DK163908B - Fremgangsmaade til reduktion af fordoejeligheden i vommen af proteinet i et proteinholdigt, affedtet plantefroemateriale - Google Patents

Description

i

DK 163908 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til reduktion af fordøjeligheden i vommen af proteinet i et proteinholdigt, affedtet plantefrømateriale. Fremgangsmåden er ejendommelig ved, at man bringer frømaterialet i kontakt med et vandopløseligt zinksalt, som er spiseligt 5 for drøvtyggere, i nærværelse af fugtighed, at kontakttrinnet fortsættes, indtil frømaterialet indeholder en vandig zinksaltopløsning, og zinkionerne deri er i intim kontakt med proteinet i frømaterialet for reaktion dermed, at zinksaltet giver fra 0,25 til 1,3 vægtprocent zink i alt baseret på den tørre vægt af det proteinholdige frømateriale, og at 10 indholdet af frie aminosyrer (FAS) er på ikke over 5% baseret på den tørre vægt af frømaterialet.

Det har været kendt i nogen tid, at proteingivende fodermaterialer, som undergår fordøjelse i vommen, derved ændres skadeligt, hvad deres foderværdi angår. Det er blevet foreslået, at proteinkomponenten i drøv-15 tyggerfoderet ideelt set burde "beskyttes" mod at blive opløst eller me-taboliseret i vommen og passere derigennem i en stort set ikke nedbrudt form og dog forblive fordøjeligt og metaboliserbart i fordøjelsessystemet efter vommen hos kvæg eller får. Det har vist sig vanskeligt at udvikle en måde, hvorpå denne tanke kan omsættes til praksis i forbindelse 20 med drøvtyggerernæring. I US-patentskrift nr. 3.619.200 foreslås det at forsyne plantemelet eller andet proteinholdigt drøvtyggerfodermateriale med et såkaldt vomresistent overtræk. Formålet med overtrækket er at beskytte det proteinholdige foder mod mikrobielt angreb i vommen, mens det skal dekomponeres, og at muliggøre fordøjelse af foderet i den fjerde 25 mave og tyndtarmen.

Det er også kendt, at opløseligheden af protein i drøvtyggerfoder-materialer kan reduceres ved behandling af fodermaterialerne med tannin, formaldehyd eller andre aldehyder. Desuden kan en reduktion af protein-opløse! i gheden opnås ved opvarmning af proteinet. En samlet oversigt 30 over disse procedurer gives ledsaget af litteraturhenvisninger i US-patentskrift nr. 4.186.213. Blandt fodermaterialer, der kan behandles ved én eller flere af disse procedurer med det formål at reducere proteinets opløselighed i vommen og beskytte mod destruktion i vommen, nævnes forskelligt planterne!.

35 I kraft af den foderværdi, der går tabt ved ødelæggelse i vommen, har sojabønnerne! en forholdsvis lav proteineffektivitetsværdi. Se Klopfenstein, Feedstuffs, juli 1981, 23-24. Da sojabønnemel er ét af de væsentligste proteinholdige fodermaterialer, der anvendes til drøvtygge-

DK 163908 B

2 re, er det specielt ønskeligt at tilvejebringe en kommercielt anvendelig måde, hvorpå sojabønnemel kan beskyttes mod ødelæggelse i vommen samtidig med, at proteinet deri gøres til genstand for fordøjelse og metabo-1 i sering efter vommen. Til kommerciel anvendelse i stor målestok skal en 5 sådan fremgangsmåde være simpel, effektiv og forholdsvis billig. En sådan fremgangsmåde bør kunne integreres i den kommercielle behandling af sojabønner, der i øjeblikket anvendes til fremstilling af sojabønnefo-dermaterialer.

Anden kendt teknik af interesse er beskevet i: 10

Hudson et al, J. Anim. Sci., 30, 609-613 (1970),

Tagari et al, Brit. J. Nutr., 16, 237-243 (1962),

Anderson, US-patentskrift nr. 3.463.858 (1969),

Emery et al, US-patentskrift nr. 2.295.643 (1942), 15 Ashmead, US-patentskrift nr. 4.172.071 (1979).

Hudson et al beskriver en eksperimentel sammenligning af kommercielt sojabønnemel (72% N opløseligt) og mel opvarmet til 140°C i 4 timer (35% N opløseligt) med hensyn til nitrogenudnyttelse efter vommen 20 hos lam. Resultaterne antyder, at det opvarmede mel nedbrydes langsommere af mikroorganismer i vommen.

Tagari et al har sammenlignet opløsningsmiddel ekstraheret sojabønnerne! udsat for forskellig varmebehandling, heriblandt fjernelse af opløsningsmiddel ved stuetemperatur, fjernelse af opløsningsmiddel ved 25 80eC i 10 minutter og kommercielt, ristet mel dampbehandlet ved 120°C i 15 minutter. Melet blev givet til væddere, og vomsaftprøver undersøgt.

Der foretoges også kunstvomsammenligninger med hensyn til ammoniakfrigørelse. Det konkluderedes, at resultaterne klart viste, at hovedfaktoren, der bestemmmer forskellen i effektivitet mellem behandlet og ikke-be-30 handlet sojabønnemel, er deres forskellige opløselighed i vomsaft. Det iagttoges også, at ændringer i opløselighed fremkaldt af forskellige varmebehandlinger af sojabønnemel er forholdsvis store i sammenligning med andre mel typer.

I US-patentskrift nr. 3.463.858 beskrives en fremgangsmåde til 35 fremstilling af en vækstfaktor til fodring af husdyr og fjerkræ. Et zinksalt i vandig opløsning, såsom zinkchlorid eller zinksulfat, omsættes med frie aminosyrer i et proteinhol digt fodermateriale. Omsætningen udføres i en vandig opløsning ved en temperatur på 60 til 70°C og et pH

DK 163908 B

3 på 3,5, hvilket pH siges at blive opnået automatisk med ZnCl2, mens der ved andre zinksalte anvendes en pH-indstilling med HC1. Reaktionsblandingen tørres til et fugtighedsindhold på 2 til 8% og blandes med foderrationen. Der nævnes intet om fodring af drøvtyggere eller vombe-5 skyttel se af protein.

I US-patentskrift nr. 2.295.643 beskrives en fremgangsmåde, ved hvilken mineral forbindel ser indbefattende oxider, hydroxider og salte af zink og andre polyvalente metaller omsættes med proteinholdige fodermaterialer i nærværelse af vand og en proteinopspaltningssyre såsom 10 H3P04, HC1 eller H2S04. Den omsatte blanding tørres ved opvarmning i luft. Sojabønnemel angives som det foretrukne fodermateriale, og zink er blandt de metaller, der omtales til anvendelse i form af oxider, hydroxider eller carbonater. Andre salte såsom salte af kobolt anvises som værende anvendt i form af chlorider eller sulfater. Eksemplerne il-15 lustrerer omsætning af store mængder af metalforbindelserne med sojabønnerne! (eksempel I 35% og eksempel III 17% på basis af melet). I dette patentskrift er der hverken nogen henvisning til vombeskyttelse eller næringsværdi.

I US-patentskrift nr. 4.172.072 foreslås anvendelse af metalprote-20 inater som tilskud ved mineralmangel hos mennesker og dyr. Proteinaterne fremstilles ved omsætning af salte af divalente metaller med frie aminosyrer fra enzymhydrolyserede proteiner ved alkalisk pH.

Under forsøgsarbejdet, der har ført til den foreliggende opfindelse, har det overraskende vist sig, at zinksalte, såsom zinkchlorid og 25 zinksulfat, kan anvendes som kemiske reagenser til reduktion af fordøjeligheden i vommen af proteinholdigt, affedtet plantefrømel såsom sojabønnerne!, således at der opnås en forbedret udnyttelse af proteinet.

Zinksaltet stabiliserer proteinet i vommen, således at dette kan absorberes og fordøjes mere effektivt andetsteds i fordøjelseskanalen, en 30 virkning, der ikke kunne forudses på baggrund af den kendte teknik. Den beskyttende virkning af zinksaltreagenset (d.v.s. zinkchlorid) er især tydelig ved sojabønnemel på grund af dets stærke tilbøjelighed til nedbrydning i vommen. En zinksaltopløsning kan sættes til fodermaterialet og blandes dermed, således at opløsningen absorberes af fodermaterialet.

35 Dette bringer zinkionen i intim kontakt med proteinet i fodermaterialet.

Den beskyttende virkning forstærkes, når melet med det absorberede zinksalt opvarmes. Opvarmningen menes at fremme zinkionens reaktion med proteinet. Denne proces er simpel og effektiv og er egnet til at blive ud-

DK 163908 B

4 ført i forbindelse med standardbehandlingsoperationer til drøvtyggerfo-dermel herunder specielt de standardbehandlingsoperationer, der anvendes til sojabønnemel.

Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til 5 tegningen, som er et skematisk strømningsdiagram, der illustrerer én måde, hvorpå fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan inkorporeres i en kommerciel behandling af sojabønnemel til fremstilling af et beskyttet sojabønnemel fodermateriale til drøvtyggere.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan udøves med et hvilket som 10 helst proteinholdigt, affedtet plantefrømel eller beslægtet frømateriale såsom mask eller bærme, som er biprodukter fra fermentering af byg, majs og andre frøkorn. Blandt sådant mel er sojabønnemel, bomuldsfrømel, jordnødderne!, solsikkemel, rapsfrømel, palmekernemel og andet højpro-teinholdigt, affedtet frømel og blandinger deraf. Fremgangsmåden ifølge 15 opfindelsen er navnlig fordelagtig, når den anvendes til affedtet sojabønnerne!. Melet kan enten være i form af uristede, hvide flager eller ristet mel, således som det fremstilles i øjeblikket. Baseret på nuværende data foretrækkes det at anvende ristet sojabønnemel som udgangsmateriale.

20 Den ønskede omsætning sker mellem det vegetabilske protein og zinkreagenset, men omsætningens natur kendes ikke med sikkerhed. Melet behøver ikke at indeholde frie aminosyrer (FAS). Tilstedeværende frie aminosyrer menes at være uden væsentlig betydning for processen. Plantemel og andre proteinholdige, affedtede plantematerialer til anvendelse ved 25 fremgangsmåden ifølge opfindelsen vil ikke indeholde over 5% FAS, og de fleste plantefrømeltyper såsom sojabønnemel vil indeholde mindre end 1% FAS baseret på vægten af FAS i forhold til den tørre vægt af melet.

Zinkbehandlingsmidlet er fortrinsvis zinkchlorid eller -sulfat, men andre vandopløselige zinksalte, der er spiselige for drøvtyggere, kan 30 anvendes, såsom zinkacetat. Det viser sig, at selv om fuldstændig opløsning af zinksaltet foretrækkes, er dette ikke essentielt for opnåelse af en væsentlig fordel. Det vandopløselige zinksalt kan desuden dannes in situ for eksempel ved tilsætning af ZnO og HC1 til dannelse af ZnCl2.

I én udformning af fremgangsmåden bringes saltets zinkioner i intim kon-35 takt med proteinet i melet, som er genstand for nedbrydning i vommen.

Dette kan opnås ved, at zinksaltet tilsættes i en vandig opløsning, som blandes med melet og absorberes deraf. Som alternativ kan zinksaltet blandes tørt med melet. Fugtighed i tilstrækkelig mængde til at opløse

DK 163908 B

5 en væsentlig mængde af zinksaltet kan forefindes i melet eller sættes dertil.

Zinkreagenserne kan bringes i kontakt med melet på en sådan måde, at melet indeholder en vandig opløsning af zinksaltet, og zinkionerne 5 deri er i intim kontakt med proteinet i melet. Koncentrationen af den vandige opløsning er ikke kritisk, men det foretrækkes at tilføre zinksaltet i en forholdsvis koncentreret vandig opløsning for at minimere den mængde fugtighed, det vil være nødvendigt at fjerne ved en tørringsoperation efter afslutning af behandlingen. For eksempel kan sojabønne-10 mel have et opbevaringsfugtighedsindhold i intervallet fra ca. 10 til 13%. Den vandige opløsning af zinksaltet kan tilføres i en sådan mængde vand, at fugtighedsindholdet i sojabønnemelet øges til intervallet fra ca. 15 til 25%. Ved behandlingens afslutning kan melet derefter ved tørring bringes tilbage til et opbevaringsfugtighedsindhold såsom 10 til 15 13%.

Mængden af zinksaltopløsning, som melet tilføres, kan begrænses til en mængde, som kan absorberes af melet, således at der er et minimum af fri opløsning til stede ved blandingens afslutning. For eksempel kan zinkchlorid tilføres til sojabønnemel eller andet plantemel i koncentra-20 tioner fra 1 til 50%. Der behøver blot at være en tilstrækkelig mængde fugtighed til stede til at opløse zinksaltet og muliggøre dets absorption i melet. Det foretrækkes imidlertid at anvende en mængde opløsning, som giver god fordeling af zinksaltet, samtidig med at der undgås overskud ud over den mængde, der let kan absorberes af fodermaterialet, så-25 ledes at mængden af vand, som vil skulle fordampes i den endelige tørreoperation, reduceres. Hvis melet indeholder en tilstrækkelig mængde fugtighed, eller vand skal tilsættes separat såsom ved kondensering af damp i melet, kan zinkreagens i pulverform blandes med melet.

Når zinkchlorid er det anvendte reagens, kan der anvendes fra 0,6 30 til 2,7% af zinksaltet baseret på den tørre vægt af melet, som behand les. Tilsvarende mængder på molækvivalentbasis af andre zinksalte kan anvendes. Et foretrukket interval er fra 0,8 til 2,2% baseret på zinkchlorid og den tørre vægt af melet. Mere generelt anvendes zinksaltet på zinkgrundstof- eller zinkionbasis i en mængde svarende til 0,25 35 til 1,3% zink baseret på den tørre vægt af melet og fortrinsvis fra 0,4 til 1,10% zink på same basis. Større zinkmængder kan anvendes, men behøves ikke. Store overskud af zink bør undgås. Zinksaltene bør ikke anvendes i mængder, som er toksiske for drøvtyggere, eller som frembringer

DK 163908 B

6 toksiske rester i kroppene på kødproducerende drøvtyggere eller i mælken fra mælkeproducerende drøvtyggere.

Zinkreagenset kan omsættes med melet uden pH-justering. Hvis imidlertid den resulterende blanding har et surt pH under melets isoelektri-5 ske punkt (IP), menes det, at omsætningen af zinkionerne med proteinet kan forbedres ved tilsætning af et basisk reagens såsom natriumhydroxid til hævning af pH-værdien. For eksempel er proteinkomponenten i sojabønnerne! de syreudfældelige globuliner, som har gennemsnits IPér på ca. 4,5 til 4,6. Det foretrækkes derfor at omsætte zinkreagenset med sojabønne-10 mel ved et pH over 4,6, såsom et pH fra 6,4 til 6,9.

Den indledende blanding af zinksaltopløsningen med melet og absorptionen af den kan udføres ved sædvandlige rumtemperaturer (d.v.s. 16 til 32eC (60 til 90°F)). Mere bredt kan dette trin udføres ved temperaturer i intervallet fra 2 til 93T (35 til 200eF). Det foretrækkes imidlertid 15 ikke at tilføre varme under den indledende blanding og absorption, og der vil derfor sædvanligvis ikke blive anvendt blandetemperaturer over 38eC (100°F).

Blandingen, absorptionen og den intime kontakt mellem zinksaltet eller zinksaltopløsningen og proteinet får tilsyneladende zinket til at 20 reagere med proteinet på en sådan måde, at proteinet beskyttes mod ødelæggelse i vommen. Det viser sig, at den ønskede reaktion kan fuldendes senere ved yderligere opløsning af zinksalt tilsat som pulver. Den involverede mekanisme kendes imidlertid ikke med sikkerhed. Tilgængeligt bevismateriale indikerer, at den ønskelige reaktion, som menes at være 25 reaktionen af zinkionerne med proteinet, kan fremmes ved opvarmning af fodermaterialet, efter at det har absorberet zinkchloridopløsningen. For eksempel kan opvarmningen udføres ved en temperatur over sædvanlig stuetemperatur såsom i det mindste over 38eC (100eF), men under en temperatur ved hvilken proteinet omdannes. Et fordelagtigt temperaturinterval 30 er fra 93 til HOT (200 til 230eF). Opvarmningen af sojabønnerne! med den absorberede zinksaltopløsning kan udføres ved samme temperatur, som i øjeblikket anvendes til ristning af hvide sojabønneflager, d.v.s. fra ca. 93 til 107T (200 til 225CF), og en opvarmningstid fra 10 til 30 minutter. Ved fremstilling af pelletiseret foder opvarmes blandingen før 35 og under ekstrudering, men der anvendes lavere temperaturer, såsom temperaturer i intervallet fra 49 til 71T (120 til 160°F).

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan integreres med den kommercielle standardbehandling af sojabønnemel. I øjeblikket behandles uri-

DK 163908 B

7 stede sojabønneflager, som har været underkastet ekstraktion med opløsningsmiddel for at fjerne sojaolien, yderligere for at fjerne opløsningsmidlet og "riste" flagerne. De uri stede flager omtales i handelen som "hvide flager". Fremgangsmåder til fremstilling af sådanne hvide 5 flager og deres videre behandling til fjernelse af opløsningsmidlet og ristning af flagerne er beskrevet i US-patentskrifterne nr. 3.268.335, 2.710.258 og 2.585.793. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes til såvel affedtede, uri stede sojabønneflager som ristet sojabønnemel.

En sprøjteblandingsprocedure kan anvendes til kombination af den 10 vandige opløsning af zinksaltet med plantemelet. Forskellige teknikker kan anvendes. Én simpel metode er en portionsvis blanding af melet i en båndblander forsynet med én eller flere sprøjtedysser, en opløsningsforrådstank for zinksaltopløsningen og en pumpe af passende dimension. Efterhånden som blandingen skrider frem, absorberer melet den tilførte op-15 løsning. Efter blandingen underkastes melet indeholdende den absorberede saltopløsning en varmebehandling, som ovenfor beskrevet og illustreret nærmere i det efterfølgende.

Strømningsdiagrammet i figur 1 illustrerer, hvordan fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes i forbindelse med kommerciel behandling 20 af sojabønnemel. Som vist, kan uristet, affedtet sojabønnemel (hvide flager) opbevares i en lagerbeholder 10. Som alternativ kan ristet sojabønnemel i den form, det fremstilles kommercielt, opbevares i lagerbeholderen 10 for videre behandling.

Det uri stede eller ristede sojabønnemel ledes fra lagerbeholderen 25 10 ud af en nedadtil tilspidset bundudgang til et transportbånd 11 for indføring i en blanders 12 indgangsende. Ved siden af blanderens 12 indgangsende er der en indgang omfattende en række sprøjtedysser, hvortil der pumpes en zinkchloridopløsning såsom en 10% zinkchloridopløsning fremstillet i opløsningsbiandekammeret 13. Zinkchloridopløsningen tilfø-30 res gradvis, efterhånden som melet bevæger sig gennem blanderen 12, idet mængden reguleres til ca. 1 del opløsning pr. del sojabønnemel. På det tidspunkt, hvor melet når blanderens afgangsende, er opløsningen blevet absorberet af flagerne, og melet med den absorberede opløsning er klar til videre behandling i risteapparatet 14. Det opløsningsbehandlede mel 35 indføres i toppen af risteapparatet 14 og udledes fra dets bund, som vist. Risteren kan være forsynet med en dampkappe, hvori damp indføres, og/eller damp kan indføres direkte i risteren, så den kan komme i kontakt med melet, og damp får mulighed for at udkondensere på mel partik-

DK 163908 B

8 lerne. Disse alternativer i det anvendte apparat er beskrevet nærmere i US-patentskrift nr. 2.585.793. Melets opholdstid i risteren 14 kan variere fra ca. 10 til 30 minutter, såsom 15 til 20 minutter, og melet deri kan nå en temperatur på ca. 102 til 104°C (215 til 220°F).

5 Ved udledning af det opvarmede mel fra bunden af risteren 14 ledes det til indgangsenden af et tørreanlæg 15, som omfatter et transportbånd til at bevæge foderet gennem tørreanlæget, mens det udsættes for opvarmet luft. Tørreluften kan leveres til tørreanlægets 15 indgangsende ved hjælp af blæsere 16, som trækker rumluft ind gennem filtre 17 og leder 10 den filtrerede luft gennem indirekte dampopvarmere 18. Tørreanlæget 15 er fortrinsvis, som vist, indrettet således, at tørringen er afsluttet på det tidspunkt, hvor melet når et midterpunkt i tørreanlæget. Der er tilvejebragt midler til indføring af køleluft i tørreanlægets midtersektion, såsom blæsere 19, som trækker luft med stuetemperatur ind og leder 15 den til tørreanlæget. Den kombinerede tørreluft og køleluft går ud gennem en topudgang, idet den udsuges fra tørreanlæget 15 ved hjælp af blæsere 20 og ledes gennem en cyklonseparator 21 for fjernelse af fast spild, før gassen udledes til atmosfæren.

Opvarmningen af proteinfodermel efter affedtning kaldes i alminde-20 lighed for "ristning". En beskrivelse af ristning gives i Sipos and Witte, "The Desolventizer-Toaster Process for Soybean Oil Meal", J. of the Am. Oil Chem. Soc., 38, 11 (1981), og i Mustakas, Moulton, Baker, and Kwolek, "Critical Processing Factors in Desolventizing-Toasting Soybean Meal for Food", J. of the Am. Oil Chem. Soc., 58, 300 (1981).

25 Behandlingen af andet frømel beskrives i A.M. Altschul, Editor, "Processed Plant Protein Foodstuffs", Academic Press, New York, 1958. På basis af den nuværende information ser det ud til, at den bedste vombeskyttelse opnås, når behandlingen ifølge opfindelsen anvendes på affedtet, ristet plantemel med højt proteinindhold, navnlig sojabønnemel.

30 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen og de resultater, der kan opnås derved, illustreres nærmere i de efterfølgende eksempler.

Eksempel 1

De fleste af de senere rapporterede forsøg udførtes på et enkelt 35 parti (15 t) kommercielt sojabønnemel. Formålet var at tilvejebringe en konstant materialekilde til sammenlignende afprøvning. Dette kommercielle, ristede sojabønnemel havde følgende sammensætning: fugtighed -10,64%; protein (N x 6,25) - 50,86%; rå fibre - 3,00%; aske - 5,78%; og

DK 163908 B

9 nitrogenopløselighedsindeks - 8,5% (officielle metoder ifølge American Oil Chemists Society).

Ved et typisk forsøg sprøjteblandedes 4,536 kg (10 pounds) af stan-dardsojabønnemelet i en lille båndblander forsynet med en sprøjtedysse 5 og fødematerialetilførsel. Til sprøjtningen opløstes saltene i 1 1 vand. Sprøjteblandingen varede ca. 10 minutter. Den fugtige masse overførtes til den såkaldte "pilot desolventizer-toaster unit" (DT) til fjernelse af opløsningsmiddel og ristning og opvarmedes under omrøring ved 93eC (200eF) og derover (indre temperatur) i 15 minutter. Det fugtige varme-10 behandlede mel tørredes så i en ovn med luftcirkulation i 90 minutter ved 82eC (180‘F) til opnåelse af et stabilt fugtighedsindhold med henblik på passende opbevaring.

I de følgende tabeller anføres saltbehandlingsniveauet som procent salt baseret på vægten af standardsojabønnemelet med 10,64% fugtighed.

15 Standardsojabønnemelet (kontrol SBM) anvendtes som kontrol.

De i de følgende tabeller rapporterede analysedata indbefatter: 1) ADIN. Bestemmelse af sur detergentuopløselig nitrogen (ADIN) er blevet beskrevet af Goering et al., "Analytical Measures of Heat Damaged Forage and Nitrogen Digestibility", Annual Meeting of the ADSA, 20 Gainesville, FL, juni 1970. Se også Forage and Fiber Analyses,

Agricultural Handbook No. 379, p. 11, ARS, USDA, Jacket No. 387-598.

ADIN er et mål for mængden af nitrogen (protein) i et foderstof, som er utilgængeligt for dyret for ernæring.

2) NH3 frigørelse (24 timer). En anden værdifuld vurderingsme-25 tode er metoden til bestemmelse af ammoniakfrigørelse fra proteinfoderstoffet i vomfluidum in vitro (Britton et al., "Effect of Complexing Sodium Bentonite with Soybean Meal or Urea on in vitro Ruminal Ammonia Release and Nitrogen Utilization in Ruminants", J. Anim. Sci., 46, 1738 (1978)). Jo større ammoniakfrigørelsen er, jo større er nedbrydningen af 30 proteinet i vonmen med mikrobielle enzymer. Den frigjorte ammoniak går enten tabt ved vomabsorption eller udskilles gennem nyrerne og urinudskillelsen eller omdannes til mikrobielt protein, som kan have lavere næringsværdi end det oprindelige foderprotein.

3) Enzymufordøjeligt (2 timer). Enzymufordøjelighed, vist ved må-35 ling af hastigheden og omfanget af in vitro proteinomdannelse med prote- aser, er et meget værdifuldt værktøj ved vurdering af et givet proteinfoderstofs vompassagepotential. Passende testprocedurer beskrives i følgende referancer. Poos et al., "A Comparison of Laboratory Techniques to

DK 163908 B

10

Predict Ruminal Degradation of Protein Supplements", J. Anim. Sci.,

Abstr. 79, p. 379 (1980), og Rock et al., "Estimation of Protein Degradation with Enzymes", J. Anim. Sci., Abstr. 121, p. 118 (1981). Anvendeligheden af enzymomdannelse in vitro som indikator for potentiel 5 vomomdannelse er blevet fastlagt ved anvendelse af en række standardpro-teinti Iførsier, hvis sande vompassageegenskaber er blevet bestemt i kvæg med fistel i den fjerde mave.

De i tabel A og B nedenfor rapporterede forsøg viser zinksaltes evne og specielt zinkchlorids og zinksulfats evne til vompassagebeskyttel-10 se af plantemel med højt proteinindhold specielt ristet sojabønnemel, og at zinksaltbehandlingen er reproducerbar. Søjlerne med overskriften "% af kontrol SBM" i disse og de efterfølgende tabeller refererer til procentdelen af kontrol sojabønnemelets enzymufordøjelighed.

15 Tabel A

NH3 fri- enzym- % af gørelse ufordøjeligt kontrol

Saltbehandling ADIN 24 timer 2 timer SBM

Kontrol SBM 2,15 37,58 19,73 20 0,5% ZnCI2 2,06 38,70 27,61 139,9 1,0% ZnCI2 2,24 28,87 33,73 170,9

Tabel B

NH3 fri- enzym- % af 25 gørelse ufordøjeligt kontrol

Saltbehandling ADIN 24 timer 2 timer SBM

Kontrol SBM 2,61 39,65 19,21 0,5% ZnS04 2,98 39,79 24,46 127,3 1,9% ZnS04 2,18 33,01 30,74 160,0 30

Eksempel 2 I anden række afprøvninger efter samme procedure som i eksempel 1 studeredes zinksaltenes (zinksulfat og zinkchlorid) egenskaber yderligere. Resultaterne, der rapporteres nedenfor i tabel C, viser, at behand-35 lingen navnlig ved 1% niveauet vil reducere sojabønnemelets fordøjelighed i vommen.

DK 163908 B

11

Tabel C

NH3 fri- enzym- % af gørelse ufordøjeligt kontrol

c Saltbehandling ADIN 24 timer 2 timer SBM

b _ _ _ _ ____ 1,0% ZnS04 2,50 26,32 26,80 145,7 1,0% ZnS04 2,31 28,88 28,55 155,2

Kontrol SBM 3,24 34,05 18,39 1,0% ZnCI2 2,41 16,31 42,65 231,9 10 1,0% ZnCI2 2,92 19,86 36,35 197,6 1,0% ZnCI2 2,75 23,03 38,68 210,3 1,0% ZnCI2 1,97 19,32 39,11 212,6

Eksempel 3 15 I anden række afprøvninger ved hjælp af samme procedure som i ek sempel 1 sammenlignedes zinkchlorid i niveauer på 1 og 2% baseret på vægten af melet (10,64% fugtighed), og ud over kontrol sammen!igningen med standardmelet (kontrol SBM) underkastedes standardmelet samme varme-proces som det zinkchloridbehandlede mel for at få en yderligere sammen-20 ligning (ristet kontrol). Resultaterne summeres nedenfor i tabel D.

Tabel D

NH3 fri- enzym- % af gørelse ufordøjeligt kontrol

Saltbehandling ADIN 24 timer 2 timer SBM

25 _ _ _ __ ___ 1,0% ZnCI2 3,12 26,10 29,72 232,9 2,0% ZnCI2 2,65 19,39 32,46 254,4

Ristet kontrol 2,82 36,21 11,95

Kontrol SBM 3,09 39,38 12,76 30

Eksempel 4 I et forsøg på at bestemme vekselvirkningen mellem kemikaliemængde (zinkchlorid), temperatur og tid behandledes prøver på 4,536 kg (10 pound) af standardsojabønnemel med 0, 1,0 og 2,0% zinkchlorid i 1000 ml 35 vand hver. Blandingstiden var i hvert tilfælde 20 minutter. Prøver opvarmedes i en autoklav i 10, 20 og 30 minutter til 102, 104, 110, 116, 121 og 127°C (henholdsvis 215, 220, 230, 240, 250 og 260°F). De opvarmede prøver tørredes derefter i aluminiumsbakker i en ovn på 82*C (180eF)

DK 163908 B

12 med luftcirkulation til et stabilt fugtighedsindhold (10 til 13%). Resultaterne af analysen af disse prøver for ikke-nedbrydeligt N (enzymanalyse) vises i tabel E. Værdierne indstilles til at afspejle en værdi for ikke-nedbrydeligt N på 30% i standardsojabønnemelet.

5 De anførte data viser, at ved et givet sæt afprøvninger resulterer opvarmning eller ristning i mere end 10 minutter ved en given temperatur ikke i signifikant forbedring af ikke-nedbrydeligheden af proteinet i melet. Ved 0 og 1,0% zinkchlorid er forbedringen med stigende temperatur ret markant. Ved alle temperaturer har behandling med zinkchlorid en be-10 mærkelsesværdig virkning og navnlig ved temperaturer op til ca. 110'C (230°F) eller lidt derover. Dette er vigtigt, da højere temperaturer ikke let opnås i konventionelt udstyr til fodermel varmebehandling (ristning). I kommerciel målestok ville højere temperaturer resultere i højere omkostninger til apparatur og energi.

15 Ved anvendelige arbejdstemperaturer og opholdstider viser de anfør te data, at det optimale behandlingsniveau er mellem 1,0 og 2,0% baseret på mel med 10,64% fugtighed. På basis af tørt mel er dette ækvivalent med 1,1 til 2,2% zinkchlorid eller med ca. 0,53 til 1,06% zink.

20

Tabel E

Indvirkning af temperatur, tid og zinkchloridniveau pi den enzymatiske ikke-nedbrydelighed* af proteinet i sojabønnemel

Temperatur Procent zinkchlorid - Tid - 25 (°c) (°F) (minutter) 0 1,0 2,0 102 215 10 30,1 49,5 57,8 101 213 20 32,4 50,2 59,9 101 213 30 32,4 50,3 53,7 104 220 10 30,6 48,3 63,0 104 220 20 37,8 54,2 57,6 104 220 30 37,1 54,1 62,6 110 230 10 38,0 55,1 61,4 110 230 20 42,8 57,2 65,2 110 230 30 40,0 58,4 64,9 116 240 10 41,5 58,5 62,7 35 116 240 20 46,4 59,7 65,7 116 240 30 46,4 59,2 63,8 121 250 10 47,7 60,0 63,3 121 250 20 52,5 62,8 64,4 121 250 30 51,7 62,9 65,1

DK 163908 B

13 127 260 10 55,4 62,8 66,3 127 260 20 56,9 63,0 66,4 127 260 30 57,1 62,3 64,5 * Ikke-nedbrydelighed angivet som % N til rest (på basis af tørt materiale) i sammenligning med standard SBM som 30% 5 ikke-nedbrydeligt N.

Eksempel 10

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes i forbindelse med andre proteinholdige fodermaterialer. I dette forsøg valgtes jordnødde-10 mel og majsglutenmel af foderkvalitet som substrater. Disse mel typer behandledes med vandige opløsninger af zinkchlorid, så der opnåedes et saltniveau på 1,0% under behandlingen. Derefter varmebehandledes melet i en laboratorierister ved 93 til 99eC (200 til 210°F) i 20 minutter. Derefter tørredes det behandlede mel ved ca. 82eC (180'F) til et fugtig-15 hedsindhold, der sikrer stabilitet (10 til 13%).

Det behandlede fodermel og de ubehandlede modstykker vurderedes ved den tidligere beskrevne enzymufordøjelighedsanalyse. Denne analyse har vist sig at korrelere med vompassageegenskaber bestemt in vivo. Resultaterne anføres i tabel F.

20

Tabel F

Enzymufordøjeligt3 % af

Produkt Behandling 2 timer kontrolmel

Jordnøddemel Ingen 9,07 ^ Jordnøddemel 1,0% ZnCI2 30,49 336

Majsglutenmel Ingen 74,53

Majsglutenmel 1,0% ZnCI2 98,79 132,6 a Procent af oprindeligt melnitrogen til rest i ufordøjet form ^ efter 2 timer enzymbehandling.

Ovenstående data viser, at behandlingerne har resulteret i en betragtelig forbedring af resistensen mod enzymnedbrydning. Selv majsglutenmel, der vides at have gode vompassageegenskaber, forbedredes. Jordnøddemel, som let fordøjes i vommen, viste en større grad af gavnlig 35 indvirkning af vompassagebeskyttelsen. Proteinholdige foderingredienser til drøvtyggere med gode passageegenskaber vil drage fordel i mindre omfang end ingredienser med dårlige passageegenskaber. Som andre eksempler på fodermaterialer med dårlige passageegenskaber kan nævnes

DK 163908 B

14 solsikkemel, rapsfrømel og Canola (lavglucosinolatmel).

Eksempel 11

For yderligere at vurdere fordelene ved fremgangsmåden ifølge op-5 findel sen gennemførtes et vækstforsøg med unge stude, som fik zinkchlo-ridbehandlet sojabønnemel. Der anvendtes 32 Holsteinstude med en vægt på 159 til 204 kg (350 til 450 pound), som forud havde været på græs. De opdel tes i 4 grupper på 8 stude hver og anbragtes i separate folde. I en indledende periode på 14 dage fodredes studene med standardiseret majs-10 sojalavproteindiæt (8% råprotein) for at udtømme deres proteinreserver. Sojabønnemel- og diætproteinindholdet, som de 4 grupper fik, var som følger: 1) 8% råprotein - regulært sojabønnemel, 2) 8% råprotein - behandlet sojabønnemel, 3) 11% råprotein - regulært sojabønnemel, og 4) 11% råprotein - behandlet sojabønnemel. Proteinindholdet i disse diæter 15 er under dyrenes normale behov (12,5 til 13,0%) for at skabe proteinbelastning. Det behandlede sojabønnemel indeholdt 2% zinkchlorid og opvarmedes til 104®C (220®F) i 20 minutter, som beskrevet tidligere. Testdiæterne var majs-sojadiæter indeholdende de anerkendte makro- og mikro-ingredienser. Indtagelsen af fodertørmateriale reguleredes til 2,5% af 20 legemsvægten for at reducere passagehastigheden og indtagningen som variable.

Begyndelsesvægte registreredes lige før forsøgets start, og mellem-vægte registreredes hver 14. dag. Foder fjernedes eftermiddagen før, alle vægte registreredes. Foderjusteringer foretoges for hver fold, efter 25 at legemsvægtene var registreret. Vægtresultaterne omregnedes til et gennemsnitstal for daglig vægtforøgelse for hver testgruppe.

Resultaterne af denne afprøvning anføres i tabel G.

30 Tabel- C

Gennemsnitlig daglig vægtforøgelse (ADG)

Dage Foder kg . pound 14 8% riprotein - regulært mel -0,040 -0,089 ^ 8% råprotein - behandlet mel -0,061 -0,134 11% råprotein - regulært mel -0,081 -0,179 11% råprotein - behandlet mel +0,051 +0,112

DK 163908 B

15 28 8% råprotein - regulært mel 0,222 0,49 8% råprotein - behandlet mel 0,231 0,51 11% råprotein - regulært mel 0,240 0,53 11% råprotein - behandlet mel 0,290 0,64 5 42 8% råprotein - regulært mel 0,177 0,39 8% råprotein - behandlet mel 0,249 0,55 11% råprotein - regulært mel 0,286 0,63 11% råprotein - behandlet mel 0,340 0,75 10 De i tabel G anførte data viser, at det behandlede sojabønnemel var bedre end det regulære mel selv under proteinbelastningsbetingelser.

Hvad 11% råproteindiæterne angår, resulterede diæten med behandlet mel efter 28 dage i en ca. 21% forøgelse af ADG i forhold til diæten med regulært mel; efter 42 dage var forøgelsen 19%.

15

Eksempel 12 I et yderligere forsøg anvendtes 4 kommercielle, ristede plante- melsprodukter: sojabønnemel, rapsfrø (Canola), bomuldsfrø og solsikke.

2

Prøver af mel produkterne opvarmedes med og uden ZnCl forbehandling 20 (1,5%) på bakker i en autoklav på 104*C (220*F) i 10 minutter. De fugt-varmebehandlede foderstoffer tørredes ved 82'C (180‘F) i 2 timer til siutfugtighedsindhold på 2 til 14%. ADIN- og enzymufordøjelighedsprøver foretoges i henhold til de tidligere beskrevne procedurer. Resultaterne af forsøgene summeres nedenfor i tabel H.

25

Tabel H

Beregnet % vompassage (enzymufordøjeligt)

Varmebehandlet

Oliefrømel Ubehandlet Varmebehandlet med 1,5%ZnCI2 30 - - - -

Sojabønne 25,7 32,9 55,0

Canola 54,5 60,5 72,6

Bomuldsfrø 27,0 37,9 60,5

Solsikke 13,7 16,5 57,9

Eksempel 13 3 zinksalte sammenlignedes ved samme zinkkoncentration (0,96% baseret på melet) og ved samme pH (5,01) og gav sojabønnerne! med vombeskyt- 35

DK 163908 B

16 telse (vompassage). De afprøvede salte var zinkchlorid, zinksulfat og zinkacetat. Ristet sojabønnemel sprøjteblandedes med vandige opløsninger af zinksaltene, og prøverne varmebehandledes på bakker i en autoklav på 215*C i 10 minutter. De fugt-varmebehandlede foderstoffer tørredes ved 5 82‘C (180'F) i 2 timer til slutfugtighedsindhold på 5 til 6%. De behand lede produkter afprøvedes ved ADIN- og enzymfordøjelighedsprocedurene. Resultaterne summeres nedenfor i tabel I.

Tabel I

10 Beregnet % vom passage (enzym-

Behandling ufordøjeligt) 1. Behandlet, regulært SBM 28,2 2. Varmebehandlet, regulært SBM 35,1 15 3. Behandling 2 + 2,0% zinkchlorid 57,4 (0,96% som zink) 4. Behandling 2 + 2,4% zinksuifat 56,6 (0,96% som zink) 5. Behandling 2 + 2,7% zinkacetat 61,2 20 (0,96% som zink)

De foregående forsøg viser, at de afprøvede zinksalte er ækvivalente med hensyn til vompassage, idet de viser, at zinkkationen er den faktor, som giver vombeskyttelsen, og at saltanionen har ringe indvirkning.

25 Ved disse forsøg indstilledes hver enkelt opløsning til samme pH som zinkchloridopløsningen (pH 5,01) under anvendelse af 10% HC1 eller 10%

NaOH for at gøre opløsningerne ækvivalente med hensyn til pH.

Eksempel 14 30 Det følgende er et eksempel på et kontrol- og to zinkchloridbehand- lede, pel leti serede malkekvægsfoderprodukter, alle med et proteinindhold (N x 6,25) på ca. 20%.

Grundsammensætningen af hvert foder var som følger: Mængde 35 -

Komponent kg pound

Formalet majs 51,35 113,2

Standard hvede"mids" 52,62 116,0

Ristet sojabønnemel 46,63 102,0 I ί ri η 1 n e » t l+’at C QQ 1 £ 5

DK 163908 B

17

Formalet kalksten 1/68 3,7

Calciumsulfat 1/50 3,3

Magnesiumoxid 0,45 1,0 ^ Natriumbicarbonat 2,72 6,0

Fedt 3,08 6,8

Melasse 14,15 31,2

Mikromineral- og vitaminblanding 0,29 0,636 10

Ved fremstilling af kontrol portionen (ingen behandling) blandedes ingredienserne med undtagelse af fedtet og melassen i en vertikal dob-beltskrueblander. Efter 6 minutters blanding tilsattes fedt og melasse. Blandingen fortsattes i 12 minutter i alt. Derefter dumpedes blandingen 15 i en forrådsbeholder for dampkonditioneringsanlæget. Fødehastigheden til konditioneringsanlæget indstilledes til 23 (på en skala fra 1 til 50). Konditioneringen udførtes ved direkte damptilsætning gennem en dampreguleringsventil indstillet på 1,1 omdrejning (damptryk - 16,3 kg (36 pound)). Den egentlige pelletisering foretoges med en pelletmølle under 20 anvendelse af en 0,437 cm x 5,715 cm (11/64" x 2 1/4") matrice. Den temperatur, hvorved blandingen ledtes til konditioneringanlæget, var ca.

23#C (74‘F), og til matricen ca. 53'C (128*F). I matricen indtraf yderligere opvarmning, hvorved blandingens temperatur øgedes med ca. 11 til 17*C (20 til 30*F), d.v.s. til 64 til 70*C (148 til 158eF). Derefter 25 transporteredes de fremstillede pellets til en vertikal køler og derefter til en beholder, hvori de befandt sig inden for 8eC (15*F) fra omgivelsestemperatur.

2 yderligere portioner på 181 kg (400 pound) fremstilledes på denne måde bortset fra, at den ene behandledes med 0,454 kg (1 pound) (0,25%) 30 vandfrit zinkchlorid og den anden med 0,907 kg (2 pound) (0,5%) vandfrit zinkchlorid, der tilsattes som tørt pulver. Konditioneringsdampen gav fugtighed til delvis eller fuldstændig opløsning af det tilsatte zinksalt. I hvert tilfælde blandedes zinkchloridet i 10 minutter med de pro-teinholdige ingredienser (majs, hvede"mids" og sojabønnemel), før den 35 ovenfor beskrevne fremgangsmåde fortsattes.

Prøver af disse pel 1 eti serede malkekvægsfodere knustes og undersøgtes for resistens overfor enzymnedbrydning ved ADIN- og enzymufordøjelighedsprocedurerne. Desuden foretoges direkte analyser og zinkanalyser.

DK 163908 B

18

Resultaterne summeres nedenfor i tabel J.

Tabel J

Foderbehandling H20, % Protein, % Fedt, % Zink, ppm 5 Kontrol 11,36 20,82 4,12 50 0,25% ZnCI2 11,2 21,46 3,72 940 0,5% ZnCI2 9,92 21,85 3,66 1719

Foderbehandling % Enzymufordøjeligt Na ADIN

jq Kontrol 36,25 3,58 0,25% ZnCI2 45,30 3,45 0,5% ZnCI2 59,62 3,34 3 Enzymuopløsellgt nitrogen som procent af samlet nitrogen -indikator for omfang af vompassage.

15 D Sur detergentuopløseligt nitrogen som procent af samlet nitrogen - indikator for mængde nitrogen (protein), der er fuldstændig utilgængeligt for drøvtyggere.

Eksempel 15

Hed en lille kvæghjort foretoges et mælkeprodukt!onsforsøg under 20 anvendelse af pelletiseret malkekvægsfoder behandlet med 0,5% zinkchlo-rid og fremstillet som beskrevet i eksempel 14. Hjorten bestod af 31 Holsteinkøer med varierende tidsrum efter fødsel. Det pelletiserede foder blev tilbudt ad libitum, og det samme gjaldt majsensilage. Endvidere fodredes hver ko med lucerne-hundegræshø i en mængde på 2,72 kg/dag (6 25 pound/dag). Under konditionerings- og basis!inieperioden fodredes køerne med en 18% ubehandlet proteinration i 10 dage. Den gennemsnitlige mælkeproduktion pr. ko var 26,58 kg (58,6 pound) pr. dag med 4,82 ppm zink i mælken. Under den næste periode på 40 dage fodredes køerne med det zinkbehandlede foder (0,5% zinkchlorid) med et samlet proteinindhold på 15%.

30 Mælkeproduktionen var i gennemsnit 26,35 kg (58,1 pound) pr. ko pr. dag med et zinkindhold i mælken på 5,55 ppm. Forsøget sluttede med 27 køer på grund af nedtrapning.

Dette forsøg viste, at mælkeproduktionen ikke påvirkedes ugunstigt, selvom foderproteinindholdet faldt signifikant (fra 18 til 15%), hvis 35 foderet behandledes med zinkchlorid. Desuden skete der ingen signifikant overførsel af zink til mælken.

DK 163908 B

19

Eksempel 16

Et andet drøvtyggerforsøg med henblik på undersøgelse af virkningen af zinksaltbehandlet malkekvægsfoderproteinkoncentrat på mælkeproduktionen udførtes.

5 Ved dette forsøg anvendtes i gennemsnit 26 Holsteinkøer på et sent laktationsstadium. Foderprogrammet opdeltes i 2 faser: a) en kontrol fase på 30 dage med ubehandlet foder til fastslåel se af den normale mælkeproduktion og b) en fase, hvor behandlet protein anvendtes til bestemmelse af dets virkning på mælkeproduktionen.

10 I hver fase fodredes køerne med 5,44 kg (12 pound) lucernehø, og majsensilage blev tilbudt ad libitum.

I fase 1 blandedes et pelleti seret, kommercielt fremstillet malkekvægskoncentrat indeholdende 36% råprotein med majs, havre, melasse, spormineraler og additiver til frembringelse af en ration indeholdende 15 14,5% råprotein. Dette foder blev givet i en gennemsnitsmængde på 9,07 kg (20 pound) pr. ko pr. dag.

I foderprogrammets fase 2 fremstilledes et pelleti seret malkekvægsfoderkoncentrat under anvendelse af zinkchloridbehandlet (til 1,5%), ristet sojabønnemel fremstillet som beskrevet i eksempel 14. Dette inde-20 holdt 38% råprotein. Det blandedes med samme ingredienser som anført for fase 1, og denne blanding resulterede i et slutfoder indeholdende 13,2% råprotein. Dette foder blev givet i samme mængde som under fase 1. Alle andre faktorer var uændrede.

Resultaterne af drøvtyggerforsøget var som følger: 25

Fase 1 22,3 kg (49,2 pound) mælk pr. ko pr. dag i gennemsnit over 30 dage.

Fase 2 23,5 kg (51,7 pound) mælk pr. ko pr. dag i gennemsnit over 50 dage.

30

Dette forsøg viser, at det zinksaltbehandlede malkekvægsfoder resulterer i øget mælkeproduktion. Dette opnås desuden med mindre råprotein i det samlede foder, 13,2% i forhold til 14,5%.

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til reduktion af fordøjeligheden i vommen af proteinet i et proteinholdigt, affedtet plantefrømateriale, KENDETEGNET 5 ved, at man bringer frømaterialet i kontakt med et vandopløseligt zinksalt, som er spiseligt for drøvtyggere, i nærværelse af fugtighed, at kontakttrinnet fortsættes, indtil frømaterialet indeholder en vandig zinksaltopløsning, og zinkionerne deri er i intim kontakt med proteinet i frømaterialet for reaktion dermed, at zinksaltet giver fra 0,25 til 10 1,3 vægtprocent zink i alt baseret på den tørre vægt af det proteinhold-ige frømateriale, og at indholdet af frie aminosyrer (FAS) er på ikke over 5% baseret på den tørre vægt af frømaterialet.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at frømaterialet 15 er affedtet sojabønnemel.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, at frø-materialet er affedtet, ristet sojabønnemel.

4. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at zinksaltet er i form af zinkchlorid, zinksulfat eller zinkacetat.

5. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav,

25 KENDETEGNET ved, at zinksaltet er zinkchlorid eller zinksulfat, som er inkorporeret i frømaterialet i en mængde fra 0,6 til 2,7 vægtprocent baseret på zinkchlorid og den tørre vægt af frømaterialet.

6. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav,

30 KENDETEGNET ved, at det proteinhol dige materiale efter absorption af zinksaltopløsningen opvarmes for at fremme reaktionen mellem zinkionerne og proteinet deri, og at opvarmningen foretages ved en temperatur på mindst 93eC (200eF), men under en temperatur ved hvilken proteinet omdannes. 35

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, KENDETEGNET ved, at opvarmningen foretages ved en temperatur fra 93 til 110°C (200 til 230°F). 5 DK 163908 B

8. Fremgangsmåde ifølge krav 6 eller 7, hvor frømaterialet er ristet sojabønnemel, KENDETEGNET ved, at opvarmningen også omfatter det trin, at flagerne tørres. 10