DK145406B - Siddemoebel - Google Patents

Description

145406

Opfindelsen angår et siddemøbel med et stel med mindst to indbyrdes adskilte sidedele, der bærer en sædeflade og en rygflade hver bestående af et antal kontinuerlige, bugtede fjedertråde beklædt med en tynd 5 plastbelægning, der omslutter de enkelte tråde og sammenholder disse indbyrdes på de steder, hvor de nærmer sig hinanden, så at plastbelægningen dér danner bro mellem trådene og sammenholder disse til et cylindrisk hvælvet, fjedrende aggregat, der er anbragt på stellet i 10 fjedrende udspændt og affladet tilstand.

Siddemøblet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at de sædeflade og rygflade dannende aggregater buer henholdsvis opad og bagud og er så tynde og således afpasset efter hinanden, at de kan finde plads det ene 15 inden i det andet ved opklapning af sædet på et som klapstol udformet siddemøbel og ved stabling oven på hinanden af som stabelstole udformede siddemøbler.

Herved opnås fordelene både ved anvendelse af fjedrende aggregater som de angivne og ved, at stellet 20 består af særskilte, stive steldele.

Således kan stellet i særlig fordelagtige udformninger være indrettet til at klappe sædet op, så at det kommer til at ligge inden i ryggen med sin underside liggende inden for korden tværs over ryggen.

25 Stellet kan ogSå være stableligt' på et lignende ' stel med sæderne sat således ind i hinanden, at undersiden af heders te sæde-ligger inden for korden tværs over buen af det øvre jsæde, og at den forréste side af ryggen ligger inden for korden tværs over buen af den 30 neden under værende ryg.

Disse to udformninger giver et siddemøbel ifølge opfindelsen muligheden for ved sajmenklapning eller stabling at optage lille plads ved transport og opbevaring.

35 Opfindelsen forklares nærmere i det følgende ved hjælp af udførelseseksempler ifølge opfindelsen 145406 2 og under henvisning til tegningen, hvorpå fig. 1 viser i perspektiv en stol, som anvender principperne ifølge opfindelsen, fig. 2 i perspektiv og i forhold til fig. 1 5 i større målestok et sæde eller et rygaggregat ifølge opfindelsen før montering på stolestellet i fig. 1, fig. 3 skematisk i endebillede forskellen mellem radien af det cylindriske aggregat i fig. 2 og det 10 monterede sæde i fig. 1, som er noget fladet ud, hvorved fjedertrådene sættes under træk, fig. 4 et perspektivbillede af et andet udførelseseksempel på en stol, som anvender principperne ifølge opfindelsen, og i hvilken sæde- og rygaggrega-15 tet er monteret således i et stel, at der tilvejebringes dobbeltkrumme flader, fig. 5 et sidebillede af stolen i fig. 4, fig. 6 et sidebillede af en udslået sammenfoldelig stol, som anvender principperne ifølge opfin-20 delsen, fig. 7 et sidebillede af den sammenfoldelige stol i fig. 6 i sammenfoldet, tilstand, og fig. 8 et skematisk billede af de relative buer og radier af ryg og sæde til.stolen i fig. 6.

25 Principperne ifølge opfindelsen kan anvendes til mange typer siddemøbler, f.eks. stole, sofaer, sovesofaer, bænke, taburetter, automobilsæder, bussæder, lejrstole etc.

Et eksempel på en type siddemøbel, som kan 30 anvende principperne ifølge opfindelsen, er i fig. 1 vist som en stol 60.

Denne har forben 61 og 62 og bagben 63 og 64, som fortsætter opad fortrinsvis under en vinkel til dannelse af rygsteldele 65 og 66. Vandrette 35 sidedele 67 og 68 i stellet forbinder forbenene 61 og 62 med bagbenene 63 og 64, hvor disse møder 145406 3 stellets rygdele 65 og 66. I dette specielle udførel-seseksempel er rygsteldelene 65 og 66 holdt stift indbyrdes parallelle og sidesteldelene 67 og 68 holdt stift indbyrdes, parallelle. Denne parallelitet- _ 5 behøver ikke altid at være til stede, men er foretrukket .

Et sædeaggregat 70 bæres af sidesteldelene 67 og 68, og et rygaggregat 70A bæres af steldelene 65 og 66. Sædeaggregatet 70 og rygaggregatet 10 70a ligner hinanden meget. De kan i nogle tilfælde være ens, men sædvanligvis er rygaggregatet 70A noget mindre end sædeaggregatet 70 og er sædvanligvis fremstillet af en tråd med mindre tværsnit.

Fig. 2 viser sædeaggregatet 70, før det er 15 indsat i stolen. Figuren viser også i princippet, hvordan rygaggregatet 70A ser ud, selv om dette om ønsket kan være forskelligt i størrelse eller i konstruktion eller udseende. . i I dette eksempel omfatter aggregatet 70 en 20 ramme 71 med indbyrdes adskilte lige ender 72 og 73 forbundet af parallelle sidestykker 74 og 75, som, er formet som cirkulære buer. De lige endestykker 72 og 73 er bestemt til at fastgøres til sidesteldelene 67 og 68 på stolen og går således fra for-25 side til bagside på hver side af stolen 60, medens sidestykkerne 74 og 75 bliver for- og bagkanter af sædet på den samlede .stol 60. Men hvad angår selve sædeaggregatet 70, er delene 72 og 73 enderne, og sidestykkerne 74 og 75 er buede eller cirkulære 30 sider.

Fra ende til ende på tværs af de to endestykker 72 og 73 ligger et stort antal bugtede fjedertråde 76, 76a, 76b ..... 76n, som er buet i en cirkulær bue af samme størrelse og form som sidestykkerne 35 74 og 75. Disse fjedre 76, 76a etc. kan have mange faconer. Typiske tråde hertil er af fjederstål med U5406 4 0,60%-0,75% kulstof og 0,90%-1,20% mangan. Trækstyrken 2 ligger typisk på ca. 15100-18600 kg/cm og deres Rockwell hårdhed på ca. 39-41 RC. Diameteren af trådene ligger fortrinsvis i området 1,3-3,8 mm. For tyk en tråd 5 har tendens til at koncentrere stivheden for meget, og sædet bliver for fast, medens for tynd en tråd gør sædet for blødt.

Begge ender af hver fjeder 76 er fast forbundet til og fastgjort til et af endestykkerne 72 og 10 73 i rammen 71. Der kan anvendes forskellige organer til opnåelse af denne faste forankring, såsom friktionsgribende organer og svejsning.

Fjedrene 76, 76a, 76b ..... 76n er place ret således, at de tangerer hinanden, og hver af de to 15 yderste fjedertråde 76 og 76n tangerer hovedsagelig ved hver hele bugtning et af sidestykkerne 74 Qg 75. Hver tråd 76 rører sine nærliggende tråde mindst én gang pr. bugtning. Berøringen kan være virkelig kontakt, eller den kan være næsten berøring eller tæt til-20 nærmelse, fordi aggregatet 70 holdes sammen på en måde, som ikke kræver virkelig fysisk kontakt af metallet ved hvert tangentpunkt, men der er altid en meget tæt indbyrdes beliggenhed om ikke virkelig berøring.

En tynd bøsningsformet plastbelægning 79 25 omgiver fjedertrådene 76, idet dén følger deres bugtede facon og bygger bro mellem trådene 76, 76a etc. hvor de helt eller hovedsagelig rører hinanden. Plastbelægningen 79's tykkelse er fortrinsvis ca. halvdelen af trådtykkelsen eller i området fra ca. en femtedel af 30 trådtykkelsen til ca. lig med trådtykkelsen. Ved forbindelsesstederne kan tykkelsen være betydelig større.

Denne plastbelægning 79 omgiver også rammen 71 og lænker trådene 76 og ende- og sidestykkerne af rammen 71 sammen til et samlet aggregat 70. Plastbe-35 lægningen 79 holder trådene 76 til hinanden, når de spænder over rammeenderne 72 og 73, og den holder 1Λ 5 Λ O 6 5 sidetrådene 74 og 75 til de yderste fjedertråde 76 og 76n i alle tangentpunkter. Resultatet er den krumme eller cylindriske bueform, som typisk ligner den i fig. 2 viste, selv om buen kan være noget fladere 5 eller noget mere krum.

Det samlede aggregat 70 er således et aggregat, der kan håndteres og transporteres som en enhed og kan samles med stolen 60 i fig. 1 eller med mange andre typer stole, så længe den rigtige størrelse og form 10 er til stede på den ene eller den anden måde, dvs. enten ved at selve stolen er formet til at passe til sædeaggregatet 70, eller saadeaggregatet 70 selv er fremstillet således, at det vil passe med et stolestel eller anden type af stel til et siddemøbel. Selve aggre-15 gatet 70 kan masseproduceres og kan let samles med en stol eller et andet siddemøbel ved at de to endestykker 72 og 73 fastgøres til et passende stift stel.

Fig. 3 viser skematisk, hvad der sker, når aggregatet 70 i fig. 2 sættes på stolen 60 i fig.

20 1. Den runde cylindriske bue i fig. 2 med radius R1 flades ud fra den facon, som er vist forneden i fig. 3, til den facon, som er vist foroven i samme figur, hvor den har en større radius R2. Aggregatet 70 får dermed en bredere spændevidde, og dets bue er fladet 25 noget ud, således at det kan anvendes som et sæde.

Det har en pilhøjde h, som er vist på tegningen, og-det er stadig en cylindrisk bue, selv om den er væsentlig fladere.

Denne udfladning af et rundt aggregat er en 30 vigtig egenskab ifølge opfindelsen. Ved at forme aggregatet 70 til at begynde med som en cylindrisk bue, der er helt rund og næsten lukket, og derefter udflade den betydeligt, påføres det færdige aggregat 70 et betydeligt, tilsigtet træk, således at sædet 35 giver en fjedrende fornemmelse, der hovedsagelig virker, som om det var en stor pude i stedet for simpelthen et aggregat af tynde fjedre. Den nøjagtige størrel- 145406 6 se af pilhøjden h eller af krumningen, afhænger naturligvis noget af smag, men almindeligvis vil der være en maksimal pilhøjde på ca. 25 mm i et ca. 400 mm bredt sædeaggregat 70, og forholdet er sædvanligvis bedst be-5 stemt som værende en pilhøjde h på 1/64 - 1/16 af spændvidden.

Størrelsen af den kraft, som er nødvendig til at udflade et sæde i en størrelse til en typisk spisestuestol, er ligeledes vigtig. Til brug for opfin-10 delsen er det konstateret, at en samling af fjedre i et aggregat 70, som kræver en kraft på 150-300 kg til at flade det ud, giver et sæde med rigtigt træk, fortrinsvis omkring 225 kg. Dette er den kraft, som udøves for at trække de to ender 72 og 73 fra hinanden, så 15 at de kan komme i en passende afstand til at passe på stolesteldelene 67 og 68.

Til stoleryggen anvendes noget forskellige regler, og det skal bemærkes, at i stolen i fig. 1, som i de fleste af den slags stole, vender ryggens bue 20 bagud.

Både i sædet og i ryggen er trådenes indadgående træk fra udfladningen også en af de hovedkræfter, som holder trådene på plads.

Plastbelægningen 79 kan vælges fra for-25 skellige typer plast, f.eks. polyvinylchlorid, poly-vinylacetat eller blandinger af disse, andre vinylkombinationer, polyethylen, butadien, acrylelastomere etc. Materialet kan være transparent eller kan være uigennemsigtigt og bibringe aggregatet sin egen farve.

30 Belægningen kan indeholde farvestof eller pigment,· som giver en ønsket farve og fuldstændig forhindrer synet af selve trådene 76 og giver indtryk af at udgøre det virkelige sædemateriale. Plastbelægningen 79 kan eventuelt være halvtransparent.

35 Det skal bemærkes, at ifølge opfindelsen er plasten begrænset til aggregatet 70 eller 70A og 145406 7 anvendes ikke til stolestellet, således at stolestellet kan have en hvilken som helst ønsket overflade eller behandling uden indflydelse fra plastbelægningen.

De bugtede tråde 76 er fortrinsvis ikke 5 svejset sammen på de Steders hvor de tangerer hinanden, men holdes kun sammen ved hjælp af plastbelægningen 79, idet trådene 76 enten lige berører hinanden eller endog ligger lidt på afstand fra, men dog tæt ved hinanden. Det samme gør sig gældende ved forbindelsen 10 mellem trådene 76 og de bueformede sidestykker 74 og 75 på rammen 71.

En vigtig egenskab ved plastbelægningen 79 er, at der kan opnås en dobbeltetrækvirkning, idet fjedrene 76 strækker sig ikke blot på kendt måde for 15 spændte fjedre, men også plastbelægningea 79 mellem de nærliggende fjedre 76 strækkes, og denne dobbelte strækvirkning giver sædet et udstrakt elasti-citetsområde. Hvis plastbelægningen 79 er for hård, kan der praktisk talt ikke fås en sådan strækning, og 20 hvis plastibelægningen 79 er for blød, vil den have for stor eftergivenhed, så at selve fjedrene 76 ikke udnyttes rigtigt, og aggregatet 70 kan endog rives itu efter kort tids brug. Ved at holde Shoredurometer-værdien for plastbelægningen inden for kritiske værdi-25 er, bliver virkningen rigtig med tilstrækkelig stivhed, så at fjedrene 76 udnyttes og holdes adskilt med tilstrækkelig elastiqitet, så at det hele ikke simpelthen indesluttes i en stiv belægning. Det er konstateret,-. at durometerværdiområdet, som er nødvendigt for at opnå 30 denne særdeles vigtige virkning, ligger fra ca. 45 - ca.

90 Shore A-durometerværdi med en foretrukket værdi på ca. 75.

I fig. 6 og 7 er vist en sammenfoldelig stol 200 med et sæde 201 og en ryg 202, som kan fremstil-35 les af aggregaterne 70 og 70A under anvendelse af principperne ifølge qpfindelsen. Denne sammenfoldelige 145406 8 stol 200 har to sidesteldele 203, som bærer sædet 201, to bagben 204, som udgår fra stolen 200's forkant, og to kombinerede forben og rygsteldele 205, som bærer ryggen 202.

5 Fig. 6-8 viser et væsentligt træk ved opfindelsen. Sædet 201 er hvælvet opad og ryggen 202 er hvælvet bagud, således at sædet 201, når stolen 200 er klappet sammen, kan være beliggende inden i ryggen 202, som vist i fig. 7. Dette muliggør en 10 meget kompakt sammenklapning af stolen 200, således at tykkelsen af stolen i en stak med sådanne sammenklappede stole ikke behøver at være større end stellets tykkelse.

Denne egenskab af kompakt stabelmulighed 15 er også anvendelig i en ikke sammenfoldelig, men kompakt stablelig stol, således at sæder ligger kompakt over sæder, og rygge ligger kompakt i rygge.

Nogle af den sammenklappelige stols egenskaber er også vist i det skematiske billede i fig. 8.

20 Dette viser, at sædet 201 kan bue mindre end ryggen 202, og i de fleste tilfælde giver dette en mere behagelig stol 200, end hvis de var buede kun for at passe ind i hinanden. Ryggens konkavitet skal være lig med eller større end sædets. Med andre ord krumningsradien 25 af sædet 201 er længere end krumningsradien af ryggen 202. Ryggen 202 kan variere fra at have en radius, der er lig med sædet 201's radius, til en radius, der ikke er mindre end halvdelen af sædet 201's radius, for at sikre både komfort og rigtig sam-30 menfoldning. Naturligvis kan stakningen, hvis krumningerne er forskellige, blive noget mindre kompakt, men dette er en ulempe, som skal betragtes i forhold til den anden ulempe, ved at sædet og ryggen er ukomfortabelt at sidde på. I fig. 8 er vist et andet specifikt 35 træk ifølge opfindelsen. Sædet 201 har en pilhøjde mellem 6 og 25 mm. Når sædet 201 er foldet ind i

Claims (3)

145406 ryggen 202, passer dets underside 206, såvel som dets øvre flade 207 inden for korden 208 i ryggen 202.' Ryggen 202 skal fortrinsvis havenen krumningsradius R3, der er kortere end krumningsradien R4 for sædehvæl-5 vingen 201. Den foretrukne radius R3 ligger mellem 280 og 380 mm, og den foretrukne radius R4 ligger fra 840 - 2200 mm for en 430 mm spændevidde. Et hovedsageligt uendeligt antal trådmønstre er mulige ifølge opfindelsen. Det mønster, som er 10 vist hidtil med tråden 76, er et sårdeles godt mønster, men det er ikke det eneste gode mønster’, som kan anvendes. Mønstre kan anvendes på grund af deres konstruktionsmæssige egenskaber eller af fabrikationshensyn eller på grund af deres formgivningsegenskaber.

15 Tykkelsen af sæderne og ryggene i et siddemø bel ifølge opfindelsen er særlig betydningsfuld. Således skal tykkelsen af den belagte tråd, som er saadets eller ryggens tykkelse, være mellem 1/200 og 1/50 af den cylindriske buelængde af aggregatet 70, dvs. hvad der 20 skal være spændvidden af sædet eller ryggen.

1. Siddemøbel med et stel med mindst to indbyrdes adskilte sidedele (67,65 og 68,66), der bæreren sæSeflade (70) og en rygflade (70A) hver bestående af et antal 25 kontinuerlige, bugtede fjedertråde (76-76n) beklædt med en tynd plastbelægning (79) , der omslutter de enkelte tråde og sammenholder disse indbyrdes på de steder, hvor de nærmer sig tæt til hinanden, så at plastbelægningen dér danner bro mellem trådene og sammenholder disse til 30 et cylindrisk hvælvet, fjedrende aggregat, der er anbragt på stellet i fjedrende udspændt og affladet tilstand, kendetegnet ved, at de sædeflade og rygflade dannende aggregater (70, 70A) buer henholdsvis opad og bagud og er så tynde og således afpasset efter 35 hinanden, at de kan finde plads det ene inden i det an-