DK156461B - Fremgangsmaade og apparat til moensterindfarvning af banemateriale. - Google Patents

Description

, DK 156461 B

Opf.indelsen angâr en fremgangsmâde af den i krav l's indledriing angivne art til at pâf0re eller danne forskellige m0nstre pâ tekstilmateriale. Det er kendt teknik ved pâf0ring af m0nstre pâ tekstilmateriale at anvende et apparat, hvor der gennem et antal pâf0ringsorganer, soin bestâr hver især af en række individuelt styrede dyser, hvorfra udsendes strâler af farvemiddel, hvilke strâler elektronisk styiret rettes mod et kontinuerligt fremf0rt tekstilmateriale. Den samlede styring varetages af datamatindretninger med datalagre, soin indeholder datablokke for forskellige m0nstre.

I forbindelse med styringen fastlægges en sâkaldt "skridtlængde", som modsvarer en n0je fastlagt fremf0rings-lænade af tekstilmaterialet. svarende til afstanden mellem

2 DK 156461 B

de sâkaldte m0nsterlinier, soin fastholdes i de forskellige m0nstre sâledes, at tekstilmaterialet i relation til data-styringen fremf0res i fremf0ringstrin, hvorved enhver tekstil-materialelængde modsvarer et vist antal fremf0ringstrin.

En fremgangsmâde af den ovenfor angivne art kendes fra dansk patentans0gning nr. 6578/74, og hertil svarende appa-ratur har været i kommerciel drift i nogen tid. Det er en fordel ved sâdant apparatur, at det er let at ændre-m0nsteret ved at udskifte datablokkene, og det er derfor blevet muligt for en tæppefabrikant at formindske sit tæppelager væsentligt ved at indfarve selv smâ længder af tæppemateriale for at kunne effektuere individuelle bestillinger. Imidlertid ligger pâf0ringsorganerne spredt over en betydelig længde af mate-rialets fremf0ringsvej, og ved den kendte teknik kan der kun skiftes fra pâf0ring af êt m0nster til pâf0ring af et andet m0nster, nâr den sidste m0nsterlinie i det sidste eksemplar af den tekstilvare, sont skal hâve dette m0nster pâf0rt, har passeret den sidste række pâf0ringsdyser. Det mellem det f0rste og det sidste pâf0ringsorgan pâ dette tidspunkt beliggende tekstilmateriale gâr sâledes tabt, idet en pâf0ring af det nye m0nster f0rst kan begynde ved det f0rste pâf0ringsorgan.

Ved hyppige m0nsterskift kan tabet af tekstilmateriale sâledes blive betydeligt.

Det er sâledes formâlet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en fremgangsmâde og et apparat til ud0velse af fremgangsmâden, hvorved det samlede tab af tekstilmateriale ved overgang fra ét m0nster til et andet nedsættes.

Det angivne formâl opnâs ved en fremgangsmâde af den ind-ledningsvis omhandlede art, som er ejendommelig ved de i krav l's kendetegnende del angivne foranstaltninger.

Ved fremgangsmâde if0lge opfindelsen foretages skift fra ét m0nster til et andet m0nster ved, at der i datamatstyrede datalagre indskrives mindst to forskellige blokke af m0nster-data, idet hver m0nsterblok modsvarer et m0nster, hvilke m0n-sterblokke tilf0res et elektronisk styresystem for de række-vist opstillede pâf0ringsorganer, hvorefter f0rste pâf0rings-organ - sâ snart sidste linie i sidste eksemplar af et produkt med êt m0nster er f0rt forbi pâf0ringsorganet - kan pâbegynde sin aktivitet i overensstemmelse med det næste m0nster. Tilsva- 3

DK 156461 B

pâf0ringsorganer.

Herved opnâs/ at det bliver muligt at pâbegynde pâf0-ringen af det f0rste eksemplar af det andet m0nster inden pâf0ringen af det sidste eksemplar af det f0rste m0nster er afsluttet.

I det tilfælde, som er omtalt i krav 2's indledning, kunne der opstâ et problem, idet dersom det overfl0dige pâ-f0ringsorgan vedblivende blev styret af det f0rste m0nsters data under m0nsterskiftet, ville det f0rste eksemplar af det andet m0nster blive spoleret. Dette problem overvindes ved at gâ frem som angivet i krav 2's kendetegnende del.

For at lette det fremadskridende m0nsterskift, her-under navnlig indf0ringen af de blandede data-blokke i lager-organerne, foretrækkes det at gâ frem som angivet i krav 3.

Qpfindelsen angâr tillige et apparat til ud0velse af fremgangsmâde if0lge opfindelsen, hvilket apparat er af den i krav 4's indledning angivne art. If0lge opfindelsen er appa-ratet tillige udformet som angivet i krav 4's kendetegnende del.

Opfindelsen skal i det f0lgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, pâ hvilken fig. 1 set fra siden og skematisk viser et anlæg til strâle-indfarvning af tekstilmaterialer, fig. 2 ligeledes skematisk, set ovenfra og i st0rre mâlestok viser farvepâf0ringsapparatet i det i fig. 1 viste anlæg, idet denne figur mere detaljeret viser samvirket mellem transport0ren og dyse-bjælkerne og apparatets styreudstyr, fig. 3 skematisk og set fra siden viser det i fig. 2 viste farvepâf0ringsapparat, idet der kun er vist en enkelt dysebjælke og dennes arbejdsforbindelse med farvemiddelforsyningsudstyret, fig. 4 i perspektiv viser yderligere detaljer ved den i fig. 3 viste dysebjælke og dennes arbejdsforbindelse med farvemiddelforsyningsudstyret, fig. 5 skematisk viser et tidligere kendt apparat og den hermec anvendte fremgangsmâde til indfarvning af m0nstre, fig. 6A og 6B viser résultatet af indfarvning af forskellige m0nstre under anvendelse af tidligere teknik henholdsvis opfindelsen, fig. 7-9 skematisk viser apparatet if0lge opfindelsen i flere forskellige operationsmodi,

DK 156461 B

4 fig. 10A-10D er tabeller over paramétré og systemvariable til behandling af data if0lge opfindelsen, fig. 11 er et rutediagram til igangsætning af indfarvningen af det begyndende m0nster og til forberedelse af m0nsterdata for indfarvning af m0nstre, fig. 12 er et rutediagram til at bringe et m0nster i udgangs-stillingen, fig. 13 er et rutediagram til fremskaffelse af en linieadresse til udlæsning af m0nsterdata, fig. 14A, 14B og 14C er rutediagrammer for behandling af en bestilling pâ m0nsterliniedata, fig. 15 er et rutediagram for udlæsning af en linie af m0nster- data, fig. 16 er et rutediagram til behandling af igangsætningen af indfarvningen af et m0nster, fig. 17 er et rutediagram til behandling af et stop under indfarvningen af et m0nster, og fig. 18A og 18B er rutediagrammer til behandling af operat0r-udl0ste igangssætninger henholdsvis standsninger af indfarvningen af et m0nster,

Fig. 1 viser et strâleindfarvningsapparat til indfarvning af m0nstre pâ tekstilmaterialer, som f.eks. luvtæpper. Apparatet bestâr af en tilf0rselsrulle 10, hvorfra en bane af luvtæppestof 12 f0res kontinuerligt over en fremf0ringsrulle 14 til den 0verste ende af en skrâtstillet endel0s transport0r 16 i et spr0jteindfarvningsapparat 18, hvori tæppestoffet indfarves pâ passende mâde ved programstyring af et antal pâf0ringsorganer i form af strâledysebjælker, der som helhed er betegnet med 20, og som afgiver strâler eller str0mme af farve-middel eller anden væske imod tæppestoffet 12 mens dette passerer forbi. Det m0nsterindfarvede tæppestof, der forlader indfarvningsapparatet 18, f0res over lederuller 22, 24 til et dampkammer 26, hvori tæppestoffet behandles i en dampatmosfsre for at fiksere farvestofferne i stoffet.

Fra dampkammeret 26 f0res det indfarvede og fikserede tæppestof 12 gennem en vandvasker 28 for at fjerne overskydende, ufikseret farvestof fra tæppestoffet, som derpâ f0res gennem en varmluftt0rrer 30 til en optagerulle 32, hvor det t0rrede tæppestof opsamles med henblik pâ senere anvendelse.

5

DK 156461 B

Fig. 2-4 viser yderligere detaljer ved indfarvningsapparatet 18. Fig. 2 viser sâledes apparatet skematisk set ovenfra, og omfatter en endel0s transport0r 16, som bevæger sig i pilens retning, og hvis ikke viste bærekæder og kædehjul pâ passende mâde er anbragt pâ aksler 34 og 36, hvoraf den ene aksel 36 drives af en motor 38. Nâr trans-port0ren er i bevægelse, fremf0res tæppestoffet 12 i tur og orden forbi og neden under de i hovedsagen ens udformede dysebjælker 20, der er anbragt med indbyrdes afstande i transport0rens bevægelsesretning og strækker sig tværs over dens fulde bredde, idet hver dysebjælke inde-holder hver sin art farvemiddel eller anden væske. Selv om der pâ tegningen er vist otte sâdanne dysebjælker nr. 1 - nr. 8, kan der anvendes et hvilket som helst antal dysebjælker, afhængigt af hvor mange farver der kræves til det pâgældende m0nster.

Som det fremgâr tydeligst af fig. 3 og 4, hvori der for overskuelighedens skyld kun er vist en enkelt dysebjælke 20, omfatter hver dysebjælke et antal enkelte dyseâbninger 40, som er anbragt langs med dysebjælken og sâledes orienteret, at de kan rette tynde farve-middelstr0mme eller -strâler imod overfladen af luvtæppestoffet 12, mens dette passerer forbi. Hver dysebjælke 20 omfatter et farvefor-delingskammer 42 (fig. 4), der stâr i forbindelse med dyseâbningerne 40 og forsynes med flydende farvemiddel fra en særskilt farvebeholder 44. En pumpe 46 leverer flydende farvemiddel under tryk fra farvebeholderen 44 til fordelingskammeret 42 og dyseâbningerne 40. Under driften af-gives farvemiddel kontinuerligt i tynde strâler eller str0mme fra dyseâbningerne 40 hen imod det materiale, der skal m0nsterindfarves.

Nær ved og under rette vinkler i forhold til udl0bene af de enkelte dyseâbninger 40 er der anbragt udl0bsâbninger 48 for blæse-r0r 50 (fig. 4), som er forbundet med hver sin elektromagnetventil 52 (fig. 4). Elektromagnetventilerne 52 er underst0ttet pâ passende mâde i spr0jteindfarvningsapparatet 18 og forsynes med luft fra en luftkompressor 54 (fig. 4). Selv om ventilerne 52 for hver dysebjælke i fig. 3 for overskuelighedens skyld er vist med et enkelt ventil-symbol 52, skal tegningen forstâs derhen, at apparatet omfatter en elektromagnetventil og et individuelt blæser0r for hver eneste dyse-âbning i hver eneste dysebjælke, sâ at de enkelte farvemiddelstr0mme eller -strâler kan styres hver for sig, som vist i fig. 4.

DK 156461 B

6

Elektromagnetventilerne 52 styres af et m0nsterstyreapparat eller elektronisk styreanlæg 56 pâ en sâdan mâde, at de til stadighed str0mmende farvemiddelstr0mme rammes vinkelret af luftstr0mme fra blæser0rene, sa at farvemiddelstr0mmene afb0jes til et opsamlingstrug 58, hvorfra farvemidlet recirkuleres til farvebeholderen 44. Styre- anlægget 56 til aktivering af elektromagnetventilerne modtager m0nster-data fra en datamat 60, som oplagrer data for mindst to forskellige m0nstre og afgiver en gentagen dataf01ge for et m0nster, som overf0res til elektromagnetventilerne 52, indtil der er blevet indfarvet et 0nsket antal eksemplarer af det samme m0nster, hvorpâ datamaten afgiver en gentagen dataf0lge for det andet m0nster til ventilerne, indtil der er blevet indfarvet et 0nsket antal eksemplarer af dette andet m0nster. Styreanlægget 56 aktiveres periodisk til at rekvirere m0nsterdata fra datamaten 60, mens tæppestoffet 12 passerer under og forbi dysebjælkerne 20. M0nsterdata behandles af styreanlægget 56 og overf0res til elektromagnetventilerne 52, sa at disse lukkes svarende til det 0nskede m0nster, der skal indfarves i tæppestoffet 12, mens dette passerer under og forbi dysebjælkerne 20.

Nâr det i fig. 2-4 viste apparat er i drift, og der ikke foregâr nogen behandling af m0nsterdata i styreanlægget 56, tilf0res farvemiddel under tryk kontinuerligt som en strâle eller str0m fra hver eneste dyseâbning 40 hen imod det tæppestof 12, hvorpâ m0nsteret skal indfarves. Hver enkelt elektromagnetventil 52 er normalt âben, sa at den lader en luftstr0m ramme den tilh0rende kontinuerligt Str0mmende farvemiddelstrâle eller -str0m, sa at samtlige str0mme eller strâler afb0jes til den pâgældende dysebjælkes opsamlingstrug 58 og recirkuleres. Nâr tæppestoffet 12 passerer under og forbi dysebjælkerne 20, sker der en periodisk aktivering af det elektroniske styreanlæg 56, og visse af de normalt âbne elektromâgnetventiler 52 i hver enkelt dysebjælke lukkes i overensstemmelse med de pâgældende m0nsterdata, sâ at de tilsvarende farvemiddelstrâler eller -str0mme ikke afb0jes, men rammer tæppestoffet direkte. Det vil sâledes kunne indses, at nâr elektromagnetvëntilerne 52 âbnes og lukkes i en 0nsket rækkef01ge, modtager tæppestoffet 12 et farvem0nster mens det passerer under og forbi dysebjælkerne 20.

7 DK 156461 B

For at der skal opnâs indfarvede m0nstre med tydelige grænser og hvori de forskellige m0nsterdele passer n0jagtigt sammen, er det n0dvendigt at farvemidlet anbringes pâ tæppestoffet n0jagtigt pâ det 0nskede sted. Dette opnâs ved periodisk aktivering af det elek-troniske styreanlæg 56 til at rekvirere m0nsterdata fra datamaten 60, nâr tæppestoffet pâ transport0ren 16 er blevet fremf0rt gennem en forud bestemt skridtlængde. Udstyret til at g0re styreanlægget 56 i stand til at rekvirere m0nsterdata er vist i fig. 2-4, og omfatter en omsætter 62, som gennem tandhjul 64 stâr i mekanisk forbindelse med akselen 36, sâ at dennes mekaniske bevægelser omsættes til et elek-trisk signal, samt et elektronisk flugtningsstyreapparat 66.

Udstyr til at g0re styreanlægget 56 i stand til at rekvirere m0nsterdata er n0je beskrevet i USA-patentskrift nr. 3.894.413. Som omtalt i det nævnte patentskrift, samvirker omsætteren 62 og flugtningsstyreapparatet 66 til at frembringe en klarg0ringsimpuls hver gang transport0ren 16 er blevet frem-f0rt 2,54 mm (1/10 tomme), og denne impuls overf0res til styreanlægget 56, der som f0lge heraf er i stand til at rekvirere m0nsterdata til afgivelse af farvemiddel for hver fremf0ring af transport0ren 16 gennem 2,54 mm.

Styreanlægget 56 er genstand for den ovenfor omtalte danske patentans0gning nr. 6578/74, og er detaljeret beskrevet deri. Grundprincippet bestâr i, at for hvert skridt af transpor-t0ren 16 pâ 2,54 mm og som reaktion pâ klarg0ringsimpulsen mod-tager styreanlægget 56 en m0nsterdatagruppe i form af en sérié-bitstr0m fra datamaten 60, hvilken datagruppe omfatter otte dataundergrupper, som styreanlægget 56 fordeler til de enkelte dysebjælker nr. 1- nr. 8. Hver dataundergruppe omfatter et antal bit, der er lig med antallet af ventiler 52, sà en ventil âbnes eller lukkes af den dertil h0rende bit. Hver dataundergruppe indeholder sâledes m0nsterdata for en enkelt linie eller stribe pâ tæppestoffet 12 under den pâgældende dysebjælke 20.

Fremgangsmâden if0lge opfindelsen til indfarvning af mindst to forskellige m0nstre pâ luvtæppestoffet 12 uden mellemrum mellem de forskellige m0nstre ud0ves ved at de pâgældende m0nsterdata be-handles pâ en særlig mâde i datamaten 60 og overf0res i en seriebit-str0m fra denne til styreanlægget 56 pâ et passende tidspunkt. Dvs., at datamaten 60 oplagrer m0nsterdata for de to forskellige m0nstre, og nâr der skiftes fra indfarvning af det ene m0nster til indfarvning

8 DK 156461 B

af det andet, overf0rer datamaten 60 m0nsterdatagrupper til styre-anlægget 56, idet hver m0nsterdatagruppe indeholder dataundergrupper for begge m0nstre. Sâledes vil styreanlægget 56, enten det modtager en m0nsterdatagruppe fra en datamat som beskrevet i dansk patentan-s0gning nr. 6578/74 til at indfarve êt m0nster, eller det modtager en m0nsterdatagruppe til at indfarve to forskellige m0nstre samtidigt, arbejde pâ samme mâde under fordelingen af de pâgældende m0nster-data til dysebjælkerne 20. Derfor anses det ikke for n0dvendigt for forklaringen af opfindelsen at give en detaljeret beskrivelse af styreanlægget 56.

Fig. 5 viser skematisk et eksempel pâ hvorledes det idansk patentansÿgning nr. 6578/74 omhandlede apparat har været i drift fra f0r maj mâned 1975. Det antages her, at det m0nster, der skal indfarves, kræver otte farver. inden i datamaten 60 er der anbragt et masselager 68, som f.eks. en lagerskive, hvori er oplagret m0nsterdata for et m0nster der skal indfarves. Disse m0nsterdata er logisk grupperet i m0nsterlinier pâ skiven 68, dvs. at hver m0nsterlinie pâ skiven 68 har en m0nsterdatagruppe for dysebjælker nr. 1 til 8 i den nævnte rækkef0lge, og dermed for de forskellige m0nsterlinier eller -striber pâ tæppestoffet. De enkelte dysebjælker bringes til at afgive farve-middel i hovedsagen samtidigt, hvorfor m0nsterdata i en datagruppe for hver dysebjælke skal svare til en m0nsterlinie pâ tæppestoffet, der er bestemt af afstanden mellem dysebjælkerne. Dersom f.eks. af-standen mellem tilst0dende dysebjælker er lig med 150 m0nsterlinie-mellemrum, sâ vil en datagruppe i en Unie pâ lagerskiven kunne om-fatte dysebjælke nr. l's data for m0nsterlinie nr. 1400, dysebjælke nr. 2's data for m0nsterlinie nr. 1250, dysebjælke nr. 3's data for m0nsterlinie nr. 1100, dysebjælke nr. 4*s data for m0nsterlinie nr. 950, o.s.fr.. Dette indebærer at m0nsteret har en længde pâ mindst 1400 m0nsterliniemellemrum.

Datamaten 60 indeholder i kernen en buffer 70, som midlertidigt oplagrer en datasektion omfattende flere datagrupper, der er overf0rt fra lagerskiven 68 til bufferen 70. Hver datagruppe omfatter otte dataundergrupper A-H for hver af dysebjælkerne nr. 1-8 i denne rækkef0lge. Ved modtagelsen af hver klarg0ringsimpuls fra flugtningsstyreapparatet 66 rekvirerer styreanlægget 56 m0nsterdata fra datamaten 60, hvorpâ en datagruppe sendes fra bufferen 70 til et i styreanlægget 56 anbragt apparatlager 72, som oplagrer data midlertidigt, indtil de afgives til dysebjælkerne. Apparatlageret 72 svarer til de fordelingsorganer, der αν /-ιτη+-3ΐ·ι- ! dansV na-f-fantanRrôCTrn r\cr nr. 6578/74.

9 DK 156461 B

Inden i datamaten 60 er der anbragt to tællere 76 og 78.

Tælleren 76 er indrettet til at indstilles pâ et tal der er lig med det antal linier fra lagerskiven 68, som bufferen 70 kan optage, og nedtælles med 1 hver gang en Unie med data overf0res til apparatlageret 72. Tælleren 78 er indrettet til at indstilles til et tal svarende til hvor mange gange m0nsteret skal gentages, og nedtælles med 1 hver gang den sidste m0nsterdatasektion anvendes til at fuldf0re m0nsteret.

Desuden s0rger datamatprogrammet for at der pâ de rigtige tidspunkter fjernes data fra en eller flere af de dataundergrupper A-H der er oplagret i bufferen 70, for derved i tur og orden at standse "affyringen" af hver dysebjælke - dvs. standse dysebjælkens afgivelse af farve-middel imod tæppestoffet - nâr det sidste eksemplar af et m0nster er ved at blive gjort færdig.

Det antages nu, at anlægget er i drift og at der i bufferen 70 er oplagret en datasektion fra lagerskiven 68. Nâr nu transport0ren 16 fremf0res gennem 2,54 mm, modtager styreanlægget 56 et liniebestil-lingssignal fra flugtningsstyreapparatet 66 og sender et signal over ledningen 84 med en datarekvisition til datamaten. Pâ dette tidspunkt overf0res en m0nsterdatagruppe samlet og i form af en seriebitstr0m fra bufferen 70 til apparatlageret 72, som derpâ afsender data til de pâgældende dysebjælker nr. 1 - nr. 8, som forklaret i ovennævnte danske patentans0gning nr. 6578/74. Hver aang tælleren 76 stâr pâ nul οσ derved viser at samtlige data i bufferen 70 er blevet brugt, overf0res n0nsterdata fra den næste sektion pâ lagerskiven 68 til bufferen 70.

Hver gang den sidste m0nsterdatasektion pâ lagerskiven 68 anvendes, tælles der 1 ned i tælleren 78. Dersom tælleren 78 viser at der beh0ves flere eksemplarer af m0nsteret, sâ overf0res den f0rste m0nsterdatasektion til bufferen 70, og der indfarves endnu et eksemplar pâ samme mâde.

Dersom tælleren 78 stâr pâ nul, er det et tegn pâ at det sidste eksemplar af ét m0nster er ved at blive indfarvet, og at det nu er pâ tide at "affyringen" af dysebjælkerne standses i tur og orden. Denne successive standsning af "affyringen" udf0res ved hjælp af datamatprogrammet, som ved hjælp af nuller fjerner de pâgældende data fra bufferen 70 pâ det korrekte tidspunkt inden disse data overf0res til apparatlageret 72. Dersom den sidste m0nsterlinie i det sidste m0nster i ën række ens m0nstre lige har passeret dysebjælke nr. 1, vil sâledes den næste m0nsterdatagruppe, der skal overf0res til appa-

10 DK 156461 B

ratlageret 72 efter en liniebestilling, hâve nuller -tvangsmæssigt ind-f0rt i sin undergruppe A, mens der vedblivende er data i undergrupperne B-H. Sâledes vil dysebjælke nr. 1 ikke blive "affyret", mens de 0vrige dysebjælker "affyres" og afgiver farvemiddel til de m0nsterlinier pâ tæppestoffet, der ligger foran en sâdan sidste Unie i overens-stemmelse med m0nsterdàta.

Nul1erne indf0res tvangsmæssigt alene i undergruppe A i hver af de i bufferen 70 oplagrede datagrupper, indtil den sidste linie i det sidste eksemplar af ét m0nster passerer dysebjælke nr. 2. Derpâ indf0res nuller tvangsmæssigt alene i hver datagruppes undergrupper A og B, sâ at dysebjælke nr. 2 ogsâ bringes til standsning, mens de 0vrige dysebjælker nr. 3-8 bliver ved med at afgive farvemiddel i overensstemmelse med de tilf0rte m0nsterdata. Denne procès fortsætter, indtil den sidste linie i det sidste eksemplar af m0nsteret passerer dysebjælke nr. 8, pâ hvilket tidspunkt samtlige dysebjælker er oph0rt med maffyringen". I dette stadium, og dersom der ikke skal indfarves noget nyt m0nster, er datamaten 60 programmeret til at forhindre overf0ring af data til apparatlageret 72, selv om fortsat bevægelse af transport0ren 16 skulle bevirke fremkomsten af yderligere linie-bestillinger. Sâledes vil samtlige elektromagnetventiler 52 være f0rt tilbage til deres normalt âbne stillinger, hvori de forhindrer farvemidlet i at ramme tæppestoffet 12.

Det i fig. 5 viste masselager 68 kan, dersom det 0nskes, ogsâ oplagre m0nsterdata for mindst ët yderligere m0nster, der skal indfarves. Nâr det sidste eksemplar af ët m0nster er blevet indfarvet og dysebjælkerne i tur og orden er blevet bragt til standsning, vil der i bufferen 70 være oplagret m0nsterdata til at pâbegynde indfarv-ningen af det nye m0nster ved i tur og orden at sætte dysebjælkerne i gang med "affyringen". Nâr det nye m0nsters f0rste eksemplars f0rste m0nsterlinie passerer dysebjælke nr. 1, overf0res dataundergruppe A fra bufferen 70 til apparatlageret 72 og derpâ til dysebjælke nr. 1.

Pâ dette tidspunkt vil data være slettet fra dataundergrupperne B-H i bufferen 70, hvorfor dysebjælkerne nr. 2-8 ikke vil afgive farvemiddel. Denne situation varer ved, indtil det nye m0nsters f0rste eksemplars f0rste m0nsterlinie passerer under dysebjælke nr. 2, pâ hvilket tidspunkt apparatlageret 72 fra bufferen 70 modtager dataundergrupperne A og B til "affyring" af dysebjælke nr. 1 henholdsvis 2, idet de 0vrige dysebjælker endnu ikke afgiver farvemiddel, fordi dataundergrupperne C-H vil være "uddrevet" med nuller, og sâ fremefter, indtil samtlige dysebjælker er kommet i gang med at afgive farvemiddel

11 DK 156461 B

fra indfarvning af ét m0nster til indfarvning af et næste og herfra afvigende m0nster, fremf0res transport0ren 16 kontinuerligt og bevirker afsendelse af liniebestillinger, men de forskellige m0nstre indfarves ikke pâ samme tid.

Resultatet af den successive standsning af "affyringen" af dysebjælkerne freragâr af fig. 6A. Der er pâ tæppestoffet et mellemrum svarende til afstanden mellem dysebjælke nr. 1 og dysebjaelke nr. 8, hvad der medf0rer tab af materiale. Nâr det nye m0nster igangsættes, bliver der et mellemrum mellem det f0rste eksemplar af dette nye m0nster og det sidste af det foregâende.

Fig. 6B anskueligg0r fordelen ved opfindelsen. Nâr der skiftes fra indfarvning af ét m0nster til indfarvning af et andet m0nster, beh0ver der ikke fremkomme noget mellemrum pâ tæppestoffet svarende til m0nsterskiftet, hvorfor der heller ikke gâr noget tæppestof tabt. Imidlertid kan der if0lge opfindelsen gâs frem pâ en sâdan mâde - som skal forklares nærmere nedenfor - at der mellem de forskellige m0nstre fremkommer et lille mellemrum, sâ at det bliver muligt at overskære tæppestoffet mellem de forskellige m0nstre uden at 0delægge dele af det ene eller det andet m0nster.

Fig. 7, 8 og 9 viser skematisk fremgangsmâden og apparatet if0lge opfindelsen samt flere opérationsmodi for opfindelsen. Nâr der skal foretages indfarvning af et antal ens eksemplarer efter hinanden anvendes de i fig. 5 viste dele, nemlig masselageret eller lagerskiven 68, bufferen 70 og tællerne 76 og 78, samt yderligere en nulkilde 80 og en tæller 82, der tæller antallet af dysebjælker der anvendes til at indfarve m0nsteret. Nulkilden indeholder kerneoplagrede nuller svarende til en enkelt dysebjælke. Ydermere anvendes der et andet masse-lager i form af en lagerskive 86, hvori der er oplagret data for et andet m0nster, en yderligere buffer 88 til midlertidig oplagring af data fra lagerskiven 86, en tæller 90 til at tælle antallet af data-linier i bufferen 88, en tæller 92 til at tælle hvor mange eksemplarer af det andet m0nster der kræves, samt en tæller 94 til at tælle antallet af dysebjælker der anvendes til at indfarve det andet m0nster.

Fig. 7 viser ud0velsen af fremgangsmâden under indfarvning af en række eksemplarer af ét m0nster. Til dette ene m0nster anvendes der f.eks. otte forskellige farver, hvorfor der beh0ves data for de otte dysebjælker nr. 1-8. Det antages nu, at en datasektion fra lagerskiven 68 er oplagret i bufferen 70 og at igangsætningen af dysebjælkerne er fuldf0rt. Nâr nu transport0ren 16 fremf0res gennem 2,54 mm

12 DK 156461 B

(1/10 tomme), modtager styreanlægget 56 en liniebestilling fra flugt-ningsstyreapparatet 66, og sender et signal over ledningen 84 til datamaten 60 med rekvisition om en datagruppe. Pâ dette tidspunkt sendes undergruppe A af ën datalinie i bufferen 70 for dysebjælke nr. 1 til et apparatlager 72. Nâr denne operation er fuldf0rt, sendes undergruppe B i denne ene datalinie for dysebjælke nr. 2 til apparatlageret 72, og nâr data B er oplagret i apparatlageret 72, sendes undergruppe C til apparatlageret 72 o.s.fr., indtil hele denne datagruppe eller datalinie er overf0rt til apparatlageret 72. Denne operation adskiller sig fra hvad der er beskrevet under henvisning til fig. 5, hvor en hel datagruppe i bufferen 70 overf0res samtidigt til apparatlageret 72 nâr der modtages en liniebestilling.

Overf0rslen af hver dataundergruppe fra bufferen 70 til apparatlageret 72 overvâges af tælleren 82, som er indstillet pâ et tal svarende til antallet af dysebjælker der anvendes til indfarvning af det pâgældende m0nster, dvs. antallet af dataundergrupper A-H. Nâr de enkelte undergrupper overf0res til apparatlageret 72, pâvirkes tælleren 82 svarende hertil, og nâr den viser at samtlige data i én gruppe er blevet overf0rt til apparatlageret 72, pâvirkes tælleren 76 i over-ensstemmelse hermed til at vise at en hel datagruppe eller datalinie er blevet udtaget fra bufferen 70. Hver gang tælleren 76 viser at bufferen 70 er ved at være helt t0mt for data, udvælges en ny data-sektion fra lagerskiven 68 og sendes til bufferen 70.

Nâr den sidste linie i det sidste eksemplar af et m0nster der er ved at blive indfarvet passerer dysebjælke nr. 1, og der ikke beh0ves noget nyt m0nster, er det pâ tide i tur og orden at standse "affyringen" af dysebjælkerne nr. 1-8. Nu sker der - til forskel fra den i forbindelse med fig. 5 omtalte sletning af data for den pâgældende dysebjælke i bufferen 70 - det, at nulkilden 80 pâ passende tids-punkter leverer nuller til visse sektioner i apparatlageret 72. Nâr sâledes den sidste linie i det sidste eksemplar passerer alene dysebjælke nr. 1, leverer nulkilden 80 nuller til den sektion i apparatlageret 72, hvori data A er oplagret, og data B-H fra bufferen 70 overf0res til de resterende sektioner i apparatlageret 72. Dette fort-sætter, indtil den sidste linie passerer dysebjælke nr. 2, pâ hvilket tidspunkt nulkilden 80 leverer nuller til de sektioner i apparatlageret 72, hvori data A og B er oplagret, mens sektionerne C-H modtager m0nsterdata fra bufferen 70, og sâ fremefter, indtil nulkilden 80 leverer nuller til samtlige sektioner i apparatlageret 72, hvorved samtlige dysebjælker nr. 1-8 i tur og orden bringes til at oph0re

Τ«ΛΛ —1 4— O ^/*r « ΤΤΛ —> ν»ΤΤΛΤΠ -ï J J3 Λ I

i3 DK 156461 B

Fig. 8 viser ud0velsen af fremgangsmâden, nâr der kræves et skift fra et m0nster til et andet. Inden m0nsterskiftet indtræder indfarves et antal eksemplarer pâ samme mâde som omtalt under henvis-ning til fig. 7. Under det tidsrum/ hvori det f0rste m0nster er ved at blive indfarvet ved hjælp af dysebjælkerne, g0res det andet m0nster klar ved at der overf0res en datasektion fra det andet m0nster fra lagerskiven 86 til bufferen 88. Nâr den sidste Unie i det sidste eksemplar af det f0rste m0nster er fuldf0rt af dysebjælke nr. 1, over-f0res data A for dysebjælken nr. 1 fra bufferen 88 til apparatlageret 72, mens data B-H for de 0vrige dysebjælker nr. 2-8 overf0res fra bufferen 70. Disse data sendes undergruppevis fra bufferen 88 og 70 til apparatlageret 72, sâledes som det allerede er omtalt under henvisning til fig. 7. Dette fortsætter, indtil den sidste linie i det sidste eksemplar af det f0rste m0nster er fuldf0rt af dysebjælke nr. 2, pâ hvilket tidspunkt data A og B overf0res fra bufferen 88 og data C-H overf0res fra bufferen 70 til apparatlageret 72. Denne procès fortsætter, idet der tages flere og flere data ud af bufferen 88 og færre og færre data ud af bufferen 70, efterhânden som det f0rste eksemplar af det andet m0nster befinder sig under flere og flere dysebjælker.

I det i fig. 8 viste eksempel anvendes der til det f0rste m0nster otte dysebjælker, men kun fire til det andet m0nster, hvorfor der i bufferen 88 kun er oplagret dataundergrupperne A-D. Som vist i fig. 8 befinder det ene m0nster sig under dysebjælker nr. 5-8 og det andet under dysebjælker nr. 1-4, hvorfor der ved dette tidspunkt tages information for fire dysebjælker fra hver af bufferne 88 og 70.

Fig. 9 viser ud0velse af fremgangsmâden i det tilfælde, hvor det f0rste m0nster er beliggende under dysebjælker nr. 6-8 og det f0rste eksemplar af det andet m0nster befinder sig under dysebjælker nr. 2-5.

Pâ dette tidspunkt mâ dysebjælke nr. 5 ikke afgive farvemiddel, da de linier i det andet m0nster, som befinder sig under denne dysebjælke, allerede har modtaget det forn0dne farvemiddel fra dysebjælker nr.

1-4. Desuden skal dysebjælker nr. 6-8 færdigg0re det f0rste m0nster, og dysebjælke nr. 1 skal begynde at afgive farvemiddel til det næste eksemplar af det andet m0nster. F0lgelig er situationen pâ dette tidspunkt den, at data A-D overf0res fra bufferen 88 til apparatlageret 72 for dysebjælker nr. 1-4, nulkilden 80 leverer nuller til apparatlageret 72 for dysebjælke nr. 5, og data F-H overf0res fra bufferen 70 til apparatlageret 72 for dysebjælker nr. 6-8. Sâledes vil pâ dette tidspunkt dysebjælkerne 1-4 henholdsvis 6-8 afgive farvemiddel i overensstemmelse med data for det andet henholdsvis det f0rste

« DK 156461 B

m0nster, og dysebjælke nr. 5 vil ikke afgive noget, pâ grund af de fra nulkilden 80 modtagne data. Nâr det andet m0nster bevæger sig ind under dysebjælke nr. 6, modtager apparatlageret 72 data A-D for - dysebjælker nr. 1-4 fra bufferen 88, nuller for dysebjælker nr. 5 og 6 fra nulkilden 80, og data G-H for dysebjælker nr. 7 og 8 fra bufferen 70. Denne procès fortsætter, indtil den sidste linie af det sidste eksemplar af det f0rste m0nster endelig er kommet fri af dysebjælke nr. 8, pâ hvilket tidspunkt apparatlageret 72 kun modtager data A-D for dysebjælker nr. 1-4 fra bufferen 88. Pâ dette tidspunkt leverer nulkilden 80 ingen nuller for dysebjælker nr. 5-8, men disse dysebjælker afgiver. ikke noget farvemiddel - soin om der var modtagst sâdanne nuller - da disse dysebjælkers magnetventiler 52 vil være i deres normalt âbne stillinger.

Efter at der er blevet skiftet fra indfarvning af det f0rste m0nster til indfarvning af det andet m0nster, kan der indfarves et forud bestemt antal eksemplarer af det andet m0nster pâ samrne mâde son det foregâende m0nster. Tælleren 94 tæller antallet af undergrupper A-D i en datagruppe i bufferen 88, og tælleren 90 pâvirkes hver gang en datagruppe overf0res til apparatlageret 72. Nâr tælleren 90 viser at bufferen 88 er ved at blive t0mt for data, sendes en ny datasektion fra lagerskiven 86 til bufferen 88. Hver gang den sidste sektion af disse data er brugt, tælles der 1 ned i tælleren 92, og nâr denne tæller 92 viser at den sidste sektion af det sidste eksemplar af det andet m0nster er blevet brugt, kan dysebjælkerne i tur og orden bringes til at standse afgivelsen af farvemiddel ved at nuller fra nulkilden 80 tvangs-indlæses i apparatlageret 72 pâ passende tidspunk-ter som allerede omtalt ovenfor.

I det ovennævnte eksempel skete der et skift fra anvendelsen af et st0rre antal (otte) dysebjælker til et mindre antal (fire) under skiftet fra det ene m0nster til det andet, og nulkilden 80 var n0dt til at levere nuller under skifteforl0bet. Dersom der imidlertid sker et skift i den modsatte retning, dvs. fra et mindre til et st0rre antal dysebjælker, beh0ver nulkilden 80 ikke at levere nuller under skifteforl0bet. Ydermere gælder det ved ud0velsen af opfindelsen, at nulkilden 80 ved igangsætningen (ligesom pâ aile andre tidspunkter) ikke sletter data fra bufferen 70 som omtalt under henvisning til fig. 5, men der overf0res kun dataundergrupper til apparatlageret 72, afhængigt af hvor mange dysebjælker det f0rste eksemplars f0rste linie har passeret. Ved ud0velsen af opfindelsen vil nulkilden 80 derfor kun levere nuller nâr dysebjælkernes afgivelse af farvemiddel

15 DK 156461 B

i tur og orden bringes til oph0r, samt nâr der skiftes fra anvendelse af et st0rre antal til et mindre antal dysebjælker, med en enkelt undtagelse, som nu skal omtales.

I det foregâende er der blevet beskrevet et eksempel pâ opfindelsens ud0velse, hvor der ikke er noget mellemrum i tæppestoffet, nâr der skiftes fra det f0rste m0nster til det andet. Imidlertid er det ved ud0velse af opfindelsen muligt at lade et forud bestemt stykke tæppemateriale forblive u-indfarvet mellem m0nstrene. Det kan nemlig være hensigtsmæssigt at hâve et stykke tæppemateriale svarende til nogle fâ m0nsterliniemellemrum mellem det ene m0nster og det næste, med henblik pâ at overskære tæppestoffet og skille de to m0nstre fra hinanden. Længden af dette forud bestemte stykke tæppestof kan bestem- mes ved at forsinke m0nsterdata for det nye m0nster og forsinke overf0rslen af dysebjælke nr. 1 til apparatlageret 72 under m0nster-skiftningsforl0bet. I stedet for sâdanne data kan nulkilden 80 levere nuller til apparatlageret 72 for derved at forhindre dysebjælke nr. 1 i at indfarve det nye m0nster i et forud bestemt antal m0nster-linier pâ tæppestoffet, f.eks. tredive linier.

I det foregâende er der omtalt en anvendelse af to masselagre 68 og 86, men data for to eller flere m0nstre kan oplagres permanent i et enkelt masselager, forudsat at dette har passende tilgangsmulig-heder for overf0ring af datasektioner for hvert m0nster til den pâ-gældende buffer, i det foreliggende eksempel 70 henholdsvis 88. Yder-mere kan opfindelsen anvendes nâr der indfarves flere end to m0nstre, sâledes som det skal forklares i det f0lgende.

Det bemærkes yderligere, at selv om bufferne 70 og 88 er blevet vist og omtalt som enkelt-elementer, sâ omfatter hver af dem to buffere, som skiftevis optræder som inddata- henholdsvis uddatabuf-fer. Nâr der overf0res data fra en buffer til apparatlageret 72, er det en uddatabuffer, og nâr data g0res klar til overf0ring fra en lagerskive til en buffer, er det en inddatabuffer.

I det f0lgende skal opfindelsen forklares mere detaljeret under anvendelse af rutediagrammer af den art, som sædvanligvis anvendes inden for datateknikken, navnlig ved programmering af datamater.

Fig. 10A-10D viser tabeller og lister af de variable, der anvendes til behandling af m0nsterdata ved fremgangsmâden if01ge opfindelsen.

Fig. 10A er en m0nstertabel, hvori er angivet de emneenheder der anvendes for hvert af de i lagerskiven 68 oplagrede m0nstre, der skal i

16 DK 156461 B

indfarves. M0nstertabellen indlæses i datamaten 60 af maskinoperat0ren inden det f0rste af de 0nskede m0nstre k0res, og tabellen omfatter fem inddataenheder for hvert m0nster, idet hver inddataenhed udg0r et digital-ord der repræsenterer en bestemt information. Disse inddataenheder omfatter 1) antallet af de til indfarvning af m0nsteret anvendte dysebjælker, 2) en skiveadresse, der identificerer det punkt pâ skiven 68, hvor begyndelse af m0nsteret skal anbringes, dvs. hvor pâ skiven datagruppen for den f0rste m0ns ter1inie, der skal trykkes, opbevares, 3) m0nsterlængden, dvs. antallet af m0nsterlinier i m0nsteret, 4) antallet af eksemplarer af det pâgældende m0nster, der skal indfarves, samt 5) m0nsterets bredde.

Antallet af anvendte dysebjælker er lig med nummeret pâ den dysebjælke med det h0jeste nummer, der modtager m0nsterdata fra lagerskiven 68 til indfarvning af et bestemt m0nster. F.eks. kan det til indfarvning af et bestemt m0nster være tilstrækkeligt at anvende kun tre farver, idet farvemidlerne oplagres i dysebjælker nr. 2, 3 henholdsvis 6. I dette tilfælde vil antallet af dysebjælker i brug være seks, fordi m0nsterdata ikke kun oplagres i lagerskiven 68 for dysebjælker nr. 2, 3 og 6, men ogsâ for nr. 1, 4 og 5. De sidstnævnte dysebjælkers m0nsterdata vil være af en sâdan art, at de forhindrer dysebjælker nr. 1, 4 og 5 i at afgive farvemiddel, og vil sâledes bestâ af nuller og intet andet. Dysebjælker nr. 7 og 8 modtager ingen m0nsterdata, og aktiveres derfor ikke til at afgive farvemiddel.

Ârsagen til at dysebjælker nr. 1, 4 og 5 og ikke dysebjælker nr. 7 og 8 skal forsynes med nuller skal nu forklares. Som det igen vil kunne ses af fig. 7, kan data f.eks. overf0res dysebjælkevis fra bufferen 70 til apparatlageret. Dersom bufferen 70 nu havde m0nster-data alene for dysebjælker nr. 2, 4 og 6, sâ ville data for dysebjælke nr. 2 blive overf0rt til position A i apparatlageret 72, efter-fulgt af data for dysebjælke nr. 3 i position B, igen efterfulgt af data for dysebjælke nr. 6 i position C. Pâ denne mâde ville dysebjælker nr. 1-3 modtage data, der var bestemt for dysebjælker nr. 2, 3 og 6. Ved at inkludere nullerne fra nulkilden 80 som en del af disse m0n-sterdata for at forhindre dysebjælker i at afgive farvemiddel, vil de dysebjælker nr. 2, 3 og 6, som det er meningen skal afgive farvemiddel, g0re dette, mens dysebjælker nr. 1, 4 og 5 ikke afgiver noget,

17 DK 156461 B

da de modtager nullerne. Da der i apparatlageret 72 vil være oplagret de rigtige m0nsterdata for dysebjælker nr. 1-6, beh0ves der ingen m0nster-data for lagerpositioner svarende til G og H, hvorfor dysebjælker nr. 7 og 8 heller ikke vil afgive farvemiddel.

M0nsterbredden er lig med ordtallet X antallet af dysebjælker i brug. Ordtallet er en konstant og lig med det antal datamat-ord, der omfatter det antal bits der beh0ves til at styre ventilerne 52 for ën dysebjælke. Sâledes svarer ordtallet til det antal ord der omfatter f.eks. undergruppe A.

Fig. 10B viser en uddatatabel, der indeholder en information der er n0dvendig for at overf0re en igangværende datalinie eller datagruppe fra en uddatabuffer til apparatlageret 72, nâr der modtages en liniebestilling. Mens m0nstertabellen kan indeholde f.eks. seks m0nstre, indeholder uddatatabellen kun information for hvilke som helst to m0nstre, som her skal identificeres som m0nster nr. 1 og m0nster nr. 2, der f.eks. kan udg0re det fjerde henholdsvis det femte m0nster i m0nstertabellen.

For hver af m0nstrene nr. 1 og 2 er der fire inddataenheder i uddatatabellen, idet hver inddataenhed udg0r et digital-ord, der repræsenterer en bestemt information. Disse inddataenheder omfatter 1) antallet af dysebjælker til udlæsning, dvs. antallet af dysebjælker, der skal modtage m0nsterdata fra en uddatabuffer, 2) en linieadresse, som i uddatabufferen identificerer positionen for det f0rste ord i en bestemt datalinie, nâr der afgives en liniebestilling, idet denne linie i uddatabufferen betegnes som den igangværende linie, 3) ordtallet, samt 4) den f0rste dysebjælke til udlæsning, dvs* den f0rste dysebjælke i den igangværende linie, der skal modtage m0nsterdata.

Af fig. 9 vil det sâledes f.eks. kunne ses, at nâr det f0rste m0nster befinder sig under dysebjælker nr. 6-8, vil antallet af dysebjælker til udlæsning som indf0rt i uddatatabellen være tre, da disse dysebjælker n0dvendigvis skal modtage data, og den f0rste dysebjælke til udlæsning vil være nr. 6. Pâ dette tidspunkt befinder det andet m0nster sig under dysebjælker nr. 2-5, og antallet af dysebjælker til udlæsning som indf0rt i uddatatabellen for dette m0nster vil være fire (tre dysebjælker nr. 2-4 for det f0rste eksemplar

i8 DK 156461 B

og ën dysebjælke nr. 1 for det andet eksemplar), og den f0rste dyse-bjælke til udlæsning vil være nr. 1.

Fig. 10C er en liste over variable/tællere for m0nster nr. 1 og m0nster nr. 2. Hver af disse er i form af et digitalt drd der repræsenterer 1) det antal eksemplarer, der skal indfarves af hvert m0nster (dvs. indstillingen af tællerne 78 og 92), 2) nummeret pâ den f0rste datalinie der er oplagret i ind-databufferen, 3) m0nsterets længde, 4) en skive-adresse, og 5) det linienummer der skal bestilles fra uddatabufferen.

Det f0rste linienummer i inddatabufferen er nummeret pâ den f0rste linie eller datagruppe i den sektion, der er overf0rt fra lagerskiven 68 til inddatabufferen; denne f0rste linie kan f.eks. være nr. 50 i det antal linier, soin for et bestemt m0nster er oplagret i lagerskiven. Det linienummer, der skal bestilles efter at inddatabufferen skifter om og bliver til uddatabufferen, kan være 52.

Med undtagelse af m0nsterets længde udg0res den i fig. 10C angivne information af variable, fordi under et indfarvningsforl0b med et bestemt m0nster vil de under 1, 2, 4 og 5 angivne paramétré variere med henblilk pâ udlæsning af de rigtige data for indfarvning af det 0nskede antal eksemplarer - m0nsterlængden er selvsagt konstant for ét bestemt m0nster. M0nsterlængden er imidlertid alligevel opf0rt som en variabel, fordi m0nsterlængden kan ændres, f.eks. fra m0nster nr. 1 til m0nster nr. 2. Dersom.m0nster nr. 1 og m0nster nr. 2 har forskellige antal m0nsterlinier, vil deres længder være forskellige, mens dersom de har det samme antal m0nsterlinier, vil deres længder ogsâ være ens.

Det bemærkes yderligere, at det i fig. 7-9 viste udstyr i det foregâende for at lette forstâelsen er omtalt som omfattende tællere 76, 78, 82, 90, 92 og 94. Imidlertid er det kun tællerne 78 og 92 som i virkeligheden udg0r tællere, og af den art der tæller hvor mange eksemplarer der er blevet indfarvet. De 0vrige "tællere" er ikke tællere som sâdanne, men snarere udg0r - i overensstemmeise med sædvanlig datateknisk praksis - den information, de indeholder, værdier der repræsenterer midler til at afg0re hvornâr en buffer er tom (dvs. "tællerne" 76 og 90) og hvor mange data der skal udlæses til apparatlageret 72 (dvs. "tællerne" 82 og 94), sâledes som det vil fremgâ af beskrivelsen af programmet.

19 DK 156461 B

Fig. 10D er en liste over systemvariable, og disse omfatter indstillingerne af ikke viste start- og stop-tællere i datamaten 60/ samt start-længden og stop-længden. Disse længder vil variere i afhængighed af det antal dysebjælker der anvendes til et bestemt m0nster, og den i start- og stop-tællerne oplagrede information anvendes til at sætte de pâgældende dysebjælker i gang med at indfarve et m0nster henholdsvis til at bringe dem til at oph0re med at indfarve dette m0nster. Start-længden er det antal linier pâ tæppestoffet, der skal passere dysebjælke nr. 1 inden den f0rste Unie i m0nsteret passe-rer den sidste af de anvendte dysebjælker/ og stop-længden er det antal linier pâ tæppestoffet, der skal passere dysebjælke nr. 1 inden den sidste Unie i m0nsteret passerer den sidste af de anvendte dysebjælker. Dersom der f.eks. indfarves et m0nster ved hjælp af dysebjælker nr. 1-5 og med en afstand mellem dysebjælkerne pâ 150 m0nsterlinier, er start--længden og stop-længden 4 x 150 = 600 linier. For hver gang et af de f0rste 600 liniemellemrum af tæppestof passerer forbi dysebjælke nr. 1. lægges der 1 til start-tællingen i start-tælleren, og nâr tæl-lingen er nâet op pâ 600, er samtlige dysebjælker nr. 1-5 i gang med at afgive farvemiddel. For hver gang et af de f0rste 600 linier pâ tæppestoffet efter den sidste linie i det sidste eksemplar passerer dysebjælke nr. 1, lægges der 1 til tællingen i stop-tælleren, og nâr tællingen er nâet op pâ 600, er samtlige dysebjælker nr. 1-5 bragt til at oph0re med at afgive farvemiddel. Nâr tællingerne i start-henholdsvis stop-tælleren passerer et multiplum af 150, vil en dysebjælke begynde henholdsvis oph0re med at indfarve et m0nster. Pâ lig-nende mâde vil, dersom der til m0nsteret anvendes otte dysebjælker, start- og stop-længderne være 1050, idet dysebjælker igangsættes henholdsvis standses ved multipla af 150.

Systemvariablerne omfatter ogsâ 1) en viser for det igangværende m0nsternr. 1 i m0nstertabel-len for at vise hvilket m0nster der er ved at blive indfarvet, 2) et stop data-flag, der standser udlæsningen af data fra en buffer efter at samtlige dysebjælker i tur og orden er bragt til standsning, 3) stop bestilt-flag og start bestilt-flag, som aktiveres af en apparatoperat0r ved at trykke pâ dertil indrettede betjeningsknapper pâ en apparatstyrekasse, eller af et program til at igangsætte eller standse indfarvningen ved afslutningen af et eksemplar, 4) visere for inddata- henholdsvis uddatabufferne i bufferne 70 oq 88, samt

2β DK 156461 B

ΡΚ 5) forsinkelseslængde og forsinkelsestælling, som anvendes til at tilvejebringe en lille afstand mellem forskellige m0nstre.

Fig. 11 er et rutediagram for igangsætningen af programmet til forberedelse af indfarvningen af det f0rste eksemplar af det f0rste m0nster og til at holde inddatabufferne i bufferne 70 og 88 fyldt med m0nsterdata. Pâ lagerskiven 68 kan der f.eks. være oplagret 100 m0nstre. Inden igangsætningen af programmet udvælger apparatope-rat0ren et antal af disse programmer og opstiller m0nstertabellen med de fem inddataenheder for hvert af de udvalgte m0nstre.

Efter at m0nstertabellen er gjort færdig, sættes programmet i gang, idet anlægget f0rst bringes i udgangsstillingen (blok 100). Viseren for det igangværende m0nster nr. 1 indstilles til at pege pâ det f0rste m0nster i m0nstertabellen. Viserne for inddata- og uddata- bufferne i bufferne 70 og 88 bringes i udgangsstilling, sa at hver af dem peger pâ en af de fire buffere. Start- og stop-tællerne sættes pâ -1 for at vise at der pâ dette tidspunkt ikke er nogen start eller stop i forl0b. Stop data-flaget slettes for at muligg0re over-f0rsel af data fra en uddatabuffer ved modtagelse af en liniebestil-ling, og de af operat0ren styrede start bestilt- og stop bestilt-flag slettes.

Nâr et hvilket som helst m0nster igangsættes pâ et hvilket som helst tidspunkt, behandles dette m0nster som var det m0nster nr. 1. Efter at igangsætningen af det m0nster der skal indfarves er fuldf0rt, behandles m0nsteret som m0nster nr. 1 (med ën nedenfor omtalt undtagelse). Som f0lge heraf vil, efter at anlægget er bragt i udgangsstillingen (blok 100), det f0rste m0nster i m0nstertabel-—len blive behandlet som m0nster nr. 2 med henblik pâ den begynden-de igangsætning af indfarvningsapparatet 18 (blok 102). For at g0re dette, omstilles den viser, der peger pâ det iganværende m0nster nr. 1, til at pege pâ et tænkt m0nster nr. nul i m0nstertabellen, sva-rende til en ikke-eksisterende position. Logisk set bliver det f0r-ste m0nster i m0nstertabellen sâledes béhandlet som var det m0nster nr. 2. Derpâ sættes start-tælleren pâ 1, hvad der er et tegn pâ at der nu vil ske en igangsætning af m0nster nr. 2 (blok 104).

Nu bringes det f0rste m0nster i m0nstertabellen i udgangsstilling som m0nster nr. 2 (blok 106), og dette foretages ved hjælp af en i fig. 12 vist underrutine. F0rst indf0res inddataenheder for m0nster nr. 2 i m0nstertabellen (blok 106a). Antallet af dyse-bjælker til udlæsning sættes til nul for at sikre at dysebjælkerne ikke vil afgive farvemiddel pâ dette tidspunkt. Ordtallet indf0res i

2i DK 156461 B

m0nstertabellen, og den f0rste dysebjælke til udlæsning sættes til nr. 1 for det tidspunkt nâr tiden er inde til at igangsætte indfarv-ningen af et eksemplar af m0nster nr. 2. Antallet af eksemplarer af dette m0nster nr. 2 indstilles i f.eks. eksemplartælleren 78 (blok 106b), og denne information fâs fra m0nstertabellen. Derpâ dannes der fra m0nstertabellen en kopi af m0nsterlængden og skive-adressen (blok 106c) med henblik pâ senere anvendelse. Bestillings-linienummeret fra uddatabufferen i bufferen 70 sættes til -1, og nummeret pâ den f0rste Unie i uddatabufferen i bufferen 70 sættes til nul (blok 106d).

Informationen for skiveoverf0rsel af data til inddatabuf-feren i bufferen 70 stilles derpâ i k0, sâ at en skiveoverf0rsel kan foretages pâ det rigtige tidspunkt (blok 106e). Dette omfat-ter at der i en liste anbringes den skiveadresse, der er kopieret for m0nster nr. 2, og en bufferadresse med information om hvor i datamaten 60's kerne bufferen 70 er beliggende. Underrutinen er nu færdig, og der gâs tilbage til hovedprogrammet (blok 106f).

Som det fremgâr af fig. 11 omfatter det næste skridt frem-skaffelsen af linieadressen (blok 108) for m0nster nr. 2 til udlæsning af en linie fra uddatabufferen i bufferen 70, nâr der modta-ges en liniebestilling. Dette foretages ved hjælp af en yderligere underrutine, der er vist i fig. 13. Nummeret pâ den linie/ der skal bestilles i uddatabufferen i bufferen 70, som blev sat til -1 da m0nsteret blev bragt i udgangsstillingen (blok 106d/ fig. 12), op-tælles med 1 til nul (blok 108a). Dersom nummeret pâ den linie der skal bestilles i uddatabufferen i bufferen 70 (eller 88) er lig med nummeret pâ den f0rste linie i inddatabufferen - som det vil være nu mens m0nsteret bringes i udgangsstillingen - ombyttes inddata-og uddatabufferviserne for disse to buffere, sâ at uddatabufferen nu bliver inddatabuffer, og omvendt (blok 108b).

Derpâ justeres bestillingslinienummeret i inddatabufferen, dersom det er st0rre end m0nsterlængden (blok 108c). Nærmere be-tegnet b0r inddatabufferen, som f.eks. kan hâve en kapacitet pâ 33 linier, være fyldt pâ ethvert tidspunkt. Dersom det igangvæ-rende m0nster f.eks. har en m0nsterlængde pâ 100 linier, kan uddatabufferen oplagre linier nr. 98-100 og linier nr. 1-30 for afslut-ningen af ét eksemplar henholdsvis begyndelsen pâ det næste. Nâr disse data udlæses fra uddatabufferen, gives bestillingslinienummeret lejlighed til at gâ fra 98 til 130. Den næste datasektion der er oplagret i inddatabufferen begynder med linie 31, og af den-

22 DK 156461 B

ne grund justeres bestillingslinienuitimeret til 31, i stedet for at lade det fortsætte til 131.

Derpâ udregnes det f0rste linienummer i inddatabufferen i bufferen 70 samt skiveadressen, for derved at afg0re fra hvilket sted pâ skiven 68 der skal overf0res en ny datasektion (blok lQ8d) . Dette linienummer er lig med det f0rste linienummer i uddatabuf-feren plus det antal datalinier der kan oplagres i uddatabuffern.

F.eks. er pâ det nuværende igangsætningstidspunkt det f0rste linienummer i uddatabufferen nul, og dersom der er 33 lagerlinier i den-ne buffer, sa vil det f0rste linienummer i inddatabufferen være 33. Skiveadressen er lig med den til at begynde med i m0nstertabellen anf0rte skiveadresse med tillæg af produktet af m0nsterbredden og det f0rste linienummer i inddatabufferen. Dette afg0r hvor mange ord "nedad" i skiven fra den begyndende skiveadresse det f0rste ord af den nye datasektion, der skal overf0res til inddatabufferen, er beliggende. Derpâ g0res der klar til overf0rsel af data fra skiven 68 til inddatabufferen i bufferen 70, idet der begyndes med det f0rste linienummer, der var udregnet (blok 108e). Denne klarg0ring omfatter at den udregnede skiveadresse og bufferadressen til over-f0rsel af en yderligere datasektion til inddatabufferen stilles i k0 (blok 108f). Efter at det i blok 108f angivne trin er udf0rt med henblik pâ igangsætning af det f0rste m0nster i m0nstertabellen, er der nu to k0>er for overf0rsel af skivedata til de to buffere i bufferen 70.

Til fuldf0relse af denne i fig. 13 viste underrutine udregnes linieadressen for den igangværende linie, der er oplagret i uddatabuf feren (blok 108g). Linieadressen udregnes ud fra det f0rste linienummer i uddatabufferen og det linienummer der skal bestilles ved modtagelse af en liniebestilling. Linieadressen fremkommer ved at subtrahere det f0rste linienummer i uddatabufferen fra bestil-lingslinienummeret (som fâs fra blok 108a) og multiplicere resulta-tet med m0nsterbredden. Dersom f.eks. det f0rste linienummer er 50 og bestillingslinienummeret er 60, sa er resultatet af subtraktio-nen—10, som derpâ multipliceres med m0nsterbredden. Nâr det f0rste m0nster bringes i udgangsstillingen (blok 106 i fig. 11) er disse to ta! lig med nul. Dette giver positionen for det f0rste ord for den igangværende linie i bufferen. Til dette nummer adderes sâ bufferadressen, og summen er den absolutte position af det f0rste ord i kernen. Linieadressen indf0res derpâ i uddatatabellen (blok 108h), og der gâs tilbage til hovedprogrammet (blok 108i).

23 DK 156461 B

Nu tilbage til fig. 11: Efter udregningen af linieadressen for m0nster nr. 2, indstilles startlængden for dette m0nster, der som allerede vist er lig med produktet af pâ den ene side antallet af dysebjælker 1 brug minus én og pâ den anden side antallet af m0nsterlinier mellem to dysebjælker (blok 110). I uddatatabellen sættes nu antallet af dysebjælker til udlæsning for m0nster nr. 2 til 1, og for m0nster nr. 1 til nul (blok 112). Grunden hertil er at nâr det f0rste m0nster i m0nstertabellen igangsættes, er der ik-ke noget m0nster nr. 1, men kun et m0nster nr. 2. Ydermere b0r kun dysebjælke nr. 1, nâr den f0rste Unie i det f0rste eksemplar af af m0nster nr. 2 passerer under den, modtage m0nsterdata, og der-for sendes der pâ dette tidspunkt fra uddatabufferen i bufferen 70 kun data til en enkelt dysebjælke.

Derpâ klarg0r programmet datamaten til at modtage start-og stop-afbrydere, der udl0ses af en operat0r ved at trykke pâ en start- eller stop-knap (blok 114). Inden programmet fortsættes, ventes der for at se hvorvidt apparatoperat0ren har trykket pâ start--knappen med henblik pâ at pâbegynde indfarvning af et m0nster (blok 116), og dersom der ikke foreligger noget startsignal, fortsætter programmet med at vente. Dersom der foreligger et startsignal, og skiven 68 ikke er optaget med at overf0re data til en af bufferne i bufferen 70, og der yderligere er blevet bestilt overf0rsel af data fra skiven 68, sâ pâbegyndes en overf0rsel af data fra skiven for m0nster nr. 2 (blok 118) - pâ tidspunktet for den begyndende i-gangsætning af det f0rste m0nster i m0nstertabellen sker der kun overf0rsler for m0nster nr. 2, mens der ved andre tidspunkter sker overf0rsler bâde for m0nster nr. 1 og/eller for m0nster nr. 2. Over-f0rslerne rekvireres ved hjælp af en skiveadresse og en bufferadres-se, der er fremkommet ved de ovenfor omtalte k0dannelsesoperatio-ner, og som f01ge heraf vil en udl0sning af overf0rslen bevirke en overf0rsel af data ind i en af bufferne i bufferen 70, sâledes som specificeret ved en af k0dannelsesoperationerne. Mens Overf0rslen sker, sættes skiven pâ "optaget" (blok 120), datamaten klarg0res til at bëhandle en liniebestillingsafbryder nâr den optræder (blok 122), og programmet venter sâ pâ en eventuel afbryder (blok 124). En afbryder kan bestâ af et signal om at skiveoverf0rslen er fuldf0rt, en liniebestilling, eller resultatet af at operat0ren trykker pâ start- eller stop-knappen. Dersom der modtages en afbryder, bliver denne behandlet pâ den nedenfor beskrevne mâde.

24 DK 156461 B

Den sl0jfe, der omfatter blokkene 118, 120, 124 og 130, k0res hver gang der gâs tilbage fra en afbryder for at kontrol-lere om skiveoverf0rsler er blevet bestilt. Nâr en afbryder faktisk optræder, er det derfor muligt for programmet at befinde sig pâ et hvilket som helst sted i sl0jfen, og denne standses midlertidigt.

Sa snart afbryderen er behandlet og der er gâet tilbage fra den, k0res sl0jfen igen.

Det vil kunne ses af fig. 11, at dersom en skiveoverf0rsel er fuldf0rt - sâledes som nâr en af k0dannelserne er blevet behandlet - og der ikke er fejl i overf0rslen, sâ sættes skiven til "ikke optaget" (blok 126), og der gâs tilbage fra afbryderen (blok 128). Dersom der er en fejl, skrives en meddelelse, og programmet standses (blok 132).

Nâr der er gâet tilbage fra en afbryder (blok 128) efter fuldf0relsen af en skiveoverf0rsel for én k0dannelse, er skiven ikke optaget, og pâ grund af den anden k0dannelse, der er omtalt ovenfor i forbindelse med igangsætningen af det begyndende m0nster, bestillés en yderligere overf0rsel. Derfor igangsættes en overf0r-sel i overensstemmelse med den anden k0dannelseoperation (blok 118), skiven sættes til "optaget” (blok 120), linien til behandling af en liniebestillingsafbryder klarg0res (blok 122), og der ventes pâ en yderligere afbryder (blok 124). Dersom skiven er optaget eller der ikke er bestilt nogen overf0rsel, sâ igangsættes der ingen overf0rs-ler, og programmet venter pâ en eventuel afbryder (blok 124).

Nâr den f0rste skiveoverf0rsel er fuldf0rt med henblik pâ begyndende igangsætning af det f0rste m0nster i m0nstertabellen, er der i en buffer i bufferen 70 oplagret data for m0nster nr. 2, og datamaten 60 er klar til at behandle en liniebestilling, nâr denne modtages. Rutediagrammet for behandlingen af en liniebestillingsafbryder er vist i fig. 14A, B og C. Nâr der modtages en liniebestilling, og dataoverf0rsel fra uddatabufferen i bufferen 70 til apparatlageret 72 er spærret pâ grund af et stop data-flag, hæmmes liniebestillingen, og stop data-flaget og stop bestilt-flaget slet-tes (blok 132). Derpâ ventes der pâ start (blok 134), hvad der sker nâr apparatoperat0ren trykker pâ en startknap, sâledes som det skal forklares under henvisning til fig. 18A. Ved start gâs der tilbage fra afbryderen (blok 136).

Dersom der ikke er noget stop data-flag, skulle en data-linie blive overf0rt fra uddatabufferen i bufferen 70 til apparatlageret 72 (blok 138). (Inden der gâs frem til underrutinen "udlæs

25 DK 156461 B

til skal forklares nedenfor). Programmet er nu rede til at udlæse en sâdan Unie, og dette er vist i fig. 15, der udg0r rutediagram-met for udlæsningen af en Unie fra en uddatabuffer. Omtalen af dette rutediagram skal nu fortsættes under antagelse af at til-standen .svarer til igangsætning og under erindring af at under i-gangsætningen af det begyndende m0nster i m0nstertabellen findes der ikke noget m0nster nr. 1, og at dysebjælkerne igangsættes i tur og orden.

Ved igangsætningen af det begyndende m0nster er der ingen data at udlæse til apparatlageret 72 for m0nster nr. 1, og denne information fâs fra uddatatabellen for m0nster nr. 1, der angiver at antallet af dysebjælker til udlæsning er lig med nul (blok 112). Derimod findes der data til udlæsning til apparatlageret 72 for m0n-ster nr. 2, og denne information fâs fra uddatatabellen for m0nster nr. 2, der angivér at antallet af dysebjælker til udlæsning er 1 (blok 112). Derfor pâbegyndes udlæsningen af dataundergruppen for dysebjælke nr. 1, idet der begyndes med den linieadresse der er blevet fremskaffet fra uddatatabellen for m0nster nr. 2 (blok 140). Derpâ peger uddatabufferens viser pâ den næste dataundergruppe i denne linie ved at udregne linieadressen for en sâdan næste under-gruppe (blok 142). Linieadressen for denne næste undergruppe er lig med linieadressen for den igangværende undergruppe i den igangvæ-rende linie plus ordtallet. Efter at der er blevet peget pâ den næste dataundergruppe gâs der tilbage fra afbryderen (blok 144), og der ventes pâ fuldf0relsen af overf0rslen af den igangværende dataundergruppe fra uddatabufferen i bufferen 70 til apparatlageret 72 for dysebjælke nr. 1.

Nâr overf0rslen af data fra uddatabufferen i bufferen 70 til apparatlageret 72 for dysebjælke nr. 1 i m0nster nr. 2 er fuld-f0rt, optræder en data-afbryder som vist i fig. 15. Pâ dette tids-punkt afg0r programmet om der skal sendes data til apparatla.geret 72 for éventuelle andre dysebjælker. Pâ det foreliggende igangsæt-ningstidspunkt angiver uddatatabellen for m0nster nr. 2 det antal dysebjælker der skal udlæses som lig med 1, og dette tal nedtælles med 1 ved pâbegyndelsen af dataudlæsningen (blok 140). Derfor er antallet af dysebjælker til udlæsning i denne uddatatabel nu lig med nul, hvad der er tegn pâ at samtlige data for m0nster nr. 2 er blevet Overf0rt til apparatlageret 72. Dersom ikke aile data i den igangværende linie i uddatabufferen var blevet overf0rt til apparatlageret 72, ville uddatatabellen ikke vise nul som antallet af dy-

26 DK 156461 B

sebjælker til udlæsning (sont det vil fremgâ af betragtningerne ne-denfor), og disse yderligere data ville blive overf0rt til apparat-lageret 72 (blokke 140, 142, 144), idet der ville blive frembragt en data-afbryder efter fuldf0relsen af hver dataoverf0rsel.

Nâr samtlige igangværende liniedata er blevet overf0rt fra udddatabufferen i bufferen 70 til apparatlageret 72, er det næste sp0rgsmâl hvorvidt der beh0ves nogle logiske nuller fra nulkilden 80. Som allerede omtalt beh0ves disse nuller kun nâr der skiftes fra et m0nster, hvori der anvendes et st0rre antal dysebjælker, til et m0nster, hvori der anvendes et mindre antal dysebjælker, eller nâr et m0nster standses. Sâledes vil der ved igangsætningstidspunk-tet for m0nster nr. 2 ikke beh0ves nogle logiske nuller fra nulkilden 80. Det næste sp0rgsmâl er nu, hvorvidt der for m0nster nr. 1 beh0ves nogle data til apparatlageret 72. Da der ved igangsæt-ningstidspunktet for det begyndende m0nster ikke findes noget m0n-ster nr. 1, og antallet af dysebjælker til udlæsning herfor er lig med nul (blok 112), er svaret NEJ, og der gâs tilbage fra afbryderen (blok 146).

Mens der sker en dataoverf0rsel fra uddatabufferen i bufferen 70 til apparatlageret 72, k0rer programmet videre som vist i fig. 14A. Ved nærværende igangsætningstidspunkt er der ingen dysebjælke-stands-ning i gang, hvorfor der ikke anvendes noget behandlingsstop (blok 148). Dersom det imidlertid antages, at der ikke er nogen forsin-kelse i gang (en sâdan forsinkelse anvendes til at tilvejebringe en lille afstand mellem forskellige m0nstre, sâledes som det skal for-klares nedenfor), vil der være en start i gang (blok 150), og rute-diagrammet for denne funktionsf0lge er vist i fig. 16, som nu skal beskrives. Start-tælleren kontrolleres for at se om den stâr pâ nul som tegn pâ at en igangsætning er ved at blive pâbegyndt, og denne tæller var oprindeligt sat pâ 1 (blok 104) som tegn pâ at en igangsætning var i gang. Da start-tælleren ikke stâr pâ nul, kontrolleres denne tæller for at afg0re tidspunktet til "affyringen" af den næste dysebjælke (blok 152). Som nævnt ovenfor optælles start-tælleren med 1, hver gang en linie pâ tæppestoffet passerer dysebjælke nr. 1. Da dysebjælkerne ligger med indbyrdes. afstande svarende til 150 m0nsterlinier, er opnâelsen af en tælling pâ 150 efter at dysebjælke nr. 1 er begyndt med at afgive farvemiddel tegn pâ at dysebjælke nr. 2 b0r begynde at afgive farvemiddel i overens-stemmelse med m0nsterdata. Efter at dysebjælke nr. 1 er begyndt at afgive farvemiddel, sker der sâledes ingen afgivelse fra dysebjæl-

27 DK 156461 B

ke nr. 2 f0r starttælleren er oppe pâ 150, og tælleren optælles med 1 hver gang en m0nsterlinie pâ tæppematerialet passerer dysebjælke nr. 1 (blok 154). Efter hver gang start-tælleren er blevet optait med 1 er der en udgang (blok 156), og programmet k0rer videre (fra blok 150)..

Efter udgang fra blok 150 (fig. 14A) foretager programmet en kontrol for at se om en standsning er i gang. Pâ indeværende tidspunkt er dette ikke tilfældet, men derimod er en igangsætning i gang, hvorfor programmet k0rer videre som vist i fig. 14C til fremskaffelse af en ny linieadresse til udlæsning af en ny datali-nie ved modtagelsen af den næste liniebestilling.

Den f0rste beslutningsrhombe i fig. 14C sp0rger om m0nster nr. 1 er det samme som m0nster nr. 2. Pâ tidspunktet for den be-gyndende igangsætning er m0nster nr. 2, som er det m0nster der skal indfarves, ikke det samme som m0nster nr. 1, da sidstnævnte ikke eksisterer, og svaret er NEJ. (M0nster nr. 2 vil heller ikke være det samme som m0nster nr. 1 nâr der skiftes fra indfarvning af ét m0nster til indfarvning af et andet m0nster). Derfor indstilles en tidligere ikke omtalt midlertidig viser, som kun skal anvendes i blok 160, til at pege pâ det igangværende m0nster nr. 1 i m0nster-tabellen (blok 158). Dersom der sker en standsning af ët m0nster, som er ved at blive k0rt færdig, og.igangsætning af indfarvning af et antal eksemplarer af et andet m0nster, sâ indstilles pâ tilsva-rende mâde den midlertidige viser til at pege pâ det igangværende m0nster nr. 2 i m0nstertabellen. Dersom imidlertid operat0ren stand-ser processen midt i indfarvningen af et antal eksemplarer af ét m0nster, vil han eller hun være n0dt til at igangsætte processen med det samme m0nster for at g0re dette antal færdigt. Under disse betingelser vil m0nster nr. 1 og m0nster nr. 2 være det samme. Derfor indstilles den midlertidige viser til at pege pâ det igangværende m0nster nr. 1 i m0nstertabelien (blok 159).

Nu tilvejebringes linieadressen for det m0nster, som den midlertidige viser peger pâ (blok 160), ved hjælp af den i fig. 13 viste underrutine. Dersom det f0rste linienummer i inddatabufferen nu ikke er lig med bestillingslinienummeret i uddatabufferen, gâr programmet direkte "til udregning af den nye linieadresse i uddatabuf feren (blok 108g). Derpa indf0res den nye linieadresse i uddata-tabellen (blok 108h) (for m0nster nr. 2 ved igangsætningen).

Efter tilvejebringelsen af denne nye linieadresse (blok 160) afg0res det - som vist i fig. 14C - hvorvidt slutningen af et ek-

28 DK 156461 B

semplar er ved at blive indfarvet. Dette afg0res ved at sammenligne bestillingslinienummeret med m0nsterlængden for m0nster nr. 2. Der- som de er lige store, foreligger afslutningen af et eksemplar, og eksemplartælleren 78 nedtælles med 1 soin tegn pâ at et yderligere eksemplar er blevet indfarvet (blok 162) , og der gâs tilbage fra afbryderen (blok 164). Dersom der ikke foreligger en afslutning pâ et eksemplar, nedtælles eksemplartælleren ikke, men der gâs tilbage fra afbryderen.

Denne rutestyring, hvori dysebjælke nr. 1 igangsættes og nye linieadresser udregnes kontinuerligt, sker for de f0rste 149 m0nsterlinier. Nâr start-tælleren nâr op pâ 150, er dysebjælke nr.

2 "skudklar" sammen med dysebjælke nr. 1. Som det vil kunne ses af fig. 16, er det nu pâ tide at igangsætte den næste dysebjælke, men dette betyder ikke at man er nâet til eller forbi afslutningen af igangsætningsoperationen. F0lgelig for0ges antallet af dysebjælker til udlæsning i uddatatabellen for m0nster nr. 2 med 1 (blok 157), start-tælleren optælles med 1 (blok 154), og der er en udgang (blok 156). Den ovennævnte i blokke nr. 152, 154, 156 og 157 viste procedure udf0res for de næste 149 m0nsterlinier, og sâ fremefter, ind-til igangsætningsoperationen er afsluttet. Dersom der til m0nster nr. 2 beh0ves otte dysebjælker, sâ vil uddatatabellen sâledes vise 8, nâr den f0rste m0nsterlinie passerer under dysebjælke nr. 8.

Efter afslutningen af igangsætningsoperationen og efter at uddatatabellen er blevet justeres til at angive antallet af dysebjælker til udlæsning (blok 166), og dersom der ikke er et stop i gang, indstilles "igangsætning ikke igang" ved at sætte start-tælleren pâ -1, og stop bestilt- og start bestilt-flagene slettes (blok 168). Dette g0res i forventning om at der skal indfarves et antal eksemp-larer af m0nster nr. 2. Derpâ ombyttes viserne, sâ at m0nster nr. 2 bliver behandlet som m0nster nr. 1, og uddatatabellen for det næste m0nster der skal k0res i m0nstertabellen opstilles som m0nster nr. 2 (blok 170). Dette sker som forberedelse til skift til indfarv-ning af et yderligere m0nster, nâr det sidste eksemplar af det i-gangværende m0nster er fuldf0rt. Det nye m0nster nr. 2 bringes derpâ i udgangsstilling pâ samme mâde som de tidligere omtalte m0nster nr. 2 og som vist i fig. 12, sâ at det er rede til overf0rsel af data frâ dets uddatabuffer i bufferen 88 til apparatlageret 72 (blok 172). Programmet har derpâ en udgang (blok 174) fra blok 150 (fig. 14A), og under forudsætning af at der hverken er igangsætning el-

29 DK 156461 B

1er standsning i gang, fremskaffes linieadressen for m0nster nr.

1 som forberedelse til overf0rsel af de data, der er oplagret i ud-databufferen i bufferen 70, til apparatlageret 72 (blok 176). Denne linieadresse opnâs ogsâ som vist i rutediagrammet i fig. 13. Derpâ - jfr. fig. 14A og 14B - og efter fremskaffelsen af linieadressen, og dersom der ikke er noget stop i gang og dersom apparatet ikke er ved at afslutte et eksemplar af m0nster nr. 1, og yderligere dersom der ikke er nogen igangsætningsproces i gang, sâ gâs der tilbage fra afbryderen (blok 178) ved blok 130 til behandling af skiveover- f0rsler.

Dersom der ikke er noget stop i gang, men apparatet er ved afslutningen af et eksemplar, sâ nedtælles tælleren 78 med 1 som tegn pâ at et eksemplar er fuldf0rt (blok 180). Dersom tælleren 78 ikke star pâ nul efter nedtællingen med 1 og der skal indfarves et yderligere eksemplar, og dersom der ikke er bestilt stop og dersom et igangsætningsforl0b ikke er i gang, gâs der tilbage fra afbryderen (blok 178) til udf0relse af éventuelle skiveoverf0rsle.ro

Dersom tælleren 78 stâr pâ nul efter nedtællingen med 1, sâ er det forud bestemteantal eksemplarer af m0nster nr. 1 blevet ind-farvet, og programmet forbereder data for skift til et nyt m0nstero Stop-længden for m0nster nr. 1, der er det m0nster hvis sidste eksemplar er ved at blive indfarvet, indstilles som værende lig med produktet af én mindre end antallet af dysebjælker anvendt til m0n-ster nr. 1 og antallet af m0nsterlinier mellem to dysebjælker (blok 182). Programmet sætter et stop bestil-flag til klarg0ring af stop-for 10b, og stop-tælleren sættes pâ nul (blok 184). Dersom operat0-ren ikke har bestilt stop, og aile de i m0nstertabellen opf0rte m0n-stre endnu ikke er blevet indfarvet, sâ indstilles forsinkêlseslæng-den og forsinkelsestælleren (blok 185) til tilvejebringelse af et lille mellemrum mellem m0nstrene, og der sættes et start bestilt--flag til klarg0ring af start (blok 186). Start-længden for det nye m0nster (nr. 2) indstilles (blok 188) og der gâs tilbage fra afbryderen (blok 178).

Pâ dette tidspunkt er stop-tælleren blevet sat pâ nul (blok 184), hvorfor - jfr. fig. 17 - start-tælleren sættes pâ 0 i forvent-ning om igangsætningen af det nye m0nster, der skal indfarves. Den sidste m0nsterlinie i det sidste eksemplar af mpnster nr. 1 har pas-seret dysebjælke nr. 1, og som f0lge heraf formindskes antallet af dysebjælker til udlæsning for m0nster nr. 1 i uddatatabellen med 1. Endvidere gælder det, at da dysebjælke nr. 1 ikke afgiver farvemid-

3o DK 156461 B

del for m0nster nr. 1, er den f0rste dysebjælke til udlæsning for dette m0nster dysebjælke nr. 2, hvorfor denne inddataenhed i ud-datatabellen for0ges med 1 (blok 192). Derpâ optælles stop-tælleren med 1, soin tegn pâ at en standsningsoperation nu er i gang (blok 194). Programmet har nu en udgang (blok 196) fra blok 148, og - jfr. fig. 14A - dersom igangsætningen af det nye m0nster ikke sker pâ grund af en igangværende forsinkelse til tilvejebringelse af et mellemrum mellem forskellige m0nstre, og en standsning er i gang, sâ tilvejebringes linieadressen for m0nster nr. 1 til udlæsning (blok 176) af en ny Unie for det sidst eksemplar. Derpâ gâs der tilbage fra afbryderen (blok 178) med henblik pâ behandling af en ny liniebestilling til sin tid.

Nâr - jfr. igen fig. 17 - indfarvningen af en række eksem-plarer af det samme m0nster afsluttes ved fuldf0relsen af det sidste eksemplar, stâr stop-tælleren pâ nul nâr den sidste linie i dette sidste eksemplar har passeret dysebjælke nr. 1. Stop-tælleren kon-trolleres nu for at se om det er pâ tide at standse "affyringen" af dysebjælke nr. 2 (blok 198). Dette er tilfældet nâr stop-tælleren kommer op pâ 150. Som f0lge heraf vil dysebjælke nr. 2 ikke blive standset mens stop-tælleren er i gang med at tælle disse f0rste 150 linier - for hver linie optælles stop-tælleren med 1 (blok 194), og programmet har en udgang (blok 196) fra blok 148 til at behand-le den næste liniebestilling. Nâr dysebjælke nr. 2 er blevet standset, og dette ikke er afslutningen af standsningsforl0bet, juste-res uddatatabellen (blok 192) til at angive at antallet af dysebjæl-ker til udlæsning er blevet formindsket med 1, og at (nummeret pâ) den f0rste dysebjælke til udlæsning er blevet for0get med 1 for det m0nster, som er ved at blive standset.

Dersom afslutningen pâ standsningsoperationen er nâet, dvs. at samtlige dysebjælker er oph0rt med at afgive farvemiddel, sâ ind-stilles antallet af dysebjælker til udlæsning til nul (blok 200), som tegn pâ at der ikke kommer flere data fra uddatabufferen for det m0nster, der er ved at blive standset. Stop-tælleren sættes pâ -1 som tegn pâ at en standsning ikke er i gang, og stop bestilt--flaget slettes i forventning om et muligt yderligere stop bestilt--flag efter fornyet igangsætning (blok 202). Dersom der sâ ikke be-stilles en igangsætning, skal ingen yderligere data overf0res til dysebjælkerne, hvorfor stop data-flaget sættes for at sikre at data stoppes (blok 204)t og pâ dette tidspunkt har programmet en udgang

3i DK 156461 B

(blok 196). Dersom der bestilles en igangsætning efter at stop-tæl-leren er blevet sat pâ -1/ gâr programmet til udgang (blok 196). Den-ne igangsætning bliver nu behandlet (fig. 16), og da start-tælleren pâ dette tidspunkt stâr pâ nul, ændres uddatatabellen for m0nster nr. 2 pâ den mâde, at antallet af dysebjælken til udlæsning for m0n-ster nr. 2 justeres til 1 i forventning om at dette m0nster anvender dysebjælke nr. 1 ved igangsætningen (blok 157).

Det antages nu - jfr. fig. 14A og 14B - at apparatet er i gang med at indfarve et eksemplar af et m0nster, hvilket eksemplar ikke er det sidste i rækken,og at apparatoperat0ren trykker pâ stop-knappen. Stop bestilt-flaget kontrolleres ikke f0r afslutnin-gen af et eksemplar, pâ hvilket tidspunkt tælleren 78 (eller 92) nedtælles med 1 (blok 180). Da denne tæller stâr pâ nul og der er blevet bestilt stop, indstilles start- og stop-længderne til at vas-re lige store (blok 206). Grunden til at disse længder er lige store er at det m0nster, som er blevet standset, er det samme som det m0nster, der skal igangsættes til at færdigg0re rækken af eksempla-rer i det samme m0nster, nâr operat0ren næste gang trykker pâ starf--knappen. Stop-tælleren sættes pâ nul for at pâbegynde en standsning (blok 208), og m0nster nr. 2 sættes til det samme som m0nster nr. 1 med henblik pâ fornyet igangsætning af det samme m0nster (blok 210)e Dette m0nster nr. 2 bringes i udgangsstillingen som vist i fig 12 med henblik pâ fornyet igangsætning. Derpâ indstilles tallet i en af eksemplartællerne 78 eller 92 for m0nster nr. 1 i den anden tæller for m0nster nr. 2 for at færdigg0re rækken af eksemplarer med det 0nskede antal for dette m0nster (blok 212). Efter indstillingen af disse eksemplartællere er m0nster nr. 2 - jfr. fig. 14C — det samme som m0nster nr. 1, derfor indstilles den midlertidige viser til det igangværende m0nster nr. 1 - det m0nster, der blev standset -(blok 159), og programmet k0rer videre som vist i denne fig. 14C.

Nâr der gâs tilbage fra afbryderen (blok 164) behandles éventuelle skiveoverf0rsler. Dersom operat0ren har trykket pâ start-knappen, vil der blive modtaget en liniebestillingsafbryder, og denne bestil-ling vil blive behandlet som vist i fig. 14A. Da en igangsætning af eksemplaret nu er i gang, k0rer programmet videre i overensstem-melse med blok 150.

Hidtil er der under henvisning til fig. 15 blevet omtalt en situation, hvor der ikke er data til udlæsning fra en uddatabuf-fer til apparatlageret 72 for m0nster nr. 1. Nu skal der omtales

DK 156461 B

32 en situation, hvor m0nster nr. 1 skal indfarves, og der derfor er data til udlæsning ved modtagelse af en liniebestilling.

Viseren indstilles til i den uddatabuffer, hvori er oplag-ret data for m0nster nr. 1, at pege pâ den dataundergruppe, der skal udlæsesj denne undergruppe findes ved hjælp af linieadressen, der er lig med (linieadressen for undergruppe A) + [ordtallet X (den f0r-ste dysebjælke til udlæsning)] (blok 216). Dette giver beliggenhe- den af de data i den igangværende Unie, der skal sendes til den f0rste dysebjælke, der arbejder med data for m0nster nr. 1. Derpâ skal det afg0res, hvorvidt nulkilden 80 skal levere nuller til no-gen af dysebjælkerne. Antallet af dysebjælker, der modtager nuller fra nulkilden 80 er lig med (nummeret pâ) den f0rste dysebjælke til udlæsning for m0nster nummer 1 minus antallet af dysebjælker til indfarvning af dysebjælker for m0nster nr. 2 minus en (blok 218). Dersom f.eks. - jfr. fig. 9 - m0nster nr. 1 beh0ver otte dysebjælker og m0nster nr. 2 fire, og m0nster nr. 1 er under dysebjælker nr. 6-8 og m0nster nr. 2 under dysebjælker nr. 1-4, sâ er den f0rste dysebjælke til udlæsning for m0nster nr. 1 dysebjælke nr. 6, og antallet af dysebjælker, der indfarver m0nster nr. 2 er fire. Derfor er ovenstâende udtryk 6-4-1, hvad der betyder at pâ dette tids-punkt er der kun én dysebjælke, der modtager nuller fra nulkilden 80, og i dette eksempel drejer det sig om dysebjælke nr. 5. Videre med det samme eksempel: da der er data til udlæsning for m0nster nr. 2, og da der er fire dysebjælker, nr. 1-4, der skal modtage data, k0rer programmet videre genném blokke 140, 142 og 144, indtil data er ble-vet overf0rt fra en uddatabuffer til apparatlageret 72, idet en da-taafbryder frembringes hver gang hver af de fire dataundergrupper over-f0res til apparatlageret 72. Derpâ, nâr samtlige data for dysebjælker nr. 1-4 er blevet overf0rt, og da der er én dysebjælke, der skal modtage nuller, udlæser nulkilden 80 nuller for én dysebjælke (blok 220), der gâs tilbage fra afbryderen (blok 222), og en nul-afbryder frembringes og behandles som forklaret nedenfor.

Med det ovenstâende eksempel i erindring: efter at nulkilden 80 er færdig med at udlæse nuller og nâr det kun er dysebjælke nr. 5, der modtager dem, frembringes nul-afbryderen, og der er data, der skal udlæses til apparatlageret 72 til fuldf0relse af det sidste eksemplar af m0nster nr. 1. Derfor vil programmet - da nuller til samtlige dysebjælker er ude og der skal være en data-udlæsning for dysebjælker nr. 6-8 - f0rst bevirke en dataoverf0rsel for én dyse-

33 DK 156461 B

bjælke (i dette eksempel nr. 6), idet der begyndes med linieadressen (blok 226). Derpâ peger uddatabufferens viser pâ den næste dataunder-gruppe, der skal udlæses for m0nster nr. 1, som bestemt af den nye linieadresse (blok 228). Nâr disse data for dysebjælke nr. 6 er op-lagret i apparatlageret 72, frembringes data-afbryderen, og da ikke aile data for m0nster nr. 1 er blevet overf0rt fra uddatabufferen, k0rer programmet videre gennem blokke nr. 226, 230 og 228, indtil apparatlageret 72 er fyldt op med de rigtige data. Efter behandling i overensstemmelse med blok 228 og efter at samtlige data for m0n-ster nr. 1 er blevet overf0rt til apparatlageret 72, gâs der til-bage fra afbryderen (henholdsvis blok 230 eller 232).

Dersom - if0lge et andet eksempel - det sidste eksemplar af m0nster nr. 1, som anvender otte dysebjælker, ligger under dyse-bjælker nr. 7-8, og det f0rste eksemplar af m0nster nr. 2, som kun anvender fire dysebjælker, ligger under dysebjælker nr. 3-6, sâ skal to dysebjælker - nemlig nr. 5 og nr. 6 - modtage nuller fra nul-kilden 80. Som f01ge heraf vil nulkilden 80, efter at den har leveret nuller til dysebjælke nr. 5 og nul-afbryderen er blevet frembragtf ikke hâve udlæst nuller for samtlige dysebjælker? derfor gâs der tilbage til blok 220, hvor nulkilden 80 udlæser nuller for en yder- I ligere dysebjælke (nr. 6). Derpâ gâs der tilbage fra afbryderen (blok 222).

Som det er blevet nævnt, er det ved hjælp af opfindelsen mu-ligt at tilvejebringe en lille spalte eller et materialetab mellem to forskellige m0nstre, og dette opnâs pâ f01gende mâde: Som vist i fig. 11 omfatter blok 104, udover at start-tælleren sættes pâ 1, at den ikke viste forsinkelsestæller i datamaten sættes pâ -1 som tegn pâ at ingen forsinkelse er i gang under programstarten. Det fremgâr af fig. 14B, at dersom eksemplartælleren stâr pâ nul og ikke aile m0nstre er ude, dvs. at der skal indfarves et yderligere m0nster, sættes forsinkelsestælleren pâ nul som tegn pâ at en for-sinkèlse af igangsætningen af det nye m0nster skal pâbegyndes, og for-sinkelseslængden indstilles svarende til et hvilket som helst 0n-sket forud bestemt antal m0nsterlinier, som f.eks. 25, hvad der svarer til 73,7 mm (2 1/2 tomme). Dette tal betyder at tæppestof svarende til 25 liniemellemrum vil passere forbi dysebjælke nr. 1 efter at den har indfarvet den sidste Unie i det sidste eksemplar, og inden den indfarver den f0rste linie i det f0rste eksemplar i det nye m0nster.

•34' DK 156461 B

Af fig. 14A fremgâr det, at en forsinkelse er i gang efter blok nr. 148, da der er sat.en forsinkelseslængde. Dersom det ikke er forsinkelsens afslutning - dvs. at forsinkelsestælleren ikke er nâet op pâ 25 - optælles forsinkelsestælleren med 1 (blok 151), og programmet k0rer uden om blok 150 for at undgâ at behandle en i-gangsætning af et nyt m0nster. Dette fortsætter, indtil forsinkelsestælleren er optait til 25 (blok 151), og pâ dette tidspunkt er det slut pâ forsinkelsen. Som f0lge heraf sættes forsinkelsestælleren pâ -1 (blok 153) , og da en start nu er i gang, behandles den som vist i blok 150.

Som det ogsâ er blevet nævnt, vil dette m0nster, sâ snart igangsætningen af et m0nster er fuldf0rt, blive behandlet som m0n-ster nr. 1 og ikke som m0nster nr. 2; der er imidlertid en enkelt undtagelse til denne regel, nemlig nâr der skiftes fra indfarvning af et m0nster, der anvender et st0rre antal dysebjælker, til et m0n-ster, der anvender et mindre antal dysebjælker. Som vist i fig. 8 fuldf0res igangsætningen af det andet m0nster endnu mens det sidste eksemplar af det f0rste m0nster ikke er helt færdig. Det f0rste m0n-ster skal fortsat behandles som m0nster nr. 1 indtil det sidste eksemplar er fuldf0rt; derfor er der en forsinkelse i omskiftningen af behandlingen af det andet m0nster fra m0nster nr. 2 til m0nster nr.

1. Dette opnâs som vist i fig. 16 pâ den mâde, at efter at antallet af dysebjælker til udlæsning for m0nster nr. 2 er blevet for0get (blok 166), og dersom en standsning er i gang, gâr programmet ikke videre til blokke 168 og 170, men gâr tilbage til blok 154 for at optælle start-tælleren og pâ denne mâde at forsinke behandlingen af det andet m0nster som m0nster nr. 1, indtil indfarvningen af det sidste eksemplar af det foregâende m0nster er fuldf0rt.

Fig. 14A viser ogsâ en blok 137 til at simulere en afbry-der. Nâr rutinen "udlæs en Unie" (blok 138) er i gang, gâs der tilbage fra afbryderen til udlæsning af data for hver dysebjælke undtagen nr. 1, og derfor simuleres en afbryder til udlæse-data for dysebjælke nr. 1. For at muligg0re behandling for den næste linie, mens den igangværende Unie er under udlæsning, simuleres der sâledes en afbryder-tilstand (blok 137) inden der gâs til blok 138, sâ at der overf0res data for dysebjælke nr. 1. Ved f0rste ind-gang i rutinen "udlæs linie" (blok 138), og sâ snart udlæsningen af den igangværende linie er igangsat (blok 140 eller 220 eller 226) og eh ny linieadresse er udregnet (blok 142 eller 228), vil

35 DK 15646 1 B

tilbagegang fra afbryderen (blok 144 eller 222 eller 146 eller 230) bringe prograinmet til at begynde at k0re igen umiddelbart efter blok 138. Derefter (og indtil den næste liniebestilling modtages), k0rer rutinen "udlæs Unie" pâ grundlag af den "ægte" og ikke den simulerede afbryder.

Fig. 18A og 18B er rutediagrammer for behandling af "start bestilt afbryder" henholdsvis "stop bestilt afbryder" som frembragt af apparatoperat0ren og omtalt heri. Nâr operat0ren trykker pâ start--knappen, sættes start bestilt-flaget (blok 234) som tegn pâ at en start er blevet bestilt, og der gâs tilbage fra afbryderen (blok 236). Pâ lignende mâde, nâr stop-knappen indtrykkes, sættes stop bestilt-flaget (blok 232) som tegn pâ et stop er blevet bestilt, og der gâs tilbage fra afbryderen (blok 240).

Claims (5)

1. 36 DK 156461 B Patentkrav. X. Fremgangsmâde til at pâf0re eller danne et f0rste og et andet indbyrdes forskellige m0nstre pâ et tekstilmateriale, hvor materialet fremf0res trinvist forbi et antal farvemiddel-pâf0ringsorganer, der er anbragt med indbyrdes afstande i materialets bevægelsesretning og indrettet til at pâf0re eller danne forskellige farver i m0nstrene, idet hvert pâf0ringsorgan omfatter en række individuelt styrbare farvemiddeldyser, der er anbragt med indbyrdes afstande i rækker, der strækker sig tværs over materialet i dettes breddeudstrækning, der foretages en oplagring af m0nsterdata, der repræsenterer et antal forskellige m0nstre, en blok af m0nsterdata overf0res til lagerorganer som reak-tion pâ hvert af materialets fremf0ringstrin svarende til en Unie i et m0nster, idet samtlige pâf0ringsorganers dyser styres individuelt til at pâf0re eller ikke pâf0re farvestof af hertil svarende data i blokken af m0nsterdata, kendetegnet ved, at et skift fra et f0rste m0nster til et andet m0nster foretages ved at der til lagerorganerne over-f0res blokke af m0nsterdata, som for et eller flere pâf0rings-organers vedkommende bestâr af data vedr0rende det f0rste m0n-ster og for et eller flere andre pâf0ringsorganers vedkommende bestâr af data vedr0rende det andet m0nster, ait pâ en sâdan mâde, at hvert pâf0ringsorgan overf0res fra at blive styret af data vedr0rende det f0rste m0nster til at blive styret af data vedr0rende det andet m0nster begyndende med det n'te fremf0rings-trin efter det f0rste m0nsters sidste m0nsterlinie, idet n er lille sammenlignet med antallet af fremf0ringstrin mellem pâ-f0ringsorganerne langs med materialets fremf0ringsbane.
2. 2. Fremgangsmâde if0lge krav 1 og hvor det til det andet m0nster er tilstrækkeligt at anvende færre pâf0ringsorganer end til det f0rste m0nster, kendetegnet ved, at yderligere data# som beordrer sa,ïntlige dyser i det ikke anyendte pâf0-ringsorgan til ikke at pâf0re farvestof, overf0res til lagerorganerne vedr0rende et pâf0ringsorgan, der ikke anvendes ved pâ- 3’ DK 156461 B f0ringen af det andet m0nster, nâr dette pâf0ringsorgan er blevet passeret af det f0rste ia0nsters sidste m0nsterlinie og mindst ét andet pâf0ringsorgan endnu ikke er blevet passeret af det f0rste m0nsters sidste m0nsterlinie.
3. 3. Fremgangsmâde if01ge krav 1-2, kendetegnet ved, at m0nsterdata overf0res i grupper af blokke til et f0rste og et andet bufferlager for det f0rste og det andet m0nster og overf0res derfra i blokke til lagerorganerne suc-cessivt svarende til de enkelte pâf0ringsorganer, dels fra det f0rste bufferlager og dels fra det andet bufferlager nâr der skiftes fra det f0rste til det andet m0nster.
4. 4. Apparat til brug ved ud0velse af fremgangsmâden if01ge krav 1-3, ved hvilken fremgangsmâde man pâf0rer eller danner et f0rste og et andet indbyrdes forskellige m0nstre pâ et tekstilmateriale, hvilket apparat omfatter farvemiddelpâf0ringsorganer (20),· der er anbragt med ind-byrdes afstande i materialets bevægelsesretning og ind-rettet til at pâf0re eller danne forskellige farver i m0nstrene, idet hvert pâf0ringsorgan omfatter en række individuelt styrbare farvemiddeldyser (40), der er anbragt med indbyrdes afstande i rækker, der strækker sig tværs over materialet i dettes breddeudstrækning, samt fremf0ringsorganer (12) til at fremf0re materialet trinvis t forbi pâf0ringsorganerne (20) , et f0rste og andet lagerorgan (68,70 og 86,88), der er indrettet til at oplagre m0nsterdata for det f0rste og det andet m0nster, et tredie lagerorgan (72), der er indrettet til at mod-tage data i form af pâ hinanden f01gende blokke fra det f0rste og det andet lagerorgan, f01e- og styreorganer (62,66) til som reaktion pâ hvert af materialets fremf0ringstrin svarende til én m0nster-linie at bevirke at en blok af data overf0res til det tredie lagerorgan, styreorganer til i afhængighed af hver blok af data i det tredie lagerorgan at styre hver enkelt dyse i hvert enkel't pâf0ringsorgan individuelt til at pâf0re eller ikke pâf0re farvestof pâ materialet, kendetegnet ved, at apparatet har styreorganer (60) til at bevirke et skift fra det f0rste m/Άυλ'n 4— λ 4» ! 1 /5 λ 4— -* /-3 λ 4— rw ,Άν-ι rt 4— λ ·ν— 4— 4 1 <9 λ X- u> ,3 4 ^ T __
5. 38 DK 156461 B gan at overf0re blokke af data bestâende af data ved-r0rende det f0rste m0nster fra det f0rste lagerorgan for et eller flere pâf0ringsorganers vedkommende og data vedr0rende det andet m0nster fra det andet lagerorgan for et eller flere andre pâf0ringsorganers vedkommende, og at apparatet er indrettet til at kunne omskifte hvert pâf0-ringsorgan fra at blive styret af data vedr0rende det f0rste m0nster til at blive styret af data vedr0rende det andet m0nster begyndende med det n'te fremf0ringstrin efter det f0rste m0nsters sidste m0nsterlinie, idet n er lille sammenlignet med antallet af fremf0ringstrîn mellem pâf0ringsorganerne langs med materialets fremf0ringsbane.