DK167659B1 - Fremgangsmaade til udpegning af forurenede og ikke forurenede beholdere - Google Patents

Description

DK 167659 B1

Opfindelsen angår i almindelighed beholderinspektionssystemer i tilknytning til undersøgelse af glas- og plastbeholdere for tilstedeværelse af forurenede stoffer og farlige materialer. Især angår opfindelsen en fremgangsmåde 5 til identificering af ikke forurenede beholdere ved detektering af rester af det produkt, som oprindeligt har været pakket i beholderen.

Inden for mange industriområder, heri indbefattet virksomheder, som fremstiller drikkelige produkter, pakkes 10 produkterne i beholdere, som returneres efter brug, vaskes og genopfyldes. Typiske genopfyldelige beholdere er fremstillet i glas, som let kan renses. Disse beholdere vaskes og undersøges herefter for tilstedeværelse af fremmede materialer.

15 Glasbeholdere har den ulempe, at de er skøre og for holdsvis tunge for større rumfang. I overensstemmelse hermed er det i høj grad ønskværdigt at anvende plastbeholdere, fordi de er mindre skøre og lettere, end glasbeholdere med samme volumen. Imidlertid har plastmateriale en tilbøjelighed 20 til at adsorbere et antal forskellige organiske stoffer, som senere kan desorberes ind i produktet, hvorved kvaliteten af det produkt, som er pakket i beholderen, påvirkes på uheldig vis. Det har vist sig, at de kendte fremgangsmåder til inspektion er utilstrækkelige til at afsløre beholdere, 25 som kan have absorberet forurenede materialer.

Inden for fagområdet kendes to arter detekteringsindretninger til detektering af fremmede materialer, en til undersøgelse af den øverste del af flasken, og en anden til undersøgelse af bunden. I den indretning, som er tilvejebragt 30 til undersøgelse af den øvre del af flasken, kastes lys udvendig fra ind på flasken, medens flasken bringes i rotation, og det lys, som passerer igennem flasken, registreres ved et fotoelektrisk element. Det fotoelektriske element virker ved at sammenligne mængden af transmitteret lys, som 35 modtages, når et vist område af flasken indeholder et fremmed materiale med mængden af transmitteret lys, som modtages,

Ulv 10/003 O I

2 når det pågældende område ikke har fremmede materialer. Det er typisk, at hele flasken og bunden undersøges for fremmede materialer. I US patentskrift nr. 4.376.951 omtales en indretning, som indbefatter en fotoelektrisk omformningsindret-5 ning med et antal lysmodtagningselementer, og en indretning til behandling af et videosignal til i rækkefølge at sammenligne og foretager adskillelse af detektionssignaler fra forskellige par hos de punkter, som detekteres med den fotoelektriske omformningsindretning, til afgørelse af, hvorvidt 10 flasken indeholder et fremmed materiale, eller ikke.

Detekteringsindretninger, som måler transmissionsgraden gennem en beholder, har den ulempe, at de ikke kan detektere tilstedeværelsen af mange forurenede materialer, som kan være absorberede i væggen i beholderen, eftersom 15 visse forurenende materialer ikke påvirker lystransmissionen gennem beholderen.

I US patentskrift nr. 4.551.627 omtales et apparat til undersøgelse af tilbageblivende rester af væske, såsom vand, olie og flydende sæbe, som kunne forurene beholderen.

20 I det omtalte apparat detekteres små mængder af flydende forurenende materialer, og beholderne med sådanne rester fjernes fra procesrækken med beholdere til genopfyldning. Fremgangsmåden til detektering af forurenende materialer indbefatter følgende trin: udmåling af den optiske transmis-25 sionsevne i den sammensatte opbygning af det forurenende materiale, som skal detekteres, og en beholdervæg, hvori det forurenende materiale er placeret, udpegning af to optiske pasbånd, hvoraf det ene modsvarer et forholdsvis højt transmissionsniveau i forhold til det forurenende materiale, 30 som skal detekteres, medens det andet modsvarer et relativ lav transmissionsniveau i forhold til det materiale, som skal detektertes, udmåling af lysmængder i de to optiske pasbånd, når lyset ledes igennem bunden og halsen på beholderen, omformning af lysmængderne til to forskellige 35 elektriske signaler og sammenligning af det ene elektriske signal knyttet til det ene pasbånd med det andet elektriske DK 167659 B1 3 signal, som er knyttet til det andet pasbånd. Skønt det således omtalte apparat kan være egnet til detektering af et eller to forud fastsatte flydende forurenende stoffer, som kunne være blevet tilbage i beholderen, er anvendelsen 5 begrænset i situationer, hvor antallet af de mulige forurenende stoffer er stort, eller hvor det forurenende stof er blevet absorberet i beholderen. Herudover afhænger apparatet af transmissionsevnen af det forurenende stof, som skal detekteres, og denne fysiske egenskab varierer temmelig 10 meget i afhængighed af de forurenende stoffer. En sådan indretning anvendes typisk til inspektion af afvaskede glasemballager, som skal undersøges for rester af kaustiske opløsninger, og ikke til uvaskede emballager, som ved den foreliggende opfindelse.

15 I US patentskrift nr. 4.221.961 omtales et elektro- -optisk flaskeinspektionsapparat. Apparatet er således opbygget, at det kan detektere partikler eller væsker i en flaske.

Det er udformet med en lyskilde, som skal placeres under flaskens bund, et drejeligt scannerhoved, som skal placeres 20 over flaskehalsen for modtagelse af det lys, som passerer igennem flaskebunden fra lyskilden, og en detektor til modtagelse af det lys, som reflekteres ved overfladen af scan-nerhovedet, udelukkende til detektering af partikelformede stoffer på bunden af flasken. Scannerhovedet er tilvejebragt 25 med reflekterende afsnit og ikke reflekterende dele. De reflekterende afsnit reflekterer det lys, som passerer igennem flaskebunden således, at et billede af flaskebunden fokuseres på detektoren. Hvis der er partikel formede stoffer på bunden af flasken, spærrer de for lyset for lyskilden, 30 hvorved tilvejebringes et dyk i detektorens udgangssignal.

De ikke reflekterende dele er tilvejebragt med en infrarød detektor til detektering af den infrarøde stråling, som passerer igennem flaskebunden. Det lys, som skal modtages af den infrarøde detektor, filtreres således, at kun lys 35 med bølgelængder i eller nær ved et af absorptionsbåndene for den væske, som skal detekteres, kan passere igennem og 4 UK lb/boy bl nå frem til den infrarøde detektor. Hvis der er væske på bunden af flasken, vil lyset delvis absorberes, hvorved tilvejebringes et dyk i den jævnstrøms forbundne amplitude i den infrarøde detektor, hvorved tilvejebringes en angivelse 5 af tilstedeværelsen af væsken. Denne indretning anvendes typisk til undersøgelse af vaskede genbrugsflasker af glas for fremmede stoffer, som kunne adherere til indersiden af flasken og som ikke kunne fjernes ved vaskeindretningen.

I US patentskrift nr. 4.087.184 omtales en frem-10 gangsmåde og et apparat til undersøgelse af væsker i gennemsigtige beholdere. Fremgangsmåden indbefatter følgende trin: belysning af væsken fra en lyskilde med konstant intensitet, afbildning af det samlede belyste væskevolumen, indbefattende miniscus, i et antal billedplaner med optiske fiberbundter, 15 overvågning af de optiske fiberbundter med et sæt fototransducere med konstant sensitivitet. Hver fototransducer omsætter kontinuerligt lysværdien af et udpeget og særligt enhedsvolumen af den væskefyldte beholder til et spændingssignal, og hvert signal overvåges for en signalændring, som 20 angiver partikelbevægelse. Det intefererende udgangssignal, som skyldes miniscusdæmpningen, korrigeres og godkendelse, afvisningsbeslutningen baseres på et sammensat signal, som repræsenterer alle de differentierede signaler, som modtages fra sættet af fototransducere.

25 I US patentskrift nr. 4.083.691 omtales en fremgangs måde til detektering af forurenende stoffer i vand. Ved fremgangsmåden detekteres hurtigt organiske forurenende stoffer i vand under anvendelse af kemisk bobeldannelse for at fremme frigørelsen af forurenende stoffer til atmosfæren over vand-30 prøven, hvor de kan detekteres ved kendte luftforureningsdetektorrør. Et apparat til detektering af forurenende stoffer i atmosfæren over vandopløsningen ved detektorrør er ligeledes omtalt.

I US patentskrift nr. 3.966.332 omtales en fremgangs-35 måde og et apparat til undersøgelse af væsker i gennemsigtige beholdere. Apparatet undersøger automatisk væskefyldte be- DK 167659 B1 5 holdere for forurenende partikler ud fra den forholdsmæssige størrelse. Fremgangsmåden indbefatter følgende trin: oplysning af væsken ved en lyskilde med konstant intensitet, undersøgelse af billedet af det samlede belyste væskevolumen, 5 inclusive miniscus, ved optiske fiberbundter og overvågning af de optiske fiberbundter med et sæt fotocensorer med konstant sensitivitet. Hver fotocensor omsætter kontinuerligt belysningsstørrelsen af et udpeget særskilt tværsnitsenhedsareal i beholderbilledet til et spændingssignal og overvåger 10 hvert signal for ændringer af signalet, som angiver partikelbevægelser. Det interfererende udgangssignal fra minuscus-dæmpningen korrigeres, og beslutningen om godkendelse eller forkastelse baseres på et sammensat signal, som repræsenterer alle de differentierede signaler, som modtages fra sættet 15 af fotocensorer.

I US patentskrift nr.. 4.459.023 omtales et elektro--optisk inspektionssystem til gennemsigtige eller halvgennemsigtige beholdere. Det elektro-optiske inspektionssystem virker med en polariseret, skanderet optisk stråle og et 20 sæt polaroide optiske detektorer og et logisk signalbehandlingssystem knyttet dertil, for tilvejebringelse af en sikker detektering af fejl i de gennemsigtige eller halvgennemsigtige beholdere.

I EP-A-0.067.438 omtales et automatisk optisk inspek-25 tionsapparat, hvori flasker under inspektion sammenlignes med en standardgenstand til registrering af, hvorvidt egenskaber af interesse er i overensstemmelse med en acceptabel standard. Karakteristiske egenskaber, som undersøges, indbefatter form og lignende detaljer, farve, overfladekarakter, 30 glans og lignende, om flasken er hel og om flasken har den rette orientering. Apparatet virker til kvalitetskontrol ved inspektion i produktionslinien.

Alle de hidintil omtalte indretninger har den ulempe, at de afhænger af enten tilstedeværelsen af partikler med 35 en størrelse på mindst 5 mm eller detekteringen af en fysisk egenskab ved et udpeget væskeformet forurenende stof, som

Ulv 10/00» O I

6 middel til angivelse af mulig forurening. I tilknytning til forurenende plastflasker vil tilstedeværelsen af forurenende stoffer ikke nødvendigvis vise sig ved tilstedeværelse af partikler af nævnte størrelse, eller ved en målelig væske-5 mængde, idet forureningen snarere ville diffundere ind i væggene på beholderen og således ikke kunne detekteres med de optiske fremgangsmåder, som er omtalt ovenfor. En anden vanskelighed, som må imødeses i tilknytning til mulig forurening af plastbeholdere, er, at de mulige forurenende 10 stoffer er talrige, og at de fysiske og kemiske egenskaber ved de forurenende stoffer er indbyrdes forskellige. Som følge heraf vil et system, som kan detektere visse forurenende stoffer, muligvis ikke være i stand til at detektere andre arter af forurenende stoffer.

15 Ved opfindelsen løses problemet med, hvorledes der kan skelnes imellem beholdere, som kan være blevet forurenede, blandt en samling af beholdere, som engang har været fyldt med et produkt til konsumering. Problemet løses ved en fremgangsmåde ifølge krav l’s kendetegnende del.

20 De fordele, som tilvejebringes ved opfindelsen, er hovedsagelig, at der kan skelnes mellem beholdere af plast, som kan have forskellige forurenende produkter absorberet i beholdervæggene, og beholdere, som indeholder rester af det oprindelige produkt.

25 I underkravene omtales foretrukne udførelsesformer af opfindelsen.

Den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte fremgangsmåde muliggør en skelnen mellem en forurenet og en ikke forurenet flaske, ved at forskellige fysiske parametre 30 i restmængden i flasken sammenlignes med de fysiske parametre for det produkt, som oprindeligt blev påfyldt beholderen.

Hvis de fysiske parametre i resten korrelerer med parametrene fra det beholderen oprindelige påfyldte produkt, sendes flasken med den nævnte restmængde til den almindelige vas-35 keindretning i flaskepåfyldningsvirksomheden. Hvis de fysiske parametre af restmængden ikke korrelerer med parametrene DK 167659 B1 7 for det oprindeligt beholderen påfyldte produkt, underkastes den flaske, som indeholder den nævnte restmængde, yderligere inspektion, eller underkastes en særlig forureningsudvaskningsproces eller bortkastes.

5 Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken: fig. 1 er et blokdiagram af et anlæg, hvori den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte fremgangsmåde til udpegning af forurenede og ikke forurenede beholdere anven-10 des, fig. 2 er et mere detaljeret diagram af en udførelsesform af den foreliggende opfindelse, fig. 3 er et blokdiagram af et ved opfindelsen tilvejebragte alternativt anlæg, 15 fig. 4 er et blokdiagram af et ved den foreliggende opfindelse tilvejebragt alternativt anlæg, fig. 5 er et blokdiagram af en alternativ udførelsesform, hvori anvendes to eller flere detektorsystemer.

Til fuld forståelse af den foreliggende opfindelse 20 er det nødvendigt at forstå forskellen mellem den fysiske optræden af resinøse materialer (f.eks. polyethylen, PET, acrylonitril-styren-copolymere, polycarbonater og lignende) og glas. Glas er uigennemtrængeligt for de fleste stoffer.

Til forskel fra glas kan forurenende materialer trænge ind 25 i væggene i en beholder, som er frembragt af et resinøst materiale. Forurenende materialer, som trænger ind i væggene på beholdere, kan desorberes i produktet i beholderne, hvis disse genopfyldes. Et meget stort antal forskellige forurenende stoffer og forskellige koncentrationer heraf kan være 30 tilvejebragt i beholderen. Materialerester kan ikke kendetegnes tilstrækkeligt hurtigt ved kendte fremgangsmåder til praktiske formål. Indtrængningen af visse forurenende stoffer i væggene i beholderne resulterer nødvendigvis ikke i fysiske karakteristika, som er visuelt registrerbare. Som følge 35 heraf er de kendte detekteringssystemer utilstrækkelige til detektering af sådanne forurenende stoffer.

UK 10/00» c I

δ I fig. 1 er vist et forenklet blokdiagram af et anlæg 11 til udpegning af forurenede flasker og ikke forurenede flasker. Flaskerne, som er returnerede fra forbrugerne, transporteres til en restprøveudtagnings indretning 13, hvor 5 der tilvejebringes prøver af i flaskerne indeholdte rester. Prøver fra restindholdet udtages og overføres til restanalysatoren 15, som måler et fysiskt svar fra restprøven. Et eksempleringssignal, som modsvarer det fysiske svar på prøven sendes til en parameterkomparator 17, som sammenligner ek-10 sempleringssignalet med denne tilsvarende størrelse for det oprindeligt i beholderen placerede produkt, hvilken størrelse er lagret i et datalaget 19. Parameterkomparatoren 17 sender et afvisningssignal til en afvisningsmekanisme 21, hvis eksempleringssignalet ikke korrelerer med de lagrede pro-15 duktparametre. Afvisningsmekanismen 21 fordeler flaskerne i overensstemmelse med afvisningssignalet.

I fig. 2 er vist et mere detaljeret diagram af anlægget 11, hvori den fremgangsmåde til udpegning af forurenede og ikke forurenede beholdere, som er tilvejebragt ved den 20 foreliggende opfindelse, anvendes. Returflaskerne 20 placeres på et indgangsoverføringsanlæg 23 i en påfyldningsvirksomhed for at blive vaskede og genpåfyldt. Flaskerne transporteres til en første vendeindretning 25, hvor flaskerne vendes med den øverste del nedad til fjernelse af større tilbageblivende 25 rester. De større rester falder ned på en affaldsindretning 27 og bortkastes. Flaskerne overført herefter til en anden vendeindretning 29, hvor de atter placeres med den åbne halsdel opad og herefter anbringes på en overføringsmekanisme 31 til overføring af flaskerne enkeltvis. Overføringsmeka-30 nismen 31 kan være udformet som et standardoverføringssystem med sammenhængende lommer. Flaskerne transporteres herefter til en stilling under en vandindsprøjtningsindretning 33, hvor et udpeget volumen destillerede vand indsprøjtes i flaskerne. Flaskerne fortsætter til en tredie vendeindretning 35 35. Under den tredie vendeindretning 35 er placeret et cuvet- tetransportanlæg 37, som indbefatter et antal glascuvetter DK 167659 B1 9 39, som er anbragt enkeltvis på et overføringsanlæg med genkendelige placeringer for hver cuvette. Flaskerne transporteres herefter til en fjerde vendeindretning 41 og placeres på et overføringsanlæg 43. Hver placering af en flaske 5 på overføringsanlægget 43 modsvarer en placering af en cuvette 39 på cuvettetransportanlægget 37.

Cuvetterne 39 med prøver af de fortyndede rester transporteres til en restanalyseindretning 45. Restanalyse-indretningen 45 måler et eller flere fysiske karakteristika 10 i den fortyndede rest og frembringer et indgangssignal til analyselogikindretningen 47. Analyselogikindretningen 47 sammenligner aflæsningen af de fysiske karakteristika med det oprindeligt i beholderne indeholdte produkts karakteristika. Hvis de fysiske karakteristika for den fortyndede 15 rest ikke modsvarer de fysiske karakteristika for det oprindelige produkt inden for grænser, som er etablerede for de enkelte karakteristika, anses en flaske, hvorfra resten var tilvejebragt, for at være forurenet og et afvisningssignal frembringes ved analyselogikindretningen 47. Afvisningssig-20 nalet modtages af den logiske del af en afvisningsmekanisme 49, som Udskiller de forurenede flasker fra overføringsanlægget 43. De forurenede flasker kan bortkastes eller overføres til et andet undersøgelsesanlæg eller til et anlæg til fjernelse af de forurenende materialer (ikke vist).

25 Efter at cuvetterne 39 er behandlet i restanalyseind- retningen 45, overføres de til et cuvetteflaskeanlæg 51, hvor de vaskes helt igennem til fjernelse af alle rester fra cuvetterne. Cuvetterne 39 recirkuleres herefter gennem cuvettetransportanlægget 37.

30 I fig. 3 er vist et forenklet blokdiagram af et anlæg 12, som er tilvejebragt med det samme formål og som er opbygget med de samme komponenter, som anlægget 11, med undtagelse af, at der ikke er behov for restprøveudtagnings indretningen 13. Resterne måles i restanalyseindretningen 15 uden at 35 disse fjernes fra de oprindelige beholdere. Målingerne af de fysiske egenskaber er sådanne, som kan udføres i den

Ulv 10/003 B I

10 oprindelige beholder, og som er ikke destruktive for beholderen. De andre dele af anlægget 12 virker som de modsvarende dele i anlægget 11.

I fig. 4 er vist hvorledes restanalysen kan udøves i 5 den beholder, som analyseres. Flaskerne transporteres i et overføringsanlæg og placeres i rækkefølge under en vandindsprøjtningsindretning 33 (som er identisk med den i fig. 2 forklarede indretning), hvis analyseindretningen udkræver en væske til analyse. Varmt vand fra vandindsprøjtningsind-10 retningen 33 indsprøjtes i hver flaske således, at den udkrævede restmængde kan opløses og at der tilvejebringes et tilstrækkeligt volumen til analyseindretningen. Flaskerne med det varme vand samles herefter eller de transporteres til en indretning 54, hvori flaskerne rystes således, at 15 materialeresten opløses til den krævede koncentration. Flasken med materialeresten transporteres herefter til en rest-analyseindretning 15, som er identisk med den i tilknytning til fig. 3 forklarede indretning. Den øvrige del af anlægget virker som anlægget i fig. 3.

20 Der kan anvendes mange teknikker eller sammensætninger heraf til identifikation af materialeresten i en beholder som det oprindeligt i beholderen placerede produkt. Typisk vil der ved disse teknikker registreres et karakteristikum for produktet eller en ingrediens af produktet, som kan 25 virke ved adskillelse af produktet fra et forurenende materiale. Herefter forklares forskellige teknikker, som kan være indbefattet i den restanalyseindretning, som anvendes i tilknytning til den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte fremgangsmåde.

30 A. Direkte detekteringsmetoder.

Stofferne kan karakteriseres ved måling af mængde og art af elektromagnetisk stråling, som er udsendt, tilbagekastet, transmitteret eller af bøj et af prøven. De forskellige fremgangsmåder, som anvendes til analyse af kemiske sammen-35 sætninger under anvendelse af elektromagnetisk stråling opsummeres herefter.

DK 167659 B1 11 1. Emissionsspektroskopi.

Emissionsspektroskopi anvendes til fastlæggelse af opbygningen af en forbindelse ud fra sammensætningen af bølgelængder i de udsendte spektrer. Prøven aktiveres i 5 almindelighed termisk i en bue indtil den udsender sin karakteristiske stråling. En detektor virker ved at måle de relative mængder af stråling ved de karakteristiske bølgelængder. Skønt denne fremgangsmåde typisk virker i tilknytning til faste stoffer og ved metalanalyse, kan dette analytiske 10 værktøj anvendes til karakterisering af væsker.

2. Multiparameterluminescensanalyse.

Mange stoffer søger, når de påvirkes af elektromagnetisk udstråling, at udsende stråling med karakteristiske bølgelængder. Mængde og spektrum for den udsendte stråling 15 relateres til prøvens molekylstruktur. Et flerkanalsfluori-meter kan anvendes til registrering af luminescensintensitet, aktivering og data fra udsendt bølgelængde fra ukendte beholderrester. Disse data kan herefter under anvendelse af datamatmønstergenkendelse sammenlignes med referencedata 20 for ikke forurenede rester.

3. Infrarødspektrofotometri.

Frekvensen og størrelsesordenen af infrarød stråling, som en prøve kan absorbere, er karakteristisk for molekylstrukturen i de forskellige kemiske stoffer i prøven. For 25 organiske forbindelser er det infrarøde spektrum overordentligt karakteristisk, og der tilvejebringes i virkeligheden et fingeraftryk af forbindelserne.

4. Spektrofotometri med lys i det nære infrarøde lys.

30 Denne teknologi er af samme art, som den ved infrarød spektrofotometri anvendte, således som ovenfor forklaret, med undtagelse af, at monochromatisk lys i det nære infrarøde område (1100 til 2500 nanometer) rettes mod den ukendte prøve. Lyset i det nære infrarøde spektrum frembringer mange 35 indbyrdes overlappende overtoner i det infrarøde spektrum. Disse overtoner kan analyseres ved en på en datamat tilveje-

UIV 10/003 D I

12 bragt multilineær regressionsanalyse til frembringelse af en mere veldefineret prøveidentifikation.

5. Ultraviolet/synlig (colorimetrisk) absorptionsspek-troskopi.

5 Koncentrationen af et materiale, som absorberer ultra violet (UV) eller synlig lys, i en blanding, kan let måles.

Med et UV/synligt spektrofotometer kan de absorberede dele af prøven let karakteriseres ved deres absorption i forhold til bølgelængdemønsteret (den spektrale fordeling). En refβίο rencespektralfordeling kan frembringes for rester af det oprindelige produkt. Ved mønstergenkendelses teknikker udført på datamater kan der tilvejebringes klassificering af, om resten er et forureningsprodukt eller det oprindelige produkt. Disse bestemmelser kan udøves med tilgængelige kolo-15 rimetre, som bestemmer graden af absorption a.f lysstråler for forud fastsatte og karakteristiske bølgelængder, hvorved tilvejebringes en prøves eller en prøveopløsnings særlige farver. UV/synligt lys henviser til lys i området 300 til 700 nanometer. Synligt lys frembringes fra en kilde med 20 hvidt lys, og ultraviolet lys frembringes fra en kilde med ultraviolet lys.

Mere detaljeret kan den spektrale fordeling fastlægges ved udpegning af identifikationsbølgelængdeområder for produkter under anvendelse af lysfiltre. Ved udpegning af iden-25 tifikationsbølgelængdeområder er der behov for mindst et diskret forud udpeget identifikationsbølgelængdeområde, og tre til otte diskrete, forud udpegede identifikationsbølgelængdeområder kan foretrækkes i afhængighed af det pågældende produkts spektrale fordeling. Denne særlige farveoplysning 30 kan herefter anvendes til klassifikation af prøven og til afvisning af en forurenet beholder i tilknytning til en produktpåfyldningslinie. Det anlæg, hvor denne teknologi anvendes, er vist i fig. 4. Kolorimetrisk absorptionsspektro-skopi er en af de foretrukne udførelsesformer af den fore-35 liggende opfindelse.

6. Raman spektroskop!.

DK 167659 B1 13

Raman spektroskop! er baseret på ændringen af bølgelængden af monochromatisk lys, som spredes ved en prøve. Ændringen i bølgelængden er karakteristisk for prøvens molekylestruktur. I visse tilfælde er Raman spektret en genta-5 gelse af det infrarøde spektrum, men i mange tilfælde kan der opnås yderligere information. Denne teknologi kan anvendes sammen med infrarør spektrofotometri for tilvejebringelse af en mere effektiv adskillelse af resterne.

7. Andre lysmålinger.

10 Den molekylære struktur af de i en prøve indgående stoffer kan også karakteriseres ved den virkning sammensætningen har på lys sendt igennem prøven. Blandt de fysiske virkninger, som kan måles, er: brydningsindeks for prøveopløsningen, 15 suspensionernes lysspredning, optisk drejning af polariseret lys og brydningsindeks af prøven, turbiditet i prøven, prøvens densitet.

20 Alle de fysiske virkninger, som er forklaret ovenfor, kan detekteres med kommercielt tilgængelige fotodetektorer.

Den særlige fremgangsmåde, som skal anvendes, vil afhænge af det produkt, som oprindeligt er påfyldt beholderen, eller den del af produktet, hvorfor undersøges. Det må foretrækkes, 25 at der anvendes mere end én fremgangsmåde til forøgelse af pålideligheden af restdetektorindretningen.

Af særlig interesse i tilknytning til plastbeholdere for alkoholfri drikke er differentiallysspredning. I US patentskrift nr. 4.548.500 omtales en proces og et apparat 30 til identifikation eller karakterisering af små partikler baseret på målingen af visse optiske iagttagelige fænomener, som frembringes ved hver partikels passage gennem en lysstråle eller anden magnetisk udstråling. En meget coherent stråle af fortrinsvis monochromatisk, vertikal polariseret 35 lys ledes igennem en sfærisk opstillet samling af detektorer, eller der anvendes receptorer med optiske fiberorganer til

UK 10/00» b I

14 overføring af indfaldende lys til et sæt detektorer. Prøven med de små partikler skærer strålen i midten af den sfæriske opbygning. Udpegede iagttagelige fænomener beregnet fra den detekterede spredte stråling anvendes herefter til frembrin-5 gelse af særlige oversigter fra en datamat.

Det netop omtalte princip var anvendt i US patentskrift nr. 4.490.042 til bestemmelse af egenskaber i vin ved belysning af en udtaget prøve eller en fortynding heraf med en stråle af monochromatisk lys# hvorefter foretages 10 udmåling af det frembragte lysspredningsmønster, sammenligning af dette mønster med et referencemønster og anvendelse af forskellen mellem de to mønstre som den kvantitative måling. En variation af denne fremgangsmåde er omtalt, hvori et antal målinger i et udpeget sæt vinkler i en tidsperiode 15 foretages, idet intensiteten måles flere gange i hver udpeget vinkel. Ved denne fremgangsmåde fastlægges gennemsnittet af de således detekterede intensiteter i enhver udpeget vinkel, og det numeriske sæt af gennemsnit og afvigelsen af hver detekteret størrelse fra gennemsnittet anvendes til at karak-20 terisere drikkevaren.

Den nævnte fremgangsmåde kan anvendes i den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte fremgangsmåde til at karakterisere produktet og sammenligne det med tilbageblevne rester. I en anden foretrukken udførelsesform af opfindelsen 25 fortyndes en udtaget prøve af resten med filtreret, deioni-seret vand, hvorefter den anbringes i en cuvette og belyses langs en diameter med en vertikal polariseret fin laserstråle. Et sæt detektorer, eller en enkelt roterende detektor, måler det spredte lysintensitet som en funktion af spred-30 ningsvinklen, hovedsagelig i laserplanet. Der anvendes også polariseringsfiltre til registrering af det spredte lys i et plan vinkelret på laserens polarisationsplan. Denne spredningsafvigelse registreres herefter digitalt og sammenlignes med et oplagret bibliotek af sådanne spredningsmønstre for 35 det oprindeligt i flasken placerede produkt. Hvis måleresultaterne i tilknytning til den fortyndede rest ikke i til- DK 167659 B1 15 strækkelig grad er identiske med de oplagrede måleresultater for det oprindelige produkt, anses resten for at være et forurenende stof. Den forurenede beholder kan herefter behandles med særlige rensemidler til udtrækning af mulige 5 forurenende stoffer, eller den kan bortkastes.

8. Flammeioniseringsdetektorer.

En flammeioniseringsdetektor indbefatter en lille hydrogenflamme, som brænder i overskud af luft, og som er omgivet med et elektrostatisk felt. Organiske forbindelser 10 indføres i flammen og brændes. Under forbrændingen opsamles ionprodukter, hvorved tilvejebringes en elektrisk strøm, som er proportional med antallet af kulstofatomer i prøven. Herved kan foretages identifikation af prøven.

9. Røntgenfluorescens.

15 Røntgenfluorescens indbefatter påvirkning af en prøve ved bestråling af materialet med kraftige kortbølgede røntgenstråler. De røntgenstråler, som herefter udsendes fra det påvirkede element, har en bølgelængde, som er karakteristisk for elementet, og en intensitet, som er proportional 20 med antallet af exciterede atomer.

10. Lasertilvejebragt nedbrydningsspektroskopi (LIBS).

LIBS virker under anvendelse af en kommerciel laser til frembringelse af lysimpulser, som varer mindre end 1 microsekund. Det intense lys, som fokuseres på et lille 25 område af prøven, reducerer materialet til dets elementære bestanddele. Den resulterende plasma reduceres herefter ved atomemissionsspektroskopi.

11. Elektrisk ledningsevne.

Et enkelt apparat kan anvendes til måling af elektrisk 30 ledningsevne i en prøve af resten.

12. Gaskromatografi.

I tilknytning til gaskromatografiteknologien med anvendelse af en egnet detektor kan der foretages en analyse af resten af produktrester og/eller microorganismer indbefat-35 tende skimmelsvampe og gærceller til angivelse af produktets tilstedeværelse.

16 UK Ib/bbiJ di 13. Massespektroskopi.

I massespektrometret bombarderes molekyler med en stråle af energipåvirkede elektroner. Molekylerne ioniseres og brydes ned i mange bestanddele, af hvilke visse er posi-5 tive ioner. Hver ionart har et særligt forhold mellem masse og ladning. Ionerne adskilles i overensstemmelse med deres masse under anvendelse af et antal tilgængelige teknikker, såsom et ensartet magnetfelt. Ladningen af hver ionart måles ved måling af den strøm, som induceres i en elektrode. I 10 almindelighed frembringer hver molekylestruktur et unikt massespektrum. Detektering af ikke forurenede rester kan tilvejebringes ved indstilling af en massespektrumlækdetektor til en særlig restsammensætning. Spids svar angiver en ikke forurenet rest.

15 14. Nuclearmagnetisk resonans (BMR).

Atomkerner antages at være roterende opladede partikler. Rotationen af en ladet partikel frembringer et magnetisk moment i rotationsaksens retning. Hvis et stof bestråles med stråling med konstant frekvens i et magnetisk felt med 20 varierende styrke, vil der optræde absorption ved visse størrelser af feltstyrken, og et signal registreres. Et typisk absorptionsspektrum vil fremvise mange absorptionsspidser til angivelse af forbindelsens molekylstruktur. Microprocessorstyrede NMR spektrometre indsamler spektrumdata 25 til datamatanalyse.

B. Detektering af reaktionsprodukter.

Fundamentalt indbefatter bestemmelsen af kemiske sammensætninger ved måling af reaktionsprodukter to trin.

Det første, som er frembringelsen af den ønskede kemiske 30 reaktion, og det andet, som er målingen af reaktionsproduktet som et middel til bestemmelse af tilstedeværelse og mængde af en særlig bestanddel i produktet. Det sidste trin kan anvende visse af de tidligere omtalte teknikker. Instrumenter til anvendelse af måling af reaktionsprodukter er typisk: 35 Imprægnerede båndindretninger,

Fotometriske instrumenter (kolorimetre og nephelome- DK 167659 B1 17 tre), Måleinstrumenter til måling af den elektrolytiske ledningsevne, og

Elektrokemiske indretninger.

5 Af særlig interesse i tilknytning til alkoholfri drikke er bestemmelsen af sukkerindholdet i den tilbageblevne rest. Analysen af prøverne for tilstedeværelse af sukkerarter er fælles inden for mange ikke sammenhørende fagområder.

For største delen kan disse analyser karakteriseres som 10 oxyderende systemer (indikatorer), som ved reduktion iværksætter reaktionsomstændigheder, som fører til et registrerbart svar, såsom et farveskift eller en ændring af bølgelængden af ultraviolet lys, som absorberes og reflekteres i systemet. En samling indikatorforbindelser, som inden for 15 fagområdet i almindelighed benævnes "indikatorer af benzi-dintypen", er også blevet udviklet. Disse benzidinindikatorer indbefatter benzidin, o-tolidin, 3,3', 5,5·-tetramethylben-zidin, 2,7-diaminofluoren og lignende stoffer. Disse forbindelser kan undergå farveændringer ved tilstedeværelse af 20 hydrogenperoxid og enzymet peroxydase. I glucose/glucoseoxy-dasesystemet oxyderes glucose til glucosesyre med samtidig dannelse af H2O2. Dannelsen af hydrogenperoxid, som fremmer de efterfølgende indikatorrelaterede trin, fører til farve-dannelser, som kan iagttages, eller til andre registrerbare 25 svar. For kort at sammenfatte sukkerdetekteringsfagområdet kan nævnes, at sukkerfølsomme kemiske midler begyndte at vise sig på det analytiske område så tidligt som i midten af det 19. århundrede med frembringelsen af Fehlings væske og Toliens reagenst. De fleste "rent kemiske" systemer, som 3 0 derefter er dukket op, er stort set blevet overgået af de i biokemiske systemer, især sådanne, som indbefatter en suk-keroxidase, peroxidase og en peroxidfølsom indikator af benzidintypen.

De foran omtalte fremgangsmåder til angivelse af 35 sukker kan let indbefattes i en restanalyseindretning 15. De nødvendige oxideringsreaktioner kan udføres i flasken eller DK 167659 B1 18 beholderen, eller i stedet for i cuvetterne 39, som vist i fig. 2.

Et signal, som modsvarer farven af sukker indikatoren, kan frembrnges i et kolorimeter, såsom det i US patentskrift 5 nr. 4.519.710 omtalte. Et sådant kolorimeter indbefatter en kilde til optisk stråling, en gennemstrømningscelle med flere kamre, hvorigennem en opløsning, som skal undersøges, kan strømme, en fotodetektor indretning, som påvirkes af stråling sendt gennem opløsningen i gennemstrømningscellens 10 kamre. Strålingskilden kan være monokromatisk eller kan i stedet udsende stråling over et bredt optisk spektrum og blive anvendt sammen med diskrete båndpasfiltre i de enkelte gennemstrømningscellekamre. Fotodetektor indretningen frembringer elektriske udgangssignaler proportionale med inten-15 siteten af den stråling, som sendes gennem opløsningen. Elektroniske kredsløb, som er indrettet til at kunne påvirkes af udgangssignalerne fra fotodetektorindretningerne fastholder intensiteten af den stråling, som udsendes fra strålingskilden på en i hovedsagen konstant størrelse.

20 Udover i tilknytning til sukkerindikatorer kan den ovenfor forklarede fremgangsmåde anvendes sammen med en egnet pH-indikator til at karakterisere den tilbageblivende rest ved dens pH-værdi.

De ovenfor forklarede teknikker er karakteristiske 25 ved målingen af et fysisk svar fra en prøve, som skal analyseres. Alle disse teknikker er blevet udformede til kommercielt tilgængelige indretninger. Disse indretninger måler de fysiske svar fra prøven på en given påvirkning og omformer svaret til en form (sædvanligvis digital), som kan behandles 30 i datamater. Skønt talrige teknikker er blevet beskrevne i den kendte teknik er ingen af disse henvisninger ej heller nogen af indretningerne eller sammensætningerne af elementerne identiske med, hvad der er tilvejebragt ved den foreliggende opfindelse, hverken opbygningsmæssigt eller drifts-35 mæssig. Selv om udpegede udførelsesformer af opfindelsen er blevet vist og forklaret i detaljer til anskueliggørelse af DK 167659 B1 19 anvendelsen af opfindelsens principper, vil det forstås, at opfindelsen kan være tilvejebragt i andre udførelsesformer uden at afvige fra opfindelsens ånd og omfang.

Afvisningsmekanismen 21 som vist i fig. 1, kan være 5 et handelsmæssigt tilgængeligt afvisningssystem for defekte flasker, således som forklaret i US patentskrift nr.

4.295.558. Indretningen indbefatter to overføringshjul fastgjort således at de kan dreje til overføring af beholdere enten langs en hovedbevægelsesbane for beholdere, som skal 10 anvendes senere, eller en sidebevægelsesbane for beholdere, som skal fjernes og undersøges eller bortkastes. I US patentskrift nr. 3.746.165 og 3.727.068 omtales flaskeundersøgelsesmaskiner, hvori snavsede flasker enkeltvis afvises. Flaskerne, som føres frem i en enkelt række, passerer en optisk 15 undersøgelsesenhed, og ved detektering af en snavset flaske påvirkes en togrenet gribeindretning således, at den bevæges med stor hastighed ind i flaskernes bane, hvorved strømmen af flasker standses og den snavsede flaske gribes mellem grenene på gribeindretningen. Et pneumatisk trykhoved retter 20 herefter blidt den snavsede flaske ind i en retning i hovedsagen vinkelret på flaskernes normale bane. Trykhovedet og gribeindretningen trækkes begge tilbage efter at den snavsede flaske er blevet afledt, således at flaskerne opstrøms igen kan bevæges. Andre undersøgelsesapparater, hvori anvendes 25 lystransmissionsegenskaberne i en flaske til undersøgelse af denne, og som indbefatter organer til identifikation og fjernelse af sådanne defekte flasker fra en søjle eller en række af lignende flasker, er omtalt i US patentskrift nr. 3.349.906, nr. 3.601.616, nr. 3.629.595, nr. 3.746.784 og 30 nr. 3.651.937.

Pålideligheden af den i anlægget 11 indbefattet fremgangsmåde til udpegning vil afhænge af analyseteknikken af prøverne såvel som de fysiske egenskaber ved det produkt, som oprindeligt var påfyldt beholderen. Pålideligheden vil 35 muligvis kunne forøges ved udpegning af mere end én teknik (systemredundans) til at karakterisere det oprindelige pro- DK 167659 B1 20 dukt. Eksempelvis indeholder ikke alkoholiske drikke emulsioner, som har tilbøjelighed til at kunne karakteriseres gennem den ovenfor beskrevne lysspredningsfremgangsmåde. Herudover er de fleste ikke alkoholiske drikke sødede med 5 sucrose eller fructose, som let kan detekteres under anvendelse af almindeligt markedsførte indikatorer.

I fig. 5 er vist en anden udførelsesform af et anlæg til udpegning af forurenede eller ikke forurenede flasker 100 med redundanstræk. Prøver af rester fra returnerede 10 flasker (før afvaskning) placeres i cuvetter ved en restprøveudtagningsindretning 101. Cuvetterne føres herefter til en første detektor 103, hvori anvendes en af de detektions-teknologier, som tidligere er nævnt. F.eks.' kan den første detektor 103 anvende en transmissionsmåleindretning i til-15 knytning til den ovenfor omtalte differenslysspredningsteknik. I denne indretning, frembringes data (som er repræsentative for intensiteten af det spredte lys i forskellige vinkler målt fra den indfaldende stråle), hvilke data frembringes ved den første detektor 103. Disse data sammenlignes 20 herefter i den første parameterkomparator 105 med referencedata (første referencesignal i fig. 5), som er oplagret i et første lagerorgan 107. Datasammenligningen analyseres herefter i den første signalkorrelationsanalysator 109 og sammenlignes med et korrelationsfaktorområde, som er lagret 25 i lagerorganet 111. Hvis svaret fra den fra resten udtagne prøve falder inden for det korrelationsfaktorområde, som er blevet tilvejebragt empirisk for den særlige indretning og det særlige produkt, accepteres den flaske, hvorfra prøven er udtaget, som værende ikke forurenet. Hvis resultatet fra 30 prøven falder uden for området antages det, at flasken er forurenet, og der udsendes et afvisningssignal. Cuvetten ledes herefter til en anden detektor 113. Den anden detektor 113 kan f.eks. være en sukkeranalysator. I en sådan analysator sættes en reagens til prøven, hvorefter den undersøges 35 ved et kolorimeter. Et signal, som angiver intensiteten af en referencestråle, som sendes igennem prøven, overføres DK 167659 B1 21 herefter til en anden parameterkomparator 115. Den anden parameterkomparator sammenligner detektorsignalet med et andet referencesignal, som er lagret i lagerorganet 117. De to signaler analyseres herefter ved den anden signalkor-5 relationsanalysator 119 under anvendelse af de kriterier, som defineres ved det andet korrelationsfaktorområde, som er lagret i lagerorganet 121. Som ved den første detektor 103 afvises den flaske, hvorfra restprøven er udtaget, hvis det fysiske svar af restprøven fra den anden detektor 113 10 falder uden for korrelationsfaktorområdet. Cuvetten kan herefter blive overført til en cuvettevaskeindretning 123.

Selv om der er nævnt særlige eksempler i forklaringen til fig. 5, kan de detektionsteknikker, som er beskrevet tidligere, anvendes i en hvilken som helst af detektorerne 103 15 og 113.

Claims (20)

1. Fremgangsmåde til udpegning af forurenede og ikke forurenede beholdere i en samling beholdere (20), som tidligere har været påfyldt et konsumprodukt, kendete g- 5 net ved at indbefatte følgende trin: tilledning af elektromagnetisk energi til beholderen (20), kvalitativ og kvantitativ måling af den elektromagnetiske energi, som udsendes fra beholderen (20), 10 udsendelse af signaler, som er repræsentative for kvalitet og kvantitet af den målte elektromagnetiske energi* sammenligning af det udsendte signal med forud fastlagte størrelser under anvendelse af en parameterkomparator 15 (17), afvisning af beholderen (20), hvis det udsendte signal ikke korrelerer med de forud fastlagte størrelser under anvendelse af en afvisningsmekanisme (21), kendetegnet ved, at for at reducere analyseproblemet til registre-20 ring af kendte og relativt få produktrester, hvis tilstedeværelse anvendes til angivelse af, at beholderen (20) ikke var forurenet, frembringes i det mindste ét fysisk svar fra en prøve fra en restmængde i hver beholder ved at udsende elektromag-25 netisk energi til prøven fra en restmængde og ved elektromagnetisk energi udsendt fra beholderen efter at have virket sammen med prøven fra restmængden under anvendelse af en restanalyseindretning (15), og de forud fastlagte størrelser, hvormed det udsendte 30 signal vil blive sammenlignet, er oprindeligt indlagt i de beholderproduktparametre (19), som repræsenterer det fysiske svar fra en prøve af produktet.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at trinet med måling indbefatter måling af de 35 relative mængder og bølgelængder af den stråling, som udsendes fra prøven fra restmængden. DK 167659 B1 23

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den elektromagnetiske energi er termisk stråling.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendete g-5 net ved, at den elektromagnetiske energi er ultraviolet eller synligt lys, monokromatisk i det nære infrarøde område eller infrarød stråling, og at trinet med måling indbefatter måling af de relative mængder og bølgelængder af stråling, som absorberes af prøven fra restmængden.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg net ved, at den elektromagnetiske energi er koherent stråling, og at trinnet til måling indbefatter måling af de relative mængder og spredningsvinkler for strålingen, som spredes ved restmængden.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1-5, kendeteg net ved, at trinnet til frembringelse af en fysisk reaktion indbefatter: sammensætning af restmængden med en reagens, som angiver tilstedeværelsen af en ingrediens i produktet, 20 detektering af tilstedeværelsen eller ikke tilstede værelsen af en reaktion mellem reagensen og det nævnte ingrediens af produktet, udsendelse af signaler, som er repræsentative for tilstedeværelsen eller ikke tilstedeværelsen af en sådan 25 reaktion.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at ingrediensen er sukker og at reagensen er en sukkerindikator.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendete g- 30 net ved, at trinnet til frembringelse af en fysisk reaktion indbefatter: placering af en prøve udtaget af restmængden i et magnetisk felt med varierende styrke, påvirkning af prøven med stråling i radiofrekvensom- 35 rådet, udsendelse af signaler, som er repræsentative for de DK 167659 B1 24 feltstyrkestørrelser, ved hvilke den nævnte energi absorberes .

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at trinnet til frembringelse af en fysisk reaktion 5 indbefatter: ionisering af en prøve af restmængden, adskillelse af ionerne i overensstemmelse med massen, og udsendelse af signaler, som repræsenterer antallet af ioner med en udpeget masse i prøven.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1-9 kendete net ved yderligere at indbefatte følgende trin: frembringelse af en fysisk reaktion fra restmængden af produktet, styring af elektromagnetisk energi mod restmængden 15 af produktet, kvalitativ og kvantitativ måling af den elektromagnetiske energi, som samvirker med restmængden af produktet, udsendelse af signaler, som angiver kvaliteten, registrering af den fysiske reaktion fra restmængden 20 af produktet, tilvejebringelse af et korrelationsfaktorområde mellem de fysiske reaktioner fra produktrestmængden og de fysiske reaktioner fra forurenede prøverestmængder, fastlæggelse af den lysmængde, som absorberes ved 25 hver identifikationsbølgelængde for en række produktkoncentrationer, udtagning af en prøve af en prøverestmængde fra hver beholder til frembringelse af den fysiske reaktion fra prøverestmængden, idet den fysiske reaktion fra prøverestmængden 30 antages ikke at korrelere med den fysiske reaktion fra produktresten, når i det mindste ét signal knyttet til den fysiske reaktion fra prøveresten ikke ligger inden for korrelationsfaktorområdet.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendete g-35 net ved, at der efter trinnet med prøveudtagning yderligere kan være indbefatte et trin med DK 167659 B1 25 henføring af den beholder, hvorfra prøven fra prøverestmængden er udtaget, til den udtagne prøve.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved efter det trin, hvori tilvejebringes en fysisk 5 reaktion fra produktrestmængden, yderligere at indbefatte et trin, hvori den fysiske reaktion omdannes til et antal digitale referencesignaler.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, kendetegnet ved efter trinet med tilvejebringelse af den fysiske 10 reaktion fra prøverestmængden yderligere at indbefatte omdannelse af den fysiske reaktion til et antal digitale prøvesignaler.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at der tilvejebringes en korrelationsfaktor 15 mellem det digitale referencesignal, og det digitale prøvesignal, og at der udsendes et afvisningssignal, hvis korrelationsfaktoren ligger uden for korrelationsområdet.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 10-14, kendetegnet ved, at alle procestrin gentages for tilvejebringelse 20 af en yderligere parameter fra produktet, og at produktet også afvises, når den fysiske reaktion fra prøveresten for den yderligere parameter ikke korrelerer med den fysiske reaktion fra produktresten.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 4-15, kendete g- 25 net ved, at måletrinnet indbefatter opsamling af farveinformation om prøveresten i mindst ét diskret, forud udpeget identifikationsbølgelængdeområde, idet de diskrete, forud udpegede identifikationsbølgeområder ligger inden for området med ultraviolet og synligt lys fra 300 til 700 nanometer.

17. Fremgangsmåde ifølge krav 16, kendeteg net ved, at farveinformationen fra den fysiske reaktion fra prøveresten frembringes under anvendelse af fra tre til otte diskrete, forud udpegede identifikationsbølgelængdeområder.

18. Fremgangsmåde ifølge krav 1-17, kendete g- 35 net ved, at der anvendes gaskromatografi til kvalitativ og kvantitativ måling af den elektromagnetiske energi, som DK 167659 Bl 26 samvirker med prøveresten.

19. Fremgangsmåde ifølge krav 1-18, kendetegnet ved, at tilstedeværelsen af en mikroorganisme som angivelse af tilstedeværelsen af produktresten anvendes til 5 at angive, at beholderen ikke var forurenet.

20. Fremgangsmåde ifølge krav 1-19, kendetegnet ved, at der fra beholderen udtages en prøverest, og at den fysiske reaktion frembringes fra prøveresten.