DK178418B1 - Fremgangsmåde og indretning til søsætning af en indretning til livredning til søs fra en højde, der overstiger dens maksimale søsætningshøjde - Google Patents

Abstract

Opfindelsen angår midler til søsætning af en livredningsindretning (1) fra en højde H, der er større end en forudbestemt højde hmax, hvilken livredningsindretning er konstrueret til at være i stand til at blive søsat i frit fald fra maksimumhøjden h max· En ende af et fald (4) er hægtet fast til livredningsindretningen eller til søsætningsstedet (2); faldet samarbejder funktionsmæssigt med (ved 7) med henholdsvis søsætningsstedet eller livredningsindretnin-gen, således at livredningsindretningen, der falder på grund af tyngdekraften, bremses på og/eller ved faldet over i det mindste en del (H-hmax) af dens faldhøjde. Ved at styre bremseeffekten rammer livredningsindretningen, der falder fra højden H på en bremset måde over i det mindste en del (H-hmax) af denne højde, overfladen af vandet (5) med en kinetisk energi, der ikke overstiger den, som den ville have ved slutningen af et ubremset frit fald fra højst højden hmax.

Description

Opfindelsen angår generelt området livredning til søs, og mere specifikt angår den forbedringer foretaget i processen til at søsætte en indretning til livredning til søs.

Inden for rammerne af den foreliggende opfindelse skal "indretning til livredning" forstås som omfattende ethvert middel tilvejebragt til redning, livredning og overlevelse til søs, der kan søsættes, så som navnlig redningsbåde og redningsfartøjer og mest navnlig beholdere, som indeholder en oppustelig redningsflåde i en uoppustet og sammenfoldet tilstand, eller enhver anden lignende indretning (for eksempel en redningsplatform), der er konstrueret til at blive iværksat ved at blive søsat indenfor rammerne af livredning til søs.

US 4,187,570 A beskriver en indretning til individuel evakuering af besætningsmedlemmer fra skibe, hvor indretningen har et seletøj til hurtig påføring, til hvilket seletøj der er fastgjort en personnedfiringsindretning og en automatisk anvendelig omkapslende redningsflåde.

Indretningerne til livredning eller overlevelse til søs anbringes sædvanligvis på skibe eller faste installationer så som offshoreanlæg, for eksempel til boring efter olie. Indretningerne til livredning eller overlevelse er ofte placeret i væsentlige højder over vandet, for eksempel på et evakueringsdæk, der kan være placeret i en højde af 20 meter eller mere på skibe, eller i endnu større højder af 30 eller 40 meter, endda 50 meter, på faste platforme.

Indretningerne til livredning eller overlevelse skal, uanset deres type: rigide (så som en båd) eller pneumatisk oppustelige, indeholdt i en beholder, og som er konstrueret til at blive søsat, kunne søsættes uden at skade selve strukturen eller udstyret, med hvilket de er udstyret.

Jo større faldhøjde og jo større deres vægt er, des kraftigere bliver deres sammenstød med vandet, hvilket for store faldhøjder resulterer i væsentlig forstærkning af livredningsindretningen med hensyn til dens mekaniske modstandsdygtighed ved sammenstød alene med henblik på dens søsætning.

Dette er navnlig tilfældet ved oppustelige redningsflåder med relativt stor kapacitet (for eksempel 25 til 50 personer) eller stor, endog meget stor, kapacitet (for eksempel 80, 100 eller 150 personer), der navnlig anbringes på passagerbefordrende skibe (rutebåde, bilfærger) og som indeholdes i uoppustet og sammenfoldet tilstand med deres udstyr i en rigid, mekanisk modstandsdygtig beholder, f.eks. af generelt cylindrisk facon, der er anbragt på et dæk af skibet. En beholder, der indeholder en flåde med stor kapacitet (flere dusin personer), vejer flere hundrede kilo (og overstiger endog væsentligt et ton for flåder med meget stor kapacitet på 100-150 personer).

Ved øjeblikket for beholderens sammenstød med vandet, kan voldsomheden af sammenstødet forårsage delaminering af lagene af glasfiber og/eller sønderdeling af resindelen af skallen af beholderen, endsige brud på skallen af beholderen. Denne svækkelse medfører dannelse af skarpe fragmenter og skarpe kanter, der er i stand til at gennembore den fleksible væg af flådens flydelegeme under oppustningen heraf.

Dette har fået fabrikanter til at fremstille beholdere, der har endnu større forstærkning (og som derfor er endnu tungere), ved at forøge glasfiber- og resinlagene når den forventede søsætningshøjde øges, og til at definere en maksimal søsætningshøjde (eller nominel søsætningshøjde), som beholderen skal kunne modstå uden skade.

Da beholderens øgede mekaniske modstandsdygtighed omsættes til en væsentlig stigning i omkostninger, ønsker brugere generelt at anvende beholdere, der kun er godkendt til en strengt nødvendig faldhøjde, for optimal reduktion i omkostningerne til udstyring afskibe. Disse krav har fået fabrikanter til at øge antallet af typer af beholdere godkendt til forskellige søsætningshøjder, hvilket giver problemer i forbindelse med fremstillingen og opbevaring af dele, og endog vedligehold. Alt i alt muliggør det at øge antallet af forskellige typer af beholdere ikke at reducere deres fremstillingspris så meget som det kunne ønskes.

Der er derfor et konstant krav fra fabrikanterne og brugerne og skibsrederne om en større standardisering af beholdere til redningsflåder og mere generelt om en reduktion af vægten af alle livredningsindretninger uanset typen, medens begrænsningerne i hastigheden med hvilken de kommer i kontakt med vandet, når de søsættes, respekteres for at undgå skader derpå.

Formålet med opfindelsen er specifikt at imødekomme disse forventninger og at foreslå forbedrede midler (fremgangsmåde og indretning), der muliggør at ovennævnte ulemper undgås.

Til disse formål foreslår opfindelsen ifølge et første af sine aspekter, en fremgangsmåde til søsætning af en livredningsindretning fra en højde H, der er større end en forudbestemt højde hmax (godkendt højde), hvilken livredningsindretning er konstrueret til at være i stand til at blive søsat i frit fald fra højden hmax, hvor fremgangsmåden er særegen ifølge opfindelsen ved, at i det mindste ét fald er hægtet fast ved sine ender til henholdsvis livredningsindretningen og til søsætningsstedet, og ved at faldet samarbejder funktionsmæssigt med henholdsvis søsætningsstedet, der forefindes i højden H, eller livredningsindretningen, således at livredningsindretningen, der falder på grund af tyngdekraften, bremses på eller ved faldet over i det mindste en del (H- hmax) af denne faldhøjde.

Ved at styre b rem seeffekten er det således muligt at livredningsindretningen, der falder fra en højde H på en bremset måde over i det mindste en del (H-hmax) af denne højde, rammer overfladen af vandet med en kinetisk energi, der ikke overstiger dén, som den ville have ved slutningen af et ubremset frit fald fra højst højden hmax.

Ifølge en mulig udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er længden af faldet mindst lig med højden H, hvorved livredningsindretningen nu falder ved at blive bremset over hele dens faldhøjde H.

Ifølge en yderligere mulig udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er længden affaldet mindre end højden H, men mindst lig med (H-hmax), hvorved livredningsindretningen nu falder, medens den bliver bremset over hele længden affaldet, hvorefter den slutter af med at falde i frit fald over en højde, der ikke overstiger hmax.

For at tilvejebringe det førnævnte funktionsmæssige samarbejde anvendes i en mulig udførelsesform et vævet eller syet eller stukket fald, for eksempel i form af en rørformet strop eller to syede stropper, der har tværgående kalibrerede brudtråde; de successive og progressive brud af disse tværgående tråde ved hjælp af et brudelement forskudt i forhold til faldet under indvirkning af vægten af livredningsindretningen tilvejebringer bremseeffekten.

Yderligere løsninger kan også udtænkes så som at lade faldet gribe ind gennem en flerhed af kalibrerede passager, der er placeret så de danner en snoet bane, som skaber friktion, der tilvejebringer opbremsningen.

Den praktiske udførelse af disse foranstaltninger kan give anledning til forskellige variationer, afhængigt af hvorvidt det er den nedre ende af faldet, der er hægtet fast til livredningsindretningen, og faldet samarbejder funktionsmæssigt med søsætningsstedet, eller det er den øvre ende af faldet, der er hægtet fast til søsætningsstedet, og faldet samarbejder funktionsmæssigt med livredningsindretningen.

Ikke desto mindre består en yderligere mulig udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er foretrukket af ansøger, i at et fald lavet af mindst to stropper, der er syet eller stukket sammen ved hjælp af kalibrerede brudtråde, anvendes, i at de respektive ender, der hører til den samme ende af faldet, af disse to stropper er hægtet fast til søsætningsstedet og/eller til livredningsindretningen, og i at disse kalibrerede brudtråde brydes successivt og progressivt medens livredningsindretningen falder: bruddet af trådene på grund af adskillelseskraften, der påføres stropperne ved vægten af livredningsindretningen, tilvejebringer bremseeffekten.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen imødekommer perfekt de respektive ønsker fra brugere og skibsredere og fabrikanter af redningsflåder, navnlig idet en livredningsindretning, navnlig en beholder, der indeholder en oppustelig flåde, som er godkendt til en given søsætningshøjde hmax, nu kan søsættes fra en i det væsentlige større højde H, uden at det er nødvendigt at forstærke livredningsindretningen mekanisk og/eller at indføre en ny godkendelsesprocedure. Navnlig er det muligt at opnå en forenkling af udvalget af redningsflåder, en forbedret standardisering af udstyret til skibe med redningsflåder og, som et resultat, væsentlige omkostningsbesparelser.

Endelig vil det blive fremhævet, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen ikke fører til væsentlige modifikationer af livredningsindretnin gen og søsætningsstedet. Det er derfor ifølge opfindelsen fuldstændig tænkeligt at udstyre ikke kun nye skibe eller platforme men også med lave omkostninger at modernisere allerede eksisterende skibe eller platforme ved at modificere det eksisterende udstyr.

Ifølge et andet af sine aspekter, og for at kunne implementere fremgangsmåden forklaret ovenfor, påtænkes nu ifølge opfindelsen en indretning, der muliggør at en livredningsindretning, der er konstrueret til at være i stand til at blive søsat i frit fald fra maksimumhøjden hmax, kan blive søsat fra en højde H, der er større end en forudbestemt højde hmax, hvor denne indretning er særegen ved, at den omfatter: - mindst et fald, der kan hægtes fast til livredningsindretningen eller til søsætningsstedet, der forefindes i højden H, - og forbindelsesindretninger, der funktionsmæssigt kan forbinde faldet til henholdsvis søsætningsstedet eller til livredningsindretningen, således at når livredningsindretningen frigives fra søsætningsstedet og falder under indvirkning af tyngdekraften, bremses den på og/eller ved brug affaldet over i det mindste en del (H-hmax) af dens faldhøjde, som et resultat af hvilket livredningsindretningen til sidst rammer overfladen af vandet med en kinetisk energi, der ikke overstiger dén, som den ville have ved slutningen af et frit fald fra en højde af højst h maxifølge en første mulig udførelsesform kan længden affaldet være mindst lig højden H, som et resultat af hvilket livredningsindretningen falder, medens den bliver bremset over hele faldhøjden H.

Ifølge en anden mulig udførelsesform kan længden affaldet være mindre end højden H, men mindst lig (H-hmax), som et resultat af hvilket livredningsindretningen først falder, medens den bliver bremset over hele længden af faldet, og derefter slutter af med at falde i frit fald over en højde, der ikke overstiger hmax.

For at tilvejebringe de førnævnte forbindelsesindretninger er faldet i en mulig udførelsesform et vævet eller syet eller stukket fald, for eksempel i form af en rørformet strop eller to stropper, der er syet sammen ved hjælp af tværgående, kalibrerede brudtråde, som et resultat af hvilket det er de successive brud af disse tværgående tråde under indvirkning af et brudelement i relativ forskydning i forhold til faldet under indvirkning af vægten af livredningsindretningen, der tilvejebringer b rem seeffekten.

Yderligere udførelsesformer kan også udtænkes så som en flerhed af elementer med kalibrerede passager, der for faldet definerer en snoet bane, som skaber friktionen, der tilvejebringer b rem seeffekten.

Anvendelsen af de ovennævnte foranstaltninger kan bestå i, at den nedre ende af faldet er hægtet fast til livredningsindretningen og i, at forbindelsesmidlerne funktionsmæssigt forbinder faldet til søsætningsstedet, eller som en variation, at den øvre ende affaldet er hægtet fast til søsætningsstedet og forbindelsesindretningerne funktionsmæssigt forbinder faldet til livredningsindretningen.

Ikke desto mindre består en yderligere udførelsesform, der p.t. er foretrukket af ansøger, i at faldet omfatter mindst to stropper, der er syet eller stukket sammen ved hjælp af kalibrerede brudtråde, som et resultat af hvilket det er de successive og progressive brud af disse syede eller stukne tråde, der under indvirkning af vægten af livredningsindretningen tilvejebringer b rem seeffekten. Derfor er det en fordel, hvis de to respektive ender af stropperne (20) adskilt fra hinanden griber ind gennem to styr (16) (for eksempel indsat i form af to røstjern fastgjort til beholderen), der er placeret adskilt fra hinanden, på livredningsindretningen (1) og er hægtet fast til søsætningsstedet (2). Således trækkes de to stropper i modsat retning af hinanden under indvirkning af vægten af livredningsindretningen, hvorved de tilvejebringer de successive og progressive brud af de syede eller stukne tråde.

På grund af indretningen som foreslået ifølge opfindelsen simplificeres udstyringen af skibe eller faste installationer, der kan udstyres med de samme livredningsindretninger, uanset hvordan de er anbragt, og hvad deres søsætningshøjde er, og begrænsninger i brugen, der er iboende i højden hmax, overvindes ved at have adgang til at installere beholderen i en højde H, der er større end den godkendte højde hmax; yderligere, navnlig for hvad angår redningsflåder indeholdt i rigide beholdere, er masseproduktion af større beholdere med en væsentlig reduktion i omkostninger derfor som et resultat muligt. Da det henviser til et meget vigtigt træk af opfindelsen, vil det også blive fremhævet, at opbremsningen af livredningsindretningen under dens fald opnås uafhængigt og uden ydre indgriben, fra det øjeblik livredningsindretningen frigives: det er derfor ikke nødvendigt at tilvejebringe nogen yderligere procedure eller noget yderligere element, der skal betjenes eller frigives, og besætningsmedlemmernes arbejde forbliver nøjagtig det samme, som det er nu.

Opfindelsen vil forstås bedre ved at læse den følgende detaljerede beskrivelse af visse foretrukne udførelsesformer, der gives udelukkende som ikke-begrænsende eksempler. I denne beskrivelse vil henvisninger blive givet til den medfølgende tegning, i hvilken: -figurerne 1A og IB i princippet er meget skematiske fremstillinger af henholdsvis en første og en anden variation af en mulig udførelsesform af foranstaltningerne ifølge opfindelsen; -figur 2 i princippet er en meget skematisk fremstilling af en yderligere mulig udførelsesform af foranstaltningerne ifølge opfindelsen; -figur 3 er en skitse, der illustrerer en udførelsesform af brem-seindretningen, der kan implementeres inden for rammerne af opfindelsen; -figur 4 er en skematisk afbildning af en beholder, der indeholder en redningsflåde, og der er konstrueret ifølge opfindelsen med indretningen ifølge figur 3; -figur 5 viser skematisk og set fra siden en beholder, der indeholder en redningsflåde, der er konstrueret ifølge opfindelsen med en yderligere udførelsesform af bremseindretningen; -figur 6 er en skematisk afbildning, der, set fra siden, yderligere illustrerer en anden og foretrukken udførelsesform af bremseindretningen, der kan implementeres inden for rammerne af opfindelsen; -figur 7 illustrerer et sæt af livredningsudstyr, der omfatter et bærestel til en beholder, som indeholder en redningsflåde, og en sådan beholder, der er konstrueret ifølge opfindelsen med indretningen ifølge figur 6; -figur 8 er en skematisk afbildning, der illustrerer en variation af indretningen ifølge figur 6; og -figur 9 er en skematisk afbildning, der set forfra illustrerer forskellige mulige løsninger til den praktiske implementering af indretningen ifølge figur 6.

For simplificerings og klarheds skyld og fordi der her henvises til en meget særligt interessant anvendelse af foranstaltningen ifølge opfindelsen, vil der, i beskrivelsen der følger, navnlig refereres til en livredningsindretning i form af en beholder indeholdende en uoppustet og sammenfoldet oppustelig redningsflåde, hvor det forstås at opfindelsen mere generelt angår enhver rigid livredningsindretning (redningsfartøj, redningsbåd etc.) eller oppustelig livredningsindretning (flåde, redningsplatform etc.), der er beregnet til at blive søsat fra et søsætningssted (dæk på et skib, en offshore platform etc.).

Idet der nu først henvises til figurerne 1A, IB og 2, er mindst én beholder 1, der indeholder en uoppustet og sammenfoldet oppustelig redningsflåde med tilhørende udstyr, anbragt på et dæk på et skib 3 (eller enhver anden installation, der udstrækker sig over vandet, for eksempel en fast installation så som en olieboreplatform). I de i figurerne 1A, IB og 2 viste eksempler er beholderen 1 (vist under sit fald) vist som havende været anbragt på et stel 2 (der potentielt kan bære andre beholdere 1), hvor stellet 2 derfor udgør det førnævnte søsætningssted (der i sig selv også vil blive betegnet med henvisningstallet 2 i det følgende).

Anbringelsesstedet til beholderen 1 er placeret i en højde H over vandet 5, medens beholderen er mekanisk konstrueret og godkendt til at være i stand til at blive søsat fra en maksimumhøjde eller nominel højde hmax, der er lavere end anbringelseshøjden H.

Ifølge opfindelsen er tilvejebragt mindst ét fald 4, der er hægtet fast ved en af sine ender til beholderen 1 eller til søsætningsstedet for beholderen 1.

Endvidere samarbejder faldet 4 funktionsmæssigt (ved 7) med henholdsvis søsætningsstedet eller beholderen 1, således at beholderen 1, der på grund af tyngdekraften falder under indvirkning af sin egen vægt (flere hundrede kilo eller endog i størrelsesordenen et ton), bremses på og/eller ved faldet 4 over i det mindste en del (H-hmax) af dens faldhøjde.

Som følge af disse foranstaltninger ifølge opfindelsen er det, ved at regulere bremseeffekten, på grund af det funktionsmæssige samarbejde af faldet med søsætningsstedet eller beholderen, muligt, at beholderen 1, som falder fra højden H på en bremset måde over i det mindste en del (H-hmax) af denne højde, rammer overfladen af vandet 5 med en kinetisk energi, der ikke overstiger dén, som den ville have ved slutningen af et ubremset frit fald fra højst højden hmax.

Disse foranstaltninger kan implementeres på flere måder.

I udførelsesformen vist skematisk i figurerne 1A og IB er faldet 4 mest fortrinsvis hægtet på en ikke- frigivelig måde til søsætningsstedet 2 og fortrinsvis i en anbringelseshøjde af beholderen 1 som vist ved P (hægtningspunkt affaldet 4 til, for eksempel, stellet 2). Faldet 4 samarbejder funktionsmæssigt ved 7 med beholderen 1. I dette eksempel er de funktionsmæssige samar-bejdsmidler 7 ikke fastgjort til selve beholderen 1, og beholderen 1 er ophængt i remme 6 på de funktionsmæssige samarbejdsmidler 7; men det er selvsagt tænkeligt at konstruere passende midler 7 fastgjort til selve beholderen 1.

I variationen i figur 1A er længden af faldet 4 omtrent den samme som højden H, eller i det mindste lig denne højde, således at faldet 4 hænger frit så langt som til overfladen af vandet 5. Under disse forhold bremses beholderen 1 over hele sin faldhøjde H.

I variationen i figur IB, som udgør en foretrukken variation, er faldet 4 tilvejebragt med en længde L, der er mindre end højden H, men mindst lig med værdien H-hmax, således at den nedre ende 8 af faldet hænger frit over vandet i en højde, der ikke overstiger den førnævnte nominelle søsætningshøjde hmax, til hvilken beholderen er blevet konstrueret.

Under disse forhold starter beholderen 1, når først den frigives, med at falde på grund af tyngdekraften langs faldet 4 med bremseeffekten, der dannes af de funktionsmæssige samarbejdsmidler 7, til hvilket beholderen 1 er hægtet med remmene 6; når beholderen så først har nået den fri ende 8 af faldet 4, slutter den af med at falde i frit fald så langt som til vandet fra en højde, der ikke overstiger hmax.

Denne foretrukne variation er særlig interessant idet den muliggør udnyttelse af de for beholderen normalt forventede faldkarakteristika (faldhøjde hmax), medens faldet 4 kun tilvejebringes med længden L, der er nødvendig for at flytte beholderen på en bremset måde til en position hvorfra den kan frigives. Dette resulterer i en besparelse i omkostningerne forbundet med faldet 4.

En anden udførelsesform af foranstaltningerne ifølge opfindelsen er vist i figur 2, hvilken udførelsesform adskiller sig fra udførelsesformerne fra figurerne 1A og IB ved dét, at her er faldet 4 hægtet fast ved sin nedre ende til beholderen 1, for eksempel ved brug af remmene 6, og at faldet 4 samarbejder funktionsmæssigt ved 7 med søsætningsstedet 2, med andre ord at de funktionsmæssige samarbejdsmidler 7 er placeret ved søsætningsstedet (for eksempel fastgjort til stellet 2 cirka i anbringelseshøjden af beholderen 1). Således er faldet 4 i dette eksempel ikke fastgjort men følger beholderen 1 i dens fald (den del affaldet 4, der er opstrøms midlerne 7 er betegnet med henvisningstallet 4a og er, for eksempel, kvejlet eller viklet op - hvor beholderen 1 antages at være vist under sit fald).

Hvis længden affaldet 4 mindst er lig højden H, vil det vikles ud gennem midlerne 7 og følge beholderen 1 over hele dens faldhøjde, og beholderen 1 vil blive bremset over hele længden af sit fald indtil sin kontakt med overfladen af vandet 5 under de samme forhold, som er blevet vist i figur 1A.

Hvis længden L af faldet 4 er mindre end højden H men større end højden hmax, vil beholderen 1 først falde, medens den bremses af faldet 4, hvorefter den vil slutte i frit fald under de samme forhold, som er blevet vist i figur IB.

På grund af foranstaltningerne ifølge opfindelsen er det muligt at standardisere redningsflådebeholderne, med hvilke hele skibet eller en fast installation er udstyret. Mere præcist kan alle beholderne derfor vælges til at være af den type, det er tilsigtet at opsætte på den lavere beliggende del af installationen eller det nedre dæk af skibet, nemlig af den type, der har den laveste mekaniske modstandsdygtighed. Hvad an går de beholdere, der skal installeres på dækkene eller de midterste eller øvre områder, vælges de til at være af samme type som de førnævnte beholdere, og et fald, der har den påkrævede længde tilknyttes funktionsmæssigt hermed, hvilket gør det muligt at sikre, at de søsættes fra den nominelle højde, til hvilken de er konstrueret og godkendt. På grund af denne standardisering bliver det derfor muligt at reducere de totale omkostninger forbundet med at udstyre skibet eller den faste installation med livredningsudstyr.

For at tilvejebringe de funktionsmæssige samarbejdsmidler 7 med en bremsende effekt er et antal af praktiske løsninger tænkelige.

En første løsning består i at danne en bremsende eller decelere-rende effekt ved brug af successive brud af et antal af brudbare elementer konstrueret til denne effekt.

En udførelsesform vist i figur 3 henviser til en proces, der omfatter langsgående splitning eller brydning af en rørformet strop 9, der udgør det førnævnte fald 4. Den rørformede strop 9 er sammensat af meget modstandsdygtige langsgående tråde 10, der strækker sig over hele dens længde og er vævet sammen med hinanden ved brug af tværgående tråde 11 (eller områder af tværgående tråde) med lavere modstandsstyrke. Det er derfor tilstrækkeligt at stroppen gennembrydes på midten af et tværgående brydende element 12, der er fastgjort til beholderen 1, som indeholder flåden. Det brydende element 12 kan være af enhver passende type, for eksempel et fleksibelt element så som en modstandsdygtig line eller et stift, navnlig metal, element så som fortrinsvis sjækkelskruen af en sjækkel 13 fastgjort til beholderen 1, som vist i figur 3. Som vist i figur 4 er den øvre ende af stroppen 9 forbundet til et fast punkt i området for opbevaringen af beholderen; for eksempel afsluttes enden af stroppen 9 af en sjækkel 15, der er fastgjort til hægtningspunktet P, som forefindes på søsætningsstedet (stellet) 2, og der griber ind i et forankringspunkt, for eksempel et røstjern 16 fastgjort til beholderen 1. I det viste eksempel er tilvejebragt en enkelt strop 9 og røstjernet 16 er placeret på midten af beholderen. Når beholderen 1 lades falde påføres dens vægt de vævede, tværgående tråde 11 af stroppen 9 ved sjækkelen 13 og sjækkelskruen 12, hvorved trådene, der ikke er modstandsdygtige nok, brydes successivt og sjækkelen 13 bevæges ned langs stroppen og forårsager bruddet (ved 14) deraf. De successive brud af de tværgående tråde 11 resulterer i en nedbremsning eller bremsning af beholderens fald. For at undgå enhver risiko for dannelse af knuder eller indgreb med den nedre del af stroppen 9 (nærmere betegnet den del, der strækker sig under beholderen 1) er det foretrukket ikke at lade denne del hænge frit som vist i figurerne 1A og IB, men at kvejle den op (som vist tydeligt ved 17 i figur 4) i en lomme 18, der er fastgjort til beholderen 1, og uden for hvilken lomme den frit kan vikles ud.

Bremsningen af beholderen er direkte forbundet med dens vægt: jo større vægten, der skal bremses, er, jo større er modstandsstyrken over for splitning af stropperne 9 nødt til at være. Denne modstandsstyrke over for splitning kan øges: - ved at øge den iboende modstandsstyrke af de tværgående, vævede tråde af stroppen, - ved at øge antallet af tværgående, vævede tråde af stroppen, - ved at øge antallet af stropper, der skal gennembrydes af sjækkelen, - ved at øge antallet af stropper og forankringspunkter på beholderen, - ved at kombinere bremseprocessen ved splitning af stroppen med én eller flere andre bremseindretninger.

En yderligere tænkelig løsning består i at danne den ønskede opbremsningseffekt ved friktion, der dannes ved at lade faldet 4 glide gennem et element fastgjort til beholderen 1. For eksempel kan faldet 4 lades glide gennem et system af i forhold til hinanden forsatte passager tilvejebragt på beholderen 1. Til dette formål kan beholderen 1, som vist i figur 5, udstyres med passagepunkter der for eksempel kan udgøres af røstjern 27, der er forsat i forhold til hinanden i overensstemmelse med en præcis udformning og gennemløbet af faldet 4 den ene efter den anden. Den øvre ende af faldet 4 er fastgjort til et fast hægtningspunkt, for eksempel ved en sjækkel 15; dens nedre del huses opkvejlet af en lomme 18, der er fastgjort til beholderen 1. Figur 5 viser en dobbelt foran staltning. Når beholderen 1 lades falde, danner friktionen af faldet 4 i røstjernene 27 en bremsende effekt, der svarer til den relative orientering af faldet og hvert røstjern, passagedelen af hvert røstjern og antallet af disse røstjern, med andre ord antallet af friktionspunkter. Mange varianter er mulige.

En videre udførelsesform, som er lettere at styre i praksis, og som synes at udgøre den foretrukne udførelsesform af opfindelsen, vedrører en proces, der bryder et fald 4 i form af en dobbelt strop 19, der, som vist i figur 6, er lavet af to basis stropper 20, der er forbundet til hinanden med bindende tråde 21. Denne forbindelse kan laves direkte under vævningen af stropperne 20 eller, fortrinsvis, er de to stropper 20 syet sammen. Modstandsstyrken over for brud af et således lavet fald 4 afhænger navnlig af modstandsstyrken og tætheden af de forbindende tråde 21.

I dette tilfælde kan beholderen 1 udrustes på en foretrukken måde som vist i figur 7. Faldet 4 er kvejlet op (ved 17) og anbragt i en lomme 18, der er fastgjort til beholderen 1. Ved den frie ende af faldet 4 er enderne af de to stropper 20 adskilt fra hinanden, og griber hver især ind gennem to røstjern 16, der er tilvejebragt på beholderen 1, medens de er adskilt fra hinanden. De to løkker 22, der hver især afslutter de to stropper 20, hægtes, om muligt ved brug af sjækler ved P, til et element af stellet 2. Når beholderen 1 lades falde som vist i figur 7, trækkes de to basis stropper 20 væk fra hinanden (pilene f) under indvirkning af vægten af beholderen 1, og udstrækker sig i det væsentlige i forlængelsen af hinanden fra deres adskillelsespunkt S; de forbindende tråde 21, der har en passende modstandsstyrke med hensyn til denne vægt, brydes successivt og progressivt over hele længden affaldet 4 (adskillelsespunktet S fortsætter altså langs faldet 4), hvorved den påkrævede bremseeffekt dannes. På grund af denne foranstaltning er beholderen ophængt på en balanceret måde og bevæger sig nedad på en bremset måde, hvorved den i det væsentlige opretholder sin begyndelsesstilling.

Det skal bemærkes at det vil være muligt at vælge at bruge den modsatte løsning, hvor enderne af stropperne adskilt fra hinanden er fastgjort til beholderen, og røstjernene er anbragt på stellet, og hvor lommen, der indeholder faldet, er forbundet dermed. Ikke desto mindre er løsningen beskrevet ovenfor med hensyn til figur 7 foretrukken, idet beholderen ved slutningen af behandlingen adskilles fra faldet, der forbliver hægtet til stellet, og således ikke hindrer processen til åbning af beholderen.

I en mulig variant vist i figur 8 tilføjes et brydende element 12 (for eksempel sjækkelskruen 12 af en sjækkel 13 til hægtning til et røstjern på beholderen 1) til faldet 4. Sjæklen 12 griber ind gennem de forbindende tråde 21 mellem de to basis stropper 20, i nærheden af den øvre ende af faldet 4, der er formet i en løkke 23, som griber ind i en hægtesjækkel 15. Når beholderen 1 lades falde, bryder sjæklen 12 under indvirkning af vægten af beholderen alle de forbindende tråde 21 successivt ved en splittende handling.

Modstandsstyrken af stikningen af den dobbelte strop 19 er valgt i overensstemmelse med vægten af beholderen, der skal bremses, og hastigheden der skal opnås ved beholderens sammenstød med overfladen af vandet. Modstandsstyrken af stikningen afhænger af modstandsstyrken af den anvendte tråd, antallet af stikningspunkter per overfladeenhed af stropperne 20, geometrien af stikningslinjerne og frekvensen af stoppunkterne. For ikke at øge antallet af figurer, viser figur 9 den dobbelte strop 19 fra figur 6 set forfra med tre mulige eksempler på stikning - oppefra og nedefter ses stikning 24 i parallelle langsgående linjer, stikning 25 i kvadrater/rektangler med diagonaler, og stikning 26 i zigzag.

Som eksempel kan to kommercielt tilgængelige stropper anvendes, der har betegnelsen PY L22 ufarvet, og der har en pålydende bredde på 22 mm, en pålydende tykkelse på 1,5 mm og en pålydende modstandsstyrke på 1000 daN, og som er syet sammen ved brug af polyestertråden Saphyr ER 16/3 med 190 tex, der har en diameter på 0,49 mm og en modstandsstyrke på 9,8 N. De to stropper er forbundet med 6 linjer af parallel stikning, med 4 stikningspunkter per 12 mm. Et brydende fald, der består af en strop fremstillet på denne måde, er i stand til at bremse en beholder med en vægt i størrelsesordenen 130 til 170 kg under de målsatte forhold indenfor rammerne af opfindelsen.

Hvis det er nødvendigt, navnlig for at håndtere en større vægt end den tilladelige for et enkelt fald, kan den nødvendige bremsekraft opnås ved at anvende flere fald i parallel. Det er også muligt at kombinere flere af de ovenfor beskrevne midler, når en sådan kombination er teknisk mulig. Yderligere, hvad angår søsætningen, er det muligt at placere den førnævnte bremseindretning på beholderen eller i tilknytning med denne og omvendt.

Claims (18)

1. Fremgangsmåde til søsætning afen livredningsindretning (1) fra en højde H, der er større end en forudbestemt højde hmax, hvilken livredningsindretning er konstrueret til at være i stand til at blive søsat i frit fald fra maksimumhøjden hmax. kendetegnet ved, at mindst ét fald (4) ved sine ender er hægtet fast til henholdsvis livredningsindretningen (1) og til søsætningsstedet (2), og ved at faldet (4) samarbejder funktionsmæssigt (ved 7) med henholdsvis søsætningsstedet (2), der forefindes i højden H, eller livredningsindretningen (1), således at livredningsindretningen (1), der falder på grund af tyngdekraften, bremses på og/eller ved faldet (4) over i det mindste én del (H-hmax) af dens faldhøjde, som et resultat af hvilket det ved at kontrollere b rem seeffekten er muligt, at livredningsindretningen (1), der falder fra højden H på en bremset måde over i det mindste én del (H-hmax) af denne højde, rammer overfladen af vandet (5) med en kinetisk energi, der ikke overstiger dén, som den ville have ved slutningen af et ubremset fald fra højst højden hmax.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at længden af faldet (4) mindst er lig højden H, som et resultat af hvilket livredningsindretningen (1) falder, medens den bliver bremset over hele faldhøjden H.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at længden af faldet (4) er mindre end højden H, men mindst lig (H-hmax), som et resultat af hvilket livredningsindretningen (1) falder, medens den bliver bremset over hele længden af faldet (4) og derefter falder i frit fald over en højde, der ikke overstiger hmax.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at for at udøve det førnævnte funktionsmæssige samarbejde anvendes et vævet eller syet eller stukket fald (4), der har tværgående, kalibrerede brudtråde (11), og ved at b rem seeffekten tilvejebringes af de successive brud af disse tværgående tråde (11) under indvirkning af vægten af livredningsindretningen (1).

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at faldet (4), for at skabe det førnævnte funktionsmæssige samarbejde, løber gennem et flertal af kalibrerede passager (27), der er placeret således at de danner en snoet bane til faldet (4), og ved at det er friktionen af faldet (4) i disse passager (27), der tilvejebringer bremseeffekten.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 5, kendetegnet ved, at én ende (nedre ende) af faldet (4) er hægtet fast til livredningsindretningen (1), og ved at faldet (4) samarbejder funktionsmæssigt (ved 7) med søsætningsstedet (2).

7. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 5, kendetegnet ved, at én ende (øvre ende) af faldet (4) er hægtet fast til søsætningsstedet (2), og ved at faldet (4) samarbejder funktionsmæssigt (ved 7) med livredningsindretningen (1).

8. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at et fald (4), der er lavet af mindst to stropper (20) syet eller stukket sammen ved hjælp af kalibrerede brudtråde, anvendes for at tilvejebringe det førnævnte funktionsmæssige samarbejde (ved 7), ved at de respektive ender, der hører til den samme ende af faldet (4), af disse to stropper (20) er hægtet fast til søsætningsstedet (2) og/eller til livredningsindretningen (1), og ved at de kalibrerede brudtråde successivt og progressivt brydes medens livredningsindretningen (1) falder, som et resultat af hvilket det er brudet af trådene, på grund af adskillelseskraften påført stropperne (20) af vægten af livredningsindretningen (1), der tilvejebringer bremseeffekten.

9. Indretning der muliggør at en livredningsindretning (1), der er konstrueret til at være i stand til at blive søsat i frit fald fra maksimumhøjden hmax, kan blive søsat fra en højde H, der er større end en forudbestemt højde hmax, kendetegnet ved, at den omfatter - mindst et fald (4), der kan hægtes fast til livredningsindretningen (1) eller til søsætningsstedet (2), der forefindes i højden H, - og forbindelsesindretninger (7), der funktionsmæssigt kan forbinde faldet (4) til henholdsvis søsætningsstedet (2) eller til livredningsindretningen (1), således at når livredningsindretningen (1) frigives fra søsætningsstedet (2) og falder under indvirkning af tyngdekraften, bremses den på og/eller ved brug af faldet (4) over i det mindste en del (H-hmax) af dens faldhøjde, som et resultat af hvilket livredningsindretningen (1) til sidst rammer overfladen af vandet (5) med en kinetisk energi, der ikke overstiger dén, som den ville have ved slutningen af et frit fald fra en højde af højst hmax.

10. Indretning ifølge krav 9 kendetegnet ved, at længden affaldet (4) mindst er lig højden H, som et resultat af hvilket livredningsindretningen (1) falder, medens den bliver bremset over hele faldhøjden H.

11. Indretning ifølge krav 9, kendetegnet ved, at længden affaldet (4) er mindre end højden H, men mindst lig (H-hmax), som et resultat af hvilket livredningsindretningen (1) falder, medens den bliver bremset over hele længden af faldet og derefter falder i frit fald over en højde, der ikke overstiger hmax.

12. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 9 til 11, kendetegnet ved, at faldet (4), for at tilvejebringe de førnævnte forbindelsesindretninger (7), er et vævet eller stukket eller syet fald med tværgående, kalibrerede brudtråde (11), som et resultat af hvilket det er de successive brud af disse tværgående tråde (11) under indvirkning af vægten af livredningsindretningen (1), der tilvejebringer bremseeffek-ten.

13. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 9 til 11, kendetegnet ved, at den omfatter et flertal af elementer med kalibrerede passager (27), som faldet (4) kan løbe igennem, og som er tilvejebragt på livredningsindretningen (1) eller på søsætningsstedet (2), og som er placeret således, at de danner en snoet bane til faldet (4), som et resultat af hvilket bremseeffekten tilvejebringes af friktionen af faldet (4), der glider gennem de kalibrerede passager (27), medens livredningsindretningen (1) falder.

14. Indretning ifølge krav 12 eller 13, kendetegnet ved, at én ende (nedre ende) affaldet (4) er hægtet fast til livredningsindretningen (1), og ved at forbindelsesindretningerne (7) funktionsmæssigt forbinder faldet (4) til søsætningsstedet (2).

15. Indretning ifølge krav 12 eller 13, kendetegnet ved, at én ende (øvre ende) af faldet (4) er hægtet fast til søsætningsstedet (2), og ved at forbindelsesindretningerne (7) funktionsmæssigt forbinder faldet (4) til livredningsindretningen (1).

16. Indretning ifølge krav 12, kendetegnet ved, at faldet (4) omfatter mindst to stropper (20), der er syet sammen med kalibrerede brudtråde, som et resultat af hvilket det er de successive og progressive brud af disse syede eller stukne tråde, der, under indvirkning af vægten af livredningsindretningen (1), tilvejebringer bremseeffekten.

17. Indretning ifølge krav 16, kendetegnet ved, at de to respektive ender af de to stropper (20) adskilt fra hinanden griber ind gennem to føringer (16), der er placeret adskilt fra hinanden på livredningsindretningen (1), og er hægtet fast til søsætningsstedet (2), som et resultat af hvilket de to stropper trækkes i modsat retning af hinanden under indvirkning af vægten af livredningsindretningen, og derved tilvejebringer de successive og progressive brud af de syede eller stukne tråde.

18. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 9 til 17, kendetegnet ved, at livredningsindretningen (1) er en beholder indeholdende en uoppustet og sammenfoldet oppustelig redningsflåde.