DK167576B1 - Flydende line og fremgangsmaade til fremstilling af samme - Google Patents

Description

FLYDENDE LINE OG FREMGANGSMÅDE TIL FREMSTILLING AF SAMME

Opfindelsen vedrører en flydende line som beskrevet i indledningen til krav 1, såvel som en fremgangsmåde til 5 fremstilling af en flydende line som beskrevet i indledningen til krav 3.

Opfindelsen vedrører især en flydende line, som kan bruges som hovedline i et net. Kravene til hovedlinen er store, 10 når det drejer sig om flydeevne, vejrbestandighed og let håndtering.

Hidtil er der blevet anvendt en line, omkring hvilken der er anbragt flydestykker af for eksempel cellulær 15 polystyren. Disse stykker volder vanskeligheder ved anvendelsen af linen, fordi de har en tendens til at blive viklet ind i linen, i hinanden og i nettet, især når nettet tages ind.

20 Endvidere kendes i handelen en line, der har flydestykker bundet på et garn med korte mellemrum, og en plastvikling lagt omkring garnet og flydestykkerne. Den har delvis kunnet fjerne de ovennævnte ulemper. Fremstillingen af linen er imidlertid besværlig, og endvidere har den ikke 25 tilstrækkelig opdrift. På grund af sin konstruktion er den også udsat for beskadigelser.

Det er formålet med nærværende opfindelsen at fjerne ovennævnte ulemper og frembringe en flydende line, der 30 kombinerer nem fremstilling, gode flydeegenskaber, stærk konstruktion og nem håndtering. For at opnå dette er opfindelsen hovedsagelig kendetegnet ved det, der anføres i den kendetegnende del af krav 1. Når flydematerialet i linens indre er tværforbundet eller ikke tværforbundet 35 termoplastisk plastmateriale og i linens længderetning danner et kontinuert kerneområde med konstant tværsnit 2 eller et kerneområde, der udvider og indsnævrer sig på bølgeformet måde, har linen en stærk konstruktion og god opdrift. For at formindske vægtfylden er der frembragt tomme rum i det termopl asti ske materiale. På grund af det 5 anvendte materiale kan linen let fremstilles for eksempel ved ekstrusion.

De tomme rum, der nedsætter vægtfylden, laves fortrinsvis ved at udforme linens kerneområde af et opskummet 10 plastmateriale. Plastmaterialerne, der anvendes til linen, indeholder fortrinsvis en eller flere polyolefiner, såsom polyethylen (HDPE, LDPE, LLDPE) eller copolymerer af en polyolefin, såsom ethylen-vinylacetat-copolymer (EVA). De førnævnte plaster har fordelagtige egenskaber til den 15 pågældende anvendelse, hvilke egenskaber omfatter god plasticitet, fleksibilitet, sejhed, klimamodstandsdygtighed samt lav vægtfylde.

Opfindelsen beskrives i det følgende med henvisning til den 20 medfølgende tegning, på hvilken: fig. 1 viser en line ifølge opfindelsen i længdesnit, fig. 2 viser en alternativ udformning af linen ligeledes 25 i længdesnit, fig. 3 viser en anden alternativ udformning af linen i længdesnit, 30 fig. 4 viser en skematisk fremstilling af et apparat til fremstilling af linen, hvorved trinene også vises skematisk, og fig. 5 viser et snitbillede af en form, der bruges til 35 fremstilling af linen.

3

Linens indre vist i fig. 1-3 indeholder flydemateriale 1 med en vægtfylde lavere end 1,0. Flydematerialet danner et kerneområde i linens længderetning. I tilfældet vist i fig. 1 har kerneområdet et tværsnit af konstant størrelse og med 5 i det væsentlige cirkulære form i retning vinkelret på linens længderetning. Kerneområdet indeholder endvidere et kernegarn 3, omkring hvilket flydematerialet 1 er anbragt og som fortrinsvis består af varmemodstandsdygtig fiber, for eksempel kulfiber. For at øge fleksibiliteten er 10 indsnit 2 med afstand fra hinanden i linens længderetning og strækkende sig over en del af flydematerialets tværsnit lavet i kerneområdet, men indsnittene afskærer ikke flydematerialet 1 i helt separate dele i linens længderetning.

15

Fig. 2 viser en alternativ form på linen, som ikke har et tværsnit med konstant størrelse i kerneområdet, men tværsnittet varierer i linens længderetning ved med regelmæssige mellemrum at danne tykkere dele la på en 20 bølgeformet måde. Ved dette arrangement opnås et udseende, der mere ligner den traditionelle hovedline til et net. De ovennævnte indsnit 2 er udformet mellem de tykkere dele la.

Fig. 3 viser et alternativ, hvor områder, der kun har 25 kernegarnet i kerneområdet uden et omgivende flydemateriale, findes i linens længderetning mellem de tykkere dele la i fig. 2. I dette tilfælde har de tykkere dele en bølgelignende eller "skyttelagtig" form, det vil sige, deres tværsnit varierer ved at udvide og indsnævre 30 sig blødt i linens længderetning.

Fig. 1-3 viser også en overfladebevikling 4 på linen lagt omkring kerneområdet. Beviklingen kan være et almindeligt beviklingsmateriale, for eksempel en egnet plasttape. 35 Overfladebeviklingen ligger mod linens indre over hele linens længde, det vil sige også over det frie kernegarn 3 mellem de tykkere dele la, som vist på fig. 3.

4

Plastmaterialet 1, der danner kerneområdet, består af en eller flere polyolefiner, såsom polyethylen eller 5 copolymerer af en polyolefin, som for eksempel ethylen-vinylacetat-copolymer. De første sorter kendes almindeligvis under forkortelserne HDPE, LDPE og LLDPE efter egenskaberne, især vægtfylden af det anvendte materiale. Det sidste benævnes i almindelighed med 10 forkortelsen EVA. De førnævnte materialer kan anvendes til flydematerialet i linens kerneområde, enten som de er eller blandet med hinanden. Materialernes vægtfylde kan sænkes betydeligt ved, at der udformes tomme rum, for eksempel hulrum og/eller bobler i kerneområdet under fremstillingen. 15 I praksis kan dette udføres ved at opskumme den anvendte plast, eller med andre ord et opskumningsmiddel eller ekspanderingsmiddel (oppustningsmiddel) tilsættes til materialet under fremstillingen af linens kerneområde. Forskellige sådanne tilsætningsmidler kendes inden for 20 plastteknologien. Et tilsætningsmiddel, som ved plastens støbetemperatur er luftformig eller frembringer gas, som frembringer bobler og/eller hulrum i den smeltede plast, kan virke som opskumningsmiddel. Azodikarbonamid eller 1,1-azobisformamid kan nævnes som eksempel på et sådant 25 opskumningsmiddel.

Det termoplastiske materiale kan også tværforbindes, før det størkner. Dette alternativ er fordelagtigt, især når der bruges polyethylen. En passende peroxyd kan bruges som 30 det tværf orbindende middel, og tværforbindelsen kan induceres, for eksempel ved hjælp af UHF-stråling.

Eksperimenter er blevet udført med forskellige termoplastiske plaster og forskellige opskumningsmidler for 35 at finde et passende flydemateriale. En blanding af LDPE og EVA, hvori andelen af vinyl acetat-monomer er ca. 8% af 5 polymerblandingens totale vægt, har gjort det muligt at opnå linekerneområder med en vægtfylde inden for området 0,35-0,5. Samme vægtfylde opnås ved at anvende udelukkende LDPE, LLDPE eller EVA som råmateriale. Hvis EVA eller en 5 blanding af polyethylen anvendes, er andelen af vinylacetat-monomeren fortrinsvis 3-40 vægtprocent. I alle tilfælde kan opskumningsmiddel bruges afhængig af dets styrke i forhold på 0,5-5% af den totale mængde plastråmateriale. Når azodikarbonamid bruges som 10 opskumningsmiddel, er mængden sædvanligvis 0,5-1,5%. Nogle af resultaterne er vist på vedføjede tabel, hvor egenskaber for prøver lavet ved sprøjtestøbning er beskrevet.

Fig. 4 viser et praktisk arrangement til fremstilling af 15 linen ifølge opfindelsen. Linen fremstilles ved ekstrudering i en ekstruder betegnet 5 i fig. 3. Smeltet plastmateriale ekstruderes til et kontinuert kerneområde i linen gennem en form 5a, så det omgiver kernegarnet 3, som trækkes som et kontinuert garn ud af formen 5a ved hjælp af 20 efterbehandlingsindretninger for linen, hvilke indretninger er kendte og derfor ikke beskrives mere detaljeret. Det granulerede plastråmateriale og den pulveragtige opskumningstilsætning tilføres til ekstruderen ved stedet betegnet med pilen A, og plastmaterialet smelter inden i 25 ekstruderen, hvorefter opskumningen finder sted ved den smeltede plasts udgang fra formen 5a eller i formen. Det smeltede plastmateriale, der kommer ud af formen 5a, størkner omkring kernegarnet 3, og størkningen kan accelereres ved afkøling, hvorefter der ved stedet C 30 gennemføres indsnit 2 ved hjælp af en passende indretning, for eksempel en kniv, der udfører en regulær skærebevægelse, medens kernegarnet 3 og det omgivende flydemateriale 1 kontinuert passerer stedet C. I linens bevægelsesretning efter passage af stedet C flettes 35 overfladelaget 4 omkring kerneområdet ved stedet D, og dette trin kan udføres ved hjælp af automatiske, velkendte 6 flettemaskiner. I almindelighed kan indretninger, der er almindeligt kendte ved fremstilling af liner, anvendes til efterbehandling af linen. Endvidere kan velkendte metoder bruges ved styringen af temperaturen under ekstruderingen.

5

Indsnittene 2 kan også udformes i linen ved anvendelse af en fremgangsmåde, hvor modsatte, bevægede plader eller roterende skiver trænger ind i kernematerialet, medens kernematerialet stadig er i en deformerbar tilstand.

10

Temperaturen ved ekstruderingen justeres fortrinsvis til området 180-145° ved at sænke den fra 180° ved tilførslen til 140° ved formen.

15 Når der anvendes polyolefiner eller copolymerer deraf, som for eksempel EVA, kan deres polymeriske kæder tværforbindes ved anvendelse af en passende peroksyd som tværforbindende tilsætning, idet denne under egnede betingelser virker som igangsætter af den tværforbindende reaktion. Den 20 tværforbindende tilsætning tilføres til ekstruderen, og tværforbindelsen induceres med en højaktiv stråling, for eksempel UHF-stråling, for eksempel med det samme på stedet, hvor plastmaterialet kommer ud af formen (punkt B). Aktiveringen af peroksyderne kan også udføres termisk, på 25 den anden side kan alene stråling bevirke tværforbindelse af den polymeriske kæde.

Flere liner kan fremstilles ved brug af den samme ekstruder 5, ved at forsyne den med flere forme, som vist i fig. 5. I 30 denne figur er der tre forme 5a, gennem hvilke de respektive kernegarn 3 passerer. Garnene kommer ud fra deres respektive åbninger 5b ind i et kammer 5d, som befinder sig mellem enden af ekstrudersneglen 5c og formene 5a, og de passerer gennem det smeltede plastmateriale inden 35 i kammeret til formene 5a. Hvilken som helst indretning, der anvendes i plastteknologien, kan bruges som ekstruder.

7 I indretningen vist i fig. 5 indsnævres strømningskammerets tværsnitsareal nedad i plastmaterialets strømningsretning, idet indsnævringen vises med punkterede linier. På denne måde sikres opretholdelsen af et tilstrækkeligt, højt tryk, 5 så opskumningen kun finder sted ved formen 5a eller umiddelbart derefter.

De tykkere dele la, vist i fig. 2 og 3, kan også fremstilles ved ekstrudering, enten ved periodisk at ændre 10 ekstruderingshastigheden for plastmaterialet gennem formen 5a med konstant størrelse eller ved mekanisk at ændre størrelsen på formens 5a diameter på en periodisk måde. Overfladelaget 4 kan lige så vel flettes omkring et sådant kerneområde ved anvendelse af automatiske 15 fletteindretninger. Det skal bemærkes, at hvis man ønsker at forstærke linens styrke, kan to eller flere parallelle kernegarn føres gennem samme form, og plastmaterialet formes omkring garnene.

20 Fordelen ved en ekstruderingsmetode er produktionshastigheden, for eksempel i sammenligning med metoder, hvor en overfladefletning vikles omkring separate partikler for at frembringe en kontinuert line.. Det skal også bemærkes, at kerneområdet kan fremstilles ved 25 anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen uden en bevikling, hvorefter halvfabrikatet, der er opnået på denne måde, kan lagres i et midlertidigt lager, eller det kan transporteres, og pålægningen af overfladelaget kan udføres derefter.

30

Linen ifølge opfindelsen kan især anvendes som hovedline i et overfladenet eller et neddykket net, og i denne forbindelse menes der med udtrykket "flydende line" en line, der flyder på vandet, når det ikke har nogen vægte. 35 Kernegarnets 3 tværsnit er ved den førnævnte anvendelse i et fiskenet mindre end 1 mm, og den " effektive" diameter 8 på linens flydemateriale er 3-10 mm afhængig af den ønskede opdrift. Med effektiv diameter menes diameteren på en cirkel med et areal lig med et areal, der fås ved at dividere f lydematerialets 1 totale rumfang med linens 5 længde. Graden af opskumning, som kan styres ved mængden af opskumningsmiddel, bestemmes af den anvendte neddykningsdybde. Liner, som skal sænkes til betydelige dybder, skal have mindre andele af bobler og/eller hulrum i flydematerialet for bedre at kunne tåle vandets tryk.

10

Linen ifølge opfindelsen har følgende gavnlige egenskaber: - frostmodstandsdygtighed, 15 - modstandsdygtighed mod sollys, - modstandsdygtighed mod olier, opløsningsmidler og så videre, i.

20 - modstandsdygtighed mod tryk, god trækstyrke, og - bøjning uden at knække.

Der er blevet udført nogle eksperimenter med linen ifølge 25 opfindelsen for at teste dens evne til at tåle svære forhold til havs. Eksperimenterne blev udført i 7°C havvand.

En line fremstillet af polyethylen af typen LLDP ved 30 anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen (vægt 12,0 g/m, totaldiameter ca. 7 mm og kerneområdets diameter ca.

5,5 mm, trækstyrke 148 kg, det vil sige 38 N/m2 i tør tilstand) krævede en masse på 11,3 g/m for at blive nedsænket i vandet. Modstanden mod tryk blev testet i et 35 prøvekammer, hvor der frembragtes et tryk svarende til en dybde på 1.000 m. Linen viste sig at have overraskende gode 9 trykmodstandsegenskaber, som illustreres af den kendsgerning, at linen bibeholdt sin opdriftsevne ved dette tryk (med andre ord, et stykke line på 1,75 m stod lige op, når det var fastgjort med sin ene ende til bunden af 5 prøvekammeret).

Linen blev også underkastet langtidsafprøvning ved et tryk svarende til en dybde på 1.000 m under samme forhold som ovenfor. Vægtforøgelsen efter 2 dage var 40% på grund af 10 det indtrængte vand, men det var imidlertid lavt nok til at opretholde linens opdrift. Endvidere blev det iagttaget, at da linen blev tørret i luft efter eksperimentet, faldt vægtforøgelsen til 6%, og efter 5 dage var den kun 0,5%. Vandindtrængningen i linen er altså reversibel.

15

Linens gode stabilitet ses endvidere af den kendsgerning, at når linen blev belastet med en masse på 75 kg (belastning ca. 740 N), var forlængelsen 20%, men når belastningen ophørte, vendte linen tilbage til sin 20 oprindelige længde.

Opfindelsen er på ingen måde begrænset alene til eksemplerne vist i beskrivelsen, men kan modificeres inden for rammerne for opfindelsen, som angives i kravene. 25 Således kan valget af forskellige termoplastiske plastmaterialer og blandingsforhold såvel som valget af opskumningsmidler vælges i henhold til den ønskede endelige vægtfylde, idet valget naturligvis påvirkes af omkostningsfaktorer. Forskellige polyethylentyper, især 30 LDPE og LLDPE viste sig at være seje, ligesom ethylen-vinylacetat-copolymerer foretrækkes på grund af deres lave priser. Endvidere er fordelen ved polyolefiner og copolymerer deraf deres lave vægtfylde og gode modstandsdygtighed mod miljøforhold, som for eksempel i 35 havvand.

Claims (6)

10

1. Flydende line til anvendelse især som hovedline til et net, hvorved linens indre består af flydemateriale (1) med 5 en vægtfylde mindre end 1,0, idet flydematerialet (1) er fremstillet af et termoplastiske plastmateriale, hvori der findes tomme rum for at nedsætte vægtfylden, og hvorved plastmaterialet i linens længderetning danner et kontinuert kerneområde med konstant tværsnit eller et kerneområde, der 10 udvider og indsnævrer sig på en bølgeformet måde, kendetegnet ved, at der er anbragt indsnit (2) i kerneområdet med afstand fra hinanden i linens længderetning for at forøge fleksibiliteten.

2. Line ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kerneområdet indeholder et kernegarn (3), der strækker sig i linens længderetning inden i flydematerialet (1), idet dette garn fortrinsvis er af varmemodstandsdygtig fiber, for eksempel kulfiber. 20

3. Fremgangsmåde til fremstilling af en flydende line ifølge krav 1, ved hvilken fremgangsmåde flydematerialet med en vægtfylde mindre end 1,0 anbringes i linens indre. Linens indre fremstilles, så det i linens længderetning 25 danner et kontinuert kerneområde med konstant tværsnit eller et kontinuert kerneområde med et tværsnit, der udvider og indsnævrer sig på en bølgeformet måde, kendetegnet ved, at indsnit (2) med afstand fra hinanden i linens længderetning er lavet i kerneområdet. 30

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at indsnittene (2) udføres i kerneområdet, før plastmaterialet (1) er størknet til sin endelige stivhed.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at indsnittene (2) laves i kerneområdet, efter at 11 plastmaterialet (1) er størknet til sin endelige stivhed.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav 3-5, kendetegnet ved, at 5 plastmateriale lægges omkring et kernegarn (3), når det er i smeltet tilstand, og det størknes omkring garnet, som fortrinsvis er af varmemodstandsdygtig fiber, som for eksempel kulfiber.