes, hvorved der fremkom 664 mg af en ikke-sur fraktion. Omkrystallisation fra acetone gav farveløse krystaller af den ønskede klormetylester i en mængde 472 mg. En portion på 170 mg deraf gav efter omkrystallisation fra acetone en analyseprøve på 144 mg; aD = 32,7° (di- oxan, c = 0,308), λ (ætanol) 239nm (e = 15100).

mdx b) natriumsaltet, cæsiumsaltet og tetra-n-butylammoni-umsaltet af 17a-acetoxy-9a-fluor-llf3-hydroxy-16p-metyl-3-oxor· androsta-1,4-dien-17|3-karboxylsyre behandledes på lignende måde som beskrevet under a) med klorjodmetan, idet opløsningsmidlerne og reaktionstiden er anført i nedenstående tabel. I det eksperiment hvor der brugtes natriumsaltet blev der tilsat litiumklorid efter reaktionen. Den mængde af den ønskede klor-metylester som var til stede i reaktionsblandingen bedømtes ved HPLC eller TLC som angivet i tabellen.

145578 12

Tabel 2 17β karboxyl- opløsnings- CICH^I, tid LiCl, udbytte Udbytte atsalt som ud- middel mol timer mol af rå- af den gangsmateriale ækviva- ækv. produkt ønskede lenter tilsat vægt% forbin- efter delse x reak- % ____tion____ natrium (Μβ2Ν)^PO 2,0 1,5 3 105 80

Me2SO 2,1 23,5 3 91,5 68 " Me2N.COCH3 2,1 23,5 3 94 61 " Me2N.CHO 2,1 23,5 3 88 60 cæsium (Me2N)3PO 2,0 5 - 96 (th) ~90Δ " Me2NCHO 2,0 33,5 - 115 ^75Δ

Buji CHCI3 2,7 69 - 106 *30Δ x) bedømt ved h.p.l.c. eller hvor angivet (Δ), ved t.l.c. (tilnærmet) med hensyn til konstaterbare urenheder ved henholdsvis ultraviolet absorption og fluorescens - slukning (254nm) .

Eksempel 2

En blanding af 50 mg jodmetyl-17a-acetoxy-9a-fluor-113-hydroxy-163-metyl-3-oxoandrosta-l,4-dien-173-karboxylat og 38 mg litiumklorid i 0,5 ml hexametylfosforamid omrørtes ved stuetemperatur i 1 time. Den resulterende lysegule opløsning påvistes at indeholde den ønskede klormetylester ved sammenligning med en autentisk prøve ved tyndtlagskromatografi på silikaanhydrid i kloroform/acetone (10:1, to gennemløb); intet af udgangs-jodmetylesteren var tilbage.

Eksempel 3 1 mg Klormetyl-9a-fluor-ΙΙβ,17a-dihydroxy-163-metyl- 3-oxoandrosta-l, 4-dien-17|3-karboxylat behandledes med en portion på 0,1 ml af en blanding fremstillet ud fra 1 ml iseddikesyre, 0,2 ml trifluoreddikesyreanhydrid og 0,025 ml af en opløsning af vandfrit toluen-p-sulfonsyre i kloroform (koncentration ca. 80 mg/ml); steroid-reaktionsblandingen opvarmedes derefter til 78-80°C i 23 minutter. Den resulterende 145578 13 opløsning afkøledes og behandledes med 0,5 ml 2N natriumkarbo-natopløsning og ekstraheredes derpå med 3 x 0,3 ml ætylacptat; de forenede ekstrakter inddampedes under en strøm af nitrqgen og remanensen opløstes i kloroform til undersøgelse ved typdt-lagskromatografi på kiselsyreanhydrid. Der var ikke noget af udgangssteroidet tilbage, - og hovedproduktet påvistes at væne identisk med en autentisk prøve af det ønskede klormetyl-17a-acetoxyandrostan-17p-karboxylat t.l.q. på silika i to opløsningsmidler (kloroform/acetone 4:1 og ætylacetat/petroleyms-æter (kp. 40-60°C) 1:1).

Eksempel 4

En suspension af 250 mg natrium-17a-acetoxy-9a-fluor-113-hydroxy-163-metyl-3-oxyandrosta-l,4-dien-173-karboxylat i 7,5 ml hexametylfosforamid omrørtes med 3,64 ml klorbrpm-metan. -Det faste stof var opløst . efter 15 minuttor og t.l.c.-undersøgelse (silika, kloroform/acetone 4:1) efter 11/2 timer viste at der var indtrådt næsten fuldstændig reaktion til dannelse af et enkelt hovedprodukt der var ækvipolært med en autentisk prøve af den ønskede klormetylester. Efter 3 1/4 timer fortyndedes reaktionsblandingen med 20 ml ætylacetat og 1Q0 ml 5%'s natriumbikarbonatopløsning; den vandige fase ekstraheredes yderligere med 2 x 20 ml ætylåcetat og de forenede ekstrakter vaskedes med 3 x 20 ml vand, tørredes og inddampedes i vakuum til et farveløst krystallinsk fast stof i en mængde på 255 mg; ved det protonmagnetiske resonansspektrum i deuteriokloroform påvistes détte faste stof at være den ønskede klormetylester solvateret med ca. 1/3 mol hexametylfosforamid.

Eksempel 5

En suspension af 250 mg natrium-17a-acetoxy-9a-fluor-113-hydroxy-16f3-metyl-3-oxoandrosta-l, 4-dien-173-karboxy}.at i 7,5 ml hexametylfosforarøid og 3,59 ml diklormetan omrørtes ved stuetemperatur. Efter 5 minutter fremkom der en klar opløsning; efter 16 timer viste t.l.c. på silika i kloroform/, acetone 4:1 ca. 50% omdannelse til en blanding af to produkter 145578 14 i tilnærmelsesvis lige store mængder; det ene af disse produkter var identiske med den ønskede klormetylester.

Eksempel 6 5 mg Bromine ty 1-17 a-acetoxy- 9 a-f luor-1Ιβ-hydroxy-16 β-metyl-3-oxoandrosta-1,4-dien-17β-karboxylat og 4 mg litiumklorid i 0,05 ml hexametylfosforamid omrørtes sammen i 64 timer ved stuetemperatur. Tyndtlagskromatografi på silika i kloroform (fem gennemløb) viste at der ikke var noget af ud-gangs-brommetylesteren tilbage og at hele mængden deraf var blevet omdannet til den ønskede klormetylester, hvilket fremgik med sammenligning med en autentisk prøve.