DK168123B1 - Lyddaempende underdaek - Google Patents

Description

DK 168123 B1

Den foreliggende opfindelse angår et lyddæmpende underdæk (underloft) med en bærekonstruktion af parallelle grundprofiler og på disse forskydeligt fastgjorte parallelle bæreprofiler, som krydser grundprofilerne, med enkelte stive plader, der er fastgjort på bæreprofilerne uden mellemrum, og med en på stedet anbragt porøs belægning, der udgør den synlige del af un-5 derdækket, hvorved dannes én kompakt dækflade (loftsplade).

Lyddæmpende underdæk kendes (hovedsageligt benævnt akustiklofter), der er sammensat af enkelte træspånplader. Med henblik på ophængning af de enkelte plader er der forudset bærekonstruktioner, hvori pladerne er indlagt, eller som griber ind i noter på pladekanterne. Sådan-10 ne dæk har altså altid et mønster, der er givet ved formen af de enkelte plader, som hovedsageligt er kvadratiske eller rektangulære, men dog også kan have en anden vilkårlig form, f.eks. en trekantet eller en sekskantet. Ved sådanne dæk er det ved uregelmæsige rum-afgrænsningsvægge (f.eks. skæve vægge eller afrundede vægge) problematisk at tilslutte dækket til væggen. Mønsterdannelsen i dækket, der hidrører fra de enkelte plader, er ikke altid ønsket i 15 arkitektonisk henseende. Akustikspånplader har dog den fordel at være godt lydabsorberende og udvise en høj stabilitet overfor stød- og trykpåvirkninger.

Der kendes også et lyddæmpende underloft af den indledningsvis nævnte art, og som ikke udviser nogen mønsterdannelse (Firmabrochure "Det fugeløse akustikloft" fra firmaet Stotmei-20 ster GmbH fra 10.09.84). Dette kendte underloft består af perforerede gipsplader, som på sædvanlig måde er fastgjort til en bærekonstruktion, således at gipspladerne støder tæt sammen. Det således dannede underloft bliver på sin underside beklædt med et glasfiberlag med henblik på optisk at kunne lukke hullerne i gipspladerne med den i tilslutning dertil anbringelige, dekorative, lydgennemtrængelige belægning. Med henblik på lydabsorption skal underloftet 25 under monteringen af gipspladerne bagbeklædes med et lydabsorberende materiale i form af tykke måtter af glasuld eller andet lyddæmpende materiale. Fremstillingen af disse kendte lyddæmpende underlofter er meget arbejdskrævende. I området ved hullerne i gipskartonpla-derne kan underloftet nemt beskadiges. Sådanne underlofter kan særlig nemt beskadiges ved stødpåvirkninger. I området med forholdsvis store huller i gipskartonpladerne på den synlige 30 side af underloftet aflejres desuden støv, hvilket medfører uønsket lokal misfarvning af den dekorative, porøse belægning.

Formålet med opfindelsen er at anvise et lyddæmpende underdæk (underloft) af den indledningsvis nævnte art, som kan fremstilles med det mindst mulige antal arbejdsoperationer og er 35 ufølsomt over for stødbelastninger, og hvor der ikke optræder misfarvninger på grund af lokal støvaflejring.

DK 168123 B1 2

Dette opnås ifølge opfindelsen derved, at pladerne selv er porøse og lyddæmpende og består af træspåner eller organiske fibermaterialer, der er indbyrdes forbundet ved hjælp af et binde-middel, eller af træspåner med andele af uorganiske materialer, at pladerne ved hjælp af not-og-fjer-forbindelser er sammenholdt på træk- og trykstabil måde, at den dekorative, porøse 5 belægning er påført pladerne direkte, og at bæreprofilerne og/eller gmndprofileme består af flere profilstykker, som er indbyrdes forskydelige i profil-længderetningen, hvilke profilstykker er indbyrdes forbundet ved hjælp af profil-forbindelsesstykker.

Skønt underdækket således udgør én ganske kompakt, stor dækflade, der på grund af not-fjer-10 forbindelserne næsten er stiv, så kan denne ene flade dog uden problemer følge med længdeændringer, der fremkommer ved indvirkning af fysiske faktorer alene, da bære- hhv. grund-profilerne kan udføre disse bevægelser, selvom hele underdækket er fast forbundet med bæreprofilen.

15 Et således dannet underdæk udviser også stor stabilitet, eftersom det gennemgående består af mekanisk stabile plader, der ingen perforering har. Arbejdsforbruget ved monteringen af underdækket er relativt lille, eftersom der på grund af pladernes lyddæmpende virkning ikke kræves nogen bagbeklædning med lyddæmpende materiale, og den dekorative, porøse belægning i én arbejdsgang kan anbringes direkte på bæreprofilet.

20

De organiske fiberstoffer kan fortrinsvis bestå af hør- og hampstumper eller strå.

Det er ligeledes muligt at udforme fjerene for not-fjer-forbindelsen i ét stykke med pladerne (krav 3), og ligeledes anvende løse fjer, således at der på pladerne kun findes noter (krav 4).

25

Pladedimensioneme kan variere indenfor forholdsvis vide grænser. De i krav 5 til 7 angivne dimensioner er fordelagtige. Ved pladetykkelser ifølge krav 5 opnår man også ved plader med stor flade en tilstrækkelig stabilitet. Pladeflader ifølge krav 6 er stadig let producerbare og håndterlige, og alligevel tilstrækkelig store til at der kan opnås gode arbejdsfremskridt ved 30 montagen. Rektangulære plader er særligt fordelagtige, især sådanne, der har form som langagtige rektangler, således som det er angivet i krav 7. Sådanne plader lægges i samlinger. Eftersom pladeformen ikke længere er synlig på det færdige loft, kan pladedimensionerne vælges med henblik på en særligt fordelagtig forarbejdning, altså udformes med relativt store flader, hvorved der med en langagtig, rektangulær form opnås en særlig uproblematisk læg-35 ning.

Pladerne sammenskrues med fordel med bæreprofilerne (krav 8). Til dette formål anvendes med fordel skruer med forsænket hovede. Skruehovederne dækkes fordelagtigt med elastisk DK 168123 B1 3 kit (krav 9). Dette muliggør en bekvem fastgørelse af loftspladerne. Ved hjælp af dækningen med en elastisk kit opnås, at der heller ikke ved en vis bevægelse af skruerne på grund af pladernes uundgåelige udvidelsesbevægelser i forhold til bæreprofilerne opstår en ridsning af den dekorative, porøse belægning, f.eks. et pudslag.

5

En bærekonstruktion af grund- og bæreprofiler, som kan forskydes i forhold til hinanden, tillader forskydninger inden for underloftskonstruktionen, uden at der er fare for, at der sker løsrivelse ved fastgørelsesstederne, f.eks. ved sammenskruningerne.

10 Pladerne kan også udvise en ikke-brændbar belægning (krav 12). Foruden plader af samme størrelse kan der også forekomme tilpasningsstrimler, der er væsentligt smallere. Derved muliggøres en tilpasning til loftsstørrelserne, uden at der opstår for meget spild. Underdækket ifølge opfindelsen kan tilpasses vilkårlige rumstørrelser, således for eksempel også skævvinklet forløbende vægge eller afrundede vægge.

15

Med henblik på at undgå tryk- og trækspændinger indeni underloftet ved meget store underlofter, henholdsvis reducere disse, er der med fordel forudset udvidelsesfuger (krav 13,14).

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor 20 fig. 1 viser et planbillede af et underdæk, fig. 2 et lodret snit langs linien Il-Il i fig. 1 i en forstørret målestok i forhold til fig. 1, fig. 3 et lodret snit langs linien lll-lll i fig. 1, fig. 4 et billede af en enkelt plade, fig. 5 et del-tværsnit gennem pladen ifølge fig. 4 langs linien V-V i fig. 4 i en forstørret 25 målestok i forhold til fig. 4, fig. 6 et tilsvarende del-tværsnit langs linien VI-VI i fig. 4, fig. 7 i eksploderet billede et forbindelsessted mellem naboplader, og fig. 8 et bæreprofil i perspektivbillede, og som i længderetningen er sammensat af profilstykker.

30

Det med fællesbetegnelse U lyddæmpende underdæk omfatter plader D og en bærekonstruktion T, der er sammensat af grund- og bæreprofiler, som krydser hinanden vinkelret. Først vil en plade D ifølge fig. 4 til 6 blive betragtet. Pladen D har form som et langagtigt rektangel med bredden b og længden I. Forholdet b:l kan f.eks. være 1:6. Det samlede areal af dækpladen 35 kan f.eks. andrage ca. 2 kvadratmeter. Tykkelsen S af pladen D kan f.eks. andrage 18 mm.

Pladen består, som det her skal antages, hovedsageligt af træspåner, der er indbyrdes forbundet ved hjælp af et klæbemiddel.

DK 168123 B1 4

Den i fig. 4 viste plade har to noter 1 og to fjer 3. Fjerene 3 for en plade kan passende gribe ind i noter på nabopladen, fig. 5 og 6 kan også opfattes således, at de er delsnit af to naboplader. Forbindelsen mellem disse plader vises så i eksploderet fremstilling. Fjeren 3 ifølge fig. 5 kan indgribe passende i noten 1 ifølge fig. 6, hvorved fjeren skubbes så langt ind, at naboplader 5 ligger an mod hinanden uden fuger.

Bærekonstruktionen T består af flere, indbyrdes parallelle, øvre grundprofiler 4 og flere, ligeledes indbyrdes parallelle, nedre bæreprofiler 5, der krydser de øvre grundprofiler 4 retvinklet.

Alle grund- og bæreprofiler 4 og 5 har det samme C-formede tværsnit med en stiver 6 og 10 flige 7, 8, som på deres kanter er afbøjet i en spids vinkel, hvorved der opstår kantombøjnin-ger 9,10, der peger mod stiveren 6.

I den nedre bæreprofil er der ophængt vinkelankeret 11,12, som undergriber kantombøjnin-gerne 9,10. Disse er hageformet konstrueret på deres øvre ender og griber over kantombøj-15 ningeme 9,10 af den øvre grundprofil 4. Ved denne type ophængning er de nedre bæreprofiler 5 forskydelige i længderetningen for det øvre gmndprofii 4, hvilket antydes ved hjælp af dobbeltpilen 13. Særligt de nedre bæreprofiler 5, men dog også de øvre grundprofiler 4, kan være sammensatte i længderetningen og til dette formål have den i fig. 8 viste udformning. Det skal antages, at fig. 8 viser et nedre bæreprofil 5. Dette bæreprofil er sammensat af profilstyk-20 ker 5a, 5b og et profil-forbindelsesstykke 14. Der kan imidlertid også forekomme mere end to profilstykker og mere end ét profil-forbindelsesstykke 14. Profil-forbindelsesstykket 14 har et omtrentligt U-formet tværsnit og undergriber kantombøjningerne 9,10 på profilstykket 5a, 5b med sine øvre kanter. De nedre kanter 15,16 griber ind i inderkanterne 17,18 på profilstykkerne 5a, 5b, hvorved der opnås en nøjagtig, teleskopagtig føring af mellemstykket 14 i profilstyk-25 kerne 5a, 5b. Ved hjælp af yderligere påskubning af profilstykkerne 5a, 5b bliver bæreprofilet 5 forkortet og forlænget ved hjælp af delvis udtrækning af profil-forbindelsesstykket 14.

De øvre grundprofiler 4 er på kendt måde ophængt på et råloft. I fig. 1 er vist ophængningspunkter 2.

30

Ved monteringen af underloftet bliver plader D efter hinanden fastgjort til bærekonstruktionen T, efter at bærekonstruktionen er ophængt på råloftet. Til dette formål bliver pladerne D lagt ind mod de nedre bæreprofiler og fastgjort ved hjælp af skruer 19. Skruerne 19 har hoveder 19a, som forsænkes i pladerne D. Hullerne, som forbliver nedenunder hovederne 19a, bli-35 ver udfyldt med elastisk kit. Ved fastgørelsen af en tilstødende plade bliver pladekanterne påført lim, og den følgende plade bliver fugeløst skubbet ind mod den allerede fastgjorte plade, hvorved fjerene for næste plade bliver skubbet ind i noterne 1 på den allerede monterede plade. Pladerne lægges i række, hvorved der bliver lagt vægt på, at stødfugerne 21 i en række DK 168123 B1 5 er forskudt i forhold til stødfugerne 22 i en tilstødende række. Derved opnår man en særlig god forbindelse mellem pladerne. Hver plade bliver ved hjælp af skruer 19 sammenskruet med det nedre bæreprofil 5, når den er lagt på i tilslutning til en naboplade.

5 I stedet for plader D med ud i ét stykke formede fjer 3, som de hidtil er beskrevet, kan der også anvendes separate lister 23 som fjer. Pladerne D’ har så udelukkende noter 24, hvori de separate fjer-lister 23 griber ind.

På grund af uundgåelige længdeændringer i underloftet er der forudset udvidelsesfuger 26 10 langs væggene 25. Disse udvidelsesfuger bliver dækket af lister 27, der er fastgjort på vedkommende væg 25. Ved meget store rum bliver underloftet opdelt i felter, mellem hvilke der igen befinder sig udvidelsesfuger 28. Sådanne udvidelsesfuger slås bro over ved hjælp af fjer 29, som fortrinsvis er fast forankret i en plade D'-j og kan glide i en naboplade D’2. Fjeren 29 har til dette formål et spillerum i noten 30 på pladen D2.

15

Efter at pladerne D er monteret, bliver, såfremt dette er nødvendigt, overfladen gjort plan, f.eks. ved afslibning og eventuelt spartling. Allerede ved lægningen af de enkelte plader bliver overskudslim, der træder ud af sammenstødsstederne, fjernet. Efter planeringen af pladernes underside bliver der påført en dekorativ, porøs belægning S, f.eks. et pudslag. Derefter er un-20 derloftet (underdækket) færdigfremstillet.

Claims (14)

1. Lyddæmpende undendæk med en bærekonstruktion af parallelle grundprofiler og på disse forskydeligt fastgjorte, parallelle bæreprofiler, som krydser grundprofilerne, med enkelte 5 stive plader, der er fastgjort til bæreprofileme uden mellemrum, og med en dekorativ, porøs belægning, som er anbragt på stedet og udgør den synlige del af underdækket, hvorved dannes én kompakt dækflade (loftsplade), kendetegnet ved, at pladerne (D) selv er porøse og lyddæmpende og består af træspåner eller organiske fiberstoffer, som er indbyrdes forbundet ved hjælp af et bindemiddel eller af træspåner med andele af uorganisk materiale, at pla-10 deme(D) indbyrdes er træk- og trykstabilt sammenholdte ved hjælp af not-fjer-forbindel-ser(1,3; 23, 24), at den dekorative, porøse belægning (S) er lagt direkte på pladerne, og at bæreprofilerne (5) og/eller grundprofilerne (4) består af flere profilstykker, som er indbyrdes forskydelige i profil-længderetningen, hvilke profilstykker er indbyrdes forbundet ved hjælp af profil-forbindelsesstykker (14). 15

2. Underdæk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de organiske fiberstoffer består af hør- eller hampstumper eller strå.

3. Underdæk ifølge krav 1-2, kendetegnet ved, at fjerene(3) er udformet i ét 20 stykke med pladerne (D), hvorved der på en plade (D) er forudset såvel fjer (3) som noter (1), og en med not forsynet pladekant ligger over for en med fjer forsynet pladekant.

4. Underdæk ifølge krav 1-2, kendetegnet ved, at alle pladekanter udviser noter (24), og fjerene (23) er dannet ved hjælp af separate lister. 25

5. Underdæk ifølge et af de ovennævnte krav, kendetegnet ved, at tykkelsen (S) af pladen (D) ligger i området 15 mm til 30 mm, fortrinsvis ca. 20 mm.

6. Underdæk ifølge et af de ovennævnte krav, kendetegnet ved, at pladerne (D) 30 har et areal i området 1 m2 til 3 m2, fortrinsvis ca. 2 m2.

7. Underdæk ifølge et af de ovennævnte krav, kendetegnet ved, at pladerne (D) er rektangulære, og sideforholdet ligger i området fra 1:1 til 1:8, og fortrinsvis andrager ca. 1:6.

8. Underdæk ifølge et af de ovennævnte krav, kendetegnet ved, at pladerne (D) er sammenskruet med bæreprofileme (5). DK 168123 B1 7

9. Underdæk ifølge krav 8, kendetegnet ved, at skruehovederne (19a) er dækket med elastisk kit (20).

10. Underdæk ifølge krav 10, kendetegnet ved, at grund- og bæreprofilet (4, 5) har 5 et C-formet tværsnit og har kantombøjninger (9,10), der danner en spids vinkel med profil-sidevæggene (7,8), og at på bæreprofilerne (5) fastgjorte vinkeiankre (11) overgriber kantom-bøjningerne (9,10) på grundprofilet (4) og kan glide langs dette.

11. Underdæk ifølge krav 11, kendetegnet ved, at profil-forbindelsesstykkerne (14) 10 er U-formede og på kanterne af deres flige bliver overgrebet af profilstykker, der støder op til kantombøjningerne (9,10).

12. Underdæk ifølge et af de ovennævnte krav, kendetegnet ved, at pladerne (D) udviser en ikke-brændbar belægning, f.eks. en belægning med udvidelig glimmer. 15

13. Underdæk ifølge et af de ovennævnte krav, kendetegnet ved, at underdækket (U) via udvidelsesfuger (26) er tilsluttet rumvæggen (25), og udvidelsesfugerne fortrinsvis er dækket med lister (27), der er fastgjort på rumvæggene (25) og overgriber eller undergriber underdækket (U). 20

14. Underdæk ifølge et af de ovennævnte krav, kendetegnet ved udvidelsesfuger (28) i underdækket, hvor fortrinsvis fjer (29) kan glide i noterne (30) på pladerne (D'-|, D^) i området for udvidelsesfugeme. 25