DK165890B - Fremgangsmaade og apparat til paavisning af utaetheder i en vakuumpakke - Google Patents

Description

o i

DK 165890B

Pakning af enhver art af kommercielle varer, i-sær fødevarer, finder ofte sted under vakuum, i det mindste ved et tryk, der er lavere end det atmosfæriske tryk.

En sådan pakning vil i det følgende blive betegnet som 5 en "vakuumpakning". Det er meget vigtigt, at det umiddelbart efter pakningen påvises, om pakningen er utæt eller ej, da der i tilfælde af utæthed kan trænge luft ind, hvilket ikke er ønskeligt, især når man tager det pakkede produkts organoleptiske kvalitet i betragtning.

10 Eksempelvis er påvisning af utætheder af stor betydning ved malede eller umalede kaffebønner, der er vakuumpakkede. Den normale fremgangsmåde ved pakningen, som udgår fra pakningsmaskinen, er, at de oplagres for en nærmere angivet tidsperiode, hvorefter det konstateres, 15 om de er blevet "bløde". Dette sker ved at afføle pakningerne. Oplagringstiden afhænger af størrelsen af u-tætheden, hvis tilstedeværelse skal påvises, dvs. at oplagringstiden er længere, når tilstedeværelsen af en lille utæthed skal påvises.

20

Desuden afhænger oplagringstiden af pakningens størrelse; jo større pakningen er, desto længere er den nødvendige oplagringstid. Ved 250 g's pakninger f.eks. er den almindeligt anvendte oplagringstid 36 timer (ved større pakninger er den længere). Det er konstateret, at 25 en sådan "overvågningstid" muliggør en påvisning af 95% af utæthederne.

De ikke påviste utætheder er så små, at der efter 36 til 48 timer ikke kan påvises nogen blødhed ved "affølingen". Der skal fastsættes en norm for den pro-30 centvise andel af pakningerne, hvor der påvises en utæthed. Den kan f.eks. være 1 til 2%. Hvis denne norm overskrides, kan det sommetider være nødvendigt at kassere hele produktionen for de sidste 36 til 48 timer. Pakningerne skal åbnes, og deres indhold indføres i produk-

QC

tionslinien på ny. Den store ulempe er imidlertid, at det ikke kan påvises, om der er fejl et eller andet sted 0 2

DK 165890B

i den samlede produktionsproces, før hele "overvågnings-tiden" er forbi. I så fald er det umådeligt svært, retrospektivt, at finde årsagen til fejlen og at gøre brug af forbedringer, dvs. at "leddet" mellem produktionsproces-5 sens forskellige faser og dé eventuelt resultater, som er manifesteret i vakuumpakningen, mangler.

På grund af det ovennævnte er det yderst vigtigt at have en påvisningsmetode, som gør "overvågningen" af pakningerne overflødig. Hidtil har man ikke haft held 10 hermed, til trods for at man har kendt problemet og dets ledsagevanskeligheder længe.

Formålet med den foreliggende opfindelse er således at tilvejebringe en fremgangsmåde og et apparat til udøvelse af fremgangsmåden, hvorved påvisningstiden for 15 utætheder nedsættes til nogle få sekunder, idet undersøgelsen kun i sådanne tilfælde kan indgå som en del af en fortløbende produktionslinie.

Det angivne formål opnås ved en fremgangsmåde af den indledningsvis omhandlede art, som ifølge opfin- 20 delsen er ejendommelig ved de i krav l's kendetegnende del angivne foranstaltninger, og ved et apparat af den indledningsvis omhandlede art, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved den i krav 10*s kendetegnende del angivne udformning.

ος I US patentskrifterne 3.027.753 og 3.813.923 beskrives påvisningsfremgangsmåder, ifølge hvilke der er tilvejebragt et rum rundt om en beholder med pakket materiale. I dette rum er der tilvejebragt et tryk, der er lavere end det tryk, der hersker inden i behol-30 deren. Der strømmer gas fra beholderen ind i dette rum.

For at undgå revner i beholderen støttes denne af en spændt membran, som holdes fri af beholderen ved hjælp af ribber. Gassen, som strømmer fra beholderen ind i rummet, der er tilvejebragt om denne, påvises på egnet 35 vis. I fransk patentskrift nr. 1.209.568 er også beskrevet fremgangsmåder hvortil anvendes en gummimembran.

0

DK 165890 B

3

Her er der ligeledes et rum mellem beholderens væg og membranen. I tilfælde af en utæthed vil gassen strømme fra beholderen ind i nævnte rum, og trykforøgelsen måles igen.

5 I det tyske fremlæggelsesskrift nr. 1.271.423 beskrives en fremgangsmåde, hvorved en vakuumbeholder optages i et vakuumpakningen tætomsluttende uelastisk perforeret rum, som så igen optages i et andet u-elastisk omsluttende rum. Det første rum har til formål 10 at tilføre en ikke-stiv pakning tilstrækkelig stivhed.

Der tilvejebringes et tryk i rummet, der er lavere end trykket i vakuumbeholderen. Også her strømmer gassen fra vakuumbeholderen ind i det omgivende rum, og enhver trykforøgelse i dette rum måles.

15 X us-patentskrift nr. 3.504.528 beskrives en fremgangsmåde, hvorved beholderen indføres i et rum, som har et tryk, der er højere end trykket i beholderen. Trykformindskelsen i dette rum måles. Heller ikke her er der tale om en membran.

20 Ingen af de ovennævnte fremgangsmåder kommer tilnærmelsesvis nær på en målingshastighed på nogle få sekunder i forbindelse med vakuumpakninger, som er "bløde" efter kun 36 til 48 timer.

Ved at anvende de i US-patentskrifterne nr.

25 3.027.753 og nr. 3.813.923 beskrives fremgangsmåder, ifølge hvilke gassen strømmer fra pakningen til et rum udenom denne, ville det være nødvendigt at tilpasse nævnte rum til et tryk, der er endnu lavere end trykket i vakuumpakningen. Bortset fra den kendsgerning at målin-30 gen af trykforandringen ved disse lave tryk ikke er særlig følsom, og at trykket kun langsomt forandres, vil udvidelsen af pakningen have en ugunstig virkning på målingen af trykforøgelsen i det omsluttende rum.

Lignende indvendinger har man med hensyn til 35 den i tyske fremlæggelsesskrift nr. 1.271.423 offentliggjorte fremgangsmåde. Man har ganske vist prøvet at 0

DK 165890 B

4 mindske ulemperne ved udvidelsen ved at føre pakningen ind i et rum med omkring pakningen tætsluttende, perforerede uelastiske vægge, men det er konstateret, at vakuumfoliepakninger har en forholdsvis høj dimensions-5 tolerance. Dette uelastiske rum'kan derfor i virkeligheden ikke slutte helt tæt om pakningen, så længe de andre ovennævnte ulemper forbliver uændrede.

Ulempen, der er knyttet til pakningernes tolerance, gælder også for det ved US patentskrift nr. 3.504.528 10 offentliggjorte patent. Vakuumfoliepakningernes toleran ce i tre dimensioner kan, såsom det er tilfældet ved vakuumpakket malet kaffe, være så høj som 10%, således at rummet inden i et uelastisk hylster omkring pakningen kan udgøre mere end 1/3 af pakningens volumen. Også 15 i det tilfælde er målingsfølsomheden således for lav.

Ulempen ved en høj tolerance er mindre ved vakuumpakninger i tin, selv om det er nødvendigt at indregne rumfangsforøgelsen i tilknytning til tinnets fremspringende kant. Men også her lader målingsfølsomheden meget 20 tilbage at ønske.

Det vides erfaringsmæssigt, at det er muligt, under trykpåvirkning og ved opretholdelse af et tryk uden for vakuumpakningen, som overskrider trykket inden i denne, at få en fleksibel folie til at følge vakuumpak-25 ningens konturer uden at lukke en tilstedeværende, utæthed. Dette medfører på den ene side, at der kun er et meget lille rum tilbage mellem vakuumpakningen og folien, og på den anden side at den frie luftbevægelse stadig er mulig i det tilbageværende rum. På grund af det 30 reducerede rum vil selv en meget lille mængde luft, som strømmer gennem utætheden fra nævnte tilbageværende rum til det fri rum i vakuumpakningen, påvirke trykket i det tilbageværende rum kraftigt og derfor kunne påvises inden for kort tid.

35 Ifølge opfindelsen er der tilvejebragt en frem gangsmåde til påvisning af en utæthed i en vakuumpakning,

DK 165890B

b 0 hvilken fremgangsmåde er karakteristisk ved - at vakuumpakningen er placeret i en lufttæt, fleksibel folie, som udgør kammeret, - at der påføres ydersiden af folien et tryk, som er større end det atmosfæriske tryk, således at folien tilpas- 5 ses vakuumpakningens konturer uden at lukke eventuelle utætheder, - at der til det tilbageværende rum mellem folien og vakuumpakningen overføres et tryk, som er højere end trykket inde i pakningen, 10 - at trykket i det lukkede tilbageværende rum måles som en funktion af tiden i forud fastsat tidsperiode.

Når trykket på folien ikke forøges kraftigt, opstår der forbavsende nok ingen lukning af en tilstedeværende utæthed. Trykket, der skal tilføres, kan 15 derfor bestemmes ud fra erfaringen. Uden at afgive en nærmere forklaring er det konstateret, at den rynkede overflade på mange vakuumpakninger bidrager til at forhindre lukningen af tilstedeværende utætheder. Denne rynkede overflade kan f.eks. påvises i forbindelse med granulerede 20 produkter, såsom malet kaffe eller kaffebønner, som er vakuumpakket i en gastæt, fleksibel syntetisk plastfolie (som der vil blive redegjort for i det følgende). Hvis folien er af gummi, kan den kendsgerning, at dennes overflade normalt ikke er helt glat, bidrage hertil. I tilfælde 25 af at folien er fleksibel, men ikke desto mindre har en vis uelasticitet, kan dette også bidrage til at forhindre en lukning af utæthederne. Dette er f.eks. tilfældet med papir, som - fortrinsvis på den udvendige side - har været underkastet en behandling for at gøre det gastæt. På den ene 30 side må papiret have så meget fleksibilitet, at det lægger sig tæt op ad vakuumpakningens konturer, og på den anden side må være uelastisk nok til at forhindre, at en utæthed lukkes under påvirkning af den tilførte trykdifference.

Papiroverfladen skal for gastæthedens skyld metalliseres 35 eller forsynes med et tyndt syntetisk plastlag.

0 6

DK 165890B

X det netop nævnte tilfælde er gastæthedens funktioner og foliens begrænsede fleksibilitet kombineret i én folie. Imidlertid holdes disse funktioner fortrinsvis adskilte. I så fald er der for foliens vedkommende: 5 - en gastæt udvendig folie fortrinsvis af stor fleksi bilitet og inden i denne, - en indvendig folie, hvis materiale ikke behover at være gastæt, af begrænset elasticitet, f.eks. papir.

Naturligvis skal trykudligning mellem den udven-10 dige og indvendige folie være mulig. Den indvendige folie kan være en del af denne mekanisme, i hvilket tilfælde den indvendige folie på egnet måde er fastgjort til den udvendige folie (f.eks. til kanten) og, om nødvendigt,, er den perforeret. Imidlertid kan den indvendige folie 15 også indføres sammen med vakuumpakningen, især i tilfælde af pakninger af pose-i-pose typen. Papirindpakningen, som er anbragt om vakuumpakningerne, som det f.eks. er tilfældet ved malet kaffe, er i denne henseende tilfredsstillende. Normalt er denne indpakning anbragt om-20 kring vakuumpakningen på en sådan måde, at trykudligning er mulig mellem rummet mellem vakuumpakningen og indpakningen og rummet mellem indpakningen og den gastætte indpakningsfolie, selv når nævnte trykforandring ikke finder sted gennem papiret. Dette skyldes, at ind-25 pakningen ikke slutter gastæt om vakuumpakningen. Dersom det skulle være nødvendigt, kan det sikres, at indpakningen har nogle perforationer.

Denne type vakuumpakninger indbefatter et pro-duktomsluttende "indvendigt lag" af en gastæt fleksibel 30 syntetisk plastfolie. Denne vil fremtræde ujævnt "rynket" under tilvejebringelsen af vakuumet, som dannes under pakningen, især når det drejer sig om et granuleret produkt. Omkring nævnte vakuumpakning er der igen anbragt et "udvendigt lag" (indpakning), som ligger tæt om det 35 inderste lag. Denne indpakning er normalt ikke-gastæt, uelastisk og fleksibel, undtagen i begrænset omfang. Nor-

DK 165890 B

7 0 malt anvendes der papir med en vægt på ca. 8 g/m2 til dette formål.

Når der tilvejebringes et overtryk på foliens udvendige side, trykkes papirmellemfolien mod vakuumpakningen. Da denne mellemfolie imidlertid er uelastisk og 5 desuden af begrænset fleksibilitet (dvs. at den har en vis stivhed), vil de nævnte små ujævnheder på vakuumpakningens overflade ikke blive fulgt helt. Dette betyder, at der vil blive små indbyrdes forbundne rum tilbage mellem mellemfolien og vakuumpakningen. Fri luftcirkulation vil stadig 10 være mulig. Selv på steder, hvor mellemfolien direkte berører vakuumpakningen, vil en utæthed, som forekommer på dette sted, ikke blive lukket. Rummet, som forbliver mellem indpakningsfolien og mellemfolien, kan reduceres til et minimum, idet folien har en væsentlig fleksibilitet og 15 fortrinsvis også er elastisk.

Den indvendige folie kan også bestå af et stof, fortrinsvis af en stoftype som vævet stof, af tilstrækkelig grovhed til at muliggøre en trykudligning i længderetningen (f.eks. nylonstrømper). Den gastætte folie kan 20 også selv beklædes på indersiden med et stof eller fiberlag. Folien er fortrinsvis elastisk. Særdeles egnet er gummifolie, således som den bruges til kondomer og luftballoner. Den udvendige og indvendige folie (hvis der er en sådan) har fortrinsvis form af en pose af samme form 25 som vakuumpakningen og med dimensioner, som er lidt stør re end vakuumpakningens, indbefattete tolerancerne.

Trykforskellen mellem foliens udvendige og indvendige side kan tilvejebringes på mange måder. Den ene fremgangsmåde er den, hvor rummet mellem folien og pak-30 ningen bringes til et undertryk. Trykket fra den udvendige luft vil naturligvis sikre, at folien kommer i berøring med pakningen. Da trykformindskelsen under målingen (påvisningsperioden) pr. tidsenhed er større, jo højere trykforskellen mellem indersiden og ydersiden af 35 pakningen er, vil det nævnte undertryk blive sat så højt,

DK 165890 B

0 8 at folielagene vil lægge sig tæt op af hinanden, men alligevel ikke så lavt, at hastigheden af trykformindskelsen bliver for stor. Det er blevet konstateret, at et undertryk mellem 800 mbar og 900 rabar er særdeles egnet 5 for pakning af kaffe med indpakning. Det er også blevet konstateret, at i det tilfælde er tilvejebringelsen af tryk i to faser særlig fordelagtig.

Man har opnået meget gode resultager ved f.eks. først at udpumpe rummet mellem folien og pakningen, ind-10 til der er opnået et tryk på 400 til 600 mbar, og derpå tilføre luft igen, indtil der er opnået et tryk på 800 til 900 mbar, hvilket sker med apparatet i fig. 3.

Det bemærkes, at det ved tilvejebringelse af en trykdifference er muligt, at tilpasningen af folien til 15 pakningens overflade vil være en proces, som af forskellige grunde ikke vil være en øjeblikkelig proces. Det imellem folien og pakningen tilbageblivende rum vil i-følge denne forklaring ændres med tiden gennem påvisningsperioden, dvs. det vil blive mindre og derved van-20 skeliggøre påvisningen af utætheder. Følgelig vil denne eftervirkning af tilpasningen kunne undgås ved den nævnte proces i to faser. Processens to faser kan tilsyneladende i det væsentlige gennemføres i umiddelbar fortsættelse af hinanden.

25 I det ovenstående er der blevet gjort brug af det atmosfæriske tryk ved tilpasningen af folien til vakuumpakningens overflade. Imidlertid kan der også anvendes overtryk hertil. I så fald skal folien optages i et rum, som kan tilføres et overtryk. Når over-30 trykket tilføres foliens ene side, vil rummet mellem folien og pakningen normalt blive holdt i åben forbindelse med luften udenfor. Det er konstateret, at overtryk mellem 100 og 200 mbar er egnet ved pakning af kaffe med indpakning i apparatet i fig. 3.

35 0 9

DK 165890B

Imidlertid er det konstateret, at en fremgangsmåde i to faser også har væsentlige fordele, dvs. at der ferst tilføres et overtryk til folien og derefter lukkes målingsrummet af for udvendig luft og bringes på et 5 undertryk. Målingsrummet bringes så igen på et atmosfæretryk og lukkes så igen af for luften udefra.

I en foretrukken udførelsesform af opfindelsen er der anvendt en elastisk gummipose, som vakuumpakningen kan indsættes i. Denne pose vil fortrinsvis i det 10 væsentlige have samme form som pakningen og være lidt større. Dette vil blive forklaret i det følgende, idet der henvises til fig. 3. Det mest selvfølgelige er at anvende lufttryk for at få indpakningsfolien til at tilpasse sig til vakuumpakningen. Imidlertid er det også 15 muligt at anvende et fluidum. Det har den fordel, at der vil være nogen "eftervirkning" efter fastsættelsen af det ønskede tryk og den hermetiske lukning af rummet, som indeholder fluidet. Volumenet er så helt fastholdt.

Ud over brugen af et udvendigt trykmedium, som 20 foreslået i det forudgående, er det også muligt at bevirke en tilpasning af folien ved trykket, som kan udøves på folien ved den spænding, som optræder i denne folie, når den strækkes ved indføringen af vakuumpakningen. I det tilfælde kan der anvendes en elas-25 tisk poseformet folie, som i det væsentlige har samme form som vakuumpakningen, men er lidt mindre. Inden i den elastiske folie af f.eks. gummi, kan der være tilvejebragt en indvendig folie af f.eks. elastisk nylon-materiale. Vakuumpakningen bør naturligvis have en egnet form til denne udførelse.

Det er indlysende, at der må ske en udvælgelse mellem de mange trykmålere, der findes, således at den størst mulige følsomhed opnås. Det er en selvfølge at udvælge et måleapparat, som har det mindst mulige indvendige 35 luftvolumen. En egnet type er f.eks. en måler, hvor der frembringes en volumenreduktion på 15 mm3 ved en tryk- 10

DK 165890B

o formindskelse på 100 mm H20, hvilket svarer til måleomfanget for et egnet måleapparat.

Idet ovennævnte har vi gennemgående henvist til fremgangsmåder, ifølge hvilke påvisningen af utætheder 5 sker på én pakning ad gangen.

Under visse omstændigheder kan et antal pakninger imidlertid i fællesskab gøres til genstand for utæthedspåvisning. De rationelle grunde derfor er følgende: 10 I den foreliggende situation tages f.eks. kaffepakninger, som er bundtet i grupper på fireogtyve, ud af pakkebåndet, derpå lagres de'f.eks. i 36 timer og "undersøges" mekanisk for blødhed ved følere, som indføres gennem huller i indpakningen. Et sådant bundt på fire-15 ogtyve pakninger kan sammen placeres i en folie og behandles som tidligere nævnt heri. Denne fremgangsmåde sparer tid. Ganske vist vil det være nødvendigt at udvide den egentlige påvisningstid, idet målingsrummet, bliver større, men forberedelsesfasen vil, hvad tiden 20 angar, praktisk talt forblive den samme. Forberedelsesfasen er fasen, hvor bundterne bringes ind i folien, og de følgende funktioner udføres, indtil det øjeblik, hvor målingsrummet lukkes af for luften udefra, og den egentlige påvisningstid begynder.

25

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere, idet der henviset til tegningen, på hvilken fig. 1 viser skematisk et apparat, som hvori tilvejebringes et undertryk i rummet mellem pakningen og den fleksible folie, idet den sidstnævnte vender' 30 frit ud imod den omgivne ydre atmosfæriske luft, fig. 2 anskueliggør skematisk et apparat, i hvilket den fleksible folie er optaget i en uelastisk klokkeformet beholder, hvori tilvejebringes et overtryk, fig. 3a viser en foretrukken udførelsesform at 35 opfindelsen, dels i længdesnit og dels set fra siden, og o 11

DK 165890B

fig. 3b er et tværsnit efter linien III-III i fig. 3a.

I fig 1 er 3 en poseformet fleksibel folie, som optager pakningen 1. På siden af den poseformede flek-5 sible folie 3 er der tilvejebragt en uelastisk tilpasningsstykke 15. Folien med pakning ligger på et bord 16. Den indvendige del af folien er forbundet med rummet 13 ved tilpasningstykket 15 og den elektrisk betjente ventil 14. Folien 3 ligger med åbningen på en skinne 10 17. Hermetisk lukning sker ved at sænke skinnen 5. Skin nen 5 aktiveres ved luftcylinderen 4, hvis stempel 18 er udformet til op- og nedafgående bevægelser styret af trykluft via ventilerne 6 og 7. I begyndelsen af målingen startes vakuumpumpen 11 ved et styresignal fra en elek-15 trisk programmeret styreindretning 19. Den samme styre indretning 19 åbner på samme tid ventilen 10 og ventilien 14. Ved pumpen ll's funktion suges luft væk fra foliens målingsrum 2 således, at deri fleksible folie tilpasses pakningens konturer. "Overflødigt” fleksibelt materiale 20 danner folder.

Vakuumpumpens pumpefunktion fortsætter, indtil målingsrummets volumen parktisk talt ikke forandrer sig mere. Ventilen 19 lukkes nu ved hjælp af styreindretning 19. Erfaringsmæssigt kan dette i hvert enkelt tilfælde 25 justeres i forhold til trykket. Dette tryk, (som herefter betegnes "begyndelsestryk") kan være 80 mbar og måles ved trykmåleren 21. Pumpningen kan nu afbrydes, men dersom man ønsker mere sikkerhed for, at tilpasningen af materialet til pakningen er konstant og ikke viser nogen 30 eftervirkning, kan trykket formindskes yderligere (f.eks. til 400 mbar) for derefter igen at blive forøget til det ovennævnte tryk på 800 mbar ved ventilen 12, som muliggør tilstrømningen af luft via modstanden 20. Faktisk er det fordelagtigt for en følsom måling, at trykdifferen-35 een mellem målingsrummet og pakningens indvendige del er forholdsvis stor. Differentialtrykmåleapparatet 8 måler, 0 12

DK 165890 B

efter lukning af ventilen 14, trykdifferentialet mellem målingsrummet 2 og referencerummet 13. I tilfælde af at pakningen er fuldkommen fri for utætheder, forbliver trykdifferentialet mellem målingsrummet og referencerum-5 met på nul. Hvis pakningen viser en utæthed, vil der strømme luft fra målingsrummet ind i pakningen, og således tilvejebringe en trykformindskelse i målingsrummet 2, hvilken trykformindskelse måles .ved det differentiale tryk-måleapparat 8, som er forbundet med den elektrisk programmerede styreindretning 19. Hvis trykformindskelsen overstiger en meget lille forudbestemt regulerbar værdi, antages det, at der er utæthed. Størrelsen af utætheden bestemmer trykformindskelsesforholdet i målingsrummet, dvs. at ved at måle trykformindskelsesforholdet eller ved at påvise samme visuelt er det muligt at få et indtryk af utæthedens størrelse. Den store følsomhed ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen skyldes den kendsgerning, at det fri rum i pakningen (dvs. rummet mellem de 2Q emballerede partikler) er meget stort i forhold til målingsrummet 2, som er tilvejebragt på den ovenfornævnte måde. Hvis dette forhold f.eks. er 1:100, er trykformindskelsen pr. sekund i målingsrummet 100 gange større end trykforøgelsen pr. sekund i det frie rum inden i 25 pakningen.

I fig. 2 er der anbragt en folie 102 inden i en uelastisk klokkeformet beholder 101. Den klokkeformede beholder 101 kan presses mod bordet 111 ved hjælp af cylinderen 110, hvorved beholderens rand lukkes herme-30 tisk ved berøringen med bordet.

Målingsrummet 118 inden i folien er ved en åbning 112 forbundet med den elektrisk betjente ventil 103 og med differentialtrykmåleapparatet 105, som på den ene side er forbundet med den omgivende luft. For 35 tilvejebringelsen af den følsomme måling må det foretrækkes, at forbindelsen til 105 forøger det mellem folien og pakningen tilbageværende volumen meget lidt.

0 13

DK 165890B

Ventilen 103 åbnes, hvorefter trykket udøves på folien 102 via ventilen 106 og konstanttrykbeholderen 107, som aktiveres ved pumpen 114. Via ventilen 103 undslipper luften fra folien og dennes materiale tilpasser sig 5 pakningen. Målingsrummet tilvejebringes ved det tilbageblivende rum mellem foliematerialets indvendige overflade og pakningens udvendige overflade samt det tilbageblivende rum mellem pakningen 104's underside og bordet Ill's overflade og rummet i forbindelsen til 10 ventilen 103 og differentialtrykmåleapparatet 105.

Først tilføres et overtryk på ca. 200 mbar til folien 102, hvorefter målingsrummet 118 lukkes af for den udvendige luft ved lukning af ventilen 103, og ved åbning af ventilen 115 forbindes det med undertryks-15 rummet 116, hvori opretholdes et undertryk ved vakuumpumpen 119. Målingsrummet 118 kan så straks bringes på et atmosfærisk tryk ved lukning af ventilen 115 og åbning af ventilen 103. Straks derefter lukkes ventilen 103 igen, hvorefter målingen kan finde sted. Abso- 20 lut-trykmåleapparatet 117 måler overtrykket på indpakningsfolien. Ventilerne 103, 106 og 115 samt ventilerne 108 og 109, som sørger for tilvejebringelse og fjernelse af tryk til og fra luftcylinderen 110 betjenes ved den elektrisk programmerede styreindretning 113. Tryk-25 måleapparaterne 105 og 117 tilvejebringer en elektrisk tilbagekobling til styreindretningen 113.

Fig. 3 viser en udførelsesform på grund af principperne, som allerede beskrevet i fig. 2. 201 viser den uelastiske klokkeformede beholder, som rummer en ind-30 pakningsfolie 202 af tyndt gummi, udformet som en ophængt pose, forudformet og med et rektangulært tværsnit.

Posen er udstyret med en flange, som er fastspændt til 203 mellem den klokkeformede beholders væg og en plade 204, som står i forbindelse med væggen, og som har en 35 rektangulær åbning 205 til passage af pakningen. Til brug for målingen er der via ventilen 207 tilvejebragt et un- 14 - 0

DK 165890B

dertryk gennem åbningen 206 til rummet mellem den klok-' keformede beholder og posen ved pumpen 208 således, at den fleksible pose suges mod glasklokkens indvendige side. Pakningen, som i tværsnit har omtrent de samme konturer g som den forudformede fleksible pose i normal tilstand, kan nu nemt indføres i posen. Den vil så først komme til at hvile på et tyndt stykke elastisk materiale 209, som er anbragt i posen, og som også er forbundet til 203.

På denne måde rager pakningen lidt ud over overfladen 10 af pladen 204.

Dækslet 210 er ved hjælp af en fastspændingsanordning 211 forbundet med de to stænger 212, 213, som styres i en lufttrykcylinder 214. Dækslet 210 kan ved trykluft i lufttrykcylinderen bevæges nedad. Dækslet 210 15 indbefatter to dele, nemlig en skive 215, hvorpå der er monteret en rektangulær plade 216. Når dækslet 210 sænkes, skubbes pakningen længere ind i posen. Pladen 215 vil så. trykke på den elektriske O-ring 217, hvilket vil bevirke en hermetisk lukning. Den rektangulære plade 216 · 20 vil derpå lægge sig i pladen· 204's rektangulære åbning 205. Der bliver nu kun et lille rum tilbage mellem pakningens bund og posens bund.

Ventilen 207 er nu lukket, og der strømmer luft gennem åbningen 218 ind i rummet mellem den klokke for-25 mede beholder og den fleksible pose 202. Dette sker ved at åbne ventilen 219, således at det ovennævnte rum forbindes med trykbeholderen 220, som aktiveres ved pumpen 221. Som følge af dette presses posen 202 tæt mod pakningen, som befinder sig i posen. Overtrykket kan f.eks.

30 være 200 mbar og måles ved trykmåleapparatet 224. Når den fleksible pose 202 er blevet tilpasset rigtigt til pakningens konturer, lukkes målingsrummet 230 af for luft udefra ved ventilen 225, og ved åbning af ventilen 22 forbindes det med undertryksrummet 223, som opretholdes 35 med et undertryk ved vakuumpumpen 231. Malingsrummet 230 kan straks bringes tilbage til det atmosfæriske tryk ved

DK 165890 B

15 0 lukning af ventilen 222 og åbning af ventilen 225. Efter få minutters ventetid - for at etablere ligevægten - lukkes ventilen 225 igen, hvorefter målingen kan finde sted.

Efter påvisningsperioden åbnes ventilerne 225 5 og 207 igen, og dækslet 210 hæves ved trykluftcylinderen 214. Derpå sættes pumpen 208 i gang, således at der tilvejebringes et undertryk i rummet mellem den klokkeformede beholder og den fleksible pose, og posen "suges" mod beholderens indvendige side. Elastikstykket 209 sik- 10 rer, at pakningen hæves og kan fjernes fra posen. På samme måde, som det er nævnt i fig. 2, betjenes ventilerne i udførelsen i fig. 3 ved en elektrisk styreindretning, som trykmåleapparaterne tilvejebringer en tilbagekobling til. Kontrolanordningen er ikke vist i fig. 3.

15

Det er blevet pavist, at det ved hjælp af apparatet og fremgangsmåden, som beskrevet i fig. 3, er muligt på enkel vis, at påvise en utæthed inden for 6 sekunder i 250 g vakuumpakninger, som indeholder malet kaffe, i-det en sådan utæthed er så lille, at pakningen, selv ikke efter 24 timer, vil blive betegnet som "blød".

For at kontrollere pålideligheden af fremgangsmåden ifølge opfindelsen undersøgtes med apparatet vist i fig. 3 3.400 vakuumpakninger, som indeholdt kaffe (hver på 250 g), og som stammede fra forskellige pakkebånd.

25

For sammenligningens skyld blev alle disse pakninger manuelt undersøgt for blødhed. Der blev kun fundet én blød pakning, som apparatet ikke havde påvist en utæthed ved. Af disse 3.400 pakninger blev 35 betegnet som utæt-' te. Tidsperioden mellem påvisningen af utæthed ifølge 30 den foreliggende fremgangsmåde og påvisningen heraf ved manuel undersøgelse (blødgørelse) og antallet, som kom i betragtning, er angivet i den følgende tabel: 35 0 16

DK 165890B

0 - 1/4 time___;...... 9 pakninger 1/4 - 1 time.......... 7 1 - 8 timer......... 8 " 5 8-14 timer ........ 4 14 - 17 timer ........ 2 17 - 21 timer ........ 1 pakning 21 - 31 timer ........ 1 " 31 - 96 timer ........ 2 pakninger 10 96 - 336 timer ....... 1 pakning 35 pakninger 15 20 25 30 35

Claims (16)

1. Fremgangsmåde til påvisning af eventuelle utætheder i en vakuumpakning, indbefattende følgende trin: - anbringelse af vakuumpakning i et kammer, 5. overføring af et tryk til kammeret, hvilket tryk afviger fra trykket inden i vakuumpakningen, - aflukning af rummet mellem kammeret og pakningen mod den omgivnde atmosfære, - overvågning af trykket i kammeret for angivelse af en 10 mulig utæthed i vakuumpakningen, kendetegnet ved, - at vakuumpakningen er placeret i en lufttæt, fleksibel folie, som udgør kammeret, - at der påføres ydersiden af folien et tryk, som er 15 større end det atmosfæriske tryk, således at folien tilpasses vakuumpakningens konturer uden at lukke eventuelle utætheder, - at der til det tilbageværende rum mellem folien og vakuumpakningen overføres et tryk, som er højere end trykket 20 inde i pakningen, - at trykket i det lukkede tilbageværende rum måles som en funktion af tiden i en forud fastsat tidsperiode.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der inden for folien er tilvejebragt et mel- 25 lemlag som medvirker til at forhindre lukningen af eventuelle utætheder i vakuumpakningen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at mellemlaget har en papirlignende stivhed.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendeteg-3Q net ved, at mellemlaget har en vævet struktur.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at folien er elastisk.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1-5 til brug ved en vakuumpakning med papirindpakning, kendetegnet 35 ved, at tilpasningen af folien til vakuumpakningens kon- 18 DK 165890B O turer sker ved tilvejebringelse af et tryk, som er større end atmosfæretrykket på den udvendige side af folien såvel før som efter aflukningen af det tilbageværende rum mod den omgivende atmosfære, og at et tryk større end 5 atmosfæretrykket opretholdes på foliens yderside i hele den periode, hvor trykket i kammeret overvåges.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1-6 til brug ved en vakuumpakning med papirindpakning, kendetegnet ved, at tilpasningen af folien til vakuumpakning- 10 ens konturer sker ved tilvejebringelsen af tryk, som er mindre end atmosfæretrykket i det tilbageværende rum mellem folie og vakuumpakning efter lukning af dette, og at et tryk lavere end atmosfæretrykket opretholdes i det tilbageværende rum i hele den periode, hvor trykket i 15 kammeret overvåges.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at tilvejebringelsen af et tryk større end atmosfæretrykket til folien sker i to faser, nemlig en første fase med et forholdsvis højt tryk stør- 20 re end atmosfæretrykket og en anden fase med et forholdsvis lavt tryk større end atmosfæretrykket.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den anvendes på en vakuumpakning af tin.

10. Apparat til påvisning af utætheder i en vaku-25 umpakning, hvilket apparat indbefatter - et kammer til palcering af vakuumpakningen, hvilket kammer er udformet således, at det kan aflukkes mod den omgivende luft, - et trykorgan til overføring at et tryk i kammeret, 30 hvilket tryk afviger fra trykket inden i vakuumpakningen, - en trykmåler til overvågning af trykket i det lukkede kammer for angivelse af en mulig utæthed i vakuumpakningen, 35 kendetegnet ved, 0 19 DK 165890 B - at kammeret udgøres af en lufttæt, fleksibel folie, som er udformet til tæt at indhylde vakuumpakningen, - at der er tilvejebragt en kilde for ydre tryk for herved at kunne trykke folien ind mod vakuumpakningen 5 således, at folien tilpasses vakuumpakningens konturer, - at trykmåleren er udformet til at registrere et trykfald i det lukkede tilbageværende rum mellem vakuumpakningen og folien som en funktion af tiden i en forud fastsat tidsperiode.

11. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at folien er elastisk.

12. Apparat ifølge kravene 10 eller 11, kendetegnet ved, at indbefatte et mellemlag mellem vakuumpakningen og folien, hvilket mellemlag rorhindrer 15 lukning af en utæthed i vakuumpakningen, når der udøves tryk på denne.

13. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at kilden for fluid tryk er udformet til at overføre tryk til den ydre flade på folien.

14. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at kilden for fluid tryk er en vakuumkilde til frembringelse af et tryk mindre end atmosfæretrykket i det tilbageværende rum.

15. Apparat ifølge krav 13, kendetegnet 25 ved, at folien er udformet som en elastisk pose, hvori vakuumpakningen skal placeres, hvilken pose har en øvre, åben ende og er monteret i en stiv beholder, som er åben opadtil, og posens åbne ender er hermetisk tæt forbundet med beholderens øvre, åbne ende således, at der frem-30 bringes et lukket rum mellem beholderen og posen, og kilden til fluid tryk er udformet således, at den er forbundet med det lukkede rum for således at kunne presse posen mod vakuumpakningen, og et låg er udformet til at kunne placeres på beholderens åbne ende til hermetisk aflukning af 35 beholderens åbne ende, medens trykmåleren er placeret 0 20 DK 165890B således, at den er forburtdet med rummet mellem posen og vakuumpakningen.

16. Apparat ifølge krav 15, kendetegnet ved yderligere at indbefatte en vakuumkilde til frembrin-5 gelse af et tryk mindre end atmosfæretryk i rummet mellem beholderen og posen. 10 15 20 25 30 35