DK142174B - Fremgangsmåde til fremstilling af 7beta-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer eller salte heraf. - Google Patents

Fremgangsmåde til fremstilling af 7beta-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer eller salte heraf. Download PDF

Info

Publication number
DK142174B
DK142174B DK406072AA DK406072A DK142174B DK 142174 B DK142174 B DK 142174B DK 406072A A DK406072A A DK 406072AA DK 406072 A DK406072 A DK 406072A DK 142174 B DK142174 B DK 142174B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
acid
group
carbon atoms
trimethylsilyl
mmol
Prior art date
Application number
DK406072AA
Other languages
English (en)
Other versions
DK142174C (da
Inventor
Hong Sheng Tan
Jan Verweij
Hermanus Jacobus Kooreman
Original Assignee
Gist Brocades Nv
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Gist Brocades Nv filed Critical Gist Brocades Nv
Priority to DK004078A priority Critical patent/DK154564C/da
Publication of DK142174B publication Critical patent/DK142174B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK142174C publication Critical patent/DK142174C/da

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07DHETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D501/00Heterocyclic compounds containing 5-thia-1-azabicyclo [4.2.0] octane ring systems, i.e. compounds containing a ring system of the formula:, e.g. cephalosporins; Such ring systems being further condensed, e.g. 2,3-condensed with an oxygen-, nitrogen- or sulfur-containing hetero ring
    • C07D501/02Preparation
    • C07D501/08Preparation by forming the ring or condensed ring systems
    • C07D501/10Preparation by forming the ring or condensed ring systems from compounds containing the penicillin ring system
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07DHETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D499/00Heterocyclic compounds containing 4-thia-1-azabicyclo [3.2.0] heptane ring systems, i.e. compounds containing a ring system of the formula:, e.g. penicillins, penems; Such ring systems being further condensed, e.g. 2,3-condensed with an oxygen-, nitrogen- or sulfur-containing hetero ring

Landscapes

  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Biotechnology (AREA)
  • Molecular Biology (AREA)
  • Cephalosporin Compounds (AREA)
  • Pharmaceuticals Containing Other Organic And Inorganic Compounds (AREA)
  • Low-Molecular Organic Synthesis Reactions Using Catalysts (AREA)

Description

(11) FREMLÆG G ELS ESS KR I FT 14217U
DANMARK ln* C|S c 07 D 501/10 «(21) Ansøgning nr. 4Ο6Ο/72 (22) Indleveret den 16. aug. 1972 (24) Løbedsg 1 6. aUg. 1972 (44) Ansøgningen fremlagt og .
fremlæggelsesskriftet offentliggjort den 15· ββρ. 1 9θ0
DIREKTORATET FOR
PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) P"«** ‘»O»*h* den
17. aug. 1971# 58637/71# GB 21. dec. 1971# 59516/71, GB
W> GIST-BROCADES N.V., 1 Wateringsfiweg, Delft, NL.
(72) Opfinder: Jan Verweij, 1 Moddermanstraat, Leiden, NL: Hong Sheng Tan, 94 BuizercTstraat, BleiBWijk, NL: Hermanus Jacobus Kooreman, 18 Wateringsevest, Delft, NL.
(74) Fuldmægtig under sagens behandling:
Internationalt Patent-Bureau.
(Μ) Fremgangsmåde til fremstilling af 7beta-aeylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer eller salte heraf.
Opfindelsen angår en særlig fremgangsmåde til fremstilling af 7|3-acylami-no-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer eller salte heraf ved omdannelse af tilsvarende 6β-acylamino-penicillansyre-sulfoxider.
Penicilliner og cephalosporiner er forbindelser, som indeholder henholdsvis "penam"- og "cepham"-strukturen 1 1 6 5/\2 7 6/\2 —CH-CH CH_ -CH-CH CH0 II I 2 II I 2 0=C-N-CH„ 0-=C-N CH? 7 4 3 8 5\,η/3 4 2
I · II
2 142174 medens "cephem" refererer til den tilsvarende ringstruktur med en dobbeltbinding, hvis stilling kan være angivet ved hjælp af et foranstillet "Δ" med index foroven, der angiver det carbonatom med laveste nummer, hvorfra dobbeltbindingen udgår.
I den senere tid har der været udvist stor interesse for fremstillingen af 3 . ...
Δ -cephalosporiner, som har antibiotisk virkning, ud fra penicilliner. Det er således beskrevet i f.eks. USA-patentskrift nr. 3.275.626 med benævnelsen "Penicillin conversion via Sulfoxide", at 7-amino-cepham- og -cephem-derivater kan fremstilles ved opvarmning af analoge 6—aminopenicillansyre—sulfoxid—derivater i opløsning til en temperatur på ca. 80-175°C under sure betingelser, hvilken reaktion kan fremskyndes med f.eks. eddikesyreanhydrid eller toluen-p-sulfonsyre.
Denne kendte fremgangsmåde med opvarmning under sure betingelser resulterer i en omlejring af den heterocycliske ringstruktur, hvilket fører til en udvidelse af thiazolidinringen i penicillansyre-sulfoxidet og dannelse af bl.a. en thiazin-ring, der er en strukturel del af cephalosporinforbindelser. Flere af disse cepha-losporinforbindelser har nyttige antibiotiske virkninger og er derfor meget betydningsfulde som terapeutika.
Når den i det ovennævnte USA-patentskrift beskrevne ringudvidelsesproces udføres med et 6-(substitueret amino)-penicillansyre-sulfoxid, d.v.s. en forbindelse med strukturen 1 med en acylaminogruppe R-CO- knyttet til 6-stillingen, idet R betegner i det væsentlige en vilkårlig organisk gruppe, der er kendt indenfor penicillinkemien, oxygen knyttet til svovlatomet, to methylgrupper knyttet til 2-carbonatomet og en carboxygruppe knyttet til 3-carbonatomet, eller med et salt af en sådan syre, har det vist sig, at 6-amino-penicillansyre-udgangsmateri-alet decarboxyleres under dannelsen af cephalosporinen, og cephalosporinproduktet har følgelig ikke nogen carboxygruppe knyttet til 4-carbonatomet i struktur II, som det kræves for antibiotisk nyttige cephalosporinforbindelser. Når der imidlertid som udgangsmaterialer anvendes estere, f.eks. alkyl-, cycloalkyl- eller phenyl-estere, af sådanne 6-(substitueret amino)-penicillansyre-sulfoxider, forløber ringudvidelsen til cephalosporinforbindelser tilfredsstillende, ifølge det i det 3 nævnte USA-patentskrift beskrevne, og Δ -cephem-produkterne har en esterificeret carboxygruppe knyttet til 4-carbonatomet. Det fremgår således af det ovennævnte USA-patentskrift, at når man ønsker at opnå cephalosporiner med en fri carboxygruppe knyttet til 4-carbonatomet, må carboxygruppen i et 6-(substitueret amino)-penicillansyre-sulfoxid-udgangsmateriale først esterificeres med en carbonhydrid-gruppe i et første særskilt trin, og den esterdannende gruppe i cephalosporansyre-produktet efter ringudvidelsesreaktionen må derpå fjernes ved f.eks. hydrolyse eller ved katalytisk hydrogenering. Denne fremgangsmåde, der først kræver en særskilt dannelse af en carbonhydridester af 6-amino-peniciliansyren (d.v.s. en ester med gruppen C00- knyttet til en carbonhydridgruppe, f.eks. en methyl- eller 3 1A217 Λ benzhydrylgruppe, eller en en substitueret carbonhydridgruppe gennem et carbon-atom), nødvendiggør fraskillelse og isolering af i det mindste ét mellemprodukt og er følgelig ufordelagtig i så henseende.
Ifølge opfindelsen er der nu tilvejebragt en fremgangsmåde til fremstilling af 78-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer ud fra 66-acylamino-pe-nicillansyre-sulfoxider, ved hvilken fremgangsmåde man undgår decarboxylering af penicillansyre-sulfoxidet og kan fjerne den ovennævnte ulempe, idet den gør det muligt at udføre hele reaktionen i et trin og i en enkelt beholder, således at den er mere bekvem og lettere at gennemføre end den hidtil kendte fremgangsmåde, 3 og hvilken fremgangsmåde direkte kan give gode udbytter af Δ -cephem-forbindel-ser, som er antibiotisk nyttige.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at man a) omsætter et 68-acylamino-penicillansyre-sulfoxid med et halogenid med formlen 3 3 R Hal, hvori Hal betegner et halogenatom, og hvori R er en syreanhydridgruppe med en af de følgende delformler V-VIII: R4
^ M1— V
hvori og R^ er ens eller forskellige og hver betegner en alkylgruppe med 1-6 carbonatomer, en cycloalkylgruppe med 5-8 carbonatomer, en phenylgruppe, en phe-nylalkylgruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkyldelen, en alkoxy- eller alkyl-thiogruppe med hver 1-6 carbonatomer, en phenoxygruppe, en phenylalkoxygruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkoxygruppen eller et halogenatom, og M'*’ betegner et bor-, aluminium- eller phosphoratom, r*
R° —t-T- VI
R*/ 4 5 6 hvori R , R og R er ens eller forskellige og hver betegner en eventuelt halogen-substitueret alkylgruppe med 1-6 carbonatomer, en cycloalkylgruppe med 5-8 carbonatomer, en phenylgruppe, en phenylalkylgruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkyldelen, en alkoxy- eller alkylthiogruppe med hver 1-6 carbonatomer, en phenoxygruppe, en phenylalkoxygruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkoxygruppen 4 5 6 eller et halogenatom, eller R (eller R ) og R samen betegner et oxygenatom 2 ...
(=0) eller et svovlatom (=S), og M betegner et silicium-, svovl-, germanium- 0 fo eller tinatom, eller et carbonatom, nar R og R sammen betegner et oxygen- eller svovlatom, 142174 4 r! RC\, 3 μ-—» vii hvori R^ og er ens eller forskellige og hver betegner et halogenatom, en alkyl- gruppe med 1-6 carbonatomer, en cycloalkylgruppe med 5-8 carbonatomer, en phenyl- gruppe, en phenylalkylgruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkyIdelen, en alkoxy- eller alkylthiogruppe med hver 1-6 carbonatomer, en phenoxygruppe eller en phenyl- 7 8 alkoxygruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkoxygruppen, og R: og R hver betegner et halogenatom eller sammen betegner et oxygenatom (=0) eller svovlatom (=S), 3 og M betegner et phosphor- eller Wolframatom
9 S
R*-S- VIII
8 g hvori R betegner en alkylgruppe med 1-6 carbonatomer, en cycloalkylgruppe med 5-8 carbonatomer, en phenylgruppe, en phenylalkylgruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkyldelen, en alkoxy- eller alkylthiogruppe med hver 1-6 carbonatomer, en phenoxygruppe eller en phenylalkoxygruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkoxygruppen, hvorhos phenylgrupperne eller molekyldelene inden for definitionerne af R^, R"*, og eventuelt bærer en eller flere substituenter valgt blandt halogenatomer, alkyl- eller alkoxygrupper med 1-6 carbonatomer og dialkylaminogrup-per med 1-6 carbonatomer i hver alkyldel, og b) opvarmer det således opnåede syreanhydrid til en temperatur på op til højst 160°C i et tørt, indifferent organisk opløsningsmiddel med en vandfri syre valgt blandt hydrogenbromid, hydrogenchlorid, toluen-p-sulfonsyre, koncentreret svovlsyre, hydrogeniodid, perchlorsyre, periodsyre, salpetersyre, chlorsyre, iodsyre, selensyre, bromeddikesyre, trichloreddikesyre, trifluoreddikesyre, trichlor-methylsulfonsyre, trifluormethylsulfonsyre, naphthalensulfonsyre, oxalsyre, picrinsyre, tris(ethylsulfonyl)methan, pentacyanopropen, tetracyanopropen, penta-cyanocyclopentadien, tetracyanocyclopentadien, tricyanocyclopentadien og dinitro-acetonitril, hvorhos den vandfri syre inkorporeres som sådan i reaktionsblandingen eller forenes med en nitrogenholdig base til dannelse af et syreadditions-saltkompleks, i nærværelse af en siliciumholdig forbindelse valgt blandt N,0-bis-(trimethylsilyl)acetamid, N,O-bis(trimethylsilyl)trifluoracetamid, N,N-bis(tri-methylsilyl)carbodiimid, N-(trimethylsilyl)acetamid, N-methyl-N-(trimethylsilyl)-acetamid, N-methyl-N-(trimethylsilyl)formamid, N-(trimethylsilyl)-2-pyrrolidon, N-(triethylsilyl)urinstof, N,N'-bis(trimethylsilyl)urinstof, N-(triphenylsilyl)-ethylcarbamat, trimethylsilyldimethylsulfoximid, N-trimethylsilyl-N-methyl-tri-fluoracetamid, trimethylsilylimidazol, triphenylsilylamin, N-ethyltriethylsilyl- 5 14 2 1 7 Λ amin, N-(trimethylsilyl)diethylamin, hexamethyldisilazan, hexamethylcyclotrisila-zan og octamethylcyclotetrasilazan, eller a^) omsætter et 6g-acylamino-penicillansyre-sulfoxid direkte ifølge b), og hydrolyserer den dannede forbindelse in situ og fraskiller den således dannede 76-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre som sådan eller som et salt.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen indebærer i trin a) dannelse af et an-hydrid af et 6B-acylamino-penicillansyre-sulfoxid, som let hydrolyseres af vand alene, og derefter i trin b) ringudvidelse af penam-ringen under vandfra- . . 3 spaltning til en Δ -cephem-rmg under indvirkning af den nævnte vandfri syre. Hydrolyse af det først dannede anhydrid ved indvirkning af det ved ringudvidelsen fraspaltede vand undgås som følge af tilstedeværelsen af den siliciumholdige forbindelse, der er i stand til at reagere hurtigt med dette vand under dannelse af neutrale eller basiske produkter. Den siliciumholdige forbindelse er med andre ord i stand til at fjerne under ringudvidelsen dannet vand hurtigt nok til at forhindre vandets hydrolyse af den tilstedeværende syreanhydriddel. Samtidig er den nævnte syre stærk nok til ikke eller til ikke i væsentlig grad at blive silyleret under de anvendte reaktionsbetingelser. Når den ved den afsluttende hydrolyse dannede 7B-acylamino-3-methyl-ceph-3-enr-4-carboxylsyre fraskilles son et salt, er det f.eks. et natrium-, kalium-, calcium- eller aminsalt.
Med et anhydrid af en penicillansyre eller en 3-methyl-ceph-3-em-4-carboxyl·-syre menes en sådan syre,hvis carboxylgruppe er beskyttet på en sådan måde, at beskyttelsesgruppen let kan fjernes ved hydrolyse i et neutralt vandigt medium.
Dersom man ved reaktionsvarianten a^) omsætter et 66-acylamino-peni-cillansyre-sulfoxid direkte ifølge trin b), må den til reaktionsblandingen tilsatte mængde siliciumholdige forbindelse være så stor, at den fuldstændigt fjerner det under processen dannede vand, og at den desuden på forhånd kan silylere enhver fri carboxygruppe i 6B-acylamino-penicillansyre-sulfoxidet.
Fra beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 726/71 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af 7|3-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer eller salte, estere eller amider heraf ved omdannelse af tilsvarende 66-acylamino-peni-cillansyre-sulfoxider, hvilken fremgangsmåde består i, at man opvarmer 6(3-acyl-amino-penicillansyre-sulfoxidet til op til 160°C under vandfri betingelser i nærværelse af mindst 5 mol af en nitrogenholdig organisk base pr. mol penicillansyre-sulfoxid og en silicium-halogen-forbindelse med den almene formel γΐ 2 1
Y - Si - X
'3
Y
. 12 3 hvori Y , Y og Y hver betegner et halogenatom, en alkylgruppe med 1-4 carbon-atomer, en phenylgruppe eller en phenylalkylgruppe med 1 eller 2 carbonatomer i U2m 6 alkyldelen, og X betegner et halogenatom. Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er væsentlig forskellig fra denne kendte fremgangsmåde, der er karakteristisk ved anvendelse af et overskud af en nitrogenholdig base og tilstedeværelse af en silicium-halogen-forbindelse, medens fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er karakteristisk ved anvendelse af en vandfri syre og tilstedeværelse af en siliciumholdig forbindelse valgt blandt de ovennævnte, der alle har en silicium-nitrogen-binding fælles. Ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse opnås der almindeligvis højere udbytter af et renere produkt end ved den nævnte kendte fremgangsmåde.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes generelt til fremstilling af 7B-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer, der kan gengives ved den almene formel /S\ acyl-NH-CH-€H CH_ II I 2 0=C-lix
C
I 3 COO-R
ud fra de tilsvarende 6B-acylamino-penicillansyre-sulfoxider, eventuelt gennem 6β-acylamino-penicillansyreanhydrider, der kan gengives ved den almene formel 0 * acyl-NH-CH-CH C(CH3)2 Iv III 3
o = C-N-CH GOOR
. . 3 i hvilke formler R har den ovennævnte betydning. Penicillansyreanhydriderne med formlen IV er hidtil ukendte forbindelser.
3
Reagenser R Hal, som kan anvendes til beskyttelse af carboxylgruppen i udgangsforbindelserne under dannelse af syreanhydrider med den almene formel IV, er,
O
som det vil fremgå, sådanne, hvori R er en gruppe med en af delformlerne V, VI, VII og VIII. Når disse reagenser reagerer med 6B-acylamino-penicillansyre-sulf-oxidet, giver det anledning til substitution af hydrogenatomet, hvilket atom vil forenes med reagensets halogenatom, således at der dannes en syre. Denne syre kan derefter tjene som det sure middel til ringudvidelsesreaktionen.
Eksempler på forbindelser, der indeholder gruppen med den almene formel V, er forbindelser, der kan betragtes som syrederivater, såsom BCl^, BBr^, AlCl^,
AlBr3’ PC13’ PBr3’ C4H9BC12! (C4V2BC1’ (^H^AlCl, (C4Hg)2AlCl, C^PC^, GH2° C6H5FBr2’ C4H9PC12’ CH20-^PC1> 142174 7
f3 f2C1 r#5'N(/C”2\ CH,0V
CHO-PCI, CHO-PCI, I PCI, CHoOPCl,, C.H OPCl„, 'PCI, I / ' / ’ v ' / 3 2 2 5 2 CH.0^ C«2° *»2° 3 C9H ° PCI, (C6H'5)2PC1, C3H7OPCl2, C4HgOPCl2, c6h5opc 12,cich2ch2ch2opc 12, C2H5° C6H5CH2OPCl2, ClCH2CH(Cl)CH2OPCl2, CH3CH(C1)CH20PC12, ch3och2ch2opci2 og C2H5SPC12.
Eksempler på forbindelser, der indeholder gruppen med den almene formel VI,og som også kan betragtes som syrederivater, er forbindelser, såsom C0C12> CSCl2, C2H5OCOBr, £Hjj^^CH0C0Cl, C6H5OCOBr, C6H5CH2OCOCl, CH3C0Br, BrCOCOBr, C^COBr, 2 5
Cl3CC0Br, C13CC0C1, C^COCl, CH3-C-0S02-C6H4CH3, NCCH^OCl, C^COBr, CHj—^CCOCl, C6H5CH2C0C1, C6H5CH2C0C1, SiCl4, SiBr4, CHjOSiCl^ CH3SiCl3> ch3 " C2Hg0SiCl3, C4HgOSiCl3, CH3OCH2CH2OSiCl3> ClCH2CH2OSiCl3, (CH30)2SiCl2, (C2H50)2SiCl2, (CH30CH2CH20)2SiCl2, (C^O JgSIClg, (C4Hg0)2SiCl2, (CH3)2SiCl2, CH_ QU ^___ CH30^SiCl2’ C2H50/SiC12’ C4HgO-^'31Cl2* (C6H50)2SiCl2’ (C^^SiBr, (C6H5CH20)2SiCl2, (ClCH2CH20)2SiCl2, [CH3CH(Cl)CH2o]^lCl2, (C^O^iCl, (C4Hg0)3SiCl, (CH3)3SiCl, (CH3)3SiBr, (CgH^SiCl, CH3 ct3\ ch3\ CH,0——^SiCl, C.H.O-—iSiCl, CH=—-SiCl, Ctts->SiCl, CH^-^SiCl, CH30 C2H5°^ CH3° C2HsO C4Hg0
Cl(CH2CH20)3SiCl, [CH3CH(Cl)CH20]3SiCl, (C2H5)2GeC12* (C4H9)2GeG12’ GeBr4> SnC14’ SnBr4, SOCl2, SOBr2, C^OSOCl og Cg^OSOCl.
Eksempler på reagenser, der indeholder gruppen med den almene formel VII, er phosphorsyrederivater, såsom PClg, PBrg, POCl3» B0Br3, PSBr3, CH*^ γΛΓ\ 0Η30/Ρ^01 ’ <C6V2“P""Cl* (C2H50)2=E^C1’ ^3° 2^01 ’ XX,/ *3’ c6h5poci2, ch3opoc12, c2h5opoci2, c3h7opoci2, c4HgoPoci2, cich2ch2opoci2, CH3OCH2CH2OPOCl2, C6H5OPOCl2, C2H5SP0C12, og woIframholdige forbindelser, såsom WBrg.
Forbindelser, der indeholder gruppen med den almene formel VIII, er syrederivater, såsom C2H50S02C1, C4Hg0S02Cl, C^St^Cl, CH3C6H4S02C1, C^OSO^l og U2174 δ
CgHjGHjOSOC1.
Blandt de foretrukne beskyttelsesreagenser er det fordelagtigt at anvende stoffer, som er kendte og anvendes i vid udstrækning inden for kemien, nemlig phosphortrihalogenider, phosphorpentahalogenider, tri-(C^-Cg-alkyl)-halogensilaner, di-CC^-Cg—alkyl)-dihalogensilaner og carboxylsyrehalogenider. De mest foretrukne reagenser er pbosphorholdige forbindelser, såsom phosphortribromid og phosphorpentabromid, og siliciumholdige forbindelser, såsom tri-(C^-C^~alkyl)-bromsilaner, f.eks. trimetbylbromsilan, di-(C^-C^—alkyl)-dibromsilaner, f.eks. dimethyldibromsilan.
7β-Acylaminogrupper i de omhandlede forbindelser er f.eks. benzyloxycarba-moyl, phenylacetamido,phenoxyacetamido, 3~acetyl-ureido, (3,5-diehlorsalicyl)amino, 2-phenoxypropionamido, 2-phenoxybutyramido, 2-phenoxyphenylacetamido, 5-me-thyl-3-phenyl-4-isoxazolcarboxamido, 5-methyl-3-(o-chlorphenyl)-4-isoxazolcarbox~ amido, 5-methyl-3-(2,6-dichlorphenyl)-4-isoxazolcarboxamido, 2,6-dimethoxybenzami-do, 2-ethoxy-l-naphthamido, 2-(o-aminobenzamido)phenylacetamido-N-methyl, 2-(2-amino-5-nitrobenzamido)-phenylacetamido-N-methyl, N-benzylformamido, N-methyl-2-phenoxyacetamido, N-methyl-2-phenylacetamido, N-ethyl-2-phenylacetamido, N-isobu-tyl-2-phenoxyacetamido, 2-benzyliden-4,5-dioxo-3-oxazolidinyl, 2-butylsuccinimido, 2,2-dimethyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidåzolidinyl, phthalimido, a-amino-a-(1-cyclohexa- l,4-dienyl)acetamido, a-aminophenylacetamido, a-amino-2-thienylacetamido, 2-thie-nylacetamido, 3-thienylacetamido, 2-furylacetamido, 4-chlorphenylacetamido, 3-bromphenylacetamido, 3-nitrophenylacetamido, 4-nitrophenylacetamido, 3-trifluorme-thyl-phenylacetamido, 4-cyanophenylacetamido, 4-methylthiophenylacetamido, 3-chlor-phenylthioacetamido, 2-benzofuranylacetamido, benzensulfonamido, benzensulfonyl-aminoacetamido, p-brombenzensulfonamido og 1-piperidinosulfonamido. Foretrukne grupper blandt disse er phenylacetamido og phenoxyacetamido. Når man ønsker at opnå en 7B-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre med den almene formel III, hvori acylaminogruppen f.eks. er α-aminophenylacetamido, må den frie aminogruppe i det tilsvarende 6f3-acylamino-penicillansyre-sulfoxid-udgangsmateriale beskyttes under ringudvidelsen med f.eks. en benzyloxycarbonylgruppe, som let kan fjernes bagefter til opnåelse af den frie aminogruppe. En fri carboxylgruppe i 6-acylside-kæden kan beskyttes ved f.eks. esterificering, fortrinsvis syreanhydriddannelse, hvorved der forbruges en yderligere mængde af det reagens, som er ansvarlig for syreanhydriddannelsen med den til thiazolidinringen knyttede carboxylgruppe.
Blandt de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendte siliciumholdige forbindelser vil N,Q-bis(trimethylsilyl)acetamid, N,0-bis(trimethylsilyl)tri-fluoracetamid, N,N-bis(trimethylsilyl)carbodiimid, N-(trimethylsilyl)acetamid, N-methyl-N-(trimethylsilyl)acetamid, N-methyl-N-(trimethylsilyl)formamid, N-(tri-methylsilyl)-2-pyrrolidon, N-(triethylsilyl)urinstof, N,N'-bis(trimethylsilyl)u-rinstof, N-(triphenylsilyl)-ethylcarbamat, trimethylsilyldimethylsulfoximid, N- U2m 9 trimethylsilyl-N-methyl-trifluoracetamid og trimethylsilylimidazol ved reaktion med vand danne neutrale forbindelser, som ikke påvirker reaktionsforløbet eller forstyrrer fraskillelsen af slutproduktet.
De øvrige anvendte siliciuniholdige forbindelser, nemlig triphenylsilylamin, N-ethyltriethylsilylamin, N-(trimethylsilyl)diethylamin, hexamethyldisilazan, hexamethylcyclotrieilazan og octamethylcyclotetrasilazan, danner ved reaktion med vand basiske forbindelser.
De mest foretrukne siliciuniholdige forbindelser, der anvendes ved frenr-gangsmåden ifølge opfindelsen, er N,O-bis(trimethylsilyl)acetamid og N,N’-bis(tri-methylsilyl)urinstof, der kan reagere særdeles hurtigt med alt under ringudvidelsen dannet vand til dannelse af neutrale produkter, nemlig hexamethyldisiloxan og acetamid eller urinstof, således at man undgår sønderdeling af syreanhydrid-funktionen under ringudvidelsen på grund af det dannede vand.
Den til reaktionsblandingen tilsatte mængde siliciuniholdige forbindelse må som nævnt være så stor, at den fuldstændigt fjerner det under processen dannede vand, og at den desuden, om nødvendigt, på forhånd kan silylere enhver fri carbo-xygruppe i penicillin-startforbindelsen. Når man går ud fra et 6β-acy1amino-peni-cillansyre-sulfoxid og anvender en siliciumforbindelse med to trimethylsilylgrup-per i molekylet, kraves der således mindst 11/2 raol-sdcvivalent siliciuaforbindel-se pr. mol penicillansyre-sulfoxid, nemlig 1/2 mol til at optræde som silyldonor for carboxygruppen og resten til fjernelse af det dannede vand. Når man går ud fra et syreanhydrid af 6β-acylamino-penicillansyre-sulfoxidet,kræves der imidlertid kun mindst 1 mol af siliciumforbindelsen til fjernelse af vandet. Det anvendes fortrinsvis mindst 2 til 4 mol-ækvivalenter af siliciumforbindelsen for hvert mol penicillansyre-sulfoxid.
Syren, der anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremkaldelse af ringudvidelse af penam-ringen, kan som sådan inkorporeres i reaktionsblandingen. Syren forenes dog fordelagtigt med en nitrogenholdig base til dannelse af et syre-additionssaltkompleks. Egnede baser er alifatiske, cycloalifatiske, aromatiske eller heterocycliske aminer, f.eks. hexamethylentetramin, anilin, diphenylamin, N-methylanilin, dimethylanilin, pyridin og quinolin, og pyridin eller quinolin substitueret med f.eks. en eller flere lavere alkyl-, aralkyl-, aryl- eller monoeller di-(lavere alkyl)-aminogrupper, såsom picolineme, 2-ethylpyridin, 2-pro-pylpyridin, 2,3-dimethylpyridin, 2,5-dimethylpyridin, 2,6-dimethylpyridin, colli-diner og 2-dimethylaminopyridin, quinolin, isoquinolin, 3-methylisoquinolin og desuden pyrazol, imidazol eller N-methylimidazol. Til opnåelse af gode udbytter er det ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, at basen er pyridin, en substitueret pyridin, quinolin, en substitueret quinolin, imidazol eller en substitueret imidazol. Der anvendes fortrinsvis et overskud af basen i forhold til syremængden.
142174 10
Komp1eks forb indels en af syren og den nitrogenholdige organiske base kan dannes in situ i reaktionsblandingen ved først at beskytte et 60-acylamino-peni- cillansyre-sulfoxid-udgangsmateriale i opløsning i det tørre, indifferente or- 3 ganiske opløsningsmiddel ved omsætning med en forbindelse R Hal, f.eks. phorphor-trichlorid, phosphorpentachlorid, acetylbromid, propionylbromid, trimethylchlorsi-lan, dimethyldichlorsilan, trimethylbromsilan eller triethylbromsilan. Det således dannede hydrogenhalogenid i dette første trin bindes fortrinsvis ved hjælp af en base, da forløbet af syreanhydriddannelsen vil forløbe glattere, og da penicillan-syre-sulfoxid-ringstrukturen er meget følsom over for den frie stærke syre. Der anvendes fortrinsvis nitrogenholdige baser, som er opløselige i det anvendte organiske opløsningsmiddel og har en pKa-værdi mellem 4 og 10.
Det til at begynde med dannede hydrogenhalogenid kan supplere eller faktisk udgøre den syre, der er nødvendig til at bevirke ringudvidelse af penicillin-sulfoxidet.
De for nærværende foretrukne molmængder af de i reaktionsblandingen indførte stoffer i forhold til hvert mol anvendt 6S-acylamino-nenicillan-syre-sulfoxid er 1/4 til 4 mol syre,(fortrinsvis ca. 1/3 til 1 mol), 1/4 til 4 ækvivalenter carboxylbeskyttende reagens,(fortrinsvis 1/3 til 1 ækvivalent), mindst 2 ækvivalenter siliciumholdig forbindelse (fortrinsvis 3 til 7 ækvivalenter) eller, når der anvendes et kompleks af syre og nitrogenholdig forbindelse, 1/10 til 10 mol syre-base-kompleks (fortrinsvis 1/4 til ca. 4 mol), 1/4 til 2 ækvivalenter carboxylbeskyttende reagens (fortrinsvis 1/3 til 1 ækvivalent), mindst 2 ækvivalenter siliciumholdig forbindelse (fortrinsvis 3 til 7 ækvivalenter) og, fortrinsvis, en yderligere mængde af basen selv på f.eks. fra 1 til 10 mol, idet mængden af yderligere base fortrinsvis øges direkte proportionalt med den anvendte mængde syre-base-kompleks. Med udtrykket "ét ækvivalent" menes det antal mol af carboxylbeskyttende reagens eller silylforbindelse, der teoretisk kræves til at reagere med 1 mol 6β-acylamino-penici1lansyre~sulfoxid.
Syreanhydriddannelsen og ringudvidelsesreaktionen udføres som nævnt i et tørt, indifferent organisk opløsningsmiddel. Egnede opløsningsmidler er acetoni-tril, chlorbenzen, toluen, diethylmethylsulfonamid, dimethylformamid, N,N-dime-thylacetamid, 1,2-dimethoxyethan, dioxan, triethylenglycoldiethylether, tetra-ethylenglycoldiethylether, nitrobenzen, benzylcyanid, butylacetat, isoamylacetat, diethyloxalat, anisol, benzen, carbontetrachlorid, dimethylsulfoxid, methylethyl-keton, methyl- eller ethyl-isobutylketon, og halogenalkaner, såsom 1,2-dichlor-ethan, 1,1-dichlorethan, 1-brom-l-chlorethan, 1,2,3-trichlorpropan, methylenchlo-rid og chloroform. Et for nærværende foretrukket opløsningsmiddel er dioxan.
Ringudvidelsesprocessen udføres almindeligvis ved en temperatur over 50°C og som nævnt op til højst 160°C, og fordelagtigt ved en temperatur mellem 60 og 130°C. Reaktionstemperaturen skal holdes under 160°C for at mindske dannelsen af 142174 11 sønderdelingsprodukter. Til opnåelse af gode udbytter inden for en rimelig reaktionstid er det ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt,at den under ringudvidelsen anvendte temperatur ligger mellem 70 og 110°C. Lavere temperaturer kræver lamgere reaktionstider, og højere temperaturer kræver kortere reaktionstider, og ved f. eks. 80, 90 og 100°C kan reaktionstiden være henholdsvis ca. 24 timer, 10 timer og 6 timer.
Ved en foretrukket udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvorved der opnås en fordelagtig kombination af bekvem udførelse og godt udbytte, anvendes der for hvert mol penicillansyre-sulfoxid (f.eks. benzylpenicillin-sulfoxid) 1 til 4 mol syre, fortrinsvis hydrogenbromid eller hydrogenchlorid, 1,5 til 15 mol nitrogenholdig base, fortrinsvis α-picolin, idet basemængden altid overstiger syremængden, og 2 til 4 mol N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid, og reaktionen udføres ved en temperatur på 80 til 110°C i et tørt, indifferent organisk opløsningsmiddel, fortrinsvis dioxan.
Ved en anden foretrukket udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvorved der opnås en fordelagtig kombination af bekvem udførelse og godt udbytte, anvendes der for hvert mol penicillansyre-sulfoxid 1/3 til 1 ækvivalent acetylbromid eller phosphortribromid, 1,5 til 15 mol nitrogenholdig base, fortrinsvis a-picolin, idet basemængden altid overstiger mængden af den syre, der dannes, og 1,5 til 3 mol N,0-bls(trimethylsilyl)acetamid eller N,N»-bis(trime-thylsilyl)urinstof.
Efter afslutning af ringudvidelsesreaktionen hydrolyseres 7B-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyreproduktet i reaktionsblandingen, og den opnåede 7|3-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre som sådan eller som et salt fraskilles på vilkårlig bekvem måde, såsom ved ekstraktion og/eller krystallisation. Når således reaktionen udføres i et med vand ikke blandbart organisk opløsningsmiddel, kan reaktionsblandingen efter afkøling ekstraheres med vand næd en pH-værdi på 7, som er indstillet med f.eks. en fortyndet vandig kaliumhydroxidopløsning. Fra den vandige opløsning kan man efter vaskning med et organisk medium, såsom butylacetat, opnå 78-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyren (f.eks. 7β-phenylacetamidoderivatet) eller et salt heraf (a) ved tilsætning af en vandig opløsning af en syre og opsamling af den udfældede syre; (b) ved ekstraktion med et organisk opløsningsmiddel med en pH-værdi under 4,5 og koncentrering af ekstrakten til udkrystallisation af syren; (c) Ved tilsætning af n-butanol, fjernelse af vandet og udkrystallisation af kaliumsaltet af syren fra den butanoliske opløsning; (d) ved ekstraktion med et organisk opløsningsmiddel med en pH-værdi under 4,5, derefter tilsætning af et alkalimetalsalt, f.eks. kaliumacetat, eller en opløsning af et alkalimetalsalt, f.eks. kalium-2-ethylhexanoat, eller en amin, f.eks.
142174 12 triethylamin eller cyclohexylamin, i et organisk opløsningsmiddel og opsamling af det udfældede alkalimetalsalt eller aminsalt af syren, eller (e) ved ekstraktion med et organisk opløsningsmiddel med en pH-værdi under 4,5 og udfældning af syren ved tilsætning af et apolært organisk medium, såsom diethyl etjher eller cyclohexan.
Når reaktionen udføres i et med vand blandbart organisk opløsningsmiddel, kan 7i3-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyren fraskilles ved, at man hælder reaktionsblandingen ud i vand og tilsætter et organisk opløsningsmiddel.Der kræves tilstrækkeligt med vand og organisk opløsningsmiddel til opnåelse af adskillelse af blandingen i to lag. Det organiske lag reekstraheres med vand ved en pH-værdi på 7, og de samlede vandige lag vaskes med et organisk medium, såsom butylacetat, og behandles derefter som angivet ovenfor under metode (a) til (e) til fraskillel-se af 7f3-acylamino-3-methyl-ceph—3-em-4-earboxylsyren eller et salt heraf. Alternativt kan man efter afslutning af reaktionen afdampe det organiske opløsningsmiddel i vakuum, opløse den amorfe remanens i et med vand ikke blandbart opløsningsmiddel og tilsætte vand. Efter indstilling af pH-værdien på 7 kastes den organiske fase bort. Den vandige fase vaskes med et organisk medium og behandles derefter som angivet ovenfor under metode (a) til (e). Reaktionsblandingen kan også hældes ud i en vandig, sur opløsning med en pH-værdi på ca. 2, under omrøring, og den udfældede 78-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre opsamles ved filtrering.
De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnåede udbytter af 7$-acylamino- 3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer kan variere alt efter de anvendte reagenser og reaktionsbetingelser, men der opnås almindeligvis omdannelsesudbytter på over 45%, beregnet på den anvendte mængde penicillansyre-sulfoxid, og omdannelsesudbytterne kan være så høje som 70% og endog over 90%.
De som udgangsmaterialer ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendte 6β-aeylamino-penicillansyre-sulfoxider kan opnås ved behandling af de tilsvarende 6f3-acylamino-penicillansyrer med et oxidationsmiddel ved hjælp af kendte fremgangsmåder. Til dette formål behandles 68-acylamino-penicillansyrederivatet i et indifferent organisk opløsningsmiddel eller vand med et stof, der leverer aktivt oxygen, såsom natriumperiodat, en persyre, hydrogenperoxid eller iodosobenzen, i en tilstrækkelig mængde til oxidation af thiazolidin-svovlatomet til en -SO-gruppe. Det opnåede sulfoxid kan let udvindes af reaktionsblandingen ved i og for sig kendte fremgangsmåder.
Det foretrækkes, at det som udgangsmateriale anvendte 68-acylamino-penicil-lansyre-sulfoxid er et sulfoxid opnået ud fra en penicillin, som let kan fremstilles ved fermentering, såsom benzylpenicillin eller phenoxymethylpenicillin, men andre, halvsyntetisk fremstillede penicilliner er også egnede. Efter ringudvidelsen til den tilsvarende 76-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyreforbindelse 142174 13 kan dennes 7B-acylaminogruppe erstattes med en anden ønsket acylaminogruppe ved deacylering og reacylering af den dannede arainogruppe ved i og for sig kendte fremgangsmåder.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere ved hjælp af de efterfølgende eksempler. Det i flere tilfælde benyttede udgangsmateriale 6f5-phenyl-acetamido-penicillansyre-sulfoxid er for nemheds skyld betegnet med den korte betegnelse benzylpenicillin-sulfoxid,og tilsvarende korte betegnelse er benyttet for andre 6|3-acylamino-penicillansyre-sulfoxider. I de eksempler, hvori udbyttet af 76-phenylacetamido-3-methyl-ceph~3-em-4-carboxylsyre bestemtes ved en mikrobiologisk prøve, kan syren opnås ved behandling af reaktionsblandingen på lignende måde som i det efterfølgende eksempel 1.
Eksempel 1
Til 10,5 g (30 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid sattes efter hinanden 195 ml dioxan, 25 ml (102 mmol) N,O-bis(trimethylsilyl)acetamid, 6 ml (61 mmol) a-pico-lin og 5,2 ml af en 5,8 M opløsning af α-picolin-hydrobromid i dichlormethan (30 mmol a-picolin-hydrobromid). Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Efter tilbagesvaling af reaktionsblandingen i 6 timer (temperatur: 102°C) afkøledes den til 20°C og hældtes ud i 1500 ml isvand. Derefter tilsattes der 650 ml ethylacetat og 50 ml butylacetat, og under omrøring indstilledes pH-værdien på 7 med 4 N kaliumhydroxidopløsning. Man lod blandingen henstå til adskillelse, og det organiske lag sattes til side. Det vandige lag vaskedes med 300 ml ethylacetat og 50 ml butylacetat. Det opnåede organiske lag hældtes sammen med det før opnåede organiske lag, og det samlede organiske lag reekstraheredes med 200 ml af en 0,75 M vandig kaliumphosphatopløsning pufret til en pH-værdi på 7. Ekstrakten sattes til den vandige hovedopløsning. Den samlede vandige blanding indeholdt 9,2 g af kaliumsaltet af 7|3-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre (udbytte: 83 %), som bestemt ved en mikro-biologisk prøve under anvendelse af Escherichia coli som prøvemikroorganisme.
Efter tilsætning af 500 ml butylacetat til den vandige opløsning omrørtes blandingen, og pH-værdien indstilledes på 2 med 4N svovlsyre. Man lod blandingen henstå, og den organiske ekstrakt fraskiltes. Det vandige lag reekstraheredes med 250 ml butylacetat. De samlede butylacetatekstrakter filtreredes med et vandafvisende filter. Det vandige lag, som stadig indeholdt en vis mængde 7f3-phenyl-acetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre, blev kastet bort. Til butylacetatop-løsningen sattes derefter under hurtig omrøring 2,65 g (27 mmol) vandfrit, fint pulveriseret kaliumacetat. Efter omrøring i 3 timer ved stuetemperatur isolere-des bundfaldet ved filtrering, vaskedes med en lille mængde butylacetat og tørre- 142174 14 des i vakuum ved 30°C, hvorved der opnåedes 10,2 g af kaliumsaltet af 7(3-phe-.· nylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre med en renhed på 85% som bestemt ved en mikrobiologisk prøve (udbytte: 23,5 mmol, 78 %).
Imax (Ho0): 262 nm. (E?-^ : 175).
' 2 1 cm
Strukturen bekræftedes ved hjælp af IR- og EMR-spektre.
Analysen af EMR-spektret var som følger: PMR (som kaliumsaltet i D2O, værdier i ppm.) $: 1,94 (s, 3); 2,99 (d, J = 18 Hz,l); 3,44 (d, J = 18 Hz, 1); 3,62 (s, 2); 4,97 (d, J = 4,5 Hz, 1); 5,58 (d, J = 4,5 Hz, 1); 7,27 (s, 5).
Natriumsaltet af 2,2-dimethyl-2-silapentyl-5-sulfonat anvendtes som intern reference .
Eksempel 2 (a) 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid sattes til en blanding af 20 ml af en opløsning af 3,0 mmol hydrogenbromid i dioxan og N,O-bis(trimethylsilyl)-acetamid (2,5 ml, lo mmol). Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Reaktionsblandingen opvarmedes til 102°G. Reaktionen fulgtes ved tyndtlagschromatografi.
Efter 6 timers forløb var der intet penicillin-sulfoxid tilbage i reaktionsblandingen. Prøver på 5 ml blev udtaget og hældt i 35 ml af en 0,75 M vandig kaliumphosphatopløsning pufret til pH 7. Den vandige opløsning vaskedes med 10 ml ethylacetat og fortyndedes med vand til 50 ml. Mængden af kaliumsaltet af 73-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre i den vandige opløsning bestemtes ved en direkte mikrobiologisk prøve under anvendelse af Escherichia coli som prøvemikroorganismen. Efter 6 timers forløb var udbyttet af 73-phenyl-acetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre 47 %.
(b) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der i stedet for 20 ml dioxan anvendtes 18 ml toluen og 2 ml af en 1,5 M opløsning af hydrogenbromid i dioxan. Udbyttet af 73-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 46% som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(c) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der yderligere anvendtes en mængde på 0,9 ml (9 mmol) a-picolin. Udbyttet af 73-phenyl-acetamido-3“methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 82% som bestemt ved en mikrobiologisk prøve.
Eksempel 3
Til 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid sattes efter hinanden 20 ml dioxan, 3,2 ml (13 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid og 0,57 g (3 mmol) p-toluensulfonsyre. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev 15 142174 dannet in situ. Efter opvarmning af reaktionsblandingen i 6 timer til 101°C var der intet sulfoxid tilbage. Efter oparbejdning af reaktionsblandingen som i eksempel 2 var udbyttet af 7|3-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre 41 %, som bestemt ved en mikrobiologisk prøve.
Eksempel 4 (a) En blanding af 2,1 g (6 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 20 ml chloroform, 20 ml (200 mmol) a-picolin, 8 ml (33 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)-acetamid og 1.6 ml (5,8 mmol) koncentreret svovlsyre opvarmedes til 83°C. TrimethylsilyIderi-vatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ.
Efter 24 timers forløb var udbyttet af 7B-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre 12% som bestemt ved en mikrobiologisk prøve under anvendelse af den i eksempel 2 beskrevne metode* (b) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 6,4 ml (26 mmol) N,O-bis(trimethylsilyl)acetamid og 1,14 g (6 Hanoi) p-toluensulfonsyre i stedet for 1,16 ml koncentreret svovlsyre. Udbyttet af 7&-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre efter 24 timers opvarmning til 83°C var 15 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve under anvendelse af den i eksempel 2 beskrevne metode.
(c) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 5 ml (20 mmol) N,O-bis(trimethylsilyl)acetamid og 2 ml af en 3,3 M opløsning af a-picolin-hydrochlorid (6,6 mmol) i dichlorethan i stedet for 1.6 ml svovlsyre. Efter opvarmning i 24 timer til 85°C var udbyttet af 7β-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre 53 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve under anvendelse af den i eksempel 2 beskrevne metode.
Eksempel 5
En blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 10 ml benzylcyanid, 10 ml (100 mmol) a-picolin, 3 ml af en 3,3 M opløsning af a-picolin-hydrochlorid (10 mmol) i U2-dichlorethan og 2,5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid opvarmedes til 95°C. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Efter 6 timers forløb var udbyttet af 7{3-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-enr-4-carboxylsyre 48 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve under anvendelse af den i eksempel 2 beskrevne metode.
Eksempel 6
Det i eksempel 5 beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 15 ml benzylcyanid og 5 ml (50 mmol) α-picolin. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af 7|3-phenylacet-
14-217 A
16 amido-3-methyl-eeph-3-em-4-carboxylsyre efter 6 timers opvarmning til 95°C var 48% som bestemt ved mikrobiologisk prøve under anvendelse af den i eksempel 2 beskrevne metode.
Eksempel 7
Det i eksempel 5 beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 17,5 ml benzylcyanid, 2,5 ml (25 mmol) a-picolin og 2 ml af en 3,3 M opløsning af oc-picolin-hydrochlorid (6,6 mmol) i 1,2-dichlorethan. Trimethylsilyl-derivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af 73-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre efter 6 timers opvarmning til 95°C var 48 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve under anvendelse af den i eksempel 2 beskrevne metode.
Eksempel 8
En blanding af 1 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 15 ml benzylcyanid, 7,2 ml (72 mmol) pyridin, 2,5 ml (10 mmol) N,O-bis(trimethylsilyl)acetamid og 0,27 ml (1 mmol) af en 3,3 M opløsning af α-picolin-hydrochlorid blev opvarmet til 90°G. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Efter 6 timers forløb var udbyttet af 70-phenylacetamido-3-methyl-ceph- 3-em-4-carboxylsyre 38 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve under anvendelse af den i eksempel 2 beskrevne fremgangsmåde.
Eksempel 9
En blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 20 ml benzylcyanid, 2,5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid og 0,24 g (1,5 mmol) pyridin-hydrobromid opvarmedes til 90°C. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Efter 10 timers forløb var udbyttet af 70-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre 54 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
Eksempel 10
Det i eksempel 9 beskrevne forsøg blev gentaget under anvendelse af 0,48 g (3 mmol) i stedet for 0,24 g pyridin-hydrobromid og under tilsætning af 0,3 ml (3 mmol) a-picolin. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Efter opvarmning i 10 timer til 90°G var udbyttet af 73-phenyl-acetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-f’arboxylsyre 59 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
142174 17
Eksempel 11
En blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 20 ml dioxan, 2.5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid, 0,48 g (3 mmol) pyridin-hydro-bromid og 0,3 ml (3 mmol) a-picolin opvarmedes til 85°C. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Efter 22 timers forløb hældtes reaktionsblandingen ud i 150 ml af en 0,75 M vandig kaliumphosphatopløsning pufret til pH 7 og vaskedes med 50 ml chloroform. pH-værdien af det vandige lag indstilledes på 2 i nærværelse af 50 ml ethylacetat. Ethylacetatlaget vaskedes med vand og tørredes over vandfrit natriumsulfat. Ved afdampning af ethylacetatet opnåedes der 1 g 7(3-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre med en renhed på 56 % som bestemt ved PMR under anvendelse af 2,6-dichloracetophenon som intern reference.
Eksempel 12
En blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 20 ml dioxan, 2.5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid, 0,5 ml (3 mmol) af en 6 M opløsning af α-picolin-hydrobromid i dichlormethan og 0,6 ml (6 mmol) a-picolin opvarmedes til 102°G under omrøring. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Efter 6 timers forløb hældtes reaktionsblandingen ud i en blanding af 200 ml af en 0,75 M vandig kaliumphosphatopløsning pufret til pH 7 og 50 ml ethylacetat. Det pufrede vandige lag vaskedes med 50 ml ethylacetat, og efter indstilling af pH-værdien på 2 ekstraheredes det vandige lag to gange med 100 ml ethylacetat. Efter tørring over magnesiumsulfat afdampedes ethylacetatet under formindsket tryk. Remanensen, der udgjorde 1,07 g, indeholdt 70 % 7P-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre som bestemt ved UV og PMR (udbytte 2,25 mmol,.75 %).
Eksempel 13 0,64 g (3,3 mmol) triethylbromsilan sattes til en blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 20 ml dioxan og 0,9 ml (9 mmol) a-picolin.
Efter omrøring i 1/2 time var trlethylsllylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid dannet in situ, idet dets tilstedeværelse blev bekræftet ved PMR. Derefter tilsattes der 2,5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid, og blandingen, der indeholdt α-picolin-hydrobromid, opvarmedes i 4 timer til 102°C. Efter behandling af reaktionsblandingen som beskrevet i eksempel 2 var udbyttet af 73~phenylacet-amido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre 73 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
142174 18
Eksempel 14 (a) Til en blanding af 20 ml af en 0,15 M opløsning af hydrogenchlorid (3 mmol) i dioxan og 2,5 ml (10,2 mmol) N,O-bis(trimethylsilyl)acetamid sattes der 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Efter tilbagesvaling i 6 timer (102°C) behandledes reaktionsblandingen som beskrevet i eksempel 2. Udbyttet af 7(3-phenylacetamido-3-methy1-eeph-3-em-4-carboxylsyre var ca. 10 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(b) Til en blanding af 2 ml (3 mmol) af en 1,5 M opløsning af hydrogenchlorid i benzylcyanid, 2,5 ml (lOmmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid og 0,9 ml (9 mmol) or-picolin i 19 ml benzylcyanid sattes der 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid. Blandingen opvarmedes til 95°C i 6 timer, og udbyttet af dannet 7β-ρ1ΐθ^1ηοβί3ΐηίάο-3—methyl-ceph-3_em-4-carboxylsyre bestemtes til 48 % ved den i eksempel 2 beskrevne fremgangsmåde.
Eksempel 15 (a) Til 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid sattes der 18 ml dioxan, 2,5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid og 0,9 ml (9 mmol) a-picolin.
Efter nogle få minutters forløb tilsattes der 2 ml af en 1,5 M opløsning af hydro-genbromid (3 mmol) i dioxan, og den opnåede blanding opvarmedes i 6 timer til 101°C. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet· in situ. Behandling af reaktionsblandingen som beskrevet i eksempel 2 gav et udbytte af 7P_phenylacetamido-3-methyl-ceph-3_em-4-carboxylsyre på 97 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(b) En blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 2,5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid, 0,3 ml (3 mmol) a-picolin og 0,25 ml (1,5 mmol) af en 6 M opløsning af a-picolin-hydrogenbromid i 20 ml dioxan tilbagesvaledes i 4,5 timer. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af 73-phenylacetamido—3-methyl-ceph~3—em-4-carboxylsyre var 82 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(c) Det under (b) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 0,9 ml (9 mmol) i stedet for 0,3 ml α-picolin og 420 mg(3 mmol) bromeddikesyre i stedet for a-picolin-hydrogenbromid. Trimethylsilylderivatet af benzyl-penicilLin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af 73-phenylacetamido~3-methyl-ceph-3-em~4-carboxylsyre var 32 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(d) Det under (c) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 700 mg (3 mmol) picrinsyre i stedet for bromeddikesyre. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af 7β- 19 1A 2 1 7 Λ phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 47 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(e) Det under (c) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der i stedet for bromeddikesyre anvendtes 875 mg (3 mmol) tris(ethylsulfonyl)methan, d.v.s. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af 70-phenylacetamido-3-methyl~ceph-3-em-4-carboxylsyre var 28 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
Eksempel 16 (a) 530 mg (1,5 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid suspenderedes i 10 ml dioxan. Efter tilsætning af 0,45 ml (4,5 mmol) ot-picolin afkøledes den klare opløsning til 0°C. Under kraftig omrøring tilsattes der(\05 ml (0,5 mmol) phosphortri-bromid. Blandingen omrørtes i 30 minutter ved 0°C. Anhydridet af benzylpenicillin-sulfoxid og phosphortribromid blev dannet in situ. Derefter tilsattes der 0,9 ml (3,5 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid. Efter 4,5 timers tilbagesvaling var mængden af dannet 7f3r-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre 85 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(b) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der i stedet for phosphortribromid blev anvendt 0,05 ml (0,5 mmol) acetylbromid. Det dannede mellemprodukt var i dette tilfælde acetylanhydridet af benzylpenicillin-sulfoxid. Udbyttet af 70-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 87 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(c) Det under (b) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at acetyl-bromidet blev tilsat, medens blandingen forelå ved stuetemperatur. Udbyttet var 83 % af 70-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(d) Det under (b) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der i stedet for a-picolin anvendtes 0,36 ml (4,5 mmol) pyridin. Udbyttet af 70-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 94 %.
(e) Det under (d) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 0,07 ml (1,0 mmol) i stedet for 0,05 ml acetylbromid. Udbyttet af 70-phenyl-acetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 92 %.
(f) Det under (d) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 0,14 ml (2,0 mmol) i stedet for 0,05 ml acetylbromid. Udbyttet af 70-phenylacetamido-3-methyl-c.eph-3-em-4-carboxylsyre var 93 %.
(g) Det under (d) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der i stedet for acetylbromid anvendtes 0,05 ml oxalylbromid. Det dannede mellempro- 142174 20 dukt var i dette tilfælde oxalylanhydridet af benzylpenicillin-sulfoxid. Udbyttet af 7{3-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 69 %.
(h) Det under (e) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der i stedet for dioxan anvendtes 10 ml toluen som opløsningsmiddel. Acetylanhydridet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af 7β-pheny1acetamido- 3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 76 %.
(i) Det under (e) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der i stedet for dioxan anvendtes 10 ml butylacetat. Udbyttet af 73-phenylacetamido-3-methyl-eeph-3-em-4-carboxylsyre var 78 %.
Eksempel 17
En opløsning af 10,5 g (30 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid i 150 ml dioxan og 7,2 ml (90 mmol) pyridin afkøledes til 6°C. Efter tilsætning af en opløsning af 1,4 ml (18,5 mmol) acetylbromid i 50 ml dioxan omrørtes blandingen i 30 minutter ved 5°C. Acetylanhydridet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Derefter tilsattes der 18 ml (70 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid, og reaktionsblandingen tilbagesvaledes i 4,5 timer. Efter afkøling hældtes blandingen ud i 1 liter af en 0,2 M vandig kaliumphosphatopløsning pufret til pH 7. Efter indstilling af pH på 7 med 4N kaliumhydroxidopløsning tilsattes der 600 ml butylacetat. Blandingen omrystedes, og derefter lod man de to lag skille i en skilletragt. Det vandige lag vaskedes med 400 ml butylacetat. De samlede butyl-acetatlag ekstraheredes med 500 ml af en 0,75 M vandig kaliumphosphatopløsning pufret til pH 7, og ekstrakten sattes til den vandige hovedopløsning.
De samlede vandige opløsninger indeholdt 9,1 g af kaliumsaltet af 7&-phe-nylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre (udbytte 82 %) som bestemt ved U.V. og ved mikrobiologisk prøve under anvendelse af Escherichia coli som prøvemikroorganismen.
Kaliumsaltet af 7P-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre iso-leredes som i eksempel 1 til opnåelse af 11,1 g med en renhed på 67 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve (udbytte 75 %),
Eksempel 18 (a) 530 mg (1,5 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid suspenderedes i 10 ml dioxan.
Efter tilsætning af 0,45 ml (4,5 mmol) α-picolin afkøledes den klare opløsning til 0°C. Under kraftig omrøring tilsattes der 0,05 ml (0,7 mmol) acetylbromid, og bLandingen omrørtes i 30 minutter ved 0°C. Acetylanhydridet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Derefter tilsattes der 1,35 g (6,6 mmol) N,N,-bis(trimethylsilyl)urinstof, og efter 4,5 timers tilbagesvaling bestemtes mængden af 73-phenylacetamido—3—methyl-ceph-3—em~4-carboxylsyre ved mikrobiolo- 21 U2m gisk prøve. Udbyttet var 54 %.
(b) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der 1 stedet for acetylbromid anvendtes 0,05 ml (0,5 mmol) phosphortribromid. Det dannede mellemprodukt var i dette tilfælde anhydridet af benzylpenicillin-sulfoxid og phosphortribromid. Udbyttet af 7|3-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxyl-syre var 33 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(c) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 10 ml butylacetat i stedet for dioxan og 0,12 ml (1,5 mmol) acetylbromid i stedet for 0,7 mmol. Udbyttet af 7£J-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre.var 54 %.
(d) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 0,36 ml (4,5 mmol) pyridin i stedet for a-picolin og 0,22 ml (2,5 mmol) trimethylbromsilan i stedet for acetylbromid.
Det dannede mellemprodukt var trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid. Udbyttet af 73-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 80 %.
(e) 525 mg (1,5 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid og 760 mg (3,7 mmol) N,N'-bis-(trimethylsilyl)urinstof suspenderedes i 10 ml toluen. Derefter tilsattes der 0,12 ml (1,5 mmol) pyridin og 0,12 ml (1,0 mmol) benzoylbromid, og blandingen opvarmedes til 100°C i 5 timer. Benzoylanhydridet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet som mellemprodukt. Udbyttet af 7(3^phenylacetaraido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 57 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(f) Det under (e) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes flere andre syrederivater i stedet for benzoylbromid. Resultaterne er anført i følgende tabel: Mængde af an- Udbytte af 70-phenyl-
Syrederivat vendt syrede- acetamido-3~methyl- rivat (mmol) ceph-3-em-4-earboxyl- syre (%) 1. Trichloracetylbromid 1,0 67 2. Trichloracetylchlorid 1,0 67 3. Propionylbromid 1,0 75 4. Phosgen 0,5 31 5. Thionylchlorid 0,55 32 6. Thionylbromid 0,65 67 7. p-Tolylsulfonylchlorid 1,0 21 8. Bortribromid 0,37 81 9. Aluminiumtribromid 0,34 40 22 142t74
Tabel (fortsat)
Syrederivat Mængde af an- Udbytte af 7£-phenyl- vendt syrede- acetamido-3-methyl- rivat (mmol) ceph-3-em-4-carboxyl- syre (%) 10. Siliciumtetrabromid 0,25 73 11. Germaniumtetrabromid 0,25 82 12. Tintetrabromid 0,25 26 13. Phosphorpentabromid 0,2 82 14. Phosphoroxybromid 0,33 75 15. Phosphorthiobromid 0,37 .74 16. Wolframpentabromid 0,2 56
Det er klart, at trichloracetyl- (1, 2), propionyl- (3), carbonyl- (4), thionyl- (5, 6) og p-tolylsulfonylanhydridet (7) af benzylpenicillin-sulfoxid og anhydridet af benzylpenicillin-sulfoxid og bortribromid (8), aluminiumtri-bromid (9), siliciumtetrabromid (10), germaniumtetrabromid (11), tintetrabromid (12), phosphorpentabromid (13), phosphoroxybromid (14), phosphorthiobromid (15) og wolframpentabromid (16) blev dannet som mellemprodukter.
Eksempel 19 525 mg (1,5 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid og 1,4 g (7 mmol) Ν,Ν’-bis-(trimethylsilyl)urinstof suspenderedes i 10 ml dioxan. Der tilsattes 0,35 ml (2 mmol) af en 6 M Opløsning af α-picolin-hydrobromid i dichlormethan, og blandingen opvarmedes til 100°C i 4 timer. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Mængden af dannet 7|3-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre blev bestemt til 80 % under anvendelse af den i eksempel 2 beskrevne fremgangsmåde.
Eksempel 20 (a) 525 mg (1,5 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid og 1,05 g (5 mmol) Ν,Ν’-bis-(trimethylsilyl)urinstof suspenderedes i 10 ml dioxan. Der tilsattes 0,25 ml (3 mmol) pyridin og 0,15 ml (1,6 mmol) trimethylbromsilan, og blandingen opvarmedes til 100°C i 4,5 timer. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Mængden af dannet 7p-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 85 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
(b) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 0,16 ml (1,6 mmol) a-picolin i stedet for pyridin. Udbyttet var 85 %.
142174 23 (c) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 0,83 ml (3,4 mmol) N,O-bis(trimethylsilyl)acetamid i stedet for Ν,Ν’-bis-(trimethylsilyl)urinstof. Udbyttet af 7|3-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 69 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
Eksempel 21 525 mg (1,5 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid og 1,05 g (5 mmol) Ν,Ν’-bis-(trimethylsilyl)urinstof suspenderedes i 10 ml butylacetat. Der tilsattes 0,23 ml (2,3 mmol) a-picolin og 0,2 ml (2,2 mmol) trimethylbrornsilan. Trimethylsilyl-derivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Efter opvarmning til 100°C i 4,5 timer var udbyttet af 73-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre 78 1 som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
Eksempel 22
En blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpeniéillin-sulfoxid, 3,1 ml (15 mmol) hexamethyldisilazan, 6 ml af en 0,5 M opløsning af hydrogenbromid i dioxan og 14 ml dioxan opvarmedes til 100°C i 4,5 timer. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af dannet 7p-phenylacetamido- 3- methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre blev bestemt til 48 % ved den i eksempel 2 beskrevne fremgangsmåde.
Eksempel 23 (a) En blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 18 ml dioxan, 0,9 ml (9 mmol) a-picolin, 2,6 g (10 mmol) N,O-bis(trimethylsilyl)trifluoracet-amid og 2 ml af en 1,5 M opløsning af hydrogenbromid i dioxan tilbagesvaledes i 4,5 timer. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af dannet 7|3-phentlacetamido-3-methyl-ceph“3-em-4-carboxylsyre blev bestemt til 73 % ved mikrobiologisk prøve.
(b) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 1,8 g (10 mmol) NjN’-bisitrimethylsilylJcarbodiimid i stedet for N,0-bis(trimethylsilyl)trifluoracetamid. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af 73-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em- 4- carboxylsyre var 14 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
Eksempel 24 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid suspenderedes i 15 ml dioxan.
Der tilsattes 2,5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid, 1,2 ml (9 mmol) 2-methylquinolin og 6 ml af en 0,5 M opløsning af hydrogenbromid i dioxan, og blandingen opvarmedes til 100°C i 4,5 timer. Trimethylsilylderivatet af benzyl- 142174 24 penicillin-sulfoxid blev datrnet in situ. Mængden af dannet 7p-phenylacetamido- 3- methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre blev bestemt ved den i eksempel 2 beskrevne fremgangsmåde ved mikrobiologisk prøve under anvendelse af Escherichia coli som prøvemikroorganismen. Udbyttet var 49 %.
Forsøget blev gentaget med flere andre baser end 2-methylquinolin. Resultaterne er anført i følgende tabel.
Tabel Mængde af base Udbytte (%) af 7β-Base (mmol) phenylacetamido-3-me- thyl-ceph-3-em-4- carboxylsyre 1. diphenylamin 3 54 2. anilin 9 58 3. N-methylanilin 9 53 4. hexamethylentetraamin 2,25 73 5. 3-methylpyridin 9 75 6. 4-methylpyridin 9 32 7. 2,3-dimethylpyridin 9 30 8. 2,6-dimethylpyridin 9 52 9. 2-ethylpyridin 9 33 10. 2-propylpyridin 9 35 11. 4-benzylpyridin 9 75 12. 4-phenylpyridin 9 31 13. 2-dimethylaminopyridin 9 34 14. 1,3,5-collidin 9 84 15. quinolin 9 84 16. isoquinolin 9 89 17. 3-methylisoquinolin 9 72 18. pyrazol 9 54 19. imidazol 3 69 20. N-methylimidazol 3 87
Eksempel 25 (a) En blanding af 525 mg (1,5 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 10 ml toluen, 0,12 ml (1,5 mmol) pyridin, 1,45 ml (9 mmol) N-methyl-N-trimethylsilyl-acetamid og 0,35 ml af en 6 M opløsning af α-picolin-hydrobromid i dichlormethan opvarmedes til 100°C i 5 timer. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Udbyttet af dannet 73-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em- 4- carboxylsyre var 58 % som bestemt ved mikrobiologisk prøve.
25 14217/» (b) Det foregående forsøg blev gentaget med den forskel, at der anvendtes 1,7 ml (9,2 mmol) N-methyl-N-trimethylsilyltrifluoracetamid 1 stedet for N-methyl-N-trimethyleilyl-acetamid. Udbyttet af 78.-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 86 %.
Eksempel 26
En blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 2,5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid, 0,6 ml (6 mmol) a-picolin og 0,5 ml af en 6 M opløsning af a-picolin-hydrobromid i methylenchlorid i 20 ml dioxan tilbagesva-ledes i 4,5 timer. Trimethylsilylderivatet af benzylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ.
Mængden af 73-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4--carboxylsyre blev bestemt som beskrevet i eksempel 2 ved mikrobiologisk prøve. Udbyttet var 82 %.
Forsøget blev gentaget i andre opløsningsmidler end dioxan. Resultaterne er angivet i følgende tabel.
Tabel
Udbytte (%) af 7(3-phenyl-Opløsningsmiddel acetamido-3-methyl-ceph-3- em-4-carboxylsyre 1,2,3-trichlorpropantoluen 40 toluen 41 N,N-dimethylacetamid 44 diethylmethylsulfonamid 49 chlorbenzen 52 isoamylacetat 60 butylacetat 64 diethyloxalat 82 anisol 81 1,2-dimethoxyethan 58 t etr aethy leng lyco 1 - dimethylether 81 triethylenglyco1- dimethylether 64
Eksempel 27 1,3 g (3 mmol) 2-ethoxynaphthylpenlcillin-sulfoxid, 2,5 ml (10 mmol) N,C-bis(trimethylsilyl)acetamid, 0,3 ml (3 mmol) a-picolin og 0,25 ml (1,5 mmol) af en 6 M opløsning af a-picolin-hydrobromid i methylenchlorid opløstes i 20 ml dioxan. Trimethylsilylderivatet af 2-ethoxynaphthylpenicillin-sulfoxid blev 142174 26 dannet in situ. Blandingen tilfaagesvaledes i 4,5 timer og hældtes derefter ud i en kold blanding af 200 ml af en 0,75 M vandig kaliumphosphatopløsning pufret til pH 7 og 50 ml ethylacetat. Efter indstilling af pH-værdien på 7 med 4N kaliumhydroxidopløsning overførtes blandingen til en skilletragt, rystedes og fik lov at henstå. Det vandige lag vaskedes med 50 ml ethylacetat og, efter indstilling af pH-værdien på 2 med en 4N svovlsyreopløsning, ekstraheredes to gange med 100 ml ethylacetat. Efter tørring over magnesiumsulfat afdampedes ethylacetatet under formindsket tryk. Den tørrede remanens, der udgjorde 490 mg, indeholdt 80 % 7&-(2-ethoxynaphthamido)-3-methyl-ceph-3-enr4-carboxylsyre bestemt ved PMR under anvendelse af 2,6-dichloracetophenon som intern reference. Udbyttet var 31 %.
Eksempel 28
Det i eksempel 27 beskrevne forsøg blev gentaget med 1,1 g (3 mmol) phthal-imidopenicillin-sulfoxid med den forskel, at de 0,25 ml a-picolin-hydrobromid-opløsning og 0,3 ml a-picolin erstattedes med 0,5 ml (3 mmol) af en 6 M opløsning af a-picolin-hydrobromid i methylenchlorid. Trimethylsilylderivatet af phthalimi-dopenicillinsulfoxid blev dannet in situ. Reaktionsblandingen behandledes på samme måde som beskrevet i eksempel 27, hvorved der opnåedes 880 mg 73~phthal-imido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre med en renhed på 84 %. Udbyttet var 72 %.
Eksempel 29
Det i eksempel 27 beskrevne forsøg blev gentaget med 1,3 g (3 mmol) benzen-sulfonamidomethylpenicillin-sulfoxid. Trimethylsilylderivatet af benzensulfon-amidomethylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Der opnåedes 1,3 g 73~benzeir sulfonamidomethyl-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre med en renhed på 63 %.
Udbyttet var 66 %.
Eksempel 30 (a) Til 1,1 g (3 mmol) phenoxymethylpenicillin-sulfoxid sattes 20 ml dioxan, 2,5 ml (10 mmol) N,0-bis(trimethylsilyl)acetamid, 0,6 ml (6 mmol) a-picolin og en 6 M opløsning af a-picolin-hydrobromid i methylenchlorid (0,5 ml, 3 mmol). Trimethylsilylderivatet af phenoxymethylpenicillin-sulfoxid blev dannet in situ. Blandingen tilbagesvaledes i 4,5 timer og behandledes derefter som beskrevet i eksempel 2. Udbyttet af 7j3-phenoxyacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre var 71 % som bestemt ved en direkte mikrobiologisk prøve under anvendelse af Escherichia coli som prøvemikroorganisme.
(b) Det under (a) beskrevne forsøg blev gentaget med den forskel, at reaktionsblandingen blev oparbejdet som beskrevet i eksempel 27, hvorved der opnåedes 860 mg 7p-phenoxyacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre med en renhed på 85 % som bestemt ved dets PMR-spektrum under anvendelse af 2,6-dichloracetophenon 1A 21 7 /s 27 som intern reference. Udbyttet var 70 %.
Eksempel 31
Til en suspension af 1,35 g (3 mmol) af cyclohexylammoniumsaltet af benzyl-penicillin-sulfoxid i 15 ml dioxan sattes 2,8 ml (11 mmol) N,0-bis(trimethyl-silyl)acetamid og 6 ml af en 0,5 M opløsning af hydrogenbromld i dioxan. Trime-thylsilylderivatet af benzylpenicillln-sulfoxid blev dannet in situ. Blandingen tilbagesvaledes i 4,5 timer, og udbyttet af 7(3-phenylacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre bestemtes til 55 % ved mikrobiologisk prøve.
Eksempel 32
Fremstilling af det blandede anhydrid af phenoxymethylpenicillin-sulfoxid og eddikesyre.
(a) En opløsning af 0,28 ml (3 mmol) acetylbromid i 5 ml 1,2-dichlorethan sattes til en opløsning af 1,1 g (3 mmol) phenoxymethylpenicillin-sulfoxid og 0,72 ml (9 mmol) pyridin i 20 ml 1,2-dichlorethan. Efter omrøring i 1 time ved 0°C blev blandingen filtreret og inddampet til tørhed. Det tilbageblevne skura-formlge produkt, der udgjorde 1,08 g (2,6 mmol) var det blandede anhydrid af phenoxymethylpenicillin og eddikesyre.
Analyse af IR-spektret (i CHCl^): 1820; 1800 og 1758 cm""'*'.
Analyse af FMR-spektret (i CDCl^),^: 1,35 (s, 3); 1,74 (s, 3); 2,32 (s, 3); 4,55 (s, 2); 4,67 (s, 1); 5,17 (d, 1, J= 4,5 Hz); 6,12 (q, 1, J = 11 Hz og J = 4,5 Hz); 6,98 (s, 5).
(b) 2,2 g (5 mmol) af anhydridet af phenoxymethylpenicillin-sulfoxid og eddikesyre opløstes i 30 ml dioxan. Efter tilsætning af 3 ml (11,7 mmol) N,O-bis-(trimethylsilyl)acetamid, 1,1 ml (15 mmol) pyridin og 0,6 ml dichlormethan indeholdende 3,6 nmol a-picolin-hydrobromid opvarmedes blandingen til tilbagesvaling i 4,5 timer. Reaktionsblandingen afkøledes til stuetemperatur og hældtes ud i en omrørt blanding af 400 ml af en 0,75 M vandig kaliumphosphatopløsning pufret til pH 7 og 100 ml ethylacetat. Efter indstilling af pH-værdien på 7 med 4n kaliumhydroxid overførtes blandingen til en skilletragt, rystedes og fik lov at henstå. Det vandige lag fraskiltes, vaskedes med 100 ml ethylacetat og,efter indstilling af pH-værdien på 2 med en 4N svovlsyreopløsning, ekstraheredes to gange med 200 ml ethylacetat. Efter tørring af reaktionsblandingen over vandfrit magnesiumsulfat afdampedes ethylacetatet under formindsket tryk. Den tørrede remanens, der udgjorde 1,28 g, indeholdt 86 % 70-phenoxyacetamido-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre som bestemt ved dens PMR-spektrum under anvendelse af 2,6-dichloracetophenon som intern reference. Udbyttet var 63 %.
Dette eksempel viser, at anhydridet, der dannes som et mellemprodukt, kan

Claims (5)

142174 28 fraskilles fra reaktionsblandingen og,som i det tilfælde hvor anhydridet dannes in situ, kan anvendes til ringudvidelse. Eksempel 33 En blanding af 1,05 g (3 mmol) benzylpenicillin-sulfoxid, 0,9 ml (9 nmol) a-picolin og en opløsning af 3,0 mmol hydrogenbromid i dioxan tilbagesvaledes i 4,5 timer med forskellige mængder af N,0-bis(trimethylsilyl)acetaraid som nærmere angivet nedenfor. Det totale volumen var altid 2,4 ml. Udbyttet af 7p-phenyl-acetamido-3-methyl-eeph-3-em-4-carboxylsyre bestemtes ved mikrobiologisk prøve, og resultaterne er anført i følgende tabel. Mængde af anvendt N,0- Udbytte af 7(3-phenylacet- bis(trimethylsilyl)- amido-3-methyl-ceph-3-em- acetamid (mmol) 4-carboxylsyre (%) 4.5 0 6 56 7.5 82 9 85 10 85 12,5 70 15 46 20 21 40 0 Tabellen viser, at det højeste udbytte under de ovennævnte omstændigheder var 85 7« og opnåedes med en mængde på ca. 9 til 10 mmol N,0-bis(trimethylsilyl)-acetamid.
1. Fremgangsmåde til fremstilling af 7|3-acylamino-3-methyl-ceph-3“em-4-carboxylsyrer eller salte heraf ved omdannelse af tilsvarende 6β-acy1amino-peni-cillansyre-sulfoxider, kendetegnet ved, at man a) omsætter et 60-acylamino-penicillansyre-sulfoxid med et halogenid med formlen 3 . 3 R Hal, hvori Hal betegner et halogenatom, og hvori R er en syreanhydridgruppe med en af de følgende delformler V-VIII: R4 M1- V R5^ 29 142 m hvori R4 og R3 er ens eller forskellige og hver betegner en alkylgruppe med 1-6 carbonatomer, er cycloalkylgruppe med 5-8 carbonatomer, en phenylgruppe, en phe-nylalkylgruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkyldelen, en alkoxy- eller alkyl-thiogruppe med hver 1-6 carbonatomer, en phenoxygruppe, en phenylalkoxygruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkoxygruppen eller et halogenatom, og betegner et bor-, aluminium- eller phosphoratom, R5-^-M2- VI hvori R4, R3 og R^ er ens eller forskellige og hver betegner en eventuelt halogensubstitueret alkylgruppe med 1-6 carbonatomer, en cycloalkylgruppe med 5-8 carbonatomer, en phenylgruppe, en phenylalkylgruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkyldelen, en alkoxy- eller alkylthiogruppe med hver 1-6 carbonatomer, en phenoxygruppe, en phenylalkoxygruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkoxygruppen eller et halogenatom, eller R (eller R"*) og sammen betegner et oxygenatom (=0) 2 eller et svovlatom (=S), og M betegner et silicium-, svovl-, germanium- eller 4 6 tinatom, eller et carbonatom, når R og R sammen betegner et oxygen- eller svovlatom, R4 - VII 4 5 hvori R og R er ens eller forskellige og hver betegner et halogenatom, en alkylgruppe med 1-6 carbonatomer, en cycloalkylgruppe med 5-8 carbonatomer, en phenylgruppe, en phenylalkylgruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkyldelen, en alkoxy- eller alkylthiogruppe med hver 1-6 carbonatomer, en phenoxygruppe eller en phenyl- 7 8 alkoxygruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkoxygruppen, og R og R hver betegner et halogenatom eller sammen betegner et oxygenatom (=0) eller svovlatom («S), 3 og M betegner et phosphor- eller wolframatom 0
9 II' VIII R*-S- I! 0 . 9 hvori R betegner en alkylgruppe med 1-6 carbonatomer, en cycloalkylgruppe med 5-8 carbonatomer, en phenylgruppe, en phenylalkylgruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkyldelen, en alkoxy- eller alkylthiogruppe med hver 1-6 carbonatomer, en phenoxygruppe eller en phenylalkoxygruppe med 1 eller 2 carbonatomer i alkoxygruppen, hvorhos phenylgrupperne eller molekyldelene inden for definitionerne af 142174 30 r\ R"*, R^ og R^ eventuelt bærer en eller flere substituenter valgt blandt halogenatomer, alkyl- eller alkoxygrupper med 1-6 carbonatomer og dialkylaminogrup-per med 1-6 carbonatomer i hver alkyldel, og b) opvarmer det således opnåede syreanhydrid til en temperatur på op til højst 160°C i et tørt, indifferent organisk opløsningsmiddel med en vandfri syre valgt blandt hydrogenbromid, hydrogenchlorid, toluen-p-sulfonsyre, koncentreret svovlsyre, hydrogeniodid, perchlorsyre, periodsyre, salpetersyre, chlorsyre, iodsyre, selensyre, bromeddikesyre, trichloreddikesyre, trifluoreddikesyre, trichlor-methylsulfonsyre, trifluormethylsulfonsyre, naphthalensulfonsyre, oxalsyre, picrinsyre, tris(ethylsulfonyl)methan, pentacyanopropen, tetracyanopropen, penta— cyanocyclopentadien, tetracyanocyclopentadien, tricyanocyclopentadien og dinitro-acetonitril, hvorhos den vandfri syre inkorporeres som sådan i reaktionsblandingen eller forenes med en nitrogenholdig base til dannelse af et syreadditions-saltkompleks, i nærværelse af en siliciumholdig forbindelse valgt blandt N,0-bis-(trimethylsilyl)acetamid, N,O-bis(trimethylsilyl)trifluoracetamid, N,N-bis(tri-methylsilyl)carbodiimid, N—(trimethylsilyl)acetamid, N-methyl—N—(trimethylsilyl)— acetamid, N-methyl-N-(trimethylsilyl)formamid, N-(trimethylsilyl)-2-pyrrolidon, N-(triethylsilyl)urinstof, Ν,Ν’-bis(trimethylsilyl)urinstof, N-(triphenylsilyl)-ethylcarbamat, trimethylsilyldimethylsulfoximid, N-trimethylsilyl-N-methyl-tri-fluoracetamid, trimethylsilylimidazol, triphenylsilylamxn, N-ethyltriethylsilyl— amin, N-(trimethylsilyl)diethylamin, hexamethyldisilazan, hexamethylcyclotrisila-zan og octamethylcyclotetrasilazan, eller a^) omsætter et 6|3-acylamino-penicillansyre-sulfoxid direkte ifølge b) , og hydrolyserer den dannede forbindelse in situ og fraskiller den således dannede 7.6-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyre som sådan eller som et salt.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at basen er pyridin, en substitueret pyridin, quinolin, en substitueret quinolin, imidazol eller en substitueret imidazol.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den under ringudvidelsen anvendte temperatur ligger mellem 70 og 110°C.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der for hvert mol penicillansyre-sulfoxid anvendes 1 til 4 mol syre, fortrinsvis hydrogen-bromid eller hydrogenchlorid, 1,5 til 15 mol nitrogenholdig base, fortrinsvis a-picolin, idet basemængden altid overstiger syremængden, og 2 til 4 mol N,0-bis-(trimethylsilyl)acetamid, og at reaktionen udføres ved en temperatur på 80-110°C i et tørt, indifferent organisk opløsningsmiddel,fortrinsvis dioxan.
5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der for hvert mol penicillansyre-sulfoxid anvendes 1/3 til 1 ækvivalent acetylbromid eller phosphortribromid, 1,5 til 15 mol nitrogenholdig base, fortrinsvis a-picolin,
DK406072AA 1971-08-17 1972-08-16 Fremgangsmåde til fremstilling af 7beta-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer eller salte heraf. DK142174B (da)

Priority Applications (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK004078A DK154564C (da) 1971-08-17 1978-01-04 &-acyl-aminopenicillansyreanhydrider til anvendelse som mellemprodukter ved fremstilling af de tilsvarende 7-acyl-aminodesacetoxycephalosporansyrer

Applications Claiming Priority (4)

Application Number Priority Date Filing Date Title
GB3863771 1971-08-17
GB3863771 1971-08-17
GB5951671A GB1409415A (en) 1971-08-17 1971-12-21 Penicillin sulphoxides and their use in preparing delta3-7- substituted amino-descetoxy-cephalosporins
GB5951671 1971-12-21

Publications (2)

Publication Number Publication Date
DK142174B true DK142174B (da) 1980-09-15
DK142174C DK142174C (da) 1981-02-16

Family

ID=26263869

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK406072AA DK142174B (da) 1971-08-17 1972-08-16 Fremgangsmåde til fremstilling af 7beta-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer eller salte heraf.

Country Status (25)

Country Link
JP (1) JPS5438117B2 (da)
AR (1) AR193426A1 (da)
AT (1) AT336181B (da)
BE (1) BE787618A (da)
CA (1) CA1014146A (da)
CH (1) CH576982A5 (da)
CS (1) CS197212B2 (da)
DD (1) DD100263A5 (da)
DE (2) DE2240224C3 (da)
DK (1) DK142174B (da)
ES (1) ES405883A1 (da)
FI (1) FI58643C (da)
FR (1) FR2150785B1 (da)
GB (1) GB1409415A (da)
HU (1) HU169534B (da)
IE (1) IE36638B1 (da)
IL (1) IL40143A (da)
LU (1) LU65904A1 (da)
NL (1) NL177597C (da)
NO (2) NO144153C (da)
PH (2) PH13845A (da)
RO (1) RO63401A (da)
SE (1) SE404927B (da)
SU (1) SU500754A3 (da)
YU (1) YU39899B (da)

Families Citing this family (15)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE2222094A1 (de) * 1972-05-05 1973-11-15 Hoechst Ag Verfahren zur herstellung von aminoazetidinonen
GB1472866A (en) * 1974-06-12 1977-05-11 Farmaceutici Italia Cephalosporins and intermediates therefor
GB1467355A (en) * 1974-08-07 1977-03-16 Lepetit Spa Preparation of 6-aminopenicillanic acid 7-aminocephalospo ranic acid and derivatives thereof
ES431585A1 (es) * 1974-11-02 1976-11-16 Gema Sa Procedimiento para la transformacion de acido 6-aminopeni- cilanico en 7-amino-desacetoxicefalosporanico.
PL94023B1 (da) * 1974-12-18 1977-07-30 Politechnika Gdanska
GB1472864A (en) * 1975-04-05 1977-05-11 Farmaceutici Italia Method of preparing cephalosporins
US4008231A (en) * 1975-09-15 1977-02-15 Eli Lilly And Company Preparation of 3-methoxymethylcephalosporins
IT1063088B (it) * 1976-06-01 1985-02-11 Dobfar Spa Derivati azetidinonici e procedimento per la preparazione di cefalosporine
US4426520A (en) 1978-04-03 1984-01-17 Bristol-Myers Company 3-Carbamoyloxy-cepham-4-carboxylic acid derivatives
US4518773A (en) * 1978-04-03 1985-05-21 Bristol-Myers Company "3-Carbamoyloxy cephalosporins"
US4310459A (en) * 1978-04-03 1982-01-12 Bristol-Myers Company Process for producing carbamoyl substituted penams and carbamoyl substituted cephams from penicillin sulfoxide esters
US4322347A (en) 1978-04-03 1982-03-30 Bristol-Myers Company 2-Carbamoyloxymethyl-penicillin derivatives
IT1124802B (it) * 1979-10-29 1986-05-14 Dobfar Spa Derivati boronati dell'acido 6-amino penicillanico e procedimento per la loro preparazione
US4374982A (en) 1979-11-07 1983-02-22 Bristol-Myers Company Cepham compounds
JPS5716006A (en) * 1980-07-03 1982-01-27 Mitsui Toatsu Chem Inc Suspension polymerization of vinyl chloride

Also Published As

Publication number Publication date
ES405883A1 (es) 1977-02-01
DD100263A5 (da) 1973-09-12
DE2240224B2 (de) 1979-07-26
JPS4829795A (da) 1973-04-19
SE404927B (sv) 1978-11-06
NO144153B (no) 1981-03-23
NL7211213A (da) 1973-02-20
FR2150785B1 (da) 1976-03-05
SU500754A3 (ru) 1976-01-25
IE36638B1 (en) 1977-01-19
DE2264648A1 (de) 1974-07-25
NO144152B (no) 1981-03-23
FI58643C (fi) 1981-03-10
NO144152C (no) 1981-07-01
BE787618A (fr) 1973-02-16
DK142174C (da) 1981-02-16
HU169534B (da) 1976-12-28
LU65904A1 (da) 1974-02-18
GB1409415A (en) 1975-10-08
IE36638L (en) 1973-02-17
FI58643B (fi) 1980-11-28
AR193426A1 (es) 1973-04-23
DE2240224C3 (de) 1980-04-10
PH13845A (en) 1980-10-16
IL40143A0 (en) 1972-10-29
AT336181B (de) 1977-04-25
YU39899B (en) 1985-06-30
CA1014146A (en) 1977-07-19
FR2150785A1 (da) 1973-04-13
JPS5438117B2 (da) 1979-11-19
RO63401A (fr) 1978-10-15
CH576982A5 (da) 1976-06-30
PH15675A (en) 1983-03-11
NL177597C (nl) 1985-10-16
IL40143A (en) 1976-03-31
CS197212B2 (en) 1980-04-30
NO144153C (no) 1981-07-01
YU210072A (en) 1982-02-28
ATA704072A (de) 1976-08-15
DE2240224A1 (de) 1973-03-01

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK142174B (da) Fremgangsmåde til fremstilling af 7beta-acylamino-3-methyl-ceph-3-em-4-carboxylsyrer eller salte heraf.
US3705897A (en) Method for converting delta**2 cephalosporin to delta**3 cephalosporin
NL8203482A (nl) Cefalosporine-chinolinium-betainen.
NL8003003A (nl) Tussenprodukten te gebruiken bij de bereiding van cefalosporine antibiotica.
US4003894A (en) Preparation of 7-substituted amino-desacetoxycephalosporanic acid compounds
JPS60105685A (ja) 3―(二環性ピリジニウムメチル)セフアロスポリン類
DK150514B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af et penicillin eller cephalosporin
SE410461B (sv) Forfarande for framstellning av penicilliner
CN100361996C (zh) 头孢类抗生素的制备方法
NO146203B (no) Fremgangsmaate til fremstilling av cephalexin eller salter derav
US4035352A (en) Preparation of 7-substituted amino-desacetoxycephalosporanic acid compounds
US3852281A (en) Process for the preparation of 7-substituted amino-desacetoxycephalosporanic acid compounds
US4405782A (en) Process for the preparation of solutions of 7-aminocephalosporanic acids
US4017488A (en) Process for preparing 7β-acylamino-7α-alkoxycephalosporins
GB1339605A (en) Penicillin synthesis
US4845257A (en) 4-halogeno-2-oxyimino-3-oxobutyric acids and derivatives
US4000129A (en) 6-aminopenicillanic acid sulfoxide silyl esters
US4051131A (en) Intermediates for preparing cephalosporins
US3965098A (en) Intermediates for preparing cephalosporins and methods of production
US4145540A (en) 7β-Phosphoramido-7α-methoxycephalosporanic acid derivatives
JPH025758B2 (da)
US4767851A (en) Process for the preparation of 7-amino and 7-substituted amino-desacetoxycephalosporins
US4868294A (en) Process for preparing cephalosporin intermediates
DK155604B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af 6-aminopenicillansyre-1,1-dioxid og dets ikke-toxiske, farmaceutisk acceptable salte
PL89003B1 (da)

Legal Events

Date Code Title Description
PUP Patent expired