DK144325B - Fremgangsmaade til moenterindfarving af tekstiler og anlaeg til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

(19) DANMARK ί ^ /

|j| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 144325 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEV/ESENET

(21) Ansøgning nr. 6578/74 (51) Int.CI.3 B 05 B 1/1A

(22) Indleveringsdag 17· dec. 1974 D 06 P 5/15 (24) Løbedag 17· dec. 1974 (41) Aim. tilgængelig 4. jul. 1975 (44) Fremlagt 22. f eb. 1982 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag -(62) Stamsnsøgning nr. -

(30) Prioritet 5. jan. 1974, 450526, US 7- jun. 1974, 477461, US

50. jul. 1974, 495187, US

(71) Ansøger MILLIKEN RESEARCH CORPORATION, Spartanburg, US.

(72) Opfinder William Hogue Stewart Jr., US: Harold Lee Johnson, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Bud.de, Schou & Co.

(54) Fremgangsmåde til mønster indfarvning af tekstiler og aniseg til udøvelse af fremgangsmåden.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til påføring i mønsterform af farvemidler på porøse tekstilmaterialer, navnlig mønsterindfarvning af luvtekstiler, som f.eks. tæpper, således som nærmere angivet i krav'1's indledning.

Gennem lang tid er tekstilfibre og tekstilstoffer blevet farvet med naturlige og kunstige farvemidler, og de er navnlig 9Q blevet mønsterindfarvet ved at dekorere materialernes overflade ^ eller overflader med farver i bestemte gentagne former og farver Ό til dannelse af et mønster. Sådan farvemønstring af tekstilstof- ^ fer er blevet foretaget ved trykning med blokke, ruller eller r- skabeloner.

£ 3 2 144325 I den senere tid er det blevet foreslået at give tekstilstoffer, herunder luvtæpper, et mønster ved programmeret påføring eller påsprøjtning af farvemidler på overfladen af stoffet.mens f * dette bevæges, f.eks. som beskrevet i USA-patenterne nr. 5.443.878 og 3.5TO.275 og det britiske patent nr. 978.452. I almindelighed består sådanne apparater af et antal langstrakte dyseenheder eller fordelere, som er anbragt med indbyrdes afstande i tekstilmaterialets bevægelsesretning, idet hver enhed indeholder et stort antal farvemiddeldyser, som er fordelt tværs over det bevægede materiale.

Hver enkelt dyse kan aktiveres ved hjælp af passende elektriske, pneumatiske eller mekaniske organer til at afgive farvemiddel imod materialet, mens dette fremføres, og mønsterstyringen til at påføre farvemidlerne i en ønsket rækkefølge kan foretages ved hjælp af forskellige sædvanlige programstyreanordninger, såsom mekaniske kam- eller tromlemekanismer, indkodede hulbånd, magnetbånd og datamaskiner.

Pra USA-patenterne nr. 3.443.878 og 3*570.275 er det kendt at anvende kontinuerligt strømmende farvemiddelstrømme, som ved hjælp af en luftstrøm eller et mekanisk afbøjningsorgan afbøjes på en sådan måde, at strømmene enten kan ramme tekstilmaterialet eller recirkuleres til et farvemiddelreservoir.

Det er særdeles ønskeligt at kunne fremstille meget de-taljrige, skarpe og indviklede mønstre, således som de kan opnås ved de sædvanlige vævemetoder med flere garnfarver, som f.eks. i Axminster- eller Wilton-vævning. Derfor er det ved mønsterind-. farvning af luvmaterialer af stor betydning, at farvemidlet placeres nøjagtigt på de rigtige steder og i nøjagtigt de rigtige mængder i stoffets luvgarner. Det er ønskeligt at det påførte farvemiddel forefindes i mængder, som er tilstrækkeligt små til kun at indfarve en enkelt garnende eller tot eller et enkelt luvelement, eller et hertil svarende areal, uden at farvemidlet ved vægevirkning ell^r på anden måde vandrer ind i tilstødende garntotter i luvoverfladen. Det er således indlysende, at præcision med hensyn til farvemidlets mængde og placering er af den allerstørste betydning ved indfarvning af luvmaterialer med indviklede eller snørklede mønstre.

Visse faktorer kan have en uheldig indflydelse på den 144325 3 nøjagtige placering af farvemidlerne i luvmaterialet. Stoffets bevægelseshastighed må samordnes omhyggeligt med påføringen af farvemidlerne. Dersom farvemidlets strømningshastighed varierer i forhold til bevægelsen af det tæppe, hvorpå farvemidlet bliver påført, opstår der uønskede farvenuancer og problemer med upræcis placering.

Det er opfindelsens formål at formindske disse problemer, og fremgangsmåden er ifølge opfindelsen ejendommelig ved de i krav l's kendetegnende del angivne træk.

På denne måde opnås at et bestemt område på stoffet bliver indfarvet ved gentagne afbrudte påføringer af farvemiddel, i stedet for at området påføres en kontinuerlig strøm af farvemiddel. Dersom det f.eks. ønskes at påføre en gennemgående uafbrudt farvestreg langs med stoffet under en bestemt farvemiddelstrøm, så vil denne strøm ikke ramme stoffet kontinuerligt langs med stregen i dennes fulde længde, men farvemidlet vil i stedet for blive påført i særskilte småportioner ved periodisk afbøjning af farvemiddelstrømmen, samordnet med stoffets bevægelse. På denne måde opnås en meget nøjagtigere styring af de farvemiddelmængder, som kan anbringes på stoffet, og samtidig formindskes risikoen for unøjagtig anbringelse af farvemidlet på grund af eventuelle uregelmæssigheder i tæppets fremføring, mens farvemidlet påføres det ønskede stofområde.

Krav 2 omhandler en udførelsesform for fremgangsmåden der er særlig velegnet når det ønskes at mønsterpåføringen skal styres ved hjælp af oplagrede data.

Opfindelsen angår også et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden og af den i krav 8's indledning angivne art, og ifølge opfindelsen er anlægget ejendommeligt ved den i krav 8's kendetegnende del angivne udformning.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til det på tegningen viste udførelseseksempel på et anlæg ifølge opfindelsen, idet fig, 1 skematisk og set fra siden viser et anlæg ifølge opfindelsen til indfarvning af tekstilmaterialer med farvemiddelstråler eller -strømme, fig. 2 skematisk og set ovenfra viser påføringsapparatet for farvemiddel i det i fig. 1 viste anlæg, 4 144325 fig. 3 skematisk og set fra siden viser det i fig. 2 viste påføringsapparat, idet kun en enkelt dyseenhed er vist, fig. 4 mere detaljeret og i perspektiv viser den i fig. 3 viste dyseenhed samt dennes driftsforbindelser med farvemiddelforsyningsorganerne og apparatets mønsterstyrende dele, fig. 5 skematisk, i større målestok og i snit viser den i fig. 4 viste dyseenhed, fig. 6 er et tidsdiagram, der viser en rækkefølge, hvori farvemiddelstrømmene "affyres." imod det luvmateriale, som skal • indfarves, fig. 7 er et blokdiagram af en elektronisk flugtningsstyrer, fig. 8 er et blokdiagram af mønsterstyreindretningen, fig. 9 er et tidsdiagram, der vedrører fig. 8, fig. 10 er et blokdiagram af en hovedstyretavle i fig. 8, fig. 11 er et blokdiagram af en enkelt af de i fig. 8 viste fordelere, fig. 12 er et blokdiagram af en kreds til at styre varigheden af dyseenhedernes "affyringstider", og fig. 13 er et blokdiagram af en kreds til at styre anlæggets drift med opdelte cyklusser.

Fig. 1 viser et indfarvningsanlæg til indfarvning af mønstre på tæppefliser ved hjælp af farvemiddelstråler eller -strømme. Anlægget består af et tilførselsbord 10, hvorfra tæppefliser 11 overføres til den nederste ende af en hældende transportør 12 i et påføringsapparat 14, hvor tæppefliserne forsynes med et mønster ved den programmerede virkning af et antal dyseenheder, som helhed vist ved 16, som retter strømme af farvemiddel - eller anden væske, om så ønskes - imod flisernes tuftede side/ mens de passerer under påføringsapparatet. Når de mønstrede fliser forlader påføringsapparatet 14, føres de af transportører 18 og 20, som drives af motorer 22 og 24, til et dampkammer 26, hvor farvemidlerne fikseres. Fra dampkammeret 26 føres de indfarvede fliser gennem et vandvaskeapparat 28 for at fjerne overskud af ufikseret farvemiddel, hvorefter de passerer gennem et varmluftstørreapparat 30 til et opsamlingsbord 32, hvor de tørrede fliser stables. Det vil let kunne indses, at transportørerne kan anvendes til fremføring af andre materialer, som f.eks. kontinuerlige eller bredt-vævede tuftede tæpper under indfarvning af disse, idet der i så 5 144325 fald anordnes sædvanlige til- og fraførselsorganer.

Pig. 2-5 viser detaljer i anlægget. Pig. 2 viser i større målestok og skematisk påføringsapparatet 14 i fig. 1 set ovenfra, og figuren viser transportøren 12, hvis ikke viste bærekæder og kædetandhjul på passende måde er bevægeligt lejret ved hjælp af drejelige aksler 34 og 36, hvoraf den ene 36 drives af en motor 38. Med henblik på mønster-indfarvning af kvadratiske eller rektangulære tæppefliser er transportøren 12 på overfladen forsynet med en række skilleribber 40, som holder "fliserne i de rigtige indbyrdes afstande på transportørens bærelameller. Når transportøren kører, passerer fliserne efter hinanden tæt ved og under en række i hovedsagen ens udformede dyseenheder 16, hvoraf fem stykker 42, 44, 46, 48 og 50 er vist skematisk med indbyrdes afstand i transportørens køreretning, idet de strækker sig tværs over transportøren i dennes fulde bredde.

Som det fremgår tydeligst af fig. 3 og 4, hvori der for overskuelighedens skyld kun er vist en enkelt dyseenhed 42, omfatter hver af de i hovedsagen ens udformede dyseenheder et antal individuelle dyseåbninger, som er fordelt langs med dyseenheden og således anbragt, at de kan rette smalle strømme eller stråler af farvemiddel hen imod overfladen på de tuftede tæppefliser, mens disse passerer forbi. Hver dyseenhed omfatter et væskefordelingskammer 54 (fig. 5)j som står i forbindelse med dyseåbningerne 52 og forsynes med flydende farvemiddel fra et særskilt farvemiddelreservoir 56. En pumpe 58 fører flydende farvemiddel fra reservoiret 56 under tryk til fordelingskammeret 54 og dyseåbningerne 52. Under apparatets drift afgives flydende farvemiddel til stadighed i små strømme eller stråler fra dyseåbningerne 52 imod et materiale, som skal indfarves.

Anbragt tæt ved og vinkelret på udløbet fra hver dyseåbning 52 er et luftudløb 6l fra et lufttilførselsrør 62 (fig. 5), og hvert af disse rør står i forbindelse med en særskilt elektromagnetventil 64 (fig. 4). Elektromagnetventilerne 64 forsynes med luft fra en luftkompressor 66. Selv om fig. 2 og 3 for overskuelighedens skyld viser hver enkelt dyseenheds elektromagnetventiler med et enkelt ventilsymbol mærket 64, omfatter anlægget for hver enkelt dyseåbning 52 et særskilt lufttilførselsrør med en særskilt elek-tromagnetventil, så at de enkelte farvemiddelstrømme kan styres hver for sig. Ventilerne styres ved hjælp af en mønsterstyreind 144325 6 retning eller -mekanisme 68, så at der normalt fremkommer luftstrømme, som rammer de til stadighed strømmende farvemiddelstrømme og afbøjer dem ind i et opsamlingskammer 95, hvorfra farvemiddel recirkuleres gennem en ledning 95a til reservoiret 56. Mønsterstyreindretningen 68 omfatter en cifferstyret kontaktstyremekanisme med magnetbåndfremføring til oplagring af mønsterinformation. I almindelighed kan magnetbåndet med henblik på indfarvning af gentagne mønstre udstyres med en gentagen informationsfølge, som overføres til elektromagnetventilerne indtil det ønskede antal fliser er blevet indfarvet med mønster. I nærværende tilfælde kan en serie på 10 fliser (5 par) anbringes med indbyrdes afstand på transportøren, og mønsterstyreindretningen aktiveres for første gang, når det første flisepars forkant ankommer i stilling under den første dyseenhed 42. Derpå overføres mønsterinformationen fra magnetbåndet til kontaktstyremekanismen med henblik på at åbne og lukke elektromagnetventilerne.

Normalt er hver eneste elektromagnetventil åben og leverer en luftstrøm, som rammer den til stadighed strømmende farvemiddelstrøm, så at alle disse strømme afbøjes samtidigt ind i dyseenhedernes opsamlingskamre, hvorfra farvemidlet recirkuleres. Når det første flisepar passerer under den første dyseenhed og mønsterstyreindretningen aktiveres, lukkes visse af de normalt åbne elektromagnet-ventiler, så at de tilsvarende farvemiddelstrømme ikke bliver afbøjet, men rammer tekstilmaterialet direkte. Således vil der, ved åbning og lukning af de elektromagnetstyrede luftventiler i en ønsket rækkefølge, blive påført et farvemiddelmønster på tekstilmaterialet, mens det passerer forbi dyseenhederne.

Når indfarvningsanlægget er i kontinuerlig drift, kan det ske at hastigheden af transportøren, som fremfører tekstilmaterialerne, kan variere en smule, eller at transportørens stilling kan blive ændret på anden måde, hvad der kan medføre at det farvemiddelmønster, som påføres fliserne, ikke kommer til at ligge helt rigtigt. Anlægget omfatter organer til at samordne begyndelsestidspunktet for signalerne fra mønsterstyreindretningen 68 til luftventilerne 64 med transportørens stilling. Som vist i store træk i fig. 2 og 3, omfatter styreorganerne en synkroniseringskontakt 70, en omsætter 72, og en elektronisk flugtningsstyrer 74. Kontakten 70 påvirkes periodisk af en mekanisk udløsetap 76, som er fastgjort til transportøren 12's kant, mens omsætteren 72 står i drivforbindelse med akselen 38 og er indrettet til at omforme 7 U4325 transportøren 12's mekaniske bevægelse til elektriske impulser, nominelt én for hver millimeter.

Som det bedst fremgår af fig. 2, er omsætteren 72, som kan være af mekanisk, optisk eller elektromagnetisk art, mekanisk forbundet med akselen 36 ved hjælp af tandhjul 78 med henblik på afgivelse af det ønskede antal impulser pr. centimeter af transportørens bevægelse. I det viste eksempel er tandhjulenes udveksling en sådan, at omsætteren 72 afgiver 10 elektriske impulser pr. centimeter af transportørens bevægelse.

Gennem den elektroniske flugtningsstyrer 7^ passerer signalerne fra omsætterne 72 til mønsterstyreindretningen 68y mens transportøren fremfører fliserne under og forbi dyseenhederne. Signalerne afgives på en sådan måde, at de enkelte farvemiddelstrømme fra dyseenhederne imod det tuftede materiale først udløses, efter at materialet er blevet fremført gennem en forud bestemt afstand i forhold til dyseenhederne. Dersom det i et typisk tilfælde ønskes at mønsterindfarve et tuftet tæppe med en afstand mellem luvrækkerne på 2,5 mm både i længde- og tværretningerne, skal dyseåbningerne i dyseenhederne ligge med indbyrdes centerafstande på 2,5 mm, og flugtningsstyrerens signaler til at aktivere mønsterstyreindretningen skal indstilles til afgivelse af fire tilladesignaler pr. centimeter af transportørens bevægelse.

Mønsterstyreindretningen omfatter organer til at afgive farvemiddelstrømmene imod luvmaterialet i udvalgte tidsrum under det tidsinterval, der svarer til en transportørbevægelse på 2,5 mm. Som det bedst kan ses på tidsaksen i fig. 6, er mønsterstyreindretningen efter at have modtaget et tilladesignal E fra flugt-ningsstyreren 7^ klar til at sende kommandosignaler til lukning af udvalgte luftventiler og dermed påføre farvemiddel fra de tilsvarende farvemiddelstrømme på luvtæppet. Det tidsrum, hvori en hvilken som helst luftventil kan holdes lukket (så at der ikke afgives afbøjningsluft til farvemiddelstrømmen), kan varieres inden for et bestemt tidsrum ved hjælp af passende organer, som f.eks. en analog- eller cifferstyret tidsmåler.

Varigheden af arbejdsintervallet T, hvorunder enkelte udvalgte ventiler kan aktiveres, fastsættes ved operationens begyndelse og er ens inden for hvert taktinterval I, selv om disses længde kan variere. Når der skal vælges et arbejdsinterval T, hvor- 8 14*325 under mønsterstyreindretningen kan afgive kommandosignaler til ventilerne i en hvilken som helst dyseenhed., må der ikke vælges et længere arbejdsinterval T, end at forskellen mellem dette og det korteste forventede taktinterval· I udgør en hviletid Q, som er tilstrækkeligt lang til at tage hensyn til omstyring af ventilerne, fejl i den elektroniske tidsstyring, og variationer i transportørens hastighed.

Transportøren og det tuftede stof kan f.eks. bevæge sig med en sådan hastighed, at mønsterstyreindretningen modtager tilladesignaler E med taktintervaller I på nominelt b2 millisekunder. Det faste arbejdsinterval T inden for dette taktinterval, hvorunder der kan påføres farvemiddel på luvmaterialeoverfladen, indstilles til 25 millisekunder, idet det tidsrum inden for dette interval, hvorunder der faktisk påføres farvemiddel, er programmeret i en operationscyklus af JA/NEJ-typen. Arbejdsintervallet T kan opdeles i et antal på f.eks. j51 tidssegmenter C, og der kan til hver enkelt luftventil afgives kommando om at forblive lukket i et valgt antal af sådanne tidssegementer C, hvad der udgør et JA-operations-tidsrum. De resterende tidssegmenter, hvorunder ventilen er åben, så at farvemiddelstrømmen afbøjes, udgør i så fald et NEJ-opera-tionstidsrum inden for JA/NEJ-takintervallet T. Denne anordning er navnlig fordelagtig i det tilfælde, hvor man ønsker at foretage "in situ"-blanding af farvemiddel fra forskellige dyseenheder. Det vil således kunne indses, at dersom to af dyseenhederne indeholder primærfarverne blåt og gult, kan der frembringes forskellige nuancer i grønt ved at påføre farve to gange efter hinanden på det samme sted på tæppet, idet en lille farvemiddelportion fra den ene dyseenhed indeholder det blå farvemiddel, og en lille portion fra den anden indeholder det gule farvemiddel.

Dersom der ikke skal anvendes "in situ"-blanding i indfarvningsoperationen, men denne skal foretages ved at der i de enkelte udvalgte områder kun påføres farvemiddel fra en enkelt dyseenhed, der indeholder det ønskede farvemiddel, så kan de luftventiler som er udvalgt til at blive aktiveret forblive lukket under hele arbejdsintervallet T. Dette intervals varighed skal i så fald vælges inden indfarvningen begynder under hensyntagen til luvmaterialets egenskaber, farvemiddelstrømmenes viskositet og strømningshastighed, m.v., for derved at sikre at den mængde farvemiddel, som påføres stoffet, er tilstrækkelig til at indfarve den ønskede del 9 146325 af luven helt til bunden, uden at farvemidlet opsuges af eller siver over til tilstødende områder.

Det vil være indlysende, at i hvert tilfælde vil størrelsen af og afstanden mellem farvemiddeldyseåbningerne, viskositeten af de anvendte farvemidler, mængden af farvemiddel der påføres de enkelte områder i luvmaterialet, m.v., afhænge af de særlige egenskaber for det stof, som skal indfarves. Erfaringer med mønster-indfarvning af tuftede tæpper viser, at der kan opnås tilfredsstillende resultater med tæppematerialer med en vægt mellem 1/2 og 1 1/2 kg/πι og en luvhøjde mellem 5,2 og 3,8 mm,' dersom der anvendes dyseåbninger med indbyrdes centerafstande på 2,5 mm og åbningsstørrelser mellem 0,25 og 0,65 mm (med et forhold mellem strålens længde og diameter på mellem 5 og 13)· Det har endvidere vist sig, at farvemidler med viskositeter mellem 50 og 1000 er særdeles virksomme ved indfarvning af tæpper. I de typiske tilfælde p kan trykket i farvemiddelstrømmene ligge mellem 0,56 og 1,05 kp/cm .

Det vil være indlysende, at de nøjagtige varigheder af taktintervallerne I mellem tilladesignalerne E, af de arbejdsinter-valler T, hvorunder mønsterstyreindretningen kan afgive kommandosignaler til ventilerne, og operationscyklussens hvileintervaller Q vil variere i afhængighed af mange parametre, f.eks. tæppets fremføringshastighed, fladevægt og arten af de anvendte luvgarner, de ønskede mellemrum mellem de mindste farvemiddelportioner der påføres på tæppet, farvemidlernes viskositet og påføringstryk, ventilernes mindste omstyringstid, o.s.v.. I praktiske driftserfaringer med anvendelse af det heri beskrevne indfarvningsapparat til at påføre et mønster på et stof, der blev fremført med en hastighed på 9 m/min og påført flydende farvemiddel i en mængde af 300 vægt-$ af luvgarnernes vægt, og med en mindsteafstand mellem farvemiddelportionerne langs med stoffet på 2,5 mm, har taktintervallerne I mellem tilladeimpulser E været 16,5 millisekunder. Det arbejdstidsinterval T, hvorunder "affyringssignaler" kan afsendes, har været 15 millisekunder, så at der blev et resterende hvileinterval Q. på 1,5 millisekunder. Herved fremkom der et minimums-hvileinterval Q til at tillade en ventilomstyringstid på 1,5 millisekunder (svarende til luftventilernes omstyringshastighed), dersom ventilerne skulle holdes i JA-stil-lingen (d.v.s. lukket) under hele JA/NEJ-arbejdsintervallet T. Hvileintervallet Q, er fortrinsvis mindst ca. 5% af taktintervallet T mellem tilladeimpulserne E.

10 144325

Som nævnt fremføres det tuftede materiale langs med en hældende hane, mens farvemiddelstrømmene påføres på materialet.

Den anvendte hældningsvinkel vælges således, at der opnås en balance mellem på den ene side tyngdekraftens forringende virkning på farvemiddelstrømmenes retningsbestemthed, og på den anden side de enkelte farvemiddelportioners tendens til at løbe ud eller sprede sig efter at de er blevet påført på luvoverfladen, samtidigt som der opretholdes et tilstrækkeligt mellemrum mellem dyseenhederne og luvoverfladen til at muliggøre tyngdekraftbetinget afløb fra opsamlingskammeret, og til at holde eventuel afdrypning af farvemiddel fra dyseenhederne til tæppet på et minimum. Der kan anvendes vinkel mellem 15 og 50°, og en vinkel på 25° har navnlig vist sig at være tilfredsstillende.

Fig. 7 viser flugtningsstyreren Jk. Når synkroniseringskontakten 70 aktiveres af udløsetappen j6 lige netop som den første tæppeflise på transportøren når hen til dyseenheden 42, tilbagestiller den to flip-flop-enheder 65 og 67 samt tællersektionerne i tæller/komparatorer 71, 73 og 75· Hver impuls fra omsætteren 72 bringer flip-flop 65 til at starte tidsmåleren 69a's oscillationer. Impulserne fra tidsmåleren 69a løber videre til tæller/komparatoreme 71 og 73· Komparatorsektionen i tæller/komparatoren 71 indstilles manuelt med et tal (vist på det manuelt indstillelige ciffertableau 71a.som tallet 10), som tillader det hertil svarende antal tidsmålerimpulser at løbe videre til tæller/komparatorerne 71 og 73, inden der sker en tilbagestilling af tællersektionen i 71 og flip-flop 65, så at tidsmåleren 69a's oscillationer ophører.

Komparatorsektionen i tæller/komparatoren 73 indstilles med et tal (vist på det manuelt indstillelige ciffertableau 73a som tallet 25), som tillader det hertil svarende antal af tidsmålerimpulser at løbe videre til tællersektionen i 73, inden der afgives en impuls fra tæller/komparatoren 73· Denne impuls løber videre til tæller/komparatoren 75, tilbage til tilbagestilling af tæller/komparatoren 73, og til mønsterstyreindretningen 68.

Ved modtagelse af en impuls fra tæller/komparatoren 75 afsender indretningen 68 et af sine oplagrede mønstersignaler for i et øjeblik at lukke en eller flere af elektromagnetventilerne, så at de tilsvarende farvemiddelstrømme kan ramme tæppefliserne.

Når tæller/komparatoren 75 Har modtaget et givet antal impulser fra tæller/komparatoren 73 (vist på det manuelt indstillelige · · · 144325 11 ciffertableau 75a som tallet 980), sender den et signal til flip-flop 67 for at tilbagestille denne og spærre AND-porten 77* så at yderligere sådanne signaler eller impulser forhindres i at blive overført til mønsterstyreindretningen 68 af tæller/kompara-toren 73· Denne indstilling af ciffertableauet 75a vælges ud fra antallet af fliser eller længden af det stof, som skal indfarves i en enkelt af mønsterstyreindretningens operationscyklusser.

Det antal impulser pr. centimeter, som afgives af omsætteren 72, multipliceres af tæller/komparatoren 71 og divideres derpå af tæller/komparatoren 73 til - i det viste eksempel - at formindske impulsfrekvensen (pr. centimeter) med en faktor på 10/25. Dette forhold kan indstilles ved at indstille ciffertablauerne 71a og 73a'på en sådan måde, at mønsteret flugter nøjagtigt med fliserne.

På denne måde kan der foretages udligning for sådanne faktorer som nedslidning af transportøren 12.

Pig. 8 er et blokdiagram af mønsterstyreindretningen 68. En hovedstyretavle 80 er med en indgangsledning 84 forbundet med en datamaskine 69 og med en indgangsledning 86 fra den elektroniske flugtningsstyrer 74, og afgiver udgangssignaler gennem en udgangsledning 85 til datamaskinen 69. Styretavlen 80 har yderligere otte udgange, som gennem ledninger 8l er forbundet med hver sin af otte fordelere 82. Otte dyseenheder, som f.eks. dyseenheden 42, er forbundet med fordelerne 82 gennem hver sin ledning 96, og omfatter hver en dyseenhed-koblingstavle 98, som gennem en ledning 102 er forbundet med en ventilbæreplade 100 for elektromagneterne.

Hver af de otte dyseenheder omfatter 1560 dyser, som styres af 1560 elektromagnetventiler. Mønsterdataerne fra datamaskinen'09 omfatter blokke på 8 x 1568 bits og tidsmålerimpulser.

Når transportøren 12 har bevæget sig 2,5 mm, sender den elektroniske flugtningsstyrer 74 en tilladeimpuls til styretavlen 80, som derpå gennem ledningen 85 bestiller en blok af mønsterdata fra datamaskinen 69. Datamaskinen afgiver derpå gennem udgangen en strøm af på hinanden følgende mønsterdata-bits, herunder-også tidsmålerimpulser, som gennem ledningen 84 føres til styretavlen 80.

Pig. 9 er en opstilling af strømmen af på hinanden følgende data fra datamaskinen 69 Under normale operationscyklusser. De modtagne data og tidsmålerimpulser de-multiplexeres af styretavlen 12 144325 8θ til otte grupper på 1568 bits, som hver overføres til en af de otte fordelere 82. De første 1560 bits i hver gruppe indeholder mønsterinformation for hver af de 1560 dyser i en dyseenhed, mens de sidste otte bits eller byte ikke anvendes i den normale cyklus-modus.

Pig. 10 viser skematisk forbindelserne i styretavlen 80 til de-multiplexering af mønsterinformationen og tidsmålerimpulserne. Styretavlen 80 omfatter et par indgangsledninger 84a og 84b, som modtager henholdsvis mønsterdata og tidsmålerimpulser fra datamaskinen 69. Tidsmålerimpulseme føres til en første dekoder ll8, mens mønsterinformationen føres til en anden dekoder 138.

Hver af de to dekodere 118 og 138 modtager ådresseinformation fra en adressetæller 140 gennem ledninger 142 henholdsvis 144, og rute-sender de modtagne bits til de pågældende otte fordelere gennem ledninger 146 og 148 i overensstemmelse med den således modtagne adresseinformation. Adressetælleren 140 vil addere tallet ét til sin tælling efter at et forud bestemt antal tidsmålerimpulser er modtaget af styretavlen 80 til at identificere en enkelt åf ledningerne 146 og 148 og derved omstyre et antal data-bits og tidsmålerimpulser til disse enkelte ledninger. Med henblik på at addere tallet ét i adressetælleren 140 er ledningen 84b også forbundet med en enkeltimpuls-multivibrator 152, hvis positive udgangsimpuls føres til en tæller/komparator l60. På en i sig selv velkendt måde sendes, når tæller/komparatoren l60 har talt et fast tælletal, en udgangsimpuls til en NAND-port 176, hvis anden indgang er forbundet med multivibratoren 152. Porten 176's udgang føres til tælleindgangen på adressetælleren 140 med henblik på at addere tallet ét til tællingen.

Når der ikke modtages flere tidsmålerimpulser fra datamaskinen 69, hvad der er tegn på at samtlige mønsterdata er blevet leveret, tilbagestilles adressetælleren 140. Således er ledningen 84b gennem ledningen 183 også forbundet med en genudløselig multivibrator 182, hvis udgang er forbundet med en overordnet tilbagestillingsindgang i adressetælleren 140. Multivibratoren 182 bliver ved med at udløse, og giver derfor ikke noget udgangssignal, der bliver negativt (tilbagestillingssignal), førend der ikke længere modtages tidsmålerimpulser ved dens indgang. Ydermere tilbagestilles tælleren i l60 efter at den har talt op til det faste tælletal.

13 144325 Således føres porten 176's udgangssignal også til en enkelt-impuls-multivibrator 188, hvis udgangssignal overføres til en NOR-port 192, der som sit andet indgangssignal gennem ledningen 184 modtager udgangssignalet fra den genudløselige multivibrator 182. Udgangssignalet fra porten 192 overføres til tælleren l6o’s overordnede tilbagestillingsindgang.

Dekoderen 138 rute-sender de modtagne data til de forskellige udgange 14b for videre overføring til de pågældende fordelere 82. Som det kan ses af data-opstillingen i fig. 9, styres de første 1568 bits af bit-strømmen til den første fordeler, de næste 1568 bits til den anden fordeler, og så fremdeles. Med henblik herpå adderes tallet ét i tælleren l4o en gang for hver 1568 tidsmåler-bit. På tilsvarende måde rute-sender dekoderen 118 tidsmålerimpulserne til ledningerne 146 for hver enkelt dyseenhed.

Når mønsterinformationen og tidsmålerimpulserne er blevet demultiplexeret i otte grupper på hver 1568 bits, er det hver fordeler 82's opgave at dekode hver modtagen gruppe i tretten undergrupper på hver 120 bits, idet hver undergruppe svarer til et breddemål på 120 x 2,5 mm tværs over transportøren 12's bredde.

Der anvendes den samme demultiplexeringsteknik som i fig. 10, hvorfor denne ikke er vist detaljeret. Kort sagt omfatter hver af to dekodere (en for data og en for tidsmålerimpulser) fjorten udgangsledninger 224 og 226 (fig. 11 og 13). De første 120 bits føres til de første udgangsledninger, de næste 120 bits til det andet sæt udgangsledninger, og så fremdeles. De sidste 8 data- og tidsmålerimpulser i gruppen på 1568 bits, som modtages af én fordeler, omstyres til de to dekoderes fjortende udgangsledninger 224 og 226.

Når nu mønsterinformations- og tidsmålerimpulserne for en dyseenhed er blevet grupperet i tretten grupper på hver 120 bits, oplagrer fordeleren 82 disse bits i en række på tretten grupper af skifteregistre. Hvert register i en gruppe kan oplagre fire bits af mønsterdata, hvorfor data på en hvilken som helst enkelt udgangsledning fra data-dekoderen (ikke vist, men kort omtalt lige ovenfor) skiftes ind i tredive registre, der danner et 120 bits-skifteregister. Fig. 11 viser kun to af skifteregistrene, 288 og 290. Det første skifteregister 288 modtager mønsterdata gennem ledningen 224, som tidsstyres af tidsmålerimpulser, som modtages over en enkelt ledning 226 og en inverter 292. Hver af de 14 144325 tredive skifteregistre har fire udgangsledninger 296 for hver af de fire oplagrede bits, der som en enkelt indgang er forbundet med fire tilsvarende operationelle differentialforstærkere 298.

Det fjerde trin i det første skifteregister 288 er forbundet med indgangen i det andet skifteregister og så fremdeles, så at det bliver muligt at skifte de 120 bits ned i de tredive registre.

Den anden indgang i hver differentialforstærker 298 er forbundet med en strobe-ledning 302, hvis spænding anvendes til gennem forstærkerudgangsledningen 304 at aktivere de forskellige elektromagnetventiler i en forud bestemt, indstillelig "affyringstid" i overensstemmelse med den i registrene oplagrede mønsterinformation.

De fire bits, som f.eks. er oplagret i skifteregistret 288, repræsenterer et logisk 0 eller 1 og kan svare til niveauer på 0 volt og +5 volt. Udgangssignalet fra hver af operationsforstærkerne 298 vil afhænge af hvorvidt spændingsniveauet på ledningen 296 er højere eller lavere end spændingsniveauet på strobe-ledningen 302.

Kun dersom data-bit-spændingen overstiger spændingen på strobe--ledningen, vil en forstærker afgive et udgangssignal, som kan aktivere en elektromagnetventil og tillade farvemiddel at strømme gennem den tilsvarende dyseåbning hen imod tæppeflisen. Mængden af farvemiddel, som påføres tæppeflisen, vil endvidere afhænge af varigheden af det aktiverings- eller "affyrings"-tidsrum, hvorunder der påtrykkes spænding fra strobe-ledningen. Ydermere bør ingen af elektromagnetventilerne kunne styres af mønsterinformationen så længe der indføres data-bits i skifteregistrene; af denne grund er der under denne indføringsperiode tilvejebragt et tilstrækkeligt højt spændingsniveau i strobe-ledningen til at forhindre forstærkerne 298 i at ændre tilstand og aktivere elektro-magnetventilerne.

Pig. 12 viser koblingen til at tilvejebringe spændinger på strobe-ledningen, som egner sig til opnåelse af de ovennævnte betingelser. Pig. 12 viser tretten ens udformede magnetventilspærrer 306, idet der er én spærre for hver af de tretten grupper på hver 120 bits, som er oplagret i en fordeler 82. Hver spærre 306 omfatter en operationsforstærker 308, hvis udgang er forbundet til en manuel omskifter 310 med kontakter 310a, 310b og 310c. En af indgangene i hver forstærker 308 er forbundet med en spændingskilde på +3 volt, der omfatter fem dioder 316. Den anden indgang i hver forstærker 308 er gennem en ledning 318 forbundet med udgangen på 15 144325 en NAND-port 320, hvis ene indgang er forbundet med et udkoblingsrelæ 322, for dyseenhederne, og hvis anden indgang er forbundet med udgangen fra en "affyrings"-multivibrator 278. Spærrerne 306's udgangssignal udgør strobe-spændingen på ledningen 302, som føres til operations-forstærkerne 298 svarende til en enkelt af de tretten grupper på hver 120 bits.

Under indføringen af informationen i registret bliver en genudløselig multivibrator 268 til stadighed udløst af tidsmålerimpulserne fra ledningen 146. Som følge heraf bliver "affyrings"--multivibratoren 278 ikke udløs-t. NAND-porten 320 vil derfor ikke få tilladesignal,og indgangssignalet gennem ledningen 318 til de pågældende forstærkere 308 vil være +5 volt. Da denne indgangsspænding på +5 volt er højere end de +3 volt ved de andre indgange i forstærkerne 308, vil disse forstærkeres udgang ligge på +15 volt.

I overensstemmelse hermed påtrykkes +15 volt gennem strobe-led-ningen 302 og gennem kontakter 310a og 310c på en af indgangene i forstærkerne 298. Da spændingerne på data-bit'ene ikke vil overstige +5 volt, vil operationsforstærkerne 298 under informations-indføringen ikke kunne ændre tilstand og derved give tilladesignal til elektromagnetventilerne. Ydermere vil den forholdsvis høje spænding på +15 volt på strobe-ledningen forhindre eventuel støj i kredsløbet i at bringe forstærkerne 298 til at omkoble under informations-indføringen. Yed at slutte en af de manuelle omskiftere 310's kontakter 310a og 310b kan et skifteregister og dermed en del af en dyseenhed spærres ved hjælp af de +15 volt på en ledning 326.

Efter indføringen modtager den genudløselige multivibrator 268 ikke flere tidsmålerimpulser, og derfor tilvejebringes et udgangssignal til at udløse multivibratoren 278, når dette siganl ændrer sig til negativt. Derpå frembringer multivibratoren 278 over ledningen 286 en "affyringsimpuls", hvis varighed er proportional med den ladning, som er oplagret i en kondensator 280 og som tilvejebringes gennem en modstand 282 fra en ledning 284. Ledningen 284 er forbundet med et (ikke vist) kontaktstyret dæmpningsled, som kan indstilles til at give en sådan ladespænding, at "affyringsimpulsen" kan vælges til at have en varighed i et område mellem 4,5 og 12 ms. eller i et område mellem 4,5 og 47 ms..

"Affyringsimpulsen" føres i den ene indgang til NAND-porten 320, som når dyseenhedernes udkoblingsrelæ 322 er lukket vil blive 144325 16 tilladt at afgive en udgangsimpuls på O volt på ledningen 318.

Da denne spænding er lavere end de +3 volt fra spændingskilden 312, vil forstærkeren 308 ændre tilstand og frembringe +2 volt.

Som følge heraf bliver et strobe-signal på +2 volt gennem strobe--ledningen 302 påtrykket den ene indgang i hver af forstærkerne 298 (fig. 11). Da den anden indgang i hver af forstærkerne 298 vil være 0 eller +5 volt svarende til de i skifteregistrene oplagrede mønsterdata, vil forstærkerne 298 skifte tilstand i afhængighed af disse data. Por yderligere at sikre at en dyseenhed 42's dyseåbninger 52 ikke styres i afhængighed af mønsterdata . før samtlige skifteregistre tilhørende denne dyseenhed er fyldt op, har den genudløselige multivibrator 268's udgangssignal en varighed efter at ikke flere tidsmålerimpulser modtages på ca.

25 mikrosekunder, for derved at forsinke udløsninger af multivi-bratoren 278.

Udgangsledningerne 304 fra forstærkerne 298 (fig. 11) er forbundet med drivtransistorer i ventilbærepladen 100 (fig. 8), idet der i hver drivtransistors kollektorledning er indskudt viklingen i en elektromagnetventil, så at denne ventil lukkes, når den tilsvarende data-bit er "l" og når spændingen på strobe--ledningen er 2 volt.

Dersom transportøren bevæger sig forholdsvis hurtigt, foreligger den mulighed, at styretavlen 80 kan bestille nye mønsterdata fra datamaskinen 69, mens en fordeler 82 bringer farvemiddel til at blive påført tæppeflisen i overensstemmelse med de tidligere bestilte mønsterdata. Denne tilstand betegnes som "overhas tighed", og kan indtræffe, når et forholdsvis langt aktiveringsinterval eller "affyringsinterval" er indstillet. D.v.s. at transportøren 12 kan have bevæget sig 2,5 mm og derved bragt den elektroniske flugtningsstyrer 74 til at afgive en tilladeimpuls, så at styretavlen 80 kan bestille de nye mønsterdata,mens "affyrings"--multivibratoren 278 frembringer en forholdsvis langvarig aktiveringsimpuls over ledningen 286. Denne uønskede tilstand kan konstateres af det i fig. 12 viste beskyttelseskredsløb imod overhastighed, og den kan afhjælpes ved enten at nedsætte transportørens hastighed eller ved at forkorte aktiveringstiden.

Kredsløbet til påvisning af overhastighed omfatter en enkeltimpuls-multivibrator 344, hvis indgang er forbundet med udgangen fra en NAND-port 346, og hvis udgang gennem en ledning 350 er forbundet med en alarmkreds 352. Porten 346 modtager tids 144325 17 måler-impulser over ledningen 146, og et andet indgangssignal, som udgøres af "affyringsimpulsen", fra multivibratoren 278.

Dersom porten 346 modtager både tidsmålerimpulser og "affyringsimpulser", er dette tegn på at dyseenheden afgiver farvemiddel samtidigt med at fordeleren modtager nye mønsterdata.

I denne tilstand vil det blive tilladt porten 346 at afgive en udgangsimpuls, som når den bliver negativ vil udløse multivibra-toren 344, hvis udgangssignal føres til alarmkredsen 352, der omfatter en første og en anden transistor 354 henholdsvis 356.

Den anden transistor 356 bliver ημ tændt, og strømforsyner derved en alarmindretning, som f.eks. en alarmlampe 358. Når arbejderen ser at denne lampe 358 lyser, kan han forkorte aktiveringstiden eller nedsætte transportørens hastighed.

De ovenstående betragtninger gælder for normale operationscyklusser. Under disse driftsforhold og når en række tæppefliser befinder sig under en dyseenhed, vil en forud bestemt og ensartet mængde farvemiddel blive påført gennem dyseåbningerne 52 i overensstemmelse med de i datamaskinen 69 oplagrede mønsterdata. I-midlertid kan det ønskede mønster være af en sådan art, at det er nødvendigt at påføre farvemiddel i forskellige koncentrationer på en bestemt række af tæppefliser. Por eksempel kan det ønskede mønster kræve, at på en bestemt række fliser skal de ydre dele have en lys grøn farve, mens de indre dele skal have en mørkere grøn farve. Denne nuanceforskel opnås ved hjælp af den opdelte operationscyklus, som skal beskrives i det følgende.

Pig. 13 viser kredsløbet til cyklus-styring for enten normal eller opdelt operationscyklus. Dette kredsløb behøves kun for den i fig. 8 viste fordeler nr. 1. En J-K flip-flop-enhed 360 er med sine J- og K-indgange forbundet til den fjortende enkelte data--udgangsledning 224, og dens T- eller trigger-indgang er forbundet med den fjortende enkelte tidsmåler-udgangsledning 226. De særskilte ledninger 224 og 226, som er vist i fig. 13, overfører henholdsvis de otte ekstra eller synkroniserings-bits (d.v.s den byte), som er vist i fig. 9· Udgangen fra flip-flop-enheden 360 føres til en enkeltimpuls-multivibrator 364, som afgiver en udgangsimpuls over ledningen 366. Varigheden eller bredden af udgangsimpulsen fra multivibratoren 364 er lig med den maksimale aktiveringstid for en hvilken som helst fordeler 94, og frembringes ved opladning af en kondensator 368 gennem en modstand 370 fra et ikke 144325 18 vist kontaktstyret dæmpningsled, på lignende måde som opladningen af multivibratoren 278's kondensator 280 (flg. 12).

Multi vibratoren 364' s udgangssignal føres til en yderligere enkeltimpuls-multivibrator 372, som aktiveres, når signalet på ledningen 366 bliver negativt. Multivibratoren 372's udgangssignal føres til ledningen 85 (jfr. også fig. 8), som fører tilbage til datamaskinen 69 for at bestille flere mønsterdata for hver af de otte fordelere. Datamaskinen afgiver en mønster-data-blok som reaktion på enten et tilladesignal E fra den i fig. 7 viste flugtningsstyrer eller en impuls fra multivibratoren 372.

Under drift med normal operationscyklus er samtlige synkroniserings-bits for hver af de otte grupper på hver 1568 bits logiske nuller, som vist i fig. 9· Disse otte bits føres gennem den fjortende ledning 224 til flip-flop-enheden 360. Da alle disse bits er nuller, vil flip-flop-enheden 360 ikke ændre tilstand, og der kommer intet udgangssignal til at aktivere multivibratoren 364. Som følge heraf udløses multivibratoren 372 ikke, og der afgives ingen bestilling på yderligere mønsterdata, før det næste tilladesignal E kommer fra flugtningsstyreren 74.

Under drift med opdelt operationscyklus omfatter dataformatet ulige og lige cyklusser, hvori den ulige cyklus vil have mindst én og fortrinsvis samtlige af de otte synkroniserings-bits som et logisk "l". Samtlige synkroniserings-bits i den lige cyklus vil være nuller.

Under den ulige eller første cyklus i den opdelte cyklus fremkommer en "1"-data-bit ved J-K-klemmerne, og flip-flop-enheden 360 udløses ved T-klemmen af tidsmåleren, hvorved flip-flop-enheden udløser multivibratoren 364, som derved frembringer et signal, hvis varighed er lig med den maksimale aktiveringstid for en hvilken som helst fordeler 82 og tilvejebringes ved hjælp af kondensatoren 368. Når dette signal bliver negativt udløser det derpå multivibratoren 372, som frembringer en tilladeimpuls til bestilling af mønsterdata for den lige cyklus for samtlige fordelere 82.

Derpå vil datamaskinen 69 levere en yderligere blok med mønsterdata med synkroniserings-bits, som alle er nuller, så at der ikke bestilles flere mønsterdata før flugtningsenheden 74 frembringer en yderligere impuls E.

Under drift med opdelt cyklus vil den ulige mønsterdata- 19 144325 -cyklus frembringe information til at afgive en forud bestemt farvemiddelmængde på en række tæppefliser. Under den lige cyklus vil der frembringes information til at påføre yderligere farvemiddel på ønskede områder i en sådan række af tæppefliser, så at der i disse områder opnås en koncentrationsforøgelse og dermed forskellige nuancer af en bestemt farve.

Under drift med opdelt cyklus bør der ikke bestilles data svarende til en lige cyklus, mens en hvilken som helst af fordelerne 82 afgiver signaler i overensstemmelse med data tilhørende en ulige cyklus, som er oplagret i skifteregistrene. I modsat fald vil mønsterdata tilhørende en lige cyklus kunne blive indført i registrene, før informationen fra den ulige cyklus er blevet brugt til at påføre den ønskede farvemiddelmængde. Por at forhindre dette har multivibratoren 364's udgangsimpuls en bredde,, som er lig med den maksimale aktiveringstid for en hvilken som helst fordeler, og der drages fordel af den kendsgerning, at der er en forsinkelse på ca. 1 millisekund mellem indføringen af data i de otte fordelere 82.

Nærmere angivet bliver den information, som demultiplexers af styretavlen 80, først indført i fordeler nr. 1, hvad der tager ca. 1 millisekund. Derpå indføres de demultiplexerede data i fordeler nr. 2, hvad der tager yderligere 1 millisekund. Dette fortsætter, så at der vil blive en forsinkelse på ca. otte millisekunder mellem indføringen i fordeler nr. 1 og fordeler nr. 8. Dersom f.eks. en fordeler 82's maksimale aktiveringstid er 10 millisekunder og er indstillet for fordeler nr. 3, så vil denne fordeler nr. 3 ikke modtage nogen lige-cyklus-data, før den er færdig med at afgive signal til farvemiddelafgivelse. Når fordeler nr. 1 modtager ulige-cyklus-data, frembringer multivibratoren 364 en udgangsimpuls med en varighed på 10 millisekunder. Efter at fordeler nr. 1 har afgivet signal i 2 millisekunder, fyldes fordeler nr. 3 og begynder at afgive signal i 10 millisekunder. Efter yderligere 6 millisekunder kan fordeler nr. 1 være klar til indføring af lige--cyklus-data (dersom dens aktiveringstid kun er 8 millisekunder)3 imidlertid er der endnu 2 millisekunders impulsvarighed tilbage fra multivibratoren 364 ( og 4 millisekunders signalafgivelsestid tilbage i fordeler nr. 3). Efter yderligere 2 millisekunder udløses derpå multivibratoren 372 og der bestilles lige-cyklus-data, idet fordeler nr. 3 kun har 2 millisekunder signalafgivelsestid 20 144325 tilbage. Endelig vil efter yderligere 2 millisekunder lige-cyklus--data blive skiftet ind i fordeler nr. 3's registre, når denne fordeler lige er færdig med at afgive signaler svarende til ulige--cyklus-data. Med denne driftsform med opdelte cyklusser* og i ' betragtning af tidsforsinkelsen under indføringen af mønsterdata i de otte fordelere 82’s registre, kan der bestilles lige-cyklus--data,mens de senere fordelere endnu er i gang med at afgive signaler svarende til ulige-cyklus-data. På denne måde bliver det muligt at give mønsteret en meget høj opløsningsgrad, idet transportøren kun vil have bevæget sig gennem en næsten forsvindende lille afstand, inden der påføres mere farvemiddel for at forøge koncentrationen langs med visse områder af en bestemt række af tæppefliser.

Dyseenhederne 42-50 arbejder kontinuerligt og kan ligge med en indbyrdes afstand på f.eks. 25 cm. Svarende hertil skal mønsterinformationen i datamaskinen 69 anbringes på magnetbåndet med indbyrdes afstande, der svarer til den tid det tager for en række af tæppefliser at bevæge sig de 25 cm fra den ene dyseenhed til den næste. Dersom således dyseenhed nr. 1 afgiver rødt farvemiddel og dyseenhed nr. 2 afgiver grønt farvemiddel, og to tilstødende områder på rækken af tæppefliser skal påføres rødt henholdsvis grønt farvemiddel, så skal de i datamaskinen oplagrede data være anbragt med sådanne indbyrdes afstande, at når disse områder befinder sig under dyseenhed nr. 1, vil der blive påført rødt farvemiddel på det ene område, og efter at den pågældende række af tæppefliser er blevet fremført 25 cm, vil grønt farvemiddel blive påført på det andet område.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes til at påføre et hvilket som helst mønster på et stof, og den egner sig specielt til påføring af ikke-geometriske mønstre, såsom ornamentale mønstre eller blomstermønstre, som kræver nøjagtig indfarvning af små uregelmæssige områder.

Tekstilmaterialet kan udgøres af en længde af tuftet luv-tæppemateriale, som kan udskæres til et antal tæpper af en bestemt størrelse. Mønsteret kan i så fald svare til denne bestemte tæppestørrelse og påføres på hinanden følgende dele af materialelængden, mens den føres kontinuerligt forbi farvemiddeldyserne og derfra videre gennem færdiggørelsesprocesserne som forklaret i forbindelse med fig. 1.

Selv om opfindelsen er blevet forklaret under særlig henvis- U4325 21 ning til de specielt vanskelige problemer, som opstår i forbindelse med mønster-indfarvning af luvstoffer, navnlig tæpper, skal det bemærkes, at fremgangsmåden og anlægget ifølge opfindelsen også kan anvendes på tilfredsstillende måde til mønster-indfarvning af andre porøse tekstilmaterialer, som f.eks. kædegarnstoffer, vævede, strikkede og ikke-vævede stoffer, og så fremdeles.

Anvendelsen af en analog tidsstyreenhed er blevet forklaret i forbindelse med fig. 12. Under drift med opdelt cyklus eller den udvidelse heraf, som er beskrevet i forbindelse med fig. 6, kan der anvendes flere analoge tidsstyreenheder, som i rækkefølge indkobles til at arbejde til fastsættelse af de forskellige "affyringsintervaller" for de to eller flere tidssegmenter, hvori arbejdsintervallet T er opdelt.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan belyses ved følgende særlige eksempler:

Eksempel I

Το-trådede stabelgarner af "Antron®" nylon type 838 og med et "cotton count" på 2,04 og S-snoet med 1,8 snoninger pr. cm fastklæbes til en underlagsbane af ikke-vævet, lærredsforstærket materiale til dannelse af et tæppe med opklæbet overskåren luv med garnender pr, cm på tværs og 7,1 garnender pr. cm på

O

langs. Tæppet, hvis luvgarnvægt er 1570 g/m og luvhøjde 6,5 mm, udskæres i kvadratiske fliser med sidelængde 46 cm. Fliserne børstes let for at få luven til at stå op, og anbringes på transportøren 12 i det heri beskrevne indfarvningsanlæg til påføring af farvemiddelstrømme. Transportøren er udstyret med passende styr til at holde fliserne nøjagtigt med indbyrdes afstande på 5 cm. Et magnetbånd, som er blevet forsynet med mønsterdata i datamaskinen, anvendes i mønsterstyreapparatet til at styre påføringen af flydende farvemiddel på fliserne til dannelse af et jævnt fordelt mønster bestående af 56 kvadrater med side 2,54 cm på hver flise. Selvsagt spærres de enkelte dyseenheder, når et styr passerer.

144325 22

Den anvendte farvemiddelvæske indeholder:

BESTANDDEL VÆGTDELE

, Myresyre (90$) 2,5 ^Progalan PCN-2 0,6 ^Chemeo^S) Antifoam 73 Special 1,0 ^Polygum CP 0,7

Vectilon® Blue 4G 200% 0,1

Vand 95,1 100 ^blanding af fugtemidler og overfladeaktive stoffer —

Chemical Processing, Georgia.

p blanding af alkoholer — Chemical Processing, Georgia.

^modificeret fortykkelsesmiddel med naturlig gummi —

Polymer Southern.

4

Dyestuff-Acid Blue 40 — Ciba Geigy.

Farvemiddelvæsken har en pH på 2,3 og en viskositet på 54 centipoise, målt med et Brookfield Viscometer (model LVF) under anvendelse af spindel nr. 1 ved 60 omdr./min.

Indfarvningsanlægget indstilles til indfarvning af ti stykker af de ovenfor beskrevne fliser under en indfarvningscyklus, som udløses af et signal fra den af transportøren aktiverede mikrokontakt, som er nøjagtigt anbragt på transportøren.

O

Trykket i fordelingskammeret for farvemiddel er 0,92 kp/cm , og trykket i luftfordelingskammeret er 0,56 kp/cm . Transportørens lineære hastighed er 18 m/min. Farvemiddelstrålerne, som kan afbøjes ved hjælp af luft, har en nominel diameter på 0,35 mm og en kanal-længde på 3j2 mm, og er fordelt langs med dyseenhederne med centerafstande på 2,5 mm i tværretningen, d.v.s. vinkelret på tæppets fremføringsretning. Farvemiddelstrømmen gennem en enkelt dyseåbning er 35 milliliter pr. minut, målt som en kontinuerlig 23 144325 strøm. Det ovennævnte mønster af kvadrater dannes ved at afgive "skud" af farvemiddelvæske med en varighed på 24 millisekunder imod de ønskede områder på fliserne hver gang transportøren (og dermed fliserne) fremføres 2,5 ram i forhold til farvemiddelstrømmenes faste position. Afstanden fra farvemiddeldyseåbningerne til luvoverfladen er ea. 3*8 cm.

Derefter bliver de indfarvede fliser dampet i 4 minutter i det kontinuerlige transportør-dampkammer under de for mættet damp gældende betingelser (100°C, 1 atm.). Ved udgangen fra dampkammeret dækkes flisernes bagsider ved hjælp af en række vandsprøjtedyser, og forsiderne blæses med kold luft. Derpå føres fliserne gennem vaskeapparatet, hvori vand af omgivelsestemperatur sprøjtes imod forsiden og derefter afsuges med vakuum, idet hensigten er at fjerne rester af fortykkelsesmiddel, kemikalier og eventuelt u-fikseret farvemiddel. Derefter tørres fliserne i en roterende tørretromle ved 135°C. Når de forlader tørreapparatet, anbringes fliserne på et fladt bord, som er belagt med vand, i fem minutter inden de inspiceres og pakkes.

Eksempel II

To-tråde spundne garner af "Anso" (Allied Chemical) nylon med et "cotton count" på 2,24 og S-snoet med 1,6 snoninger pr. cm noppes ved hjælp af en 3*65 m bred 4 mm noppemaskine ind i et ikke-vævet underlag af typen "Typar®" (DuPont polypropylen) . Luvhøjden er 13,5 ram. Efter indfarvning og færdiggørelse, herunder skæring, er luvhøjden 12,7 mra, og luvens fladevægt er 1150 g/m .

Med henblik på fremstilling af prøvestykker opskæres det ovenfor beskrevne stof manuelt i stykker med længde 46 cm og bredde 23 om. Derpå indfarves prøvestykkerne med en baggrundsnuance ved at nedsænke dem i en beholder med farvemiddelvæske (opskrift nedenfor) i 8 sekunder og derefter føre dem gennem en sædvanlig , presse for at udpresse den optagne farvemiddelvæske, så at der kun er tilbage 100$ baseret på luvgarnernes vægt. Denne baggrundsnuance har følgende sammensætning:

BESTANDDEL· VÆGTDELE

Polygum CP (Polymer Southern) 0,9

NaHgPO 0,4 NAgH-PO^ 0,1 U4325 24

Merpacyl Yellow 4G (pulver)(DuPont) 0,02108

Merpaeyl Red G (pulver)(DuPont) 0,00420

Merpacyl Blue 2GA (pulver)(DuPont) 0,00700

Vand 98,568

Den færdige blanding har en pH på 6,3 og en viskositet på 62 centipoise, målt med et Brookfield Viscometer Model LVF med spindel nr. 1 ved 6o omdr./min.

De således behandlede prøvestykker anbringes derefter på indfarvningsanlæggets transportør og føres under og forbi to på hinanden følgende dyseenheder med en hastighed på 1,8 m/min.

Fra særskilte dyseenheder påføres to farvemidler på prøvestykket af tuftet tæppemateriale, idet de to farvemiddelvæskers sammensætninger er angivet nedenfor. Fra hver dyseenhed blev der afgivet farvemiddelstråler med en nominel diameter på 0,50 mm og en kanal-længde på 3,2 mm med indbyrdes centerafstande på 2,54 mm. Afstanden mellem dyseenhederne er 30,5 cm· Trykket i begge dyse-

O

enheders fordelingskammer for farvemiddel er 0,98 kp/cm og de p to luftfordelingskamre er 0,70 kp/cm . Strømningshastigheden for farvemidlet fra en enkelt dyseåbning, målt kontinuerligt, svarer til 120 milliliter pr. minut, og dyseåbningerne er anbragt ca. 3jb cm fra luvoverfladen.

SAMMENSÆTNING AF FARVEMIDLER

BESTANDDEL VÆGTDELE

Polygum CP (Chem.Process of Ga.) 1,0

Myresyre (90$) 1,5

ChemcoC^Antifoam 73 Special 1,0 (Chem.Process og Ga.)

Progalan PCN-2 0,6 (Chem.Process of Ga.)

Farvestof fra I eller I nedenfor

Vand op til 100 dele pH = 2,5

Viskositet = 145 eps. (Brookfield Model LVF, spindel nr. 1, 30 omdr./min.) 25 144325

FARVESTOFFER

Dyseenhed Dyseenhed

nr. I nr. II

Vægtdele Vægtdele

Verona: Isalan Yellow NW(250%) 0,10000 0,575

Clba Oeigy: Tectilon® Blue 0,00152 0,00496 46(200%)

Allied Chem.: Alizerine 0,00100 0,00592

Violet NRR

0,10252 0,58588

Strålerne rettes imod de ønskede stofområder 1 ’’skud" med en varighed på 24 millisekunder.

Efter mønsterindfarvningen dampes prøvestykkerne i 8 minutter i mættet damp (100°C,1 atm.), og vaskes derpå med koldt vand, føres gennem et sæt klemmevalser, og tørres ved 120°C.

2

De indfarvede prøvestykker dækkes på bagsiden med 1070 g/m p latex-klæbemiddel og 140 g/m 58-54 vævet "Polyback" (Patchogue-Plymouth Company) (100% polypropylenfiber). Prøvestykkerne klippes eller skæres i en dertil indrettet maskine.

Claims (15)

26 144325 Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til indfarvning af et porøst tekstilmateriale til dannelse af et bestemt mønster, hvorved materialet - bevæges i forhold til mindst én gruppe farvemiddel-afgivende åbninger, og en strøm af væske kontinuerligt afgives fra hver åbning og selektivt og under styring af mønsterdata, der tilføres en styremekanisme, styres bort fra eller hen imod materialet i overensstemmelse med det mønster, som skal påføres på materialet, kendetegnet ved, at farvemiddelstrømmene tillige styres i afhængighed af gentagne takt-intervaller (I), som hvert påbegyndes i afhængighed af materialets bevægelse gennem en forud bestemt elementær banelængde, på en sådan måde af hver farvemiddelstrøm kun tillades at blive rettet imod materialet under et arbejdsinterval (T) af forud bestemt varighed inden for hvert taktinterval (I), idet der inden for hvert taktinterval (I) bibeholdes et hvile-interval (Q), hvis varighed ikke er kortere end en forud bestemt minimumsvarighed, og hvorunder hver farvemiddelstrøm er rettet bort fra materialet.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, a) at den selektive styring af farvemiddelstrømmene foretages i afhængighed af for hver gruppe til styremekanismen tilførte blokke af mønster-data (fig. 9), b) at samtlige farvemiddelstrømme i hver gruppe indstilles til at kunne blive rettet imod materialet under et fælles arbejdsinterval (Tj og under forløbet af dette interval styres hen imod og bort fra tekstilmaterialet i overensstemmelse med den tilførte blok af mønster-data, og c) at samtlige farvemiddelstrømme i gruppen rettes bort fra materialet under et fælles hvileinterval (Q).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2,kendetegnet ved, a) at mindst én af farvemiddelstrømmene inden for et eller flere af de valgte arbejdsintervaller (T) kun rettes imod materialet under et eller flere af et antal forud bestemte tidssegmenter (C), som tilsammen udgør hvert arbejdsinterval (T), der ligger mellem to hvileintervaller (Q), og 27 U4325 b) at farvemiddelstrømmene styres under hvert tidssegment (C) af en data-blok fra en datakilde (69), som bestemmer mønsteret, idet data-blokken for det første tidssegment (C) i et taktinterval (I) udløses fra data-kilden (69) som reaktion på taktintervallets (I) påbegyndelse (E), og idet hver data--blok, fraset den der gælder et taktintervals (I) sidste tidssegment (C), beordrer udløsningen af data-blokken for det følgende tidssegment.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, og hvor der til at afbøje farvemiddelstrømmene bort fra materialet anvendes strøm--afbøjningsorganer (91, 92), kendetegnet ved, at varigheden af det i hvert taktinterval (I) bibeholdte hvileinterval (Q) i det mindste er lig med restitutionstiden for strøm--afbøjningsorganerne (91,. 92) .

5. Fremgangsmåde ifølge krav 2-4, kendetegnet ved, at hver mønster-data-blok (fig. 9) tilvejebringes i form af en tidsfølge af data-bits fra en data-kilde (69) med de for de enkelte åbningsgrupper (50-54) bestemte bits samlet i bitgrupper, som fordeles til til åbningsgrupperne svarende registre (288, 290) med trin svarende til åbningerne i åbningsgruppen, idet den i hvert trin indførte bit bestemmer, hvorvidt farvemiddelstrømmen fra den pågældende åbning skal tillades at ramme materialet eller ej.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at hver farvemiddelstrøm under hvert arbejdsinterval (T) eller segment (C) heraf styres af en tilsvarende data-bit, og at der dannes et logisk produkt mellem denne data-bit (296) og en tidsmålerimpuls (302), som bestemmer varigheden af arbejds-intervallet (T) eller segmentet (C) heraf på en sådan måde, at farvemiddelstrømmen kun får lejlighed til at ramme materialet for én værdi af den pågældende data-bit og i så fald kun under tidsmålerimpulsens varighed.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1-6, og hvorved der anvendes luvmateriale, kendetegnet ved, at den elementære banelængde for materialets bevægelse vælges på forhånd til at stemme overens med udstrækningen af et enkelt luvelement i materialet, regnet i dettes bevægelsesretning.

8. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1-7 og af den art, der omfatter en transportør til fremføring af materialet, mindst én gruppe af åbninger som er rettet imod 144325 28 det af transportøren fremførte materiale, organer til kontinuerligt at pumpe farvemiddelstrømme ud gennem åbningerne, samt individuelle afbøjningsorganer for hver åbning til selektivt og under styring af mønster-datastyreorganer (68) at afbøje farvemiddelstrømmene bort fra det af transporten fremførte materiale, kendetegnet ved a) flugtningsstyreorganer (74), som i afhængighed af transportørens (12) bevægelser afgiver taktsignaler (E) til markering af på hinanden følgende operations-taktintervaller (I) svarende til transportørens bevægelsesskrift, der er lig med den nævnte elementære banelængde, b) tidsstyreorganer (278, 280, 282) til at bestemme varigheden af et arbejdsinterval (T) eller segment (C) heraf til et tidsrum, som er kortere end et taktintervals (I) varighed og uafhængigt af variationer i taktintervallets (I) varighed, idet c) mønsterstyreorganerne (68) til selektiv styring af afbøjningsorganerne i overensstemmelse med mønster-data er indrettet til inden for hvert taktinterval (I) at give de udvalgte farvemiddelstrømme mulighed for at ramme materialet alene under et arbejdsinterval (T) eller et eller flere segmenter (C) heraf.

9. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved en kilde (69) for data-blokke, som hver vedrører ét arbejdsinter-val (T), organer (288, 290) i mønsterstyreindretningen (68) til at oplagre én data-blok, samt organer til i afhængighed af hvert tidsstyringssignal (E) fra flugtningss tyreorganerne (74) at bringe en ny data-blok til at blive overført fra kilden (69) til oplagringsorganerne (288, 290) .

10. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved, at mønsterstyreindretningen (68) yderligere omfatter organer (360, 364, 370) til i afhængighed af enkelte udvalgte data-blokke at bringe endnu en data-blok til at blive overført fra kilden (69) til oplagringsorganerne (288, 290) på en sådan måde, at der dannes en rækkefølge bestående af to eller flere tidssegmenter (C) inden for hvert taktinterval (I).

11. Anlæg ifølge krav 10, kendetegnet ved, at mønsterstyreindretningen (68) yderligere omfatter en kreds (fig. 13) til at forhindre overføring af data vedrørende hvilke som helst afbøjningsorganer, i den periode hvori disse styres for at tillade deres farvemiddelstrømme at ramme materialet. 144325 29

12. Anlæg ifølge krav 8-11, kendetegnet ved, at flugtningsstyreorganerne (74 m.v.) omfatter organer (72) til afgivelse af impulser svarende til lige lange bevægelsesskridt for transportøren (12), samt indstillelige organer (68-72) til at multiplicere eller dividere impulsfrekvensen på en sådan måde, at tidsstyringssignalerne (E) kan frembringes med en frekvens, som kan indstilles proportionalt med de af flugtningsstyreorganerne afgivne impulsers frekvens.

13. Anlæg ifølge krav 8-12, kendetegnet ved, at mønsterstyreindretningen (68) er indrettet til for hver åbning at oplagre én data-bit, hvis værdi bestemmer hvorvidt den pågældende farvemiddelstrøm bibeholdes i afbøjet tilstand eller gives lejlighed til at ramme materialet, idet tidsstyreorganerne (278, 280, 282) afgiver en tidsmålerimpuls (302), der bestemmer varigheden af et tidssegment (C), og organerne (298) til dannelse af logiske produkter mellem tidsmålerimpulsen (302) og de pågældende data-bits (296) frembringer signaler (304) til individuel styring af afbøjningsorganerne, så at hver farvemiddelstrøm kun gives lejlighed til at ramme materiale, dersom den tilsvarende data-bit har én bestemt værdi og i så fald kun under tidsmålerimpulsens varighed.

14. Anlæg ifølge krav 8-13, kendetegnet ved, a) et antal rækker (42-50) med åbninger (55), som er anbragt med indbyrdes afstand i transportørens (12) bevægelsesretning, b) i mønsterstyreindretningen et antal registre (288, 290) til oplagring af en blok af mønster-data vedrørende samtlige åbninger i samtlige rækker, idet der i hvert register oplagres en gruppe bits, der svarer til en enkelt række eller del deraf med åbninger, og idet hver bit-position i registrene svarer til og står i arbejdsforbindelse med det til hver enkelt åbning hørende afbøjningsorgan c) en data-kilde (69) , som er indrettet til at afgive en data--blok i form af en tidsfølge, og d) organer (138, 140) til at fordele de enkelte gruppers bits til de tilsvarende registre.

15. Anlæg ifølge krav 8-14, kendetegnet ved, at mønsterstyreindretningen omfatter en alarmkreds (346, 344, 352) for overhastighed, hvilken alarmkreds er indrettet til at afgive et advarselssignal, når varigheden af taktintervallet (I) bliver