DK171616B1 - Fremgangsmåde og apparat til fremstilling af et fiberemne - Google Patents

Description

DK 171616 B1 i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde ifølge krav l's indledning til fremstilling af et fiberemne eller et fiberprodukt samt et apparat ifølge krav 6's indledning til udøvelse af fremgangsmåden.

5 Fra GB-offentliggørelsesskrift nr. 2.125.450 kendes en sådan fremgangsmåde og apparat, idet det herfra er kendt at forme et fiberemne eller -produkt af fibre på et underlag ved hjælp af en luftstrøm, som ledes igennem underlaget. Det herfra kendte apparat har to transportører med deres transportoverfla-10 der vendt imod hinanden og hvorigennem luftstrømmen, som transporterer fibrene, passerer. Med den herfra kendte teknik vil fibrene lægge sig på og i anlæg mod begge de som underlag tjenende transportøroverflader og forblive dér, indtil færdigformningen af fiberemnet er sket. Der er i dette skrift intet an-15 ført om påvirkning af fibrenes orientering eller fiberemnets fladevægt.

Opfindelsens formål er at tilvejebringe en fremgangsmåde og et apparat til fremstilling af et non-woven fiberemne, som er jævnt og homogent på underlag og på en 20 miljøvenlig samt sikker måde.

Disse formål opnås med en fremgangsmåde og et apparat, der ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 henholdsvis krav 6 angivne. Ifølge opfindelsen formes først et relativt jævnt eller ensartet 25 fiberemne på en første transportør, igennem hvilken der strømmer den luftstrøm, som transporterer eller bærer fibrene. I det således dannede fiberemne findes imidlertid fortsat ujævnheder, der ikke sikrer et produkt af høj kvalitet, især ved fremstilling af tynde fiberemner. Det nævnte fiberemne udsættes for en 30 sådan luftstrøm, at fibrene løsnes fra den første transportør og føres eller flyttes over på en anden modstående transportør, på hvilken fibrene derpå aflægges. Det har i praksis vist sig, at fibrene, når de aflægges på den anden transprotør, bliver genorienteret, og det fiberemne, der dannes på denne måde, får 35 en jævnere sammensætning. Desuden bliver det herved muligt at justere fiberemnets fladevægt ved at variere hastighedsforskellen mellem transportørerne.

DK 171616 B1 2

Hvis udgangsmaterialet omfatter mineralfibre, som ikke er forbehandlede og indeholder vulstformige urenheder og eventuelt sand, kan disse jfr. krav 5 forbehandles til fremstilling af en meget ren fiberbane, der kun omfatter diskon-5 tinuerte fibre og eventuelt blandings-fibre.

En fremgangsmåde ifølge opfindelsen kan udøves i et apparat, der har de i krav 6's kendetegnende del angivne foranstaltninger, og foretrukne udførelsesformer for et apparat ifølge opfindelsen er beskrevet i de tilhørende underkrav.

10 En fiberbane fremstillet ved en fremgangsmåde ifølge opfindelsen kan underkastes en efterbehandling til fremstilling af en færdig emne. Således kan fibrene bindes udelukkende ved nålestikning eller, hvis der også indgår bindingsfibre, er det muligt at anvende både nålestikning og termisk binding. Det 15 færdige emne kan således optræde i form af et materiale af mineraluldstypen af luftig eller porøst isoleringsmateriale, men fiberbanen kan også anvendes til fremstilling af plader, bjælker etc., der anvendes som bygningselementer, ved at komprimere over hinanden anbragte non-woven fiberbaner til en mere 20 kompakt tekstur ved termisk binding. I sidstnævnte tilfælde vil en sådan emnes tæthed blive mindre end tætheden af de tilsvarende artikler, der fremstilles ved traditionelle fremgangsmåder.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forkla-25 ret under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk viser en fuldstændig fiberproduktionslinie, hvor der anvendes en fremgangsmåde og et apparat ifølge opfindelsen, og fig. 2-5 mere detaljeret forskellige sektioner af den i fig. 1 30 viste produktionslinie.

Henvisningsbetegnelse A i fig. 1 indikerer en forbehandlingsenhed, henvisningsbetegnelse B indikerer en separeringsenhed, C en forsyningsenhed og D en fiberbanedannelses-enhed, hvor E antyder i og for sig kendt efterbehandlingsud-35 styr.

Fig. 2 viser en forbehandlingsenhed A ved den forreste ende af en produktionslinie set i perspektiv og med visse DK 171616 B1 3 dele bortskåret. Fiberbundter føres til en transportør 1, der styres automatisk af fotoceller. Fra transportøren 1 går fibrene til en elevatorkop 2, hvis tappe løfter fiberen op langs en hurtigt roterende udglatningsvalse 3. Udglatningsvalsen 3 kas-5 ter de uåbnede fiberbundter tilbage og ned, indtil de åbnes og fibrene kan passere mellem udglatningsvalsen og elevatorkoppen 2. Derefter rammer fibrene en hurtigt roterende udløservalse 4, som kaster fibrene ned på et transportbånd 5. Dette efterfølges af et andet sæt af identiske operationer, d.v.s. transportbån-10 det 5 efterfølges af en elevatorkop 6, en udglatningsvalse 7 og en udløservalse 8, der kaster de helt åbnede fibre ned på et transportbånd 9. Denne transportør fører fibrene mellem fødevalser 10 og fremfører fibrene til overfladen af en hurtigt roterende, stift- eller tapbesat valse 11. Den tapbesatte valse 15 er tilvejebragt ved at belægge en valse med et stift- eller tapbesat bånd, og på valsens overflade har tappene en meget kort indbyrdes afstand. Valsen har en overfladehastighed på ca. 800-1100 m/min, og den mekaniske påvirkning, der udøves af tappene, frembringer en sådan effekt, at urenheder, såsom de 20 vulstformige urenheder, som fremføres af fibrene, fjernes fra resten af fibrene, og således kan et egnet fibermateriale separeres fra råmaterialet.

Råmaterialet, der anvendes, omfatter ildfaste diskontinuerte fibre, glasfibre, keramiske fibre eller en hvilken som 25 helst blanding deraf, hvor fibrenes gennemsnitslængde er ca. 4 mm, men der kan indgå fibre med en længde på op til 20 mm. 1 denne forbindelse henviser vendingen "diskontinuerte fibre" til det modsatte af filamentfibre, d.v.s. præcist dimensionerede fibre, som er fremstillet i præcise dimensioner under den 30 pågældende fiberfremstilling, f.eks. mineralfibre og keramiske fibre, eller som afskæres i præcise længder fra et filament, f.eks. glasfiber. For at fremstille den ønskede emne, må fibrenes længde i hvert fald være mindre end 60 mm. Eftersom fibrene tilføres en forbehandlingsenhed, er det muligt samtidigt at 35 iblande dem fibre, såsom syntetiske fibre, som tjener som et bindemiddel under en termisk bindingsproces, der udføres senere, og hvis længde kan være op til 120 mm, hvorved nævnte fibre DK 171616 B1 4 kan være hvilke sotn helst fibre alt efter emnets særlige anvendelse, f.eks. PET (polyester) eller glas. De bindemiddeldannen-de fibre skal have et lavere smeltepunkt end de fibre, der danner den pågældende produkttekstur, og glasfibre kan anvendes 5 som bindemiddel, forudsat at resten af fibrene omfatter keramiske fibre eller mineralfibre.

Fibrene, hvorfra urenheder er fjernet, og eventuelt andet materiale, der transporteres med, føres fra forbehandlingsenheden A til en separationsenhed B, der ses fra siden i 10 fig. 3. I fig. 2 ses den ene ende af en indførselskanal 12, som står i forbindelse med overfladen af den tapbesatte valse 11, og hvis anden ende som vist i fig. 3 står i forbindelse med separeringsenheden B. Separeringsenheden omfatter en lukket boks 14, som modtager indførselskanalen 12 fra tapvalsen 11, og 15 hvorfra der udgår en indførselskanal 13 forbundet med en sugekilde, såsom en konventionel sugeblæser. Ved hjælp af sugning, der tilvejebringes gennem kanalen 13, suges fibrene gennem huset ind i kanalen 13 på en sådan måde, at fibrene, der er vægtmæssigt lettere, stiger op i kanalen 13. Til dette formål 20 er indførselskanalens 12 indmunding anbragt lavere end udmundingen af indførselskanalen 13, og endvidere er der mellem disse mundinger monteret en horisontal strømningsbaffelorgan 14', som hindrer en lineær strømning i huset mellem mundingerne og frembringer en afbøjning af strømvejens retning, og dette 25 forøger udskillelsen af tungere materiale fra fibrene. De vulstformige urenheder og andre urenheder, såsom sand, der er fjernet fra fibrene, falder gennem hullerne i et sigtesoldlig-nende transportbånd 15, der er anbragt under det horisontale baffelorgan 14', ned i en modtagestyrtrende 15', hvorfra de kan 30 fjernes fra tid til anden. Det tungere materiale, såsom uåbnede bundter af fibre, forbliver imidlertid ovenpå transportbåndet 15, der transporterer dem udenfor huset 14 og fører dem til en blæser 16, som blæser dem via en ledning 17 vist i fig. 1 til forbehandlingsenheden A.

35 Fig. 4 viser en tilførsels- eller fødeenhed C anbragt nedstrøms for separeringsenheden B. Her passerer den anden ende af strømningskanalen 13, der udgår fra separeringsenheden B, DK 171616 B1 5 gennem en cyklon 18 til fraseparering af fibrene fra finere fast materiale, som transporteres bort gennem en vacuumledning 19. De raffinerede fibre falder ned i et hus 20 under cyklonen. Huset indeholder et horisontalt transportbånd 21, som modtager 5 de faldende fibre og skubber dem hen til et stift- eller tapbesat bånd 22, der bærer fibrene skråt opefter, og ved den øverste del af denne båndsløjfe transporteres fibrene ind mellem udglatningsvalsen 23 og båndet 22. Udglatningsvalsen 23 fordeler fibrene ensartet i tværretningen, hvorefter en udløservalse 10 24 lader fibrene falde vertikalt ned i en volumenfødestyrtrende 25, hvis forskydelige bagvæg 26 presser fiberbanen eller måtten sammen til ensartet densitet. Styrtrenden 25 er ved sin bund åben over et transportbånd 27, og fibermåtten føres på transportøren 27 fremad fra en position under styrtrenden 25 ind 15 mellem en valse 28 vist med streg-prik-linier og en transportør, hvor sidstnævnte sammenpresser fiberbanen ensartet på transportøren 27, som fører den frem til den efterfølgende enhed. Ved dette sted er det også muligt at indstille en ønsket vægt pr. arealenhed for den færdige non-wovne fiberbane ved 20 justering af transportørens 27 hastighed, hvor fibervolumenet i fødestyrtrenden er konstant.

Fig. 5 viser set fra siden en fiberbanedannende enhed D. Transportøren 27 fører fibrene fra en position neden under en langsomt roterende fødevalse 29 mod overfladen af en hurtigt 25 roterende, tapbesat valse 30. Den tapbesatte valse er belagt med et tapbesat bånd, og tappene er anbragt med meget lille indbyrdes afstand, og deres længde er ca. 2 mm. Overfladehastigheden af nævnte tapbesatte valse er ca. 2000-2500 m/min. Mod overfladen af den tapbesatte valse og ved det 30 sted, hvor fibrene kommer i kontakt dermed, blæsere en kraftig luftstrøm, som går gennem en luftkanal 31, der står i forbindelse med rummet under den tapbesatte valse 30, mod overfladen af en transportørvire 32. Fibrene bæres således med luftstrømmen og forbliver oven på transportørviren 32, medens luftstrøm-35 men suges gennem viren. Således opbygger fibrene en relativt ensartet måtte eller fiberbane på viren 32, som fører dem fremad til et porøst eller perforeret transportbånd 33. Ved DK 171616 B1 6 dette sted er måtten i nogen grad korrugeret og har stadig nogle områder, hvori fibrene forløber parallelt, hvilket er et resultat af turbulens i luftstrømmen. Transportbåndet 33 fører fibermåtten frem til et sted 34, ved hvilket en kraftig luft-5 strøm indblæses under transportbåndet ved hjælp af en blæser 35 ad en kanal 41, der udmunder under båndet 33, hvilken luftstrøm passerer båndet 33 via perforationerne og blæser herværende fibre til en luftgennemtrængelig transportørvire 36. Oversiden af transportbåndet 33, der fremfører fibermåtten i begyndelsen, 10 og undersiden af transportørviren 36, der er tilvejebragt til den endelige opbygning af en fibermåtte, er på dette sted anbragt over for hinanden og frembringer derimellem et åbent rum 37, hvori luftstrømmen, der passerer gennem transportbåndet 33, flytter fibrene fra oversiden af båndet 33 til båndets 36 15 underside. Over transportørviren 36, med andre ord på bagsiden af fibermåtten set fra dens opbyggede overflade, findes en sugekanal 38, ind i hvilket luftstrømmen ledes fra rummet 37 gennem viren 36. Hele den luftstrøm, der blæses gennem transportbåndet 33, ledes gennem viren 36, og til dette formål er 20 rummet 37 aftætnet så godt som muligt både ved sidekanterne af transportbåndet 33 og ved sidekanterne af transportørviren 36 og også opstrøms for det sted, hvor der blæses, og nedstrøms for det sted, hvor der blæses, ved kun at have de mellemrum, der kan tillade fibermåtten at føres ind i rummet 37 over 25 båndet 33 og fra rummet 37 til undersiden af viren 36.

Transportbåndet 33 omfatter en virestruktur, f.eks. en konventionel nylonvire forsynet med perforationer, der er cirkulære og relativt store i diameter, ca. 1,5 mm i diameter. Den øverste del af en transportørvire kan bestå af en normal 30 vire, men der opnås en særlig foretrukket og ensartet fiksering af fibre ved anvendelse af en vire af den såkaldte bicelletype.

Luftstrømmen i rummet 37 har en hastighed på ca. 10-30 m/s, hvilket er tilstrækkeligt til at tilvejebringe en til-35 strækkelig indbyrdes blanding af fibrene og at anbringe dem i tilfældige retninger ved deres afsætning på transportørviren 36. Transportbåndet 33 og transportørviren 36 føres i praktisk DK 171616 B1 7 taget de samme retninger og en relativt jævn måtte, som ligger først på det nederste transportbånd 33, fører til dannelse af et produkt med en ensartet vægt pr. arealenhed, også på den øverste transportørvire 36.

5 Efter rummet 37 føres en fibermåtte på transport vi ren 36 mellem nævnte vire og en klemvalse 39 over på et transportbånd 40 til fremføring af den færdige emne.

Efter ovennævnte dannelse af en fiberbane føres fibermåtten videre til efterbehandlingsudstyr, der anvendes til 10 afsluttende binding af fibrene og i fig. 1 betegnet med E. Hvis fibermåtten består udelukkende af mineralfibre eller lignende fibre, kan den bindes udelukkende ved nålestikning i en konventionel nålestikningsmaskine, hvori bindingen udføres mekanisk ved stikning med nåle. Hvis strukturen omfatter bindemid-15 deldannende bindingsfibre som nævnt ovenfor, såsom glas- eller polyesterfibre, er det muligt også at anvende termisk binding ud over nålestikning. Termisk binding kan også ledsages af andre yderligere operationer, såsom sammenpresning af fibermåtter til plader, bjælker eller lignende stive emner.

20 Ovennævnte fremgangsmåde kan anvendes til fremstill ing ud fra mineral-, glas- eller keramiske fibre eller blandinger deraf af måtteformede eller pladelignende artikler, hvis vægt pr. arealenhed ligger indenfor området 60-3000 g/m2. Den bedste måde til sammenligning af emnerne fremstillet ifølge 25 opfindelsen med kendte varmebestandige non-vowne produkter er at sammenligne deres densiteter med hinanden. Densiteten af både måttelignende artikler og de, der sammenpresses til plader og bjælker, er ca. 5 gange mindre end for de produkter, der fremstilles ud fra samme materiale ved de kendte fremgangs-30 måder. Imidlertid er styrkeegenskaberne i samme forhold. Ved justering af fremgangsmådebetingelserne, såsom luftstrømningshastighed og sammentrykning ved efterbehandlingen, kan dette forhold opgøres til 10 gange så højt.

Når der anvendes bindingsfibre, er deres andel i 35 produktet altid mindre end 30%. Det bør bemærkes, at glas kan anvendes enten som en strukturdannende fiber, hvor bindemidlet kan omfatte en syntetisk fiber, såsom PET, eller glas kan indgå DK 171616 B1 8 i emnerne som et bindemiddel, hvor hovedstrukturen består af mineralfibre og keramiske fibre, som smelter ved højere temperaturer end glas.

Emnerne kan anvendes i alle ildfaste materialer, 5 såsom tæpper og særligt udformede emner til indendørs brug og til formål i køretøjsfremstillingsindustrien, undertæpper og lydtætte overflader i skibsbygningsindustrien, lofts- og tagbelægningsfilt, PVC-belægningsunderlag samt bygningselementer, såsom byggeplader. En vigtig anvendelse af disse artikler 10 er til højtemperaturisolering, f.eks. produkter til erstatning af sundhedsskadelig asbest.

Der er visse variationsmuligheder indenfor rammerne af den opfinderiske idé som anført i de efterfølgende krav. F.eks. er det tænkeligt at anvende fibermateriale, der allerede 15 er præraffineret på et tidligere trin, hvorved sådant materiale kan fødes direkte ind i fødeenheden C. Herudover har en fiber-banedannende enhed D ifølge opfindelsen mange alternative udformninger til frembringelse af en luftstrøm til det måttedannende plan. I den fiberbanedannende enhed D vist på tegnin-20 gen behøver transportørerne ikke nødvendigvis at være anbragt som et første transportørplan under et andet transportørplan, men det, der kræves, er, at overfladerne for disse transportørplaner er rettet mod hinanden for derimellem at tilvejebringe et rum, hvori ovennævnte blæsning af fibrene kan udføres. I 25 lyset af den mest økonomiske anvendelse af plads samt de praktiske aspekter foretrækkes det imidlertid, at transportørerne anbringes på linie med hinanden i vertikal retning og fortrinsvis som beskrevet ovenfor, d.v.s. den første transportør under den anden transportør.

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et fiberemne, hvor diskontinuerte keramiske fibre, glasfibre, mineralfibre eller en blanding deraf, eventuelt opblandet med fibre, der tjener 5 som et bindemiddel, tøraflægges til en måtte eller lignende emne, og hvor måtten eventuelt efterbehandles til binding af fibrene, idet materialet, som dannes af disse diskontinuerte fibre, fremføres i kontakt med en luftstrøm, som bærer dem til en transportør (36) på en sådan måde, at fibrene bliver 10 vilkårligt orienteret og den fiberbærende luftstrøm ledes igennem nævnte transportør (36), kendetegnet ved, at fibrene formes til en relativt ensartet måtte på en første luftgennemtrængelig transportør (32, 33), der fører måtten fremad, hvorefter måtten flyttes ved hjælp af en luftstrøm, der 15 ledes igennem den første transportør (32, 33) til en anden luftgennemtrængelig transportør (36), som ved luftstrømmen er anbragt modsat den første transportør (32, 33) og fører fibrene fremad, således at fibrene fjernes fra den første transportør og orienteres tilfældigt og afsættes som en måtte på den anden 20 transportør (36), idet den fiberbefordrende luftstrøm ledes igennem denne anden transportør.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første transportør (32, 33) ved luftstrømmen ligger under den anden transportør (36), hvorved dens transporterende 25 overflade vender opad og den transporterende overflade af den anden transportør (36) vender nedad på dette sted, og at fibrene flyttes ved hjælp af en opadrettet luftstrøm fra den første transportørs (32, 33) overside til den anden transportørs (36) underside.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at en ensartet måtte på den første transportør (32, 33) dannes ved at føre en fibermåtte fremad ved hjælp af en valse eller lignende frembringerorgan (29) til overfladen af en hurtigtroterende tapbesat valse (30), hvorfra fibrene ved hjælp DK 171616 B1 10 af en luftstrøm ledes til en første transportør (32, 33), og at luftstrømmen ledes gennem transportøren (32, 33).

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den første transportør omfatter en første sektion (32) 5 bestående af en luftgennemtrængelig transportørvire eller lignende bæreorgan, til hvilken fibrene fra den tapbesatte valse fremføres ved hjælp af en luftstrøm (30), samt en anden sektion (33) nedenstrøms for den første sektion (32) og bestående af et porøst eller perforeret transportbånd, gennem 10 hvilket luftstrømmen blæses til befordring af fibrene til den anden transportør (36).

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, hvor udgangsmaterialet omfatter ikke forbehandlede mineralfibre med vulstformige urenheder og eventuelt sand, kendeteg 15 net ved, at fiberbundterne forud for dannelsen af et fiberemne eller en måtte på en første transportør (32, 33) føres fremad mod overfladen af en hurtigt roterende tapbesat valse (11), ved hvilken de i fibrene indeholdte vulstformige urenheder fjernes ved hjælp af en mekanisk påvirkning fra 20 tappene, hvorefter fibrene separeres fra eventuelle yderligere urenheder ved at fanges og videretransporteres i en luftstrøm.

6. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, hvilket apparat har midler til tøraflægning af en fiberbane samt eventuelt efterbehandlingsudstyr til binding af fibrene, 25 idet det omfatter en fiberbanedannende enhed (D) med en transportør (36), der er dannet af en luftgennemtrængelig vire eller lignende bæreflade, fremføringsorganer (27, 29, 30) til tilførsel af fibrene i en luftstrøm, som er indrettet til at flytte fibrene på transportøren (36) samt en strømningskanal 30 (38) på den modsatte side af transportøren (36) i forhold til rummet (37) til at lede luftstrømmen fra rummet (37) gennem transportøren (36), kendetegnet ved, at den fiberbanedannende enhed (D) omfatter en første transportør (32, 33), der tjener som fiberfremføringsorgan og er forsynet med DK 171616 B1 11 perforationer, porøsiteter eller lignende utætheder, en anden transportør (36) modsat den første (33) og indrettet til at bære fibrene fremad og bestående af en luftgennemtrængelig vire eller lignende bæreflade, at transportøroverfladerne mellem sig 5 danner et frit rum (37), og at den fiberbanedannende enhed endvidere udenfor dette rum har en strømningskanal (41), der står i forbindelse med perforationerne eller de lignende utætheder på den første transportør (32, 33) til at lede en luftstrøm gennem den første transportør ind i det frie rum 10 (37), samt en strømningskanal (38) anbragt på den modsatte side af rummet og stående i forbindelse med transportoverfladen af transportøren (36) til befordring af luftstrømmen fra rummet og igennem denne anden transportør.

7. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at 15 transportøroverfladen af denne første transportør (32, 33) vender opad ved den fiberflyttende luftstrøm, at transportørfladen af denne anden transportør (36) vender nedad ved samme sted, og at den første transportør (32, 33) ved dette sted er anbragt under den anden transportør (36).

8. Apparat ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at nævnte fiberbanedannende enhed (D) omfatter en tapbesat valse (30) anbragt opstrøms for transportørerne (32, 33; 36), fremføringsorganer (29) til fremføring af fibrene mod den tapbesatte valses overflade, samt en strømningskanal (31), der 25 står i forbindelse med overfladen af den tapbesatte valse, samt luftstrømfrembringende organer i funktionel forbindelse med nævnte kanal (31).

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den første transportør (32, 33) omfatter en første sektion (32) 30 bestående af en luftgennemtrængelig transportørvire eller lignende bæreflade anbragt ved enden af en strømningskanal (31) og stående i forbindelse med overfladen af den tapbesatte valse (30) i fibrenes fremføringsretning, samt en anden sektion (33) anbragt nedenstrøms for den første sektion og omfattende en DK 171616 Bl 12 transportør forsynet med perforationer eller lignende utætheder.

10. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 6-9, kendetegnet ved, at der opstrøms den fiberbanedan-5 nende enhed (D) i fibrenes fremføringsretning er anbragt en forbehandlingsenhed til fjernelse af urenheder fra fibrene, hvilken enhed omfatter en roterbar tapbesat valse (11) og fremføringsorganer (10), såsom en valse til fremføring af fibrene mod overfladen af den tapbesatte valse (11), hvorhos 10 nævnte forbehandlingsenhed fortrinsvis omfatter en strømningskanal (12) anbragt nedenstrøms for den tapbesatte valse (11) og stående i forbindelse med dens overflade, hvilke luftstrømfrembringende organer fortrinsvis står i funktionel forbindelse med strømningskanalen, som også omfatter organer 15 (14, 14') til fraseparering af fibrene fra urenhederne.