DK163778B - Styrekreds for billedroersstraalestroem - Google Patents

Description

DK 163778 B

Opfindelsen angår en styrekreds for billedrørsstråle-strømme ifølge krav l's indledning.

Emissionskarakteristikkerne for en fjernsynsmodtagers billedrors elektronstrålesystem er genstand for ændringer 5 som funktion af bl.a. temperatur og ældning. Når sådanne ændringer påvirker transkonduktansen af ét eller flere af elektronstrålesystemerne, får det indflydelse på forstærkningsfaktoren, og de således påvirkede elektronkanoner leder forkerte.hvidniveaustrømme som svar på et hvidniveauvideo-10 drivsignal. Der frembringes således et ikke-hvidt farvebillede som svar på et hvidt videosignal, og et gengivet billedes samlede farveægthed forringes.

I GB A 1.503.627 er omtalt en farvefjernsynsmodtager som automatisk kompenserer for ændringer i elektronkanonernes 15 emissionskarakteristikker, som har sammenhæng med elektronkanonernes forstærkningsfaktorer. Sådanne automatiske styringsanlæg opretholder kontinuerligt elektronstrålesystemer-nes rette forstærkningskarakteristik, og eliminerer behovet for tidsforbrugende manuelle forstærkningsindstillinger af 20 billedroret under modtagerens fremstillingsproces og senere hen, når billedroret ældes. Sådanne automatiske styringsanlæg for billedrørsniveauet, der også er omtalt som "hvidbalance" anlæg, arbejder ofte ved at påtrykke et hvidt referencesignal på forudgående videosignalbehandlingskredsløb i intervallet, 25 hvori videoinformationssignaler mangler. Den resulterende billedrørselektronkanonstrøm afføles herefter og sammenlignes med et referencesignal, som repræsenterer et tilsvarende rigtigt hvidstrømniveau for billedroret. Som resultat af denne sammenligning frembringes et styresignal, der angiver 30 den værdi med hvilken elektronstrålesystemernes hvidstrom-niveau afviger fra det rigtige niveau, og dette styresignal anvendes til at indstille signalforstærkningen for en tilhørende forstærker i videosignalvejen indtil det rigtige hvidstrømniveau for elektronstrålesystemerne er frembragt.

35 Mange fjernsynsmodtagere indbefatter også et anlæg til automatisk begrænsning af for store billedrørsstråle-

DK 163778 B

2 strømme, der ledes som svar på videosignalbilledinformation.

Et anlæg af denne art er beskrevet i US-patentskrift nr. 4.167.025. For store strålestrømme af denne art kan forringe et gengivet billede ved at forstyrre funktionen af modtage-5 rens afbøjningskredsløb og forårsage defokusering af elektronstrålepletten samt defokuseringseffekt af billedet. For store strålestrømme kan også overstige billedrorets tilladelige arbejdsstrøm og derved eventuelt beskadige billedroret og tilhorende kredslobskomponenter.

10 Endvidere er det fra DE patentskrift nr. 2.905.004 (som svarer til SE B 439.715) kendt at forhindre en påvirkning af strålestrømsbegrænsningen gennem sortniveauspændin-gen, idet en transistor, som frembringer en styrestrøm til strålestrømsbegrænseren, under hvert horisontaltilbageløb 15 spærres i slukningsintervallet.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at forhindre påvirkning af det automatiske hvidbalanceanlæg gennem strålestrømsbegrænseren.

Det angivne formål opnås med en styrekreds af den 20 indledningsvis omhandlede art, som er ejendommelig ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

I forhold til den kendte teknik er ved opfindelsen opnået, at en uønsket indbyrdes påvirkning mellem kredsløb for henholdsvis automatisk begrænsning af strålestrømme og 25 automatiske drivkredsløb for "hvidbalance" undgås, hvorved opnås en forbedret billedgengivelse ved fjernsynsmodtagning.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en del af en farvefjernsynsmodtager, 30 som indbefatter et automatisk hvidbalancestyreanlæg for billedrøret og et automatisk strålestrømsbegrænseranlæg for billedrøret sammen med kredsløb ifølge opfindelsen, fig. 2 viser tidsstyringssignalkurveformer som er nyttige ved forståelsen af virkemåden af opstillingen i 35 fig- 1,

DK 163778 B

3 o fig. 3 afbilder kredsløbsdetaljer af en del af opstillingen i fig. 1, fig. 4 viser kredsløbsdetaljer for et styrekredsløb til strålestrømsbegrænsning og et omskiftningskreds-5 løb der er egnet til anvendelse i opstillingen i fig. 1, og fig. 4a viser signalkurveformer, der er knyttet til virkemåden af kredsløbene i fig. 4.

Som vist i fig. 1 føres farvefjernsynssignaler fra 10 en kilde 10, til et frekvensselektivt kredsløb 12 (der eksempelvis indbefatter et kamfilter) til tilvejebringelse af en separeret luminanskomposant af fjernsynssignalet til en luminansbehandlingskreds 14 og en separeret chrominans-komposant til en chrominansbehandlingskreds 16. Chrominans-15 behandlingskredsen 16 frembringer R-Y og B-Y farvediffer-ensudgangssignaler, som kombineres i en matrix 18 med et luminansudgangssignal Y fra behandlingskredsen 14. Matricen 18 tilfører lavniveau r', g1 og b' farvebilledrepræ-senterende signaler til forstærkningsstyrbare forstærkere 20 20, 21 hhv. 22, som derefter tilvejebringer forstærkede r, g hhv. b farvesignaler til billedrørets videoudgangs-drivforstærkere 24, 25 og 26. Billedrørets drivforstærkere frembringer højniveau R, G og B farvesignaler, som er egnet til at drive intensitetsstyrekatodeelektroder 36a, 36b og 25 36c i et farvebilledrør 35. Udgangssignalerne fra billed rørets drivforstærkere føres til billedrørskatoder 36a, 36b hhv. 36c via kredsløb 30, 31 og 32, der også tjener som strømfølere, således som det forklares i det følgende.

Billedrøret 35 er af den art, som har selvkonver-30 gerende "in-line" elektronkanoner med en enkelt styregit-terelektrode 38 som er fælles forspændt i forhold til hver af katoderne 36a, 36b og 36c, der omfatter særskilte røde, grønne og blå billedrørselektronkanoner med gitteret 38. En drifthøjspænding for billedrøret 35's anodeelektro-35 de leveres fra en højspændingsforsyning 40 (eksempelvis omfattende en spændingsmultiplikator) der virker i afhæn-

DK 163778 B

4 gighed af vandrette tilbageløbsimpulser, som er afledt fra modtagerens afbøjningskredsløb. Forsyningsstrømme til billedrørets strålestrøm tilføres højspændingskredsløbet 40 via en modstand 42, som hører til en driftjævnspænding 5 (B+) .

Modtageren indbefatter også et styrekredsløb 50 til automatisk billedrørsstrålestrømbegrænsning til begrænsning af videodrivsignalet til billedrøret for herved at begrænse for store billedrørsstrålestrømme, når det af-10 føles at billedrøret leder for store strålestrømme (katodestrømme) over et givet tærskelniveau. Under videosignalets billedskanderings-(fremløbs)-intervaller afføles størrelserne af de videobilledrepræsenterende billedrørskatode-strømme af kredsløb 30, 31 og 32, og de affølte strømme 15 kombineres i et kredsløb 45 for at frembringe en samlet affølt strøm, som er sammenknyttet med billedrørets samlede katodestrøm. Størrelsen af denne strøm afføles af styrekredsløbet 50 til automatisk billedrørsstrålestrøm-begrænsning, som frembringer og lagrer (eksempelvis ved 20 hjælp af en kondensator) et udgangsstyresignal, som er sammenknyttet med den værdi med hvilken den affølte billed-rørsstrøm overstiger det givne tærskelniveau. Dette styresignal ledes gennem en normalt sluttet (dvs. ledende) elektronisk omskifter SI til chrominansbehandlingskredsen 25 16 og luminanskredsen 14 med en polaritet, som har en så dan retning, at størrelserne af chrominans- og luminanssignalerne begrænses for derved at begrænse billedrørs-strålestrømmen til et foreskrevet sikkert niveau.

Som omtalt i US patentskrift nr. 4.253.110 kan strå-30 lestrømsbegrænsning udføres ved at reducere luminanssignalets jævnstrøms- eller jævnspændingsniveau (dvs. ved at reducere lysstyrken af et gengivet billede) og ved at reducere spidsspidsamplituderne af luminans- og chrominanssignalerne (dvs. ved at reducere billedkontrasten). Hvad den sidstnævnte 35 amplitudestyringsfunktion angår, bemærkes det, at mange farvefjernsynsmodtagere indbefatter et kredsløb, som

DK 163778 B

5 eksempelvis indbefatter et seerindstilleligt potentiometer, til samtidig styring af amplituderne af både luminans- og chrominanssignalerne. Strålebegrænsningsstyresignalet kan påtrykkes et sådant kredsløb med det formål, samtidigt at 5 styre amplituderne af luminans- og chrominanssignalerne.

Virkemåden af omskifteren SI er sammenknyttet med virkemåden af et automatisk styreanlæg for billedrørets hvidbalance. Hvidbalanceanlægget kompenserer automatisk for variationer i billedrørets elektronkanonemissions-10 karakteristikker, som er sammenknyttet med elektronkanonernes forstærkningsfaktorer, for derved at opretholde de korrekte drivforhold for elektronkanonerne. Elektronkanonernes forstærkningskarakteristikker er genstand for ændringer som følge af f.eks. temperatur og ældning. Billedrørets evne 15 til korrekt at frembringe et hvidt billede som svar på et hvidt videodrivsignal forringes medmindre der tilvejebringes kompensation f.eks. ved hjælp af hvidbalanceanlægget.

Hvidbalanceanlægget omfatter et antal drivstyrekredsløb 60, 62 hhv. 64, som hører til røde, grønne og blå 20 billedrørskatodesignalkoblingsveje, og en kilde for hvidt drivreferencesignal 65, som er forbundet med luminansbehandlingskredsen 14. Medmindre andet er anført, er funktionselementerne for drivstyrekredsløbene 60, 62 og 64 ens.

Den efterfølgende omtale af virkmåden af hvidbalan-25 ceanlægget indeholder henvisning til de i fig. 2 viste hvid-balancetidsstyringssignalkurveformer. Disse tidsstyringssignaler frembringes af en tidsstyringssignalgenerator 55, som virker i afhængighed af vertikale (V) og horisontale (H) billedsynkroniseringssignaler, som er afledet fra mod-30 tagerens afbøjningskredsløb, hvilken signalgenerator kan indbefatte kombinationslogikkredsløb såsom logikporte og sekventielle logikkredsløb såsom binære tællere.

Ved afslutningen af hvert lodret delbilledtilbage-løbsinterval under hvert lodret slukkeinterval, i hvilket 35 tidsrum videobilledinformation mangler, føres et referencesignal (eksempelvis en jævnspænding), der repræsenterer

O

6

DK 163778 B

et luminanssignal med et betydende hvidt drivniveau, til luminansbehandlingskredsen 14 fra referencekilden 65. Denne overføring iværksættes af et HVIDT tidsstyringssignal, som omfatter nogle få vandrette linieintervaller og begynder 5 ved afslutningen af det lodrette tilbageløbsinterval. Størrelsen af det til luminansbehandlingskredsen 14 tilførte hvidreferencesignal kan være på omkring 10% af et fuldstændigt hvidt luminanssignal, selv om en del modtageranlæg kan kræve et større hvidreferencesignal, som har en 10 størrelse, der ligger nær ved det normalt forventede 100% spids-hvide luminanssignal. Til dette tidspunkt tilføres et SLUKKE-signal til chrominansbehandlingskredsen 16 og til kredsløb i luminansbehandlingskredsen 14, som går forud for de kredsløb, til hvilke hvidreferencesignalet 15 tilføres. SLUKKE-signalet gør de forudgående kredsløb i luminansbehandlingskredsen 14 ikke-ledende for at sikre, at tilfældige signaler og videosignalsynkroniseringskompo-santer ikke forstyrrer virkemåden af hvidbalanceanlægget.

Desuden tilføres til dette tidspunkt R og G-signaler til 20 røde og grønne signalforstærkere med en amplitude og retning der gør disse forstærkere ikke-ledende, når hvidbalanceanlægget virker på billedrørets blå elektronkanonsignal-vej. Dvs. at af de røde, grønne og blå forstærkningsstyrbare forstærkere 20, 21 og 22, forbliver kun den blå for-25 stærker 22 ledende, når hvidbalanceanlægget virker på den blå signalvej og den tilhørende blå elektronkanon i billed-røret.

Som det er vist i fig. 2, gør negativt gående signaler R og G forstærkerne 20 og 21 ikke-ledende under et 30 første lodret delbilledslukkeinterval, når billedrørets blå elektronkanons hvidstrøm afføles, mens signalet B's tilstand tillader at den blå forstærker 22 forbliver ledende under hvidbalancetestintervallet. De relative tilstande for R, G og B-signalerne under efterfølgende andre 35 og tredie delbilledslukkeintervaller, når den grønne hhv. røde elektronkanons strømme afføles, er også vist i fig. 2.

O

DK 163778 B

7

Hvidreferencesignalet ledes gennem forstærkeren 22 og en tilhørende billedrørsdrivforstærker 26 for herved at frembringe et hvidt referencesignal for billedrorets blå elektronkanon med en katode 36c. Den tilsvarende 5 af den blå katode 36c ledede hvidreferenceniveaustrøm afføles af føleren 32 og føres gennem kredsløbet 45 til indgangen på det blå drivstyrekredsløb 64.

Det blå drivstyrekredsløb 64 omfatter en elektronisk indgangsomskifter S2, en kilde for referencestrøm 66, 10 en differentialstrømkomparator 67 og et udgangslagringskredsløb 68. Både indgangsomskifteren S2 og komparatoren 67 styres i afhængighed af et AFFØLINGS-signal, som optræder under det interval, der omfattes af HVID-tidsstyrings-signalet. Størrelsen af referencestrømmen fra kilden 66 15 forudvælges således at den svarer til størrelsen af den blå katodestrøm, således som den er tilført komparatoren 67, når den sidstnævnte strøm ledet som svar på hvidreferencesignalet er korrekt. Størrelsen af hvidreferencesignalet fra kilden 65 og størrelsen af referencestrømmen 20 fra kilden 66 er således indbyrdes sammenknyttet og valgt i forhold til hinanden. Det til kredsløbet 64 tilførte, affølte signal kan også have form af en spænding i stedet for en strøm, i hvilke tilfælde kilden 66 tilfører en egnet referencespænding, og komparatoren 67 omfatter en spæn-25 dingskomparator.

Under hvidstrømsaffølingsintervallet for den blå elektronkanon gøres omskifteren S2 ledende, og komparatoren 67 gøres virksom som svar på AFFØLINGS-signalet. Komparatoren frembringer et fejlkorrektionsudgangssignal der-30 som den blå elektronkanonstrøm er for høj eller for lav. Korrektionssignalet lagres af lagringskredsløbet 68 (eksempelvis omfattende en kondensator) og tilføres en forstærkningsstyringsindgang på forstærkeren 22 for herved at ændre forstærkeren 22's forstærkning i en sådan retning, at der frembringes en korrekt blå elektronkanonstrøm. Lagringskredsløbet 68 bevarer fejlkorrektionssignalet ved

O

8

DK 163778 B

forstærkeren 22’s forstærkningsstyringsindgang, indtil det næste affølingsinterval for den blå elektronkanonstrøm, hvilket affølingsinterval indtræffer tre lodrette delbilleder senere. Forstærkningskorrektionsudgangssignalet fra 5 komparatoren 67 forbliver uændret dersom de af komparatoren 67 affølte strømme er i hovedsagen ens og således angiver, at strømledningsniveauet (forstærkning) for den blå elektronkanon er korrekt.

De røde og grønne drivstyrekredsløb 60 og 62 vir-10 ker på en lignende måde under efterfølgende delbilledsluk-keintervaller overfor hvidbalancemålinger på de røde og grønne elektronkanoner. Niveauerne for de af referencestrømkilderne i de røde og grønne drivstyrekredsløb 60 og 62 tilførte referencestrømme vælges i overensstemmelse med 15 normale “korrekte" med forstærkningen sammenknyttede emissionskarakteristikker for de røde og grønne elektronkano ner. Desuden gøres den til de røde og grønne drivstyrekredsløb 60, 62 hørende indgangsomskifter og komparator ikke--ledende under hvidbalancemåleintervallet for den blå elek-20 tronkanon. Med dette for øje har det til indgangsomskifteren og komparatoren i kredsløbene 60, 62 tilførte AFFØLINGS--signal en størrelse og en retning, som er tilstrækkelig til at bevare indgangsomskifteren og komparatoren i kredsløbene 60, 62 ikke-ledende under hvidbalancemåleinterval-25 let for den blå elektronkanon. Dvs., at selv om kun én AF-FØLINGS-ledning som vist kommer fra kilden 55, repræsenterer denne et bundt på i det mindste tre ledere, der indeholder signaler, som er forskellige for på hinanden følgende delbilleder. Følgelig gøres kun det drivstyrekreds-30 løb, som hører til den under test værende elektronkanon, virksomt under et givet delbilledinterval.

Det bemærkes, at omskifteren SI gøres ikke-ledende i et tidsrum svarende til hvert HVIDT-tidsstyringssignal. Strålebegrænsningsstyresignalet fra kredsløbet 50 fjernes 35 således fra videosignalvejen under hvidbalancetestinter-vallerne. I modsat fald vil strålebegrænsningsstyresigna- o 9 let på uønsket måde påvirke ledningen af videosignalvejen og derved resultere i en forvrængning af den af billedrø-ret ledede affølte hvide drivstrøm.

Antag f.eks., at det som svar på videoinformation 5 fra et forudgående delbilled frembragte strålebegrænsnings-styresignal har formindsket forstærkningen for kredsløbene i luminansbehandlingskredsen 14. Denne formindskelse af forstærkningen vil også resultere i et formindsket niveau for hvidreferenceudgangssignalet fra luminansbehandlings-10 kredsen 14 og vil, under antagelse af at billedrørets elek-tronkanonforstærkningskarakteristik ellers var korrekt, u-korrekt tolkes af hvidbalancestyrekredsløbene som en tilstand, der kræver, at videovejens forstærkning forøges for at kompensere for en "lav" elektronkanonforstærkningstil-15 stand. Drivsignalforstærkningen ville således ukorrekt blive forøget for at modvirke virkningen af strålebegrænsnings-styrespændingen.

Ved at forhindre at videosignalvejen virker i afhængighed af strålebegrænsningsstyrespændingen under hvid-20 balancemåleintervallerne, udføres hvidbalancemålingerne på korrekt måde uden at blive påvirket af strålebegrænsningskredsløbet, og strålebegrænsningskredsløbet virker normalt til andre tider.

Fig. 3 viser yderligere enkeltheder ved strømføler-25 en 32 samt enkeltheder ved en type kredsløb, som er egnet til anvendelse som strålebegrænsningsstyrekredsløb 50.

I fig. 3 føres blå drivsignaler til den blå katode 36c i billedrøret 35 ved hjælp af en PNP emitterfølger-transistor 80. Transistoren 80's kollektorstrøm er sammen-30 knyttet med den af billedrørets blå elektronkanon ledede drivstrøm og flyder gennem en kollektormodstand 82. Denne strøm afføles af strømkomparatoren 67, når omskifteren S2 slutter under det blå hvidbalanceinterval.

Med det formål at styre strålebegrænsningen summe-35 res den af transistoren 80's ledede blå elektronkanonbil-ledinformationstrøm sammen med de af de tilsvarende tran- o

DK 163778 B

10 sistorer i følerne 30 og 31 ledede røde og grønne elek-tronkanonbilledinformationsstrømme i en kombineringskreds 45. De summerede strømme afføles af en PNP transistor 83 med en kollektorudgangselektrode, som er forbundet med et 5 RC tidskonstantkredsløb, som omfatter en lagringskondensator 84 og en modstand 85. Den over kondensatoren 84 frembragte og af kondensatoren 84 lagrede spænding er sammenknyttet med størrelsen af billedrørets samlede billedin-formationsstrålestrøm. Denne spænding påtrykkes basis i 10 en normalt ikke-ledende transistor 86. Transistoren 86's tærskelledningsniveau bestemmes af et emitterforspændings-kredsløb 87. Dersom transistoren 86's basisspænding er tilstrækkelig stor til at gøre transistoren 86 ledende, angiver dette tilstedeværelsen af en tilstand med for stor bil-15 ledrørsstrålestrøm. I dette tilfælde tilvejebringes en strå-lebegrænsningsstyreudgangsspænding fra transistoren 86's kollektorkredsløb gennem den ledende omskifter SI til videosignalvejen med en sådan polaritet at ledningen af signalvejen ændres i en retning, som begrænser den for store 20 strålestrøm.

Fig. 4 viser en anden udgave af strålebegrænsnings-affølings- og styrekredsløbet 50 samt enkeltheder ved et tilhørende omskiftningskredsløb, som er egnet til anvendelse med dette affølings- og styrekredsløb. Højspændings-25 forsyningen 40' modtager en forsyningsstrømkomposant (IR) af en kildestrøm (Ig), som ledes af en modstand 42'. Forsynings s trømkomposanten repræsenterer billedrørets krav til strålestrøm. En diode 90 er normalt ledende som svar på forspænding, som er tilvejebragt ved hjælp af en for-30 spændingsjævnspændingskilde (+24 volt) og en modstand 91.

En i afhængighed af en middelværdi virkende filter- og lagringskondensator 94 kobles således ledende mellem et affølingskredsløbsknudepunkt A og jord via dioden 90, når den leder. Spændingen ved kredsløbsknudepunktet A 35 er sammenknyttet med strålestrømskravet. Kredsløbsknudepunktet A er niveaufikseret til en fast spænding ved o 11 hjælp af en diode 95 indtil der nås en tærskeltilstand med for stor strålestrøm som følge af et forøget niveau for forsyningsstrømmen IR. Til sådanne tidspunkter aftager spændingen ved kredsløbsknudepunktet A tilstrækkeligt me-5 get til at gøre dioden 95 ikke-ledende, og spændingsændringen over kondensatoren 94 repræsenterer størrelsen af for store middelværdistrålestrømme.

Ved tilstedeværelsen af for store, transiente spidsstrålestrømskrav gøres dioden 90 ikke-ledende, hvorved ίο kondensatoren 94 afkobles fra jord. Spændingen ved kredsløbsknudepunktet A aftager herefter hurtigt og følger det for store, transiente spids-forsyningsstrømkrav. Kredsløbet omfattende dioden 90, modstanden 91, kondensatoren 94 og dioden 95 tilvejebringer således på fordelagtig måde 15 en spænding ved affølingskredsløbsknudepunktet A som funktion af tilstande med både for store middelværdistrålestrømme og tilstande med for store spidsstrålestrømme som beskrevet i enkeltheder i US-patentskrift nr. 4.167.025.

Et omskiftningskredsløb, der omfatter transistorerne 20 101 og 102, forhindrer at den ved kredsløbsknudepunktet A

frembragte strålebegrænsningsstyrespænding påtrykkes et forstærker- og sekvensstyrekredsløb 100 til strålebegrænsning. Basis i den normalt ledende transistor 101 modtager det lodrette signal gennem en modstand 105 og en kondensa-25 tor 106. Den positivt gående kant af det lodrette signal, som indtræffer ved afslutningen af det lodrette tilbageløb (se fig. 4a), gør transistoren 101 ikke-ledende. Transistoren 101 forbliver ikke-ledende indtil omtrent 150 mikrosekunder senere, hvor kondensatoren 106 er afladet 30 tilstrækkeligt gennem en modstand 107. Mens transistoren 101 er ikke-ledende, gør den af modstandene 110 og 112 tilvejebragte forspænding det muligt, at transistoren 102 leder under intervallet på 150 mikrosekunder. Dette svarer til undertrykkeintervallet for strålebegrænsningsstyre-35 spændingen. Transistoren 101's omskiftningsvirkning tilvejebringer derfor et UNDERTRYKKE-signal til styring af transistoren 102's ledning.

O

DK 163778 B

12

Transistoren 102's kollektor er gennem en modstand 120 forbundet med strålebegrænsningsaffølingspunktet A. Transistoren 102rs kollektorspænding er omtrent lig med transistoren 102's emitterspænding (dvs. jordpotentiale), 5 når transistoren 102 er ledende. Transistoren 102's ledende tilstand under undertrykkeintervallet forhindrer at stråle-begrænsningsstyrespændingen i kredsløbsknudepunktet A påtrykkes kredsløbet 100 som følge af transistoren 102's shunt-ledningsvirkning under undertrykkeintervallet. Ved 10 afslutningen af undertrykkeintervallet antager transistoren 101 ledende tilstand og gør således transistoren 102 ikke-ledende og tillader at der udføres normal strålebe-grænsningsstyrevirkning.

Transistoren 102's kollektor er gennem dertil ind-15 rettet mellemledskredsløb forbundet med et forstærker- og sekvensstyrekredsløb 100 til strålestrømsbegrænsning, der kan indbefatte kredsløb til tilvejebringelse af stråle-begrænsningssekvensstyring som beskrevet i US-patent nr. 4.253.110. Som beskrevet i dette patentskrift tilvejebrin-20 ger sekvenskredsløbet 100 første og andre strålebegræns-ningsudgangsstyrespændinger som svar på den ved kredsløbsknudepunktet A frembragte styrespænding. Den første styrespænding frembringes, når for store strålestrømme overstiger et tærskelniveau over et første område og tjener til 25 at formindske videosignalvejens signalforstærkning for at begrænse for store strålestrømme over det første område.

Når strålestrømmen overstiger tærskelniveauet over et andet område, ovenover det første område, frembringes den anden styrespænding for at tilvejebringe yderligere stråle-30 strømsbegrænsning ved at formindske jævnstrøms- eller jævnspændingsniveauet for signaler, der ledes af videovejen.

På denne måde udføres strålestrømsbegrænsning ved i rækkefølge at styre både billedkontrast (via signalforstærkningsstyring) og billedlysstyrke (via styring af signa-35 lets jævnstrøms- eller jævnspændingsniveau).

13

DK 163778 B

O

Kredsløbet ifølge den foreliggende opfindelse kan anvendes i videosignalbehandlingsanlæg, der anvender analog signalbehandlingskredsløb samt digitalsignalbehandlingskredsløb, såsom dem, der indgår i det digitalfjern-5 synssignalbehandlingsanlæg, som for kort tid siden blev introduceret af Worldwide Semiconductor Group (Freiburg, Vesttyskland) i International Telephone and Telegraph Corporation. Dette sidstnævnte anlæg indbefatter integrerede kredsløb omfattende MAA2000 Central Control Unit, MAA2100 10 Video Codec Unit og MAA2200 Video Processor Unit til tilvejebringelse af en digital udgave af et fuldstændigt farvefjernsynssignal, luminans-chrominansfrekvensvalg og et antal luminans- og chrominansbehandlings og -styrefunktioner som beskrevet i en ITT publikation med titlen "VLSI 15 Digital TV System - DIGIT 2000". Dette digital fjernsynssignalbehandlingsanlæg indbefatter også midler til begrænsning af for store billedrepræsenterende billedrørsstråle-strømme og til automatisk tilvejebringelse af hvidbalance-styring i forhold til de enkelte billedrørselektronkanoner.

20 25 30 35

Claims (5)

1. Styrekreds for strålestrøm til en videokanal til behandling af videosignaler med et billedfremvisningsorgan, som styres af videosignalet og med en strålestrømsbegræns-5 ningskreds (50) som frembringer et styresignal til videokanalen til begrænsning af for store strålestrømme, hvilket styresignal undertrykkes ved en spærrekreds (SI) under videosignalets sluknigsintervaller, og med et indstillingskredsløb forbundet med videokanalen, kendetegnet 10 ved, at indstillingskredsløbet er et hvidbalancekredsløb (20-32, 45, 60, 62, 64), og at slukningsintervallerne, hvori spærrekredsen (SI) undertrykker styresignalet, er de vertikale slukningsintervaller, i hvilke hvidafbalanceringen udøves.

2. Styrekreds ifølge krav 1, kendetegnet ved, at overvågningsorganerne (30, 31, 32) overvåger hvid-niveaustrømme, som ledes af billedfremvisningsorganet under overvågnngs interva11erne.

3. Styrekreds ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved, at et mod hvidt gående reference (HVID) signal påtrykkes videokanalen under de vertikale slukningsintervaller til forøgelse af billedfremvisningsorganets strømledning under hvidafbalanceringsintervallerne.

4. Styrekreds ifølge krav 3, kendetegnet 25 ved, at referencesignalet (HVID) påtrykkes katodeelektroden i et elektronstrålebilledrør (35), hvor elektroden virker som intensitetsstyreelektrode (36), via videokanalen, og at overvågningsorganerne (30, 31, 32) afføler størrelsen af katodestrømmen.

5. Styrekreds ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spærrekredsen for styresignalet omfatter et elektronisk omskifterorgan (SI), der er forbundet mellem strålestrømbegrænsningsorganet (50) og videokanalen, og omskifterorganet (SI) udviser en ikke-ledende tilstand under hvidaf-35 balanceringsintervallerne for herved at fjerne styrespændingen fra videokanalen.