DK173437B1 - Fremgangsmåde til støbning af en kontaktlinse og et støbeapparat til brug herfor - Google Patents

Description

i DK 173437 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til støbning af en kontaktlinse, hvilken fremgangsmåde er af den i krav l's indledning angivne art. Endvidere angår opfindelsen et til udøvelse af fremgangsmåden egnet 5 støbeapparat, som er af den i krav 6's indledning angivne art.

Det er kendt at støbe kontaktlinser ved indføring af en flydende monomer i en støbeform, hvori den monomere polymeriseres. Denne metode medfører betydelige 10 kvalitets- og prismæssige fordele frem for andre kendte metoder, såsom drejning eller rotationsstøbning, og er fuldt reproducerbar.

Under støbningen er det vigtigt at opretholde en tæt lukning mellem formdelene for at forhindre tab af 15 flygtige komponenter fra den anvendte monomere og for at tilvejebringe en ren kantprofil på den støbte linse. Ved de kendte metoder bliver formdelene sædvanligvis holdt sammen ad mekanisk vej . Under hærdningen kan formdelene dog give efter, hvilket resulterer i en uensartet 20 lukkebelastning. Det er også vanskeligt at udforme støbeforme, hvor tilstrækkeligt tryk kan påføres formdelene i lukkeområdet mellem formdelene for at separere den monomere i linse-formrummet fra eventuelt overskud af monomer, som er fortrængt til et 25 opsamlingshulrum. Dårligt udførte pakninger resulterer i beskadigede linser, og kostbar inspektion er nødvendig for at skille kasserede linser fra gode linser.

Under støbningen er det også vigtigt at kompensere for den sammentrækning, som finder sted, når den monomere 30 polymeriserer, således at dannelsen af tomrum og bobler i linsen på grund af kavitationseffekten forhindres. For at formindske eller modvirke dette problem er udviklet 2 DK 173437 B1 forskellige metoder, ved hvilke en af formdelene udstyres med en fleksibel kantpakning, der trækker sig sammen under polymerisationen. Andre systemer tillader monomer fra et reservoir i formen at flyde tilbage til 5 linsehulrummet på grund af sugeeffekten ved sammentrækningen, og andre systemer gør det muligt for overfladerne at bevæge sig mod hinanden under indflydelse af en sugeeffekt. Fleksible kantpakninger og anvendelsen af reservoir indvirker dog uheldigt på kantlukningen og 10 medfører kasserede linser eller linser, der kræver en kantpolering. En fordel ved bevægeligheden af formoverfladerne frem for andre metoder er, at lukkelinien opretholdes ubrudt, men formskallerne skal udformes omhyggeligt, så de trækker sig jævnt sammen 15 under påvirkningen af sugekraften. Variationer i formtykkelsen, materialet eller hærdetemperaturen vil påvirke formstivheden og dermed hastigheden og størrelsen af sammentrækningen. Den monomere krympning, som opstår på grund af sugningen, skal overvinde den naturlige 20 stivhed af formdelene uden.f.eks. at suge monomer ind fra opsamlingshulrum omkring støbeformen. Under støbningen er det nødvendigt at tilvejebringe et eller flere hulrum i formsamlingen til optagning af overskud af monomer, der fortrænges fra linsehulrummet, når formdelene bringes 25 sammen. Dette overskud af monomer danner vedhæng under hærdningsprocessen, og dette vedhæng skal skilles fra linsen forud for emballeringen af denne. I nogle tilfælde forbliver vedhænget fortrinsvis fæstnet til denne af formdelene ved hjælp af griberinge, men sædvanligvis 30 udføres fraskillelsesprocessen manuelt, hvilket er kostbart.

Blandt kendt teknik kan nævnes beskrivelsen til WO-A1 87/04390, hvorfra der kendes en fremgangsmåde til 3 DK 173437 B1 fremstilling af kontaktlinser ved støbning i en form bestående af to formhalvdele. Den ene formhalvdel er fleksibel/ så den kan bevæge sig under sugning, som fremkaldes af den monomere under polymerisationen. Den 5 foreliggende opfindelse udgør en forbedring og videreudvikling af den herfra kendte fremgangsmåde.

Fra US patentskrift 3 830 460 kendes en fremgangsmåde og en støbeform til fremstilling af ophthalmiske linser, der skal anvendes som brilleglas. Den herfra kendte form 10 omfatter to halvdele med henholdsvis en hun-formoverflade og en han-formoverflade, idet en af formhalvdelene omfatter en fleksibel membran, som kan tilpasse sig krympningen under hærdningen af linsen. For at sikre fleksibiliteten af membranen udsættes formen for at 15 positivt tryk under hærdning af linsen. En skulder på han-formoverfladen har en flad overflade, som under støbningen passer til en flange på hun-overfladen, således at der dannes en koncentrisk lukke omkring f o rmhu1rumme t.

20 Formålet med opfindelsen er på én gang at opnå en lukning af formdelene, der er så effektiv, at den sikrer en ren kant på linsen og hindrer, at der undslipper flygtige komponenter fra den monomere i hulrummet, og at opnå, at formoverfladerne stedse er i kontakt med den monomere, 25 hvorved kavitation i denne undgås.

Formålet med opfindelsen opnås ved at udøve den i indledningen nævnte fremgangsmåde som angivet i krav l' s kendetegnende del eller ved at indrette det i indledningen nævnte støbeapparat som angivet i krav 6's 30 kendetegnende del.

4 DK 173437 B1

Fortrinsvis er han-formoverfladen og hun-formoverfladen henholdsvis en konveks og en konkav formoverflade, og overtrykket påføres begge formdele på en sådan måde, at den konvekse og den konkave overflade presses mod 5 hinanden.

Fortrinsvis indføres monomer i formhulrummet, medens den konvekse formoverflade er rettet opad, hvorpå formen vendes, således at den nævnte konvekse overflade efter åbningen vender opad.

10 Fortrinsvis er den konvekse overflade formet på basen af den første formdel i midten inden for den ringformede væg af den første formdel, således at der dannes en rende inden for den ringformede væg, der omgiver den konvekse formoverflade.

15 Ifølge en foretrukken udførelsesform for opfindelsen sidder den konvekse og den konkave formoverflade på respektive formdele, der kan gribe ind i hinanden i lighed med et stempel i en cylinder, og overtrykket påføres begge formdele på en måde, så den konvekse og den 20 konkave overflade presses mod hinanden.

Ifølge en særlig hensigtsmæssig udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen bliver linsen efter åbning af formen perforeret med en laserstråle for at tilvejebringe en kontrolleret porøsitet af linsen, hvorpå 25 der tilføres et lægemiddel eller et andet medicinsk præparat til linsen, således at den af linsen optagne dosis er bestemt af graden af den opnåede porøsitet og koncentrationen af lægemidlet.

Støbeapparatet ifølge opfindelsen består hensigtsmæssigt 30 af en støbeform i to dele, hvor en konveks støbeoverflade 5 DK 173437 B1 er tilvejebragt i en skålformet del, og den konkave formdel findes på et stempellignende element, der kan forskydes ind i den nævnte skålformede del. Fortrinsvis er den skålformede del udstyret med en udadrettet flange.

5 Forskellige udførelsesformer for opfindelsen bliver beskrevet med henvisning til eksemplet og tegningen, hvor fig. 1 viser et tværsnit af en lukket form forud for anbringelse i et trykkammer for anvendelse i overensstemmelse med opfindelsen, 10 fig. 2 viser i forstørret målestok en forsegling mellem de to formdele af det i fig. 1 viste apparat, fig. 3 viser den lukkede form som angivet på fig. 1, men anbragt i et trykkammer, fig. 4 viser en første del af formsamlingen ifølge fig. 1 15 med en støbt linse, efter at formen er åbnet og vendt, fig. 5 viser en forseglet pakning med en hydratiseret støbt linse, dannet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og fig. 6, 7 og 8 viser linser fremstillet ifølge 20 udførelsesformen for opfindelsen med alternative perforeringer.

Opfindelsen illustreres ved et eksempel, der har relation til dannelsen af en støbt kontaktlinse ved polymerisering af en monomer i et formhulrum mellem en konveks 25 formoverflade i en første formdel og en konkav formoverflade i en anden formdel. På tegningen ses den første formdel 11, der består af et skålformet element med en base 12 omgivet af en ringformet væg 13. Den 6 DK 173437 B1 konvekse overflade 14 er udformet centralt om basen 12 i en afstand fra den ringformede væg 13, således at en ringformet rende 15 er dannet mellem den ringformede væg 13 og den konvekse overflade 14. Den anden formdel 16 er 5 ligeledes skålformet, idet den har en base 17, omgivet af en ringformet væg 18. Den konkave formoverflade 19 er formet centralt på området af basen 17 og igen beliggende i midten inden for den ringformede væg 18 og adskilt fra denne ved et fladt ringformet område 20. Den ringformede 10 væg 18 af den anden formdel 16 er arrangeret til dannelse af en lukket glidepasning inden for den ringformede væg 13 af den første støbeform 11. På denne måde kan de to formdele passe sammen som vist på fig. 1 til dannelse af et stempel og en cylinder, hvori de to formdele kan glide 15 i forhold til hinanden til åbning og lukning af formen.

Den konvekse formoverflade 14 er indrettet til at vende ind i den skålformede første formdel, medens den konkave formoverflade 19 vender ud fra den skålformede anden formdel, således at de to formdele, når de er sat sammen 20 som vist på fig. 1 danner et formhulrum 21 mellem den konvekse overflade og den konkave overflade af formen.

Den ringformede væg 13 af den første formdel 11 har en ringformet flange 22 for enden af den ringformede væg 13, der ligger længst borte fra basen 12.

25 Væggene, der danner den konvekse formoverflade 14 og den konkave formoverflade 19, er tilstrækkelig stiv, således at de ikke i væsentlig grad afbøjer under sugning forårsaget af sammentrækning af den monomere i formhulrummet 21, men kan afbøjes og holde sig i berøring 30 med den krympende monomere ved påtrykning af et passende flydetryk, som kan opnås ved tilbagebringelse af et overtryk på formhalvdelene i en under tryk stående ovn eller et andet trykkammer. Den konkave formoverflade 19 DK 173437 B1 Ί er omgivet af en stiv ansats eller skulder 25, der er vist tydeligere på fig. 2. Den stive skulder 25 støder op til den konkave formover flade 14 til dannelse af en sikker forsegling mellem de to formoverflader, hvilken 5 forsegling ikke forvrides eller afbøjes under polymerisationen, når de to formhalvdele sættes under tryk.

De på fig. 1 viste formdele består i dette eksempel af sprøjtestøbte emner af et egnet plastmateriale, såsom 10 polypropylen.

Den flydende monomer indføres i hulrummet på den konkave formoverflade 19, når denne vender opad. Den øvre formhalvdel lukkes derpå ned mod den nedre formhalvdel som vist på fig. 1, indtil den konvekse overflade 14 15 berører den stive skulder 25 med den konvekse formhalvdel 11 øverst. Overskud af flydende monomer klemmes ud mellem de optiske overflader af den konvekse og den konkave formdel til den cirkulære rende 23 og løber ud gennem hullerne 24. Samlingen placeres derefter i et trykkammer 20 26 som vist på fig. 3. Trykket inde i kammeret forøges derefter ved indføring af trykluft fra en kilde 27, således at de to formhalvdele 11 og 16 presses mod hinanden. Trykket i kammeret kan hensigtsmæssig ligge i området mellem 0,2 og 1 bar over det atmosfæriske tryk.

25 Især bliver de konvekse og konkave formoverflader 14 og 19 presset mod hinanden på grund af trykket, som er angivet ved pilene 30 og 31. Trykkraften mellem de to formhalvdele er koncentreret ved skulderen 25 på grund af det forholdsvise lave overfladeareal på berøringsstedet, 30 hvorved der er opnået en effektiv lukning. Denne forsegling resulterer i en ren kant på linsen og udgør en barriere, der forhindrer, at der undslipper flygtige komponenter fra den monomere i formhulrummet. Denne 8 DK 173437 B1 tilførsel af overatmosfærisk tryk inde i kammeret 26 sikrer endvidere, at et tilfredsstillende flydetryk opstår på de konvekse og konkave overflader 14 og 19, således at de bliver afbøjet, når den monomere trækker 5 sig sammen under polymerisationen. På denne måde vil de optiske overflader af den konvekse og den konkave formdel forblive i berøring med den monomere, når denne ændrer sig fra en flydende over en gel til et fast stof. Derved overvindes problemet med kavitation af den monomere, når 10 den trækker sig sammen. På denne måde vil det påførte overtryk skabe et mere effektivt lukke og forårsage, at støbeoverfladerne afbøjer og forbliver i kontakt med den monomere på en måde, som ikke har været muligt, hvis man alene skulle regne med sugekræfterne opstået ved 15 krympning af den monomere. Konstruktionen, tykkelsen og processtyringen, som er nødvendig til opnåelse af vægtykkelsen for den konvekse og den konkave formdel ved denne udførelsesform, er meget mindre følsom, fordi deres modstandsbevægelse ikke nødvendigvis skal afpasses efter 20 sugningseffekten af den sammentrækkende monomer. Modstanden mod bevægelsen af formdelene overvindes ved tilførsel af overtryk, hvilket let kan kontrolleres til opnåelse af den ønskede afbøjning, som viser sig at være nødvendig under anvendelsen.

25 Den optiske overflade af den konvekse formoverflade 14 har i dette tilfælde været flammebehandlet, hvilken proces forbedrer overfladeegenskaberne og hæver overfladeenergien. Dette sikrer, at den polymeriserede linse forbliver i kontakt med den konvekse formdel for 30 efterfølgende forarbejdning. Efter behandling i trykkammeret 26 som vist på fig. 3 vendes formen, og de to halvdele skilles ad. Formhalvdel 12 fjernes, som det er vist på fig. 4, den støbte linse 32 forbliver på den 9 DK 173437 B1 konvekse formoverflade 16 i den øvre skålformede del 13 under niveauet for flangen 14. På denne måde bliver den støbte linse hensigtsmæssigt fastholdt ved dens ydre optiske overflade og er tilgængelig for yderligere 5 behandling. I det i fig. 4 illustrerede eksempel bliver et trykhoved 33 anbragt over den støbte linse, således at en trykning kan udføres på den ydre linseoverflade. Den efterfølgende behandling, medens linsen fastholdes i den på fig, 4 viste position, kan yderligere eller i stedet 10 omfatte påføring af en mærkning eller en farve på forsiden af linsen. Forsiden af linsen 32 er i denne betydning den konvekse overflade. Som det vil ses af fig.

4 strækker den ringformede væg 13 af formdelen 11 opad til en højde over overfladen af den konvekse form 14, 15 således at flangen 22, når formen er åbnet, ved den øvre ende af den ringformede væg 13, ligger over den dannede linse 32 på den konvekse formoverflade. Da linsen fastholdes i den skålformede del 13, kan formen og linsen positioneres nøjagtigt uden risiko for beskadigelse, 20 hvilket ellers kunne ske, hvis linsen bliver skilt fra formen. Skålen 13 udgør en effektiv beholder for ekstrakt og/eller hydratiseringsvæske, som kan gøre det lettere at fjerne linsen uden beskadigelse fra den optiske formoverflade. Formen og derefter linsen kan håndteres 25 effektivt ved hjælp af automatiske forarbejdningsmaskiner uden risiko for beskadigelse af den skrøbelige linse. Endvidere er den i fig. 4 viste linse passende fastholdt for boring med laserstråler eller andet værktøj.

Efter at en mulig overfladebehandling er udført, bliver 30 linsen 32 hydratiseret, medens den stadig befinder sig i skålen 13. Dette sker ved at fylde renden 15 i den øvre skål med saltopløsning, hvilket ikke kræver nogen håndtering af selve linsen. Da problemerne med kavitation 10 DK 173437 B1 under sammentrækningen af den monomere og fjernelse af vedhæng langs kanten undgås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, opnås linser af høj kvalitet, således at man kan nøjes med periodisk prøveudtagning i stedet for en 5 100¾ linseinspektion, der er normal ved industriel fremstilling af linser. Dette vil føre til billigere linser af mindst samme kvalitet som produceret ved inspektionsintensive processer.

Til slut bliver et aftageligt låg 32 eller overtræk 10 fastgjort på flangen 22 af formdelen 11, således at linsen 32 og saltopløsningen 35 lukkes inde i pakningen.

Såvel materiale til låget som til forseglingen har tilstrækkelig gode barriereegenskaber til at sikre, at den emballerede opløsning ikke forurenes inden for en 15 rimelig tid. De udvalgte materialer for emballagen, som er vist på fig. 5, er i stand til at modstå betingelserne for sterilisation, såsom autoklavering.

Låget 34 kan ved anvendelsen trækkes af fra den skålformede formdel, som fastholder linsen 22. Når låget 20 eller overtrækket fjernes, kan saltopløsningen hældes ud af emballagen, hvorved linsen 32 opretholdes i stillingen på den konvekse formoverflade 14. Dette er især hensigtsmæssigt ved, at orienteringen af linsen er forudbestemt i relation til emballagen, således at det er 25 langt simplere at udtage linsen i en kendt orientering.

Derved undgås behovet for at tippe linsen ud af beholderen til ukendt orientering, før den samles op til indsætning i øjet. Endvidere vil ydersiden af linsen vende opad i emballagen og følgelig kan blive berørt med 30 fingrene uden forurening af linsen, før den indsættes i øjet.

11 DK 173437 B1

Tilstedeværelsen af en ringformet rende 15 omkring den konvekse formdel 14 hjælper endvidere til at fjerne den støbte linse fra emballagen derved, at der tilvejebringes tilstrækkeligt rum omkring linsen til at hjælpe brugeren 5 med at få fat i linsen, når den skal udtages af emballagen.

Som allerede beskrevet kan linsen underkastes perforation med et stort antal fine huller ved hjælp af en laserstråle, såsom en kortbølge "excimer" laserstråle. En 10 sådan laserstråle bryder de kemiske bindinger og er i stand til at perforere den støbte linse uden at smelte eller forårsage strømninger af rester eller medføre andre termiske effekter. Denne proces er kendt som fotoalbulation-dekomponering. Den opnås ved påtrykning af 15 laserstråler med kortbølgelængde af en kortpuls-varighed.

Dette medfører perforationer uden grater eller lasede kanter i linsen, hvilket ellers ville forårsage uacceptabel gener for bæreren af linsen. Fig. 6, 7 og 8 viser alternative perforationsmønstre, der kan formes ved 20 hjælp af en "excimer" laser. Sådanne perforationer kan være gunstige for at forbedre oxygentransmissionen eller permeabiliteten af linsen. Antallet af positionerne af hullerne eller renderne vil indvirke på oxygentilførslen, tårestrømme, holdbarheden og fugtelighedsegenskaberne af 25 den færdige linse. Linsekonstruktøren kan derfor optimere egenskaberne for linsen ved en passende dannelse af perforationer. I dette eksempel bliver hullerne 36, som dannes af laserstrålen, alle til kvadratiske huller med en størrelse af tilnærmelsesvis 150 μπι. De kan anvendes 30 til at dække hele linsearealet med undtagelse af periferien og derved opretholde integriteten af linsekanten som vist på fig. 6. I stedet kan de være dannet alene i det centrale optiske område 37 som vist på 12 DK 173437 B1 fig. 7. De kan også være dannet i de ikke-optiske områder i det ringformede område 38 uden for den centrale optiske område, men kort før periferien som vist på fig. 8. Hullerne eller kanalerne kan være dannet i den tørre 5 linse forud for hydratiseringen eller i stedet i den våde linse efter hydratiseringen. Behandlingstrinet forud for forseglingen af emballagen kan som vist på fig. 5 omfatte doseringen af linsen med lægemidler, medens den opretholdes i den i fig. 4 viste position ved perforering 10 af linsen med en "excimer" laser. Som ovenfor beskrevet kan linsen virke som en svamp indeholdende lægemiddel, hvori mængden af absorberet medikament afhænger af perforeringsgraden af linsen og styrken af det medicinske præparat, som indføres i linsen, når den er fastgjort i 15 skålen. Linsen kan behandles således, at der dannes en kontrolleret grad af perforation med absorption af en kontrolleret mængde lægemiddel, således at en pakning som vist på fig. 5 omfatter en linse med en kontrolleret dosis. På denne måde kan kontrollerede doser af 20 lægemidler pakkes i form af engangslinser.

Dannelsen af perforationer som beskrevet på fig. 6, 7 og 8 ved anvendelse af en ''excimer” laser kan anvendes ved kontaktlinser, som er fremstillet ved andre metoder og apparater, der er forskellige fra de i forbindelse med 25 fig. 1-5 beskrevne.

Den foreliggende opfindelse er hensigtsmæssig derved, at den tillader anvendelsen af monomer, der hærder ved bestråling med ultraviolet lys eller ved anden ikke-termisk hærdning, eller monomer, der hærder ved 30 varmebehandling. Det vil forstås, at man ved varmebehandling til opnåelse af hærdning skal benytte en form med en mindre modstand mod bøjning under sammentrækning af den monomere. Når man derimod anvender 13 DK 173437 B1 monomer, som ikke kræver termisk hærdning, vil formoverfladerne opretholde en højere modstand mod bøjning, og de udviklede kræfter ved sammentrækning af den monomer alene ville være utilstrækkelig til at sikre, 5 at formoverfladerne forbliver i berøring med den monomere, når den trækker sig sammen. Anvendelsen af påført overtryk kan imidlertid gennemføres i kontrolleret grad ved højere tryk end atmosfæretrykket, så det er tilstrækkeligt til at afbøje formoverfladerne og holde 10 dem i kontakt med den monomere, selv om ingen varmebehandling udføres, således som tilfældet er ved hærdning med ultraviolet lys.

Claims (7)

1. Fremgangsmåde til støbning af en kontaktlinse i en form, omfattende følgende trin: 5. indføring af en monomer i et formhulrum (21) i formen, hvilket formhulrum (21) er beliggende mellem en han-formoverflade (14) og en i forhold hertil bevægelig hun-formoverflade (19), idet formen yderligere er udstyret med en stiv skulder 10 (25) til dannelse af et perifert sæde mellem de to formoverflader for lukning af formhulrummet (21), idet i det mindste den ene af formoverfladerne, men ikke skulderen (25), er fleksibel under et belastningstryk; 15. lukning af formen, hvis formhulrum (21) er fyldt med monomer; og hærdning af den monomere under samtidig opretholdelse af et lukketryk til opnåelse af en under tryk stående tætning ved den stive skulder 20 (25), samtidig med at der opretholdes et belastningstryk for at fremkalde en bøjning af en af formværktøjets overflader, således at disse overflader holdes i kontakt med linsen, medens den monomere under polymerisationen krymper, 25 kendetegnet ved, at der udøves et overtryk på formværktøjet i en trykbeholder, hvilket overtryk både tilvejebringer belastningstrykket og lukketrykket og har en tilstrækkelig størrelse til at opretholde den af 30 den stive skulder (25) dannede tætning omkring formhulrummet under polymerisationen, for derved at skille kontaktlinsen fra eventuel støbegrat, idet DK 173437 B1 belastningstrykket opretholdes tilstrækkeligt højt til at holde formværktøjets overflader i kontakt med linsen, efterhånden som den monomere krymper.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 5 ved, at han-formoverfladen og hun-formoverfladen er henholdsvis en konveks og en konkav formoverflade, og at overtrykket påføres begge formdele på en sådan måde, at den konvekse og den konkave overflade presses mod hinanden.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den monomere indføres i formhulrummet, medens den konkave formoverflade vender opad, hvorefter formen vendes, således at den konvekse formoverflade rettes opad.

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at den første og anden formdel er indbyrdes forskydelige og i indgreb i lighed med et stempel i en cylinder til åbning og lukning af formen, og hvor den første formdel er skålformet med en 20 base omgivet af en opadragende ringformet væg, der griber ind i den anden formdel, idet den konvekse formoverflade er beliggende på basen inden for den ringformede væg til dannelse af en rende.

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, 25 kendetegnet ved, at linsen efter åbning af formen perforeres med en laserstråle for at tilvejebringe en kontrolleret porøsitet af linsen, hvorpå der tilføres et lægemiddel eller et andet medicinsk præparat til linsen, således at den af linsen optagne dosis er bestemt 30 af graden af den opståede porøsitet og koncentrationen af lægemidlet. DK 173437 B1

6. Støbeapparat til støbning af en kontaktlinse ved fremgangsmåden ifølge ethvert af kravene 1-5, omfattende en støbeform, der har en første formdel (11) med en han-formoverflade (14), en anden formdel (16) med en hun-5 formoverflade (19) og en stiv skulder (25), der danner en perifer tætning mellem de to formoverflader (14, 19) under et lukketryk, idet hver af de to formdele (11, 16) har en base (12, 17), hvorpå de respektive formoverflader (14, 19) er dannet, og en ringformet væg (13, 18), som 10 strækker sig opad fra basen (12, 17), idet de ringformede vægge (13, 18) af den første formdel (11) og den anden formdel (16) er arrangeret til indbyrdes indgreb med giidepasning, hvorved de to formdele (11, 16) kan bevæges som henholdsvis stempel og cylinder til åbning og lukning 15 af formen, idet mindst en af formoverfladerne (14, 19), men ikke skulderen (25), er fleksible under et belastningstryk, kendetegnet ved, at apparatet yderligere omfatter et trykkammer, hvori formen er indført under støbningen af linsen, hvilket trykkammer 20 under anvendelsen er indrettet til at opretholde et overtryk i formen, idet overtrykket omfatter både belastningstrykket og lukketrykket og er tilstrækkeligt højt til at opretholde den af den stive skulder (25) dannede tætning omkring formhulrummet under 25 polymerisationen, for derved at skille kontaktlinsen fra eventuel støbegrat, idet belastningstrykket opretholdes tilstrækkeligt højt til at holde formværktøjets overflader i kontakt med linsen, efterhånden som den monomere krymper.

7. Støbeapparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at han-formoverfladen (14) er beliggende på basen (12) af den første formdel (11) og placeret inden for den ringformede væg (13) på den første formdel (11), så der DK 173437 B1 tilvejebringes en rende (15) inden for den ringformede væg (13), hvilken rende omgiver han-formoverfladen (14).