DK174897B1 - System, apparat, dataforbindelse og fremgangsmåde til overføring af reprogrammeringsdata til en indbygget databehandlingsenhed - Google Patents

Description

DK 174897 B1

Systemet ifølge den foreliggende opfindelse omhandler reprogrammerings-systemer, der anvendes til at angive data til ændring eller modifikation af programinformation, der er lagret i en programmeret databehandlingsenhedslager.

5

Ved udviklingen af moderne våbensystemer, er det velkendt at anvende mikroprocessorer til at forøge afsyrede våbens ydeevne. For eksempel har de moderne mikroprocessorers forøgede kapacitet til hurtigt og nøjagtigt at udforme komplekse opgaver, medfører anvendelsen af processorbaserede le-10 dersystemer i våben (såsom missiler) der rettes og affyres mod et mål.

Imidlertid er det sædvanligvis sådan, at der hver forøgelse af et våbens operationsevne, ved anvendelse af sofistikeret elektroniske kredsløb, frembringer en tilsvarende forøgelse eller ændring i den trussel våbenet anvendes 15 imod. Derfor er den effektivitetsmargin der ydes af et våben som følge af en ændring af dets elektroniske kredsløb ofte flydende.

Tidligere har man når et våbens effektivitet blev modvirket af forbedringer i teknologien for dets mål, blev våbenet enten ændret eller kasseret og erstat-20 tet. Ændringer af et våben der omfatter elektronik, omfatter ofte konstruktioner og erstatning af elektroniske kredsløb. Imidlertid er der ved adkomsten af mikroprocessorbaseret våbensystemer nemmere at modificere våbnenes funktion, til imødegåelse af ændringer i målets teknologi. For eksempel kan en ændring af våbenets funktion, føre en strategi eller aftasterspektrum ske 25 ved at ændre det implementerende program.

Mange af de mikroprocessorbaserede våben der i dag anvendes, er ikke konstrueret med nem reprogrammering for øje. For at ændre disse våbensystemers programmer, må våbnene tilbagesendes til en høj kvalificeret vedli-30 geholdelsesafdeling, hvor de adskilles og reprogrammeres. Dette medfører en forøgelse af sådanne våbensystemers levetidsomkostninger, og reducerer 2 DK 174897 B1 beredskabet for den militærenhed fra hvilken våbene trækkes tilbage, med henblik på ændringer. Det ville derfor være fordelagtigt at angive et apparat, der tilpasser et mikroprocessorbaseret våben til reprogrammering i "marken", på en måde der ikke kræver fysisk adgang til våbenet, og som begrænser de 5 marginale omkostninger der tilføjes våbenets levetidsomkostninger.

« Når det gælder tidligere kendt teknik inden for området, kan der henvises til US patent nr. 3 879 713.1 dette patent beskrives et system til overføring af signaler mellem et processenngssystem og indgangs-/udgangsenheder. Sy-10 stemet omfatter et kredsløbsarrangement, som selektivt kobler terminaler mellem indgangs- og udgangsenhedeme. En koblingskreds er tilkoblet hver af processeringssystemets terminaler. Koblingskredsen kobler normalt terminalerne til udgangsenheden. Når den bliver aktiveret, kobles terminalerne imidlertid til indgangsenhedeme. En kontrolkreds er koblet til indgangsenhe-15 den, og når den detekterer tilstedeværelse af information, som skal overføres til processeringssystemet, aktiverer kontrolkredsen koblingskredsen for midlertidigt at tilkoble terminalerne til indgangsenheden. Når kontrolsignaler fra kontrolkredsen Ijernes fra koblingskredsen, vil terminalerne automatisk blive koblet tilbage til udgangsenheden. Det omtalte system lider imidlertid af den 20 mangel, at der ikke findes nogen alternativ bane for funktionssignalet, når en kommunikationsbane mellem processormodulet og et andet modul lånes.

Desuden lider systemet af mangler, når det gælder brugeranordninger for vigtige funktionssignaler.

25 Et aspekt af den foreliggende opfindelse er at afhjælpe manglerne ved denne tidligere kendte teknik.

Ifølge den foreliggende opfindelse angives der et system til overførsel af re-programmeringsdata. Systemet omfatter et elektronikmodul, der omfatter et 30 antal signalveje, der er indrettet til at overføre signaler mellem elektronikmodulet og dets omgivelser; en selvprogrammerbar, instruktionsfrembringende 3 DK 174897 B1 databehandlingsenhed i elektronikmodulet; terminalorganer i elektronikmodulet, der er indrettet til i afhængighed af den instruktionsfrembringende databehandlingsenhed at forbinde databehandlingsenheden til en af signalvejene; et reprogrammeringsdatamodul, som kan anbringes uden for elektronik-5 modulet i nærheden af den ene signalvej; et dataoverførselsorgan i repro-grammeringsdatamodulet, der er forbundet til et adgangsorgan for at detektere reprogrammerings-instruktionssignaler på den ene signalvej og for at dekode reprogrammerings-instruktionssignalerne til frembringelse af et antal reprogrammerings-styresignaler; omskiftningsorganer i reprogrammeringsda-10 tamodulet, der er indrettet til i afhængighed af et af de reprogrammerings-styresignaler, der er dekodet fra et reprogrammerings-spørgesignal, at forbinde dataoverførselsorganet til den ene signalvej; og et reprogrammerings-datalagringsorgan i dataoverførselsorganet, indrettet til i afhængighed af andre reprogrammerings-styresignaler at frembringe reprogrammerings-15 datasignaler til den ene signalvej.

Ifølge den foreliggende opfindelse angives der også et apparat til frembringelse af data til ændring af et program i en selvprogrammerbar instruktionsfrembringende behandlingsenhed, der er indeholdt i et elektronikmodul, der 20 omfatter et antal aktive signalveje, til overførsel af signaler mellem elektronikmodulet og en anden enhed, idet apparatet ifølge den foreliggende opfindelse indeholder tilgangsorganer, der er omskifteligt forbindelige til en signalvej, der overfører et funktionssignal til elektronikmodulets omgivelser, hvilket elektronikmodul omfatter en selvprogrammerbar ordrefrembringende databe-25 handlingsenhed, der er indrettet til ensrettet at lede signaler fra signalvejen, styreorganer, der er forbundet til at modtage de ensrettede ledte signaler, og indrettet til i afhængighed af et forespørgselsstyresignal at frembringe et omskifterstyresignal, signalvejsomskiftningsorganer, der er forbundet mellem signalvejen og styreorganer, og indrettet til at antage en første tilstand, hvor 30 signalvejen forbindes til styreorganerne, i afhængighed af omskifterstyresignalet, og programoverførselsorganer, der er indeholdt i styreorganerne, og er 4 DK 174897 B1 indrettet til i afhængighed af reprogrammeringsinstruktioner, der modtages på signalvejen, at frembringe programændringsinformationer, der tilføres behandlingsenheden over signalvejen, når omskifterorganerne antager den første tilstand.

5

Ifølge den foreliggende opfindelse angives der også en fremgangsmåde til ændring af programmet for en instruktionsfrembringende behandlingsenhed, der er indeholdt i et elektronikmodul, hvilken fremgangsmåde er særegen ved, at en funktionssignalvej, der er forbundet til et elektronikmodul, der in-10 deholder en ordrefrembringende behandlingsenhed, overvåges for tilstedeværelsen af behandlingsenhedsfrembragte reprogrammeringsforspørgsel-sinstruktioner i signalerne på signalvejen, og at der i afhængighed af, at der optræder en forespørgselsinstruktion på signalvejen forbinde et reprogram-meringdatamodul, der omfatter organer, der i afhængighed af forudbestemte 15 styresignaler frembringer datasignaler til reprogrammering af behandlingsen heden, der frembringer en række reprogrammeringsinstruktioner til repro-grammeringsdatamodulet fra behandlingsenheden på signalvejen, og at der i afhængighed af reprogrammeringsinstruktionsrækken frembringes repro-g ramme ringdatasignaler fra reprogrammeringdatamodulet på signalvejen.

20

Ifølge den foreliggende opfindelse angives der også en dataforbindelse, der omfatter en signalvej til overførsel af forud bestemte funktionssignaler mellem det første modul, der indeholder en databehandlingsenhed, der frembringer styre- og instruktionssignaler, og dette moduls omgivelser, en første 25 omskifterenhed, der er anbragt i det nævnte første modul, og indrettet til i afhængighed af et første styresignal at forbinde databehandlingsenheden til signalvejen, med henblik på dobbeltrettet signaloverførsel på denne, funktionsomskifterorganer i den første omskifterenhed, der i afhængighed af et andet styresignal er indrettet til at frembringe en alternativ signalvej til over-30 førsel af funktionssignaleme, når databehandlingsenheden er forbundet til signalvejen, og en anden omskifterenhed, der er anbragt i et andet modul og 5 DK 174897 B1 indrettet til i afhængighed af et styresignal på signalvejen at frembringe en dobbeltrettet signaloverførselsforbindelse til signalvejen for det andet modul.

Den foreliggende opfindelse omgår ulemperne ved tidligere kendte mikropro-5 cessorbaseret våben og, ved at angive data, der er anvendelige til ændring af programmet i en selvprogrammerbar behandlingsenhed, der er indeholdt i et våbenmodul, der omfatter et antal aktive signalveje, der er indrettet til at lede signaler mellem våbenets indre og ydre. Systemet omfatter en dækenhed i våbenmodulet, der i afhængighed af en omskifterinstruktion fra den 10 programmerbare behandlingsenhed, forbinder behandlingsenheden til den af signalvejene der overfører et funktionssignal. Et reprogrammerbart modul uden for våbenet omfatter en signalvejs tilgangsomskifter, der er forbundet til signalvejen, indrettet til ensrettet at lede signaler fra signalvejen uden at afbryde gennem ledningen af funktionssignalet.

15

Den reprogrammeringsstyreenhed i reprog rammeringsmod ulet, er indrettet til at modtage de ensrettede overførte signaler fra signalvejstilgangsomskifteren. Reprogrammeringsstyreenheden reagerer på et modtaget signal, der svarer til en reprogrammeringsforespørgselsstyresekvens fra den program-20 merbare behandlingsenhed, ved at afbryde forbindelsen mellem tilgangsomskifteren og signalvejen, og frembringe en anden omskifterstyreinstruktion.

Et omskifterkredsløb i reprog rammeringsmodulet reagerer på den anden omskifterstyreinstruktion, ved at forbinde reprogrammeringsstyreenheden til sig-25 nalvejen.

Reprogrammeringsstyreenheden omfatter et reprogrammeringskredsløb, der er indrettet til, når reprogrammeringsstyreenheden er forbundet til signalvejen, at frembringe en sekvens af reprogrammeringsdatasignaler der overfø-30 res til den reprogrammebare behandlingsenhed over signalvejen.

6 DK 174897 B1

Overførselen af reprogrammeringsdata er afsluttet, kan den selvprogram-merbare behandlingsenhed implementere en rep rag rammeringsrutine i styreprogrammet der ændrer dens programmering, under anvendelse af de data der er overført til den ved hjælp af apparatet ifølge den foreliggende opfindel-5 se.

Det er derfor muligt ved apparatet ifølge den foreliggende opfindelse at re-programmere et mikroprocessorbaseret våben, på det lavest mulige vedligeholdelsestrin, ved at der er frembragt en reprogrammeringdataoverførsels-10 funktion, der kan anvendes automatisk af en våbenbruger i "marken", uden fysisk at trænge ind i våbenet. Derudover anvender apparatet »følge den foreliggende opfindelse eksisterende våbensignalveje til dataoverførselen, hvorved der ikke er behov for at ændre våbenets struktur, ved at frembringe yderligere dedikerede signalveje til overførsel af reprogrammeringsdata.

15

Den foreliggende opfindelse skal nu beskrives nærmere, med henvisning til tegningen, på hvilken: fig. 1 viser et styremissil med et mikrobaseret styresystem, der affyres fra 20 skulderen, fig. 2 er et blokdiagram, der viser sammenkoblingen mellem apparatet ifølge den foreliggende opfindelse, og i elektroniske kredsløb i det i fig. 1 viste missil, 25 fig. 3 er et blokdiagram af apparatet ifølge den foreliggende opfindelse, figurerne 4A og 4B, er diagrammer der viser at tilstanden for en forbindelsesenhed ifølge den foreliggende opfindelse, når missilet fra fig. 1 anvendes 30 uden reprogrammering, 7 DK 174897 B1 figurerne 5A - 5C viser enheden fra figurerne 4A og 4B og et reprogramme-ringsmodulomskifterkredsløb ifølge den foreliggende opfindelse, når våbenet fra fig. 1 reprogrammeres før affyring, 5 fig. 6 er en mere detaljeret blokdiagram af reprogrammeringsenheden ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 7 viser formatet for en instruktion der afgives af våbenets behandlingsenhed, hvilken instruktion anvendes til at styre reprogrammeringsdataoverfør-10 selssekvens, der frembringes af reprogrammeringsmodulet, fig. 8 er et tidsdiagram, der viser følgende handlinger, der optræder ved en reprogrammeringsdataoverførselssekvens ifølge den foreliggende opfindelse, 15 fig. 9 er et tilstandsovergangsdiagram, der viser rækkefølgen af handlinger, der udføres af apparatet ifølge den foreliggende opfindelse, ved den i fig. 8 viste reprogrammeringsdataoverførselssekvens, 20 fig. 10 er et rutediagram, der viser en række programmeringsstyrefunktioner, der udføres at behandlingsenheden, til frembringelse af reprogrammerings-data ifølge den foreliggende opfindelse, og fig. 11 er et diagram for et styredatablok, der overføres til behandlingsenhe-25 den under en reprogrammeringsdataoverførselssekvens.

Fig. 1 viser et skulderbøjet missil 10, der omfatter et mikroprocessorbaseret styresystem, der styrer målsøgning og missilstyring. Før missilet affyres, er missilet indeholdt i en affyringsenhed 11, der gør det muligt for en soldat at 30 bære våbenet på skulderen, og sigte, finde målet og affyre missilet. Skulderaffyringsenheden omfatter et skæfte 12, med en aftrækker, der påvirkes når 8 DK 174897 B1 ·" missilet skal affyres. Da det på fig. 1 viste missil er fuldstændigt bærbart, kan det transporteres til forskellige dele af slagmarken, hvor der er forskellige fjendtlige trusler. For fleksibelt at kunne reagere på forskellige trusler, er det ifølge den foreliggende opfindelse muligt for brugeren at indføre et repro-5 g rammeringsmodul i lokation i skæftet således, at missilets mikroprocessors målsøgning og styringsfremgangsmåde kan ændres i overensstemmelse med den øjeblikkelige trussel.

Fig. 2 viser dele af apparatet ifølge opfindelsen, på den måde de finder an-10 vendelse på slagmarken. Fig. 2 viser at missilet 10 omfatter et styresystemmodul 20, der omfatter et databehandlingssystem, der implementerer missilets styringstaktik, ved udførelsen af et lagret behandlingsprogram. Styredatabehandlingsenheden er opbygget på sædvanlig måde, idet den omfatter behandlings-, addreserings- og forbindelseskredsløb, sammen med lager-15 kredsløb til lagring af programmer der omfatter målsøgning og styringsprocedurer. Hvert kredsløb omfatter fortrinsvis kredsløb der opbevarer programinstruktioner i addresserbare lokationer, og som er indrettet til at reagere på lagerlæser og skriveoperationer.

20 Da lagerkredsløbet i missilets 10 styresystemsdatabehandlingsenhed reagerer på såvel skrive- som læseoperationer, der udføres af CPU'en, blandt de programinstruktioner der er indeholdt i lageret ændres ved at CPU'en udfører en række skrivecyclusser, under hvilke nye programinstruktioner indføres i kredsløbet. Et sådan skriveoperationssekvens, der ændrer et antal program-25 instruktioner i et programmodul, udgør en reprogrammering.

Styredatabehandlingsenheden tilføres de data, der er nødvendige til at den kan reprogrammere sig selv, fra apparatet ifølge den foreliggende opfindelse.

Når disse data indsamler, anvendes de af databehandlingsenheden til en 30 sædvanlig reprogrammeringsfunktion (der ikke er beskrevet her), til at ændre forskellige forudbestemte dele af programmet.

9 DK 174897 B1

De data der skal indlæses ved reprogrammeringslagerskriveoperationer, indlæses til styresystemets databehandlingsenhed fra apparatet ifølge opfindelsen, som en sekvens af dataoverførselsoperationer, der benævnes en repro-5 grammeringssekvens. Efter (eller under) overføres den reprogrammeringsdata fra systemet, udfører processoren sædvanlige instruktionssekvenser, hvorved data gribes ned i lageret på passende måde.

Reprogrammeringsinformationen overføres til styresystemets behandlings-10 enhed ved hjælp af dataoverførselsapparatet ifølge den foreliggende opfindelse. Dette apparat omfatter et reprogrammeringsdatamodul 26 og en behandlingsenhedsstikenhed 27, der begge er vist skematisk påfig. 2. Missilsystemet omfatter et kommunikationskabel 28, der omfatter et antal signalveje, der anvendes til at lede signaler mellem styrekredsløb og aktuatorer i skæftet 15 12 og missilets elektronik. En af disse signalveje er en dobbeltrettet signalli nie 29, der bor igennem reprogrammeringsdatamodulet 26, når modulet er indført i skæftet 12.

Fig. 3 viser tydligere hvorledes programmeringsdataoverførselsapparatet 20 ifølge opfindelsen er opbygget, og hvorledes det forbindes således, at det kan angive reprogrammeringsinformation til behandlingskredsløbene i styremodulet 20, der indeholdt i missilet 10. Fig. 3 viser at styresystemets behandlingskredsløb omfatter tre mikroprocessorer 32-36, der tilsammen betegnes som styrebehandlingsenheden, disse mikroprocessorer er alle forbundet til 25 en fælles database 37. Som vanligt er der til hver mikroprocessor 32-36 knyttet programmerbar lagerkredsløb, der ikke er vist, hvor reprogrammeringsda-ta kan indlæses ved sædvanlige skriveoperationer. Den dobbeltrettede signalvej 29 omfatter to modsatrettede ensrettede signalveje 29a og 29b. En håndbetjent enkeltpolet omskifter 38 er indskudt i signalvejen 29a. Før om-30 skifteren 38 aktiveres, er signalvejen 29a ikke afbrudt. I missilets 10 styresystem 20 er signalvejene 29a og 29b kortsluttet af en lus i skæftet 12, når re- 10 DK 174897 B1 programmeringsdatamodulet 26 ikke er indført i skæftet. Lusen indskudt mellem knudepunkterne N1 og N2.

Signalvejens 29 normale funktion, er at angive over for styresystemet 20 5 hvornår missilets brugere, har rettet missilet mod et mål, hvilket angives ved at påvirke omskifteren 38. Styresystemet 20 aftaster hvornår hullet er fundet ved, at et analogt funktionssignal F0, der afgives af styresystemet ledes gennem signalvejen 29a, aftastes som et indgangsfunktionssignal Fj, der vender tilbage til styresystemet 20 over signalledningen 29b.

10

Ved styresystemets 20 normale funktion, frembringes funktionssignalets F0 i styresystemet 20, ved hjælp af midler der ikke er vist på fig. 3, og dette signal overføres over signalledningen 29a, der er forbundet til retursignalledningen 29b i skæftet 12. Funktionssignalet vender tilbage til styresystemet 20 over 15 signalledningen 29b som Fif og tilstedeværelsen af dette signal aftastes periodisk af andre midler, der ikke er vist, i styresystemet 20. Når missilets brugere lokaliserer et mål, der skal angribes af missilet, påvirker brugeren omskifteren 38, hvorved ledningen 29a afbrydes, og indgangsfunktionssignalet Fi ikke kan vende tilbage til styresystemet 20. Hvis midlerne i styresystemet 20 ikke kan detektere indgangsfunktionssignalet i et forudbestemt tidsrum, starter styresystemet målsøgningsproceduren, beregner de initiale styreligninger og bevæger missilet fra affyringsredskabet mod målet.

I en foretrukken udførelsesform, gøres det muligt for apparatet ifølge opfin-25 delsen, at anvende den dobbeltrettede funktionssignalvej, der omfatter signalledningerne 29a og 29b, til udøvelse af en reprogrammeringsoperation.

Det gøres muligt for apparatet ifølge opfindelsen at anvende funktionssignalvejen, ved at anvende midler i styresystemet, der periodisk anvender signalvejen, samtidigt med at der aktiveres alternative midler, der er indrettet til at 30 lede funktionssignalet i det tidsrum hvor reprogrammeringen sker.

11 DK 174897 B1

Disse midler findes i stikenheden 27, der er indeholdt i missilets styreenhed 20. Som vist på fig. 3, omfatter stikenheden 27 sædvanlig universel asynkron sende/modtageenhed (UART) 40, en topolet analogomskifter 42, og en en-polet halvlederomskifter 43.

5

Den analoge omskifter 42 omfatter terminaler 42a-42d. Terminalerne 42a-42d er forbundet til signalledningerne 45 og 46. Signalledningen 45 er den interne styresystemsignalvej for udgangsfunktionen F0, og vejen 46 er den interne overførselsvej i styresystemet for indgangsfunktionssignalet Fi. Dob-10 beltrettet dataoverførsel mellem omskifteren 42 og UART 40 sker over sig-nalledningeme 48 og 49. Signalledningen 48 giver en udgangsvej for serielle data (SO) der afgives af UART 40. Signalvejen 49 angiver en indgangsvej for de serielle data (Si) der tilfører UART 40. UART 40 er også forbundet til at databasen 37. Omskifterens 42 arme Pi og P2 er forbundet til signalledninger 15 29a og 29b.

UART 40 giver en seriel til parallel og en komplementær parallel til seriel omsætning mellem styresystemets database 37 og signalledningerne 48 og 49.

20 I drift afgiver styrebehandlingsenheden reprogrammeringsinstruktioner, som det vil blive beskrevet senere, på parallel form til UART 40. Disse instruktioner bringes på seriel form af UART 40 og overføres til reprogrammeringsen-heden. Reprogrammeringsdata der modtagers af UART 40 på seriel form fra reprogrammeringsdatamodulet 26, konverteres til parallel form, og overføres 25 gennem databasen til styredatabehandlingsenheden.

Halvlederomskifteren 43, der er indeholdt i stikenheden er forbundet mellem funktionssignalledningerne 45 og 46.

30 Omskifterne 42 og 43 styres over styresignalledninger 51 og 52, hvor det første styresignal C1 frembringes af mikroprocessoren 32, der herved styrer 12 DK 174897 B1 indstillingen af analogomskifteren 42, og et andet styresignal C2, der frembringes af den samme mikroprocessor styrer indstilling af omskifteren 43.

Reprogrammeringsdatamodulet 26 omfatter en topolet analogomskifter 57, 5 med terminaler 57a-57b og om terminaler P3 og P4. Reprogrammeringsda-tamodulet 26 omfatter ogsåen velkendt UART 59 (af samme art som UART 40), en passiv adgangsomskifter 61 og en styreenhed 63.

Der er forbundet en lus 65 mellem omskifterterminaleme 57b og 57c, og et 10 par modsat rettede signalledninger 67 og 68 er forbundet til at lede signaler mellem terminalerne 57a og UART 59 og mellemstort UART 59 og terminal 57d. UART 59 og styreenheden 63 er forbundet på en sådan måde, at de kan udveksle parallelle signaler over et dobbeltrettet signalforbindelseskredsløb 69.

15 I drift angiver styreenheden reprogrammeringsdata, der vil blive beskrevet senere, på parallel form til UART 59. Disse data omsættes på seriel form at UART 59, og overføres til styredatabehandlingsenheden. Reprogramme-ringsdataoverførselsinstruktioner modtages på seriel form af UART 59 fra 20 styresystemets databehandlingsenhed, disse instruktioner konverteres til parallel format og overføres, gennem forbindelseskredsløbet 69, til styreenhe-deme.

Adgangsomskifteren 61 er forbundet på en sådan måde, at den leder signal i 25 en retning fra signaledningen 29a til signalledningen 67, hvor de overføres til UART 59.

Styreenheden 63 frembringer to styresignaler C3 og C4 på signalledningerne 70 og 71. Styresignalet C3 styrer omskifteren 57, og styresignalet C4 styrer 30 adgangsomskifteren 61.

13 DK 174897 B1 Når missilet anvendes i "marken", aktiveres missilets elektroniske funktioner ved at der tilsluttes elektrisk spænding. Øjeblikkelig efter at systemet er aktiveret, begynder styresystemet 20 at udsende FO kontinuert og aftastes Fj. Samtidigt vil styresystemets databehandlingsenhed periodisk forsøge at initi-5 ere en reprogrammeringssekvens sammen med reprogrammeringsdatamo-dulet. Da både funktionssignalet og reprogrammeringssekvensen skal kommunikeres over signalledningerne 29a og 29b, vil de første trin i en reprogrammeringssekvens, der forsøges udført af styresystemets databehandlingsenhed, give en alternativ kontinuert signalvej for funktionssignalet, i det 10 tidsrum, hvor reprogrammeringsforspørgslen sker. Dette forhindrer at der sker en forkert måleangivelse over for styresystemet, i det tidsrum, hvor der overføres reprogrammeringsdata til styresystemets databehandlingsenhed.

Fortrinsvis vil den reprogrammeringssekvens der udføres af styresystemets 15 databehandlingsenhed være uafhængig af, i det mindste i sine første trin, af om der findes et reprogrammeringsdatamodul eller ej i skæftet 12.

I det tilfælde at der ikke findes et reprogrammeringsdatamodul i skæftet, vil styresystemets databehandlingsenhed udføre en initial styresignalsekvens, 20 der medfører at stikenhedens omskiftere indstilles i den sekvens, der er vist i figurerne 4A og 4B. Når missilets elektroniske systemer først tændes, frembringer styresystemets databehandlingsenhed signalerne Ci og C2> indstiller omskifterne 42 og 43, i de tilstande, der er vist i fig. 4A. På fig. 4A, omskifteren 42 indstilles således, at signalledningen 45 forbindes til signalledningen 25 29a og signalledningen 29b forbindes til signalledningen 46. Signalledninger ne 29a og 29b er forbundet sammen med en lus J i skæftet, hvorved Fo tilbageføres til styresystemet 20 som Fj. Samtidigt holdes omskifteren 43 åben af styresystemets databehandlingsenhed.

30 Ved det første gennemløb af styresystemets databehandlingsenheds repro-grammeringsfunktion, udsender databehandlingsenheden en digital styrese- DK 174897 B1 14 kvens, der har til hensigt at stimulere et reprogrammeringsdatamodul til at initiere en reprogrammeringssekvens. For at overføre instruktionen til repro-grammeringdatamodulet, indstiller styresystemets databehandlingsenhed omskifterne 42 og 43 til de i fig. 4B viste tilstande. Fig. 4B viser at omskifte-5 ren 42 forbinder signalledningen 48 til signalledningen 29a og signalledningen 29b til signalledningen 49. På samme tid lukker styresystemets databehandlingsenhed omskifteren 43, hvorved der frembringes en returvej for funktionssignalet FO. Dette forhindrer, at styresystemet detekterer en falsk målangivelse, i det tidsrum, hvor der sker en reprogrammeringssekvens.

10 Når styresystemets databehandlingssystem ikke opnår et svar fra et repro-grammeringdatamodul stilles omskifterne 42 og 43 tilbage til de i fig. 4A viste stillinger.

15 I det tilfælde at der findes et reprogrammeringsdatamodul i skæftet, vil den i figurerne 5A-5C viste sekvens af omskifterindstillinger finde sted. Når missilet først aktiveres, vil styresystemets databehandlingsenhed stille omskifteren 42 således, at der findes vej mellem signalledningerne 45 og 29a og mellem signalledningeme 29b og 46. Styreenheden 36 vil indstille omskifteren 57 20 således, at der findes en returvej for at styresystemets funktionssignal gennem lusen 65. Herved kan styresystemet 20 undersøge om der gives en målangivelse fra brugeren. I denne initialtilstand for det fuldstændige repro-grammeringsapparat, der er vist i fig. 5A, er den passive adgangsomskifter 61 i en tilstand der giver en ensrettet forbindelse fra signalledningen 29a til 25 reprogrammeringssignalledningen 67. Herved kan styreenheden 63 kontinuert overvåge, gennem UART 59, signalledningen 29a for forekomsten af en reprogrammeringsforespørgsel. Lige så længe at funktionssignalet F0 er til stede, foretager styreenheden 63 sig ingen handlinger.

30 Det næste trin, der er vist i fig. 5B, optræder når styreenhedens databehandlingsenhed, indstiller behandlingsenhedens stikenhedsomskiftere således, at 15 DK 174897 B1 det interne funktionssignal bedes gennem omskifteren 43 og styresystemets databehandlingsenhed afgiver en reprogrammeringforespørgsel gennem UART 40, signalvejen 48 og signalvejen 29a. Reprogrammeringsfo-respørgslen ledes fra signalledningen 29a til reprogrammeringsmodulets sig-5 nalledning 67, og herfra gennem UART 59 til styreenheden 63.

Når styreenheden 63 detekteret tilstedeværelsen af en reprogrammeringsfo-respørgsel, hvilket detekteres gennem omskifteren 61, ændres styreenhedens status for styresignaleme C3 og C4.1 afhængighed af ændringerne i C3 10 og C4, ændrer omskifterne 57 og 51 tilstand, som vist på fig. 5C. Her ses det, at der findes to modsat rettede ensrettede veje mellem styresystemets databehandlingsenhed og styreenheden 63 over signalledningeme 59a og 59b.

På samme tid er vejen mellem signalvejen 59a og 67 deaktiveret, idet omskifteren 61 er åben.

15

Herved kan en reprogrammeringssekvens finde sted, hvilken sekvens omfatter overførselsdata mellem de to enheder, hvilke data er nødvendige til re-programmering af styresystemets databehandlingsenhed.

20 Reprogrammeringssekvenseme er afsluttet, stiller styresystemets databehandlingsenhed omskifterne 42 og 43 til de i fig. 5A viste stillinger, og styreenheden 63 stiller omskifteren 57 i den i fig. 5A viste stilling. Da det ifølge den foretrukne udførelsesform kun ønskes at foretage en komplet reprogrammeringssekvens hver gang der installeres et reprogrammeringsmodul, 25 efterlades adgangsomskifteren 61 åben (som angivet ved den stiplede linie 72 på fig. 5A), hvorved det forhindres at en efterfølgende identisk reprogrammeringssekvens finder sted før missilet affyres. Omskifteren 61 kan kun bringes til sin ledende tilstand hvis der slukkes for strømforsyningen på skæftet og denne atter tændes.

30 16 DK 174897 B1

Styresystemets databehandlingsenhed initierer, regulerer og afslutter en re-programmeringssekvens ved hjælp af de instruktioner der er vist i tabel 1. De instruktioner, der er vist i tabel 1 består af sædvanlige 8 bit-dataord, der overføres til reprogrammeringsdatamodulet, gennem den ovenfor beskrevne da-5 taforbindelse. Disse dataord er repræsenteret i tabel 1 ved konventionel hexadecimal-notation, hvor det første hexadecimale tal svarer til værdien af de mest betydende 4 bit i instruktionen, og det andet tal svarer til den hexadecimale værdi for de mindst betydende 4 bit. I tabel 1 angiver X en don't-care tilstand.

10 17 DK 174897 B1

TABEL I

Instruktioner Funktioner Oa Start 1a Lagring 4 LSB’s (a) for startadresse 2b Lagring af næste 4 bits (b) for startadresse 3c Lagring af næste 4 bits (c) for startadresse 4d Lagring af 4 MSB's (d) for startadresse og forudindstil tæller til lagret 16 bit adresse 5x Vend tilbage til funktionssignal overførselstilstand 6x Kontinuert dataoverførsel 7x Nulstilling af alle registre og tællere 8x/0x Trin for trin dataoverførsel ved omskiftning af styre MSB fra "1" til "0"

Styreenheden 63 der detekterer og reagerer på de i tabel 1 angivne instruktioner, er vist mere detaljeret på fig. 6, styreenheden 63 omfatter en instrukti-5 onsdekoder 73, et adresselager 74, og et trin/kontinuert styrelogik 76. Disse tre enheder i styreenhed modtager på parallel form de instruktioner der overføres fra styresystemets databehandlingsenhed. UART 59 overfører instruktioner til styreenheden 63 på sædvanligt parallelt format. UART 59 frembringer også et sædvanligt UART sendestyrere (TC) signal til styreenheden 63, 10 der differentierer mellem overførelsen af modtagne styredata fra en dataport R, og modtagelsen af reprogrammeringsdata der skal omsættes til seriel form, og overføres til styredatabehandlingsenheden gennem en sendeport T.

Instruktionsformatet er for bedre forståelse, vist på fig. 7. Hver instruktion 15 omfatter 8 bits, R7-Ro, hvor R7 er den mest betydende bit (MSB) og Ro er den mindst betydende bit (LSB). Den mest betydende bit (R7 i en modtagende instruktion overføres til styrelogikken 76, de næste bit (Re-R^ overføres til en 18 DK 174897 B1 instruktionsdekoderen 73, og de mindste betydende bits (R3-R0) overføres til adresselageret 74.

Dekoderen 73 reagerer på instruktionbittende R6-R4S tilstand, ved frembrin-5 gelse af 8 interne styresignaler: STROBE (4 linier), RESET, PRESET, REP-COMP, og CONTINUOUS COUNT. Når der skal overføres data byte-for-byte fra reprogrammeringsmodulet til styresystemets databehandlingsenhed, reagerer styrelogikken 76 på en sekvens af alternerende Ί" og ”0" i bit R7 i instruktionen, ved at frembringe en COUNT-impuls.

10

De mindst betydende bits (R3-R0) i fire på hinanden følgende instruktioner strobes ind i adresselageret 74, hvorfra de overføres til en adressetæller 58, hvorved denne forudindstilles til en tilsvarende adresse. Adressetælleren 78, frembringer en sædvanlig 16-bitadressekode, hvor de mindst betydende 12 15 bits er en lageradresse (ADDRESS), og de resterende fire bit udgør en kode, der dekodes af en dekoder 80, af sædvanlig art, til frembringelse af et MEMORY SELECT-signal.

Både 12 bit ADDRESS og de dekode MEMORY SELECT-signaler overføres 20 til et reprogrammeringslager 82, der omfatter et antal sædvanlige læselagre (ROM). ROM-modulerne i lageret 82, indeholder sædvanlige dataord, på lo-kationer der er tilgængelige ved hjælp af MEMORY SELECT og ADDRESS-signalerne. De lagrede data udgør de reprogrammeringsdata, der overføres til styresystemets databehandlingsenhed i løbet af en reprogrammeringsse-25 kvens. MEMORY SELECT-signalet udvælger et ROM-modul, og ADDRESS-signaler angiver en addresse i det udvalgte modul.

Reprogrammeringsdata er på sædvanlig måde lagret i lageret 82 i bytefor-mat, så hver adresseret lokation i et udvalgt modul giver en byte (8-bits) af de 30 programmeringsdata, der overføres til porten T på UART 59, hvor de omdannes til seriel form og overføres til styresystemets databehandlingsenhed.

19 DK 174897 B1

Et sædvanligt digitalt takt impuls/tidsstyringskredsløb 90 omfatter tidsstyringskomponenter, der ikke er vist, der frembringer et sædvanligt digital CLOCK-signal, der synkroniserer sendermodtagerfunktionerne i UART 59, 5 med styreenhedens 63 øvrige funktioner, og CLOCK-signalet tilføres også styrelogikken 76, der frembringer COUNT-signalet for adressetælleren 78. CLOCK-signalet frembringes kontinuert i alle reprogrammeringsapparatets driftstilstande, undtagen en, som det vil blive beskrevet nedenfor. Taktim-puls/tidsstyringskredsløbet 90 omfatter derudover sædvanlige reindstillelige 10 tidsudløbskredsløb, der begynder at tælle fra et punkt der etableres af RE-SET-signalet, i et forudbestemt tidsrum. Afslutningen af tids-slutperioden, frembringer taktimpuls/tidsstyringskredsløbet et TIME-OUT-signal.

Både TIME-OUT- og RECOMP-signalerne overføres til en sædvanlig OR-15 sluse 92, der aktiverer et signal (END), der angiver, at en reprogramme-ringscyclus er afsluttet, eller at tids-perioden er udløbet.

Fra vanlige flip-flopper 94 og 96 nulstilles af RESET-signalet. Og flip-floppen 94 indstilles af END-signalet. Begge flip-flopper indstilles til initiale tilstande, 20 ved hjælp af et signal fra et nulstillingskredsløb 98, der frembringer en enkelt impuls, når der sættes spænding på reprogrammeringsmodulet. Udgangssignalerne fra flip-floppeme 94 og 96, udgør C3 og C4 styresignalerne, der styrer omskifterne 57 og 61.

25 Reprogrammeringssekvensen der udføres af reprogrammeringsdataoverfør-selssystemet, i afhængighed af instruktioner der overføres af styresystemets databehandlingsenhed kan forklares med henvisning til figurerne 8-11. Fig.

8 er et diagram der viser sammenhængen mellem instruktioner, der modtages af reprogrammeringsdatamodulet (signaler R7-R0) og de interne styre-30 signaler, der frembringes af modulet, til definition af dets reprogrammerings-sekvenstilstand. Tilstandene der defineres af styresignalerne, er angivet un- 20 DK 174897 B1 der den vandrette akse påfig. 8, og overgangen mellem tilstandene i en re-programmeringscyclus, er vist i det på fig. 9 angivne diagram. Denne procedure der implementeres af styredatabehandlingsenheden, til at stimulere, styre og afslutte reprogrammeringssekvensen, er vist i det i fig. 10 angivne 5 rutediagram. Før der optræder reprogrammeringssekvens, påtrykkes der spænding til missilets elektronik og til reprogrammeringsdatamodulet. Nulstillingsfunktionen ved denne spændingstilslutning i missilelektronikken og i re-programmeringsmodulet indstiller omskifterne 42, 43, 61 og 65 i de tilstande, der er vist i fig. 5A, og nulstiller lagre, flag og andre lagerkredsløb til andre 10 forudbestemte tilstande. Styredatabehandlingsenheden afbryder periodisk sine normale funktioner, og afgør om at der skal udføres styring over den dataforbindelse der består af signalledninger 29a og 29b. Hvis en reprogrammeringssekvens tidligere er afsluttet, vil forbindelsen ikke blive brugt, og databehandlingsenheden vil genoptage sin normale funktioner (beslutnings-15 blod 99 på fig. 10). Hvis en reprogrammering ikke er afsluttet på et tidligere tidspunkt, vil den positive afgørelse i blok 99 blive truffet, og indstillingen af omskifterne 42 og 43 vil blive ændret til de stillinger, der er vist i figurerne 4B og 5B. Derefter vil styredatabehandlingsenheden udføre en reprogramme-ringsforespørgselsinstruktionssekvens, der er i den foretrukne udførelses-20 form, består af et skiftevis transmission af to forskellige instruktionskoder, f. eks. en 70 instruktion fulgt af et 77 instruktion. Sekvensen gentages tre gange, med tilstrækkelig tid mellem hver transmission, til at det er muligt at ek-semplere det tilbagesvar der fremkommer til UART 40. Hvis styredatabehandlingsenheden detekterer den komplette sekvens, afsluttes forespørg-25 selssløjfen, omskifterne 42 og 43 stilles tilbage til de i figurerne 4A og 5A angivne stillinger, og databehandlingsenhedens normale funktioner genoptages.

Normalt vil forespørgselsinstruktionssekvensen ikke blive afbrudt i de tilfælde 30 der svarer til figurerne 4A og 4B, dvs. når der ikke er indført et reprogramme-ringsdatamodul i skæftet. Reprogrammeringsmodulet vil ikke svare på en 21 DK 174897 B1 forespørgselssekvens, I det tilfælde, hvor det tidligere har afsluttet en repro-grammeringssekvens. I dette tilfælde, vil omskifteren 61, som ovenfor beskrevet, være åben, hvorved reprogrammeringsdatamodulet ikke kan detektere en forespørgselssekvens.

5

Det er indlysende, at at når forespørgselsinstruktionssekvensen er udsendt under de ovenfor beskrevne betingelser, der vil den blive udsendt serielt af UART 40 på transmissionsledningen 29a og vende tilbage til UART 40 på transmissionslinien 29b gennem lusen 75 eller lusen 65.

10

Hvis imidlertid at indførte reprogrammeringsdatamodul i skæftet, og dette ikke tidligere har udført en reprogrammeringssekvens, vil omskifterne 57 og 61 være i den tilstand der er vist i fig. 5B, hvor omskifteren 61 giver en ensrettet overførsel af forespørgselsstyresekvenssignaler fra signalledningen 15 29a til UART 59. Herved kan forespørgselsinstruktioneme overføres til styre enheden 63, hvorved den aktiveres til at svare korrekt, ved at initiere en reprogrammeringssekvens.

Antages det at tilstanden 0 på fig. 8 og 9 svarer til at reprogrammeringsmo-20 dulet 26 er i en initial nulstillingstilstand efter spændingsforsyning, og at omskifterne 57 og 61 er de i fig. 5B viste tilstande, da vil en nulstillingsinstruktion med formen 77 bringe reprogrammeringsmodulet i tilstand 1, hvor dekodningskredsløbet 73 dekoder instruktionsbittsene R6-R4 til frembringelse af RESET-signalet til at presse lageret 74, og til omskiftning af styreflip-floppene 25 94 og 96. Dette vil nulstille lageret 74 ved at fylde dette fuldstændigt, og nul stille omskifterstyreflip-floppeme 94 og 96, hvorved C3 bliver aktivt og C4 bliver inaktivt (tilstand i fig. 8). Herved bringes omskifterne 57 og 61 til den i fig.

5C i viste tilstand, hvorved reprogrammeringsdatamodulet 26 kan udføre dobbeltrettet dataoverførsel med stikenheden 27 og styredatabehandlings-30 enheden. Dette åbner også vejen mellem signallinien 29a og signallinien 67 langs omskifteren 61. Som vist i fig. 8, forbliver signalet C4 deaktiveret gen- 22 DK 174897 B1 nem den resterende del af reprogrammeringssekvensen (og efter dennes afslutning), hvorved langs omskifteren forbliver åben.

Når omskifteren 57's tilstand ændres kan forespørgselssløjfeinstruktionerne 5 ikke vende tilbage til styredatabehandlingsenheden. Når forespørgselssekvensen afbrydes, vil styredatabehandlingsenhedens program følge den positive udgang i beslutningsblok 100 på fig. 10, og afgive instruktioner, der er nødvendige til styring af reprogrammeringssekvensen.

10 Når forespørgselssekvensen er blevet afbrudt, vil styredatabehandlingsenheden udsende en endelig nulstillings 77 instruktion, og lade den efterfølge med en lagerinstruktion (4X) hvorved reprogrammeringsdatamodulet overgår til tilstand 2. I tilstand 2 forårsager 4X-in$truktionen af dekoderen 73 til at afgive PRESET-signalet, hvorved en optælling der indeholdes i lageret 74 15 overføres til at presse tælleren 78. Den første COUNT-impuls til tælleren 78 der nulstiller tælleren.

Efter 4X-instruktionen vil styredatabehandtingsenheden modtage en styreinformationsblok fra reprogrammeringsdatamodulet, hvilket informationsblok er 20 indeholdt i lageret 82, og begynder ved adresselokationen 0 (hvilket være den første adresse, der afgives af tælleren 78). Formatet for disse styreblokke er vist i fig. 11 og omfatter 20 informationsbytes. De første to bytes omfatter et afprøvningskodemønster, ved hjælp af hvilket styredatabehandlingsenheden erkender, at der er oprettet en korrekt dataforbindelse med repro-25 grammeringsdatamodulet. Efter afprøvningskoden er 2 bytes (byte 2 - byte 3) ved data der udgør en 16 bitadresse, der angiver begyndelsesadressen i re-programmeringslageret 82, hvor en første datablok (blok 1), der skal overføres til mikroprocessoren 32 er lagret. Efter disse 2 bytes fremkommer 2 yderligere bytes (byte 4 - byte 5), der repræsenterer en 16-bitadresse, der angi-30 ver startadressen, hvor den første datablok skal lagres i processorens 32 lager. Endelig angiver bytes 6-7 størrelsen på datablok 1. På samme måde, DK 174897 B1 23 vil de følgende 6 bytes (byte 8 - byte 13) i styreblokken, angive en lagerstart-adresse, en mikroprocessorlageradresse, og en blokstørrelse for en blokreprogrammeringsinformation, der er rettet mod mikroprocessoren 34. I sidste 6 bytes angiver en lageradresseblok, en destinationslageradresse og 5 en blokstørrelse for en tredje blokreprogrammeringsdata, der skal overføres til mikroprocessoren 36 i styringsdatabehandlingsenheden. Styredatablokken fremkommer byte-for-byte fra reprogrammeringsdatamodulet, hvorved at byte overføres fra reprogrammeringsmodulet til styredatabehandlingsenheden, ved hjælp af en gentagen styresekvens, der overføres af styredatabehand-10 lingsenheden, denne sekvens består først af en 80 og derefter en 00 instruktion. Dette kan også betragtes som en af styredatabehandlingsenheden styret omskiftning af den mest betydende bit (R7) i påhinanden følgende instruktioner, hvor hver positiv flange frembringer en COUNT-impuls fra styrelogikken 76. Styrelogikken 76 opbygges sædvanligvis til at frembringe COUNT-15 signalet i afhængighed af en tilstandsændring for R7, betinget af denne signalkombination der omfatter et deaktiveret stort CONTINUOUS COUNT-signal for dekoderen 73, TRANSMIT CONTROL-signaler fra UART 59, hvilket angiver at der er mulighed for at transmittere reprogrammeringsdata, der fremføres til port T, og den første negative CLOCK-overgang, der optræder 20 efter at instruktions MSB (R7) er positiv.

Den trinvise overførsel af data fra reprogrammeringsdatamodulet til styredatabehandlingsenheden er angivet i figurerne 8 og 9, ved en overgang fra tilstand 2 til tilstand 3, der forårsages af en 80 instruktion, efterfulgt af over-25 gange mellem tilstandene 3 og tilstandene 3A, der er forårsaget af andre årgange i instruktions MSB.

Når der er overført 20 bytes styreblokdata, bedømmer styredatabehandlingsenheden afprøvningskoden, til bestemmelse af om denne er valid eller ej.

30 Dette er vist i beslutningsblok 102 i fig. 10. Hvis beslagprøvningskoden er invalid, vil styredatabehandlingsenheden gøre et andet forsøg på at opnå DK 174897 B1 24 korrekte styredata, ved at udsende en 7X/4X-instruktionssekvens, hvilket vil overføre reprogrammeringsdatamodulet til tilstand 2. 80/00 instruktionssekvensen kan da anvendes til at overføre styreblokken en anden gang. Antages det at prøvekoden er gyldig, styrer databehandlingsenheden ifølge den 5 positive udgang fra beslutningsblok 102, og overfører adressen for den aktuelle reprogrammeringsdatablok med instruktionssekvensen: 1a1, 2b1, 3d, 4d1. Dette vil føre reprogrammeringsmodulet fra tilstand 3A til tilstand 7 gennem tilstandene 4, 5 og 6. Denne sekvens vil frembringe en sekvens af 4 særskilte STROBE-signaler, der frembringes af dekoderen 73 og overføres til 10 adresselageret 74. Hvert STROBE vil forårsage, at de aktuelle værdier for instruktions LSB (R0-R3) lagres i adresselageret 74. Ved afslutningen af STROBE-cyclussen, vil den 16-bitadresse (ai bi ci di) angive en databloksstartadresse (ai bi ci di) være lagret i lageret 74, og overført af PRESET-signalet til adressetælleren 78. På dette tidspunkt er reprogrammeringsdata-15 modulet forberedt til, at overføre data kontinuert i en bytessekvens, der begynder ved den forud indstillede adresse i adressetælleren 78. Kontinuert overførsel af data begyndende ved den angivne adresse, vil blive varetaget af reprogrammeringsdatamodulet lige så længe, at bits R5 og Re, der afgives af UART 59, er høje. Bits R5 og Re vil være høje i afhængighed af en 6X-20 instruktion, der udsendes af styredatabehandlingsenheden, indtil efterfølgende forskellige instruktioner modtages. 6X-instruktionen bringer dekoderen 73 til at aktivere CONTINUOUS COUNT-signalet, der aktiverer styrelogikken til at frembringe COUNT-signal for hver indgangs CLOCK-signalets negative overgange, i afhængighed af at sendestyresignalerne fra UART 59’s tilstand.

25 COUNT-signalet overføres i fase til adressetælleren og til TXRL (tællerregister) delen i UART 59. Hver COUNT-impuls ændrer adressen, hver ny adresse frembringer en byte-programmeringsdata til port TO-7 på UART 59, og COUNT-impulsen aktiverer UART 59 til at bringe byten på serielform og udsende den.

30 25 DK 174897 B1 i

Styredatabehandlingsenheden tæller bytes i reprogrammeringsblokken, indtil ! det korrekte antal (der vurderes ud fra blokstørrelsen) er overført. Hvis en anden blok derefter skal overføres, vil styredatabehandlingsenheden overføre den følgende instruktionssekvens: 0a2, 1a2, 2b2, 3c2, 4d2 og 6X. Dette vil 5 bringe reprogrammeringsdatamodulet tilbage til tilstanden 3, hvor en kontinuert overførsel af den næste reprogrammeringsdatablokbegyndelsesadres-se (a2 b2 c2 d2) fremkommer.

Når alle programmeringsblokke er overført, vil reprogrammeringssekvensen 10 afslutte og styredatabehandlingsenheden vil vælge den positive udgang fra beslutningsblok 104, afgive en 5X-instruktion til reprogrammeringsdatamodulet, og sætte et flag, der angiver at reprogrammeringen er gennemløbet korrekt, og endeligt ændre indstillingen af omskifterne 42 og 43, og hvorefter normal funktiongenoptagelse.

15 5X-instruktionen bringer reprogrammeringsdatamodulet til sin endelige tilstand (END) hvor dekoderen 73 aktiverer REPCOMP-signalet. REPCOMP-signalet aktiverer slusen 92 til at aktivere END-signalet, hvorved tidsstyringsenheden 90 og signalet C3 deaktiveres. Når C3 er deaktiveret, vil omskifteren 20 57 vende tilbage til den i fig. 5A viste tilstand, og reprogrammeringssekven sen er afsluttet.

END-signalet kan også frembringes af taktimpuls/tidsstyringskredsløbet 90. I j tilstand 1, vil aktiveringssekvensen starte taktimpulser/tidsstyringskredsløbet 25 90's TIME-OUT-periode. TI ME-OUT-perioden fastlægger det maksimale tids- j rum der er til rådighed for afslutning af en reprogrammeringssekvens. Når TIME-OUT-perioden afsluttes, ændrer TIME-signaltilstande, hvilket aktiveres slusen 92 til at aktivere END-signalet. END-signalet blokerer CLOCK-signalet fra UART 59 og styrelogikken 76. END-signalet forårsager også, at styresig-30 nalet C3 ændrer tilstand, hvorved omskifteren 57 bringes tilbage i den i fig.

5A viste tilstand. Herved forhindres reprogrammeringsdatamodulet i at reage- 26 DK 174897 B1 re på yderligere instruktioner fra styredatabehandlingsenheden, derfor afsluttes dataoverførsel til styredatabehandlingsenheden.

' END-signalet vil, når deaktiverer reprogrammeringsdatamodulets evne til at 5 reagere på instruktioner, også forårsage afslutningen af reprogrammeringso-perationeme i styringsdatabehandlingsenheden. Selv om det ikke er vist på fig. 10, vil styredatabehandlingsenhedens reprogrammeringsstyring afslutte reprogrammeringsoperationen og vende tilbage til normale operationer, hvis der ikke modtages data for reprogrammeringsdatamodulet 26 inden for et vis 10 tidsrum.

Claims (19)

1. System til overførsel af reprogrammeringsdata, kende-5 tegnet ved, at det omfatter: et elektronikmodul (20), der omfatter et antal signalveje (29, 29a, 29b), der er indrettet til at overføre signaler mellem elektronikmodulet og dets omgivelser; 10 en selvprogrammerbar, instruktionsfrembringende databehandlingsenhed (32-36) i elektronikmodulet (20); terminalorganer (27) i elektronikmodulet, der er indrettet til i afhængighed af den instruktionsfrembringende databehandlingsenhed (32-36) at forbinde 15 databehandlingsenheden til en af signalvejene; et reprogrammeringsdatamodul (26), som kan anbringes uden for elektronikmodulet (20) i nærheden af den ene signalvej; 20 et dataoverførselsorgan (59-63) i reprogrammeringsdatamodulet (26), der er forbundet til et adgangsorgan for at detektere reprogrammeringsinstruktions-signaler på den ene signalvej og for at dekode reprogrammeringsinstruk-tionssignalerne til frembringelse af et antal reprogrammerings-styresignaler; 25 omskiftningsorganer (57) i reprogrammeringsdatamodulet (26), der er indrettet til i afhængighed af et af de reprogrammerings-styresignaler, der er dekodet fra et reprogrammerings-spørgesignal, at forbinde dataoverførselsorganet (59-63) til den ene signalvej; og DK 174897 B1 28 et reprogrammerings-datalagringsorgan (82) i dataoverførselsorganet (59- 63), indrettet til i afhængighed af andre reprogrammerings-styresignaler at frembringe reprogrammerings-datasignalertil den ene signalvej.

2. System ifølge krav 1, k endetegnet ved, at den ene sig nalvej (29, 29a, 29b) er indrettet til at overføre et analogt funktionssignal, når denne signalvej ikke er forbundet til databehandlingsenheden (32-36).

3. System ifølge krav 1 eller 2, k endetegnet ved, at det 10 indeholder organer i terminalroganerne (27), der er indrettet til at frembringe en alternativ signalvej (29, 29a, 29b) for funktionssignalet, når databehandlingsenheden (32-36) er forbundet til denne signalvej.

4. System ifølge et af kravene 1-3, k endetegnet ved, at 15 dataoverførselsorganet (59-63) er indrettet til at reagere på en forudbestemt reprogrammeringsinstruktionssekvens, og i afhængighed heraf at udføre en reprogrammeringsdataoverførselssekvens, der omfatter frembringelsen af reprogrammeringsdatasignaler.

5. System ifølge krav 4, kendetegnet ved, at dataoverfør selsorganet (59-63) er indrettet til i afhængighed af en returinstruktion i re-programmeringsinstruktionssekvensen at aktivere omskiftningsorganeme (57, 61) til at frigøre dataoverførselsorganerne (59-63) fra elektronikmodul-sig nal vejen. 25

6. System ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det indeholder organer (90) i dataoverførselsorganet (57-63), hvilke er indrettet til at afslutte reprogrammeringsdataoverførselssekvensen, når et forud bestemt tidsrum er udløbet. 30 DK 174897 B1 29

7. System ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved et adgangsorgan (61) i reprogrammeringsdatamodulet (26), der er indrettet til ensrettet at lede signaler fra elektronikmodulets signalvej (29, 29a, 29b). 5

8. Apparat til frembringelse af data til ændring af et program i en selvpro-grammerbar instruktionsfrembringende databehandlingsenhed i et elektronikmodul (20), der omfatter et antal aktive signalveje, der er indrettet til at lede signaler mellem elektronikmodulet og et andet apparat, k e n - 10 detegnet ved, at det indeholder: adgangsorganer (61), der omskifteligt kan forbindes til en signalvej (29, 29a, 29b), der overfører et funktionssignal (F0, Fj) til et elektronikmoduls omgivelser, hvilket modul indeholder en selvprogrammerbar instruktionsfrembrin-15 gendende databehandlingsenhed (32-36), idet adgangsorganeme er indrettet til ensrettet at overføre signaler fra signalvejen, styreorganer (63), der er forbundet til at modtage de fra signalvejen ensrettede afledte signaler, og til i afhængighed af et forespørgselsinstruktionssignal 20 at frembringe et omskifterstyresignal, signalvejsomskiftningsorganer (57), der er forbundet mellem signalvejen (29, 29a, 29b) og styreorganeme (63) og indrettet til at antage en første tilstand, der forbinder signalvejen til styreorganeme (63) i afhængighed af omskifter-25 styresignalet, og programoverførselsorganer, der er indeholdt i styreorganeme (63), og som er indrettet til i afhængighed af reprogrammeringsinstruktioner, der modtages over signalvejen (29,29a, 29b), at frembringe programændringsinformation 30 til databehandlingsenheden (32-36) over signalvejen, når omskifterorganerne antager den nævnte første tilstand. t DK 174897 B1 30

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at funktionssignalet er et analogt funktionssignal.

10. Apparat ifølge krav 8 eller 9, k endetegnet ved.atre- programmeringsinstruktionerne og programændringsinformationen omfatter digitalsignaler.

11. Apparat ifølge krav 8, 9 eller 10, k endetegnet ved, at 10 styreorganerne (63), efter at der er overført forudbestemt programændringsinformation, i afhængighed af et returinstruktionssignal på signalvejen (29, 29a, 29b)ændrer omskifterstyresignalet, og at signalvejsomskiftningsorga-neme (57) antageren anden tilstand, der afbryder forbindelsen mellem signalvejen (29, 29a, 29b) og styreorganerne (63), i afhængighed af ændringen 15 af omskifterstyresignalet.

12. Apparat ifølge et af kravene 8-11, k endetegnet ved, at styreorganerne (63) i afhængighed af en forudbestemt reprogrammering-sinstruktionssekvens på signalvejen (29, 29a, 29b) udfører en reprogramme- 20 ringssekvens indbefattende frembringelsen af programændringsinformation.

13. Apparat ifølge krav 12, k endetegnet ved, at styreorganerne (63) omfatter organer (90), der er indrettet til at afslutte operationssekvensen efter et forudbestemt tidsrum fra operationssekvensens påbegyn- 25 delse.

14. Fremgangsmåde til ændring af programmet i en instruktionsfrembringen-de databehandlingsenhed i et elektronikmodul, kendeteg- n e t ved følgende trin: 30 DK 174897 B1 31 at en funktionssignalvej, der er forbundet til et elektronikmodul indeholdende en instruktionsfrembringende databehandlingsenhed, overvåges for tilstedeværelsen af en af en processor frembragt reprogrammeringsforespørgsels-instruktion i signalerne på signalvejen, 5 at signalvejen i afhængighed af, at en forespørgelsesinstruktion optræder på signalvejen, forbindes med et reprogrammeringsdatamodul, der indeholder organer, der i afhængighed af forud bestemte instruktionssignaler frembringer datasignaler til reprogrammering af databehandlingsenheden, 10 at der frembringes en række reprogrammeringsinstruktionertil reprogramme-ringsdatamodulet fra databehandlingsenheden på signalvejen, og at der i afhængighed af reprogrammeringsinstruktionsrækken frembringes 15 reprogrammeringsdatasignalerfra reprogrammeringsdatamodulet på signalvejen.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 14, k endetegnet ved, at der efter frembringelsen af reprogrammeringsdatasignaleme til reprogram- 20 meringsdatamodulet frembringes et instruktionssignal, der afslutter reprogrammeringsdatasignaleme, og at reprogrammeringsdatasignaleme afsluttes i afhængighed af dette afslutningsinstruktionssignal.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 14, k endetegnet ved, at 25 reprogrammeringsdatamodulets forbindelse til signalvejen albrydes i afhængighed af afslutningsinstruktionssignalet.

17. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 14-16, k e n d e t e g -net ved, at der frembringes en alternativ signalvej til overføring af funkti- 30 onssignalet, når reprogrammeringsdatamodulet er forbundet til signalvejen. 32 DK 174897 B1

18. Fremgagnsmåde ifølge krav 17, k endetegnet ved, at funktionssignalet atter tilføres signalvejen, når reprogrammeringsdatamodulet ikke længere er forbundet til denne.

19. Dataforbindelse, der styrbart forbinder et par moduler, k ende- tegnet ved, at den omfatter: en signalvej (29) til overførsel af forud bestemte funktionssignaler (F0, F,) mellem det første modul (20), der indeholder en databehandlingsenhed (32-10 36), der frembringer styre- og instruktionssignaler, og dette moduls omgivel ser, en første omskifterenhed (40, 42), der er anbragt i det nævnte første modul (20), og indrettet til i afhængighed af et første styresignal at forbinde databe-15 handlingsenheden (32-36) til signalvejen (29), med henblik på dobbeltrettet signaloverførsel på denne, funktionsomskifterorganer (43) i den første omskifterenhed (40, 42), der i afhængighed af et andet styresignal er indrettet til at frembringe en alternativ 20 signalvej til overførsel af funktionssignalerne (F0, Fj), når databehandlingsenheden (32-36) er forbundet til signalvejen, og en anden omskifterenhed (59-61), der er anbragt i et andet modul (26) og indrettet til i afhængighed af et styresignal på signalvejen (29) at frembringe 25 en dobbeltrettet signaloverførselsforbindelse til signalvejen for det andet modul.