DK163566B

DK163566B - Anvendelse af hygromycin og epihygromycin til fremstilling af et medikament til behandling af svinedysenteri

Info

Publication number: DK163566B
Application number: DK295886A
Authority: DK
Inventors: Toru Hasegawa; Setsuo Harada; Toshiyuki Yamazaki
Original assignee: Takeda Chemical Industries Ltd
Priority date: 1985-06-27
Filing date: 1986-06-24
Publication date: 1992-03-16
Also published as: EP0213692A2; DK295886D0; EP0213692B1; DK163566C; CN1016663B; EP0213692A3; US4794105A; JPS6289691A; ZA864440B; DE3674513D1; ATE56873T1; MY100975A; CA1266000A; CN86104186A; JPH0684308B2; DK295886A

Description

DK 163566 B

Den foreliggende opfindelse angår anvendelse af hygro-mycin, epihygromycin eller en blanding deraf til fremstilling af et medikament til behandling af svinedysenteri.

Mange kemoterapeutiske midler og antibiotika er 5 blevet bedømt med hensyn til forebyggelse og behandling af svinedysenteri, og visse syntetiske antimikrobielle midler blandt quinoxalin-, nitroimidazol- og nitrofuranderivater samt antibiotika af makrolid- og diterpengruppen er blevet foreslået til anvendelse. Der er også undersøgt 10 profylaktiske metoder med anvendelse af vacciner, men der er endnu ikke udviklet nogen til praktisk anvendelighed. Kemoterapeutika og antibiotika spiller følgelig ledende roller med hensyn til forebyggelse og behandling af svinedysenteri nu om dage.

15 Svinedysenteri er en infektionssygdom hos svin, der i første række fremkaldes af Treponema hyodysenteriae, en stor spirochaete, og de vigtigste manifestationer er muco-hæmoragiske diarreiske afføringer. Denne epidemiske sygdom hos svinebestande spreder sig langsomt i sammenligning med 20 andre akutte infektionssygdomme, men eftersom der er et u-hyre antal organismer til stede i fækalierne bliver omgivelserne hurtigt forurenet, og det er almindeligt anerkendt at det er yderst vanskeligt at rense svinestier og andre opholdssteder for svinene hvor denne epidemi først 25 har fået fat.

Virkningerne af kendte lægemidler til behandling af svinedysenteri er imidlertid ikke nødvendigvis tilfredsstillende.

R.C. Pittenberg et al. opdagede hygromycin i en kul-30 tur af Streptomyces hygroscopicus i 1953 og rapporterede for første gang dets antimikrobielle spektrum og resultater af deres infektionsundersøgelser i Antibiotics Annual, 1953-1954, side 157. Derefter bestemte R.L. Mann et al. i 1957 stoffets kemiske struktur (Journal of The American

DK 163566 B

2

Chemical Society, 79^ 120, 1957). Det blev også påvist at Streptomyces atrofaciens frembringer samme stof (US patentskrift nr. 3.100.176 fra 1963). På den anden side rapporterede Sumiki et al. at det antituberkulotiske antibioti-5 kum homomycin, der frembringes af Streptomyces noboritoensis er en analog til hygromycin (Journal of Antibiotics, Serie A, 8^ 170, 1955). Imidlertid viste en efterfølgende sammenlignende undersøgelse af dette antibiotikum og hygromycin, udført af K. Isono et al., at de to antibiotika faktisk 10 er samme stof (Journal of Antibiotics, 10^, 21, 1957). Senere blev ST-4331, rapporteret af K. Kakinuma et al., identificeret med hygromycin, og dets absolutte struktur blev angivet (Journal of Antibiotics, 29, 771, 1976). Wakisaka et al. korrigerede imidlertid den antagne absolutte struk-15 tur af hygromycin og oplyste eksistensen af epihygromycin og dets absolutte struktur (Journal of Antibiotics _33, 695, 1980).

Hvad angår den biologiske aktivitet af hygromycin vides dette antibiotikum at have kraftig inhiberende virk-20 ning mod grampositive og gramnegative bakterier og syrefas7 te bakterier, navnlig tuberkelbaciller af human type, og det er også ved dyreforsøg påvist at det bevirker terapeutiske virkninger mod infektioner fremkaldt af bakterier, herunder tuberkelbakterier, Borrelia og visse vira. Det er imid-25 lertid ikke tidligere angivet,at hygromycin skulle kunne være virksom mod svinedysenteri.

Det er således kendt fra US patentskrift nr 3.100.176 at hygromycin er virksomt mod bl.a.tuberkelbakterier (Mycobacterium tuberculosis) og Shigella dysenteriae. Sidstnævnte 30 er den velkendte dysenteribacille, der fremkalder bacilledysenteri (ikke at forveksle med amøbedysenteri) hos mennesker. Den er avirulent og fremkalder ikke svinedysenteri, og i betragtning af at den hører til tarmbakteriernes familie af· ordenen Eubacteriales er det ikke nærliggende på det grund-35 lag at forvente at hygromycin ville være virksomt mod svinedysenteri fremkaldt af spirochæten Treponema hyodysenteriae. Virkningen af hygromycin mod Mycobacterium tuberculosis, der hører til strålsvampene (Actinomycetales) vil heller ikke 3

DK 163566 B

føre til nogen forventning om virkningen mod spirochæter.

Fra Chemical Abstracts bind 73 nr 17, 1970, side 237, nr 86387y vides det at hygromycin kan virke som ormemiddel mod ascariasis hos svin. Man kan ikke slutte fra anthelmin-5 tisk virkning til antibakteriel eller anti-spirochæte-virk-ning.

Det har imidlertid overraskende vist sig at hygromycin, epihygromycin og blandinger deraf er virksomme mod svi-nedysenteri som det er dokumenteret nærmere i omstående 10 eksempel 2.

Af eksempel 2 ses det således at den mindste inhibe-rende koncentration af epihygromycin mod forskellige stammer af den pågældende spirochæte er halvt så stor som af lincomycin (kendt som virksomt mod svinedysenteri), mens den 15 mindste inhiberende koncentration af hygromycin og en blanding deraf med epihygromycin mod de samme stammer kun er en fjerdedel af lincomycins.

Af tabel 5 i eksempel 2 fremgår det at en nærmere angiven blanding af hygromycin og epihygromycin havde bedre 20 virkning mod svinedysenteri in vivo end de kendte svinedy-senterimidler karbadox og tiamulin; særlig tydeligt ses dette af spirochætetællingerne ved obduktion.

Hygromycin kan fremstilles ikke blot ved de fremgangsmåder, der er beskrevet i den forannævnte litteratur, 25 men også ved den fremgangsmåde der er beskrevet i eksamineret japansk patentpublikation nr. 33-1248 (1958), ved hvilken der anvendes Streptomyces noboritoensis (Institute for Fermentation, Osaka, IFO 13065; liste over kulturer 7. udgave 1984).

DK 163566 B

4

Hygromycin, epihygromycin og blandinger deraf er i høj grad sikre stoffer, og disse forbindelser kan indgives i form af en blanding deraf eller om nødvendigt det ene eller det andet deraf alene, og indgiften til svin kan 5 ske oralt til behandling af svinedysenteri. Svinene kan desuden få disse forbindelser oralt eller parenteralt i kombination med passende bærestoffer.

Når hygromycin og epihygromycin bruges i blanding med hinanden kan det indbyrdes mængdeforhold være vilkår-10 ligt, men det foretrukne mængdeforhold er ifølge opfindelsen 0,3-1 vægtdel epihygromycin for hver vægtdel hygromycin og i særlig grad foretrækkes ifølge opfindelsen 0,3-0,5 vægtdele epihygromycin pr vægtdel hygromycin.

Ved animalsk produktion er det sædvanlig praksis 15 at opdrætte dyrene i flokke, og hvis der opdages svinedysenteri i en flok at udskille og behandle de angrebne dyr eller at administrere medicinrationer til alle dyrene i flokken uden at isolere de dysentiangrebne dyr.

Et terapeutisk· middel mod svinedysenteri kan 20 fremstilles på følgende måde:

Hygromycin, epihygromycin eller en blanding deraf fortyndes om ønsket med et fast eller flydende fortyndingsmiddel og stabiliseres ved fx overtrækning, og oparbejdes til sådanne dosisformer som pulver, findelte pulvere, gra-25 nulater, tabletter, væskeformige præparater, pastaer, kapsler, eller injektionspræparater, eller de sættes til føderationen eller drikkevandet, enten direkte eller efter dispergering i et fortyndingsmiddel. Fortyndingsmidlet kan være et hvilket som helst materiale som er fysiologisk 30 uskadeligt, og fortrinsvis er det et sådant, som kan være en føderation eller bestanddel af en føderation. Eksempler på egnede faste fortyndingsmidler er bl.a. bygmel, hvedemel, rugmel, majsmel, soyamel, soyakager, rapskager, risskaller, risklid, affedtet risklid, batatmel, kartoffel-35 mel, soyakager, stivelse, laktose, sakkarose, glukose, fruk- 5

DK 163566 B

tose, gær, brugt gær, fiskemel, talkum, surt ler og ler. Eksempler på flydende fortyndingsmidler er bl.a. vand, fysiologisk saltopløsning og fysiologisk uskadelige organiske opløsningsmidler. Desuden kan der tilsættes andre 5 passende hjælpestoffer såsom emulgeringsmidler, disperge-ringsmidler, suspenderingsmidler, befugtningsmidler, koncentreringsmidler eller fortykkelsesmidler, geleringsmidler og solubiliseringsmidler i passende mængder. Desuden kan der tilsættes konserveringsmidler, fungicider, antimi-10 krobielle midler (fx carbadox eller demetridazol), antibiotika, fx tiamulin eller linkomycin, enzympræparater og mælkesyrebakteriepræparater, og eventuelt kan de resulterende præparater yderligere suppleres med vitaminer, mineraler, aminosyrer og andre stoffer.

15 Dosis af det veterinærmedicinske middel mod svinedysenteri vælges under hensyn til bl.a. grisens alder, tilstand og indgiftsvej. Når midlet administreres fx til en svineflok hvor udbrud af dysenteri er blevet bekræftet, er den foretrukne dosis 0,5-25 mg/kg/ 20 døgn som hygromycin, epihygromycin eller en blanding deraf. Ved sådanne anvendelser foretrækkes det at sætte hygromycin, epihygromycin eller en blanding deraf til svinenes foderration i en mængde på 1-500 ppm, fortrinsvis 2-200 ppm, og derefter give svinene rationen. Til behandling 25 af angrebne enkelte individer er den foretrukne dosis 0,1-50 mg/kg/døgn som hygromycin, epihygromycin eller en blanding deraf, og ved en sådan behandling foretrækkes det at sætte det virksomme stof til foderrationen i en mængde på 2-500 ppm, navnlig 2,5-200 ppm, og at give det eller de 30 angrebne svin en sådan foderration med medicintilsætning.

Ved behandling ved injektion er den foretrukne dosis 0,25-25 mg/kg/døgn, og i så fald oparbejdes det virksomme stof fortrinsvis ved rutinemæssige farmaceutiske processer til tilvejebringelse af et injicerbar præparat indeholdende 1-35 1000 mg/ml, fortrinsvis 1-500 mg/ml. Det injicerbare præ parat kan være en suspension, opløsning eller emulsion af det virksomme stof i et fysiologisk acceptabelt olieagtigt eller vandigt medium og kan indeholde sådanne hjælpestof-

DK 163566B

6 fer som et suspenderingsmiddel, stabiliseringsmiddel og/ eller dispergeringsmiddel og om nødvendigt et konserveringsmiddel såsom benzylalkohol såvel som pufringsmidler. Præparatet eller det virksomme stof kan være et rekonsti-5 tuerbart pulver og i sådanne tilfælde rekonstitueres pulveret med et passende bærestof såsom sterilt destilleret vand til injektion forud for indgiften.

Af de følgende eksempler tjener eksempel 2 til belysning af opfindelsen og eksempel 1 belyser fremstillingen 10 af en foderblanding.

Eksempel 1

Et terapeutisk middel mod svinedysenteri eller en for-blanding deraf kan fremstill es ved tilsætning af hygromycin, epihygromycin eller en blanding deraf til en basalration som anført i tabel 1 eller et partielt præparat deraf i passende koncentration.

DK 163566 B

7

Tabel 1

Sammensætning af basalrationen i % Mælke- Foder til en bedøm- erstatter melsen af ydelsen 5 Materiale_B_ved kødproduktionen

Majs 20,0 22,0

Milo 22,0

Bygmel 19,0 22,0

Hvedemel 14,0 10 Soyamel 4,0

Hvedeklid 6,8 12,0

Affedtet risklid 4,0 4,0

Fiskemel 3,0 4,0

Soyakage 4,0 15 Skummetmælkspulver 9,78

Affedtede soyabønner 5,0 Tørret valle 5,0

Lucernemel 2,5

Glukose 5,0 20 Fodergær 2,0

Pulveriseret fedt 1,5

Kalciumkarbonat 1,5

Natriumklorid 0,5

Trikalciumfosfat 0,7 0,8 25 Sakkarin 0,02

Vitamin-mineralblanding 0,2a^ 0,41^ DL-metionin 0,1 I alt_100,0_100,0_ 3Q a) Pr. kg: 2.500.000 internationale enheder Vitamin A, 500.000 internationale enheder Vitamin D^, 0,75 g Vitamin E, 1 g Vitamin B^-nitrat, 1,5 g Vitamin B2, 0,25 g Vitamin Bg, 1 mg Vitamin B^* 3,5 g kalciumpant otenat, 7,5 g nikotinamid, 50 g cholin-hydroklo-35 rid, 50 g jern, 5 g kobber, 25 g zink, 15 g mangan, 0,25 kobolt og 0,1 g jod.

DK 163566 B

8

b) En sammensætning bestående af blanding A, blanding B

og blanding C i forholdet 0,15:0,15:0,1;

Blanding A: 5% mangan, 5% jern, 1% kobber, 6,0% zink og 0,1% jod, 5 Blanding B: pr. gram: 10.000 internationale enhe- hader Vitamin A og 2000 internationale enheder Vitamin ,

Blanding C: pr. kg: 1 g Vitamin B^-nitrat, 7 g Vitamin 0,5 g Vitamin Bg, 6 g niko-10 tinamid, 10,9 g kalciumpantotenat og 57,6 g cholin;

Endvidere tilsættes der 10 yg Vitamin B12‘ 15 Eksempel 2

Injektionspræparat

En 25 ml stor ampul fyldes aseptisk med 4 g af et pulver af hygromycin, epihygromycin eller en blanding deraf, fremstillet ved steril fremgangsmåde, og 180 mg na-7 Ω triumklond, hvorefter der lukkes hermetisk til fremstilling af et injektionspræparat. Ved anvendelse af injektionspræparatet injiceres der 20 ml sterilt destilleret vand i ampullen til tilberedning af en opløsning indeholdende 200 mg/ml af ovennævnte aktive komponent.

25

Forsøg (i) De antimikrobielle aktivitetsværdier for hygromycin, epihygromycin og det kendte svinedysenterimid-del lincomycin mod Treponema hyodysenteriae fremgår af tabel 2. , _ , - 0 ' Tabel 2

Stamme"^ Mindste inhiberende koncentration, 2-4) MIC, g/ml ’

Lægemiddel_CD1 DJ70P1 MK 2_78/A

35 Hygromycin 6,25 6,25 6,25 6,25

Epihygromycin 12,5 12,5 12,5 12,5

Blanding'* ^ 6,25 6,25 6,25 6,25

Lincomycin_25_25_25_25_ 9

DK 163566 B

1) Stammer: stammen Treponema hyodysenteriae isoleret fra mykohæmoragiske diarreiske fækalier fra dysenteriangrebne svin i Japan 5 2) Metode til den antimikrobielle bedømmelse: agarpladefortynding 3) Størrelse af inoculet: en løkkefuld (ca. 0,5 yl) på 106 CFU/ml

4) Dyrkningsbetingelser: anaerob dyrkning ved 37°C

10 i 2 dage i en Gaspakkrukke (BBL).

5) Blanding: krystaller indeholdende 68% hygromy-cin og 24% epihygromycin.

(ii) En eksperimentel undersøgelse over antidysenteri-15 virkningen af hygromycin og epihygromycin gennemførtes ved eksperimentel infektion med Treponema hyodysenteriae i mus.

Under anvendelse af musestammen Ta:CF#l og som inficerende stamme Treponema hyodysenteriae DJ70P3 blev for-20 søget udført ved en museinfektionsmodel med Treponema hyodysenteriae, beskrevet i Zentralblatt fur Bakteriologie, Mikrobiologie und Hygiene A257, 348-356, 1984. Det til afprøvning værende middel blev opløst i sterilt vand og indgivet med en mavesonde eller ved subkutan injektion to gan-25 ge, nemlig dag 1 og dag 2 efter infektionen. Syv dage efter infektionen observeredes og opnoteredes læsioner i coe-cum. Coecum blev homogeniseret sammen med sit indhold og antallet af individer af Treponema hyodysenteriae blev talt bakteriologisk. Som det fremgår af tabellerne 3 og 4 kon-30 stateredes der gode beskyttelsesvirkninger mod infektionen i de med lægemiddelbehandlede grupper.

35 10

DK 163566 B

Tabel 3

Antal mus Antal mus fra

Forsøgs- Dosis med coecum- hvilke organis- gruppe mg/kg/ læsioner/antal msrne blev opsam- 5 dag x 2 afprøvede mus let/antal afprø- _vede mus_

Inficeret, ubehandlet - 20/20 20/20 kontrol ,n Oral dosering 5 4/10 4/10 1U 10 0/15 1/15 20 0/10 0/10

Subkutan 5 1/5 1/5 dosering 10 0/5 0/5

Der brugtes krystaller indeholdende 68% hygromycin og 24% epihygromycin.

Tabel 4

Antal mus Antal mus fra

Forsøgs- Dosis med coecum- hvilke organis- 20 gruppe mg/kg/ læsioner/antal merne blev opsam- dag x 2 afprøvede mus let/antal afprø- _vede mus_

Inficeret, ubehandlet kontrol - 5/5 5/5 25 Hygromycin 5 Γ/5 2/5 oral dosering 10 0/5 2/5 20 0/5 0/5

Epihygromycin 5 0/5 4/5 oral dosering 10 0/5 1/5 20 0/5 0/5 30 —---------—--

Blanding oral dosering 10 0/5 0/5

Der bruges hygromycin, epihygromycin eller samme blanding, deraf som anvendt i relation til tabel 3.

35 11

DK 163566 B

(iii) Der gennemførtes en undersøgelse over antidysente-rivirkningerne af hygromycin og epihygromycin mod eksperimentelt fremkaldt svinedysenteri. Der brugtes 15 smågrise af Landrace-stammen, 7-9 uger gamle på det tidspunkt, 5 hvor de blev inficeret med Treponema hyodysenteriae. Der sattes en flydende kultur af Treponema hyodysenteriae HA-17-f, der var isoleret fra mucohæmoragiske diarreiske fækalier fra svin angrebet af svinedysenteri, til et lige så stort rumfang fysiologisk saltopløsning med 5% mucin, og 10 der podedes 100 ml af blandingen pr. dyr ind i maven ved 7 hjælp af et mavekateter (10 CFU/dyr).

De inficerede grise blev inddelt i 5 grupper (A til E) på hver 3 individer, og gruppe A brugtes som inficeret, ubehandlet kontrolgruppe. Grisene i gruppe B fodredes i 15 7 dage med en ration tilberedt ved tilsætning af en blan ding af hygromycin og epihygromycin til et lokalt tilberedt igangsætter-foder uden antibiotika (lokalt tilberedt mælkeerstatning B) for unge grise i en mængde på 50 ppm.

I grisene i gruppe C blev der injiceret en opløsning af 20 samme lægemiddelblanding i sterilt vand, idet injektionen skete i sædemusklen i en dosis på 10 mg/kg legemsvægt en gang om dagen i 3 på hinanden følgende dage. For gruppe D's og gruppe E's vedkommende blev der sat carbadox (Pfizer Taito) og tiamulin (Nippon Zenyaku) til igangsæt-25 terfoderet, og det således medicinbehandlede foder blev givet til dyrene. I alle grupperne blev forløbet af fækaliernes konsistens og antallet af individer af Treponema hyodysenteriae i fækalierne undersøgt hver dag. Alle dyrene blev dræbt og underkastet obduktion inden for 10 dage ef-30 ter behandlingens igangsætning, og man undersøgte graden af læsioner i tyktarmen og tilstedeværelse af Treponema hyodysenteriae i indholdet af tyktarmen og slimhinderne. Resultaterne fremgår summarisk af tabel 5. For de grupper forsøgsdyr, der var blevet behandlet med en blanding af 35 hygromycin og epihygromycin blev- bådehos den gruppe som havde fået lægemidlet indgivet via foderet og den som havde fået det ved intramuskulær indgift - var Treponema hyodysenteriae forsvundet fra fakælierne på dag 2 efter behandlin- 12

DK 163566 B

gens igangsætning og kom ikke tilbage før undersøgelsens afslutning (obduktion). De mucohæmorraiske diar-reiske afføringer der fandtes ved behandlingens igangsætning ændredes til det normale på dag 2 i de tidlige til-5 fælde og på dag 5 i de forsinkede tilfælde. Ved obduktionen konstateredes der et lille antal individer af Treponema hyodysenteriae i tyktarmsslimhinden fra ét dyr i den gruppe som havde fået lægemidlet indgivet intramuskulært, men indbefattet dette tilfælde konstateredes der overhovedet 10 ikke de karakteriske dysenteriske læsioner i tyktarmen. I modsætning hertil døde i den med carbadox behandlede gruppe ét af 3 dyr af svinedysenteri, mens de tilbageværende to dyr fortsat havde diarre eller mucohæmorraiske diarreiske afføringer indtil forsøgets afslutning. I den tiamulinbe-15 handlede gruppe blev afføringens egenskaber normale på dag 5 efter medicinbehandling hos 2 af de 3 dyr, men den sidste gris fortsatte med at udskille diarreiske eller mucohæmorraiske diarreiske fækalier til forsøgets afslutning. I de med kontrollægemidlerne behandlede grupper udskilte alle 20 de med kontrollægemidlerne carbadox og tiamulin et stort antal Treponema hyodysenteriae i fækalierne indtil forsøgets afslutning og havde alvorlige læsioner i tyktarmen og et stort antal Treponema hyodysenteriae i slimhinderne.

25 30 35 13

DK 163566 B

U9UiaBq.5{Aq. + + +

^ i aeuoxsæT + t t I

0 ©>{Sx;raq.uesÅn 1 —οή—^—1 M "λ--t=n

4J s spuxiiuixxs & o M

in sueui * * -

3 3 T. r- æ CO

TS g -JBq.XA.i 0 i --

n /-'N /'“N

Ό $L o o (i) S pioiipux >· > r«s. r-«.

EH W_O_L/_ o. s © © 1 - e|-©|c«| il· ©ΐ © é © c „ jr ©J ©1 ©a i il- ©1 ©5 ©s ^ Φ *c 4§ΙΓ\ ^ ^ ^efl+ ^ I λ ^ x x £ uj il i ^v-^ ih 11 I ^ ^S" σΓ ^ S S -H W ^ H Jj dl Μ u-ι T3 __

H Jl v_/ W J

» I

* · c . C _, C c

S-i S-ι S ^ (d ^3 Π 10 I

o c Ai x x x j sddnjB^ss,! ^

Ui

DK 163566B

! usuiJBq.>[Aq. . ;

τ jauoTS^x I

o e>[STj:eq.uasAa i £ ~&\ L~^ ^ ^ ; 3 -S . i I li o 3 -^TTS suern ^ w w j •g $ -js^aj,_| T '. ^ j > £ PT°ttPuT I 1 I !

__^xgq.X9H ^_V-/_I

. 3 O O O

i - οιοίοΐ

h- ΟίΟΪΟΐ Ib OlOlOl Η* OIOIOI

tf £ /—\ /-s /-—^ .

h II- ΟίΟίΟι φ θ' h . s~\ /'"n ,_^ \ « I · OiCDiOi !ί· Oi€)lOi il· O! €101 : * - .. φ5 ¢): ©; £X (D i—l — — : -=—- S 4-> 0) «= i

CO I

-H · G «3* C G vr, G i H M S od i^nj w te CD CM X! x! X! j ~ iddnxB^sei ^ " ’

DK 163566 B

1 5 '1 " 1 ~ i i u9UUBq.}j;Åq. . i τ ueaoisæx | j c 93[Si Jsq.uasAa ; o ,· · ^ 7=s i £ -S * I j 3 ^'--UITXS SU9UI w w W ! S $ '_____i 0 ^ ^ ^

U P I I I

ξ £ Pioiipuj I I I

& dxe^ea ^^^ T» o o o ! - O I O ί O ί Ί · O i O i O i i! - O i O i O i.

li· ΟΙ O i O 1 w C ---y S-\ ~^ „ i?" O i O i O i!

s i’K o T C T O T

B ^ ^ ¢) T ^ (^) T

Ji- -€) I O ί <D i i h .. ^¢) 7 ^¢) 7 -Q) b i Ϊ Si5 ^ ^^ w »i

o +j φ I

o II -#) Ί -® £ -#) i C m æ %cO >40' in , H jQ ^ ^ ^ ω r

* C OQ G m C

MMIS >2 to OTrC

Cn C X x! Λ _____—_—_i addnjtBq-sa,!, _o_! 16

DK 163566B

+ + τ jsuotssx + + + o a^sTjeaq-uasÅa + + *H ' CS — t! S apuTt{ujTX3 ^ -H r . -i · L r- vo 10 d suaui S B -112¾¾¾ ^ ^ w O I -——

T! O /-N /-N

φ g PTOiipu-c vo I

Id mam §|j+ J id 6|| t J m ttij+) *£> di &i ^Six \_/ ^%Ly \_s w &> c /&T\ ^ /3T\ ^ /T"\ ^ H ^ ^a+ J id Kyf +) in ( ) j-j ^ — v_/ 's·—' ^ Φ (0 ^h-^. ^ /"ΤΝ ^ β Φ f> É||+j m + J in ( J ID ! }_i ^^ W ; 0 p /-n .jf-N, ^ ! iw CD Æ \ /¾ \ f&S \ m +J ΓΊ Egi+ ) ID bsj j in ES ) cn rd u-ι >£»+ J ^ε§ J røy ø XSZs w w' i • IW _^r /~s -g—-. /~s ^gp·' ^ (C CD Æ§+\ Æ λ \ DI Ή tn CD cs£+ ) »S + 1 <st< Egj I rp

•P id c w Sm+/ Hi J xa J

Φ Q φ H v-/ \_/ ^ ! X -p Φ -— i 0 1)-1¾ i

Η -H /—s /^' j I

»

to I

H · C C5c xj C <N C i

ΡΡΘ H Id Η (ti I

O C M ^ Xi Æ X i _addnj5q-ssj, q__i

DK 163566 B

17 uatOBcpfAq.· + ! o τ ^auoissx + + + j ·_£ a^siyaq-uasAa j ^ rrTl T^x /^x ^ i

3 B1 apuiq I

2 m-uit.xs suarn ^ ^ j 0 ^ '-ae^Aji w w ^ j

rr< I --- I

Φ ^ /-\ ! j> o pxoqpuT m 00 j __Eh q-xeayaH w_^_w_i s O O C> ! 1 - ozoim\ * - Ο- O" €)i i 0 \^y v v—s ^— ·ί> * H - Oz O C ©li ° §. yv o ~ å^r u ^ V ) ^ V J - «+ J ^ <D tn V_y w Nw/ v_, ^ty v-/ 8 ϋ r~\^ n\^ ép\^ g æ «« ( )- ( ) 10 - m cc \_y ^ \jy ^ ols ^ π cn øi j&P's /fffX ^ ^ΛΓν ω Q) c _ (m λ ^bb +1 „ SB+ \ ^ O -H ^ 1®+ ) ^ K®+ J VD «Β4- ) Γ" g S 5 ^χ 2%x ^χ 1 I -’ C~V lit) " @1) " 'u jx ^^ ^ ^3L/ w '"o! « S" ^ ^ ^ X! Ω -P 0) Q M-l Ό o ° o ^ ® O »§1+ ^ — sit) —

Cm d 0) y VæV Hel/ i h x v_/ x_/ i _ 1 m •H · G ro5 iT) 5 GPS ^5 H 3

O G ^ -G XJ -C

_adc!ra6q-sa|T, H_

DK 163566 B

18 A: Inficeret, ubehandlet gruppe.

B: Forsøgsgruppe behandlet med lægemidlet; en blanding af 68% hygromycin og 24% epihygromycin blev indgivet med foderet i en mængde på 50 ppm i 7 5 dage.

C: Gruppe behandlet med lægemidlet; en blanding af 68% hygromycin og 24% epihygromycin blev indgivet intramuskulært en gang om dagen i 3 dage i en dosis på 10 mg/kg legemsvægt.

10 D: Gruppe behandlet med kontrollægemiddel; karbadox blev indgivet med foderet i en mængde på 50 ppm i 7 dage.

E: Gruppe behandlet med kontrollægemiddel; tiamulin blev indgivet med foderet i en mængde på 50 ppm 15 i 7 dage.

o: Normal afføring.

e: Blød afførring.

e: Diarreisk afføring. Egenskaberne af denne afføring blev yderligere klassificeret i fire grup-20 per markeret med (+) til (++++} alt efter graden af indhold af blod og/eller slimhindemateriale.

T.hyo.: Tallet i parentes angiver tælling af Treponema hyodysenteriae, udtrykt ved log CFU/g; -(minus) betyder under opdagelsesgrænsen på 10 CFU/g.

25 i: Dag med intramuskulær injektion.

Obduktion: Udførtes på dag nr. 10, dvs. efter medicinbehandlingen (i tilfælde af gris nr. 10 dog på dag 6), og de dysenteriske læsioner i tyktarmen ved obduktionen blev klassificeret i de fire grader 30 (-) til (+++).

*1: Død.

Af disse resultater fremgår det at' hygromycin og epihygromycin havde kraftigere virkning mod Treponema 35 hyodysenteriae end carbadox og tiamulin, der er kendte antidysenteriske lægemidler til svin.

19

DK 163566 B

(iv) Den akutte toxicitet af hygromycin og epihygromy-cin undersøgtes hos mus. Resultaterne fremgår af neden-stående tabel 6.

5 Tabel 6

Indgiftsvej LD50'

Intraperitoneal > 400

Oral_> 2000 10

Til denne undersøgelse brugtes der en blanding indeholdende 68% hygromycin og 24% epihygromycin.

15 20 25 30 35

Claims

1. Anvendelse af hygromycin, epihygromycin eller en blanding deraf til fremstilling af et medikament til behand- 5 ling af svinedysenteri.

2. Anvendelse ifølge krav 1 af en blanding af hygromycin og epihygromycin.

3. Anvendelse ifølge krav 1 af en blanding af hygromycin og epihygromycin i vægtforholdet 1:0,3-1.

4. Anvendelse ifølge krav 1 af en blanding af hygromycin og epihygromycin i vægtforholdet 1:0,3-0,5.