DK172892B1 - Doseringsenhed og metode til kontinuerlig indføring af væskeopløsningsprøver i et system - Google Patents

Description

i DK 172892 B1 , Den foreliggende opfindelse angår en doseringsenhed til kontinuerlig indføring af væ skeopløsningsprøver i et system. Den angår endvidere en metode til kontinuerlig indføring af væskeopløsningsprøver i et system fra et kammer, der indeholder opløsningen.

5

Der kendes et antal anordninger til dosering af små væskeprøver i et system i form af et behandlingsapparat. Disse vil blive forklaret senere. Først gives en forklaring af kendt teknik i forbindelse med massespektromi.

10 Kontinuerlig massespektrometrisk overvågning af en reaktionsblanding eller afløbet fra en separationsanordning kræver kontinuerlig indføring af en ganske lille prøvestrøm i massespektrometerets vakuum. Kendte teknikker anvender til dette formål enten pervaporation gennem en massiv polymermembran eller masse flow gennem en kapillar- eller porøs membran. Hertil kommer, at en mekanisk anordning, et bevæge-15 ligt bånd, er blevet lavet til kontinuerligt at indføre den lille rest af fordampet prøve.

Hver teknik har sine fordele og ulemper, og ingen teknik er i sig selv universelt anvendelig.

Ved pervaporationsteknikken, massespektrometri ved indløb med membran, separeres 20 prøven fra massespektrometerets vakuum af en tynd, massiv polymermembran. Stoffer, som f.eks. gasser og flygtige organiske stoffer, diffundercr gennem membranen ind i massespektrometeret, hvor de ioniseres og forårsager massespektrometriske signaler, der er proportionale med aktiviteten af stofferne i den væske- eller gasformige prøve. Ionisering sker normalt ved kollision med elektroner, der bliver udsendt fra en 25 varm glødetråd. Elektron impact ionisering (ET) gør, at omfattende nedbrydning af analysandmolekyler danner fragmentioner, som kan bruges til at identificere ana-lysanden. Kemisk ionisering, hvor analysandmolekyler ioniseres ved at opfange ladninger fra ioner, der er dannet ved ionisering ved elektronbeskydning, bruges også lejlighedsvis i forbindelse med massespektrometri ved indløb med membran.

30

Den vej analysanden tilbagelægger fra prøven til vakuumet omfatter tre stadier, nemlig det ubevægede lag (Nemst-lag) af væskeprøve ved siden af membranen, membra- 2 DK 172892 B1 nen selv og rummet i vakuum fra membranens indre til ionkilden. Målingens detekti-onsgrænse bestemmes stort set af det stadium, der udviser den største modstand mod transportprocessen, og responstiden er hovedsagelig bestemt af det stadium, hvor transportprocessen har den længste relaktionstid. Begge begrænsninger er ofte lokali-5 seret ved membranstadiet. En polymermembrans gennemtrængelighed er et produkt af opløseligheden af stoffet i membranmaterialet og bevægeligheden af det opløste stof.

Hvor høj opløselighed i membranmaterialet er gunstig for målingens følsomhed, er det ikke gunstigt for responstiden, fordi en øget akkumulering af analysand i membranen fører til en øget relaktionstid for transportprocessen. Høj følsomhed og hurtigt respons 10 udelukker således hinanden, for så vidt disse egenskaber bestemmes af membranen.

Transporten af analysand fra membranens indre til ionkilden finder sted ved molekylært flow. Molekyler, der støder sammen med de vægge, der omgiver flowvejen, kan adsorperes til væggene og senere desorperes. Dette bidrager til responstiden, der er stærkt afhængig af analysandens flygtighed.

15

Da kun små mængder af gasser og flygtige stoffer kommer ind i massespektrometeret, er pervaporationsteknikken meget ren og kan fortsættes over lang tid, uden at der er behov for indvendig rengøring af massespektrometeret. En anden fordel er, at målinger foretaget ved pervaporationsteknik af foretrukne stoffer, dvs. stoffer, der deler sig 20 til fordel for membranmaterialet, kræver ingen forudgående behandling af prøven.

Målinger kan foretages i celleopslæmninger og i stærkt syreholdige eller basiske opløsninger. Pervaporationsteknikken følsomhed over for et stof, der deler sig kraftigt til fordel for membranen kan være meget høj. Responstiden kan imidlertid være for lang til, at den har nogen praktisk anvendelse ved overvågning af reaktionssystemer. Hertil 25 kommer, at akkumulering af analysand i membranen kan ændre membranmaterialets egenskaber, hvilket medfører en ikke-lineær reaktion.

Hvor den massive membran udelukker en stor mængde stoffer, som ikke let pervapo-rerer gennem membranmaterialet, tillader en masseflow-teknik, der anvender en porøs 30 membran, prøve at komme ind i massespektrometeret med lille ændring i sammensætning. Flowet gennem en porøs membran er en kombination af laminær og turbulent flow afhængig af membranmaterialets porestørrelse. Denne type flow er meget hurti- 3 DK 172892 B1 . gere end diffusion gennem en massiv membran, og responstiden kan derfor være me get kortere med en porøs membran end med en massiv membran. En anden forskel er, - at fordi flowet gennem den porøse membran ikke er selektivt, sker der ikke nogen udtynding af opløst stof i prøven ved siden af den porøse membrans overflade, sådan 5 som det sker ved en massiv membran. En betydelig ulempe ved masseflow-teknikker generelt er, at forholdsvis store mængder af materiale, herunder salte og andre ikke-flygtige stoffer, kommer ind i og ophober sig i massespektrometeret og nødvendiggør hyppig rengøring. Hertil kommer, at filtrering af prøven ofte er nødvendig, da der ellers kan forekomme tilstopning. Brugen af indløb med porøs membran er mest udbredt 10 inden for elektrokemi. Der bruges såvel ionisering ved elektronbeskydning som kemisk ionisering.

Kontinuerlig indføring af væske gennem et kapillarrør omfatter termospray, elek-trospray, partikelstråling eller kontinuert flow hurtig-atom bombardering (CF-FAB).

15 Termospray virker ved frembringelse af en fin tåge af små dråber fra prøveopløsningen og fordampning af opløsningsmidlet fra de små dråber for at afgive ioner til ana-lysanden. Berigelse opnås, fordi en stor del af opløsningsmidlet bliver fordampet og pumpet væk, hvorimod analysandmolekyleme, som er ladede, kan fokuseres elektriskt til at komme ind i analysatoren. Ved partikelstrålingsteknikken danner den lille rest 20 efter fordampning af dråberne partikler, som styres ind i analysatoren ved translator! sk moment. Ved CF-FAB bliver prøvevæsken ikke forstøvet, men blandet med glycerin og bragt til at flyde hen til målområdet for en xenon-atomkilde i massespektrometeret

Teknikken med et bevægeligt bånd til kontinuerlig indføring af prøve er hverken en 25 pervaporationsteknik eller en masseflow-teknik. Den tilhører en tredje kategori, hvor prøve sendes ind i massespektrometeret ved mekanisk transport. Prøve påføres et bevægeligt bånd, hvorfra opløsningsmidlet fordamper og den lille rest, der klæber til båndets overflade, bliver trukket ind i massespektrometeret gennem en vakuumlås.

30 Som det fremgår af ovenstående, besidder den kendte tekniks systemer visse ulemper.

4 DK 172892 B1

Det er hensigten med den foreliggende opfindelse at anvise en enhed og en metode, hvor disse ulemper undgås og som tilvejebringer en ny og enkel anordning til kontinuerlig indføring af prøver, hvormed det er muligt på en enkel og sikker måde at justere prøvetagningshastigheden ved forskellige typer af opløsning.

5

Dette opnås ifølge den foreliggende opfindelse med en enhed nævnt ovenfor, hvor et bevægeligt element er tilvejebragt i et kammer, der indeholder nævnte opløsning, dette element bliver presset mod en pakning, der er anbragt omkring systemets indløbsåbning, elementet er forbundet med et drivmiddel til at bevæge det, hvorved en prøve af 10 opløsningen, der er bundet til overfladen, trækkes forbi pakningen ind i indløbet.

Metoden ifølge den foreliggende opfindelse til kontinuerlig indføring af væskeopløsningsprøver i et system fra et kammer, der indeholder opløsningen, er ejendommelig ved, at opløsningen, der er bundet til en overflade af et bevægeligt element, der er til-15 vejebragt i nævnte kammer, trækkes forbi en pakning, der er anbragt omkring en åbning til et system ved aktivering af drivmiddel forbundet med dette element.

Enheden er et enkelt mekanisk transportmiddel til den prøve, der er opnået på overfladen, idet elementet nedsænkes i opløsningen. Elementet vil derfor trække små mæng-20 der af opløsningen forbi pakningen, når drivmidlet aktiveres. Denne aktivering kan være en kontinuerlig eller intermitterende kraftoverføring. Den mængde, der skal tilføres apparatet, justeres på enkel måde ved regulering af elementets bevægelseshastighed, det tryk, der påføres elementet og dettes størrelse. Det er endvidere nemt at tilpasse elementet til forskellig typer af opløsning ved at ændre overfladeegenskabeme og 25 den kraft, der bruges for at presse elementet mod pakningen.

Ifølge en foretrukket udførelsesform er systemet et behandlingsapparat i form af et analyseapparat, hvor indløbet udmunder i et analysekammer, og specielt et massespek-trometer, der har et vakuumkammer, hvori analysen udføres. Enheden kan også bruges 30 i et system, der omfatter en levende organisme, f.eks. til dosering af medicin i den menneskelige krop.

5 DK 172892 B1

Det bevægelige element er fortrinsvist et rotationselement i form af en kugle, og drivmidlet er en motor, der har en aksel, som er forbundet med kuglen, der samarbejder med pakningen med form som en cirkulær flange, der er nem at fremstille. Rotationselementet er fortrinsvis lavet af stål med en poleret overflade, der har fordybninger 5 med en gennemsnitsdybde på 0,5 my, og pakningen er en polymerpakning, der er fremstillet af Teflon indeholdende grafit i en størrelsesorden på mellem 20 og 30%.

Alternativt er elementet lavet af keramiske eller krystallinske materialer, f.eks. rubin.

Det er også muligt, at det bevægelige element er et frem- og tilbagegående element 10 med en flad, kurvet eller cirkulær overflade til kontakt mod pakningen.

For at få prøvehastigheder, der er egnede til massespektrometri, af flere forskellige stoffer i en vandig opløsning, foretrækkes det, at stålkuglen har en diameter på mellem 8 og 30 mm, fortrinsvis på mellem 10 og 20 mm og roteres med en omdrejningsha-15 stighed på mellem 3 og 8 omdr./min., fortrinsvis 5 omdr./min., og at et tryk på mellem 5* 10‘5 og 5*10'7 millibar, fortrinsvis på 5*1 O’6 millibar opretholdes under prøveanalysen.

Da overvågning af bioreaktorer er et specielt vigtigt område for kontinuerlig mas-20 sespektromi, er apparatet blevet testet på en opslæmning af bagegær forsynet med glukose. Produktionen af ethanol kunne måles og tilstedeværelsen af celler forstyrrede ikke målingen. Fordybningerne i kuglens overflade set ved elektronmikroskopi er for små til at kunne rumme gærceller. Målinger af opløste stoffer i opslæmninger af mindre celler, såsom bakterier, kan kræve en finere poleret kugle.

25

Indløb med roterende kugle har samme anvendelsesområde som de andre, indledningsvist nævnte teknikker til kontinuerlig indføring af prøve. Der er tale om et bredt og stadig større område, der omfatter overvågning af industrielle reaktorer og miljøet.

Ved visse koblede teknikker, som f.eks. væskekromatrografi-massespektrometri (LC-30 MS), hvor en konventionel metode til kontinuerlig indføring af prøve anvendes sammen med en separationsteknik, kan indløb med roterende kugle eventuelt bruges med 6 DK 172892 B1 fordel. De vigtigste fordele ved indløb med roterende kugle sammenlignet med andre anordninger til kontinuerlig indføring af prøve er enkelthed og hurtigt respons.

Kontinuerlig massespektrometrisk overvågning af opløste stoffer i vand kræver konti-5 nuerlig indføring af en ganske lille prøvestrøm i massespektrometerets vakuum.

Forskellige metoder til kontinuerlig massespektrometrisk overvågning af vandige opløsninger er blevet beskrevet ovenfor. De ovenfor nævnte udførelsesformer for enheden med roterende kugle har en prøvecelle, der kan bruges til at bestemme konstante 10 koncentrationer af opløste stoffer i vandige prøver eller til at overvåge koncentrationsændringer i vandige reaktionsblandinger. Kammeret, som kuglen befinder sig i, kan også være en reaktionsbeholder, f.eks. en fermentor, bioreaktor eller lignende. Det er således muligt at udtage en prøve direkte fra en beholder til et analysekammers indløb eller lignende.

15

Ifølge et yderligere aspekt ved opfindelsen beskrives en enhed med roterende kugle, der er egnet til kontinuerlig måling på en prøvestrøm. Bortset fra målinger på indsprøjtede, adskilte prøver, kan denne enhed bruges til overvågning af prøvestrømme taget fra reaktorer eller afløb fra væskekromatografer og andre separationsapparater. På 20 grund af det hurtige respons ved massespektrometri ved indløb med roterende kugle sammenholdt med massespektrometri ved indløb med membran, er den foreslåede flowcelle bedre egnet end en flowcelle ved indløb med membran til brug ved stoppet flow massespektrometri.

25 Opfindelsen vil herefter blive beskrevet nærmere med henvisning til den medfølgende skematiske tegning, hvor fig. I er et billede, delvist i snit, af en udførelsesform for en doseringsenhed ifølge den foreliggende opfindelse og til brug sammen med massespektrometri, 30 fig. 2 er en logaritmisk justeringskurve for ethanol ved m/z 31 7 DK 172892 B1 fig. 3 viser en enkeltion-overvågning af ethano) ved m/z 31, hvor indholdet af prøvecellen blev skiftet mellem rent vand og en 16,5 mM opløsning af ethanol i . vand, fig. 4 viser en enkeltions-overvågning af isopropylalkohol ved m/z 45, hvor ind-5 holdet af prøvecellen blev skiftet mellem rent vand og en 13 mM opløsning af isopropylalkohol i vand, fig. 5 er et billede, der svarer til fig. 1, af en anden udførelsesform for en doseringsenhed ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 6 er et forstørret billede af en pakning, og 10 fig. 7 er et billede set fra siden af en del af doseringsenheden illustreret i fig. 5.

Fig. 1 illustrerer en enhed, der omfatter en stilkugle med et 20 mm tværsnit 1, der er forbundet med en aksel 2, der er fastgjort til en gearmotor 3 (Maxon Motor, Interelec-tric AG, Sachseln, Schweiz) via en bøjelig samling 4. Kuglen presses ved kraften fra 15 en fjeder 5 mod en Teflon-pakning 6 anbragt ved den ydre omkreds af et indløb på 7 mm i diameter i en 74 mm sammensmeltet flange 7. Indløbet fører til massespektro-meterets vakuumkammer (ikke vist). Kuglen er anbragt inden i en prøvecelle 8, der er fyldt med en opløsning, der skal analyseres. Kuglen neddykkes således i denne opløsning.

20

Fig. 2 viser resultaterne af målinger på opløsninger af ethanol i vand. Hvert punkt repræsenterer det massespektrometriske signal (m/z 31), når det havde stabiliseret sig efter udskiftningen af prøve. Det ses, at målingen af ethanol i vand var lineær over næsten 3 decader. Til sammenligning er det blevet rapporteret, at målingen af ethanol i 25 vand med massespektrometri ved indløb med membran var lineær gennem mindre end én decade. Justeringskurveme for adskillige andre stoffer blev fastlagt med indløb med roterende kugle, og de blev alle fundet at være lineære ved hele den målte mængde.

30 Fig. 3 viser resultatet af optagelsen af signalet for ethanol (m/z 31) ved et eksperiment, hvor indholdet at prøvecellen blev ændret hurtigt fra rent vand til en fortyndet opløsning af ethanol i vand og vice versa. Det kan ses, at signalet stabiliserede sig inden for 8 DK 172892 B1 få sekunder eller hver prøveudskiftning. Lignende målinger på vandige opløsninger af adskillige andre stoffer gav, med en udviddet tidsskala, alle responstider på mindre end 5 sek.

5 Et eksempel, hvor prøven blev skiflet fra rent vand til en fortyndet opløsning af iso-propylalkohol (m/z 45) er vist i fig. 4. Stigetiden var mindre en 2 sek. Dette er langt bedre end hvad, der kan opnås med en pervaporationsteknik, hvor stigetiden for iso-propylalkohol er i størrelsesordenen minutter. Den bedre responstid for indløbet med den roterende kugle skyldes, at der ikke er nogen bidrag til responstiden fra transport 10 gennem et ubevæget lag og en membran.

Den mekaniske transport af prøve udefra og ind i vakuumkammeret ved hjælp af den roterende kugle, er meget hurtigere end diffusion gennem en membran. Det bidrag, der er til responstiden på grund af adsorption og desorption ved overfladerne under trans-15 porten inde i vakuumkammeret, påvirkes imidlertid ikke af udskiftningen af membranen med en roterende kugle.

Fig. 5, 6 og 7 viser en anden udførelsesform, der kan betegnes som en flowcelle-udgave af enheden med den roterende kugle. Konstruktionen er meget lig konstruktio-20 nen af udførelsesformen illustreret i fig. 1. Kuglen er en rubinkugle med et 10 mm tværsnit (Carl Zeiss, Oberkochen, Tyskland), der er monteret med et skaft 2 og forbundet til gearmotoren 3 (Maxon Motor, Interelectric AG, Sachseln, Schweiz). Kuglen I presses af kraften fra en fjeder 5 mod en Teflon-pakning 6', der er anbragt ved den ydre omkreds af et hul i en standard vakuumflange 7. Den adskiller sig imidlertid her-25 fra, ved at pakningen 6’ (vist forstørret) har et hesteskoformet spor 9, der, når det dækkes af kuglen 1, udgør en kanal for prøvestrømmen. Stål kapillarrør 10 til indløb og udløb for prøvestrømmen er indført i huller, der fører fra periferien 12 af pakningen 6' til sporet 9's to ender 13. Pakningen er lavet af Teflon indeholdende 25% grafit.

30 Eksperimenter

Indløbet med roterende kugle er vist i fig. 1. En stålkugle af kugleleje-kvalitet blev monteret med en aksel og forbundet til en gearmotor. Kuglen blev presset af kraften 9 DK 172892 B1 fra en fjeder mod en Teflon-pakning, der er anbragt ved omkredsen af et hu! i en vakuumflange. Flangen blev forbundet til et QGA-2 (ATOMKI, Debrecen, Ungarn) fire-pols massespektrometer med et masseområde på 1-300 u. lonkilden var en åben Elkilde anbragt 30 cm fra indløbet og ionisering blev udført med 70-eV elektroner.

5 Ionstrømmen blev målt med en Faraday-kapsel. Firpolen blev anbragt retvinklet i forhold til indløbsflangen. Massespektrometeret blev pumpet med en diffusionspumpe.

Apparatet var ikke termostatstyret.

Resultater og diskussion 10 Når vakuumpumpen var aktiveret og kuglen ikke roterede, faldt trykket til omkring 2* 10’7 millibar. Når prøvecellen blev fyldt med vand og kuglens rotation blev startet, steg trykket til et niveau, som afhang af omdrejningshastigheden. Der blev observeret periodiske trykspidser, der var synkrone med kuglens rotation. Disse spidser skyldtes ridser i kuglens overflade og blev reduceret til et ubetydeligt omfang ved keramisk 15 polering af kuglen. Efter kuglen var blevet poleret, var trykket stabilt ved omkring 5M0"6 millibar i flere timer ved en omdrejningshastighed på 5 omdr./min. De efterfølgende mas5espektrometriske målinger blev foretaget inden for dette trykområde. Vi har fået elektronmikroskopiske billeder af den polerede kugles overflade. Overfladen viste sig at være dækket med fordybninger med en gennemsnitlig dybde på 0,5 pm. Vi 20 antager, at disse fordybninger er ansvarlig for størstedelen af transporten af prøve ind i massespektrometeret. Vi har ingen beviser, der peger i retning af transport ved selektiv adhæsion af prøvemolekyler til overfladen, med vi vil ikke udelukke, at dette kan opnås ved brug af en kugle lavet af et andet materiale.

25 Detektionsgrænser blev bestemt for flere forskellige stoffer i vandige opløsninger. En del resultater er vist i tabel i. Det ses, at der er en betydelig korrelation mellem detek-tionsgrænsen og kogepunktet. Generelt er de stoffer, der kan detekteres efter indførelse med vores enhed, sådanne som er tilstrækkeligt flygtige til at forlade kuglens overflade i væsentlig mængde ved stuetemperatur. Den laveste detektionsgrænse, der blev 30 konstateret var 0,1 mM. Vi mener, ud fra de i det følgende anførte årsager, at dette, med den foreliggende udgave af enheden, er den lavest mulige detektionsgrænse for et hvilket som helst stof.

DK 172892 B1 io

Transporthastigheden for analysand ind i massespektrometeret er med indløbet med roterende kugle proportional med koncentration snarere end med aktiviteten. Detekti-onsgrænseme for alle stoffer, der fordamper helt fra kuglens overflade inde i vakuumkammeret og er optimalt ioniserede og kommer ind i analysatoren og passerer den 5 med et minimum af tab, skulle derfor være identiske og de lavest mulige.

Ud fra dataene i tabel 1 er den lavest mulige detektionsgrænse med det prototype-apparat, der er brugt til dette arbejde, på omkring 0,1 mM. Det skal imidlertid understreges, at detektionsgrænseme blev fastlagt med en Faraday detektor og helt op til en 10 tusinde fold forbedring kan muligvis opnås ved brug af en elektronmultiplikator. Det er også sandsynligt, at omfanget af målbare stoffer kan udviddes med brug af en af de desorptionsteknikker, der ofte bruges ved massespektrometri.

Tabel 1. Detektionsgrænser for organiske stoffer i vandige opløsninger.

15

Stof Kogepunkt, °C Ion overvåget, Detektionsgrænse,

m/z mmol/I

formaldehyd -21 30 0,8 20 metylacetat 57 43 1,3 butylamin 77,8 30 0,1 ethanol 78,5 31 0,1 isopropanol 82,4 45 1 eddikesyre 118 43 4,5 25 glycerin 290 61 10 glukose - 72 ikke detekteret

Claims (10)

1. Doseringsenhed ril kontinuerlig indføring af væskeopløsningsprøver i et system, hvor et bevægeligt element er tilvejebragt i et kammer, der indeholder nævnte opløs-5 ning, nævnte element bliver presset mod en pakning, der er anbragt omkring systemets indløbsåbning, elementet er forbundet med et drivmiddel til at bevæge det, hvorved en prøve af opløsningen, der er bundet til overfladen, bliver trukket forbi pakningen ind i indløbet.

2. Doseringsenhed ifølge krav 1,kendetegnet ved, at systemet er et behandlings apparat i form af et analyseapparat, og at indløbet udmunder i et analysekammer.

3. Doseringsenhed ifølge krav 1,kendetegnet ved, at analyseapparatet er et mas-sespektrometer, der har et vakuumkammer, hvori analysen udføres. 15

4. Doseringsenhed ifølge krav 1,kendetegnet ved, at systemet er eller omfatter en levende organisme.

5. Doseringsenhed ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendeteg-20 net ved, at det bevægelige element er et rotationselement i form af en kugle, at drivmidlet er en motor, der har en aksel, som er forbundet med kuglen, og at pakningen er ringformet.

6. Doseringsenhed ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendeteg-25 net ved, at det bevægelige element er lavet af stål med en glat overflade, og at pakningen er en polymeipakning, fortrinsvis lavet at Teflon indeholdende grafit i en størrelsesorden på mellem 20 og 30%.

7. Doseringsenhed ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det bevægelige element har 30 en poleret overflade, der har fordybninger med en gennemsnitsdybde på 0,5 my. DK 172892 B1

8. Metode til kontinuerlig indføring af væskeopløsningsprøver i et system fra et kammer, der indeholder opløsningen, kendetegnet ved, at opløsningen, der er bundet til en overflade af et bevægeligt element, som er tilvejebragt i nævnte kammer, trækkes forbi en pakning, der er anbragt omkring et indløb til systemet, ved aktivering af et 5 drivmiddel forbundet med nævnte element.

9. Metode ifølge krav 8, kendetegnet ved, at systemet er et behandlingsapparat i form af et massespektrometer, at prøverne indføres direkte i kammeret, der holdes under vakuum, hvorved prøverne fordamper, og at en analyse udføres. 10

10. Metode ifølge krav 8, kendetegnet ved, at nævnte tilførsel udføres på prøver, der kontinuerligt tilføres til det bevægelige element i form af en prøvestrøm.