DK141857B - Fremgangsmaade og apparat til optimering af en reguleringsstraekningsparameter - Google Patents

Description

Ill) FREMUEESELSESSXRIFT 141857 DANMARK <s” ln* c|3 ® 05 B 13/02 §(21) Antegning nr. 5118/75 (22) Indleveret den 10· jul. 1975 (23) Løbedag 10. jul. 1975 (44) Ansøgningen fremlagt og fremleaggeleesekriftet offentliggjort den 50 · jun. 1 98Ο

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begaaret fra den

22. aug. 1974, 2440546, DE

(71) SIEMENS AKTIENGESELLSGHAPT, Berlin und Muenchen, 8 Muenchen 2, Wit= felsbacherplatz 2, DE.

(72) Opfinder: Holger Schulze-Halberg, Erlangen, Paul-Gossen-Str. 119, DE:

Hans Loeffler, ErTangen, Schwedlerstr. 51» DE.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Glerslng & Stellinger.__ (54) Fremgangsmåde og apparat til optimering af en regulerings stræknings® parameter.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til optimering af en regulerings s trækningspar amet er , navnlig en kuglemølles energiforbrug, hvor reguleringsstrækningen skridtvis påvirkes af i det mindste én indstillingsstørrelse i periodisk på hinanden følgende indstillingsskridt, hvis skridtlængde er gjort afhængig af den sidst forudgående ændring af reguleringsetrækningeparameteren.

Ved en sådan fremgangsmåde kan driftspunktet med en indstillingsstørrelse eller en kombination af indstillingsstørrelser vælges således, at en bestemt reguleringsstrækningsparameter, f.eks. virkningsgraden eller et produktudbytte, antager en ekstremværdi.

En fremgangsmåde af denne art er kendt fra DE-fremlægge1-sesskrift 1 110 731* Ved denne fremgangsmåde bibeholdes indstil- 4 2 141857 lingsskridretningen efter hvert skridt, som bringer regulerings s trækningspar ameteren nærmere til ekstremværdien· Derved er der imidlertid principielt risiko for, at der i umiddelbar tilslutning til overskridelsen af ekstremet først udføres endnu et indstillingsskridt i den forkerte retning·

Den foreliggende opfindelse har til opgave at angive en optimeringsfremgangsmåde, Ved hvilken en overskridelse af ekstremet formindskes væsentligt og stabiliteten forøges.

Ved en fremgangsmåde af den indledningsvi s angivne art løses denne opgave ifølge opfindelsen ved, at indstillingsstørrelsens indstillingsskridt, navnlig roøllemotorens fyldningsgrad og/eller drivomdrejningstal, er afledt af den skiftevis med forskelligt fortegn forsynede difference mellem en konstant andel og en af den med det sidst forudgående indstillings skridt bevirkede ændring af regu-leringsstrækningsparameteren afhængig andel, hvorhos denne indstillingsskridtandel er begrænset til en værdi, som er mindre end den konstante indstillingsskridt andel.

Ved denne fremgangsmåde efterfølges således hvert indstillingsskridt i retning mod reguleringsstrækningsparameterens ekstremværdi af. et mindre, 'tilbagegående skridt inden det næste indatil-lingsskridt i retning mod ekstremværdien. Man har derfor sikkerhed for, at et indstillings skridt, ved hvilket ekstremværdien overskrides, straks efterfølges af et tilbagegående skridt, som atter bringer regttleringsstrækningsparameteren ned under ekstremværdien, hvorefter der indtræder en tilstand, hvor parameterværdien varierer periodisk med små udsving omkring ekstremværdien, dvs. tilstanden er næsten stationær.

Opfindelsen omfatter også et apparat til fremgangsmådens udførelse. Apparatet er af den art, som har et første lager for den som følge af det aktuelle indstillingsskridt opnåede værdi af regu-leringsstrækningsparameteren, et andet lager til overtagelse af den ved det forrige indstillingsskridt opnåede værdi af reguleringsstrækningsparameteren fra det første lager og en med udgangsspændingerne fra det første og det andet lager påvirket sammenligningsindretning· Ifølge opfindelsen gøres et sådant apparat egnet til udførelse.af fremgangsmåden ved, at sammenligningsindretningens udgangssignal med tilføjelse af et konstant spændings signal via en periodisk aktiverbar polaritetsomskifter er additivt tilslutteligt til et indstillingsorgan for reguleringsstrækningsparameteren, og at der er anbragt et styreværk til afgivelse af periodisk styreimpulser i fast takt til 141857 3 ladning og sletning af de to lagre og til aktivering af polaritets-omskifteren.

Fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen kan med fordel anvendes ved driftsoptimeringen af en kuglemelle, således som den anvendes til cementfremstilling. Her anvendes forholdet mellem møllen»torens enrgiforbrug og færdlggodsaængden som reguleringsstrækningsparameter og møllene fyldningsgrad som Indstillingsstørrelse . Ved et sådant anvendelse s tilfmide kan møllerne torens drivomdrejningstal med fordel anvendes som yderligere indstillings-størrelse til optimering af den navnte regulearingsstrakningspsrwme ter, hvorhos det endvidere vieer sig hensigtsmmssigt, hvis periodevarigbeden af de en ændring af fyldningsgraden bevirkende indstillingsskridt er omtrent halvdelen af periodevarigheden af de inde til lings skrid t, der bevirker en andring af møllerne torens omdrejningstal.

Udførelseseksempler ifølge opfindelsen beskrives nermere i det følgende under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et generelt blokdiagram, fig. 2 en grafisk fremstilling af optimeringsfremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 3 et blokdiagram af et apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig* 4 en særlig enkel apparatteknisk udformning af det på fig. 3 med 27 betegnede styrevark, fig. 5 et irapulsdiagram, fig. 6 et diagram af en mulig udformning af den på fig. 3 viste ekstremverdiregulator 12, og fig. 7 et anvendelseseksempel på fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved en kuglemølle, således som denne anvendes til «“»Ή"g af råmateriale ved fremstilling af cement.

På fig. 1 er vist et generelt blokdiagram, hvor en reguleringsstrækning er betegnet med 11 og en ifølge fremgangsmåden Ifølge opfindelsen arbejdende ekstremværdiregulator er betegnet med 12.

Som regulerings s trækning er her antaget en seriekobling af en lineær del 13 med lavpasfilter-virkning og en uforeinket ikke-lineær del Iky hvis udgangsstørrelse a i afhængighed af dens indgangsstør-relse e i nærheden af optimet &Q/aQ kan have det viste, omtrent parabelformede forløb. En reguleringsstrækningsparameter q, der skal optimeres, tilføres som indgangestørrelse til ekstremværdiregula- 4 1418:57 toren 12, som med en fast tidsafstand T afgiver periodiske indstil-lings skridt for regulerings s trækningen 11, hvis amplitude ændres indtil opnåelse af det ønskede optimale driftspunkt og derefter forbliver konstanto På fig. 2 vises en grafisk fremstilling af optimeringsfremgangsmåden ifølge opfindelsen. En kurve 15 angiver regulerings s trækningsparameteren q*s stationære afhængighed af en p& reguleringse trækningens indgang indvirkende indstillingsstørrelse Y og svarer herved til en med bloksymbol 14 på fig. 1 vist funktion. 1 punktet E med koordinaterne (YQ/qQ) opnår reguleringsstrækningsparameteren q en ekstremværdi E, som kan angive et optimum, og fremgangsmåden ifølge opfindelsen har til opgave udgående fra punktet O med diskrete indstillingsskridt automatisk at komne i nærheden af denne optimale værdi E. Dette finder sted med på hinanden følgende indstillingsskridt, for hvilke der gælder følgende ligning: ΔΥη = (k * Δ<1η-1 “ P) * (_1)n-1 idet k er en konstant faktor, A<V-1 - «η-2 - Ίη-1 er den med det forudgående indstillingsskridt bevirkede ændring af reguleringsstrækningsparameteren q, k · Aq ^ betyder den variable nye ind stillings skri dt ånde1 og p er den konstante indstillingsskridtandel.

Det på fig. 2 viste eksempel er baseret på den variant af optimeringsfremgangsmåden, ved hvilken den af regulerings s træknings -parameterens ændring afhængige, variable indstillingsskridtandel er begrænset til en konstant værdi Aym, der altså ikke kan overskrides, hvorhos denne værdi er mindre end den konstante indstillingsskridtandel P. I det viste eksempel gælder for forholdet imellem denne værdi og den konstante indstillings skridt andel = 2/3* Udgående fra det med 0 betegnede punkt følger altså ifølge ovennævnte ligning, hvori værdien af den konstante faktor k af simplificeringsårsager er antaget sat til 1, en indstillingsstørrelsesændring Δγχ = p, som medfører en ændring Aq^ af reguleringsstrækningsparameteren q og fører til punkt 1. Denne ændring af regulerings strækningsparame-teren q er nu større end grænseværdien Aym· Udgående fra punkt 1 5 141857 foret eige 8 derfor et indstillings skridt med størrelsen Ay^ * Ay^ - p i modsat retning af det forudgående indstillingsskridt« Herved nås punkt 2, og herpå følger atter et indstlllingsskridt

Ay^ - Afl2 + P

i positiv retning, dvs. i den til optimum førende indstillingsret-ning, og fremgangsmåden forløber nu i tilsvarende skridt videre på denne måde» indtil punkt 7 er nået. 1 området heromkring forløber kurven 15 så fladt» at den til opnåelse af punkt 7 førende «endring Aqy af regulerlngestrækningsparameteren for første gang underskrider grænseværdienAyffl, og som følge heraf har indstillingeekridtet, der fører til punkt 8» størrelsen ΔΥ8 = Afly - P.

Dette fortsætter nu analogt» indtil to på hinanden følgende indstillingsskridt ikke fører til nogen ændring af reguleringsstrækningsparameteren q. Der sker derefter indstillingsskridt af størrelsen p i skiftevis modsat retning omkring punktet S. Reguleringsmålet er hermed nået.

Foretages der ikke begrænsning af den af ændringen af regulerings s trækningspararnetøren afhængige indstillingsskridtandel til værdien y » sker der i den flade del af kurven 15» dvs. i nærheden af m optimum» ingen ændring af den beskrevne fremgangsmåde, medens der i den stejlere del ikke principielt fremkommer indstillingsskridt i skiftevis modsat indstillingsretning, og skridtmåden for de enkelte indstillingsskridt er underkastet større svingninger. Alt efter formen af den ikke-lineære funktion 15 kan varianten med ubegrænset indstillingsskridtandel føre til et mindre antal indstillingsskridt indtil opnåelsen af optimum. Der er imidlertid principielt risiko for, at der ved denne variant og ved en stærkere krumning af kurven 15 1 området omkring ekstremværdien E sker overskridelse af denne 1 langt større udstrækning, og at der eventuelt endog kan indtræde ustabile forhold. Varianten med ubegrænset indstillingsskridtandel anvendes hensigtsmæssigt kun dér, hvor form og ændring af optimeringsfunktio-nen er vidtgående kendt*

Fig. 3 viser et blokdiagram af et apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Parameteren q af regulerings strækningen 11 tilføres til en i ekstremvserdiregulatoren 12· s indgang anbragt spændingefrekvensomsætter 16 og omeættee af denne til en im- 6 141857 pulsfølge» som er proportional med størrelsen q. Denne impulsfølges frekvens reduceres ved hjælp af en frekvensdeler 17 og tilføres via en af et signal SI aktiverbar afbryder 18 til et lager SP1, f.eks. i form af en digitaltæller. Lageret SP1 kan nulstilles ved hjælp af et signal S3 og frigives på indgangssiden i definerede» konstante tidsrum for modtagelse af impulser fq, der repræsenterer regulerings s træleiingspa-rameteren q. Via en afbryder 19 kan et andet lager SP2 fyldes med lageret SPl's øjeblikkelige udgangsværdi. X et sammenligningsled 20» f.eks. i form af en additionsforstærker» sammenlignes indholdet af lagrene SF1 og SP2 med hinanden. Resultatet af denne sammenligning udgør da den med et indstillingsskridt fremkaldte ændring af reguleringsstørrelsen. Ved hjælp af en begrænsningsindretning 21 begrænses denne størrelse for begge polariteter til en maksimalværdi. Det eventuelt begrænsede udgangssignal fra sammenligningstrinnet 20 sammen? ligne s i et yderligere sammenligningstrin 22 med en konstant størrelse p, som svarer til den tidligere nævnte konstante indstillingsskridtandel. Sammenligningstrinnet 22' s udgangssignal tilføres en periodisk aktiverbar ompolingsindretning 23« På ompolingsindretnin-gen 23's udgang fremkommer indstillingsskridt som ved hjælp af et additionstrin 24 adderes til værdien af indstillingsstørrelsen γ» der tilføres til reguleringsstrækningen 11. Til bestemte tidspunkter overtages additionstrinnet 24's udgangssignal af et lager SP^. Den som følge af et nyt indstillingsskridt Ay fremkomne indstillingsstørrelse Y optræder derpå på ekstremværdiregulatoren 12's udgang.

Indføring i samt omladning og sletning af lagrene SP1 - SP3, såvel som aktivering af ompolingsindretningen 23 finder sted i afhængighed af de fra et styreværk 27 afgivne s tyre impulser SI - S3. Styreværket 27 består af et skridtkoblingsværk, som viderekobles af de med fast rytme optrædende indgangsimpulser f2. Indgangsimpulserne f2 frembringes af en med konstant frekvens arbejdende impulsgenerator 28, efter hvilken der er koblet en impulsdeler 29. Frekvensen af impulsfølgen f2 bestemmer tidsafstanden mellem de efter hinanden afgivne indstillingsskridt Ay^. Dette skal tilpasses til regulerings-strækningens tidsforhold og til de foreliggende driftsbetingelser.

Ved hjælp af et f.eks. manuelt aktiverbart indstillingsapparat .30 kan delingsforholdet af frekvensdeleren 29 og således frekvensen af impulsfølgen f2 ændres. Det er nu væsentligt, at der simultant og samtidigt med ændringen af frekvensdeleren 291 s delingsforhold også sker ændring af frekvensdeleren 17's delingsforhoId. Da der ved en forkortelse af tidsafstanden mellem to på hinanden følgende indstil- 141857 7 lingsskridt samtidigt også sker forøgelse af frekvensen af impulserne, der tilføres lageret SP1, kan dettes kapacitet derfor altid udnyttes fuldtud.

Aktiveringen af afbryderne 18,19,23,25 og 26 finder sted ved hjælp af de i en fast tidsafstand periodisk på hinanden følgende signaler SI - S3 på følgende måde: Når afbryderen 18 sluttes, ændrer impulsfølgen f , hvis fro-kvens er proportionsi med størrelsen q, indholdet i lageret SP1. Afbryderen 18 forbliver sluttet i et defineret, konstant tidsrum, således at lageret SPl's udgangs signal efter dette tidsrum udgør et mål for reguleringsstrækningsparameteren. Når s tyre værket 27 afgiver signalet SI, åbnes afbryderne 18 og 26, og afbryderen 25 sluttes. I trinnet 20 finder der en sammenligning sted mellem den aktuelle værdi af størrelsen og værdien af størrelsen q^^, som blev lagret i lageret SP2, og som nåedes som følge af det forrige indstillings-skridt. Derfra afledes det nye indstillings skridt hyn og ledes ved sluttet afbryder 25 til lageret SP3 og dermed til reguleringsstrækningen 11's indstillingsindgang. Efter at indstillingsskridtets nye værdi er overtaget i lageret SP3, sluttes afbryderen 19 ved hjælp af styresignalet S2, og den aktuelle værdi af reguleringsstræknings-parameteren q afgives til lageret SP2. Derefter nulstilles lageret SP1 ved hjælp af styresignalet S3 - afbryderne 18 og 26 er i mellemtiden atter blevet sluttet, og afbryderen 25 atter åbnet - , og en ny cyklus begynder. Denne forløber på samme måde, kun med den forskel, at ompolingsindretningen ved optræden af SI aktiveres ved hjælp af et bistabilt koptrin 31, og at sammenligningstrinnets udgangssignal følgelig får den modsatte polaritet i forhold til den forudgående cyklus * På fig. k er vist en særlig enkel apparatteknisk udformning af det på fig. 3 med 27 betegnede styreværk. Det består af en med impulsfølgen f2 på indgangssiden påvirket digitaltæller 32, som kan nulstilles af et på ledningen 33 optrædende signal S3. I det viste udførelseseksempel drejer det sig om en fire-trins binærtæller. Udgangen fra stedet med højest værdi er forbundet med indgangen til et monostabilt kiptrin 34, som har en kiptid ti. Denne kiptid må være så stor, at summen af den forrige indstillingsstørrelsesværdi og det nye indstillingsskridt Δγη under kiptiden kan ledes ind i lageret SP3. Efter at det monostabile kiptrin 3^'s udgangssignal SI er forsvundet, aktiveres et yderligere monoetabilt kiptrin 35 med forholdsvis lille kiptid, og på dets udgang fremkommer signalet S2, 8 UT8S7 som via et forsinkelsesled 36 indvirker på indgangen til en ELLER-» portkreds 37 og indgangen til-et 'bistabilt kiptrin 38. Det bistabile kiptrins anden indgang er tilsluttet til udgangen fra en OG-port-kreds 39» som på indgangssiden er forbundet med trinnet med nsest-nederste værdi i binærtælleren 32 samt med udgangen fra et bistabilt kip trin 38. Den anden» med G betegnede udgang fra det bistabile kiptrin 38 er forbundet med en anden indgang til ELLER-portkred-sen 37o

Virkemåden af det på fig· h viste styreværk 27 skal nu beskrives under benvisning til det på fig· 5 viste irapulsdiagram 1 Når der er ført så mange impulser ind i binærtælleren 32, at denne er talt fuld, afgiver tællertrinnet med højst værdi et signal Zg. Dette udløser efter hinanden signalerne SI, S2 og S3, af hvilke signalet S3 enten kan bestå af signalet S3' ved forsinkelsesleddet 36' s udgang eller af signalet G· Ved hver optræden af den stigende flanke af impulserne S3' og G nuls tilles binærtælleren 32. Dette finder sted på hvert af de p& fig· 5 med Lo betegnede tidspunkter· Signalerae Z2, SI, S2, S3’» Zl, G, Zl$ Z2, SI osv. fremkommer altså i periodisk rækkefølge. Med hver optræden af signalet SI afgives der et nyt indstillingsskridt Δγη, hvilket sker periodisk med tidsafstanden: . F = (Ζχ + Z2) . l/f2, hvor og Zg angiver de tællerstande, ved hvilke signalerne Z^ og Zg optræder· Fra begyndelsen af optræden af signalet G ved det bistabile kiptrin 38's udgang til opnåelse af den maksimale tællerstand, altså inden for tidsrummet

Vf2» gengives størrelsen q i lageret SP1, medens det i den resterende tid

Vf 2 fremkomne indhold i lageret SPI undertrykkes ved hjælp af en på ledningen 33 afgivet sletteimpuls· På denne måde kan sikres, at gengivelsen af reguleringsstrækningsparameteren først påbegyndes, når den som følge af et indstillingsskridt fremkomne overgangstilstand er klinget ud, og reguleringsstrækningsparameteren atter har antaget en stationær værdi, dvs. sit nye arbejdspunkt.

På fig. 6 er vist en mulighed for koblingsmæssig realisering 9 T41857 af den på fig. 3 viste ekstrenrrærdiregulator 12. For ensvirkende komponenter er der anvendt de samme henrisnlngsbetegne1ser. Udgangen fra det med impuls signalet S3 slettelige lager S PI, som ved hjælp af en feltef fekt transis torafbryder 18 på indgangssiden er påvirket med impulsfelgen f^, er forbundet med en digital-analogom-sætter 40 samt via OG-porikreds 4l forbundet sted sætteindgangene til lageret SP2, hvis udgange er tilsluttet til en yderligere digital -analogomsæt ter 42. Ted optråden af ét ved de andre indgange af OG-portkredsen 4l liggende signal S2 kan indholdet af lageret SP1 overføres til lageret SP2. De af digital-analogevøæt terne 40 og 42 til analoge spændings signaler omformede indhold af lagrene SP1. og SP2 sammenlignes med hinanden i en differensforstærker 20. Resultatet, dvs. udgangsspændingen k · Aq er et mål for den som følge af et indstillings skridt indtrådte ændring af reguleringsstrækningsparaaeteren q. To hver med konstante jævnspændinger + U1 og - U1 forspændte begraneerdioder 21 sikrer, at dif ferensf or stærkeren 20’ s udgangsspænding til stadighed bevæger sig inden for disse spændingsgranser. Til en yderligere differensforstærker 22 tilføres additivt forstærkeren 20' s udgangsstørrelse og subtraktivt en konstant jævnspænding p. Differensforstærkeren 22's udgangs spænding tilføres til en elektronisk omskifter i form af en felteffekttransistor 23, dels direkte, dels via en vendeforstærker 43 på en sådan måde, at forstærkerens udgang vad ikke-aktiveret afbryder 23 er umiddelbart forbundet med differensforstærkeren 24's indgang, medens forstærkeren 22's udgangsspænding ved aktiveret afbryder 23 indvirker med omvendt polaritet på differensfor-stærkeren 24's indgang. Omskifteren aktiveres af et bistabilt kiptrin 31's udgang, hvis indgang er påvirket af impulssignalet SI.

Ved enhver optræden af impuls signalet SI ændres omskifteren 23's tilstand således, at der ved hvert indetillingsskridt sker ompoling af differensforstærkeren 22's udgangsspænding.

Den til påvirkning af regulerings s trækningen bestemte indstillingsstørrelse Y udtages ved et af en servomotor 44 indstilleligt potentiometer 43« Servomotoren 44 og potentiometeret 45 danner et motorisk analoglager SP3* Indstillingsstørrelsens signal Ύ er via en felteffekttransistorafbryder 26 tilsluttet til indgangen til et lager SP4, som består af en kapacitivt modkoblet forstærker. Det er dette lagers opgave tinder den efter afgivelse af et nyt indstillingsskridt Ayn nødvendiggjorte efterføring af potentiometerudtaget 141857 ίο til den tilsvarende nye værdi

Yn - Vi + Δγη> at lagre den gamle værdi af indstillingsstørrelsen Yn+1« Efterf øringen finder sted ved hver optræden af spændings signalet SI, hvorved afbryderen 26 åbnes, og afbryderen 25 sluttes.

På fig. 7 er vist et anvendelseseksempel for fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved en kuglemølle, således som den anvendes til maling af råmateriale ved fremstilling af cement. Energiforbruget af en sådan kuglemølle er betydeligt, således at enhver forbedring af dennes virkningsgrad medfører betydelige besparelser i energi.

Kuglemøllen består på kendt måde af et drejeligt rør 46, som omtrent er fyldt til 20$ af sit volumen med stålkagler, og som sættes i rotation ved hjælp af en motor 47. Materialet, der skal males, føres ved hjælp af et af en motor drevet transportbånd 49 via en hulaksel -ind i det roterende rør 46, og det malede materiale, der udtages fra rørets anden ende, opdeles i en sigte 50 i to materialestrømme, nemlig i en materialestrøm med tilstrækkelig finhed, det såkaldte færdiggods x^ og i det såkaldte "smuld", som atter tilføres til indgangen. En bortledningsmængderegulator 51 bestemmer transportbåndet 48»s motors drivhastighed og dermed kuglemøllens fyldningsgrad. Dens øjebliksværdi er udgangssignalet fra en i bortledningskanalen 52 anbragt mængdemåler 53» medens referenceværdien består af udgangssignalet fra en ekstremværdiregulator 121. Ektrem-værdiregulatoren 121's opbygning svarer til den på fig. 3 og 6 viste ekstremværdiregulator 12. Dens indgangsstørrelse - reguleringsstrækningsparameteren q - består af forholdet mellem møllemotoren 47*s energiforbrug og færdiggodsmængden og dannes ved hjælp af en delerindretning 54 af den producerede færdiggodsmængde xf pr. tidsenhed - målt ved hjælp af en i færdiggodskanalen anbragt måleværdigiver 55 - og af en med møllemotoren 47’s effekt proportional størrelse N. Møllemotoren 47's omdrejningstal reguleres ved hjælp af en omdrejningstalregulator 56» til hvilken udgangsspændingen fra en med møllemotoren koblet tachometerdynamo 57 tilføres som øjebliksværdi. X den viste stilling af koblingsbroen 58 består omdrejnings-talregulatorens referenceværdi af en konsteint jævnspænding n+. Det har i mange tilfælde vist sig hensigtsmæssigt og fordelagtigt ikke at lade omdrejningstalregulatoren 56's referenceværdi være konstant, men at lade den bestemme af en yderligere ekstremværdiregulator 122, til hvilken der på indgangssiden ligeledes er tilført forholdet mel 161867 11 lem møllemotoren 67's energiforbrug og færdiggodsmængden aom regu-leringsstrækningsparameter. På denne måde er der tilvejebragt et yderligere optimeringsindgreb, nemlig ved hjælp af møllemo toren ^7' s drivomdrejningstal. Opbygningen af ekstremvmrdiregnlatoren 122 svarer til ekstremværdiregulatoren 121's med den eneste forskel, at ekstremværdiregulatoren 121's indstillingsskridts periodevarighed TI kun er omtrent halvt så stor som periodevatrlgheden T2 af ek-stremvmrdiregulatoren 122's ind stillings skridt· På grund af denne tydelige forskel i tidsafstandene mellem de fra de to ekstremvssr-diregulatorer afgivne indstillingsskridt undgås en gensidig hæmning ved de to ekstremværdiregulatoeres arbejde·

Claims (2)

1. 2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 ved en kuglemølle, som påvirkes af indstillingsparametrene fyldningsgrad og drivomdrejningstal, kendetegnet ved, at periodevarigheden (T^) af de en ændring af fyldningsgraden bevirkende indstillingsskridt er omtrent halvdelen af periodevarigheden (Tg) af de indstillings skridt, der bevirker en ændring af møllemotorens drivomdrejningstal.
2. 3. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 med et første lager (SPl) for den som følge af det aktuelle indstillingsskridt (&yn) opnåede værdi af regaleringsstrækningsparameteren, et andet lager (SP2) til overtagelse af den ved det forrige indstillingsskridt (Ay opnåede værdi af reguleringsstrækningsparameteren fra det første lager og en med udgangsspændingerne fra det første og det andet lager påvirket sammenligningsindretning (20), kendetegnet ved, at sammenligningsindretningens (20) udgangssignal med tilføjelse af et konstant spændingssignal (p) via en periodisk aktiverbar polaritetsomskifter (23) er additivt tilslut-telig til et indstillingsorgan for reguleringsstrækningsparameteren, og at der er anbragt et styreværk (27) til afgivelse af periodiske styreimpulser (S1,S2,S3) i fast takt til ladning og sletning af de to lagre (SP1,SP2) og til aktivering af polaritetsomskifteren (23). k. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at sty reværket består af en af taktimpulser fra en impulsgenerator (28) påvirket og ved et bestemt t’ællerindhold tilbagestillelig digital-