DK172588B1 - Fluid-bed kedel og fremgangsmåde til at kontrollere en sådan - Google Patents

Description

DK 172588 B1 i

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde til at kontrollere en fluid-bed kedel og navnlig en forbedring af en sådan kedel til genindvinding af termisk energi.

Termiske reaktorer af fluid-bedtypen er alminde-5 ligt anerkendt som værende passende til brug ved afbrænding af husstandsaffald eller lignende samt til afbrænding af forskellige typer brændstof, såsom kul, olie, koks etc., da sådanne brændstoffer kun resulterer i ringe askemængder.

10 Blandt de adskillige versioner af sådanne reak torer, der er udviklet, er det ligeledes almindelig kendt, at den type, der inkorporerer en cirkulerende fluid-bed, er ganske effektiv til de ovenfor nævnte driftstilfælde. En reaktor af denne type, hvori et flui-15 diseringsmedium udsættes for cirkulation i fluidise-ringskammeret, kendes f.eks. fra U.S.A. patentskrifterne nr. 4 419 330 og 4 452 155.

I reaktorer som de ovennævnte er der arrangeret diffusororganer med henblik på at tilvejebringe en for-20 skel i den fluidiseringsgas, der blæses opefter mod me-diumet, således at en del af mediumet over diffusororga-nerne udsættes for kraftigere fluidisering end den resterende del. På denne måde bringes mediumet som helhed til at cirkulere eller hvirvle i fluidiseringskammeret.

25 I den ovenfor nævnte fluid-bed kedel vil der med andre ord være en zone, hvor fluid i se ringen er relativ kraftig, og hvor mediumet har en tendens til at medrives opefter, og en anden zone, hvor fluidiseringen er relativ svag, og hvor mediumet vil have en tendens til at falde 30 nedefter i forhold til den nævnte anden zone, hvor fluidiseringen er kraftigere, og der vil ved henholdsvis den øvre og den nedre del af disse zoner være en tendens til, at mediumet bevæger sig lateralt over til den anden zone. På denne måde tilvejebringes en mere eller mindre 35 komplet cirkulation. Denne cirkulation fremmes ved tilstedeværelsen af afbøjningsorganer, der er anbragt mellem et frit rum og reaktorens fluidiseringskammer.

2 DK 172588 B1

Reaktorer af denne type har glimrende egenskaber.

I tilfælde af afbrænding af husstandsaffald eller lignende, overflødiggøres den indledende findeling, og selv relativt lette materialer kan medrives i fluidiserings-5 laget som følge af tilstedeværelsen af den nedadgående zone, så at sådanne lette materialer effektivt kan brændes i selve laget og ikke blot afbrændes på dettes overflade. i tilfælde, hvor volumenet af de genstande, der skal bortskaffes eller brændes, eller hvor den afgivne 10 varme fra disse ændrer sig, kan fluidiseringsmediumet til tider bliver overophedet til over en forudbestemt temperaturgrænse, eksempelvis 800*C. I tilfælde af at en sådan overophedning indtræder, vil mediumet blive sintret sammen som følge af den mulige tilstedeværelse af 15 alkalimetaller eller lignende, hvorved der frembringes slagger eller lignende, eller mediumet bringes til at hæfte til dele af reaktoren, således at dennes funktion forringes eller endog når et stade, hvor det er nødvendigt at stoppe reaktoren. I sådanne tilfælde er det al-20 mindelig praksis at sprøjte vand på mediumet med henblik på at sænke dettes temperatur. Det vil indses, at den termiske energi, der netop er blevet frembragt, i så tilfælde ganske enkelt mistes uden at kunne udnyttes på fornuftig måde. Hvis der som et forsøg på at genvinde 25 denne termiske energi i kedlen anbringes en rørvarmeveksler, hvori der cirkuleres vand eller luft, vil disse rør hæmme fluidiseringen, og rørene vil udsættes for slid og korrosion.

Der har været gjort visse forsøg på at genvinde 30 denne termiske energi, såsom beskrevet i EP-A-0 092 622, hvori et energigenindvindingskammer er anbragt nær et hovedfluidiseringskammer. Det i dette skrift beskrevne apparat tjener til at lede en del af fluidiseringsmediumet til et energigenindvindingskammer, idet temperaturen 35 af den del af mediumet, der ledes til genindvindingskammeret, dog ikke effektivt hæves, fordi denne del af DK 172588 Bi 3 fluidiseringsmediumet ikke udfører en lateral bevægelse, men blot føres opefter i fluidiseringskanvmeret uden væsentlig blanding med det medium, der befinder sig i fluidiseringslagets højtemperaturzone og derfor ledes 5 til genindvindingskammeret, hvor dets temperatur sænkes yderligere. Når dette medium returneres til hovedflui-diseringslaget, vil dets temperatur ikke være hævet tilstrækkelig som følge af det netop beskrevne fænomen.

Yderligere konventionelle fluid-bed kedler eller 10 reaktorer har kun været styret ved lejlighedsvise indgreb.

US-A-3 921 590 angår en fluid-bed forbrændingsovn med en første og en anden fluid-bed adskilt ved hjælp af en lodret skillevæg. Der overføres materiale mellem de 15 to lejer i tilstrækkeligt omfang til at hæve eller sænke temperaturen af materialet i den første fluid-bed til ønsket niveau, dvs. en vis mængde fluid-bedmateriale presses ud af den anden fluid-bed over skillevæggen og over i den første fluid-bed. Fluid i en varmeveksler kan 20 bruges ved generering af kraft.

GB-A-1 604 314 angår fluid-bedbaserede forbrændingsenheder, som anvender en skråtstillet skilleplade-konstruktion til dannelse af et kammer med varmevekslerrør, hvilket kammer indeholder ikke-fluidiseret bed-25 materiale.

US-A-4 528 945 beskriver en kedel, der i en fluid-bed anvender en i det væsentlige lodret skilleplade. Et første og et andet sæt fluidiseringsorganer leverer gas til diffusorer placeret på forskellige niveauer.

30 Efter at fluid-bed'en har opnået normal driftstemperatur, leveres der luft fra det andet sæt fluidiseringsorganer gennem pladerne til de dele af bed'en, gennem hvilke varmevekslerrørene forløber. Den overførte varmemængde til rørene varieres ved at variere mængden af 35 fluidiseringsluft til disse dele af bed'en. Et registreringsorgan for damptrykket måler trykket af dampen i en 4 DK 172588 B1 dampbeholder, og et udgangssignal fra dette organ anvendes til styring af det andet sæt fluidiseringsorganer på en sådan måde, at varmeoverførsien til rørene varieres således, at damptrykket holdes omtrent konstant. Denne 5 kedel er over det andet sæt fluidiseringsorganer baseret på fluidiseringsmateriale, som bevæger sig opefter.

Der er derfor behov for en reaktor, der ikke lider af de nævnte ulemper, og i stedet på den mest effektive måde udnyttes den varmeenergi, der genereres 1 re-10 aktoren.

Opfindelsen tager sigte på at anvise en varmere-aktor, der ikke har de tidligere nævnte ulemper.

Et yderligere mål med opfindelsen er at tilvejebringe en fluid-bed kedel, i hvilken overophedning af 15 fluidiseringsmediumet effektivt undgås, og hvori den termiske energi effektivt genindvindes, uden at der dannes slagger.

De nævnte mål opnås ved den i krav 1 definerede fremgangsmåde og ved de i krav β og 22 definerede ked-20 ler. Foretrukne udførelsesformer for fremgangsmåden og kedlerne er angivet i de uselvstændige krav.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. l viser et skematisk billede af en termisk 25 reaktor ifølge opfindelsen, fig. 1A en modificeret version af den i fig. 1 viste reaktor, fig. 2 et skematisk billede af en del af den i fig. l viste reaktor set langs linien II-II i fig. l, 30 fig. 3 den mængde fluidiseringsmedium, der cir kulerer gennem et termisk energigenindvindingskanvner i afhængighed af fluldiseringsgasstrømmen, fig. 4 ændringen i den faldende mængde fluidiseringsmedium i det termiske energigenindvindingskammer, 35 fig. 5 kurver over den samlede varmeoverførings koefficient og slidhastighed af et varmevekslerrør, 5 DK 172588 B1 fig. 6 i større skala et billede af det i fig. i viste energigenindvindingskammer, fig. 6A et billede set langs linien Vla-Vla i fig. 6, 5 fig. 7 en varmereaktor af tandemtypen ifølge nær værende opfindelse, fig. 6 en modificeret skematisk afbildning af en varmereaktor ifølge opfindelsen, hvori skillevæggen udgøres af vandrør, 10 fig. 8A et billede i større skala af en del af fig. 8, fig. 9 et arrangement af indbyrdes forskudte vandrør som vist i fig. 8A, fig. 10 en yderligere modifikation af det i fig.

15 8 viste, fig. 11A, 11B og 11C variationer af diffusoren, fig. 12A, 12B og 12C de ændringer af fluidise-ringsgassen, der følger af de i fig. HA, 11B og 11C viste arrangementer, 20 fig. 13 den varmeoverførsel, der sker i arrange menterne vist i fig. 6 og 11C, og fig. 14A og 14B monteringen af beskyttelseselementer på vandrørene.

I fig. 1 er skematisk vist en termisk reaktor 25 eller fluid-bed kedel 51 ifølge opfindelsen. Denne reaktor 51, der set i planbillede har et rektangulært tværsnit, er vist til brug i forbindelse med en kedel 67. Nederst i reaktoren 51 er anbragt en diffusor 52, der gennem en ledning 53 står i forbindelse med en 30 kilde af trykgas, såsom en blæser 57, således at flui-diseringsgas kan bisses opefter fra diffusoren 52 med henblik på at fluidisere et fluidiseringsmedium over diffusoren 52 i reaktorens nedre del.

Med henblik på at tilvejebringe et cirkulerende 35 fluidiseringslag med de karakteristiske træk som beskrevet i de tidligere nævnte U.S.A. patentskrifter, har 6 DK 172588 B1 diffusoren 52 med fordel flere adskilte gaskamre 54, 55 og 56, således at massestrømmen af fluidiseringsgas, der injiceres opefter fra disse kamre, kan indstilles forskelligt. Over diffusoren 52 er der arrangeret 5 skillevægge 58, der er anbragt i nærheden af, men dog i afstand fra reaktoren 51's sidevægge, og hver har et parti, der hælder skråt opefter og indefter. Hældningsgraden ligger fortrinsvis i området fra 10-60* i forhold til horisontalt. Med dette arrangement af diffusoren 52 10 og skillevæggene 58 opnås, at den luft eller gas, der indblæses kraftigt opefter i de yderste kamre 54 og 56, men kun blæses relativt svagt opefter i midterkanuneret 55, så at fluidiseringsmediumet bringes til at danne i alt væsentligt to cirkulerende zoner A og B, der clr-15 kulerer i modsatte retninger, som antydet med pilene.

Dette skyldes det forhold, at en del af fluidiseringsmediumet blæses relativt kraftigt opefter af den gas, der injiceres fra kamrene 54 og 56 og derefter afbøjes indefter af skillevæggene 58, medens det resterende me-20 dium, der befinder sig over kammeret 55 kun blæses relativt svagt opefter i sammenligning hermed. Det medium, der befinder sig over kamrene 54 og 56, vil altså bevæge sig opefter under fluidisering ved at danne stigende hvirvellag, og det medium, der befinder sig i disse sti-25 gende hvirvellag, afbøjes indefter af de skrå dele af skillevæggene 58, idet dette indadrettede medium sammen med mediumet over kammeret 55 har en tendens til at falde nedefter under relativ svag fluidisering i form af. et faldende hvirvellag, idet mediumet ved bunden af det 30 faldende hvirvellag derefter ledes udefter mod de nedre afsnit af de stigende hvirvellag. De materialer, der skal brændes i de faldende hvirvellag, medrives som følge af tilstedeværelsen af de modsat cirkulerende zo-A og B, hvilket sikrer medrivning af selv lette mate-35 rialer og materialer af den type, der normalt udskilles og brændes på fluidiseringslagets overflade. Følgelig 7 DK 172588 B1 kan den latente termiske energi i sådanne lette materialer nu også anvendes til at hæve fluidiseringslagets temperatur. Passende massestrømme for de fluidiserings-gasstrømme, der kommer fra kamrene 54, 55 og 56, og som 5 er i stand til effektivt at opretholde sådanne cirkulerende fluidiseringslag i de to zoner A og B, er f.eks.

4-20 Gmf, navnlig fra 6-12 Gmf, fra kamrene 54 og 56 og massestrømme i intervallet 0,5-3 Gmf, navnlig 1-2,5 Gmf, fra det centrale kammer 55 (hvor 1 Gmf er et udtryk 10 for den massestrøm af fluidiseringsgas, der er nødvendig for at opretholde minimal fluidisering af laget, dvs. netop overstiger de indledende tilstande). Antallet af kamre i den ovenfor omtalte udførelsesform er tre, nemlig 54, 55 og 56, idet antallet af kamre dog ikke er 15 begrænset til tre, og der udmærket kan anvendes yderligere kamre efter behov for effektivt at generere stigende hvirvellag nær reaktorens sidevægge og faldende hvirvellag mellem de stigende lag på en cirkulerende måde.

20 Gassen strømmer opefter fra de øvre ender af de skrå skillevægge 58 og strømmer derefter gennem den øvre flade af de fluidiserede lag sammen med det medrevne fluidiseringsmedium. I dette tilfælde vil gasstrømmen medrive en større mængde fluidiseringsmedium 25 end det er tilfældet ved ikke-skråtstillede skillevægge. Den større mængde fluidiseringsmedium ledes derfor til et termisk energigenindvindingskammer.

Forholdet mellem gasstrømmen og den medførte mængde fluidiseringsmedium forholder sig som vist i 30 fig. 3. En forøgelse af mængden af medført fluidiseringsmedium øger den maksimale mængde termisk energi, der skal genindvindes, ligesom den letter eller fremmer termisk energigenindvinding.

I modsætning til den kendte reaktor dannes der 35 ved siden af hver af skillevæggene 58 og de over for de modstående zoner, henholdsvis A og B, et kammer 59, 8 DK 172588 B1 der afgrænses af selve skillevæggen, reaktorens sidevæg og en ledeplade 50 ved den nedre del af dette kammer 59. Det bør bemærkes, at ledepladen 50 og den nedre ende af skillevæggen 58 er arrangeret, så der Imellem 5 dem dannes et gab 63, således at fluidiseringsmedium frit kan passere gennem dette gab, og ledepladen 50 tjener til at forhindre medium i at ledes direkte bort. Tilstedeværelsen af kammeret 59 er et af hovedpunkterne ifølge nærværende opfindelse, og dette kammer an-10 vendes som et termisk energigenindvindingskammer, hvorigennem en del af det fluidiserede lag under fluidise-ringen ledes. I kammeret 59 er en varmeveksler bestående af termisk ledende rør 65 arrangeret, så den via ledninger 64 kan kobles til henholdsvis den øvre 15 og den nedre samlekasse af kedelen 67, som vist skematisk i fig. 2, og varmevekslerrørene 65 genindvinder den termiske energi fra det opvarmede fluidiseringsmedium, der strømmer gennem kammeret 59 ved hjælp af væske, såsom vand, der bringes til at strømme gennem 20 rørene 65 ved hjælp af en pumpe 73. Placeringen af skillevæggene 58 er foretaget på en sådan måde, at den fluidiseringsgas, der injiceres fra diffusoren 52 ikke kan nå ind i kammeret 59 samt på en måde, der udelukker muligheden for, at medium, der ledes ind i kammeret 59, 25 lægger sig til hvile heri, hvilket ville forhindre effektiv varmeveksling. For at undgå denne mulighed og for at sikre korrekt hvlrvling af mediumet i kammeret 59 er en hjælpediffusor 62 anbragt over ledepladen 50, og en passende gaskilde under tryk, såsom en blæser 60,

30 er forbundet til diffusoren via en ledning 61. Diffusoren har fortrinsvis stor nok udstrækning til, at gassen blæses ind i kammeret 59 over hele dette kammers samlede tværsnit. Sammen med den gas, der tilføres fra diffusoren 62, bevæger det medium, der ledes ind i kam-35 meret 59, sig nedefter enten periodisk eller kontinuert afhængigt af driftstilstanden i de cirkulerende zoner A

9 DK 172588 B1 og B. Det medium, der på denne måde bevæger sig nedefter, passerer gennem spalten 63 mellem ledepladen 50 og skillevæggen 58 og ledes ind i de cirkulerende zoner A og B, hvorved et vist volumen af det medium, der 5 er blevet opvarmet i zonerne λ og B, konstant ledes til og passerer gennem kamrene 59.

Mængden af fluidiseringsmedium, der cirkuleres gennem de termiske energigenindvindingskamre 59, afhænger af og styres af den mængde gas, der ledes gennem 10 hjælpdiffusoren 62 og massestrømmen fra diffusoren 52's opdelte kamre, navnlig de kamre, der frembringer de stigende hvirvellag, specielt kamrene 54 og 56 i den i fig. l viste udførelsesform. Ændringer i mængden af fluidiseringsmedium i forhold til massestrømmen fra 15 diffusoren 52 og hjælpediffusoren 62 er vist i fig.

3 og 4. Som det fremgår af fig. 3, stiger volumenet af fluidiseringsmedium med stigende massestrøm af den flui-diseringsgas, der blæses op fra diffusoren 52 (navnlig fra kamrene 54 og 56, der frembringer de stigende 20 hvirvellag). I fig. 3 er mængden af medium, der cirkuleres gennem det termiske energigenindvindingskammer 59, indirekte repræsenteret ved forholdet Gj/G0, hvor Gq repræsenterer et referencevolumen svarende til den mængde G^ der svarer til værdien i tilfældet "Lj" 25 ved en gasstrøm på 3 Gmf fra kamrene 54 og 56. Betegnelsen "L^" i fig. 3 svarer til det fluidiseringstll-fælde, hvor der i forhold til diffusoren 52 er så meget fluidiseringsmedium, at det i uvirksom tilstand når op til overkanten af skillevæggene 58. Betegnelsen 30 "L2" svarer til det fluidiseringstilfælde, hvor fluidi-seringsmediumets højde er 10-20% mindre end i tilfældet "L^" og når til overkanten af skillevæggene 58 under drift.

Som det fremgår af fig. 4, stiger den mængde 35 fluidiseringsmedium, der cirkulerer gennem det termiske energigenindvindingskammer 59, proportionalt med 10 DK 172588 B1 massestrømmen af gas, der tilføres fra hjælpediffusoren 62 i området 0-1 Gmf, idet der, hvis massestrømmen stiger til over 1 Gmf, sker det, at fluidiseringsmediumets volumen forbliver på stort set det samme niveau, som 5 det, der svarende til 1 Gmf svarende til G^ Den mængde fluidiseringsmedium, der bevæger sig nedefter gennem energigenindvindingskammeret 59, afhænger af G^ Ved en passende justering af massestrømmen af fluidiseringsgas fra diffusoren 52 og den gas, der tilføres gennem 10 hjælpediffusoren 62, kan mængden af fluidiseringsmedium, der cirkuleres gennem det termiske energigenindvindingskammer 59 reguleres.

I det termiske energigenindvindingskammer 59 overføres den termiske energi af det fluidiserlngsme-15 dium, der er opvarmet i zonerne A og B, til en væske, der strømmer gennem de varmeledende rør 65, hvorved den termiske energi genindvindes. Den samlede varmeoverfø-ringskoefficient for det termiske energigenindvindingskammer er vist som kurve I i fig. 5 i forhold til masse-20 strømmen af den gas, der blæses ind i kammeret 59.

Por at styre den mængde termiske energi, der genindvindes, reguleres den mængde fluidiseringsmedium, der cirkulerer, samt den samlede varmeoverføringskoeffi-cient. Idet det antages, at fluidiseringsgassen, der le-25 des mod zonerne A og B, holdes konstant i forhold til volumenet heraf, stiger mængden af fluidiseringsmedium, der cirkuleres gennem det termiske energigenindvindingskammer 59 og den samlede varmeoverføringskoefficient i takt med, at mængden af gas, der blæses ind i kammeret 30 59, øges, hvorved den samlede genindvinding af termisk energi i høj grad forbedres ved stigende gasstrøm ind i kammeret 59. Hvis gasstrømmen dog øges meget, vil der optræde den nedadgående tendens, der vises af kurve i i fig. 5, og den voldsomme gasstrøm vil forårsage slid af 35 rørene 65. Rørenes slidhastighed er vist i fig. 5 som kurve II. Ud fra kurverne I og II vil det ses, at gas- 11 DK 172588 B1 strømmen fra hjælpediffusoren med fordel kan antage værdier op til 3 Gmf. Den effektive genindvinding af termisk energi i kammeret 59 gør det også muligt at forhindre overdreven opvarmning af fluidiseringsmedium i 5 zonerne A og B.

Før den egentlige forklaring af selve reaktorens virkemåde vil der i det følgende blive givet yderligere oplysninger vedrørende konstruktionen af visse dele i reaktoren 51. Ved reaktoren 51's øvre er der en til-10 gangsåbning 66 for tilførsel af affald eller brændsel F, der skal forbrændes i reaktoren 51. I det tilfælde hvor reaktoren 51 alene anvendes til brænding af brændstof, såsom kul eller koks, ledes dette brændstof direkte til zonerne A og B. Ved reaktorens øvre part er 15 der endvidere en udstødsåbning 68 for bortledning af udstødsgasser, idet den i udstødsgassen indeholdte termiske energi i dette tilfælde udnyttes i kedelen 67, der er forbundet til rørene 65 i det termiske energi-genindvindingskammer 59 som vist i fig. 2. Ved kedelen 20 67's bund er der en afgangsåbning for bortledning af aske. Reaktoren 51 indeholder endvidere et bortledningsorgan til fjernelse af ikke-brændbare restmaterialer fra reaktoren. I den ene eller begge sider af reaktorens nedre del er der afgangspassager 69 fra diffu-25 soren 52, således at ikke-brændbare restprodukter kan ledes til en snegletransportør 70, der overfører disse restprodukter i aksial retning ved hjælp af modsat orienterede skrueblade 71, hen mod en afgangs&bning 72.

30 For nu at ende tilbage til reaktorens fluidise- ringsfunktion frembringes de cirkulerende zoner A og B som et resultat af arrangementet af skillevæggene 58 og forskellen i massestrøm fra hoveddiffusoren 52 i forhold til den horisontale retning.

35 Under drift kan det dog siges, at denne fluidise- ringsproces varierer afhængig af positionen af fluidise- 12 DK 172588 B1 ringslagets øvre niveau. Hvis overfladen af fluidise-ringslaget befinder sig under toppen af skillevæggene 58, vil den gas, der blæses op, og den del af fluideser ingsmediumet, der befinder sig i afsnittet med de 5 stigende hvirvellag, bringes til at bevæge sig opefter mod den modsatte side i kraft af skillevæggene 58's skrå partier, hvorved en del af fluidiseringsmediumet i de stigende hvirvellag kan flyve op over overfladen af fluidiseringslaget og nå det termiske energigenindvin-10 dingskammer 59 på den modsatte side. Gasstrømmen vil i så tilfælde spredes med faldende hastighed til følge i det frie område C i reaktoren 51 og ledes bort gennem kedelen 67, hvor gassens termiske energi anvendes til at generere damp i kedelen. Fluidiseringsmediumet 15 flyver som beskrevet opefter, men som følge af kornstørrelsen og den specifikke vægtfylde, vil ikke al medi-umet, der blæses op over fluidiseringslagets overflade, rent faktisk nå kammeret 59 ved den modsatte side, med mindre reaktorens bredde holdes relativt smal, dvs. un-20 der 1-2 m. I tilfælde hvor fluidiseringslagets overflade befinder sig under toppen af skillevæggene 58, er det derfor muligt, at mængden af fluidiseringsmedium, der ledes til de termiske energigenindvindingskamre 59, ikke er stor nok til at tillade effektiv genindvinding 25 af den termiske energi under samtidig opretholdelse af mediumets temperatur på et passende niveau.

Hvis fluidiseringslagets overflade på den anden side befinder sig over toppen af skillevæggene 58, vil den fluldiserlngsgas, der samles ved lagets midte af de 30 skråtstillede dele af skillevæggene 58, blæses opefter sammen med en del af fluidiseringsmediumet. Dette fluidiseringsmedium, der blæses opefter, udfører en bevægelse som vist med pilene a i fig. l, og fluidiseringsmedium, der er opvarmet i zonerne A og B, vil ledes til 35 de termiske energigenindvindingskamre 59 i en mængde, der er tilstrækkelig til at sikre effektiv genindvinding 13 DK 172588 B1 af energi samt til at tillade fluidiseringsmediumets temperatur at holdes på et passende niveau. I takt med at fluidiseringslagets overflade bliver højere og eventuelt oversstiger toppen af skillevæggene 58, vil den 5 mængde fluidiseringsmedium, der ledes til de termiske energigenindvindingskamre 59, øges, som vist ved kurverne og i»2 i fig. 3. Den forholdsmæssige stigning er høj, når lagets overflade bevæger sig i området omkring toppen af skillevæggene 58, og lavere, når flui-10 diseringslagets overflade under drift fjerner sig fra toppen af skillevæggene 58. Det fluidiseringsmedium, der således ledes til de termiske energigenindvindingskamre, bevæger sig nedefter gennem kamrene 59 og blandes via spalter 6 3 igen med de stigende hvirvellag i 15 zonerne A og B, hvor mediumet atter opvarmes. På denne måde opretholdes mediumets cirkulation gennem kamrene 59 under samtidig genindvinding af termisk energi og opretholdelse af en passende temperatur for fluidise-ringsmediumet. Hvis den hastighed, hvormed mediumet be-20 væger sig nedefter gennem kamrene, er lav, kan mediumet akkumuleres i en mængde op til en maksimal mængde, der er defineret af skræntvinklen over kammeret 59, idet medium først, efter at denne vinkel er overskredet, vil falde ned i zonerne A og B. Den nedadgående bevægelse 25 af medium i kammeret 59 fremmes af den gas, der tilføres fra hjælpediffusoren 62, som forklaret tidligere og beskrevet under henvisning til fig. 4, og fluidiserings-mediumet bevæger sig nedefter, idet det samtidig udsættes for en relativ blid fluidisering som følge af gas-30 tilførslen fra diffusoren 62.

Med hensyn til den samlede overføringskoefficient og slidhastigheden på varmevekslerrørene 65 ligger massestrømmen af gastilførslen fra hjælpediffusoren 62 med fordel i området fra 0-3 Gmf, specielt i området fra 35 0-2 Gmf. Årsagen til denne betragtning er, at den samlede varmeoverføringskoefficient kan variere mellem en 14 DK 172588 B1 maksimal værdi og en minimal værdi, når gasstrømmen er under 3 Gmf, og slidhastigheden af varmevekslerrørene er relativt lille i det ovenfor nævnte område, hvilket understøttes af det i fig. 5 viste. Hvis reaktoren 51 5 ganske enkelt skal afbrænde objekter F, der ledes ind i reaktoren, og der er ikke behov for dampproduktion, kan massestrømmen fra hjælpediffusoren 62 udelades, således at mediumet stort set ikke foretager nogen bevægelse i kammeret 59, som vist i fig. 4, og reaktoren 51 kan 10 i så tilfælde alene betjenes med henblik på afbrænding.

Det er ganske fordelagtigt at være i stand til at kunne styre massestrømmen fra hjælpediffusoren 62, så den forbliver på nul. Denne nul-stillede massestrøm gør det muligt at afbryde genindvindingen af termisk energi.

15 Denne tilstand kan være påkrævet ved start af reaktoren eller efter standsning af reaktoren, hvor temperaturen i fluidiseringszonerne skal hæves. Hvis behovet for at generere damp falder mærkbart, vil genindvinding af termisk energi også være unødvendig. I visse tilfælde kan 20 massestrømmen fra hjælpediffusoren indstilles, så den er nul i reaktorens ene side.

Tilstedeværelsen af det termiske energigenindvindingskammer 59 giver den yderligere fordel, at overfladen af varmevekslerrøret 65 kan anbringes uden for 25 hovedforbrændingszonerne A og B. Dette betyder, at overfladen af disse rør ikke vil udsættes for den kraftigt korroderende atmosfære, såsom en reducerende atmosfære, og endvidere ikke vil udsættes for de voldsomme slidpåvirkninger, der optræder i hovedfluidiseringszo-30 nerne A og B.

Rent faktisk er gashastigheden i det termiske energigenindvindingskammer 59 relativt lav, dvs. i størrelsesordene 0,1-0,4 m/s, hvad angår overfladehastighed i det tilfælde, at fluidiseringsmediumets tempe-35 ratur er ca. 800"C, og massestrømmen fra hjælpediffusoren ligger i området fra 0,5-2 Gmf.

15 DK 172588 B1

Varmeoverførslen 1 det termiske energigenindvin-dingskammer 59 sker ikke alene ved direkte kontakt mellem fluidiseringsmediumet og varmevekslerrørene 65, men også ved varmeoverførsel, der finder sted ved at ud-5 nytte den gas, der bevæger sig opefter som overføringsmedium, idet gassen på vibrerende måde bevæger sig opefter gennem fluidiseringsmediumet i dettes fluidiserede tilstand. Eftersom der ved denne varmeoverførsel gennem gassen ikke er noget grænselag, som det er tilfældet ved 10 en stationær flade, hvilket sædvanligvis forhindrer varmeoverførsel til en massiv genstands overflade, og da fluidiseringsmediumet er godt blandet, vil størrelsen af varmeoverførsel, der optræder i fluidiseringsmediumet, nå et stort set negligibelt niveau, således at der ved 15 nærværende opfindelse kan forventes en ret effektiv varmeoverførsel. Følgelig vil den samlede varmeoverfø-rlngskoefficient i det termiske energigenindvindingskammer ifølge opfindelsen kunne ske med en effektivitet på op til 10 gange det, der er muligt i en konventionel 20 gasforbrændingskedel.

Som nævnt ovenfor vil varmevekslingen mellem varmevekslerorganerne, såsom rørene 65 og fluidiseringsmediumet i høj grad afhænge af fluidiseringstlistanden i genindvindingskammeret og den mængde fluidiseringsgas, 25 der anvendes, og som kan reguleres ved gastilførslen fra hjælpediffusoren som illustreret i fig. 4. (Som vist i flg. 3 er dette også variabelt i afhængighed af fluidi-seringstilstanden i hovedfluidiseringszonerne.) Når det termiske energigenindvindingskammer udformes uafhængigt 30 af hovedfluidiseringszonerne, bliver det muligt at fremstille reaktoren kompakt samtidig med, at det sikres, at termisk energi effektivt kan genindvindes og samtidig med, at det bliver let at styre reaktoren ved at øge den mængde damp, der genereres af kedelen, der står i for-35 blndelse med reaktoren.

I en konventionel kedeltype, hvori kul eller koks anvendes som brændstof ved en relativ lav afbrændings- 16 DK 172588 B1 hastighed, er hurtigtvirkende styring, hvad angår mængden af produceret damp, ikke let, og i praksis vil den frembragte mængde kun afhænge af forbrændingshastigheden, da genindvindingen af termisk energi sker gennem et 5 fluidiseringslag i tilfælde af en kedel med et sådant fluidiseringslag. I en kedel med en reaktor ifølge opfindelsen vil varmeoverførsien i det termiske energigenindvindingskammer dog kunne ske momentant og ændres eller styres inden for et bredt område ved at ændre den 10 mængde diffusionsgas, der tilføres fra hjælpediffusoren.

Skønt der selvfølgelig vil optræde en vis tidsforsinkelse med henblik på at opnå en ændring af den termiske energitilførsel til fluidiseringslaget som følge af ændringer i volumenet af de brændstofmængder, der ledes 15 hertil, kan responsforskellen mellem ændringen af den termiske energitilførsel og den mængde termisk energi, der genindvindes absorberes af en midlertidig ændring af fluidiseringsmediumets temperatur. Det er følgelig gjort muligt på hurtig måde at styre den mængde damp, der pro-20 duceres i kedelen, når reaktoren ifølge opfindelsen er sammenbygget med denne.

i den i fig. l viste udførelsesform er afgangspassagen 69 vist liggende nær ved og under spalten 63 mellem den nederste del af skillevæggen 58 og ledepla-25 den 50. Passagen 69 kan dog også anbringes på andre måder end som vist i fig. 1. Endvidere behøver ledepladen 50 ikke nødvendigvis have den viste form, bare fluidiseringsmediumet tilbageholdes i kammeret 59 uden direkte at ledes ned mod afgangspassagen 69. Som vist i 30 fig. 6 og 6A kan der i stedet for den i fig. l viste ledeplade 50 anvendes en plade 50a, idet pladen 50 i dette tilfælde udgøres af en del af reaktoren 51' s væg.

Hvad angår den i fig. 1 viste diffusor 52, så er 35 denne blevet forklaret som bestående af flere kamre 54, 55 og 56, der hver for sig var i stand til at tilveje- 17 DK 172588 B1 bringe forskellige massestrømme af fluidiseringsgassen med henblik på tilvejebringelse af såvel de stigende fluidiseringslag nær reaktorens skillevægge som de faldende fluidiseringslag centralt i reaktoren og dermed 5 fluidiseringsmediumets cirkulerende zoner A og B. Dif-fusoren 52 kan dog også have flere kamre eller være konstrueret som et enkelt kammer, forudsat at der i hvert tilfælde kan opnås en passende ændring af massestrømmen af fluidiseringsgas med henblik på dannelse af 10 de cirkulerende fluidiseringszoner A og B. Dette kan opnås med en diffusor 52', der kun består af et enkelt kammer som vist skematisk i fig. 1A, hvor der for de samme elementer anvendes samme henvisningstal som i fig. l.

15 Den fornødne forskel i fluidiseringsgassens mas sestrøm kan opnås ved at variere størrelsen af perfora-tionerne i toppen af kammeret 52' eller ved at ændre fordelingstætheden af perforationer. Den i fig. 1 illustrerede diffusor 52's konfiguration er vinkelformet, 20 da dette synes at fremme cirkulationen i fluidiserings-laget samt overføringen af ikke-brændbare restprodukter mod afgangspassagen 69. Hældningen af dennes overflade kan være ca. 5-15’ i forhold til vandret, når de objekter F, der skal brændes, indeholder ikke-brændbare pro-25 dukter. En sådan vinkelform er dog ikke et ufravigeligt krav, og fluidiseringsmediumet kan også cirkulere, selv om diffusoren 52' har en flad overside, da tilstedeværelsen af de stigende fluidiseringslag og det centrale faldende lag bevirker, at fluidiseringsmediumet ved 30 bunden af det faldende lag bevæger sig lateralt udefter mod bunden af de stigende fluidiseringslag. Hvis reaktoren anvendes til at brænde materialer, der ikke i nævneværdig grad genererer ikke-brændbare restprodukter, er den illustrerede vinkelform af diffusoren heller ikke 35 nødvendig. I stedet kan diffusorens overside være plan som vist ved diffusoren 52' i fig. 1A, og afgangspas- 18 DK 172588 B1 sagerne, såsom passagerne 69, kan enten være forenklet eller helt udeladt, forudsat der er mulighed for adgang til at udskifte fluidiseringsmediumet og rense reaktorens indre.

5 i fig. 7 er skematisk vist en anden udførelses form for nærværende opfindelse, hvor reaktoren 151 har to fluidiseringskamre, der hver for sig er stort set mage til det i fig. l viste. Af bekvemmeligheds hensyn er der anvendt samme henvisningstal som i fig. l, dog med 10 tillæg af 100. Disse elementer kan antages at have samme funktion som de tilsvarende elementer i fig. i. I denne udførelsesform genereres der to cirkulerende zoner A' og B' i de to fluidiseringskamre. Det centrale termiske energigenindvindingskammer 159 dannes af to hos-15 liggende skillevægge 158. Diffusoren 152 er vist omfattende flere opdelte kamre 154, 155 og 156, men der kan dog også her anvendes en diffusor med kun ét kammer, såsom den i fig. 1A viste diffusor 52'.

I det følgende vil forskellige andre udførelses-20 former blive forklaret. I fig. 8 er vist en reaktor 51a, i hvilken fluid ise ringen sker ved hjælp af en diffusor 52a, der frembringer en enkelt fluidiseringszone A. De elementer eller dele, der har samme funktion som de tilsvarende dele i fig. l, har samme henvisningstal 25 som i fig. 1, idet der dog er tilføjet et "a". Cirkulationszonen A1 tilvejebringes ved hjælp af diffusoren 52a, der omfatter adskilte kamre 55a og 56a, fra hvilke der opefter injiceres forskellige massestrømme af flui-diseringsgas, idet gasstrømmen fra kammeret 56a er 30 kraftigere end gasstrømmen fra kammeret 55a. Denne forskel i den opadrettede gasstrøm vil tilvejebringe den cirkulerende fluidiseringszone Ax i tilstedeværelse af skillevæggen 58a med et skråt afsnit. I denne reaktor 51a bør det bemærkes, at reaktorens vægge er konstrue-35 ret som såkaldte membranvægge, dvs. svejste vægge omfattende vandrør, der er indbyrdes forbundne ved hjælp af 19 DK 172588 B1 profiler eller flanger. Som det fremgår af fig. 8, er der i den svejste væg anbragt et beskyttelseselement 85 ved den del, der vender mod den cirkulerende fluidi-seringszone med henblik på at beskytte den svejste 5 væg mod slid frembragt af fluidiseringsmediumet. Skillevæggen 58a er også udført slidmodstandsdygtig og holdes i dette tilfælde på plads ved hjælp af vandrør 80, der står i forbindelse med den svejste væg via samlekas-ser 81 og 82.

10 Vandrørene 80 omfatter mindst ét bukket parti.

Disse bukkede partier skal optage rørenes termiske udvidelse. Rørerne 80 er endvidere fastgjort til samlekas-serne 81 og 82, der er indrettet til at modstå den kraftige bevægelse af fluidiseringslagene under drift.

15 De rette afsnit af disse rør forløber endvidere opefter gennem fluidiseringsmediumets overflade til en højde, der er tilstrækkelig til at sikre, at de vil forhindre uforbrændte restprodukter i at hobe sig mod skillevæggen 58a samt til at reducere modstanden af fluidiserings-20 medium, der passerer gennem spalterne mellem rørene 80.

De rette afsnit af rørene 80 samt afsnittene i spalten 63a kan være arrangeret på en forskudt måde eller i siksakform som skematisk illustreret i fig. 9, hvor pilene antyder fluidiseringsmediumets strømning. Dette mu-25 liggør en forøgelse af den mængde fluidseringsmedium, der strømmer rundt. Medens diffusoren 52a i fig. 8 omfattede to diffusionskamre 55a og 56a med henblik på at tilvejebringe forskellige opadrettede massestrømme, kan diffusoren 52a i dette tilfælde også erstattes af 30 en diffusor med kun ét enkelt kammer ved at anvende et princip noget lignende det for diffusoren 52' viste i fig. 1A.

Placeringen af vandrørene 80 og de i fig. 8 viste svejste vægge kan også anvendes i de under henvis-35 ning til de foregående udførelsesformer beskrevne reaktorer, eksempelvis reaktorerne 51 vist i fig. 1 og 1A og reaktoren 151 vist i fig. 7.

20 DK 172588 B1 I fig. 10 er vist en skematisk Illustration af en reaktor 51b. Reaktoren 51b er mage til den tidligere beskrevne reaktor 51, bortset fra at det under henvisning til fig. 8 forklarede arrangement af vandrør og de 5 svejste rør også er anvendt her. I den følgende forklaring af denne udførelsesform er der til henvisningstallet for elementer med samme funktion som vist i fig. 1 og 8 tilføjet et "b". Den samme konstruktion kunne også være anvendt på reaktoren af dobbelttypen som vist i 10 fig. 7, i hvilket tilfælde de vandrør, der omgiver det centrale termiske energigenlndvlndingskammer ville være forbundet til yderligere samlekasser, der kunne være understøttet af en svejst væg eller af vandrør, der forløber vertikalt mellem de to fluidiseringskamre på en så-15 dan måde, at hver af de derved frembragte frie rum står i forbindelse med hinanden.

Den yderligere modifikation omkring det termiske energigenindvindingskammer er vist i fig. 8A, der svarer til en del af fig. 8, hvor varmevekslerrørene 65a med 20 fordel er arrangeret på forskudt måde. Hjælpediffusoren 62a er endvidere arrangeret i form af et rør og er med fordel anbragt langs skillevæggen 58a, idet fordelen ved dette arrangement vil blive forklaret i det følgende.

25 Der kan anvendes mange forskellige midler til at tilføre fluidiseringsgassen til kammeret 59. Generelt vil diffusoren 62, som vist i fig. 6, være arrangeret horisontalt. Hvis diffusorens perforationer gøres ens, hvad angår størrelse, vil gassen tilføres med en ensar-30 tet massestrøm over hele kammeret 59's samlede horisontale areal. I dette tilfælde vil fluidiseringsmediu-met i kammeret 59 gradvis ændre tilstand fra den stationære til den fluidiserede tilstand i takt med, at massestrømmen af den til diffusoren 62 tilførte gas 35 gradvis stiger. Som forklaret i forbindelse med fig. 5 udviser den samlede varmeoverføringskoefficient store 21 DK 172588 B1 variationer i området omkring 1 Gmf. Hvis det derfor er hensigten at styre den overførte mængde varme ved hjælp af den i fig. 6 viste diffusor, vil dette i praksis involvere tre trin i overensstemmelse med fig. 5. Disse 5 tre punkter er dels punktet nær 1,5 Gmf, hvor varmeover-førsel er maksimal, dels punktet under 1 Gmf, hvor var-meoverføringen er lille, og endelig punktet, hvor massestrømmen er nul og varmeoverførslen minimal.

I modsætning til ovenstående vil fluidiserings-10 tilstanden i tilfælde, hvor gassen tilføres med uensartet massestrøm over kammeret 59's horisontale areal, samt i tilfælde, hvor diffusorens perforationer er forskellige i forskellige afsnit, eller hvor diffusoren er skråtstillet med eller uden variation i størrelsen af 15 perforationerne, kunne bringes til at variere på flere måder. I fig. 11A, 11B og 11C er skematisk vist flere eksempler herpå. I fig. 11A er røret eller diffusoren 62 anbragt horisontalt og har perforationer, hvis størrelse ændrer sig fra stor (1) over middelstørrelse (m) 20 til lille (s). I fig. 11B er røret 62 skråtstillet og har perforationer med forskellig størrelse (1, m, s). Af bekvemmeligheds hensyn er hver af disse perforations-størrelser mærket med symbolerne 1 , 2 eller 3 . For at vise de ændringer af fluidiseringen, der er mulige, 25 henvises til fig. 12A, 12B og 12C, der viser de til fig.

11A, 11B og 11C tilhørende tilstande. Hver af figurerne 12A, 12B og 12C refererer til massestrømmen fra de middelstore perforationer 2 . Det vil på basis af disse illustrationer forstås, at arrangementet i fig. 11C er 30 det relativt bedste. Forholdet mellem massestrømmen og varmeoverførslen vises i fig. 13 for arrangementerne i fig. 6 og 11C. Ud fra denne fig. 13 ses det klart, at det i fig. 11C viste arrangement er at foretrække, fordi der ved 2 Gmf injiceres den samme massestrøm gennem al-35 le perforationerne, samt fordi varmevekslerrørene kun er udsat for mindre slid, og der samtidig sker en effektiv varmeoverføring.

22 DK 172588 B1

Det slid, der finder sted i forbindelse med varmevekslerrøret 65, er blevet vurderet i forbindelse med fig. 5. Med henblik på at beskytte vandrørene 80 ved skillevægggen 58a mod slid er et beskyttelseselement 5 90 eller 91 anbragt på røret 80 på dettes opstrømsside. Dette er skematisk vist i fig. 14A og 14B. Beskyttelseselementerne 90 eller 91 består af varmeresistent stål og er passende bukket som vist ved henvisningstallet 90 i fig. 14A eller udformet som en halvcylindrisk 10 skal 92 og fastgjort til vandrøret 80 ved hjælp af et fastgørelsesorgan eller med mellemrum fastgjort ved hjælp af en kort flig eller kappedel 92, der er svejst til beskyttelseselementet 91.

Når det ønskes at reducere den termiske genind-15 vinding så meget som muligt, udformes beskyttelseselementet 91 med fordel som et termisk isolerende element med henblik på at reducere varmeoverførslen til vandrøret.

Hvad angår placeringen af skillevæggen 58a 20 (fig. 8) befinder den underste del af denne skillevæg sig med fordel i det område, hvor fluidiseringsmediumet i zonen At ikke er udsat for en så kraftig fluidise-ring for at gøre det enklere at styre mængden af nedadgående fluidiseringsmedium i genindvindingskammeret 25 59a. I tilfælde hvor reaktoren anvendes til at brænde kul eller koks, er det en fordel at lede brændstoffet direkte ind i fluidiseringszonen Alf hvor fluidise-ringsmediumet bevæger sig nedefter, idet det materiale, der skal brændes, her skrabes med af fluidiseringsmedi-30 urnet, og eventuelt lufttab fra tilførselsorganet 66a minime-res. Yderligere vil der, når reaktorens drift skal afbrydes, ske det, at fluidiseringsmediumet i reaktoren virker som en tætning med hensyn til luftlækage, hvorfor det materiale, der forbliver i reaktoren, ikke 35 nødvendigvis skal forbrændes for at afbrænde den indfyldte mængde, og der er således ikke behov for at lukke 23 DK 172588 B1 spalten mellem tllførselsorganet og reaktoren ved hjælp af eksempelvis et mellemkammer.

Hvad angår den foregående beskrivelse bemærkes det iøvrigt, at vandet, der udtages fra kedelen 67, 5 tvangscirkuleres ved hjælp af en pumpe 73 (flg. 2) og atter returneres til kedelen 67. Reaktoren kan dog også anvendes som en economizer med henblik på foropvarmning af vand, der skal tilføres kedelen eller anvendes til opvarmning af en uafhængig kedel eller en overheder til 10 den damp, der frembringes af kedelen. Navnlig når der er tale om anvendelse som en overheder er dette arrangement ret fordelagtigt, da risikoen for korrosion minimeres. Det bør også bemærkes, at der til varmeoverførings-medium i stedet for vand eller damp kan anvendes et ter-15 misk medium, såsom olie.

Varmevekslerrørene 65 og 65a etc. er blevet beskrevet i forbindelse med forklaringen af alle de forskellige udførelsesformer, men der behøver rent faktisk ikke være sådanne rør i tilfælde, hvor den termiske gen-20 Indvinding, der sker ved hjælp af vandrørene 80 og/el-ler den svejste væg (membranvæggen) 51, er tilstrækkelig til det ønskede formål, såsom forbrænding af husstandsaffald eller dårlig kvalitet kul.

Det i fig. 11A, 11B og 11C viste arrangement kan 25 eventuelt ændres, således at hældningen ikke alene sker i den viste retning, men også i den horisontale retning, der står vinkelret på papirets plan.

Claims (22)

1. Fremgangsmåde til styring af en kedel omfattende en fluid-bed, hvilken kedel omfatter: a) en forbrsndingsindretning omfattende en primar, cirkulerende fluid-bed, som omfatter et stigende hvirvellag og et faldende hvirvellag samt diffusororganer (52, 52a, 52b), 10 hvilke diffusororganer omfatter flere gaskamre til levering af forskellige mængder af fluidiseringsgas, b) et termisk energigenvindingskammer med en termisk genvindingsbed og hjælpediffusororganer, c) skråtstillede skillevægsorganer (58), der adskiller 15 den primære fluid-bed og den termiske genvindingsbed på en sådan måde, at den primære fluid-bed og genvindigsbed'en står i forbindelse ved deres øvre og nedre ender, d) varroeudvekslingsoverfladeorganer (65, 65a, 65b) placeret i den termiske genvindingsbed og med en passage for et 2. strømningsmiddel, e) hvor hjælpediffusororganerne (62) er placeret i den nedre del af det termiske energigenvindingsskammer (59) på en sådan måde, at der er passage for bedmateriale i retning nedefter fra det termiske genvindingskammer til forbræn- 25 dingsindretningen, og f) organer associeret med kammeret (54, 56) under de skråtstillede skillevægsorganer (58) til frembringelse af en opadrettet massestrøm i området ved de skråtstillede skillevægsorganer (58), hvilken massestrøm er kraftigere end mas- 30 sestrømmene i de øvrige kamre, hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trin: g) Placering af det stigende hvirvellag ved den skråtstillede skillevæg på grund af en større massestrøm af fluidiseringsgas leveret fra diffusororganerne (52) i områ-35 det ved den skråtstillede skillevæg (58) end massestrømmen leveret fra diffusororganerne modsat den skråtstillede skillevæg (58), h) idet massestrømmen af fluidiseringsgas leveret af DK 172588 B1 diffusororganerne til området ved den skråtstillede skillevæg er således, at en del af det fluidiserede medium i i det cirkulerende lag blæses opefter og føres ind i energigenvin-dingskammeret (59), gennem hvilket det det bevæger sig i det 5 væsentlige nedefter, i) hvor den til den termiske genvindingsbed leverede gasstrømning gennem hjælpediffusororganerne (62) til styring af mængden af genvunden termisk energi reguleres på en sådan måde, at den totale koefficient for varmeoverførsel bliver 10 reguleret.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er tre ganskamre, hvoraf det midterste er indrettet til relativ svag gasindblæsning, medens de to omgivnede kamre er indrettet til kraftig gas-15 indblæsning.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at massestrømmen til fremstilling af det stigende hvirvellag er i området 4-20 Gmf, og massestrømmen til fremstilling af det faldende hvirvellag er 20. området 0,5-3 Gmf.

4. Fremgangsmåe ifølge krav 3, kendetegnet ved, at massestrømmen til frembringelse af det stigende hvirvellag er 6 - 12 Gmf og massestrømmen til frembringelse af det faldende hvirvellag er i 25 området 1-2,5 Gmf.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at massestrømmen fra hjælpediffusororganerne (62) er i området 0-3 Gmf.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, 30 kendetegnet ved, at massestrømmen fra hjælpedif-fusoren er i området 0,5-2 Gmf.

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, kendetegnet ved, at gassen blæses ind i genvindingskammeret (59) med uensartet massestrøm over gen- 35 vindingskammerets (59) tværsnitsareal.

8. Fluid-bedkedel omfattende: a) en forbrændingsindretning omfattende en primær, cir kulerende fluid-bed, som omfatter et stigende hvirvellag og DK 172588 B1 et faldende hvirvellag samt diffusororganer (52, 52a, 52b), hvilke diffusororganer omfatter flere gaskamre til levering af forskellige mængder af fluidiseringsgas, b) et termisk energigenvindingskammer med en termisk 5 genvindingsbed og hjælpediffusororganer (62), c) skråtstillede skillevegsorganer (58), der adskiller den primære fluid-bed og den termiske genvindingsbed på en sådan måde, at den primære fluid-bed og genvindingsbed'en står i forbindelse ved deres øvre og nedre ender, 10 d) varmeudvekslingsoverfladeorganer (65, 65a, 65b) pla ceret i den termiske genvindingsbed og med en passage for et strømningsmiddel, e) hvor hjælpediffusororganerne (62) er placeret i den nedre del af det termiske energigenvindingsskanuner (59) på 15 en sådan måde, at der er passage for bedmateriale i retning nedefter fra det termiske genvindingskammer til forbrændingsindretningen, og f) organer associeret med kammeret (54, 56) under de skråtstillede skillevægsorganer (58) til frembringelse af en 20 opadrettet massestrøm i området ved de skråtstillede skillevægsorganer (58), hvilken massestrøm er kraftigere end massestrømmene i de øvrige kamre.

9. Kedel ifølge krav 8, kendetegnet ved, at hjælpediffusororganerne (62) 25 har tilstrækkelig udstrækning til at gassen blæses ind i genvindingskammeret (59) over hele dets tværsnitsareal på en sådan måde, at mediet der føres ind i genvindingskammeret (59) med den leverede gasmængde leveret fra diffusororganerne (62) bevæger sig nedefter.

10. Kedel ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved at hjælpediffusororganerne (62a) er placeret langs skillevæggen (58a).

11. Kedel ifølge krav 8 til 10, kendetegnet ved, at en afgangspassage (69) for 35 den ikke brændbare rest er placeret ved reaktorens nederste del på den ene side eller på hver af to modsatbeliggende sider af diffusororganerne (52).

12. Kedel ifølge et hvilket som helst af kravene 8-11, DK 172588 B1 kendetegnet ved to skillevægsorganer (58) til dannelse af termiske energigenvindingskamre (59).

13. Kedel ifølge et hvilket som helst af kravene 8-12, kendetegnet ved, der er tre gasskamre, hvoraf det 5 midterste er indrettet til relativ svag gasindblæsning, medens de to omgivende er indrettet til kraftig gasindblæsning.

14. Kedel ifølge et hvilket som helst af kravene 8-13, kendetegnet ved, at diffusororganernes overflade 10 har en hældningsvinkel på 5-15° i forhold til horisontalt.

15. Kedel ifølge et hvilket som helst af kravene 8-14, kendetegnet ved, at skillevægsorganerne understøttes ved hjælp af vandrør.

16. Kedel ifølge krav 15, 15 kendetegnet ved, at vandrørene, der udsættes for fluidiseringsmediummets strømning nær skillevæggen på deres mod denne strømning vendende opstrømsside er beklædt med beskyttelsesmidler .

17. Kedel ifølge et hvilket som helst af kravene 8 - 16, 20 kendetegnet ved, at hjælpediffusororganerne (62) er anbragt horisontalt og har perforationer, hvis størrelse stiger i retningen fra den distale ende, der befinder sig i genvindingskammeret til den proksimale del.

18. Kedel ifølge et hvilket som helst af kravene 8-16, 25 kendetegnet ved, at hjælpediffusororganerne (62) er skråtstillede i forhold til horisontalt og har perforationer med samme indbyrdes størrelse.

19. Kedel ifølge et hvilket som helst af kravene 8 - 16, kendetegnet ved, at hjælpediffusororganerne (62) 30 er skråtstillet i forhold til horisontalt og har perforationer, hvis størrelse stiger i retning fra den distale ende, der befinder sig i genvindingskammeret til den proksimale del.

20. Kedel ifølge et hvilket som helst af kravene 8-19, 35 kendetegnet ved, at skillevægsorganerne (58) forløber skråt indefter under en vinkel på 10-60° i forhold til horisontalt.

21. Kedel ifølge et hvilket som helst af kravene 8-20, DK 172588 B1 kendetegnet ved, at der er en ledeplade ved den nedre del af genvindingskammeret over afgangspassagen.

22. Fluid-bedkedel omfattende: a) en forbrændingsindretning omfattende en primær, cir- 5 kulerende fluid-bed, som omfatter et stigende hvirvellag og et faldende hvirvellag samt diffusororganer (52, 52a, 52b), hvilke diffusororganer har et gaskammer (52') til levering af forskellige mængder af fluidiseringsgas, henover dets øvre overflade, 10 b) et termisk energigenvindingskammer med en termisk genvindingsbed og hjælpediffusororganer (62), c) skråtstillede skillevægsorganer (58), der adskiller den primære fluid-bed og den termiske genvindingsbed på en sådan måde, at den primære fluid-bed og genvindigsbed1en 15 står i forbindelse ved deres øvre og nedre ender, d) varmeudvekslingsoverfladeorganer (65, 65a, 65b) pla ceret i den termiske genvindingsbed og med en passage for et strømningsmiddel, e) hvor hjælpediffusororganerne (62) er placeret i den 20 nedre del af det termiske energigenvindingsskammer (59) på en sådan måde, at der er passage for bedmateriale i retning nedefter fra det termiske genvindingskammer til forbrændingsindretningen, og f) hvor gaskammeret (52·) har perforationer af forskel-25 lig størrelse eller fordelingstæthed på dets øvre overflade til tilvejebringelse af en opadrettet massestrøm med større styrke i området ved de skråtstillede skillevægsorganer (58) end massestrømmen i området ved det faldende hvirvellag.