DK141859B - Kobling til frekvensdifferentiel fasemodulation - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1*4-1859 DANMARK (51) ,ntcl·3 h oa l 27/20 «(21) Ansøgning nr. 2 63 6/74 (22) Indleveret den 14. maj 1 97^ (23) Løbedag 14. maj 1974 (44) Ansøgningen fremlagt og . βη

fremlæggelseeskriftet offentliggjort den 3U · JUIX. 1 yoU

Dl REKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begasret fra den

15. maj 1973, 2524542, DE

(71) SIEMENS AKTIENGESELLSCHAPT, Berlin und Muenchen, 8 Muenchen 2, Wit= ITelsbacherplatz 2, DE.

(72) Opfinder: Erich Burger, 8034 Unterpfaffenhofen, Ker schens teiners træ* se 140, DE. ~ (74) Fuldmaagtig under sagens behandling:

Int ernationalt Patent-Bureau.

(W) Kobling til frekvensdifferentiel fasemodulation.

Opfindelsen angår en kobling til frekvensdifferentiel fasemodulation af signaler, hvilken kobling tilføres data i form af binære ord, der er ordnet efter Gray-koden, og ved hjælp af hvilken fasemodulerede signaler afgivet af et antal fasemodulatorer påvirkes på en sådan måde, at signalets fase ved ændring af kun én bit i de binære ord ændres med den mindste fasedifferens, hvorhos koblingen indeholder et første tilknytningsorgan, hvis første indgange får tilført de binære ord, og binære lagre til oplagring af fra det første tilknytningsorgan afgivne, tilbagekoblede ord, hvilke lagres udgange er forbundet med andre indgange for det første tilknytningsorgan, som til de binære ord knytter tilbagekoblede binære ord, der ligeledes er ordnet efter Gray-koden.

Ved dataoverføring er det almindelig kendt at benytte den såkaldte differentielle fasemodulation, hvor der eksempelvis tilvejebringes kombinationer af to 141859 2 bit i de til overføring foreliggende data, såkaldte dibit, således at der bliver tale og fire bitkombinationer 00, 01, 11 og 10. Til hver af disse bitkombinatio-# ner knyttes ved denne modulationsform en bestemt fasedrejning, eksempelvis fasedrejningen 0° til kombinationen 00, 90° til kombinationen 01, 180° til kombinationen 11 og 270° til kombinationen 10. Dette udnyttes til indstilling af fasen af en bærebølge på en sådan måde, at de rigtige dibit overføres. Foreligger eksempelvis dibitkombinationerne 00 og 01 overføres først fasen 0° og derefter fasen 90°, og disse faseværdier dekodes på modtagersiden til de oprindeligt foreliggende dibitkombinationer 00 og 01. Ved denne modulationsform kan der også være tale om trebitkombinationer, således at der i alt foreligger otte kombinationer, der får tilknyttet hver sin fasedrejning. Det er imidlertid væsentligt for denne modulationsform, at der kun benyttes en enkelt moduleret bærebølge.

Til forskel herfra angår opfindelsen en såkaldt frekvensdifferentiel fasemodulation, hvortil der kræves flere modulerede bærebølger og et tilsvarende højere antal fasemodulatorer. Det er her væsentligt, at der for de to bærebølger i hvert par benyttes forskellig frekvens. Antages det eksempelvis, at en første bærebølge til et givet tidspunkt har fasen 0° og en anden bærebølge til samme tidspunkt har fasen 90°, og antages det yderligere, at denne faseforskel på 90° på sendesiden repræsenterer bitkombinationen 01, vil denne bitkombination kunne genvindes på modtagesiden ved detektering af faserne af den første og den anden bærebølge og dermed af faseforskellen på de nævnte 90°. Det er i denne forbindelse i og for sig ligegyldigt, hvorledes de enkelte bærebælger med forskellig frekvens overføres fra sendesiden til modtagesiden.

Med udgangspunkt i den omstændighed, at der ved frekvensdifferentiel fasemodulation kræves et stort antal fasemodulatorer, tilsigtes det ved opfindelsen at frembringe en kobling til frekvensdifferentiel fasemodulation, som i forhold til den kendte modulator udmærker sig ved lave tekniske omkostninger.

Ifølge opfindelsen er en kobling af den nævnte art ejendommelig ved, at der forefindes et andet tilknytningsorgan, som får tilført de fra det første tilknytningsorgan afgivne, tilbagekoblede ord og til en række af de tilbagekoblede binære ord, som er ordnet efter Gray-koden, knytter ord, som er ordnet efter dual-koden, og hvis binære værdi tiltager monotont, hvorhos fasemodulatorerne til de nævnte ord knytter monotont tiltagende faseværdier.

Koblingen ifølge opfindelsen udmærker sig ved, at fasemodulatorerne kan realiseres med forholdsvis lave tekniske omkostninger ved hjælp af portkredse.

Denne fordel får tiltagende betydning, jo større antallet af fasemodulationstrin er. Uanset at det tilføjede andet tilknytningsorgan i sig selv repræsenterer en t meromkostning, vil denne blive mere end opvejet af en forenkling af fasemodulato-reme navnlig i de tilfælde, hvor der kræves et større antal fasemodulatorer.

3 141859

Den ved hjælp af det andet tilknytningsorgan foretagne omsætning fra Gray-kode til almindelig binærkode med monotont tiltagende binære værdier medfører, at der kan benyttes en fasemodulator, som til en sådan følge af bitkombinationer irød monotont tiltagende binære værdier kan knytte tilsvarende monotont tiltagende faseværdier. En sådan fasemodulator kan udformes enklere end en fasemodulator, der som indgangssignaler direkte får tilført dataord ordnet efter Gray-koden. Allerede ved firetrins-fasemodulation og endnu mere ved ottetrins-fasemodula-tion medfører de forholdsvis lave tekniske omkostninger til fasemodulatorerne betydelige fordele i sammenligning med de omkostninger, der i tilgift er nødvendige til yderligere kodningsindretninger.

Hvis der samtidigt skal foretages fasemodulation af et større antal informationsfrekvenser, er det hensigtsmæssigt, hvis det andet tilknytningsorgans udgange er forbundet med henholdsvis et første for et andet skifteregister, og at ordene fra det andet tilknytningsorgans udgange føres serielt til disse skifteregistre, hvorhos skifteregistrene afgiver de oplagrede informationer på parallel form til et lager, hvis udgange er sluttet gruppevis til fasemodulatorerne.

Det bemærkes herved, at der fra beskrivelsen til USA-patentskrift nr. 3.445.593 kendes en kobling til frekvensdifferentiel fasemodulation, hvor de til overføring foreliggende data oplagres i et skifteregister. Der er ikke ved denne kendte kobling forbundet noget skifteregister efter kodeindretningen.

Opfindelsen og udførelsesformer for denne forklares 1 det følgende nærmere under henvisning til tegningen, i hvis figurer der benyttes samme henvisningsbetegnelser for samme genstande, og hvor fig. 1 viser et blokdiagram for en kobling til overføring af data ved hjælp af frekvensdifferentiel fasemodulation, fig. 2 et blokdiagram for en kendt modulator, fig. 3 et principskema for en udførelsesform fpr en yderligere modulator, fig. 4 et udførelseseksempel for en modulator og en frekvensomsætter, fig. 5 tidsdiagrammer for signaler, der optræder i koblingen i fig. 4, fig. 6 en af en halvadditionskobling bestående fasemodulator, fig. 7 tidsdiagrammer for signaler, der optræder i fasemodulatoren i fig. 6, fig. 8 en med to eksklusiv-ELLER-kredse bestykket fasemodulator, og fig. 9 tidsdiagrammer for signaler, der optræder ved fasemodulatoren i fig.8. 1 fig. 1 føres fra en datakilde DQ data i form af et signal A til en modulator HO, som afgiver et frekvensdifferentielt fasemoduleret signal P til en frekvensomsætter FU. Frekvensomsætteren FU's udgangssignal S føres til en sender SE, og dennes signal ledes over en overføringsretning til en modtageindretning EM. Til denne modtageindretning EM er sluttet et dataforbrugsapparat DS som f.eks. en fjernskriver, en dataskærm eller et databehandlingsanlæg.

I fig. 2 er vist en kendt modulator MO/1, der kan anvendes som den i fig.

U1859 4 1 viste modulator MO. Denne kendte modulator MO/1 består af en serie-parallel-omsætter SPU, et tilknytningsorgan Z01, to binære lagre K3 og K4 og en fasemodulator PHA. Signalet A, der består af serielt på hinanden følgende enkeltbit» føres til omsætteren SPU, der afgiver de tilførte bit til tilknytnings-organet ZOl's indgange c og d. Tilknytningsorganet Z01fs udgange e og f er over de binære lagre K3 og K4 sluttet til indgange henholdsvis a og b af tilknytningsorganet Z01. På denne måde oplagres de fra udgangene e og f afgivne binære værdier i de binære lagre K3 og K4 og føres til indgangene a og b. Virkemåden af tilknytning sorganet Z01 og de binære lagre K3 og K4 fremgår af nedenstående tabel 1.

TABEL 1 ab cd.

00 0 1 11 10 qO = 0 0 qO / 00 ql/ 01 q2 /11 q3 / 10 ql = 0 1 ql / 01 q2/ 11 q3 / 10 qO / 00 q2 = 1 1 q2 / 11 q3/ 10 qO / 00 ql / 01 q3 = 1 0 q3 / 10 qO/ 00 ql /01 q2 / 11 I forbindelse med de to binære lagre K3 og K4 kan tilknytningsorganet ZOl i alt indtage fire forskellige tilstande, der er betegnet med henvisningerne qO, ql, q2 og q3. I den første kolonne i tabel 1 er indført de tilbagekoblede binære ord, som føres til tilknytningsorganet ZOl over indgangene a og b, og som samtidigt kendetegner de enkelte tilstande. Optræder ved indgangene a og b f.eks. det tilbagekoblede binære ord 00, er hermed givet tilstanden qO.

De øvrige fire kolonner i tabel 1 angår de binære ord, som tilføres tilflytningsorganet ZOl over indgangene c og d. Der er her tale om de binære ord 00, 01, 11, 10. Disse binære ord er med hensyn til deres rækkefølge ordnet efter Gray-koden. I afhængighed af de binære ord ved indgangene c og d og af de øjeblikkelige tilstande q0-q3 er i tabel 1 foran brøkstregerne indgivet den resulterende næste tilstand q0-q3 og efter brøkstregerne de tilbagekoblede binære ord, som afgives over tilknytningsorganet ZOl*s udgange e og f. Ved det binære ord c d = 1 1 følger af tilstanden q2 ifølge tabellen tilstanden qO, og over udgangene e og f afgives det binære ord 00.

I tilstanden qO-knyttes der til de efter Gray-koden ordnede binære ord c d = 00, 01, 11, 10 binære ord 00, 01, 11, 10, der ligeledes er ordnet efter Gray-koden. Også når der forudsættes andre tilstande ql, q2 og q3 knyttes der til de efter Gray-koden ordnede binære ord c, d binære ord, der ligeledes er ordnet efter Gray-koden.

5 141859

De fra tilknytningsorganet Z01 afgivne binære ord tilføres indgangene a og b af fasemodulatoren PHA, der afgiver det fasesnodulerede signal P. I det foreliggende tilfælde er der tale om en firetrins-fasemodulation, hvor mindste fasedifferens andrager 90°. Når de til fasemodulatoren PHA over indgangene a og b tilførte ord andrager henholdsvis 00, 01, 11 og 10, har det fasemodulerede signal P en fase på henholdsvis 0°, 90°, 180° og 270°. Ialt opnås herved en veldefineret tilknytning af signalet P's faser til de ved tilknytningsorganet ZOl's indgange c og d tilførte binære ord. På grund af denne tilknytning ændres signalet P's fase med mindste fasedifferens, i det foreliggende tilfælde 90°, ved en ændring af én bit i de til indgangene c og d tilførte binære ord.

Tilføres tilknytningsorganet ZOl's indgange c og d eksempelvis i rækkefølge de binære ord 00, 01, 11, 10, antager signalet P i rækkefølge faseværdierne 0°, 90°, 180°, 270°. Denne tilknytning er givet, når det over tilknytningsorganet ZOl's indgange a og b tilførte tobit-ord (Dibit) har værdien 00.Hvis tilknytningsorganet Z01 over indgangene a og b tilføres tobit-ordet 01,medfører tobit-ordene 00, 01, 11 og 10 ved indgangene, c og d i rækkefølge faseværdierne henholdsvis 90°, 180°, 270° og 0°. Også i dette tilfælde påvirkes det fasemodulerede signal P således på en sådan måde, at signalet P's fase ved en ændring af én bit i det til indgangene c og d tilførte tobit-ord ændres med den mindste fasedifferens på 90°.

I fig. 3 er vist et principdiagram for en modulator MO/2, der ud over serie-parallelomsætteren SFTJ og tilknytningsorganet Z01 indeholder et andet tilknytningsorgan Z02 og en fasemodulator Hi. Tilknytningsorganet Z02 har to indgange a og b og to udgange e og f og arbejder som angivet i nedenstående tabel 2.

TABEL 2 b , 0 1 0 00 01 a ---— ----——-- 1 11 10 Føres eksempelvis tobit-ordet 01 til tilknytningsorganet Z02's indgange a og b, afgives fra dette organs udjpnge tobit-ordet 01.

De to tilknytningsorganer Z01 og Z02 og de to binære lagre K3 og K4 danner tilsammen en kodeindretning KOD, der arbejder som angivet i nedenstående tabel 3.

141859 6 TABEL 3 ab cd 00 01 11 10 qO =00 qO / 00 ql /01 q2 / 10 q3 / 11 ql =01 ql / 01 q2 /10 q3 / 11 qO / 00 q2 =11 q2 / 10 q3 /11 qO / 00 ql / 01 q3 = 10 q3 / 11 qO / 00 ql / 01 q2 / 10

Tabel 3 er opbygget på samme måde som tabel 1. I første kolonne er igen angivet de fire tilstande qO, ql, q2 og q3 i afhængighed af de binære ord, som tilføres tilknytningsorganet ZOl’s indgang a og b. De til tilknytningsorganet ZOl's indgange c og d som indgangssignaler tilførte binære ord cd = 00, 01, 11, 10 er igen ordnet i overensstemmelse med Gray-koden. I tilstanden qO afgives i afhængighed af disse binære ord 00, 01, 11 og 10 ved det andet tilknytningsorgan Z02’s udgange c og d ordene henholdsvis 00, 01, 10 og 11, hvis binære værdier tiltager monotomt. Under varigheden af tilstanden ql knyttes der til de ligeledes efter Gray-koden ordnede binære ord 10, 00, 01, 11 i rækkefølge ordene henholdsvis 00, 01, 10 og 11, hvis binære værdier igen tiltager monotomt. Det samme er tilfældet i tilstandene q2 og q3. Under varigheden af tilstanden q3 knyttes der til de tilførte indgangsord 01, 11, 10, 00 eksempelvis ordene henholdsvis 00, 01, 10 og 11, hvis binære værdier igen tiltager monotont.

Fasemodulatoren FM får tilført de over tilknytningsorganet Z02's udgange c og d afgivne signaler og afgiver det fasemodulerede signal P. Herved knyttes til ordene 00, 01, 10, 11, hvis binære værdi tiltager monotomt, i rækkefølge de monotomt tiltagende faseværdier 0°, 90°, 180°, 270° for det fasemodulerede signal P.

I tilfælde af ottetrins-fasemodulation knytter kodeindretningen KOD i fig.

3 til de binære ord 000, 001, 011, 010, 110, 111, 101, 100 i rækkefølge ordene 000, 001, 010, 011, 100, 101, 110, 111. Til disse ord, hvis binære værdier igen tiltager monotomt, knyttes ved hjælp af fasemodulatoren EM de monotomt tiltagende faseværdier 0°, 45°, 90°, 135°, 180°, 225°, 270° og 315°.

Kodeindretningen KOD og fasemodulatoren EM bevirker tilsammen samme tilknytning, af de til tilknytningsorganet ZOl’s indgange c og d tilførte binære ord til signalet P’s faser som ved anvendelse af det i fig. 2 viste tilknytningsorgan Z01 og fasemodulatoren PHA.

Ved modulatoren M0/2 i fig. 3 kræves ganske vist et ekstra tilknytnings-organ Z02, men modulatoren udmærker sig ved, at fasemodulatoren Hi kan realiseres 7 141869 med lavere tekniske omkostninger end den i fig. 2 viste fasemodulator PRA. Denne fordel får større betydning, jo større antallet af anvendte fasemodulatorer HK er, idet der uafhængigt af antallet af nødvendige fasemodulatorer PM, kun kræves et enkelt ekstra tilknytningsorgan Z02.

I fig. 4 er udførligt vist en modulator MO/3, der dels kan anvendes som den i fig. 1 viste modulator MO, dels er en udførelsesform for modulatoren MO/2 i fig. 3. Denne modulator MO/3 består af en taktgenerator TG, bistabile kiptrin Kl, K2, K3 og K4, tilknytningsorganer Z01 og Z02, to skifteregistre SCH1 og SCH2, et lager SP og modulatorer EM0-FM17.

Taktgeneratoren TG frembringer de i fig. 5 viste impulser BCDEF*

De bistabile kiptrin K1-K4 har indgange a, b, c, d og e og udgange f og g. De to stabile tilstande for disse kiptrin betegnes som O-tilstanden og 1-til-standen. På tilsvarende måde betegnes de to binarre værdier af binære signaler som henholdsvis 0- og 1-værdien og de tilsvarende signaler henholdsvis O-signal og 1-signal. Under varigheden af 0- eller 1-tilstanden for et kiptrin afgives over udgangen f henholdsvis et 0- og et 1-signal. Overgang fra O-tilstand til 1-tilstand sker, når der ved indgangen a påtrykkes et 1-signal, og når der Ved indgangen b optræder en negativ impulsflanke eller også, når der over indgangen d tilføres et O-signal. Overgang fra 1-tilstand til O-tilstand skér, når der ved indgangen a påtrykkes et O-signal og ved indgangen b en negativ impulsflanke eller også, når der ved indgaigen e optræder et O-signal.

Skifteregistrene SCH1 og SCH2 og lageret SP danner tilsammen et pufferregister PU, der samtidigt foretager en serie-parallelomsætning. Impulserne C føres til skifteregistrene SCH1 og SCH2 som skifteimpulser. Hvert af skifteregistrene er dimensioneret for 16 bit. Signalerne K og L fra tilknytningsorganet Z02's udgange henholdsvis c og d føres på seriel form til skifteregistrene henholdsvis SCH1 og SCH2 og overføres på parallel form til lageret SP, der er dimensioneret for 32 bit. Ved signalet E afgives alle i lageret SP oplagrede bit på parallel form. I denne sammenhæng er den første bit henholdsvis Kl og LI i signalerne K og L oplagret i de to første celler i lageret SP og afgives på parallel form herfra. Ϊ samme rækkefølge oplagres også den anden og tredie bit og alle yderligere bit op til den 16. bit henholdsvis K16 og L16 i signalerne K og L i lagerpladserne i lageret SP og afgives herfra på parallel form.

Fasemodulatoren PMO modtager dels signalet F, dels et firkantforraet signal NI, hvis impulsfølgefrekvens andrager 3520 Hz. Ved signalet F *= 0 afgiver fasemodulatoren PMO et signal PO svarende til signalet NI. Ved signalet F = 1 foranlediger fasemodulatoren PMO en fasedrejning på 180°, således at der i dette tilfælde som signalet PO afgives et signal, som med hensyn til impulsform og impulsfølgefrekvens svarer til signalet NI, men hvis fase er U1859 8 forskudt 180° i forhold til dette signal. Signalet PO anvendes som fasereferen-cesignal.

Til fasemodulatoren PM17 føres dels signalet F, dels et firkantformet signal N91, hvis impulsfølgefrekvens andrager 4160 Hz. Ved F = 0 svarer signalet P17 til signalet N91. Ved F = 1 afgives som signalet P17 et signal, hvis form og impulsfølgefrekvens svarer til signalet N91, men hvis fase er forskudt 180° i forhold til fasen af signalet N91. Signalet P17 anvendes ligeledes som fasereferencesignal.

Til lageret SP er sluttet i alt seksten fasemodulatorer, hvoraf der for overskuelighedens skyld kun er vist fasemodulatoreme PM1, PM8, PM9 og PM16. Disse fasemodulatorer afgiver fasemodulerede signaler henholdsvis PI, P8, P9 og P16. Fasemodulatoren PM1 får tilført dels signalerne Kl og LI, dels de firkantformede signaler N21 og N22, der har en impuls følgefrekvens på 3600 Hz, og hvis faser har en indbyrdes forskydning på 90°. Fasemodulatoren PM1 afgiver signalet PI, hvis impulsfølgefrekvens svarer til impulsfølgefre-kvensen for signalerne N21 og N22, og hvis fase afhænger af de enkelte bit i signalerne K og L således som angivet i nedenstående tabel 4.

TABEL 4

Kl LI Fase af PI i forhold til NI

0 0 0° 0 1 90° 1 0 180° 1 1 270°

Som angivet i tabel 4 afgives der ved Kl = 1 og LI = 0 således et signal PI med en fase på 180°. Fasemodulatoreme PM2-PM16 arbejder alle på samme måde som fasemodulatoren PM1,

Signalerne P0-P8 og P9-P17 tilføres summationsorganer henholdsvis SU1 og SU2, der afgiver sumsignaler henholdsvis Q1 og Q2 til frekvensomsættere FU1 og FU2. Frekvensomsætteren FU1 bevirker en frekvensforskydning på 5,2 kHz og afgiver et signal RI, medens frekvensomsætteren FU2 bevirker en frekvensforskydning på 5,92 kHz og afgiver et signal R2 til et sumraations-organ SU3. I summationsorganet SU3 frembringes et sumsignal S, som tilføres den i fig. 1 viste sender SE.

I det følgende forklares virkemåden af koblingen i fig. 4 under henvisning til de i fig. 5 illustrerede signaler. Det forudsættes først, at der fra tidspunktet ti til tidspunktet t2 ved A = 1 føres en første bit og fra tidspunktet t2 til tidspunktet t3 ved A = 0 føres en anden bit til den i fig.4 9 141859 viste kobling, og at kiptrinene Kl, K2, K3 og K4 indtager deres O-tilstande. Under de således gjorte forudsætninger indskrives ved impulsen Bl i signalet B den første bit i kiptrinnet Kl, og ved impulsen B2 overføres dels den første bit til kiptrinnet K2, dels oplagres den anden bit i signalet A i kiptrinnet Kl. På tilsvarende måde optages alle bit i signalet A i rækkefølge i kiptrinene Kl og K2 og stilles til rådighed over udgangene f.

Impulsen Dl i signalet D føres til indgangene e i kiptrinene K3 og K4. Da kiptrinene K3 og K4 ifølge forudsætningerne indtager deres 0- tilstande, ændres disse O-tilstande ikke ved impulsen Dl.

Ved indgangene a, b, c og d for tilknytningsorganet Z01 optræder under de angivne forudsætninger ordet 0001, således at der ved udgangene e og f afgives ordet 01, som føres dels til Indgangene af tilknytningsorganet Z02 dels påtrykkes indgangene a for kiptrinene K3 og K4. Tilknytningsorganet Z02 arbejder i overensstemmelse med tabel 2, således at der over dette organs udgange c og d ved K = 0 og L * 1 afgives ordet 01 til skifteregistrene SCHl og SCH2. Ved impulsen Cl optages dette ord 01 i skifteregistrene SCH1 og SCH2. På den anden side indlagres ved impulsen Cl det over tilknytningsorganet ZOl's udgange e og f afgivne ord 01 i kiptrinene K3 og K4.

Ved impulserne B3 og B4 optages de næste to bit i signalet A fra tidspunktet t3 til tidspunktet t5 i kiptrinene Kl og K2, og i den videre udvikling afgives under anvendelse af tilknytningsorganeme Z01 og Z02 tilsvarende andre bit i overensstemmelse med tabellerne 1 og 2.

Ved impulserne C1-C8 indskrives otte bit i hvert af signalerne K og L i skifteregistrene SCHl og SCH2. Herpå bringes ved impulsen D2 begge kiptrinene K3 og K4 i deres 0-tilstande, hvor der over udgangene f afgives 0-signaler, og fra impulsen C9 til impulsen C16 foretages en lignende omkodning for signalet A, som allerede er foretaget ved impulserne C1-C8.

Ved impulsen El overføres indholdet af skifteregistrene SCHl og SCH2 til lageret SP. Over de to første udgange fra lageret SP afgives herved bittene Kl og LI, der svarer til de på indgangssiden fra tidspunktet ti til tidspunktet t3 tilførte bit i signalet A. Ved Kl * 0 og LI = 1 frembringer fasemodulatoren PM1 et signal PI, der i forhold til signalet NI udviser en faseforskel på 270°.

Tidsafsnittet fra tidspunktet t2 til tidspunktet t7 betegnes som modulationsafsnit ml. Inden for et sådant modulationsafsnit ml bearbejdes seksten dibit i signalet A. Fra tidspunktet ti til tidspunktet t6 indløber i alt 32 bit af signalet A, og de til disse 32 bit i signalet A svarende signaler P1-P16 sendes fra tidspunktet t7 til tidspunktet t8.

Til tidspunktet t7 afgives ved F = O såvel signalet PO som signalet P17, der ikke udviser nogen faseforskydning i forhold til signalerne henholdsvis 141859 ίο NI og N91. Signalet F = 0 består i to modulationsafsnit, og under de følgende to modulationsafsnit haves F = 1. Eksempelvis haves under varigheden af modulationsafsnittet m2 signalet F == 0, således at signalerne PO og P17 under dette modulationsafsnit m2 i forhold til signalerne NI og N91 udviser en fasedrejning på 180°. Under varigheden af modulationsafnittene ml og m2 bevirker impulserne D1-D4 en indskrivning af O-værdier i kiptrinene K3 og K4, og under de to følgende, ikke-viste modulationsafsnit udvirkes en indskrivning af 1-værdier i kiptrinene K3 og K4.

I fig. 6 er vist den af en halvadditionskreds HA bestående fasemodula-tor PMO. Til denne halvadditionskreds HA føres dels det i fig. 7 viste firkantformede signal NI, dels det i fig. 5 viste signal F. Ved F = 0 afgives som udgangssignal PO signalet P0/0, medens der ved F = 1 afgives signalet P0/180. Signalerne NI og PO afviger således kun fra hinanden med Hensyn til fasebeliggenheden, men har samme impulsfølgefrekvens på 3520 Hz. Fasemodulatoren PM17 er opbygget på samme måde som fasemodulatoren PMO. I stedet for signalet NI får fasemodulatoren PM17 tilført signalet N91, der har en impulsfølgefrekvens på 4160 Hz. Signalet P17 har således ligeledes en impulsfølgefrekvens på 4160 Hz og afviger kun fra signalet N91 ved en faseforskydning på 180° i tilfælde af, at signalet F indtager en 1-værdi.

I fig. 8 er mere udførligt vist den også i fig. 4 viste fasemodulator PM1. De øvrige fasemodulatorer PM2-PM16 er opbygget på samme måde.

Fasemodulatoren PM1 består af OG-kredse GI, G2, G3 og G4, af NOR-kredse G5 og G6 og af inversionskredse G7 og G8. Portkredsene GI, G2 og G5 og portkredsene G3, G4 og G6 danner hver tilsammen en eksklusiv-ELLER-kreds henholdsvis G9 og GIO.

I fig. 9 er vist det firkantformede signal N21, der har en impulsfølgefrekvens på 3600 Hz. Signalet N22 har samme impulsfølgefrekvens men udviser en faseforskydning på 90°. De binære signaler Kl og LI tilføres fra det i fig. 4 viste lager SP. Fasebeliggenheden af signalet Pi er afhængigt af disse binære signaler Kl og LI. Ved Kl = 0 og Li = 0 afgives som signalet PI signalet P12. Ved Kl = 0 og LI = 0 afgives som signalet PI signalet Pil. Ved

Kl = 1 og Li = 0 afgives som signalet PI signalet N21, og ved Kl * 1 og LI = 1 afgives som signalet PI signalet N22.

I tabel 5 er de til fasemodulatoreme PM0-PM17 i fig. 4 førte impuls-følgefrekvenser angivet i Hz.