DK178836B1 - Foderadditiv til forbedret pigmentretention - Google Patents

Abstract

Ekstruderet, formuleret fiskefoder indeholdende mindre end 10 vægt-% aske, mere end 20 vægt-% fedt, mindre end 20 vægt-% stivelseholdigt råmateriale og pigment valgt blandt gruppen af carotenoider, hvor fiskefoderet indeholder mindst en vandopløselig antioxidant valgt blandt gruppen bestående af hydroxykanelsyrer og hydroxybenzoesyrer, og hvor fiskefoderet indeholder op til 40 mg pigment pr. kg foder af mindst et pigment valgt blandt gruppen bestående af astaxanthin og canthaxanthin. Fodring af fisk med foderet er ligeledes beskrevet.

Description

FODERADDITIV TIL FORBEDRET ΡΙΙΜΕΝΤΙΕΤΕΝΤΙΟΝ

Opfindelsen angår ét foder til saimonider. Nærmere bestemt ångår den et foder, der indeholder vandopløselige antioxidaritér valgt blandt gruppen bestående af ferulasyre, gallussyre og syrmgasyre, som forøger aflejringen af pigment i kødet hos saimonider.

Saimonider er unikke blandt fisk med hensyn til deres evne til at aflejre ca-rotenoider i fiskekødet, hvilket giver disse fisk karakteristiske rødfarvede muskler, Ved saimonider forstis fiskearter, der tilhører Salrnonidae-fami-lien. Eksempler på sådanne fiskearter er laks (Salmo salar) og havørred (S. trutta tnåta| og stillehavslaks, såsom sølvlaks (coho) (Oncorhynehus ki-sutch), Ohinook laks (O. tshawytscha), pukkeilaks (O. gorhuscha), dhum-iaks (O. ketak rød laks (sockeye) (O. nerka) og regnbueørred (O. mykiss). Hos vilde saimonider er det carotenoidet astixanthin (3,3’-dihydroxy β,β-caroten-4,4’-dion), som hovedsageligt fremkalier den rødlige farve.

Opdrættet laks* herunder stillehavslaks, regnbueørred og ørred, fodres med et foder med tilsatte artsidéntiske pigmenter, såsom carotenoidér, især astaxanthin, men også canthaxanthin, eller en kombination af de to pigmenter. Opdrættet laks er blevet en almindelig fødevare, der er velkendt før forbrugere i mange lande. Forbrugeren anvender fiskekødets farve til at vurdere produktets kvalitet. Der er en sammenhæng, omend ikke lineær, mellem mængden af kemisk astaxanthin i fiskekødet og farveintensiteten og farvemætningen af kødet. Et højt niveau af astaxanthin, før eksempel 6 - 8 mg astaxanthin pr. kg kød (ppm), vil således blive opfattet som en kraftig rødlig farve, medens et lavt indhold af astaxanthin, for eksempel 3-4 ppm, vil blive opfattet som en svag og mindre tiltrækkende rødlig kødfarve, Mængden af astaxanthin i laksefiskekødet er en vigtig kvalitetsparameter før fiskeopdrætteren. Som nævnt gives astaxanthin ti! fiskene som et additiv i foderet. Astaxa nth in er et forholdsvis dyrt foderadditiv, som har udgjort 15 - 20% af de totale råmaterialeomkostninger (Torrissen, O. J. (1995). Strategies for salmonid pi|røéntition. J Appl. Ichipl. 11: 276 - 281).

Ved aflejring, retention eller pigmentering forstås der det samme her, dvs. mængden af astaxanthin målt kemisk i fiskemusklerne. Den kemiske måling giver resultatet som mg astaxanthin pr. kg. fiskemuskel (våd vægt). Dette kan også angives som ppm.

Det har vist sig* at kun op til 15% af tilsat astaxantHin i foderet faktisk aflej-res i fiskekødet (Torrissen, O. J. 1989. Pigmentation of salmonids: Interactions of astaxanthin and canthaxanthin on pigmentation deposition in rainbow trout. Aquaculture 79: 363 - 374). Det har derfor været et længe følt problem at kunne øge aflejringen af astaxanthin j saimonidmusklerne, eftersom selv en lille forøgelse kan medføre betydelige besparelser af foderomkostningerne.

Det er blevet rapporteret, at astaxanthin er nødvendig for vækst og overlevelse af lakseyngel p. salar), og astaxanthin bør sættes til alt fiskefoder i en mængde på mindst 10 mg/kg foder |fotnssen and Christiansen, 1995, Growth and survival of Atlantic salmon, Salmo salar L. fed different dietary levels of astaxanthin First feeding fry Aquaculture Nutrition 1: 189 - 198). For at øge mængden af astaxanthin i musklerne er det nødvendigt, at foderet indeholder mindst 15-25 mg astaxanthin/kg foder afhængigt af mange faktorer, herunder vækstbetingelsen Kommercielt fiskefoder til salmonider indeholder normalt mellem 20 og 71 mg astaxanthin pr. kg. foden Myndighederne har sat en øvre grænse på 100 ppm astaxanthin for isætning af astaxanthin i fiskefoder.

Ved kommerciel fiskeopdræt af laks er det almindeligt at anvende niveauer af astaxanthin på mellem 40 ppm og 70 ppm, når det er ønskeligt at øge mængden af kemisk astaxanthin i fiskemuskierne. Slår det ønskede niveau er nået, reduceres niveauet af astaxanthin i foderet tit et såkaldt oprethol-deisesniveau. Dette kan være mellem 21 og 3! ppm. WO 2004/006687 (Research Institute For Production Development) beskriver en made at øge mængden af pigment i en fisk ved at øge mængden af pigment i foderet. WO 2004/006687 beskriver netop denne situation, hvor der tilsættes en øget mængde pigment, fx astaxanthin, til foderet, enten under produktionen af laderet eller efter produktionen af foderet. Til forskel fra den foreliggende opfindelse der forøger optagelsen af pigment i musklen så beskriver WO 2004/006687 en metode med fokus på at tab af pigment reduceres enten under produktionen eller under opbevaring.

Astaxanthin ff fh antioxidant rried en kraftig "quenching virkning” over for singlet oxygen, og astaxanthin har en kraftig neutraliserende virkning over for frie radikaler (Miki 1991. Biological functions and activities of animal carotenoids. Pure Appl. Chem., 63: 141 - 146). Dette indikerer; at astaxanthin har en vigtig biologisk rolle. På grund af betydningen af astaxanthin for kvalitetsbedømmelsen af sal-mdnider og som omkostningsfaktor ved kommerciel fiskeopdræt er der blevet udført et betydeligt forskningsarbejde for at forbedre forståelsen af mekanismerne for stabilitet af astaxanthin i fiskefoderet, absorption af asta-llhthin i tarmene, metabolismen af astaxanthin i fiskene og aflejringsmekanismerne i fiskemusklen. Dette er bl.a. synliggjort i en lang række forsk-ningsartikier. Det er kendt, at mekanismerne varierer mellem forskellige arter af sålmonidem Det artsidentiske carotenoid canthaxanthin (β,β-caro-ten-4,4!-dion) anvendes som et mere fornuftigt alternativ til astaxanthin, men det giver et mere gulligt fiskekød. Begge pigmenter tilhører gruppen xanthophyller inden for carotenoiderne. Det er beskrevet, at retentionen af eanthaxanthin i regnbueørred (O. mykiss) er ringere end retentionen af astaxanthin. Hos laks (S. salar) er det modsat, idet retentionen af astaxanthin er ringere end ler eanthaxanthin (Buttle et al, 2001. The effect ff feed pigment type on flesh pigment deposition and colour in farmed Atlantic saimon, Salmo salar L, Aquaculture Research, 32, 103 - 111). Der skal derfor udøves forsigtighed ved overføring af resultater fra forsøg med regnbueørred til laks. Hos laks er det pavist, at retenbonen formindskes med en stigende mængde astaxanthin i foderet (Bjerkeng et al, 1999. Astaxanthin deposition in fillets of Atlantic salmon, Salmo salar L. fed two dietary levels of astaxanthin in combination with three levels of α-tocopheryl acetate. Aquaculture Research 30, 637 - 646), men det totale indhold af kemisk astaxanthin i fiskemusklen stiger imidlertid med en stigende mængde tilsat astaxanthiri. Der kan være forskellige mekanismer, som forklarer dette, men dit betyder, at resultater opnået med et højt tilsætningsniveau af astaxanthin Ikke nødvendigvis også vi! gælde for et lavt tilsætningsniveau. Ved et lavt tilsætningsniveau forstås der, at foderet indeholder 10 til 30 ppm astaxanthin. Et middelhøjt niveau svarer ti! 40 til 60 ppm, og et højt niveau svarer tii mere end 60 ppm astaxanthin i foderet. Det er ligeledes påvist, at fedtindholdet i foderet er af betydning for retentionen af astaxanthin. Astaxanthin er delvis fedtopløseligt, og retentionen øges med en stigende mængde fedt (Bjerkeng et al, 1997, Quality parameters elf tie flesh of Atlantic salmon (Salmo salar) as affected by dietary fat content and fuH-fat soybean meal as a partial substitute for fish meal iri the diet. Aquaculture 157, 297 -- 309). Et foder indeholdende mindre end 15¾ fedt på vægtbåsis har et meget lavt niveau af fedt og er uegnet til fodring af salmonider. Føder indeholdende mellem 15 og 20% fedt på vægtbasis har et lavt fedtniveau. Foder indeholdende mellem 21 og 30% fedt på vægtbasis har et middelhøjt fedtniveau. Foder indeholdende mellem 30 og 35% fedt på vægtbasis har et højt fedtindhold, og foder indeholdende mere end 35% fedt på vægtbasis har et meget højt fedtindhold. Det betyder, at resultater opnået med et foder, der indeholder meget lidt fedt, ikke kan overføres direkte il en situa- fon, hvor fisken fodres med et foder, der har et middelhøjt, højt eller meget højt fedtindhold. Det er også kendt, af fedtløseligt vitamin É under nogle omstændigheder kan forbedre pigmenteringen hos laks (Bjerkeng et al, 1999 Astaxanthin deposition in fillets of Atlantic salmon, åafma safer L fed two dietary levels of astaxanthin in combination with three levels of a-toco-phenyl acetate. Aquaculture Research 30, 637 - 646; Christiansen et a| 1993. Effects of polyunsaturated fatty acids and vitamin E on flesh pigmentation in Atlantic salmon (Salma salar). Fish nutrition in practice, Biarritz, lune 24 - 27. 1991. Ed. SNRA Les Colloques, n° |1|.

Salspn og/eller tid i havet i forhold til livscyklus hare vist sig at være af betydning for hastigheden af pigmenteringen. Det er påvist bl.a. af Torrissen et al, 1995. Astaxanthin deposition in the flesh of Atlantic salmon, Salmo salar L, in relation to dietary astaxanthin concentration and feeding period. Aquacult. Nutr. 1: 77 - 84, Nordgarden et al, 2003 Seasonal changes In selected muscle quality parameters in Atlantic salmon, (Salma salar L) reared under natural and continuous light Aquacuf Nutr. 9: 161 - 168 and Ytréstøyt et al, 2008. Utilization of astaxanthin in Atlantic salmon from seawater transfer to slaughter. XIII International Symposium on Fish Nutrition and Feeding. June 1 - 5’ th. Det påpeges her, at vækstgrad har betydning for retention af astaxanthin, og at vandtemperatur spiller en rolle for koncentrationen af astaxanthin i plasma.

Normalt vil niveauet af astaxanthin i salmonider stige med stigende fiskevægt. Dette er påvist bl.a. af Torrissen et al, 1995, Astaxanthin deposition in the flesh of Atlantic salmon, Salmo salar L, in relation to dietary astaxanthin concentration and feeding period. Aquacult. Nutr. 1: 77 - 84 og Torrissen & Naevdal, 1998. Pigmentation of salmonids -- variation in flesh carotenoids of Atlantic salmon. Aquaculture 101, 305 - 310. I sin oprindelige og bredeste betydning betyder ekstrudering at dan|| et objekt med en fast tværsnitsprofii. Dette gøres ved, at et førmbart materiale trykkes eller tvinges gennem en fømiåbning, der har det ønskede tværsnit, i levnedsmiddelindustrien og foderindustrien, især i fiskefbderindustrien, anvendes udtrykket ekstrudering i en snævrere betydning. I disse industrier anvendes der såkaldte ekstrudere af typen med enkelt skrue eller dobbelt skrue. Det ekstruderede materiale er en blanding af proteinråmateriåleri slplseholdiie fpmatffialfr, fedt, for eksempel i form af olier, og vand. Vandet kan sættes til blandingen i form af vand eller damp. Desuden kan blandingen bestå af mineraler og vitaminer og eventuelt pigment. Blandingen kan foropvarmes i en såkaldt forkonditioneringsenhed, hvor opvarmningen finder sted ved tilsætning af damp til blandingen. Damp og vand kan også sættes ti! stoffet inde i ekstruderen. I selve ekstruderen tvinges det dejlignende ved hjælp af skruerne mod en indsnævring i udløbsenden af ekstruderen og videre gennem en formplade, hvor stoffet bibringes en ønsket tværsnitsform, På ydersiden af formpladen findes der normalt en roterende kniv, der Skærer strengen, som kommer ud af hullerne, i den ønskede længde. Normalt vil trykket på ydersiden åf formpladen være lig med det omgivende tryk, Det ekstruderede produkt kaldes ekstrudat. På grund af trykket, der er frembragt inde i ekstruderen, og tilsætningen af damp 11 stoffet er temperaturen over 100 °C, og trykket vil være over atmosfærisk tryk i stoffet, før det tvinges ud gennem fermåbningeme. Denne ekstrude-ringsproces kaldes også kogeekstrudering.

Kogeekstrudering af materiale, der indeholder stivelse, bevirker, at stivelseskornene svulmer op således, at den krystallinske stivelse i kornene frigives og kan udfolde sig. Dette kaldes gelatinisering af stivelsen. Stivelses-molekylerne vil danne et netværk, der medvirker til at binde ekstrudaiet sammen. Især i foderet tii kødædende fisk tilsættes stivelseholdige råmaterialer på grund af deres egenskab af bpdemidler i det endelige fiskefoder. Det naturlige bytte før kødædende fisk indeholder ikke stivelse. Kødædende fisk har små mængder åf enzymer, der kan ændre stivelse til for bøjeligt sukker. Kogning af stiveisen gør den mere fordøjelig. Dette skyides delvis, at igvilsen ikke længfr er i en rå, krystallinsk form, dg delvis, at kogeprocessen starter en nedbrydning af stivelse til mindre sukkerenheder, som er nemmere at fordøje. in anden virkning af kogeekstrudering på blandingen af protein, kulhydrater og fedt er, at disse vil danne komplekser og bindinger, som kan have bide positive og negative virkninger på blandingens fordøjefighed.

Yderligere en virkning ved kogeekstrudering er, at ekstrudatet bliver porøst. Dette skyldes tsrydfefaldet og temperaturfaidet hen over formlbningen. Vandet i ekstrudatet vil umiddelbart ekspandere og blive afgivet som damp, hvilket efterlader en porøs struktur i ekstrudatet. Denne porøse struktur kan fyldes med olie i et senere procestrin. Et ekstruderet foder vil typisk indeholde mellem 18 og 30% vand efter ekstrudering. Efter ekstrudering undergår détte foder et tørretrin og et efterfølgende trin med oliecoating. Slutproduktet indeholder ca. 10% vand eller mindre dg vil således være lagirbe-standigt, eftersom vandaktiviteten er så lav i sådanne foderprodukter, at svampe- og skimmelvækst hindres, og også at bakterielt henfald undgås. Efter coating med olie afkøles og emballeres toderet.

Ved ekstrudering forstås der i det følgende kogeekstruiirih| enten vid hjælp af en ekstruder med enkelt skrue eller en ekstruder med dobbelt skrue. Ved ekstruderet foder forstås der et føder, der er produceret ved kogeekstrudering enten ved hjælp af en ekstruder med enkelt skrue eller en ekstruder med dobbelt skrue.

Ved et presset foder forstås der et foder, som er produceret ved hjælp af en foderpresse. Denne proces afviger fra ekstrudering på flere måder. Der anvendes mindre vand og damp i processen. Foderblandingen tvinges gennem en formring inde fra og ud ved hjælp af valser, der roterer på indersi den af formringen. Temperatur og tryl er mindre end ved ekstrudering, og produktet er ikke porøst. Processen medfører, at stivelsen ikke er lige så fordøjelig som efter ekstrudering. Et presset foder vil normil indeholde mindre end 10% vand efter presning og eventuel oliecoating. Det er ikke nødvendigt at tørre et presset foder. Foderet afkøles før emballering.

Ved et formuleret fiskefoder forstås der et foder, der består af en eller flere proteinkilder, såsom, men ikke begrænset til, marine protein, såsom fiskemel og krilmel, vegetabilsk protein, såsom sojamel, rapsiømel, hvedeglu-ten, majsgluten, lupinmel, #rtim|l, solsikkefrømel og rismel, og slagteriaffald, såsom biodmel, benmel, fjermel og kyllingerne!. Ved blanding af forskellige proteinkilder, som hver især har sin egen aminosyreprofii, er det muligt inden for visse grænser at opnå en ønsket aminosyreprofii i foderet, der er afpasset til de fiskearter, som foderet er beregnet til.

Et formuleret feder indeholder endvidere såsom fiskeolie og/elier vegetabilske olier, såsom rapsolie og sojaolie som energikilde. Et formuleret feder indeholder også et bindemiddel, sædvanligvis i ferm af et råmateriale^ der er rigt på stivelse, såsom hvede eller hvedemel, kartoffelmel, ris, rismel, ærtemel, bønner eller tapiokamel for at give foderet den ønskede styrke og formstabilitet.

Et formuleret feder indeholder endvidere mineraler og vitaminer, der er nødvendige fer at sikre god vækst og godt helbred fer fiskene. Foderet kan endvidere indeholde yderligere additiver, såsom pigmenter for at opnå bestemte virkninger.

Et formuleret fiskefoder er således et sammensat feder, hvpr de relative mængder mellem proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer, mineraler og eventuelle andre additiver er beregnet til at være optimalt afpasset til de ernæringsmæssige behov hos fiskearterne på basis af fiskenes alder. Det er almindeligt, at fodring foretages med blot en type foder, og dermed er Hvert stykke foder ernæringsmæssigt tilstrækkeligt.

Ved et tørt, formuleret foder forstås der et foder af den pressede eller ekstruderede type.

En fagmand på omradet vi! vide, at der kan være forhold, som fører ti! afvigelser mellem en ønsket værdi for en foderbestandde! i en opskrift og den faktiske værdi for bestanddelen i det producerede foder. Således medfører fpf |i|t tørring eller for meget tørring af foderet i produktionsprocessen, at de øvrige bestanddele henholdsvis ’’tyndes ud” og bliver ’’koncentreret”. Tilsvarende vil tilsætning af for meget eller for lidt olie til det tørrede føder medføre henholdsvis "udtynding” og ’’koncentration” af de øvrige bestanddele. Nogle få følsomme foderbestanddele, såsom aståxarithih, kan endog blive delvis ødelagt i foderproduktionsprocessen, for eksempel ved ekstru-deringstrinet eller ved tørretrinet. Dette omtales som såkaldt produktionstab. Desuden kan mængden af følsomme foderbestanddele blive reduceret under oplagringen af foderet, såkaldt lagertab. Ved formulering åf et fiskelader tages der højde for disse forhold, for eksempel ved tilsætning af mere astaxanthin end det ønskede niveau af astaxanthin skulle berettige. Ved analyse åf astaxanthin i et fiskefoder kan det således vise sig, at den faktiske Værdi afviger ved enten at være mindre end angivet eller større end angivet. Et fiskefoder, der er angivet til at indeholde 10 ppm astaxanthin, kan således indeholde mindre end 10 ppm astaxanthin, og lisvarende kan et fiskefoder, der er angivet til at indeholde 40 ppm astaxanthin, indeholde mere end 40 ppm astaxanthin. En negativ afvigelse, dvs. "mindre end”, kan som regel være større end en positiv afvigelse. Pølyphenoler er en stor og kompleks gruppe af naturlige stoffer, der findes i planter I det følgende anvendes der som udgangspunkt deri klassifikation, der er givet af Belitz og Grosch (1999) i Food Chemistry, 784 - 775, Sprin- gen anden udgave Disse forfattere inddeler phenolstofferne i: 1) Hydroxykanelsyrer, hydroxycournariner og hydroxybenzoesyrer. Det skal nævnes, at andre anvender betegnelsen phenolcarboxylsyrer som en fælles betegnelse for disse tre grupper; 2) flavan-3-oler (chateciner), fiavan-3,4-o!er og proanthocyanidiner (kondenserede garvemidler); 3) anthocyanidiner; 4) flavanoner; og i) flavoner og flavonoier.

Det skal hævnes, at grupperne 2 - 5 af ftiahge grupperes sammen i en hovedgruppe kaldet flavonoider.

Feruiasyre (3-(4-hydroxy-3-methoxyphenol)prop-2-enoinsyre er en repræsentant for gruppen af hydroxykanelsyrer. Gallussyre (3,4,5,-hydroxyben-zoesyre) og syringasyre (4-hydroxy-3,5-dimethoxybenzoesyre) er repræsentanter før hydroxybenzoesyrer.

Paténtskriftet EP 1284101 giver en redegørelse for anvendelsen af po-lyphenoler af typen flavonoider, nærmere bestemt proanthocyanidiner i kombination med carotenoider i fiskefoder til forbedring af farven i fiskeskin og i fiskekød. Nærmere bestemt anvendes der 0,004 - 0,02 vægt-% asta-xanthin i foderet. Dette er tig med fra 40 til 200 mg astaxanthin pr. kg foder, hvilket også kan anføres som 40 til 200 ppm. I et eksempel med regnbueør* red blev fiskene fodret i to måneder med et foder bestående af 60% fiskemel, 24% hvedemel, 10% sojaoliekage og 6% andre ingredienser, herunder fedt og calciumphosphat. En fagmand på fiskeernæringsområdet vil ved hjælp af ståndardernæringstabeSSer finde, at dette foder havde en sammensætning af hovedbestanddeie, der er Sig; med tiinærmeisesvis 46 - 47% protein, 13 - 15% fedt, 9,2 · 9,4% aske og tiinærmeisesvis 1,8% fibre, hvis der anvendes værdier for fuidfed soja eller ekstraheret sojabønnerne! ti! sojaoliekagen, i patentskriftet er det nævnt i tabel 2, at sammensætningen af hovedbestanddelene ligger inden for følgende grænser: råprotejn > 46%, råfedt > 12% og råaske < 17%. Til dette foder blev der sat 80 ppm astaxanthin. ! forsøgsfoderet var der tilsat yderligere 0,1% af handelsproduktet IRA# fra Kikoman K.K. Det nævnes, at dette produkt indeholder 16% proantocyanidin. Omregnet er dette iig med, at foderet indeholder 160 ppm proantoeyanidm. Patentskriftet WO2001/095747 nævner, at proantocyani-dinen i dette produkt er et almindeligt ekstrakt af grapefrugtfrø. Ved afslutningen af forsøget blev der desuden målt et kemisk indhold på 6,57 ppm astaxanthin i musklen for gruppen, der fik astaxanthin, og 8,25 ppm i musklen for gruppen, der fik proantocyanidin.

Ved et åndet eksempel blev fiskene fodret med handelsproduktet Tennen Shiageyou 5p, der forhandles af Nippon Haigoou §hiryo K.K. Dette er et presset foder. Sammensætningen af dette foder var 54% fiskemel, 39% hvede og ekstraherede sojabønner, 5% risklid og 2% cateiumphosphat, salt og oanthaxanthin. Sammensætningen af hovedbestanddelene for dette foder var råprotein > 46%, råfedt > 7% dg maske < 13%. Mængden af astaxanthin i foderet er ikke specificeret, men formodes at være som i eksempel 1, dvs. 80 ppm. Mængden af proantocyanidin var 160 ppm. JP8332052 angiver at anvende fiavano! i kombination med kojisyre til stabilisering af forven i for eksempel formalet fiskekød, sundhedsfødevarer og fiskefoder. Dette patentskrift angiver ikke, at kombinationen af astaxanthin, lavanol og kojisyre i fiskefoderet skulle forøge retentionen af astaxanthin i fiskemusilen, og fagmanden på området kan ikke udlede en sådan virkning fra dette ptéhtskrift. JP2006-50901-A angår et foder, herunder fiskeflder, der indeholder carotenoid, herunder astaxanthin, phenolpropanoid, herunder ferulasyre og phytinsyre. Patentskriftet viser, at blandingen har en fordelagtig stabiliserende virkning af astaxanthin i foder. Patentskriftet dokumenterer ikke; at foderet gives til fisk. Fagmanden på omradet kan ikke udlede fra dette patentskrift, at ferulasyre alene eller i kombination med de øvrige additiver skulle give en forøget retention af astaxanthin i fiskemuskel. JP2Q05-176799-A angår et fiskefoder, der indehoider astaxanthin og ferulasyre og gamma-oryzanoi. Patentskriftet visér, at blandingen af ferulasyre og gamma-oryzanoi virker som stabilisator på astaxanthin i fiskefoder som vist i tabel 8, Patentskrilet viser endvidere, at kombinationen har en gunstig virkning på hudfarven af blankesten, når foderet indeholder 60 ppm astaxanthin. Det meste af denne virkning skyldes, at additiverne hindrer eller reducerer produktionen af melamin, så at farverne bliver klarere. Kemisk analyse af fiskeskinnet viser en stigning i niveauet af astaxanthin på tilnærmelsesvis 10% ved en kombination af 50 ppm ferulasyre og 110 ppm gamma-oryzanoi som vist i tabel 4. Tilsætning af blot 100 ppm ferulasyre gav ingen stigning, og 1000 ppm ferulasyre gav en svag stigning. Fagmanden pi området kan ikke udiede fra dette patentskrift, at ferulasyre skulle give en forøget retention af astaxanthin i fiskemuskel.

Formålet med opfindelsen er at afhjælpe eller reducere i dit mindste en af ulemperne ved den kendte teknik.

Formålet opnås ved hjælp af trækkene.....der er angivet i beskrivelsen ne denfor og i de efterfølgende krav.

Ved et første aspekt angår opfindelsen et ekstfuderét, formuleret fiskefoder der indeholder mindre end 10 vægt·# aske; mere end 20 vægt-% fedt, mindre end 20 vægt# sfivelseholdigt råmateriale og astaxanthm Piskefoderet indeholder mindst en vandopløselig antioxidåht vigt blandt gruppen bestående af hydroxykanelsyrer og hydroxybenzoesyrer. Fiskefoderet indeholder op til 40 mg astaxanthin pr. kg foder. Den yandopSøselige antioxidant kan endvidere bestå af ferulasyre (3-(4-hydroxy-3-methoxyphenfl|prop-2-enoinsyre). Oen vandopløselige antioxidant kan endvidere bestå af gallussyre (1,4,5-hydroxybenzoesyre). Den vandopløselige antioxidant kan endvidere bestå af syringasyre (4-hydroxy-3,5-dimethoxybenzoesyre) Indholdet af pigment kan fortrinsvis være mellem 10 mg og 40 mg pr. kg.

Pigmentet kan være en artsidentisk astaxanthin eller artsidentisk carfha-xanthin, især syntetisk astaxanthin eller syntetisk eanthaxanthin. Pigmentet kart endvidere være valgt blandt gruppen bestående af naturlig astaxanthin, naturlig eanthaxanthin, syntetisk astaxanthin og syntetisk eanthaxanthin.

Fiskefoderet kan endvidere indeholde mere end 25% fedt. Dette har den fordel, at fiskefoderet er egnet il fodring af opdrættede satmonider. Fiskefoderet kan isen alternativ udførelsesform indeholde mere end 30% fedt og i en yderligere alternativ udførelsesform indeholde mere end 33% fedt.

Ved et andet aspekt angår opfindelsen en fremgangsmåde til at forøge aflejring af pigment i kødet hos salmoniders som fodres med et ekstruderet, formuleæt fiskefoder indeholdende mindre end 10 vægt-% aske, mere end 20 vægt-% fedt, mindre end 20 vægt-% sivelseholdigf råmateriale og pigment vaigt blandt gruppen af carotenoider, kendetegnet ved, at fiskefoderet indeholder mindst en v|ndopiøselig antioxidant vaigt blandt gruppen bestlende af hydroxykanelsyrer og hydroxybenzoesyrer, og hvor fiskefoderet indeholder op til 40 mg pigment pr. kg foder af mindst et pigment valgt blandt gruppen bestående af astaxanthin og eanthaxanthin. I det følgende beskrives der eksempler på foretrukne udførelsesformer, der er illustreret i de medfølgende figurer, hvor:

Fig. 1 viser retentionen af astaxanthin i fiskemuskel givet som % af mængden af tilsat astaxanthin i foderet i tre forskellige niveauer af astaxanthin kombineret med fire forskellige niveauer af gallussyre i foderet og sammenlignet med et kontrolfoder uden gallussyre; fig. 2 viser retentionen af astaxanthin i fiskemuskel givet som kemisk mængde af astaxanthin i fiskemuskel i to forskellige niveauer af astaxanthin i foderet til et kontrolfoder og foder med lavt og middelhøjt inklusionsniveau af ferulasyre; og fig. 3 viser retentionen af astaxanthin i fiskemuskel givet som kemisk mængde af astaxanthin i fiskemuskel i to forskellige niveauer af astaxanthin i foder til et kontrolfoder og foder med lavt og middelhøjt inklusionsniveau af syringasyre.

Eksempel 1

Forsøget blev udført på laks (S. salat) over en periode på 5,5 måned mellem den 11. november og den 5. maj. Forsøget blev udført i beholdere med en diameter på 1 meter Beholderne blev fyldt med havvand, og vandtemperaturen varierede mellem 8 og 12 °C i perioden. Der var 34 - 35 fisk i hver beholder. Middelvægt ved start var 118 g. Kontrolgruppen bestod af tre beholdere, medens hver forsøgsgruppe bestod af en beholder.

Tabel 1 viser sammensætningen af kontrolfoderet.

Tabel 1. Opskrift til kontrolfoder formuleret til at indeholde 15, 30 og 45 ppm astaxanthin.

1) Indeholder mindst 10% r§n astaxanthin Føderprodukterne havde følgende sammensætning af hovediestandde-lene: 43,5% protein; 27,7% fedt; 7,8% vand og 8,0% aske.

Der blev produceret foder med tre forskellige niveauer af astaxanthin, henholdsvis 15, 30 og 45 mg astaxanthin/kg, både af kontrolfoderprodukteme og forsøgsfoderprodukterne, ved at forskellige mængder carophyll pink blev sat til melblandingen før ekstrudering.

Tilsætning af gailusSpe til melblandingen tif den samme opskrift som kon-trolfoderprodukterne tilvejebragte forsøgsfoderprødakterne, Gallussyre blev i fire niveauer sat til forsøgsfaderprodukteme, henholdsvis lavt, middelhøjt, høj og meget høj. Lavt niveau svarer ti! et inklusionsniveau på mellem 11 og 75 ppm, repræsenteret i eksemplerne ved et inklusionsniveau på 15 ppm, middelhøjt niveau svarer til et inklusionsniveau på mellem 76 og 751 ppm, repræsenteret i eksemplerne ved et inklusionsniveau på 400 ppm, højt niveau svarer til et inklusionsniveau på mellem 751 og 1500 ppm, repræsenteret i eksemplet ved et inllusisnsniveau på 1200 ppm, og meget løjt niveau svarer til et inklusionsniveau på over 1500 ppm, repræsenteret i eksemplet ved et Inklusionsniveau på 3600 ppm.

Ved afslutningen af forsøget vejede fiskene i gennemsnit 557 g. Den specifikke vækstrate (SGR) var mellem 0,84 %/d og 0,89 %/d. Fiskene bievfle-teret, og fileterne blev analyseret for kemisk astaxanthin i dubletter af indsamlede filetprøver. Astaxanthin blev analyseret med HPLC ifølge en fremgangsmåde udviklet af Roche med modifikationer. Resultaterne er vist i figur 1. Som vist i figur 1 var retentionen af astaxanthin forholdsvis konstant, når niveauet varierede mellem 15 og 40 ppm astaxanthin i kontrolfoderet. Det er kendt, at retention af astaxanthin aftager med tiltagende mængde af astaxanthin, især i niveauer fra 4Q ppm og opad (Ytrestøyi et al, 2008. Utilisation of astaxanthin in Atlantic salmon from seawater transfer to slaughter. XIII International Symposium on Fish nutrition and Feeding. June 1 -5’th.). Resultaterne indikerer endvidere, at høje inkiusionsniveauer af gallussyre hæmmer retentionen af astaxanthin. Tilsætning af gallussyfi til et meget højt niveau giver en værre retention end ved de øvrige afprøvede niveauer. Dette kan skyldes, at gallussyre i dette niveau opfører sig som en pro-oxidant. Dette fænomen er beskrevet af Edwin N. Frankel, 2007, Antioxidants in Food and Biology, The Oily Press, 2007.

Forsøgene viser overraskende, at det laveste inklusionsniveau af gallussyre har en lige si god virkning på retentionen af astaxanthin som et middelhøjt niveau. Det er også klart, at denne virkning er størst ved lave niveauer af astaxanthin i laderet, eftersom der er ringe forskel i retentionen, når astaxanthinindholdet i foderprodukterne er tilnærmelsesvis 40 ppm. Uden at være bundet af dette som teori formoder opfinderen, at de konstaterede virkninger kan skyldes, at den tilsatte antioxidant enten reducerer behovet for astaxanthin eller erstatter nogle af de biologiske funktioner af astaxanthin i opretholdelsesfunktionerne, søm astaxanthin kunne have ved lavere niveauer af astaxanthin.

Forsøget viste, at retentionen af astaxanthin forøgedes betydeligt ved lave niveauer af astaxanthin i foderet. Niveauer på 15 - 20 ppm astaxanthin i foderet antages at være et opretholdelsesniveau, dvs. at fiskene opretholder niveauet af astaxanthin i musklen, når den vokser. Niveauer på 20 - 70 ppm antages at være et farvegivningsniveau. dvs. at fiskene forøger niveauet af astaxanthin i musklen, når den vokser, og kødet får derved en kraftigere rød farve. Ved anvendelse af opfindelsen kan mængden af astaxanthin i foderet reduceres til opretholdelse af pigmentniveauet i musklerne. Ved anvendelse af opfindelsen kan der også anvendes et lavere asta-xanthinniveau i foderet end det ellers er normalt, til forbedring af den rødlige farve i musklen. Begge anvendelser vil give betydelige besparelser i pigmentomkostningerne.

Eksempel 2

Forsøget blev udført med laks (S. sa/ar} fra den 4. maj til den 20. august. Forsøget blev udført i beholdere med en diameter på 1 meter. Beholderne blev fyldt med havvand, og vandtemperaturen varierede mellem 8,3 og 11,8 i perioden. Øer var 30 fisk i hver beholder, og de havde en middelvaegt på 0,2 kg vjpfl ftårten. Kontrolgruppen bestod af to beholdere pr. diæt, medens forsøgsgruppen bestod af en beholder ved middelhøj inklusion af fe-rulasyre og to beholder pr. diæt ved lav inklusion af ferulasyre. Tåbei 2. Sammensætning af kontrolfoder formuleret til at indeholde 20 ppm dg 40 ppm astaxanthin.

i ' j

Indeholder mindst Ϊ6% ren astaxanthin

Foderet havde følgende sammensætning af lovedbestanddelene: 44,5% protein; 28,2% fedt; 7,6% vand og 7,2% aske.

Forsøgsfodéret havde den samme sammensætning som vist i tabel 2 og havde derudover ferulasyre tilsat som tørpulver i meiblandingen før ekstru-dering. Ferulasyre blev tilsat i to niveauer: lavt og middelhøjt, hvor niveauerne er defineret som i eksempel 1.

Hvert foder blev formuleret med to niveauer af astaxanthin, 20 og 40 mg/kg. Ved afslutningen af forsøget vejede fiskene 0,7 kg i gennemsnit. Fiskene udviste vækst som forventet, idet foderudnyttelsesfaktoren var mellem 0J4 og 0,88, medens den specifikke vækstrate (SGR) var mellem 1,10 %/d øg 1,21 %/d. Fiskene blev fiieteret, og fileten blev analyseret for astaxanthin. Tredve fisk pr, beholder blev analyseret individuelt med NIR. Resultaterne er vist i figur 2. Figuren viser faktiske analyserede værdier for astaxanthin i de forskellige foderprodukter.

Forsøget viste som forventet, at mængden af kemisk astaxanthin forøgedes i musklerne med tiltagende mængde af astaxanthin i foderet ved dette in-klusionlinterva!. Tilsætning af et lavt niveau af ferulasyre havde en gunstig virkning på retentionen af astaxanthin, når foderet indeholdt mindre end 20 ppm astaxanthin: Tilsætning af et middelhøjt niveau af ferulasyre havde en gunstig virkning på retentionen af astaxanthin, n|r foderet indeholdt mere end 30 ppm astaxanthin,

Eksempel 3

Forsøget blev udført med laks (S salatf fra den 4, maj til den 21. august.

Forsøget blew udført i beholdere med en diameter på 1 meter. Beholderne blev fyldt med havvand, og vandtemperaturen varierede mellem 8,3 og 11,8 °C i perioden. Iler var 30 fisk i hver beholder, og de havde en middelvægt på ø,2 kg vid St|ften. Kontrolgruppen bestod af to beholdere pr. diæt, medens forsøgsgruppen bestod af en beholder ved middelhøj inklusion af sy-ringasyre og to beholdere pr. diæt ved lav inklusion af syringasyre. label 1 viser sammensætningen af kontrolfoderprodukterne.

Tabel 3, Sammensætning af kontrolfoder formuleret til at indeholde 20 ppm og 40 ppm astaxanthin.

i......................................................................................................................................................................... 1) Indeholder mindst 10% ren aslixanthih

Foderet havde følgende sammensætning af hovedbestanddelene; 44,3% protein; 28,4% fedt; 7,5% vand og 7,2% aske.

Til kontrolfoderet blev der sat syringasyre som tørpulver i melbfandihgen før ekstrudering. Syringasyre blev tilsat i to niveauer: lavt og middelhøjt, hvor niveauerne er som defineret i eksempel 1

Hvert foder blev formuleret med to niveauer af astaxanthin, 20 og 40 mg/kg.

Ved afslutningen af forsøget vejede fiskene 0,7 kg. Fiskene havde udvist vækst som forventet, idet foderudnyttelsesfaktoren var mellem 0,84 og 0,86, medens den specifikke vækstrate (SGR) var mellem 1,10 %/d og 1,21 %/d. Fiskene blev fileteret, og fileten blev analyseret for astaxanthin (30 fisk pr. beholder blev analyseret individuelt med NIR). Resultaterne er vist i figur 3. Figur 3 viser faktiske analyserede værdier for astaxanthin i de forskellige foderprodukter.

Claims (10)

1. Ekstruderet, formuleret fiskefoder indeholdende mindre end 10 vægt-% aske, mere end 20 vægt-% fedt, mindre end 20 vægt-% stivelseholdigt råmateriale og astaxa nth in, kendetegnet ved, at fiskefoderet indeholder mindst en vandopløselig antioxidant valgt blandt gruppen bestående af hydroxykanelsyrer og hydroxybenzoesyrer, og hvor fiskefoderet indeholder op til 40 mg astaxanthin pr. kg foder..

2. Fiskefoder ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den mindst ene vandopløselige antioxidant består af ferulasyre.

3. Fiskefoder ifølge krav 1,kendetegnet ved at den mindst ene vandopløselige antioxidant består af gallussyre.

4. Fiskefoder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den mindst ene vandopløselige antioxidant består af syringasyre.

5. Fiskefoder ifølge hvilket af kravene 1-4, kendetegnet ved, at fiskefoderet indeholder mere end 25 vægt-% fedt.

6. Fremgangsmåde til at forøge aflejring af pigment i kødet hos salmonider som fodres med et ekstruderet, formuleret fiskefoder indeholdende mindre end 10 vægt-% aske, mere end 20 vægt-% fedt, mindre end 20 vægt-% stivelseholdigt råmateriale og pigment valgt blandt gruppen af carotenoider, kendetegnet ved, at fiskefoderet indeholder mindst en vandopløselig antioxidant valgt blandt gruppen bestående af hydroxykanelsyrer og hydroxybenzoesyrer, og hvor fiskefoderet indeholder op til 40 mg pigment pr. kg foder af mindst et pigment valgt blandt gruppen bestående af astaxanthin og canthaxanthin.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den mindst ene vandopløselige antioxidant består af feru lasyre og eller gallussyre.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den mindst ene vandopløselige antioxidant består af gallussyre.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den mindst ene vandopløselige antioxidant består af syringasyre.

10. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 6-9, kendetegnet ved, at fiskefoderet indeholder mere end 25 vægt-% fedt.