DK145444B - Fremgangsmaade til fodring af dyr og fodringsapparat til brug ved udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

U544A

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til samtidig fodring af flere i samme indelukke løsgående dyr, isærsvin.

Det er velkendt, at der i løbet af en vækstperiode optræder store variationer i tilvæksten hos restriktivt fodrede fedesvin, der går i én og samme sti. Dette skyldes i nogen grad forskellige arveanlæg, men især den konkurrencesituation, der opstår under fodringen, under1 hvilken de mere aggressive og hurtigtædende svin i stien tilkæmper sig en større mængde foder end de mindre aggressive og langsommere ædende svin. Dette fænomen betyder, at det enkelte svin ikke får 1 den på grundlag af svinenes vægt beregnede fodermængde, hvorfor foderudnyttelsen ikke bliver optimal. Også staldudhyttelsen påvirkes t uheldig grad, idet de langsomtædende svin i stiert vil bruge mere end den normerede tid til at nå slagtevægten, og i denne forlængede vækstperiode vil de æde mere foder end nødvendigt. De hurtigtædende svin vil ganske vist opnå slagtevægten på mindre end den nérmerede tid, men de vil alligevel forbruge en fodermæhgde, der ligger over deri ' normerede.

Da svins fordøjelsessystem er sammenligneligt med menneskets, må det antages, at det for svin såvel som for mennesker er usundt og ubehageligt at forsluge sig. Fodring ved hjælp af de traditionelle fodringsapparater, der belønner de mere hurtigtædende svin med mere foder erid de langtsomtædende, bevirker en "kapædning'*, hvilket må antages lt være stressfremkaldende og en trivselsmæssig ulempe.

Der er blevet gjort forsøg med at modvirke de ovennævnte ulemper ved anvendelse af fodringsapparater med et antal med drikkenipler forsynede fodringspladser, der nøje svarer til antallet af svin i stien, og til hvilke der kontinuerligt føres doserede mængder tørfoder med en hastighed, der nogenlunde svarer til den hastighed, hvormed det langsomtædende svin i stien æder. Der har imidlertid vist sig store vanskeligheder med at få disse kendte fodringsapparater med kontinuerlig dosering til at virke pålideligt og nøjagtigt, ligesom det har vist sig, at svinenes evne til at betjene de normalt anvendte vand-nipler er stærkt svingende, så at nogle svin æder for tørt foder. Man har således i forbindelse med de kendte fodringsapparater målt en 2 14544Λ forskel på ikke mindre end 10¾ i tilførselen af foder til de enkelte fodringspladser. Den forholdsvis langsomme, kontinuerlige fodertilførsel til fodringspladserne, der er tale om ved anvendelse af de kendte apparater, f.eks. det, der kendes fra dansk patentskrift nr.

135692, betyder, at svinene ikke venter med at æde det til fodrings-pladserne førte foder, til der er blevet opsamlet passende store mundfulde, men de indtager foderet i meget små mundfulde, efterhånden som det tilføres fodringspladserne. Dette påvirker svinenes velbefindende i uheldig retning, og især de mere hurtigtædende svin bliver lettere rastløse og tilbøjelige til at skifte fodringsplads. Det er ligeledes velkendt, at proteinindholdet i foderet bør ændres gennem dyrenes opvækst, hvilket ved de hidtil kendte udfodringssystemer kun kan ændres ved at skifte foderblanding med passende mellemrum, men dette er i praksis oftest uhensigtsmæssigt.

Ved den foreliggende opfindelse er der blevet tilvejebragt en fodringsfremgangsmåde, der muliggør en meget nøjagtig dosering af foder til de enkelte fodringspladser og på en sådan måde, at dyrenes velbefindende forøges.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er af den art, hvor hvert dyr ved sin særskilte fodringsplads får tilført foder med en hastighed svarende til ønsket ædehastighed, og fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at foderet tilføres fodringspladserne i småportioner.

Hver enkelt af disse småportioner kan da være af en sådan størrelse, at den svarer til en passende mundfuld eller nogle få mundfulde for det ædende dyr. Tidsintervallerne mellem tilførselen af de enkelte portioner til én og samme fodringsplads vælges så store, at dyrene får god tid til at tygge og synke en portion foder, før den næste kommer. De nævnte tidsintervaller må på den anden side heller ikke være så lange, at dyrene bliver utålmodige og fristes til at skifte fodringsplads. Den portionsvise tilførsel af foder til de enkelte fodringspladser kan foretages meget mere nøjagtigt og ensartet end den kontinuerlige tilførsel af foder. I sin simpleste form kan afmålingen af portionerne ske ved hjælp af et målebæger, et målekammer eller lignende.

3

U54U

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes i forbindelse med ert hvilken som helst type foder, der egner sig til den portionsvise dosering. Foderet kan således før doseringen være tilsat en passende’ væskemængde, hvilket imidlertid bevirker, at foderet får tilbøjelighed til at hænge fast i de vægdele, det kommer i forbindelse med. Det foretrækkes derfor normalt at anvende tørfoder, og man kan da ifølge opfindelsen samtidig med den portionsvise tilførsel af tørfoder til de enkelte fodringspladser foretage en portionsvis tilførsel af en passende væskemængde. Ved også at tilføre væskemængden portionsvis og ikke kontinuerligt opnår man, at det rette mængdeforhold mellem foder og væske straks vil være til stede ved de enkelte fodringspladser, så at hele foderportionen straks kan ædes og eventuelt i en enkelt mundfuld. Den tilførte væskemængde kan dannes ved sammenblanding af to eller flere forskellige væsker Umiddelbart før tilførselen til fodringspladserne. Hvis væskerne eksempelvis er vand og proteinholdig væske, kan blandingsforholdet reguleres således, at tilførselen af proteinvæske nøje afpasses dyrenes skiftende behov.

Fodringspladserne har normalt form af ved siden af hinanden beliggende trug eller trugsektioner, der eksempelvis kan være anbragt på linje eller langs en cirkel. I princippet kan foderportionerne tilføres de forskellige fodringspladser samtidigt eller i en eller anden forudbestemt rækkefølge. Dette kan i praksis særlig simpelt ske ved hjælp af en rotor, der under sin rotation passerer kanaler, der fører til eftfeV hinanden følgende fodringspladser, og således tilfører foderportionérne til disse. Hvis rotoren roterer med en i hovedsagen konstant hastighed, vil de enkelte fodringspladser blive tilført foderportioner med samme indbyrdes tidsperiode, der kan reguleres efter ønske ved regulering af rotorens rotationshastighed og/eller længden af en eventuel pause mellem efter hinanden følgende rotoromdrejninger. Endvidere muliggør fremgangsmåden ifølge opfindelsen separat tilførsel af tørfodér og væske til den enkelte fodringsplads. Tørfoderet kan da eksempelvis være fuldfoder, og væsken kan være vand, eller tørfoderet kan være kulhydratfoder og væsken kan bestå af en standardnæringsvæske og af vand.

145444 4

Opfindelsen angår også et fodringsapparat til brug ved udøvelse af den ovenfor omhandlede fremgangsmåde og med et foderreservoir, samt med foderdoseringsorganer indrettet til at føre doserede mængder af foder fra foder reservoiret til hvert enkelt af flere indbyrdes adskilte fodringspladser, og apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at foderdoseringsorganerne er indrettet til med ensartede tidsmellemrum at føre foderet til hver enkelt fodringsplads i småportioner. Som forklaret ovenfor har en sådan portionsvis tilførsel af foder væsentlige praktiske og for dyrene trivseismæssige fordele sammenlignet med den kendte kontinuerlige tilførsel af foder.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en udførelsesform for fod ri ngsappa ratet ifølge opfindelsen set fra siden og delvis i snit, fig. 2 et snit efter linjen ll-II i fig. 1, fig. 3 en noget ændret udførelsesform set fra siden og delvis i snit, fig. 4 et snit efter linien IV - IV i fig. 3, og fig. 5-8 set i perspektiv og skematisk forskellige grundformer for apparatet ifølge opfindelsen.

I det i fig. 1 og 2 viste fodringsapparat er tørfoder 1 anbragt i en cylindrisk forrådsbeholder 2 med en cirkulær bundplade 3, der som vist kan være plan; men som i stedet om ønsket kan have en opad-hvælvet form. Inde i forrådsbeholderen 2 er der anbragt en forde-lingskegle 4, hvis nederste kant 5 ligger i en mindre afstand fra bundpladen 3. Forrådsbeholderen 2’s cylindriske væg har ligeledes en nederste kant 6, der ligger i afstand fra bundpladen 3 således, at der mellem kanten 6 og bundpladen dannes et ringformet mellemrum.

Afstanden eller mellemrummet mellem fordelingskeglen 4 og forrådsbeholderens cylindriske væg er så stor, at foderet 1 under påvirkning af sin egen tyngde kan falde ned i dette mellemrum, hvis der fjernes foder gennem mellemrummet mellem pladen 3 og den nederste kant 6 af forrådsbeholderens cylindriske væg. Dette sidstnævnte mellemrum er imidlertid valgt så lille, at foderet ikke alene under påvirkning af vægten af den ovenover liggende fodermængde kan løbe ud gennem det, og mellemrummet mellem bundpladen 3 og fordelingskeglens neder- 145444 5 ste kant 5 er endnu mindre. Forrådsbeholderen 2's cylindriske væg er udformet med et nederste skørt 7, der har en forøget diameter, og som sammen med bundpladen 3's yderste randJrfåhænser et ringformet kammer 8. Dette kammer står i forbindelse med forrådsbeholderens " indre gennem det mellem bundpladen 3 og den nederste kant 6 af forrådsbeholderens væg afgrænsede ringformede mellemrum. I bundpladen 3’s rand, der danner bunden i kammeret 8, er der udformet et ahtaf ved siden af hinanden beliggende, lige store cirkelbueformede Udskæringer 9, se fig. 2. ‘

Det i fig. 1 og 2 viste fodringsapparat har endvidere en rotor, der er drejeligt lejret om forrådsbeholderen 2's akse. Denne rotor omfatter en rotorarm 10, der strækker sig mellem bundpladen 3 og de oven over denne beliggende kanter 5 og 6 og radialt ud til området i nærheden af udskæringerne 9's inderste kanter 11. Rotorarmen 10, der kan bringes til at rotere i den med pilen i fig. 2 viste retnihg, kan som vist i fig. 2 have en i forhold til rotations retningen bagudkrum-met form.

Fodringsapparatets rotor omfatter også en opadtil åben væskefordelingsbeholder 12, på hvilken rotorarmen 10 er fastgjort, og som er forsynet med en skråt nedefter ragende udløbstud 13. Væskefordelingsbeholderen 12 tilføres væske ved hjælp af ét væsketilførselsrør 14, der er forsynet med regulerbare eller styrbare ventiler 15 og 16.

Rotoren, der omfatter væskefordelingsbeholderen T2 og rotorarmen 10, bringes til at rotere ved hjælp af en motor 17, der kan styres på! eb måde, der senere vil blive nærmere beskrevet.

Under bundpladen 3 og ud for hver af de i denne udformede udskæringer 9 er der anbragt en tragtformet fodértllførselskanal 18, og de nederste ender af disse fodertilførselskanaler* ståf ved hjælp af ikke viste rør eller kanaler i forbindelse med hver sin af et antal ikké viste trugsektioner eller andre former for fra hinanden adskilte fodringspladser. Disse trugsektioner kan være anbragt ringformet eller på række som vist i fig. 5-8. Mellem bundpladen 3 og hver af fodertilførselskanalerne 18 er der anbragt en radialt forskydelig lukkeplade 19, på hvilken der er udformet en tragtformet væske- 145444 6 tilførselskanal 20, hvis nederste udløbsåbning er rettet mod den tilhørende trugsektion eller foderplads. Som vist i fig. 1 rager væsketilførselskanalerne 20's inderste kanter ind over en central væskebortledningstragt 21.

Når der skal fodres ved hjælp af det viste apparat, startes motoren 17, så at rotorarmen 10 og væsketilførselsbeholderen 12 med udløbstuden 13 bringes til at rotere med en passende hastighed. Samtidig åbnes der for tilførsel af væske gennem væsketilførselsrøret 14. Når armen 10 roterer, vil den skubbe en del af det på bundpladen 3 hvilende foder ud over kanten 11 og ned gennem den udskæring 9, den netop passerer. Fra udskæringen 9 falder foderet gennem en tilsvarende udskæring i lukkepladen 19 ned i den nedenunder liggende fodertilførselskanal 18 og derfra til den tilhørende fodringsplads. Væskefordelingsbeholderens udløbstud peger i samme retning som rotorarmen 10. Samtidig med, at rotorarmen skubber en portion foder ned igennem en fodertilførselskanal 18 til en trugsektion eller fodringsplads, vil der strømme væske gennem udløbstuden 13 og en af væsketilførselskanalerne 20 ned til den samme fodringsplads. Det ses, at de enkelte fodringspladser, når rotoren roterer, successivt vil blive tilført en portion tørfoder og samtidig en portion væske. Hvis antallet af dyr, der skal fodres, svarer til antallet af fodringspladser eller fodertilførselskanaler 18, skal alle lukkepladerne 19 være anbragt i den i fig. 1 viste stilling. Hvis der er færre dyr end fodringspladser, kan én eller flere af fodertilførselskanalerne 18 lukkes ved, at den tilhørende lukkeplade eller de tilhørende lukkeplader 19 trækkes radialt udefter. Derved vil de tilhørende væsketilførselskanaler 20 blive trukket bort fra væskeudløbstuden 13, så at der hverken vil blive ført tørfoder eller væske til den pågældende fodringsplads. Den væske, der løber ud af udløbstuden, når denne befinder sig ud for den eller de udtrukne lukkeplader 19, vil blive opfanget af væskebortledningstragten 21, fra hvilken væsken kan bortledes eller recirkuleres .

Den portion tørfoder, der for hver omdrejning af rotorarmen 10 tilføres de enkelte fodringspladser, bestemmes fortrinsvis af følgende: 145444 7 1) De indbyrdes afstande mellem de nederste kanter 5 og 6 afstandene mellem disse og bundpladen og dennes eventuelle hvælving 3.

2) Foderets konsistens (mel eller piller).

3 Rotorarmen 10's udformning.

4) Rotorarmens omdrejningshastighed. !

Den totale mængde foder, der tilføres hver fodringsplads i en fodringsperiode, afhænger af fodringsperiodens længde og af antallet'af omdrejninger for rotorarmen i fodringsperioden.

Af de ovennævnte faktorer kan man eksempelvis vælge fodringspenodens længde og antallet af rotorarmsomdrejninger pr. fodringsperiode som variable, medens de andre faktorer kan holdes konstante. Motorén 17's funktionstid og dermed fodringsperiodens længde kan f.eks. styres ved hjælp af et elektrisk kontaktur således, at den udfodredfe ' mængde alt andet lige vil være proportionalt med fodringsperiodens længde. Antallet af rotorarmsomdrejninger pr*, fodringsperiode kan reguleres ved, at motoren styres således, af den har en stilstandsperiode for hver omdrejning. Rotorens funktionsperiode og stilstandsperiode kan eksempelvis styres ved hjælp af en traditionel elektronisk recycler.

Den væskemængde, der føres gennem væsketilførsel s røret 14 og dermed til de enkelte fodringspladser, kan styres ved hjælp af ventilerne 15 og 16. Den ene af disse ventiler, f.eks. ventilen 16, kan da være en strømningsreguleringsventil, der eksempelvis kan indstilles såled$S, at hver fodringsplads tilføres en væskemængde, der er 2b gang den tilførte vægtmængde af tørfoder, og ventilen 15 kan være én lukkeven-til, der styres således af motoren 17's elektriske styrekredsløb, at væsketilførselen gennem røret 14 standses/ når motoren standses, og genoptages, når motoren igangsættes.

Funktionen af motoren 17 og ventilerne 15 og 16 kan i stedet styres af et elektronisk kredsløb, som kan programmeres til at ændre ud-fodringstiden og/eller fodermængden og -Sammensætningen efter dyrenes behov, hvilket normalt vil sige til at kunne ændre antallet af 8 US 444 fodringer pr. døgn, fodermængden pr. fodring, doseringen af våd-foder-væskeforholdet (forholdet mellem doseringsmængden af en standardnæringsvæske og doseringsmængden af vand) samt varigheden af hver fodring, efterhånden som dyrene vokser. Det elektriske styrekredsløb kan eventuelt anvendes til styring af flere fodringsapparater og kan være indrettet til automatisk at regulere fodertildelingen over hele opfodringsperioden. Styrekredsløbet kan eventuelt også være indrettet til forud for hver fod rings proces at angive, hvor stor en total fodermængde, der skal bruges ved den efterfølgende fodring i det eller de fodringsapparater, som styrekredsløbet styrer.

Fig. 3 og 4 viser en noget ændret udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, hvor de dele, der svarer til dele i den i fig. 1 og 2 viste udførelsesform, er forsynet med de samme henvisningsbetegnelser, og kun de dele, der afviger fra de tilsvarende dele i den i fig. 1 og 2 viste udførelsesform, vil blive nærmere omtalt.

I fig. 3 og 4 har bundpladen 3 en konisk form, og rotorarmen 10 er tilsvarende rettet skråt udefter og nedefter således, at den kan bestryge denne koniske bundplade. Endvidere er væsketilførsels kanalerne 20 fast anbragt i forhold til bundpladen 3, og den roterbare væskefordelingsbeholder 12 har en sådan yderdiameter og er således anbragt, at dens ydre perifere overflade grænser tæt op til den indre perifere overflade af de ringformet anbragte væsketilførselskanaler 20. Fordelingsbeholderen 12 har ikke som ved den i fig. 1 og 2 viste udførelsesform en udløbstud 13, men en ved fordelingsbeholderen 12's periferi anbragt, i hovedsagen lodret rettet væskeoverløbs kanal 22.

Der kan føres væske til fordelingsbeholderen 12 gennem to væsketilførselsrør 14a og 14b, som er forsynet med ventiler, henholdsvis 15a, 16a og 15b, 16b. Lukkefladerne 19 er ved den i fig. 3 og 4 viste udførselsform aftagelige og er indrettet til at blive indsat i mellemrummet mellem en af fodertilførselskanalerne 18 og den nederste kant af skørtet 7, så at fodertilførselskanalen kan lukkes. Den tilsvarende væsketilførselskanal 20 kan lukkes ved hjælp af en aftagelig prop 23 eller ved, at man på anden passende måde blokerer væskekanalen mellem fod ringeapparatet og den pågældende fodringsplads. De nederste ender af væsketilførselsrørene 14a og 14b rager helt ned i den opadtil 9 U5U4 åbne, roterbare væskefordelingsbeholder 12, og når der gennem de to væsketilførselsrør tilføres forskellige væsker, f.eks. henholdsvis vand og proteinvæske, vil der under fordelingsbeholderens rotation ske en sammenblanding af disse væsker, før væskerne forfader beholderen 12 gennem overløbskanalen 22. De radialt inderste dele af de tragtformede væsketilførselskanaler 20 står via w-formede udskæringer 25 i déres; øverste rand i forbindelsen med en central bunddel 26, der danner en opadtil åben beholder. Hvis én eller flere af væsketilførsels kanalerne 20 lukkes, vil væsken gennem den w-formede Udskæring 24 løbe ind i den centrale beholder og derfra via de øvrige w-formede udskæringer fordele sig jævnt til de øvrige væsketilførsels kanaler 20.

Med de modifikationer, som er beskrevet ovenfor, virker det i fig. 3 og 4 viste fodringsapparat i hovedsagen som det i fig. 1 og 2 viste.

Ved den i fig. 3 og 4 viste udførelsesform kan forholdet mellem de væskemængder, der tilføres gennem rørene 14a og 14b, reguleres efter ønske, og når åbningen af ventilerne 15a, 15b, 16a og 16b styres af et elektronisk kredsløb som omtalt ovenfor, kan dette kredsløb være programmeret således, at væsketilførselen gennem de to væsketilførsel^ rør og dermed det indbyrdes blandingsforhold reguleres i henhold til, hvad der ved forsøg har vist at være optimalt for dyrenes trivsel.

De på tegningen viste fodringsapparater kan anvendes i forbindelse med en hvilken som helst passende trugform, der fortrinsvis forsynes med et skillerum mellem hver ædeplads. Fig. 6 viser et såkaldt rundtrug 27, hvor et fodringsapparat er placeret umiddelbart oven over og koaksialt med truget, og foderet føres direkte ned i trugsektioner-ne ved hjælp af fodertilførselskanalerne 18. Fig. 6 viser en konventionel svinesti 29 med et langtrug 30, der er opdelt i individuelle foderpladser, medens fig. 7 og 8 viser såkaldte tværtrug 31. I fig. 7 er der oven over truget anbragt to fodringsapparater, medens der i fig.

8 er anbragt ét. I de i fig. 6-8 viste tilfælde anbringes fodringsappa-ratet hævet så højt over truget, at fodertilførselskanalerne 18 ved hjælp af passende fodertilførsels rør 32 kan forbindes med de enkelte trugsektioner, uden at fodertilførselsrørenes hældning bliver for stor, fortrinsvis ikke over 45". På tilsvarende måde fdrbindes væsketilførselskanalerne med de enkelte trugsektioner Ved hjælp af passende kanaler eller rør.

Η 5444 10

Eksempel.

Et fodringsapparat som det, der er vist i fig. 3 og 4, kan være indrettet til at levere foder til 10 foderpladser. Den indbyrdes radiale vandrette afstand mellem kanterne 5 og 6 kan da være ca. 20 mm, og den lodrette afstand mellem den nederste kant 6 af forrådsbeholderen 2's cylindriske væg og bundpladen 3 kan være ca. 10 mm. De cirkulære inderkanter 11 af udskæringerne 9 kan have en radius på ca.

155 mm. Når der fodres svin med en gennemsnitsvægt på ca. 50 kg, kan den totale fodringsperiode eksempelvis være ca. 15 minutter, og tørfoderet kan have form af byggrutning. For hver omdrejning af rotorarmen 10 vil der da blive ført ca. 13 g foder til hver foderplads, hvis motoren roterer med en omdrejningshastighed på 9 omdrejninger pr. minut og med en hviletid for hver omdrejning på 4 sekunder, vil der i den totale fodringsperiode blive ført ca. 0,7 kg tørfoder til hver foderplads. Væsketilførselen kan ved hjælp af ventilerne 15 og 16 reguleres således, at der til hver foderplads tilføres ca. 2,5 gange så stor en vægtmængde væske som tørfoder. Der tilføres gennem rørene 14a og 14b henholdsvis vand og tilskudsfodervæske, og ventilerne 16a og 16b indstilles således, at disse væsker tilføres i forholdet 1:2.

Den nævnte tilskudsfodervæske kan være en standardproteintilskuds-væske, og under dyrenes vækst kan foderblandingen ændres ved ændring af forholdet mellem de tilførte mængder af henholdsvis standardtilskudsvæsken, tørfoderet eller grutningen og af vand. Den nævnte standardproteintilskudsvæske kan eksempelvis bestå af 30 dele kød-benmelsuppe og 70 dele blod, som i sammenblandet stand indeholder 20% tørstof. Når der fodres smågrise, kan der passende anvendes en blanding bestående af 50 vægtdele af den nævnte fodertilskudsvæske, 15% vand og 35 % byggrutning.

Det er klart, at der inden for opfindelsens rammer kan foretages forskellige ændringer ved de på tegningen viste udførelsesformer. Eksempelvis kan tørfoderdoseringsorganerne have form af en roterende sluseindretning, i hvilken der mellem to efter hinanden følgende fodertilførselskanaler fra forrådsbeholderen kan indsluses et forudbestemt

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til samtidig fodring af flere i samme indelukke løsgående dyr, især svin, idet, tyvert dyr ved sin særskilte fodringsplads får tilført foder med en hastighed svarende til ønsket ædehastighed, kendetegnet ved, at foderet tilføres fodringspladserne i småportioner.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvor der anvendes tørfoder, kendetegnet ved, at der samtidig med den portion s vise tilførsel af tørfoder til de enkelte fodringspiadsér foretages en portionsvis tilførsel af en passende væskemængde.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den væskemængde, der tilføres fodringspladserne, består af to eller flere forskellige væsker, der blandes inden tilførselen til fodringspladserne.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at fodringspladserne tilføres en sådan væske eller væskeblanding, at denne sammen med det tilførte tørfoder udgør en fuldfoderblanding. 1454A4

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 4, kendetegnet ved, at fodringspladserne tilføres foderportionerne successivt.

6. Fodringsapparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 5 og med et foder reservoir (2) samt med foderdoseringsorganer (9, 10) indrettet til at føre doserede mængder af foder fra foder reservoiret til hver enkelt af flere indbyrdes adskilte fodringspladser, kendetegnet ved, at foderdoseringsorganerne er indrettet til med ensartede tidsmellemrum at føre foderet til hver enkelt fodringsplads i småportioner.

7. Fodringsapparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det yderligere har væskedoseringsorganer (12, 13, 20) indrettet til at lede en væskemængde til hver enkelt fodringsplads samtidig med tilførselen af en foderportion.

8. Fodringsapparat ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at den nederste del af foderreservoiret . (2) står i forbindelse med en oven over fodertilførselskanaler (18) for de enkelte fodringspladser beliggende ringformet foderudløbsspalte, og at foderdoseringsorganerne omfatter en rotorarm (10), hvis frie ende rager ud gennem denne spalte.

9. Fodringsapparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at væskedoseringsorganerne omfatter en sammen med rotorarmen (10) drejeligt monteret væskebeholder (12), omkring hvilken der er anbragt væsketilførselskanaler (20) for de enkelte fodringspladser, og som har et således anbragt væskeudløb (13, 22), at dette under væskebeholderens rotation successivt rettes mod væsketilførselskanalernes til hinanden grænsende, ringformet anbragte åbne øverste ender.

10. Fodringsapparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at det har to eller flere væsketilledningskanaler (14a, 14b) indrettet til at føre forskellige væsker til væskebeholderen (12).