DK167528B1 - Fremgangsmaade til oprulning af en bane af sammentrykkeligt materiale - Google Patents

Description

i UK Tb/bZB Bl

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til oprulning af en bane af sammentrykkeligt materiale, navnlig en bane af filt på basis af mineralske fibre til brug ved varme- og/eller lydisolation af bygninger.

5 Baner af filt af mineralske fibre - navnlig glasfibre - med tilhørende harpiks, oftest formophenol-harpiks, anvendes almindeligvis til isolation af tagværk, væg eller gulv. Da et materiales varmeisolations-evne er proportional med materialets tykkelse, har det 10 været nødvendigt i handelen at tilbyde produkter, der bliver tykkere og tykkere, fx 7-16 cm, eventuelt helt op til 25 cm. Da der desuden fornylig er udviklet særlig tynde glasfibre med meget lille varmeledningsevne, er der behov for at kunne emballere filtbaner, der har 15 meget lille rumvægt, og som bliver tykkere og tykkere.

Sædvanligvis foregår emballeringen ved oprulning af filtbanen under trykpåvirkning med henblik på dannelse af en cylindrisk rulle, som et omslag af papir eller plastmateriale forhindrer i at rulle sig ud. Det 20 franske patentskrift nr. 2 553 744 beskriver et arrangement til udøvelse af denne metode. I et sådant arrangement foregår oprulningen inden i et rum, der er afgrænset af tre organer, nemlig en tilførselstranspor-tør, en vertikal transportør eller en valse, hvis kon-25 taktflade med filtet danner med tilførselstransportøren en vinkel på ca. 40-80°, fortrinsvis ca. 60°, samt en trykvalse, der progressivt fjernes for efterhånden som banen rulles op at øge det for rullen til rådighed værende rum, hvilken trykvalse meddeles en rotationsbe-30 vægelse i retning modsat bevægelsesretningen for den vertikale transportør.

Som angivet i nævnte patentskrift vil oprulningen være mere ensartet over banelængden såfremt den gennem filtets udøvede trykpåvirkning ikke resulterer 35 af en passiv virkning, idet trykvalsens bevægelse derimod styres efter et forudbestemt program, således at 2 hver enkelt vinding af filtbanen får en given tykkelse, der fortrinsvis er konstant eller aftager svagt efterhånden som oprulningen foregår. De parametre, der benyttes til programmet er fortrinsvis længden af den op-5 rullede bane og banens oprindelige tykkelse.

Når man opererer på denne måde opnår man en mere ensartet sammentrykning over hele længden af filtbanen og dermed også en mere ensartet genvinding af oprindelig tykkelse efter fjernelse af emballagen, hvilket gi-10 ver mulighed for at operere med det maksimale omfang af sammentrykning som produktet kan tåle, og at opnå en emballage, der kræver mindre plads.

Ud over behovet for en reguleret sammentrykning, er der også behov for god udspænding af filtbanen i de 15 enkelte vindinger. Hvis filtet ikke holdes korrekt udspændt af trykvalsen, konstaterer man på fabrikationskæden, at der produceres ruller, der har større diameter end den foreskrevne værdi eller er kegleformede i stedet for at være cylindriske. Disse ikke-konforme 20 ruller vanskeliggør de efterfølgende operationer til emballering og palledannelse og til aflæsning af disse paller med automatiserede apparater. I fransk patentansøgning nr. 86 03415 angives det, at disse vanskeligheder i hovedsagen skyldes overfladetilstanden på tryk-25 valsen og det foreslås at afskaffe den med prægemønster udformede gummibeklædning, der sædvanligvis anvendes på trykvalsen og i stedet for at anvende en uorganisk beklædning, der er slidbestandig og ru. Denne beklædning består fortrinsvis af et første lag af molyb-30 den, påført ved schoopage, og på hvilken der ligeledes ved schoopage er påført endnu et lag korn af fx korind i en tykkelse på maksimalt 1 mm. Ud over disse små fremspring er fladen til kontakt med filtet fortrinsvis udformet med et regelmæssigt mønster af noter med dybde 35 på 2 til 10 mm og med indbyrdes afstand på maksimalt 20 mm.

3

En således udformet trykvalse har en levetid på mere end 500 timer, hvilket skal sammenlignes med den levetid på 150 timer man normalt opnår med en gummibe-klædning. Der er meget mindre slitage og man holder me-5 get bedre styr på variationerne i overfladetilstanden på trykvalsen i tidens løb, således at det er muligt i det mindste delvis at kompensere for sådanne variationer ved ændring af hastigheden af trykvalsen i forhold til hastigheden af de to transportører, dvs. i praksis 10 at øge trykvalsens hastighed.

Resultaterne er dog ikke helt tilfredsstillende: jo større trykvalsens hastighed er desto større bliver forskydningskræfterne i produktet som derfor kan beskadiges. En sådan beskadigelse, selv om den holdes in-15 denfor tolererede grænseværdier, giver ikke mulighed for at operere med konstante parametre. Til en ret enkel automatisering af de efterfølgende operationer til håndtering af rullerne, er det imidlertid vigtigt at de alle har samme dimensioner.

20 Man har også konstateret, at kvaliteten i op rulningen ikke er i overensstemmelse med de strenge kvalitetskrav selvom ruheden på trykvalsen holdes helt konstant og trykpåvirkningen reguleres som angivet i patentskrift nr. 2 553 744. Man har først og fremmest 25 konstateret, at når der på produktet udøves stor trykpåvirkning - selvom man naturligvis holder sig indenfor acceptable grænseværdier under hensyntagen til sammen-trykkeligheden af filtet af mineralske fibre og til filtets elasticitet - beskadiges begyndelsen af filt-30 banen mere eller mindre, idet trykvalsen flækker filtet eller løsgøre det lag af kraftpapir, der virker som dampspærre. For at undgå dette er det nødvendigt at nedsætte trykpåvirkningen, hvorfor man således, hvad angår selve metoden mister en del af de fordele, der 35 knytter sig til den udmærkede kvalitet af fibrene.

Man konstaterer en anden ulempe, når der er tale om oprulning af filtbaner af stor tykkelse, eksempelvis 4 160 til 200 mm, og kort længde, eksempelvis 4 til 7 m. I så fald er tykkelsen af den sidst oprullede vinding ikke ubetydelig i forhold til diameteren af rullen, der i så fald har en skrueviklet tværsnitsform i stedet for 5 en cirkulær tværsnitsform. Hvis påsætningen af omslaget på rullen ikke er helt synkroniseret - hvilket ikke systematisk kan undgås på grund af den store produktionstakt - kan det hænde, at zonen for overlapning og påklæbning af omslaget falder sammen med den zone, 10 hvori den sidst oprullede vinding "gaber", således at der i emballagen opstår en svækkelseszone.

Opfindelsen tager sigte på at afhjælpe de ovenfor nævnte ulemper ved en fremgangsmåde til oprulning af en bane af sammentrykkeligt materiale navnlig en 15 bane af glasuld. En sådan fremgangsmåde, hvor banen kontinuert føres til et rum mellem tre organer, der meddeles en sådan bevægelse, at banen successivt kommer i kontakt med hvert af disse organer og vikles om sig selv, idet det første, i kontakt med banen værende or-20 gan er en banetilførselstransportør, og det tredje af disse organer er en trykvalse, der bevæger sig til progressiv øgning af det rum, hvori banen oprulles, er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at trykvalsens 25 rotationshastighed styres efter et forudbestemt program, hvor der som parametre vælges længden af den allerede oprullede bane og hastigheden af banetilførselstransportøren, og at der i den indledende fase til dannelse af kernen af rullen anvendes for trykvalsen en 30 hastighed mindre end transportørens hastighed v2 og i selve oprulningsfasen en hastighed Vj større end V2 *

Den kurve der udtrykker trykvalsens hastighed som funktion af tiden er fortrinsvis en trappeformet 35 kurve. Hastigheden af trykvalsen vælges mindre end hastigheden af tilførselstransportøren under fasen til 5 UK 1b/t>Zb bl dannelse af rullens kerne, større end hastigheden af tilførselstransportøren under selve oprulningsfasen.

Under den afsluttende fase til emballering og udglatning af rullen er hastigheden af trykvalsen fortrins-5 vis igen lavere end hastigheden af banetilførselstransportøren.

Den del af den oprullede bane der danner kernen i rullen er fortrinsvis på ikke mere end 30% af den totale længde af den oprullede bane. Desuden placeres 10 perioden til udglatning fortrinsvis efter komplet oprulning af banen og den svarer til påsætning af det beskyttende omslag af papir eller plastmateriale. Denne udglatning sikrer en bedre formning af rullerne og giver desuden mulighed for bedre placering af omslaget 15 som på forhånd har fået påført klæbemateriale.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnår man helt cylindriske ruller, hvor der især er særlig god oprulning af de første vindinger af filtbanen, nemlig de vindinger der danner kernen i rullen.

20 Opfindelsen forklares nærmere i det følgende un der henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser en oprulningsmaskine til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 2 en under oprulning værende bane af glas-25 uld, når hastigheden af trykvalsen holdes konstant (fig. 2.1), under fasen til dannelse af kernen (fig.

2.2), under selve oprulningsfasen (fig. 2.3) og under udglatningsfasen (fig. 2.4), fig. 3 diagrammer svarende til fig. 2 men denne 30 gang med styring af hastigheden af trykvalsen i overensstemmelse med opfindelsen, fig. 4 diagrammer svarende til fig. 2 og 3 gældende for en anden form for regulering af hastigheden af trykvalsen, og 35 fig. 5 illustrerer en tredje form for regule ring af hastigheden af trykvalsen.

6

Fig. 1 viser skematisk en oprulningsmaskine udformet som angivet i FR patentskrift nr. 2 553 744. Banen af mineralske fibre, fortrinsvis glasuld, produceres på i og for sig velkendt måde, eksempelvis ved 5 centrifugering af smeltet glas og trækning af de frembragte filamenter ved hjælp af en gasstrøm. Fibrene imprægneres med termohærdbart bindemiddel fortrinsvis inden de opsamles på en transportør under hvilken der er tilvejebragt sugeeffekt, hvilken transportør fører 10 banen til et varmekammer, hvori der foretages polyme-risering. Ved udgangen fra dette kammer foretages der bortskæring af kanterne af banen og banen skæres op i afsnit af passende længde og bredde alt efter, hvad produktet skal bruges til. Eventuelt kan der på den ene 15 side af banen af glasuld påklæbes en folie af kraftpapir eller en aluminiseret folie, der skal virke som dampspærre. Medens den måde, hvorpå fibrene fremstilles i sig selv ingen betydning har for opfindelsen, skal man dog bemærke, at for let filt med rumvægt på 20 ikke mere end 30 kg/m3 sædvanligvis er tale om meget stor produktionsmængde på f.eks. 160 ton fiber pr. døgn. Med en produktionsmængde af denne størrelsesorden skal hastigheden af transportøren til oprulningsmaskinen være på ca. 100 m pr. minut, eventuelt helt op 25 til 120 m pr. minut. Dette indebærer, at oprulningen af banen af glasuld og emballeringen af rullen i et beskyttende omslag skal foregå med den samme takt, hvorfor man hurtigt støder på ulemperne ved denne metode. Det er klart at man kunne anvende flere oprulningsma-30 skiner men dette øger udgifterne for vedligeholdelse og arbejdskraft i samme omfang.

Glasuldbanen 1 ankommer over transportøren 2 til tilførsel af banen til oprulningsmaskinen, hvilken transportør fortrinsvis er et endeløst transportbånd, 35 hvis valse 4 drives ved hjælp af en motor 3 gennem en drivrem 5. Filtbanen føres i den af pilen angivne 7 DK Tb/528 Bl retning frem til det rum der betegnes 6. Fortrinsvis er transportøren 2 udstyret med et ikke vist undertrykskammer som forhindrer filtbanen i at glide.

Filtbanen kommer i kontakt med en anden trans-5 portør 7, der med tilførselstransportøren 2 danner en vinkel på mellem 40 og 80°, fortrinsvis ca. 60°. Transportøren 7 drives også af motoren 3 gennem en ikke vist drivrem. Desuden kan transportøren 7 vippes i den af pilen f angivne retning ved vipning af dens 10 bærearm 8 om akselen 9 ved hjælp af en trykcylinder 10, der er beliggende foroven på maskinens stativ 11, således at rullen efter emballering i et beskyttende omslag kan forlade rummet 6 og falde ned på en skrå plade 12 inden den overtages af andre transportører 15 med henblik på opstilling på en palle.

På chassiset 11 findes der også to arme 13 på hver sin side af bærearmen 8, og mellem enderne af disse to arme er der anbragt to valser 14 og 15 der drives i rotation i hver sin retning, idet valsen 15 20 som udgør trykvalsen modsætter sig fremrykningen af filtbanen 1 og tvinger således banen til at rulle sig om sig selv.

Armen 13 som afbalanceres ved hjælp af en kontravægt 16 forskydes ved hjælp af stempelstangen 17 25 i en trykcylinder, der er svingbar i en holder 19. En motor 21 med skruedrev benyttes til indstilling af den oprindelige højde af armen 13's aksel 20.

Fig. 1 viser også skematisk organerne til tilførsel af omslag der på forhånd er forsynet med klæbe-30 middel, hvilke omslag på i og for sig kendt måde overføres fra en transportør 22 til remme 23, der afsætter omslaget i oprulningsrummet.

De ovenfor nævnte dele af oprulningsmaskinen er kun angivet som udførelseseksempel og de ligger inden 35 for opfindelsens ramme i stedet for den vertikale transportør 7, at anvende en valse af stor diameter 8 men dette er dog ikke den foretrukne udførelsesform eftersom arealet i kontakt med filtbanen i så fald er ret begrænset.

I henhold til læren fra det tidligere omtalte FR 5 patentskrift nr. 2 553 744 styres trykcylinderen 17 til bevægelse af trykvalsen 15 efter et forudbestemt program der som parameter især bruger længden af den allerede oprullede filtbane, hvilken længde permanent måles ved hjælp af en føler 24. Andre følere som ikke 10 er vist på tegningen måler positionen af trykvalsen og hastigheden af tilførselstransportøren 2.

Hensigtsmæssigt og i henhold til læren fra fransk patentansøgning nr. 86 034 15 er trykvalsen 15's overflade i kontakt med filtet overtrukket med en 15 uorganisk, slidbestandig beklædning, der danner fremspring og som fortrinsvis består af korn af korind, der ved schoopage er påført et underlag af molybden. På den flade der er i kontakt med filtet, er der fortrinsvis anbragt en række stave, der er fastskruet på valsen, og 20 som har en beklædning af den ovenfor angivne art. En således udformet trykvalse hænger godt fast på filtbanen selvom denne har en dampspærre og det viser sig at trykvalsens overfladetilstand kun forringes ganske langsomt.

25 Man har imidlertid konstateret i forbindelse med nærværende opfindelse at resultaterne ikke altid er tilfredsstillende selvom man opererer med en given form for variation af trykpåvirkningen og med en trykvalse med god overfladetilstand. Fig. 2 viser - noget over-30 drevet - en form for forekommende fejl.

Fig. 2.1 angiver med fuldt optrukken streg 25 hastigheden af trykvalsen og med punkteret streg 26 hastigheden af den vertikale transportør under tiden til behandling af en rulle af filt. Værdierne på ordi-35 nataksen er procentværdier af hastigheden af tilførselstransportøren, hvilken hastighed som ovenfor nævnt 9 måles permanent og bruges som reference. Der opereres her på i for for sig kendt måde med en hastighed for den vertikale transportør 5% større end hastigheden af tilførselstransportøren og med en trykvalse der drejer 5 med konstant hastighed lig med hastigheden af tilførselstransportøren .

Fig. 2.2 viser en del af maskinens oprulningszone i begyndelsen af oprulningsoperationen. Filtbanen 1 føres til rummet 6, der her er reduceret til sin 10 mindste størrelse og valsen 15 er endnu ikke begyndt at trækkes tilbage. Den fremadgående filtbane l ankommer først til valsen 14, der under kraftig trykpåvirkning fører filtet videre til oprulningszonen. U-middelbart efter valsen 14 udvider filtet sig igen på 15 grund af sin fleksibilitet og filtbanen overtages straks af trykvalsen 15. Da denne trykvalse har samme periferihastighed som hastigheden af transportøren 2 har filtbanens overfladelag tendens til at flække, hvilket er særlig skadeligt, når filtbanen har en damp- 20 spærrende beklædning. Det skal dog bemærkes, at den trykpåvirkning valsen 15 udøver giver mulighed for i væsentligt omfang at reducere denne skadelige påvirkning.

Efterhånden som banen rulles op flyttes tryk-25 valsen 15, jf. fig. 2.3 og 2.4. Der er derfor ikke længere risiko for at filtet flækker. Til gengæld og selvom der er god vedhængning med trykvalsen 15 har den under oprulning værende bane svag tendens til at følge den vertikale, hurtigere transportør 7 og til 30 at danne et fremspring som vist ved 27.

Når hele filtbanen er blevet rullet op (fig.

2.4) og det beskyttende omslag er blevet påført rullen, konstaterer man, at rullen har et andet fremspring 28 svarende til trykpåvirkningen på filtbanen 1 på 35 transportøren 2. Dette fremspring 28 skyldes en for svag trykpåvirkning på den sidste vinding af filtbane eller på en for høj hastighed af trykvalsen.

LMV 10/9^0 D I

10

Selvom man her på tegningen har overdrevet disse deformationer af rullen må man tilsidst konstatere at man opnår en rulle der ikke har cirkulær tværsnitsform men tværsnitsform som en stjerne med tre arme.

5 Hvis dette fænomen er særlig fremtrædende, vil disse deformationer forringe filtets mekaniske egenskaber navnlig udmattelsesstyrken og styrken overfor forskydning. Dertil kommer, at de færdige ruller kan være svagt koniske, hvilket giver problemer i forbindelse 10 med håndteringen. En anden og alvorligere ulempe ligger i at filtet ikke presses ensartet på alle punkter og har zoner, hvor der er for kraftig trykpåvirkning, hvilke zoner efter fjernelse af omslaget ikke genvinder deres oprindelige tykkelse så godt som i de andre 15 zoner. I så fald er det nødvendigt på produktionslinien at foretage diverse justeringer af f.eks. den overtykkelse filtet bibringes eller for at øge filtets tæthed eller finheden af de anvendte fibre.

Disse ulemper afhjælpes, hvis man anvender frem-20 gangsmåden ifølge opfindelsen, jf. fig. 3. Pig. 3.1 viser at hastigheden af den vertikale transportør 7, den punkterede streg 29, holdes konstant og er 5% større end hastigheden af transportøren 2, der stadigvæk danner referenceværdi. Til gengæld moduleres 25 hastigheden af trykvalsen 15, jf. kurven 30, som funktion af selve oprulningsprocessen og af hastigheden af transportøren 2 brugt som reference.

I det her viste enkleste eksempel er der tre perioder i denne modulation. Fra tidspunktet O til 30 tidspunktet tj holdes hastigheden Vj af trykvalsen lidt mindre end hastigheden v2 af tilførselstransportøren 2. Der opnås gode resultater med en hastighed på ca. 95% af V2 i den første fase. Herved opnås, at produktets vedhængning med trykvalsen er lidt 35 lavere selvom der er tale om høje værdier for trykpåvirkningen. Herved undgår man at den forreste kant af 11 DK 167528 B1 filtbanen flækker, og at dampspærrefolien krøller. Produktet bremses af trykvalsen og har derfor tid til at vikle sig om sig selv. Under den indledende fase dannes således kernen af rullen, idet de efterfølgende 5 vindinger vikles om denne kerne. I den indledende fase vikles der således 5 til 30% af banens længde.

Pra tidspunktet til tidspunktet t2 er hastigheden Vj af trykvalsen væsentlig større og den ligger på mellem 105 og 110% af hastigheden V2 af 10 tilførselstransportøren. Denne ændring i hastigheden kan opnås ved, til den vekselstrømsmotor der driver trykvalsen, at koble en frekvensvariator og et analogkort til styring af denne variator. I stedet for vekselstrømsmotoren kan der anvendes en jævnstrømsmotor 15 med konstant moment, hvis tidsmæssig respons hensigtsmæssigt er kortere. Den anden fase med højere hastighed slutter på tidspunktet t2, når hele banen er blevet rulle op. Da rullens kerne er blevet perfekt skabt under denn første fase, er der nu mulighed for kraftig 20 sammenpresning af vindingerne uden risiko for deformation af filtrullen. Dertil kommer, at den forøgede hastighed af trykvalsen giver mulighed for at kompensere for en eventuel glidning af banen på tilførselstransportøren 2, hvilken glidning ellers kunne føre til 25 folddannelse.

Når den anden fase slutter er banen 1 fuldstændig rullet op og rullen skal nu pakkes i et omslag af plastmateriale, i den tredje fase bringes hastigheden af trykvalsen igen ned til ca. 95% af hastig- 30 heden v2 af tilførsels transportøren. Herved opnås, at rotationshastigheden for omslaget nedsættes, hvorfor omslaget udspændes, således at der er en god udglatning af filtrullen. Dette giver også mulighed for at nedsætte deformationen af rullerne, når der er tale om pro-35 dukter af stor tykkelse for hvilke det er vanskeligt at opnå en god fladtrykning af den sidste vinding. Denne 12 afsluttende udglatningsfase fra tidspunktet t2 til tidspunktet t3 foregår fortrinsvis i et tidsrum svarende til mindst tre komplette omdrejninger af filtrullen. Denne bremsning skaber en stor forskel mellem 5 rotationshastigheden for filtrullen og hastigheden af trykvalsen, hvilket bidrager til udkastning af filtrullen over skråplanen 12 så snart transportøren 7 løftes.

Som det især fremgår af fig. 3.4 har rullen ens-10 artede vindinger, der er viklet som koncentriske cylinderflader.

Por at afprøve effektiviteten ved en sådan fremgangsmåde til dannelse af ruller har man foretaget oprulning af baner af glasfibre med længde på 11 m, bred-15 de på 1,20 m og tykkelse på 80 mm. Man har fremstillet ruller med diameter på 500 mm svarende til en sammenpresningsfaktor på 4,5. Derefter afspoles banerne og de skæres op i kvadratiske felter. Når man går frem efter kendt teknik (fig. 2) eller i overensstemmelse med op-20 findelsen opnår man i begge tilfælde en middelværdi for tykkelsesgenvinding på 129%. Derimod er spredningen i måleværdierne væsentlig større i det første tilfælde (standardafvigelse på 8,5) end i det andet tilfælde (standardafvigelse på 6,8), hvilket beviser, at der er 25 meget mere stabile betingelser for oprulning. Desuden er det muligt at vælge en lidt lavere værdi for produktets vægt pr. arealenhed men tykkelsesgenvindingen må under ingen omstændighed være på mindre end 105% af den nominelle tykkelse og desuden er rullerne meget me-30 re ensartede, hvilket giver nemmere mulighed for at opstille dem på palle til transport og opbevaring samtidig med at rullerne nemmere kan håndteres af fx ro-botmaskiner.

Det er i det foregående angivet, at hastigheden 35 af trykvalsen i de forskellige faser af oprulningsprocessen varierer mellem 95 og 110% af hastigheden af 13 DK 167528 Bl tilførselstransportøren. Disse værdier er yderværdier som det fremgår af fig. 4.2, 4.3 og 4.4. Pig. 4.1 viser variationen af hastigheden af trykvalsen som funktion af tiden. I den indledende fase er der for trykvalsens 5 hastighed valgt en værdi på ca. 90% af hastigheden af tilførselstransportøren. Som det fremgår af fig. 4.2 har filtbanen i så fald ikke tendens til at vikle sig om sig selv, idet banen tværtimod hænger ved transportøren 7 og har derfor tendens til at slippe ud af op-10 rulningsrummet. Forkanten af banen udsættes for kraftig trækpåvirkning og man opnår ikke en meget tæt kerne til de efterfølgende operationer. Hvis man i den anden fase giver trykvalsen en væsentlig større hastighed op til ca. 115% af hastigheden af tilførselstransportøren er 15 der meget kraftig vedhængning med trykvalsen og rullen har tværsnitsform nærmest som en trekant, hvilken form bliver endnu mere fremtrædende under udglatningsfasen, hvis trykvalsens hastighed igen sættes væsentligt ned (90% af V2).

20 I udførelseseksemplet under henvisning til fig.

3 er trykvalsens rotationshastighed programmeret med tre faser, nemlig den indledende fase, oprulningsfasen og den afsluttende udglatningsfase. Det drejer sig her om en forenklet form for styring af trykvalsens has-25 tighed men den giver allerede mulighed for en væsentlig forbedring af oprulningskvaliteten. Det er imidlertid mere hensigtsmæssigt at operere på en lidt mere indviklet måde med en hastighedsfunktion som vist i fig. 5 med mindst fire trin.

30 I det første tidsinterval fra 0 til er tryk valsens hastighed (oprindelig hastighed) fortrinsvis på 95% af hastigheden af tilførselstransportøren. På samme måde som det under henvisning til fig. 3 givne eksempel holdes denne hastighed i hele den fornødne tid til dan-35 nelse af en perfekt formet rullekerne om hvilken man kan vikle de efterfølgende vindinger. For korte filt- 14 baner (4 til 7 m) er der ca. 30% af banens længde der rulles op under denne indledende fase. For længere baner dannes kernen fortrinsvis ud fra de to første meter af banen. Forkanten af filtbanen flækker ikke og damp-5 spærrefolien krøller ikke eller rives ikke over.

Derefter kommer selve oprulningsfasen, der indbefatter to tidsintervaller. Fra tidspunktet til tidspunktet T2 er trykvalsens hastighed lig med eller lidt større (105%) end hastigheden af tilførselstrans-10 portøren, hvilket giver mulighed for en progressiv hastighedsstigning, eftersom en pludselig acceleration kan beskadige filtet. Det er nu ca. 20% af banens længde der oprulles. Denne oprulningsfase fortsætter fra tidspunktet T2 til tidspunktet T3 - komplet oprulning af 15 banen - med en høj trykvalsehastighed på mellem 105 og 110% af hastigheden af tilførselstransportøren. Hvis man har en hastighedsvariator, kan overgangen fra den oprindelige hastighed til den høje hastighed i stedet for at foregå i ét enkelt trin (Ί^ til T2) foregå i 20 flere trin eller eventuelt kontinuert.

Når banen er rullet op, går man over til emballering og udglatning af rullen, hvilket foregår med en lavere hastighed af trykvalsen på ca. 95% af hastigheden af tilførselstransportøren. Under den fjerde fase 25 kan trykvalsen også bremses pludseligt, hvilket fastlægger meget præcist det tidspunkt, hvor den emballerede rulle kastes ud. Den nøjagtige bestemmelse af hastighedsvariationen skal fastlægges af specialiseret personale for hver produkttype. Det er derfor hensigts-30 mæssigt at anvende midler til oplagring og automatisk gengivelse af de forskellige valgte hastighedsfunktio ner. Desuden kan disse funktioner hensigtsmæssigt tage hensyn til slitagen på trykvalsen, hvis hastighed systematisk nedsættes, hvis valsen har meget skarpe frem-35 spring, hvilket er tilfældet med en ny valse, der ikke er perfekt afgrettet, eller omvendt forøges, når beklæd-

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til oprulning af en bane af sammentrykkeligt materiale, navnlig filt af mineralske fibre, og hvor banen (1) kontinuert føres til et rum 10 (6) mellem tre organer (2, 15, 7), der meddeles en så dan bevægelse, at banen successivt kommer i kontakt med hvert af disse organer og vikles om sig selv, idet det første, i kontakt med banen værende organ er en banetilførselstransportør (2), og det tredje af disse orga-15 ner er en trykvalse (15), der bevæger sig til progressiv øgning af det rum (6), hvori banen oprulles, kendetegnet ved, at trykvalsens (15) rotationshastighed styres efter et forudbestemt program, hvor der som parametre vælges længden af den allerede 20 oprullede bane og hastigheden af banetilførselstrans-portøren (2) og at der i den indledende fase til dannelse af kernen af rullen anvendes for trykvalsen (15) en hastighed mindre end transportørens (2) hastighed V2 og i selve oprulningsfasen en hastighed V-j^ større 25 end V2.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kende tegnet ved, at trykvalsens hastighed holdes mindre end v2 i den afsluttende fase til emballering og udglatning.

3. Fremgangsmåde ifølge krav l, kende tegnet ved, at fasen til dannelse af kernen af rullen svarer til maksimalt 30% af længden af den bane (l), der skal oprulles.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kende- 35 tegnet ved, at den afsluttende fase til udglatning og emballering foregår efter færdig oprulning af banen, medens der påsættes et omslag til beskyttelse af rullen.

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-4, kendetegnet ved, at hastigheden V-j^ i den 5 indledende fase er større end eller lig med 95% af hastigheden v2.

5 PATENTKRAV

6. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-5, kendetegnet ved, at hastigheden i oprulningsfasen er på maksimalt 110% af hastigheden V2.

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-6, kendetegnet ved mindst to stadier, et første stadium (T-^ til T2) med voksende hastighed for trykvalsen (15), idet er på mellem 100 og 105% af transportørens (2) hastighed svarende til oprulning af ca. 15 20% af filtbanen, og et andet stadium (T-^ til T3) med høj hastighed på mellem 105 og 110% af transportørens (2) hastighed.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at der efter emballering af rullen 20 foretages bremsning af trykvalsen til øjeblikkelig udkastning af rullen.