DK143261B - Dunk af formstof - Google Patents

Description

(19) DANMARK (¾) \R&/

© (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 11+3261 B

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET · (21) Ansøgning nr. 5331/71 (51) IntCI.* B 65 D 11/22 (22) Indleveringsdag 1. nov. 1971 (24) Løbedag 1. nov. 1971 (41) Aim. tilgængelig 17. maj 1972 (44) Fremlagt 3· aug. 1981 (86) International ansøgning nr. -(86) international indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 16. nov. 1970, 2056247, DE

(71) Ansøger WOLFRAM SCHIEMANN, 714 Ludwigsburg, DE.

(72) Opfinder Samme.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Lehmann & Ree.

' ...... ............. ' ..................... 1.....11 ·|Ι 1 I I ' ..........<' (54) Dunk af formstof.

Opfindelsen angår en blæsestøbt dunk af formstof, som er forsynet med sprøjtestøbte indsatse, der består af et formstof af samme eller af lignende art som det blæste formstof, og som med deres ene side ligger an mod et område af dunkens væg. w Af hensyn til styrken eller på grund af materialets egen- skaber eller på grund af underskæringer er det ofte ikke muligt under N selve blæsestøbningen at udstyre dunke med de dele, som det færdige Ό -j. produkt skal have. Ved dunke med tre håndtag er det f.eks. ikke mu- ligt, således som ved dunke med et enkelt håndtag, at fremstille åe to yder-g ste håndtag ved hjælp af blæse- og presseiaetøden. Derfor fremstiller 3 man de to yderste håndtag separat ved sprøjtestøbning, forsyner dem med en skal, der følger dunkens yderkontur, og indsætter de til ca.

2 ~ 143261 120° C opvarmede håndtag samt skaller i blæseformhalvdelene. Når man derefter bléser den slange, der skal danne dunkens hoveddel, op inde i formen , kommer den varme slange til anlæg mod håndtagsskålens inderside. Sammensvejsningen af håndtagsskålen og det blæste formstof skal være særdeles god, fordi de kræfter, som indvirker på dette forbindelsessted, kan være meget store. Det skal f.eks. kunne lade sig gøre at nedkaste en 20- eller 30 liters dunk hængende i en faldskærm ved sine tre håndtag under temperaturforhold på mellem -20°C og +40°C. En tilfredsstillende sammensvejsning vanskeliggøres imidlertid af følgende faktorer: 1. Det blæste formstof har på dets yderside et tyndt para-finagtigt lag, der virker som spærrelag ved svejsningen.

2. Den slange, der afgives fra ekstruderen, afkøles under fremstillingen netop i de ydre vægområder, som senere kommer til at ligge an mod inderfladen af håndtagsskålene. Varmen i de ydre vægområder er derfor ikke tilstrækkelig til sammensvejsningen.

3. Mellem håndtagsskålens inderflade og det blæste formstof kan der opstå luftpuder, der ligeledes medfører en utilstrækkelig sammensvejsning.

Fra beskrivelsen til U.S.A. patent nt. 3.108.850 er det kendt at fastgøre en etikette på et blæsestøbt legeme. Etiketten er af formstof og placeres på indersiden af blæseformen. Denne etikette kan enten være glat eller være forsynet med en rifling. Ved hjælp af riflingen opnås at luften bedre kan undvige under sammensvejsningen, således at der ikke opstår luftlommer under etiketten. Endvidere opnås ved hjælp af riflingen, at den fælles berøringsflade mellem etiketten og det blæsestøbte legeme bliver større. En sådan forbindelse vil derfor holde bedre end en forbindelse med helt glatte flader. Imidlertid er riflingen ikke i stand til at gennembryde det tynde parafinagtige lag på ydersiden af formstoflegemet. Denne kendte fremgangsmåde er derfor uegnet til fastgørelse af håndtag, hvor forbindelsen mellem håndtag og formstoflegeme udsættes for store belastninger.

Fra beskrivelsen til fransk patent nr. 1.499.370 er det til dekorationsformål kendt at forbinde et lag med et andet lag. Det ene lag fremstilles ved sprøjtestøbning og har børstelignende tappe, som lægger sig fladt ned,når den dermed forsynede side presses mod det andet lag. Heller ikke disse børster er i stand til at gennembryde det tynde parafinagtige lag på ydersiden af det andet lag, og heller ikke denne fremgangsmåde egner sig derfor til fastgørelse af håndtag, som udsættes for store belastninger.

" 3 " 14326 1

Opfindelsen har til opgave at angive en løsning til fuldstændig eliminering af de nævnte ulemper, og ved hvilken det er muligt at opnå en sammensvejsning, der indfrier alle krav.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved,at indsatsen er en af termoplastisk formstof sprøjtestøbt håndtegsskal, og at håndtagsskallen ved sin inderflade har flere spidse, kegleformede forhøjninger, som ikke kan trænge gennem det blæste formstofs tilstødende vægområde, men som har en sådan størrelse, at de på dette sted gennembryder det blæste formstofs ydre overflade. Når slangen blæses op i formen, nærmer den varme ydervæg sig mod indsatsenes inderflader, og herved bevirker forhøjningerne, at luften frit kan strømme bort.

Ved den fortsatte opblæsning gennembryder forhøjningerne det para-finagtige lag på overfladen af slangen, og man opnår en sikker forbindelse mellem de to dele i hvert fald i området rundt om de enkelte forhøjninger.

Forhøjningerne kan på særlig enkel måde tilvejebringes ved,at de dannes som negativaftryk af kørnerindslag i sprøjtestøbeformene for håndtagsskallerne.

Dunken ifølge opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen. På tegningen viser: fig. 1 en dunk ifølge opfindelsen set fra oven, fig. 2 det øverste område af den i fief. 1 viste dunk, fig. 3 undersiden af en håndtagsskal og fig. 4 et tværsnit gennem håndtagsskallen i et kegleområde og gennem et hosliggende vægområde.

En dunk 11, der er udformet som den kendte 20-liters Jerry-can, har sidevægge 12, 13, en forvæg 14, en bagvæg 16 og en øvre væg 17. Den øvre væg 17 har et vandret område 18, som over en næsten lodret skråflade 19 går over i et andet vandret område 21. Dette vandrette område 21 fortsætter, set fra siden,i en runding 22 og går så over i en nedad forløbende skråflade 23, hvorfra studsen 24 rager skråt opad.

Symmetrisk med ikke viste formhalvdeles skilleplan 26 er der anbragt et midterhåndtag 27, som begynder i området 21 og ender efter rundingen 22. Håndtaget 27 er udformet ud i et stykke med dunken 11. Parallelt med midterhåndtaget 27 forløber to yderhåndtag 28, 29, hvis yderkanter, som det ses i fig. 1, flugter med sidevæggene 12, 13. Yderhåndtagenes fodområder 31, 32, 33, 34 er forskudte indad, således at yderhåndtagene 28, 29 hælder let udad.

" 4 ” 143261

Fodområderne 31, 32, 33, 34 går over i håndtagsskaller 36, 37. Disse har en tykkelse i samme størrelsesorden som den øvre væg 17 og sidevæggen 12, 13. Yderfladerne af håndtagsskallerne 36, 37 følger, således som det ses i fig. 1 og 2, dunken 11's form et stykke ind i den øvre væg 17 og sidevæggen 12, 13. Yderfladerne 38, 39, som i det væsentlige ligger i vandrette planer, går derfor med de påkrævede radier over i yderflader 41,42, som i det væsentlige står lodret. Til yderfladerne 38-42 svarer inderflader 43, 44. På disse inderflader er der anbragt et stort antal små spidse kegler 46 med cirkulært tværsnit, således at indersiderne, som det fremgår af fig. 3, ligner en grov fil. Yderhåntagene 28, 29 samt deres håndtagsskaller 36, 37 er fremstillede af det samme materiale som dunken 11 og lægges ind i de to formhalvdele, således at inderfladerne 43,44 udgør dele af formhalvdelenes begrænsningsvægge. Når det hule emne, hvoraf dunken 11 skal fremstilles, blæses op i varm tilstand, nærmer væggen 47 (fig. 4) sig med sin yderflade 48 mod inderfladerne 43, 44 af håndtagsskallerne 36, 37. Derved kan luften frit strømme bort. Når væggen 47 med sin yderflade 48 kommer til anlæg mod keglerne 46, borer spidserne 49 sig et stykke ind i væggen 47 uden at gennembore denne. Spidserne 49 trænger ind i de endnu tilstrækkeligt varme områder af væggen 47, sønderriver den parafinagtige film på yderfladen 48 og smelter i det mindste i området rundt om spidsen 49 fuldstændig homogent sammen med væggen 47. Det skal her bemærkes, at der i de uheldigste tilfælde ikke kun finder en sammensmeltning sted i spidserne 49's område. Der tilvejebringes naturligvis også i de uheldigste tilfælde en forbindelse mellem alle berøringsfladerne. Blot er denne forbindelse kvalitativt bedst i området ved spidserne 49. Spidserne 49 forøger desuden den flade, hvormed yderfladen 48 ligger an mod inderfladerne 43, 44.

Som materiale anvendes fortrinsvis både til fremstillingen af dunken og indsatsene lavtryk-polyethylen 57/40 fra firmaet Hoechst.

Man kan naturligvis yderligere foretage en opruning af de pågældende flader, hvorved der imidlertid opnås en anden virkning end ved de forhøjninger, som gennembryder det blæste formstofs overfladeområde .

De små kegler kan også have andre former, når blot det sikres, at fremspringene trænger ind i væggen. De små kegler behøver ikke absolut være så spidse, som vist på tegningen, og der kan være et langt større antal end vist.