DK163352B - Beholderlaag - Google Patents

Beholderlaag Download PDF

Info

Publication number
DK163352B
DK163352B DK389885A DK389885A DK163352B DK 163352 B DK163352 B DK 163352B DK 389885 A DK389885 A DK 389885A DK 389885 A DK389885 A DK 389885A DK 163352 B DK163352 B DK 163352B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
steel plate
chromate
layer
treated
tin
Prior art date
Application number
DK389885A
Other languages
English (en)
Other versions
DK163352C (da
DK389885D0 (da
DK389885A (da
Inventor
Hiroshi Matsubayashi
Naoto Watanabe
Seishichi Kobayashi
Toshio Sue
Kazuo Taira
Original Assignee
Toyo Seikan Kaisha Ltd
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Priority claimed from JP59177548A external-priority patent/JPS6160447A/ja
Priority claimed from JP60108379A external-priority patent/JPS61273344A/ja
Application filed by Toyo Seikan Kaisha Ltd filed Critical Toyo Seikan Kaisha Ltd
Publication of DK389885D0 publication Critical patent/DK389885D0/da
Publication of DK389885A publication Critical patent/DK389885A/da
Publication of DK163352B publication Critical patent/DK163352B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK163352C publication Critical patent/DK163352C/da

Links

Classifications

    • BPERFORMING OPERATIONS; TRANSPORTING
    • B65CONVEYING; PACKING; STORING; HANDLING THIN OR FILAMENTARY MATERIAL
    • B65DCONTAINERS FOR STORAGE OR TRANSPORT OF ARTICLES OR MATERIALS, e.g. BAGS, BARRELS, BOTTLES, BOXES, CANS, CARTONS, CRATES, DRUMS, JARS, TANKS, HOPPERS, FORWARDING CONTAINERS; ACCESSORIES, CLOSURES, OR FITTINGS THEREFOR; PACKAGING ELEMENTS; PACKAGES
    • B65D17/00Rigid or semi-rigid containers specially constructed to be opened by cutting or piercing, or by tearing of frangible members or portions
    • BPERFORMING OPERATIONS; TRANSPORTING
    • B65CONVEYING; PACKING; STORING; HANDLING THIN OR FILAMENTARY MATERIAL
    • B65DCONTAINERS FOR STORAGE OR TRANSPORT OF ARTICLES OR MATERIALS, e.g. BAGS, BARRELS, BOTTLES, BOXES, CANS, CARTONS, CRATES, DRUMS, JARS, TANKS, HOPPERS, FORWARDING CONTAINERS; ACCESSORIES, CLOSURES, OR FITTINGS THEREFOR; PACKAGING ELEMENTS; PACKAGES
    • B65D17/00Rigid or semi-rigid containers specially constructed to be opened by cutting or piercing, or by tearing of frangible members or portions
    • B65D17/28Rigid or semi-rigid containers specially constructed to be opened by cutting or piercing, or by tearing of frangible members or portions at lines or points of weakness
    • B65D17/401Rigid or semi-rigid containers specially constructed to be opened by cutting or piercing, or by tearing of frangible members or portions at lines or points of weakness characterised by having the line of weakness provided in an end wall
    • B65D17/4011Rigid or semi-rigid containers specially constructed to be opened by cutting or piercing, or by tearing of frangible members or portions at lines or points of weakness characterised by having the line of weakness provided in an end wall for opening completely by means of a tearing tab
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10TTECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER US CLASSIFICATION
    • Y10T428/00Stock material or miscellaneous articles
    • Y10T428/21Circular sheet or circular blank
    • Y10T428/214End closure

Landscapes

  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Mechanical Engineering (AREA)
  • Containers Opened By Tearing Frangible Portions (AREA)
  • Laminated Bodies (AREA)
  • Other Surface Treatments For Metallic Materials (AREA)

Description

i
DK 163352 B
Opfindelsen angår et beholderlåg af den i krav l»s indledning angivne art.
Et let åbneligt låg med et parti der skal åbnes, og som er afgrænset af en ridselinie, og med en nitte 5 formet på åbne.delen og en til nitten fastgjort trækflig benyttes i vid udstrækning til beholdere indeholdende drikke såsom cola, øl eller juice. I en sådan let åbnelig beholder bliver den del, der skal åbnes snittet ved et træk i fligen og udtages langs ridselinien.
10 Dette letåbnelige låg af ridselinie-opbrækningstypen opfylder udmærket kombinationen af et pålideligt, tæt lukke og et let åbneligt lukke, men det er dog stadig forbundet med visse problemer. Ved fremstilling af et låg af denne type er det således nødvendigt at udføre vanske-15 lige behandlingsprocesser såsom ridsning af svæknings-linier og nitning, og anvendelsen af materialer til låget er derfor begrænset til sådanne, der er egnede til disse behandlingsprocesser, f.eks. aluminium. Selv når et dåselegeme er fremstillet af en overfladebehandlet stål-20 plade, såsom tin-fri stål (TFS), må det let åbnelige låg derfor fremstilles af aluminium. Af hensyn til undgåelse af miljøforurening med dåser og til besparelse af resourser er det ønskeligt at genbruge brugte dåselegemer og genvinde dem. Da låget imidlertid er fremstillet af et 25 andet materiale end dåselegemerne er det uhyre vanskeligt at genvinde brugte dåselegemer.
Desuden kan en indvendig belægning på et dåselåg let blive beskadiget ved kraftige behandlingsprocesser såsom nitning, og det er derfor ikke muligt at opnå en 30 tilfredsstillende korrosionsbeskyttelse, når et korroderende indhold fyldes på dåsen og en kraftig efterbehandling som varmesterilisering udføres, således som det sker med konserves. Denne tendens er især fremherskende, når låget er fremstillet af aluminium. Når der påfyldes 3^ et indhold med en høj koncentration af natriumchlorid fremkommer endvidere korrosion ved grubedannelse, og
DK 163352 B
2 der opstår problemer såsom udsivning af indholdet eller forurening med bakterier gennem perforeringer.
Som middel til at undgå disse problemer i forbindelse med et aluminiumlåg, har man foreslået et let 5 åbneligt låg fremstillet af en stålplade. I et sådant stållåg er den nødvendige kraft til åbning imidlertid større end når der anvendes et aluminiumlåg, og åbningen af låget er som en helhed vanskelig. For at reducere åbningskraften på et stållåg, har man f.eks. i beskrivelsen til 10 japansk patent· nr. 61815/82 foreslået at udfælde carbid med en gennemsnitlig partikelstørrelse på fra 2,0 til 8,0yum i stålpladen, hvorved der dannes hulrum, der fungerer som spændingskoncentrationskilder mellem basisjernet og carbid-fasen. Ganske vist reduceres åbningskraften herved, men 15 stålpladen bliver mere skør, og den del, som skal åbnes, adskilles fra låget med et ryk, og hånden eller fingeren kan let blive skadet af den skarpe kant.
Fra EP-patentskrift nr. 78 625 kendes et let åbneligt beholderlåg med et med tætningsmasse belagt parti og en 20 indretning til let åbning på indersiden, hvor beholderlåget indbefatter et lågelement, en ridselinie dannet i lågelementet til afgrænsning af et parti, der skal åbnes, og indsnittet til den halve tykkelse af stålpladén, samt en åbneflig fastgjort til ydersiden af lågelementet ved det parti, som 25 skal åbnes gennem et bindende omdrejningsparti bestående af amidgentagelsesenheder og/eller estergentagelsesenheder, idet åbnefligen er anbragt således at dens indryknings--oprivningsende i hovedsagen er beliggende på ridselinien.
Med den foreliggende opfindelse er tilvejebragt et 30 let åbneligt låg af den omhandlede art, hvor de foran nævnte ulemper ved de kendte let åbnelige låg er eliminerede.
Ifølge opfindelsen har låget ved omkredsen det med tætningsmasse belagte parti til sammenfalsning med en beholderflange, og låget er af stift materiale og består af 35 en på overfladen chromatbehandlet stålplade med en tykkelse på 0,1 til 0,4 mm, en brudstyrke på 35-60 kg/mm2, et carbon-
DK 163352B
3 indhold, der er mindre end 0,03% og en brudforlængelse på mellem 1 og 20%, hvorhos forholdet mellem resttykkelsen ved ridselinien og tykkelsen af den på overfladen chromatbehand-lede stålplade ved den del, der først skal åbnes, ligger i 5 området fra 0,1 til 0,4 og er belagt med en primer af epoxytype.
Det har vist sig, at der kan opnås en væsentlig forbedring af beholderlågets korrosionsbestandighed, og at låget let kan åbnes ved oprivning langs ridselinien, når 10 den på overfladen chromatbehandlede stålplade er dækket med en primer af epoxytype, og en åbneflig fastgøres til låget ved hjælp af en klæbemasse af polyamid og/eller polyestertype, i stedet for at fastgøres på kendt måde ved at beholderlåget formes med en nitte og åbnefligen fastgøres ved 15 hjælp af den dannede nitte.
Ved den angivne udformning af ridselinien opnås et beholderlåg, som er særdeles let at åbne, og som er korrosionsbestandigt og modstandsdygtigt mod sammenpresningsdeformer ing.
20 Låget kan let fremstilles og er egnet til genvinding efter brug, og det har vist sig, at det kan tåle steriliseringsbehandlinger såsom retortsterilisation eller påfyldning af varmt indhold, og at det er værdifuldt som låg til beholdere med konserves, der indeholder natriumchlorid eller 25 andre korroderende komponenter.
Ved de i de uselvstændige krav anførte træk, kan tilvejebringes et låg, som er udmærket let at åbne, og som er korrosionsbestandigt og modstandsdygtigt mod sammenpres-ningsdeformering, samt et låg som er let at fremstille og 30 egnet til genvinding efter brug, samt et låg hvor løsrivning af åbnefligen er hindret, og brat adskillelse af hele det parti, som skal åbnes, fra låget kan undgås, idet den første åbningskraft er relativt lille, og åbningskraften efter begyndelsen af åbningen til en vis grad er stor.
35 Ifølge opfindelsen bør åbnefligen fortrinsvis være dannet således at følgende betingelse er opfyldt:
DK 163352 B
o 4 W > k*d*$B*t2 _ (1) hvor k er en konstant med værdien 4 kg 1/ d er en afstand i mm mellem ridselinien og det klæbende drejningsparti, iB er brudstyrken (kg/mm2) af den overfladebehandlede stålplade, t er resttykkelsen (mm) af lågelementet ved ridselinien, og W bredden (mm) af klæbelaget i afstanden d fra ridselinien.
5 Alle procentangivelser i denne beskrivelse er vægtpro cent medmindre andet er angivet.
Opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 set ovenfra viser en udførelsesform for beholderlåget ifølge opfindelsen, 10 fig. 2 et snit efter linien A-A' i fig. 1, fig. 3 i forstørret målestok en del af snittet efter linien A-A' i fig. 1, fig. 4 en grafisk afbildning hvor resttykkelsen (t) ved ridselinien er afsat som abscisse og bredden 15 (W) af klæbelaget er afsat som ordinat, og hvor x-mærkerne angiver punkter, hvor afskrælning af klæbemidlet fremkaldes ved åbningen og o-mærkerne angiver punkterne, hvor af-skrælning af klæbemidlet ikke fremkaldes ved åbningen, og 20 fig. 5 en grafisk afbildning, hvor forskydningen af åbnefligen er afsat som abscisse og åbningskraften er afsat som ordinat, for forskellige let åbnelige beholderlåg.
På tegningen er 1 et let åbneligt beholderlåg, 25 2 en primerbelægning, 3 en på overfladen chromatbehandlet stålplade, 8 en ridselinie, 9 en åbningsdel af låget, 10 en åbneflig, 13 et klæbepunkt eller klæbende omdrejningsparti og 16 et klæbelag af termoplastisk harpiks.
Opfindelsen beskrives nu nærmere i forbindelse 30 med foretrukne udførelsesformer, der er vist på tegningen.
Som vist i fig. 1, 2 og 3 er det let åbnelige låg 1 ifølge opfindelsen karakteristisk ved, at det består af en overfladebehandlet stålplade 3 med en primerbelægning 2 af epoxytypen. I forbindelse med opfindelsen vælges blandt forskellige overfladebehandlede stålplader fortrinsvis chromatbehandlede stålplader, især en elektrolytisk c-hromsyrebehandlet stå.lplade, en chromat-behandlet stålplade med nikkeludfældning, en chromatbehand- 5
O
DK 163352B
let stålplade med udfældet jern/tinlegering, en chromat-behandlet stålplade med tin/nikkellegering udfældet, en chromatbehandlet stålplade med udfældet jern/tin/nikkel-legering, en chromatbehandlet stålplade med udfældet alu-5 minium og eo chromatbehandlet stålplade med udfældet nikkel/tin.
Grunden til at en stålplade, der er overfladebehandlet som foran beskrevet, især vælges, er at dette overfladebehandlede stål har stålets iboende store stivhed 10 og kan modstå deformering fra ydre påvirkninger, der skyldes et højt vakuum opstået i det indre af beholderen f.eks. en konservesdåse, og at denne overfladebehandlede stålplade har stor korrosionsmodstand og samtidig gode klæbeegenskaber for en belægning.
15 Låget 1 har en rundtgående rille 4 langs omkredsen og en pladedel 6, der er i forbindelse med rillen 4 over et ringformet kantparti 5, og en tætningsmasse 7 er lagt på rillen 4 til tæt forbindelse med og indgriben om en ikke vist flange på et dåselegeme ved en dobbelt 20 falsningsoperation. En åbningsdel 9, som er afgrænset af en ridselinie 8 er anbragt indenfor det ringformede kantparti 5. Denne åbningsdel 9 kan optage i hovedsagen hele pladedelen, eller den kan udgøre en del af denne.
Som vist i tværsnittet i fig. 3 er ridselinien 25 8 indsnittet til midten af den overfladebehandlede stål plade 3 regnet i dennes tykkelsesretning, og på åbningstidspunktet kan der let fremkaldes en overklipning langs ridselinien 8 på den nedenfor nærmere beskrevne måde.
Ifølge opfindelsen er en åbneflig 10 fastgjort 30 til åbningsdelen 9 på en særlig, i det følgende beskrevet måde.
Åbnefligen 10 har en top- eller oprivningsende 11 til trykke- og oprivningspåvirkning af ridselinien ved den ene ende, en gribedel (ring) 12 ved den anden ende 35 O 6
DK 163352B
og et omdrejningsparti 13, der er anbragt mellem enderne af fligen og klæbet til låget. I denne udførelsesform har omdrejningspartiet 13 en tungelignende form, således at der er dannet et U-formet snit i fligen mellem oprivnings-5 enden 11 og'ringen 12, og en forbindelsesdel 15 befinder sig mellem omdrejningspartiet 13 og oprivningsenden 11.
Tryk- og oprivningsenden 11 af åbnefligen 10 er varmklæbet til lågets åbningsdel 9 ved det tungeformede omdrejningsparti 13 ved hjælp af et klæbelag 16 af termoplastisk 10 harpiks bestående af amidgentagelsesenheder og/eller estergentagelsesenheder, således at stillingen af oprivningsenden 11 i hovedsagen er sammenfaldende med stillingen af ridselinien 8 i lågelementet.
Beholderlåget ifølge opfindelsen er ejendommeligt 15 ved, at epoxyprimerbelægningen 2 er anbragt på den på overfladen chromatbehandlede stålplade 3, og at åbnefligen 10 er klæbet og fastgjort gennem denne primerbelægning 2 og klæbelaget 16 af polyester og/eller polyaanidtype. Kombinationen af epoxyprimerfilmen 2 og det chromatbehandlede 20 overfladelag giver stålpladen en meget høj korrosionsmodstand og sikrer højest mulig vedhængning af belægningen, og kombinationen af epoxyprimerbelægningen 2 og det termo-plastiske klæbelag 16 af polyamid og/eller polyestertype sikrer, at det bindende omdrejningsparti 13 ikke ødelægges, 25 når der påføres den åbningskraft, som er nødvendig til overklipning i ridselinien 8.
X en foretrukken udførelsesform for opfindelsen er det bindende omdrejningsparti 13 givet en bredde 3Q (W), som opfylder betingelserne i den foran nævnte lig ning (1) .
I beholderlåget ifølge opfindelsen overføres løftekraften, når åbnefligens 10 ring 12 tages op mellem fingrene og løftes opad, som en nedadrettet kraft til 35 tryk-oprivningsenden 11 gennem omdrejningspartiet 13, og
O
7
DK 163352B
en nedadrettet tryk-oprivningskraft påføres ridselinien 8/ samtidig med at der påføres et ryk i klæbelaget 16 mellem omdrejningspartiet 13 og åbningsdelen 9. Den 5 ovennævnte ligning (1) er en empirisk formel, der er udledt af følgende kendsgerninger: (I) den opadrykkende kraft vokser med afstanden d mellem ridselinien og det bindende omdrejningsparti 13, (II) oprykningskraften vokser med voksende brud-10 styrke 6B af den overfladebehandlede stålplade 3, og (III) den oprykkende kraft er proportional med kvadratet af resttykkelsen t ved ridselinien 8. Af Kurven i fig. 4 vil det forstås, at for at åbningen kan ske jævnt, er det vigtigt, at bredden (W) af klæbelaget ved det bindende 15 omdrejningsparti er fastlagt således, at betingelserne i formel (1) er opfylde.
I fig. 4 er vist resultater af forsøg udført under anvendelse af en elektrolytisk chromsyrebehandlet stålplade belagt med en epoxy-phenolprimer og et klæbemiddel af 20 nylon 12-type, medens afstanden d er justeret til 6 mm.
Resttykkelsen (t) ved ridselinien og bredden (W) af klæbemiddellaget er afsat som henholdsvis abscisse og ordinat. I fig. 4 svarer kurven 1' til W = k*d* 5 *t ,
B
og mærkerne "0" angiver de punkter, hvor ridselinien 25 8 brydes jævnt uden væsentlig afskrælning af klæbelaget 16, medens mærkerne "X" angiver punkter, hvor der er fremkaldt afskrælning af klæbelaget 16 før ridselinien 8 brydes. Af de i fig. 4 viste resultater, ses det, at det til opnåelse af let åbning af et låg fremstillet af 3Π en overfladebehandlet stålplade med stor stivhed, er vigtigt, at bredden (W) af klæbelaget ved omdrejningspartiet opfylder betingelsen ifølge formel (1).
Ved opbrydning af et låg bestående af en overfladebehandlet stålplade med en stivhed langs en ridse-35 linie, som beskrevet i beskrivelsen til japansk brugs-
O
8
DK 163352 B
mønster nr. 524/76, er det hvis én åbneflig er varmklæbet til et parti, som skal åbnes, alene ved at trække i åbnefligen endog vanskeligt at frembringe et snit i ridselinien. Det er absolut nødvendigt først at frembringe et 5 snit i ridselinien ved først at presse ridselinien nedad med en skarp topende, og for at klæbelaget skal kunne modstå den oprykningskraft som det påføres, når snittet formes i ridselinien, er det vigtigt at bredden (W) af klæbelaget fastlægges således, at betingelsen i formel (1) 10 er opfyldt. Endvidere er det uundgåeligt nødvendigt at en på overfladen chromatbehandlet stålplade benyttes som metalmateriale, og en primer af epoxytype må anvendes som primerbelægning, og der må benyttes et klæbemiddel bestående af amidgentagelsesenheder og/eller estergentagelsesenheder.
15 F.eks. vil der ved anvendelse af en stålplade med et frit metallisk tinlag såsom hvidblik, forårsages fejl i vedhængningen, når et snit dannes i ridselinien, og når der benyttes en anden varmklæber end et klæbemiddel af polyamid og/-eller polyestertype f.eks. en syremodificeret olefinharpiks, 20 vil der ofte forårsages vedhængningsfejl, når der dannes et snit i ridselinien.
Når der først er dannet et snit i ridselinien 8 i lågelementet er opbrydningen jævnt fremadskridende langs ridselinien 8, når der trækkes i fligen. Følgelig er 25 blot dannelsen af et indledende snit i ridselinien 8 vigtig.
Ifølge opfindelsen justeres klæbebredden af fligen således, at formel (1) er opfyldt. Dette betyder, at klæbebredden mellem tungestykket som bindende omdrej-30 ningsparti og lågelementet, dvs. bredden af klæbemidlet i retning vinkelret på fligens længderetning altid skal være den bredde W som opfylder ovenstående betingelse i hele fligens længderetning, men det er tilstrækkeligt hvis bredden af klæbemidlet er den bredde W, som op-35 fylder betingelsen ifølge formel (1) blot langs en
O
9
DK 163352B
del af fligens længde. Hvis den del af bredden W, som opfylder kravet i formel (1) fortsætter i det mindste 0,3 mm i fligens længderetning, kan der i regelen opnås g en stærk binding.
I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen anvendes en på overfladen chromatbehandlet stålplade med et carbonindhold mindre end 0,03%, især mindre end 0,02% og en brudforlængelse på fra 1 til 20%, især fra 1 til 15%.
10 Med betegnelsen "brudforlængelse" forstås her den forlængelse ved brud som opnås ved strækningsforsøg. Når brudforlængelsen varierer med retningen, benyttes middelværdien af forlængelsen i stålpladens valseretning, forlængelsen i en retning 45° med valseretningen og forlængelsen 15 i retning vinkelret på valseretningen som stålpladens brudforlængelse.
Den overfladebehandlede stålplade ifølge opfindelsen er især karakteristisk ved, at brudforlængelsen er reguleret til et lavt niveau selvom carbonindholdet er meget 20 lavt. Ved hjælp af dette karakteristiske træk kan der opnås en særdeles let åbnelighed. Krystalstrukturen i stålpladen ifølge opfindelsen er en valseaggregatstruktur (langstrakte korn), og i denne krystalstruktur er det umuligt at reducere den kritiske resttykkelse ved ridse-25 linien, og resttykkelsen ved ridselinien kan gøres meget mindre endved konventionel teknik.
I forbindelse med et fuldt oplukkeligt let beholderlåg med den i fig. 1 til 3 viste form og opbygning dannes et indsnit ved at skubbe på topenden af 30 åbnefligen og derpå trække op i den. I fig. 5 er forskydningen af åbnefligen og åbnekraften afsat som henholdsvis abscisse og ordinat. I figuren viser kurven A de opnåede resultater, når en overfladebehandlet stålplade med et carbonindhold på 0,01% og en brudforlængelse på 8% 35 anvendes ifølge opfindelsen, kurven B viser de resul-
DK 163352B
10 o tater, der opnås når der anvendes en overfladebehandlet stålplade som beskrevet i japansk patentskrift nr.
61815/82, hvor carbonindholdet er 0,07 vægtprocent og carbidpartiklerne er forgrovede, og kurven C viser de 5 resultater, -som opnås når der anvendes en overfladebehandlet stålplade som beskrevet i japansk patentskrift nr.
5333/76, hvor carbonindholdet er reguleret til et så lavt niveau som 0,01%, og der er anvendt skin-pass valsebehandling, løvrigt har den sidstnævnte stålplade en brudforlængelse 10 på 35%. Idet der henvises til fig. 5, der viser størrelsen af åbnefligens forskydning (størrelsen af forskydning med opadgående træk), ses det, at en største åbnekraft er nødvendig ved indledningen af trækpåvirkningen, hvor forholdet mellem overklipningsekspansion i sideretningen melis lem to ridselinier er stor, og at åbnekraften derefter falder brat til i nærheden af en vis værdi og til sidst vokser lidt før oprivningen eller overklipningen er afsluttet og åbneoperationen dermed fuldført.
Som det ses af fig. 5, kan den indledende åbne 20 kraft (Ρ^) ved beholderlåget ifølge opfindelsen justeres til en meget mindre værdi end ved de kendte overfladebehandlede stålplader B og C til beholderlåg, og den gradvis varierende åbnekraft (PG) kan gøres større end for den konventionelle overfladebehandlede stålplade.
25 Det betyder, at der kræves en stor åbnekraft ved begyndelsen af åbningen af de beholderlåg af de kendte overfladebehandlede stålplader B og C, og at åbningen i sig selv er vanskelig, hvorimod den indledende åbnekraft ifølge opfindelsen kan være mindre og åbningen af beholderen 30 kan gøres lettere. Da den indledende åbnekraft (Pj) ved den overfladebehandlede stålplade B desuden er meget stor, og den jævnt varierende åbnekraft (PG) er meget lille, vil den del af låget, som skal åbnes, desuden blive adskilt fra beholderlåget ved et ryk, og fingrene 35 bliver let skadet af den skarpe kant. I låget A ifølge opfindelsen, hvor den indledende åbnekraft (P^) er rela-
DK 163352B
11 o tivt lille, og den gradvise åbne kraft (PG) har en vis størrelse, vil den del, som skal åbnes derimod være forholdsvis vedholdende, og overklipningen eller opriv-ningen kan ske gradvis. Ved det kendte beholderlåg C, 5 hvor den gradvis varierende åbne kraft (P^) er for stor, føles selve åbneoperationen iøvrigt at være vanskelig at udføre. Det er ved forsøg bekræftet, at for at opnå let åbning, må det foretrækkes at den indledende åbne kraft (Pj) er fra 2,5 til 7,5 kg og den graduerede åbne kraft 10 (ρ^) er fra 0,5 til 2,0 kg, selvom de foretrukne værdier kan variere noget afhængigt af beholderstørrelsen og størrelsen og formen af ridselinien.
Ifølge opfindelsen er carbonindholdet af stålpladen mindre end 0,03%, især mindre end 0,02%. Det betyder at 15 dannelsen af carbidet er i alt væsentligt undertrykt.
Hvis carbonindholdet tilsvarende er større end 0,03% vil det give anledning til fejl, der er iaggtaget i det kendte låg B. Hvis brudforlængelsen af den overfladebehandlede stålplade endvidere er mindre end 1%, bliver 20 rilledannelsesoperationen vanskelig, og der fremkommer let revner i det ridsede parti. Hvis brudforlængelsen overstiger 20% er både den indledende åbnekraft og den graduerede åbnekraft stor, således som det er tilfældet ved det kendte beholderlåg C.
25 Ifølge opfindelsen foretrækkes det, at forholdet tj/t0 mellem resttykkelsen t·^ på ridselinien og tykkelsen tQ af den overfladebehandlede stålplade i den del, som først skal åbnes (partiet som overlappes af topenden af fligen) ligger i området fra 0,10 til 0,40, især fra 30 0,12 til 0,30, og ganske særlig fra 0,15 til 0,25. Dette tykkelsesforhold (tj/tg) er vigtig af hensyn til opnåelse af en effektiv tætning, korrosionsmodstand og let åbnelighed, og hvis dette forhold er mindre end ovenfor anført, kan der ikke opnås en stabil resttykkelse, og der 35 dannes let revner i det ridsede parti, eller ridselinierne vil ofte strække sig ind til den indvendige overflade.
12
DK 163352 B
O
Hvis tykkelsesforholdet er større end ovenfor nævnt, bliver en stor åbnekraft nødvendig og muligheden for let åbning forringes.
Idet der ifølge opfindelsen som lågelement benyt-5 tes en overfladebehandlet stålplade, der er belagt med en epoxyprimer, kan der opnås tilfredsstillende korrosionsmodstand, selvom beholderindholdet indeholder natrium-chlorid ved høj koncentration, og der kan opnås tilstrækkelig modstand mod kompressionsdeformering, selvom trykfor-10 skellen mellem indersiden og ydersiden af beholderen er stor.
Da den ovenfor nævnte overfladebehandlede stålplade har en lang brudforlængelse, er det vanskeligt at fastgøre åbnefligen ved hjælp af en nitte, dannet ved en 15 nitningsproces. Anvendelsen af et termoplastisk klæbe middel bestående af amidgentagelsesenheder og/eller estergentagelsesenheder som hovedgentagelsesenheder og ved at kombinere dette specielle klæbemiddel med den ovenfor beskrevne overfladebehandlede stålplade belagt 20 med en epoxyprimer, er det imidlertid ifølge opfindelsen muligt at fastgøre åbnefligen ved binding med stor klæbestyrke, stor modstand overfor varmt vand og god modstand mod nedbrydning i tidens løb. Ifølge opfindelsen kan der faktisk opnås en klæbestyrke på mere end 25 3 kg/5 mm.
Som metoder til fastgøring af fligen kan nævnes lodning, elektrisk modstandssvejsning og ultralydssvejsning foruden klæbning. Når disse metoder anvendes, vil den indvendige overfladebelægning og den overflade-30 behandlende film på låget ved fastgørelsesstedet for fligen udsættes for termiske og mekaniske skader, og der kan derfor ikke opnås et låg, som er meget modstandsdygtigt overfor beholderindholdet.
Det termoplastiske klæbemiddel, som i hovedsagen 35 består af amidgentagelsesenheder og/eller estergentagel sesenheder ifølge opfindelsen kan sikre fastgøringen af
O
13
DK 163352B
fligen ved klæbning ved en temperatur mindre end de temperaturer, der kan fremkalde varmeskader på en sædvanlig indvendig overfladebelægning i en dåse, og det er derfor ved opfindelsen blevet muligt at frem-5 stille et låg med glimrende modstandsevne overfor beholderindholdet .
Som foran fremhævet anvendes som overfladebehandlet stålplade fortrinsvis på overfladen chromatbehandlede stålplader såsom en elektrolytisk chromsyrebehandlet stål-10 plade, en chromatbehandlet nikkelpletteret stålplade, en chromatbehandlet jern/tinlegering-pletteret stålplade, en chromatbehandlet/nikkellegering-pletteret plade, en chromatbehandlet med jern/tin/nikkellegering pletteret stålplade, en chromatbehandlet aluminiumpletteret stålplade 15 og en chromatbehandlet nikkel/tin-pletteret stålplade.
Den elektrolytisk chromsyrebehandlede stålplade består af et koldvalset stålpladeunderlag, et metallisk chromlag dannet på underlaget og et ikke metallisk chrom-lag dannet på det metalliske chromlag. Tykkelsen af stål-20 pladeunderlaget bestemmes under hensyntagen til modstanden mod kompressionsdeformering, bearbejdelighed og let åbning, og det foretrækkes sasdvanligvis, at tykkelsen af stål-pladeunderlaget er fra 0,10 til 0,40 mm, især fra 0,12 til 0,35 mm. Tykkelsen af det metalliske chromlag bestem-25 mes under hensyntagen til korrosionsmodstand og bearbejdelighed, og det foretrækkes at mængden af aflejret chrom 2 ligger mellem 30 til 300 mg/m , især mellem 50 og o 250 mg/m . Tykkelsen af det ikke metalliske chromlag har indflydelse på vedhængningen eller afskrælnings-30 styrken af en belægning, og det foretrækkes at mængden af pletteret chrom er fra 4 til 40 mg/m ,' især fra 7 til 30 mg/m^.
Den chromatbehandlede nikkelpletterede stålplade består af et koldvalset stålpladeunderlag, et nikkellag 35 dannet på underlaget og et chromatlag dannet på nikkellaget. Tykkelsen af nikkellaget influerer på korrosionsmodstanden, 14
DK 163352 B
O
og det foretrækkes at mængden af pletteret nikkel ligger mellem 30 og 3000 mg/m^, især mellem 100 og 1000 mg/m^. Chromatlaget kan indbefatte et ikke-metallisk chromlag alene, eller det kan yderligere indeholde et metallisk 5 chromlag. Tykkelsen af chromatlaget har indflydelse på vedhængningen og afskrælningsstyrken af en belægning, og det foretrækkes at mængden af pletteret chrom ligger 2 2 mellem 3 og 200 mg/m , især mellem 5 og.150 mg/m .
Den chromatbehandlede med jern/tinlegering plet- 10 terede stålplade består af et koldvalset stålpladeunder- lag, et lag af jern/tinlegering på underlaget og et chromatlag dannet på legeringslaget. Tykkelsen af laget af jern/tinlegering har indflydelse på korrosions- modstanden, og det foretrækkes at mængden af pletteret 2 15 legering regnet som mængden af tin er fra 30 til 800 mg/m , 2 især fra 200 til 700 mg/m . Chromatlaget kan indbefatte et ikke metallisk chromlag alene, eller det kan yderligere indeholde et metallisk chromlag. Chromatlaget har indflydelse på vedhængningen eller afskrælningsstyrken af en 20 belægning, og det foretrækkes at, mængden af pletteret 2 chrom ligger mellem 3 og 200 mg/m , især mellem 5 og 150 mg/m^.
Den chromatbehandlede med en tin/nikkellegering pletterede stålplade består af et koldvalset stålunder-25 lag, et lag af tin/nikkellegering på underlaget og et chromatlag dannet på legeringslaget. Tykkelsen af tin/-nikkellegeringslaget har indflydelse på korrosionsmodstanden, og det foretrækkes at mængden af pletteret legering regnet som mængden af tin ligger mellem 30 2 2 30 og 800 mg/m , isser mellem 50 og 500 mg/m . Chromatlaget kan bestå af et ikke-metallisk chromlag alene, eller det kan yderligere indeholde et metallisk chromlag. Tykkelsen af chromatlaget har indflydelse på vedhængningen eller afskrælningsstyrken af en belægning, og det fore- 35 trækkes at mængden af pletteret chrom ligger mellem 3 2 2 og 200 mg/m , isser mellem 5 og 150 mg/m . En lille mængde
O
15
DK 163352B
jern, mangan, zink, molybdæn eller kobber kan indgå i tin/nikkellegeringslaget for at forbedre korrosionsmodstanden. Endvidere kan der dannes et nikkellag eller tinlag mellem stålpladen og laget af tin/nikkellegering.
5 Den -chromatbehandlede med en jern/tin/nikkellegering pletterede stålplade består af et koldvalset stålpladeunder-lag, et lag af en jern/tin/nikkellegering dannet på underlaget og et chromatlag dannet på legeringslaget. Tykkelsen af laget af jern, tin, nikkellegering har indflydelse på 10 korrosionsmodstanden,· og det foretrækkes at mængden af det pletterede legeringslag regnet som mængden af tin ligger mellem 10 og 800 mg/m , især mellem 30 og 400 mg/m . Chromatlaget kan bestå af et ikke metallisk chromlag alene, eller det kan yderligere indeholde et metallisk 15 chromlag. Tykkelsen af chromlaget har indflydelse på vedhængningen eller afskrælningsstyrken af en belægning, og det foretrækkes at mængden af udfældet chrom ligger 2 2 mellem 30 og 200 mg/m , især mellem 5 og 150 mg/m .
En lille mængde mangan, zink, molybdæn eller kobber kan 20 indgå i laget af jern/tin/nikkellegering for at forbedre korrosionsmodstanden.
Den chromatbehandlede aluminiumpletterede stålplade består af et koldvalset stålpladeunderlag, et aluminiumlag dannet på underlaget og et chromatlag 25 dannet på aluminiumlaget. Et lag af en jern/aluminium- legering kan være dannet mellem stålpladen og aluminiumlaget. Tykkelsen af aluminiumlaget har indflydelse på korrosionsmodstanden, og det foretrækkes, at mængden 2 af pletteret aluminium ligger mellem 30 og 3000 mg/m , 2 30 især mellem 100 og 2500 mg/m . Chromatlaget kan bestå af et ikke metallisk chromlag alene, eller det kan yderligere· indeholde et metallisk chromlag. Chromatlaget kan være et chromphosphatlag. Tykkelsen af chromatlaget har indflydelse på vedhængningen eller afskrælningsstyrken 35 af en belægning, og det foretrækkes, at mængden af o pletteret chrom ligger mellem 3 og 200 mg/m , især mel- 2 lem 5 og 150 mg/m .
O
16
DK 163352B
Stålunderlag i disse overfladebehandlede stålplader, der har et carbonindhold og en brudforlængelse indenfor de ovenfor nævnte foretrukne grænser, kan fremstilles ved den nedenfor beskrevne proces, selvom 5 fremstillingsmetoden ikke er begrænset til den i det følgende beskrevne metode.
Beskrevet nærmere bliver en stålplade med et carbonindhold reguleret til under 0,03% ved decarbore-ring i smeltetrinnet ved hjælp af et vakuumafpasnings-10 apparat, ved udstøbning og varmvalsning på sædvanlig måde og 'décarbonisering før ven iførste koldvalsn'ing eller kam- · merglødning efter en første.koldyalsning, udsat for en anden koldvalsning ved et valseforhold på fra 20 til 70%, hvorved der fremstilles en stålplade med en brudforlængelse 15 på mellem 1 og 20%. Hvis valseforholdet ved det andet koldvalsetrin er mindre end 20%, er krystalstrukturen i stålpladen ikke tilstrækkelig omdannet til en valseaggregat struktur og den kritiske resttykkelse ved ridselinien kan ikke reduceres til en tilstrækkelig lille 20 værdi.
Styrken af den overfladebehandlede plade er'.sædvan- 2 ligvis mellem'32 og 63 kg/mn , fortrinsvis mellem 35 og 60 2 2 kg/mm og især fortrinsvis mellem 40 og 55 kg/mm .
Enhver kendt type epoxylak med god vedhængning 25 til en overfladebehandlet stålplade som ovenfor beskre vet og udmærket bindingsevne til et termoplastisk klæbemiddel bestående af amidgentagelsesenheder og/eller estergentagelsesenheder kan benyttes til dannelse af en primerbelægning. F.eks. kan nævnes termohærdende og 30 termoplastiske epoxyharpikslakker. Typisk kan nævnes modificerede epoxylakker såsom phenol-epoxylak, en epoxy-urinstoflak, en epoxy-melaminlak, en epoxy-acryl-lak, en epoxy-polyamidlak og en epoxy-esterlak og epoxy--modificerede vinyllakker såsom epoxy-modificerede epoxy-35 amin-modificerede og epoxyphenol-modificerede phenyl- chlorid/vinylacetatcopolymere, delvis forsæbede vinyl- 17
DK 163352 B
O
chlorid/vinylacetatcopolymere og vinylchlorid/vinyl-acetat, maleinanhydridcopolymere.
Som eksempler på primerlakker med udmærket vedhængning og korrosionsmodstand kan nævnes phenol-5 -epoxylakker- indeholdende en phenol-aldehydharpiks af resoltype udvundet af en phenol og formaldehyd og en epoxyharpiks af bis-phenoltype. En phenol-epoxylak indeholdende en phenolharpiks og en epoxyharpiks med et vægtforhold på fra 90/10 til 5/95 er især foretrukket.
10 Denne lak er udmærket bearbejdelig og klæber udmærket og har stor korrosionsbestandighed, og selvom en primerbelægning af denne lak er udsat for ridsningsbehandlinc bibeholdes stor korrosionsmodstand i den del hvor ridselinierne dannes. Lak af denne type er især egnet til klæb-15 ning med et klæbemiddel af polyamidtype.
Som andre eksempler på primerlakker med udmærkede klæbeegenskaber og stor korrosionsmodstand kan nævnes epoxy-modificerede vinylchloridcopolymerharpikser. Lakker af denne type fremstilles af en epoxyaminolak eller epoxy-20 phenollak og en vinylchloridcopolymer eller efter valg med en vinylchloridhomopolymer. Som vinylchloridcopolymer anvendes de der har funktionsgrupper såsom carboxyl, syre-anhydrid, amino- eller hydroxylgrupper. Især indeholder lakker af denne type en harpiks dannet ved copo’ly-25 merisering af vinylchlorid med acrylsyre, methacrylsyre, maleinanhydrid eller en hydroxypropyl- eller hydroxy-ethylester af acrylsyre eller methacrylsyre, om nødvendigt med en anden comonomer såsom vinylacetat. Hydroxylgrupper kan også indføres ved forsæbning af vinylacetatenheder 30 i copolymeren. Lakker af denne type er specielt egnede til binding med et klæbemiddel af polyestertype.
Primerbelægningen kan have enten enkeltlagsstruktur eller flerlagsstruktur f.eks. bestående af et bundlag og et toplag.
35 Tykkelsen af primerbelægningen er ikke specielt kritisk sålænge formålene med opfindelsen blot kan opnås.
Det foretrækkes imidlertid i regelen, at tykkelsen af primerbelægningen er mellem 0,2 og 30yiim, især fra 1 til 20^um.
18
DK 163352 B
O
Åbnefligen kan fremstilles af samme chromat--overfladebehandlede stålflade som låget eller af en plade af letmetal såsom aluminium eller en aluminiumlegering. Når der anvendes en plade af letmetal f.eks.
5 af aluminium eller en aluminiumlegering, foretrækkes det at pladen underkastes en overfladebehandling af chrom-phosphat- eller acryltype. Det er vigtigt at en epoxyprimer som beskrevet ovenfor i forbindelse med beholderlåget lægges på metalmaterialet, der danner åbnefligen.
10 Epoxyprimerbelægningen på åbnefligen vælges passende i overensstemmelse med arten af metalmaterialet og behøver ikke at være den samme som den epoxyprimer, der anvendes til lågelementet. Der kan også anvendes et plastmateriale til åbnefligen, hvis det er tilstrækkeligt stift.
15 Homopolyamider, copolyamider og copolyestere med et smelte- eller blødgøringspunkt på 50 til 300°C, især 80 til 270°C eller blandinger af to eller flere af disse materialer anvendes som den termoplastiske klæbeharpiks indbefattende amidgentagelsesenheder og/-20 eller estergentagelsesenheder.
Homopolyamider og copolyamider med 4 til 17 amidgentagelsesenheder, især 5 til 17 gentagelsesenheder pr. 100 carbonatomer anvendes fortrinsvis, og en copolyamid med mindst 3 mol% amidgentagelsesenheder 25 forskellige fra hoved-amidgentagelsesenhederne foretrækkes især. Som foretrukne eksempler kan nævnes nylon 13, nylon 12, nylon 11, nylon 6,12, nylon 6, nylon 6,6, nylon 6,10, nylon 12/nylon 6, nylon 12/nylon 10/nylon 6,12, nylon 6/nylon 6,6 og en dimersyre-baseret poly-30 amid, men de polyamider der kan anvendes er ikke begrænset til de foran nævnte.
Der benyttes copolyestere med fra 3 til 70 mol-% af estergentagelsesenheder forskellige fra hoved-ester-gentagelsesenhederne. F.eks. kan nævnes polyethylen-35 terephthalat/isophthalat, polytetramethylenterephthalat/- 19
DK 163352 B
O
isophthalat, polyethylenterephthalat/adlpat, polytetra-methylenterephthalat/adipat og polytetramethylen/ethylen-terephthalat/dodecanoat, men copolyestere som kan anvendes er ikke begrænset til de ovenfor nævnte.
5 Disse klæbemidler må naturligvis have en film dannende molekylvægt. Blandinger af polyamider, blandinger af copolyestere og blandinger af polyamider og copolyestere kan anvendes. Andre harpikser f.eks. ionomere, xylenhar-pikser og epoxyharpikser kan blandes til modificering 10 eller lignende. Endvidere kan tilsættes kendte additiver såsom fyldstoffer, varmestabilisatorer, antioxidanter, kimdannelsesmidler, pigmenter, plastificeringsmidler og smøremidler i klæbemidlerne i overensstemmelse med kendte opskrifter.
15 Ved fremstillingen af det let åbnelige låg ifølge opfindelsen påføres en primerlak som ovenfor nævnt i form af en organisk opløsningsmiddelopløsning, en vandig dispersion eller en vandig opløsning på den nævnte overfladebehandlede stålplade f.eks. ved påsprøjtning, påvalsning, neddypning, 20 elektrostatisk belægning eller elektroforese, og der dannes en belægning ved tørring eller hærdning.
Den belagte plade udstanses i en forud fastsat lågstørrelse, og et låg med en forud fastsat form dannes ved presseformning. Samtidig hermed eller adskilt fra 25 formningsoperationen udføres ridsningsprocessen. Det foretrækkes at ridselinierne udføres således, at forholdet mellem resttykkelsen af det ridsede parti og tykkelsen af den overfladebehandlede stålplade ligger i et område fra 0,1 til 0,4, især fra 0,12 til 0,3, specielt fra 30 0,15 til 0,25, og den totale tykkelse af det ridsede par ti ligger mellem 20 og 80^ura, især mellem 25 og 70^um.
Før eller efter denne ridseproces, påføres en tætnende masse bestående af en syntetisk gummilatex såsom styrenbutadiengummilatex, et bindemiddel og et fyldstof 35 i den perifere rille i beholderlåget^ og materialet tørres til dannelse af et lag af massen.
0 20
DK 163352B
Der dannes et termoplastisk klæbelag på omdrejningspartiet af den særskilt dannede åbneflig eller på den del af beholderlåget, hvor åbnefligen skal fastgøres. Klæbelaget kan naturligvis anbringes på begge de forannævnte 5 partier. Dannelsen af klæbelaget kan udføres ved frit valg af metode. P.eks. påføres en klæbefilm udskåret i en forud fastsat størrelse, eller klæbemidlet påføres i form af et pulver, en smelte, suspension eller opløsning. Det foretrækkes at tykkelsen af klæbelaget er mellem 10 3 og 150yum, især mellem 10 og lOO^um.
Så anbringes åbnefligen på beholderlåget, og den termoplastiske harpiks mellem omdrejningspartiet på fligen og beholderlåget smeltes og afkøles og størknes til fuldførelse af bindingen mellem fligen og beholderlåget. Når 15 beholderlåget anvendes til konserverede fødevarer, fore trækkes det at ridselinien formes langs hele omkredsen tæt ved det ringformede kantparti til dannelse af et såkaldt helt åbneligt beholderlåg. Ridselinien kan også gives en vilkårlig valgt form såsom en vanddråbelignende eller halv-20 cirkulær form.
Før eller efter fastgøring af åbnefligen til lågelementet, kan en organisk harpiksfilm dannes på ydersiden og/eller indersiden af lågelementet i nærheden af det ridsede parti, for at hindre korrosion af det ridsede 25 parti og/eller hindre at fingrene beskadiges af den skarpe kant.
Idet lågelementet til beholderlåget ifølge opfindelsen dannes af en stiv chromatbehandlet stålplade hindres deformering, selvom beholderlåget anvendes til 30 en dåse med konserverede fødevarer, der udsættes for varmesterilisering ved høj temperatur, og hvor der opretholdes et vakuum efter steriliseringen. Dette er en af de store fordele som opnås ved opfindelsen.
Da vanskelige baarbejdningsprocesser såsom nitning 35 er unødvendig ved fremstillingen af beholderlåget ifølge opfindelsen, kan der benyttes en meget billig overfladebehandlet stålplade i stedet for aluminium, og idet der 21
DK 163352 B
O
til låget anvendes denne overfladebehandlede stålplade/ kan der anvendes samme materiale i beholder-låget som i beholderlegemet, og genvinding af materialerne kan let foretages. Dette er en anden fordel som opnås ved opfindel- g sen. Da den overfladebehandlede stalplade endvidere har udmærket korrosionsmodstand, kan der opnås tilstrækkelig korrosionsbestandighed selv overfor et indhold med en høj natriumchloridkoncentration, og beholderlåget ifølge opfindelsen er værdifuldt som beholderlåg til dåser til 10 emballering af forskellige fødevarer, såsom kødvarer, fisk, grøntsager, grøntsags- og frugtsafter og frugter.
Opfindelsen beskrives nu mere detaljeret i forbindelse med de følgende eksempler, som ikke må opfattes som begrænsende for opfindelsen.
15 I de følgende eksempler og sammenligningseksempler blev prøverne udført i overensstemmelse med følgende procedurer.
(1) Åbneprøve.
20
Ved at trække fligen på en letåbnelig beholder op, blev partiet ved ridselinien brudt for fremkaldelse af åbningen. Når den af ridselinien begrænsede åbningsdel blev adskilt fra låget var bedømmelsen at åbning var mulig. Ved hvert forsøg blev 100 beholderlåg prøvet, og 25 åbneligheden blev udtrykt ved antallet af beholderlåg, hvor åbning var mulig.
(2) Åbneforsøg (I) med oplagret beholder.
En beholder nr. 7 til hvis ene ende var falset et 30 let åbneligt beholderlåg blev fyldt med krydret bonit, og et almindeligt låg blev vakuum-falset til den anden ende af beholderen. Beholderen blev varmesteriliseret ved 116°C i 90 minutter og opbevaret ved normal temperatur i 1 år. Så blev samme åbneforsøg som beskrevet under 35 (1) udført. Åbneligheden blev angivet ved antallet af beholdere blandt 100 prøvede, hvor åbning var mulig.
O
22
DK 163352B
(3) Åbneforsøg (II) med oplagret beholder.
En beholder nr. 7 til hvis ene ende var falset et let åbneligt beholderlåg blev fyldt med appelsin, og et almindeligt låg blev vakuum-falset til den anden 5 ende af beholderen. Beholderen blev varmesteriliseret ved 82°C i 12 minutter og oplagret ved normal temperatur i 1 år. Så blev samme åbneforsøg som beskrevet under (1) udført. Åbneligheden blev angivet ved antal dåser ud af 100, hvor åbning var mulig.
10 (4) Observation af indersiden af det let åbnelige beholderlåg.
For hver af de ved metoderne (2) og (3) prøvede dåser, blev korrosionstilstanden af indersiden af det let åbnelige låg før åbning observeret med et stereomikroskop.
15 I eksemplerne 1 til 6 og de sammenlignende eksempler 1 til 5 blev forsøg udført ved at anvende forskellige typer overfladebehandlede stålplader, idet der blev benyttet samme primer og klæbemiddel uden ændring af resttykkelsen ved ridselinien, afstanden mellem ridselinien og drejnings-20 partiet, bredden af klæbelaget ved det bindende omdrejningsparti og brudstyrken af den anvendte stålplade.
Eksempel 1
En epoxy-phenollak (indeholdende 90 vægtprocent 25 af en epoxyharpiks og 10 vægtprocent af en phenolharpiks) blev lagt på begge sider af en i handelen værende, elektro- lytisk chromsyrebehandlet stålplade (med en tykkelse på o 0,23 mm og en brudstyrke på 42,5 kg/mm ), hvor mængden af 2 pletteret metalchrom var 100 mg/m , og mængden af pletteret 2 30 chrom i det ikke-metalliske chromlag var 15 mg/m , således at tykkelsen af primerbelægningen efter tørring var 5^um, og der udførtes brænding ved 210°C i 10 minutter.
Denne-priinerb'élagte: éJtekt'rolytisk chromsyrebehand-iede stålplade blév · fordet til et. låg med en nominel dia-35 meter på 211 i en presse. En tætningsmasse blev pålagt og 23
DK 163352 B
O
tørret på et rullet parti af låget. Indersiden af låget blev forsynet med en ridselinie i cirkulær form med en diameter på 58 mm, således at resttykkelsen af det ridsede parti var 45^um.
5 En flig bestående af samme primerbelagte elektro lyt! sk chromsyrebehandlede stålplade som låget blev ved 220°C klæbet til det således fremstillede låg under anvendelse af en klæbefilm af nylon 12, således at afstanden mellem ridselinien og det bindende omdrejningsparti var 10 6 mm, og bredden af klæbelaget ved omdrejningspartiet var 5 mm. Det således fremstillede let åbnelige låg blev udsat for åbneprøven, åbneprøven ved oplagret beholder og observation af indersiden af det let åbnelige låg.
De opnåede resultater er vist i tabel I.
15
Eksempel 2
En koldvalset stålplade med en tykkelse på 0,23 ram 2 og en brudstyrke på 42,5 kg/mm blev udsat for alkaliaffedtnings og forberedende ætsningsbehandlinger ved 20 sædvanlige fremgangsmåder, og nikkelplettering blev udført 2 ved en strømtæthed på 5 A/dm i en resistiv (watt) opløsning (indeholdende 250 q/X nikkelsulfat, 40 q/Ji nikkelchlorid og 40 q/X borsyre) med en temperatur på 50°C til dannelse af et nikkelpletteringslag med en tykkelse svarende til 25 300 mg/m . Denne nikkelpletterede stålplade blev udsat for katodisk elektrolytbehandling i en vandig opløsning indeholdende 30 g/Z natriumdichromat til dannelse af 2 en chromatfilm med en pletteret chrommængde på 8 mg/m .
Under anvendelse af en således fremstillet chromat-30 behandlet nikkelpletteret stålplade udførtes primerbelægning, lågformning, fligfremstilling og lågpåklæbning på samme måde som beskrevet i eksempel 1 til fremstilling af et let åbneligt låg, og åbneprøve, åbneprøve på lagret beholder og observation af korrosionstilstanden på det 35 ridsede parti blev foretaget. De opnåede resultater er vist i tabel 1.
24
DK 163352 B
O
Eksempel 3
Den samme koldvalsede stålplade som anvendtes i eksempel 2 blev underkastet alkali-affedtnings- og indledende falsningsbehandling på sædvanlig måde, og 5 blev derefter behandlet ved tinplettering ved en strøm- tæthed på 30 A/dm^ og en badtemperatur på 45°C i en tinpletteringsopløsning indeholdende 60 g// af stannosulfat, 60 g// af phenol-sulfonsyre, 10 q/Z svovlsyre og 1 liter vand til dannelse af et tinpletteringslag med en tykkelse 2 10 svarende til en pletteret tinmængde på 500 mg/m . Derefter blev stålpladen varmebehandlet ved 250°C i 5 sekunder til dannelse af en jern/tinlegerings-pletteret stålplade.
Denne stålplade pletteret med jern/tinlegeringen blev så underkastet en katodisk elektrolytbehandling i en vandig 15 opløsning indeholdende 30 g// natriumdichromat til dannelse af en chromatfilm med en pletteret chrommængde på 7 mg/m .
Ved at anvende den således fremstillede chromat-behandlede jern/tinlegerings-pletterede stålplade blev derpå udført primærbelægning, lågformning, fligformning 20 og fligklæbning på samme måde som beskrevet i eksempel 1, og åbneprøve, åbneprøve for lagret beholder og observation af korrosionstilstanden på det ridsede parti blev udført.
De opnåede resultater er vist i tabel 1.
25 Eksempel 4
Den samme koldvalsede stålplade som i eksempel 2 blev udsat for tinplettering som beskrevet i eksempel 3 til dannelse af et tinpletteringslag med en tykkelse svarende til 500 mg/m . Derpå udførtes nikkelplettering 30 under samme forhold som beskrevet i eksempel 2 til dannelse af et nikkelpletteringslag med en tykkelse 2 svarende til 300 mg/m . Så blev stålpladen varmebehandlet ved 180°C i 1 sekund til fremstilling af en tin/nikkel- legerings-pletteret stålplade. Denne stålplade pletteret 35 med tin/nikkellegering blev så udsat for en katodisk elektrolytbehandling i en vandig opløsning indeholdende 30 g/liter natriumdichromat til dannelse af en chromatfilm 2 med en aflejret chrommængde på 8 mg/m .
25
DK 163352 B
O
Under anvendelse af den således fremstillede chromatbehandlede tin/nikkellegering-pletterede stålplade blev fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 1. De samme prøver 5 som beskrevet i eksempel 1 blev udført på samme måde.
De opnåede resultater er vist i tabel 1.
Eksempel 5
Den samme koldvalsede stålplade som i eksempel 2 10 blev behandlet på samme måde som beskrevet i eksempel 4, bortset fra at varmebehandlingen efter nikkelplettering blev udført ved 250°C i 2 sekunder. Den fremstillede jern/-tin/nikkellegering-pletterede stålplade blev udsat for katodisk elektrolytbehandling i en vandig opløsning indehold--15 ende 30 g/liteif natriumdichromat til jdann'else af en chromatfilm med en pletteret chrommængde på 10 mg/m .
Ved at anvende den således chromatbehandlede jern/-tin/nikkellegering-pletterede stålplade blev der fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet 20 i eksempel 1, og prøverne blev udført på samme måde beskrevet i eksempel 1. De opnåede resultater er vist i tabel 1.
Eksempel 6 25 Den samme koldvalsede stålplade som anvendtes i eksempel 2 blev udsat for alkaliaffedtning og forberedende ætsning på sædvanlig nåde, og stålpladen blev forvarmet ved neddypning i en flux på 350°C og blev derefter ned-dyppet i et smeltet aluminiumbad til fremstilling af en 30 aluminiumpletteret stålplade med en pletteret aluminium-mængde på 1000 mg/m . Derefter blev den aluminiumpletterede stålplade udsat for katodisk elektrolytbehandling i en vandig opløsning indeholdende 30 g/liter natriumdichromat til dannelse af en chromatfilm med en pletteret chrom- 2 35 mængde på 15 mg/m .
DK 163352 B
26 o
Ved at anvende den således fremstillede chromat-behandlede aluminiumpletterede stålplade blev der fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 1. Prøverne blev udført på samme måde 5 som beskrevet i eksempel 1. De opnåede resultater er vist i tabel 1.
Sammenligningseksempel 1
Den samme koldvalsede stålplade som blev anvendt 10 i eksempel 2 blev udsat for alkaliaffedtning og forberedende ætsning på sædvanlig måde, og blev derefter underkastet katodisk elektrolytbehandling ved en strømtæthed på 30 A/din og en temperatur på 40°C i en chrompletterings-opløsning indeholdende 250 g/liter chromanhydrid, 2,5 g/liter 15 svovlsyre og 1 liter vand til dannelse af et chrompletteret o lag med en tykkelse svarende til 250 mg/m .
Ved at anvende den således fremstillede chrom-pletterede stålplade blev der fremstillet et let åbneligt beholderlåg på' samme måde som beskrevet i eksempel 1, og 20 prøverne blev udført på samme måde som beskrevet i eksempel 1. De opnåede resultater er vist i tabel 1.
Sammenligningseksempel 2
Under anvendelse af den samme koldvalsede stål-25 plade som i eksempel 2 blev der fremstillet en nikkelpletteret stålplade med et nikkelpietteringslag med en o tykkelse svarende til en 300 mg/m på samme måde som beskrevet i eksempel 2, Ved at anvende den således fremstillede nikkelpletterede stålplade blev der fremstillet 30 et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 1. Prøverne blev udført på samme måde som beskrevet i eksempel 1, og de opnåede resultater er vist i tabel 1.
35 Sammenligningseksempel 3
Under anvendelse af samme koldvalsede stålplade som i eksempel 2 blev der fremstillet en jern/tinlegering-
DK 163352 B
27 o -pletteret stålplade med en pletteret tinmængde på 2 500 mg/m på samme måde som beskrevet i eksempel 3.
Ved at benytte den således fremstillede stålplade pletteret med jer-tinlegering blev der fremstillet 5 et let åbneligt låg på samme måde som beskrevet i eksempel 1. Prøverne blev udført på samme måde som beskrevet i eksempel 1/ og de opnåede resultater er vist i tabel 1.
Sammenligningseksempel 4 10 Ved at anvende samme koldvalsede stålplade som i eksempel 2 blev der fremstillet en stålplade pletteret med en tin/nikkellegering og med en pletteret 2 tinmængde på 500 mg/m og en pletteret nikkelmængde på 300 mg/m på samme måde som beskrevet i eksempel 4.
15 Ved at anvende den således fremstillede med tin- -nikkellegering pletterede stålplade blev der fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 1. Prøverne blev udført på samme måde som beskrevet i eksempel 1, og de opnåede resultater er vist 20 i tabel 1.
Sammenligningseksempel 5
Ved at anvende den samme koldvalsede stålplade som i eksempel 2 blev der fremstillet en aluminiumplet-25 teret stålplade med en pletteret aluminiummængde på 1000 mg/m på samme måde som beskrevet i eksempel 6.
Ved at benytte den således fremstillede stålplade med aluminiumudfældning, blev der fremstillet et beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 1. Prøverne 30 blev udført på samme måde som beskrevet i eksempel 1, og de opnåede resultater er vist i tabel 1.
Af resultaterne fra eksempler 1 til 6 og sammenligningseksemplerne 1 til 5 ses det, at der kan opnås udmærkede let åbnelige låg, når der blandt forskellige 35 overfladebehandlede stålplader vælges og anvendes en elektrolytisk chromatbehandlet stålplade, en chromat- 28
DK 163352 B
O
behandlet nikkelpletteret stålplade, en chromatbehand-let stålplade pletteret med en jern/tin-legering, en chromatbehandlet stålplade pletteret med en tin/nikkel-legering, en chromatbehandlet stålplade pletteret med 5 en jern/tin/nikkellegering eller en chromatbehandlet aluminiumpletteret stålplade.
10 15 20 25 30 35 29
DK 163352B
μ μ <d M Φ Ό
Dl id Ό fi C -rl A -H 4J μ cioit M n ω n tø tø § 2 m £ φ-dMHJ <0 « - R tø ,¾ d μωωα μ ft 0 * '5 g § g o o o 0 0 t* 5 ^. 5' ΐί« ·° & δ is*, s 10 10 10 10 * 5¾ S! &s
5 S ^Λ S S’ 3¾¾.¾ 3S
, β\ιη· ^ ^ 2d sd
•H (U
c o 0 3 1 CQ (d —' φ in η Λ -· 10 ^ tj τι μ rri 0 0) Φ οω>μ o o o o o o ό ό μ λ m o S 2 2 2 2 β Φ ftH Φ o o o o o h H g Φ Ό ι-l <~l rri ι-l Ή
β Μ μ Λ O 0 ·< <u JZ
0) > § oooooocNt-ιω oco o, o o o o o o ·"*
φ rH Η Η H HH
C
Æ E μ O fri --f
M IKCM
æ μ e ϋ ΛΝ
ri (jig incor-oooiD^oo O O
ΌΜ'-' H H 1-1 Η θ' Æ Φ CO X> Ri
(d S -H
H ;: Oi
•H
M
μ §i -
Di 2 5 t μ i i i c o; c * φ μ μ μ -μ μ ·η -¾ ΐΜΦοαίΜμ μ 'Π m »O <D γ-I Η Η 0) Ο) *V* η.
Ό C U, Οι ft S' ft Η1 ^ c > ,2 ιβ id μ β <u ft μ 5 2 Η χ: 0) Φ D1 Φ ·Η 0) μ ε φ TJ ® ο, φ μ >α β ό μ ό μ 3 Λ) -f—, -μ* μ μ Χ3θ,(ΰ·Η(0Φ(ΰΦ·Η φ ^ Ri •Φ OJ^Ir-lM^lDir-lAiC *2 % m Ή d μ ΜΟΟιΦΰιωΟιΑί-Η *5α^2 μ Γή > ^ HCJlHHH'Hg Η A J S -¾ μ χ ·«( φ ·ιβ η ·Λ c D ft μ 6 ω μ Ε ·Η μ,-ιμφμ^Η "tø ·Φ ,. -tø μ ® ° c “.5 “3 “-5 * -5¾¾¾ » d χ; μ μμμ-πμμμ 01 ,¾¾ tø g ϋΦΦ'^αιμο^'Ο , -tø ® tø μ S ,-ΐι-Ίβμ\μβμ μ φ μ tø Ή 5 χφ-σΌμ'οε'ΟΜ'Ο φ tø R φ φ οιιοββα)β·ΗβΦ3 ftRdd 5 .3 -widid φ-ηΦμΦ-Γ-ιΦ ο μ ft ft 7! φ μ ri ί χΐ λ λ λ μ μ .. & τι >,0ιΦΦΦ,ϋΦΌΦ,0ΦΦ μ ο Φ Φ _ s φ ^,ΗΛΌΛΦΛΟμοΛ'Ο Φ -μ 'Ο ’Ο ο 3 5 Ο'φμιΰμεμΒμ’^-μ^ μ 54 5 55 c u. μ 41 < η n id id id .μ 011-1 μ „ T* b ti i) μ εοιΕμ εμ εμ eft ε 01 ft Rib tø φ χ ο.μθΦθΦθΦθ<μ p χ -μ μ ® g > φμ M »Id MM MM MM Μ «0 Μ X ·Φ ^ tf jj ο ΗΦΧίμΛΟΛΦΛΦΛμ £ *tø μ tø ® tø φΓ-ιοωομομομοοι ο C οι οι μ ιο ι ι ι ι ι ω οι οι οι οι Οι tJ> O' O' O' C C C C β μ μ -μ ·μ -η tø Η OJ ro 'd* in ιο β βΓΊβοοβ·'* C ιη
Di θ' θ' θ' θ' rri η η Η η η μμμμμμμμ tø tø nj m m <U Q) φ ΗΦΗΦΗΟΗΟ) HQ) η. Oi Qj Oi ft ft βΟιβΡιβΟιβΟι RRi g4 g4 g4 g1 g4 g4 φ^φεοεοε αιε φ φ φ ο <ο <ο gOgogoeo §2 οι οι οι οι οι οι goigoisoigoi sen
χ χ χ X X X <ΰ X § X jo X <ΰ X « X
DK 163352B
30 Φ Ό 0)
Dl
'O
•k k
I 4J
k αι φ Ό
Ό I
β k *H
k Φ Φ 0> k Ή ri C! Φ Φ O -k -p
X! k JJ
β Φ Ό 0)
O Λ C H
-k ftl ft -k
-P <H OOOOO-P-POOOO
fd cd CO'dOOO in k Ό η3 ti Ό > αι rs nj k β +> Di k ft r* 0) <1> 0) β -P in ti tn -k φ Λ -k »id tn o tn η p k β o -k m tn ' i—i tu ri ft ft H < (1) Λ '· Hl
Id u Η Φ ^ ri — Λ o A A Ό 0) Φ fi > k h ·& t n kidkooooooo oHMrk
ft Η Φ O O O O O O
dl ti t—I i—I i—I i—! i—I i—I
β k H
A O O
is m A
η n n w
rk H H ri H
O) φ φ φ (U
& & & & S4 ε esse Φ Φ 0 Φ Φ tn tn tn in tn
ϋ Μ M .W A
Φ φ φ φ φ tn tn tn tn in tp φ O' β β β β β •Η ·Η ·Η *rl ·Η η ΓΊ η ^ ιη ΐΰ c ββββ tn tn O' O' r-! rH rH i—i r-4 rH ·Η ·Η ·Η ·Η ·Η Φ ω 0) 0) 0) (1) «Η «—1 *—! ι—1 «—ϊ ft ft ft ft ft ft β ββββ ε ε ε ε s ε φ φφφφ φ φ φ φ φ φ g g g g g in in tn in in in g g g g g λ; .y λ: a: m .y φ φφφφ HHHHHHW W CQ CQ 01
O
31
DK 163352 B
I nedenstående eksempler 7 til 14 og sammen-ligningseksempler 6 og 7 blev forsøg udført ved at ændre klæbemiddel og klæbetemperatur.
5 Eksempel 7 .
Ved at anvende samme elektrolytisk chromsyre-behandlede stålplade som i eksempel 1 blev der fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som i eksempel 1, bortset fra et der blev anvendt en nylonfilm 6, 10 10 som klæbemiddel/ og klæbetemperaturen blev ændret til 260°C. Åbneprøven og åbneprøven af lagret beholder blev udført/ og de opnåede resultater er vist i tabel 2.
Eksempel 8 15 Der blev fremstillet et åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 7, bortset fra at der blev anvendt en nylonfilm 6,6 som klæbemiddel, og klæbetemperaturen blev ændret til 300°C. Der blev udført åbneprøve og åbneprøve for lagret beholder, og de opnåede 20 resultater er vist i tabel 2.
Eksempel 9
Der blev fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 7, bortset fra at 25 der blev anvendt en nylonfilm 12/nylon 6 copolymer som klæbemiddel, og klæbetemperaturen blev ændret til 240°C.
Der blev udført åbneprøve og åbneprøve på lagret beholder, og de opnåede resultater er vist i tabel 2.
30 Eksempel 10
Der blev fremstillet et let åbneligt låg på samme måde som beskrevet i eksempel 7, bortset fra at der som klæbemiddel anvendtes en polyamid dannet ved polykonden-sation af dimersyre, polyalkylenpolyamin og hexanmethylen-35 diamin, og klæbemidlet blev pålagt i en tykkelse af 50^,um på fligen under anvendelse af en varmsmelteapplikator
O
32
DK 163352 B
med en tandhjulspumpe, og klæbetemperaturen blev ændret til 240°C. Der blev udført åbneprøve og åbneprøve for lagret beholder, og de opnåede resultater er vist i tabel 2.
5
Eksempel 11
Der blev fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 7, bortset fra at en polyamid fremstillet ved polykondensation af dimer-10 syre og polyalkylenpolyamin blev anvendt som klæbemiddel og blev pålagt i en tykkelse af 50^um på fligen under anvendelse af en vamsmelte-applikator med tandhjulspumpe, og klæbetemperaturen blev ændret til 140°C. Der blev udført åbneprøve og åbneprøve for lagret beholder, og de 15 opnåede resultater er vist i tabel 2.
Eksempel 12
Der blev fremstillet et let åbneligt låg på samme måde som beskrevet i eksempel 7, bortset fra at en film 20 af en copolyester udvundet af terephthalsyre, sebacinsyre, 1,4-butandiol og triethylenglycol blev anvendt som klæbemiddel, og klæbetemperaturen blev ændret til 240°C. Der blev udført åbneprøve og åbneprøve på lagret beholder, og de opnåede resultater er vist i tabel 2.
25
Eksempel 13
Der blev fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 7, bortset fra at en film af en blanding af en copolyester af polyethylenterephtha-30 lattype og en copolyester af polybutylenterephthalattype blev anvendt som klæbemiddel, og klæbetemperaturen blev ændret til 230°C. Der blev udført åbneprøve og åbneprøve på lagret beholder, og de opnåede resultater er vist i tabel 2.
% 35
O
33
DK 163352B
Eksempel 14
Der blev fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 7, bortset fra at en copolyester udvundet af terephthaisyre/ isophthalsyre, 5 sebacinsyre-og 1,4-butandiol blev anvendt som klæbemiddel og pålagt i en tykkelse af 50^um på fligen ved hjælp af en varmsmelteapplikator med en tandhjulspumpe, og klæbetemperaturen blev ændret til 120°C. Der blev udført åbneprøve og åbneprøve på lagret beholder, og de opnåede resul-10 tater er vist i tabel 2.
Sammenligningseksempel 6
Der blev fremstillet et let åbneligt låg på samme måde som beskrevet i eksempel 7, bortset fra at en film 15 af maleinanhydrid-modificeret polypropylen blev anvendt som klæbemiddel, og klæbetemperaturen blev ændret til 210°C. Der blev udført åbneprøve og åbneprøve for lagret beholder, og de opnåede resultater er vist i tabel 2.
20 Sammenligningseksempel 7
Der blev fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 7, bortset fra at en ethylen/vinylacetatcopolymer blev anvendt som klæbemiddel og pålagt i en tykkelse af 50^,um på fligen under an-25 vendelse af en varmsmelteapplikator med tandhjulspumpe, og klæbetemperaturen blev ændret til 140°C. Der blev udført åbneprøve og åbneprøve på lagret beholder, og de opnåede resultater er vist i tabel 2.
Af resultaterne i eksemplerne 7 til 14 og sammen-30 ligningseksemplerne 6 og 7 ses det, at der kan fremstilles udmærket let åbnelige beholderlåg, når der blandt de forskellige klæbemidler vælges og anvendes termoplastiske klæbemidler med amidgentagelsesenheder og/eller estergentagelsesenheder .
35 34
DK 163352B
G
Ή
01 I
G Η G
ft H Λ ft — rfj Ρ
(D (U
·· > P OOOO
Ά s O' ooo o o o α o ft P G Ρ Ο Ο O O O O ft ft 0 a ft G ft ft ft ft ft ft Λ (U Ό Ό G P ft G Λ 0 0 H ιρ Λ
I I
D -< tu >1 Η Λ S-l ^ Μ Ρ +1 0) <u " ft > p ΰ fi ΐi & ooo o in o oooo ftopmpooo o ifl ο o g1 2 3 4 5 0 Λ a ft G ftftft ft ft ft Λ G T3
Ό -P G P ft GO) fit o 0 HP < Ή G
I <u tu> ooo o o o oooo G-& ooo o o o oo £) P ft ft ft ft ft ft ftft
P
tu I
ft 0] ft Di P
(U G 3 •h-P^-s in in in o in in oot^o 1 p to o cm ιο σι ο σι σι oo ο ο G & Ρ 0 CM CM ft CM ft ft ft (—i CM 4-5 &» tu ^ ft Ό ft ft ft tu ·& g ίο g
G g ft G ft *H tU
Λ m β -P I i i ns Ό ft G G I G I I -P Λ G >i t· 1(U l>i IftJ >i 0 3 +) IS ft G ft G CM XI -P ft a ft ,G P 0 tu >ι·γι tu ft a p ooiu ftp p 'GAJg'OG tU Λ ΟιΟΛ tU X) a p C ft S G >1 PI P PI tu p O G ft O ft G G* tp D> Λ G G1 P g tu >ifl ,14 O P - «Oft P - tu >1 S >i ft G >t Dt ftft (U ft p ft >, ft 0 G ft lp 0 P G Ρ «Η <U 0 ft O ftft o o te - o tu a tu tdtn o a o a >i a o g >ι ρ >i p o -η o a ' ,G _ ppftUIpft p lp o o Ό tu p fl-tn tu >i o> <u p >i tu tu ft p
O G p G G P Ό 01 G >i G Ρ Ό p Ό G
> >1 i > >1 B G tu ft ft i G >1 0 P
io oi g oi ρ -h ft o 3 Λ Goi g tu
Ρ Ρ X PP > O >t U|B >i > G I O
GtUtUtUtUtU >0 G ,G O P ft Ϊ3·Η 'O G
O G g Λ Cg p .Q P Cl .G O 30 ft ft
ft G ft C ft tU (U a a G P N
ft >iGO&>GOGPo)fttpcD ΡΛ Ό G
0) O GO ΟΌ ft G pGptp tUQ) ϊ>ι ft Ό ft 10 ft ipgp^p G G P 01 xl > Ό '«· - cmOGGOGG 01 G tuP 01 G ^
ft lO 10 ft ft ft ft >i <D p &> G G P G D> G G
S g G g g G ft ίΡίΡΟ -H G G >iO G G
G G G G 3 0 G 3 0 0 ft 01 Ό ft P ft ft ft Q O O O Ipftjp >ifta Oft . C >i W G OG G >i æ ftftftftpftftpeaGftGÆGaap ft ,g
ft ΪΡ >ι ΪΡ OGO OGG O B j ft P >i >i 0>i G P
« GGGaoiaamftop^ÆGftPora g g 2 G 01 3 tn tu
G G
O ft CM O •G’ ft ft CO Dl ft ft ft ft ft g to G c**» 4
Di Di ftftftft ft ft ft ft ftft ftft
G G G G G G G GftGftG
aaaa a a a a g a g a 5 £ S S g g g g GgGg
GGGG G G G G gGgG
01010)01 01 01 TO TO goigoi μ μ m x! μ λ: λ: ,μ g .y g .μ
Η Η H W W H (¾ H 01 G 01 G
O
35
DK 163352 B
I nedenstående eksempler 15 til 22 og sammen-ligningseksempler 8 til 10 blev forsøg udført ved at ændre typerne af primerlak og klæbemiddel.
5 Eksempel 15-
Ved at anvende samme elektrolytisk chromsyre-behandlede stålplade som i eksempel 7 blev der fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 1, bortset fra at der blev anvendt 10 en epoxy-phenollak (indeholdende 80 vægtprocent af en epoxyharpiks og 20 vægtprocent af en phenolharpiks) som primerlak, og en film af nylon 6,10 blev benyttet som klæbemiddel, og klæbetemperaturen blev ændret til 260°C.
Der blev udført åbneprøve, og de opnåede resultater er 15 vist i tabel 3.
Eksempel 16
Fremgangsmåden i eksempel 15 blev gentaget på samme måde, bortset fra at der som primerlak blev anvendt 20 en epoxy-phenollak indeholdende 65 vægtprocent af en epoxyharpiks og 35 vægtprocent af en phenolharpiks. De opnåede resultater er vist i tabel 3.
Eksempel 17 25 Den samme fremgangsmåde som i eksempel 15 blev gentaget på samme måde, bortset fra at der som primerlak blev anvendt en epoxy-phenollak indeholdende 35 vægtprocent af en epoxyharpiks og 65 vægtprocent af en phenolharpiks.
De opnåede resultater er vist i tabel 3.
30
Eksempel 18
Der blev fremstillet et let åbneligt beholderlåg på samme måde som beskrevet i eksempel 1 bortset fra at en copolyester udvundet af terephthaisyre, sebacinsyre, 35 1,4-butandiol og triethylenglycol blev anvendt som klæbemiddel, og klæbetemperaturen blev ændret til 230°C. Der blev udført åbneprøve, og de opnåede resultater er vist i tabel 3.
36
O
DK 163352B
Eksempler 19 til 22 og sammenligningseksempler 8 til 10
Fremgangsmåden i eksempel 18 blev gentaget på samme måde, bortset fra at der som primerlak blev anvendt en epoxy-urinstoflak (indeholdende 90 vægtprocent af en epoxy-5 harpiks og 10 vægtprocent af urinstofharpiks), en epoxy/-esterlak, en vinylchloridorganosollak (indeholdende 15 vægtprocent af en epoxy/phenollak), en epoxy-modificeret vinyllak (termohærdende vinyllak), en vinylchlorid/-straight-vinyllak af vinylacetatcopolymertype, en poly-10 esterlak af opløsningstype eller en termohærdende acryllak.
De opnåede resultater er vist i tabel 3.
Af resultaterne af eksemplerne 15 til 22 og sammenligningseksemplerne 8 til 10 ses det, at der kan opnås udmærket åbnelige beholderlåg, når der blandt forskel-15 lige primere vælges og anvendes primere af epoxytype.
20 25 30 35
DK 163352 B
37 S oooooooo
s. o o 9 2222S
^ O O O HrHHiH·-!
Pi i—I i—I
O .
ti -> « s
- >1 -P
IH dl i
ri ft -P C
>1 ri 3 JJ 01 'ri ft ri G ft 10 I Ό -H +) B>
S G O G
Di ^ 3 ri Di -ft Ό U > Λ O ft •Q:0 ® ·& H W 3 01 H Di Λ cm O Ti Η ^ CN ft * ·Η & a) ni o) >D r-i HOP P ft G Λ _ Λ Λ Λ ~ n I7j p| V ID >( di ^ 0.2 0 .2 5 0 ,2 S-GO 0 ri in P Ό Ό Ό 13 Ό Ό Ό
S O 3 ti Ό >!d 5 ^ G
ri ft Π ri Λ O U
n g Μ O Λ 1 U O
Rj O D> 8< Ή ^ .—i rH G O J5 ' ri Bl |iij >1 -H O ftrl ijlrl G Μ Λ >. I, c 2 I -H ri
di cn in tn w -P -P
X X X X ·* S’aiS
•H -H H -H *H g 2 & S ft ΪΪ ^ « id « β 2 h-og
Æ -C Λ Λ H -D G
ro XXX* S $ JS ·> η π Π O O ΌΛί
pH B. S, D. ft ft 10 G O >P
01 φ PA 0)p-»Q)^4)-— ri ,K ri 6 ri •2 vx mx ^x <uX Pft H ri ft! ri £ au o^ri gj Ω, ft ft ft riri .G ^ · H (7 .μ^+jftPftPft O Λ ri Η -p
GriGriGriGri O HH 'O X £« ® §ÆriÆriÆriX! ftO S ri G D> UH [) ri OrH 0>-H ft P H <-* H d 5 00000000 -ρω — x h > *d - ftCftCftGftG DiG ri >1 c ·* tf .g tfi? tfii tfii ίτ3 o2l -S I § h
DiftDiftgiftgift o3 gg> H ft N
*£*£*£*£ S ° O
g S $ S £ S S S <mS ^ g « Ϊ * "o “o vO vO OO O Ϊ* O ^jri ri H Sl K ft -psh ό x -h OftAi -g
HQjf-HOiHftrHft rift ft Η O Ή ·Η >d ri G
otfoPOp'otf G Sri ft ft -H ft -P H ri
S i? S & S IS’ S £ ΐ Ϊ S 5 ® S 5 S S I
£> £► •E> i1" >e> ^ SS ? §& ri I
s* r r r §H sHs&8g^&g. s i H ftDi ftD1 ftD> ftD> ft D> ft H ft ft ri H O O ri
ft d)0 riO riO riO ri O ri > ft ri H >0 ft -P
ft
I I I
in in in D> D> D>
G c G
in in t" CO Dl OH CN Η Η H O
HHHH H CN M CN G^ OT G CJI GH
_i _i _j Η H HH H -HH-dH-ftH
'd ^ ^ dl (1) ri ri ri HriHriHri llll I ! i §· si- si· || 1 i i i i s i i i| i| i| ^ & g ύ H MW W iS-riWriæ'ri 38
DK 163352 B
O
I de følgende eksempler 23 til 26 og., sammenligningseksempler 11 og 12 blev forsøg udført med overfladebehandlede stålplader, som havde samme carbonindhold, tykkelse og overfladebehandling men forskellig brudfor-5 længelse fta den overfladebehandlede .stålplade til beholder-låget uden ændring af typen af primer og klæbemiddel, og afstanden mellem ridselinien og det klæbende omdrejningsparti, bredden af klæbelaget ved omdrejningspartiet og resttykkelsen ved ridselinien var den samme.
10
Eksempler 23 til 26
Smeltet stål blev decarboniseret og deoxyderet ved en vakuum-afgasningsbehandling og ved konventionel båndvalsningsproces blev stålet valset til blokke og varm-15 valset til en tykkelse af 2,3 mm. Så blev stålet ætset og udsat for primær koldvalsning under ændring af reduktionsforholdet efterfulgt af kasse-udglødning. Det udglø-dede stål blev underkastet sekundær koldvalsning ved et reduktionsforhold på 43%, 35%, 25% eller 20%. Der blev 20 således fremstillet stålplader med en tykkelse på 0,20 mm og en brudforlængelse, som vist i tabel 4 til brug ved eksemplerne 23 til 26. Brudforlængelserne og carbonind-holdet af disse stål er vist i tabel 4.
Hver af de således fremstillede stålplader blev 25 omdannet til tin-fri stålplade (TFS) med en ikke metallisk 2
chrommængde på 15 mg/m og en metallisk chrommængde på 100 mg/m2 ved en almindelig elektrolytisk chromsyrebehand-ling. En lak af epoxy/phenoltype blev lagt på begge sider af stålpladen, således at tykkelsen efter belægningen var 30 5yum, og belægningen efterfulgtes a'f brænding ved 210°C
i 10 minutter. Den belagte TFS-plade blev formet til et låg med en nominel diameter på 211 under anvendelse af en presse. En tætningsmasse blev lagt på lågets buede parti og tørret på sædvanlig måde. Så blev ydersiden af 35 låget udsat for ridsebehandling til dannelse af en cirkulær ridselinie med en diameter på 58 mm, hvor forholdet
O
39
DK 163352 B
resttykkelse/stålpladetykkelse var 0,23. En flig fremstillet af en belagt TFS-plade med en tykkelse på 0,36 mm blev ved 220°C klæbet til det således fremstillede låg ved hjælp af en klæbefilm af nylon 12, så-5 ledes at afstanden mellem ridselinien og det klæbende omdrejningsparti var 6 mm, og bredden af klæbelaget ved det klæbende omdrejningsparti var 5 mm.
For hver af de således fremstillede let åbnelige beholderlåg blev målt den foran nævnte indledende åbne-10 kraft og den jævnt varierende åbne—kraft PQ under anvendelse af et strækprøveapparat af Instron-type.
Dannelsen af revner i det ridsede parti blev kontrolleret under anvendelse af en imprægneringsrevnedetektor. De opnåede resultater er vist i tabel 4.
15
Sammenligningseksempler 11 og 12 I sammenligningseksemplerne 11 og 12 blev stålplader fremstillet på samme måde som i eksemplerne 23 til 26 bortset fra, at reduktionsforholdet ved den sekundære kold-20 valsning blev ændret til 5% eller 2%. Carbonindholdet og brudforlængelserne af de opnåede stålplader er vist i tabel 4.
Omdannelse til TFS, primerbelægning, lågformning, ridseprocessen, fligformningen og fligklæbningen blev 25 udført på samme måde som i eksemplerne 23 til 26. For hver af de således fremstillede, let åbnelige beholderlåg, blev åbnekraften målt og dannelsen af revner i det ridsede parti blev kontrolleret. De opnåede resultater er vist i tabel 4.
30 I eksemplerne 27 til 29 og sammenligningsek sempel 13 blev forsøg udført under anvendelse af stålplader, ad samme tykkelse og brudforlængelse som den overfladebehandlede stålplade for beholderlåget men med et andet carbonindhold, og der var ingen ændring af typen 35 af primer og klæbemiddel, afstanden mellem ridselinien og omdrejningspartiet, bredden af klæbelaget ved omdrejningspartiet og resttykkelsen af det ridsede parti.
40
DK 163352 B
O
Eksempler 27 til 29 og sammenligninqseksempel 13
Stålplader der anvendes i eksempler 27 og 28 med en tykkelse på 0,18 mm blev fremstillet på samme måde som i eksemplerne 23 til 26 bortset fra, at 5 der blev opnået et forud fastsat carbonindhold ved decarboniseringsudglødning efter primær koldvalsning uden at der udførtes decarbonisering ved vakuum-afgasning, og reduktionsforholdet ved den sekundære koldvalsning blev justeret til 25% eller 20%. Med det i 10 eksempel 28 anvendte stål var decarboniseringen imidlertid med vilje standset midtvejs til opnåelse af et forud fastsat carbonniveau.
Stålplader til brug i eksempel 29 og sammenligningsr-eksempel 13 blev fremstillet ved at et stål med lavt car-15 bonindhold, som var fremstillet ved smeltning, udstøbning, varmvalsning, primær koldvalsning og masse-udglødning i sædvanlige processer, blev udsat for sekundær valsning med et reduktionsforhold på 20% eller 15%.
Carbonindhold og brudforlængelser af disse stål-20 plader er vist i tabel 4.
Let åbnelige beholderlåg blev fremstillet af disse stålplader ved omdannelse til TFS, primærbelægning, lågformning, ridsebehandling, fligformning og fligklæbning på samme måde som i eksemplerne 23 til 26. Åbnekraften 25 blev målt og revnedannelse i det ridsede parti blev kontrolleret. De opnåede resultater er vist i tabel 4.
Af resultaterne i eksempel 23 til 29 og sammenligningseksemplerne 11 til 13 ses det, at når der blandt de forskellige stålplader vælges og anvendes stålplader med 30 et carbonindhold lavere end 0,03% og en brudforlængelse på fra 1 til 20% til fremstilling af let åbnelige låg, så er den indledende åbnekraft lille og den graduerede åbnekraft PQ til en vis grad stor, og de omstillede låg er særdeles lette at åbne.
% 35 I eksemplerne 30 til 33 og sammenligningseksempel 14 til 16 blev forsøg udført ved at ændre forholdet ridse-resttykkelsen/oprindelig pladetykkelse unden at ændre arten af 41
DK 163352 B
O
primer og klæbemiddel, afstanden mellem ridselinien og det bindende omdrejningsparti, bredden af klæbelag ved omdrejningspartiet og carbonindhold, tykkelse, brudforlængelse og overfladebehandling af stålpladen, der blev 5 benyttet til låget.
Eksempler 30 til 33 og sammenligningseksempler 14 til 16 I disse eksempler 30 til 33 og sammenligningseksempler 14 til 16 blev fremstillet let åbnelige låg på samme måde 10 som i eksemplerne 23 til 26 bortset fra, at reduktionsforholdet ved det andet koldvalsetrin blev justeret til 25% og forholdet mellem resttykkelsen ved ridselinien og stålpladetykkelsen blev justeret til 0,15, 0,25, 0,30, 0,38, 0,09, 0,42 eller 0,48. Åbnekraften blev målt og 15 revnedannelsen i det ridsede parti blev kontrolleret.
De opnåede resultater er vist i tabel 4.
Af resultaterne i eksemplerne 30 til 33 og sammenligningseksemplerne 14 til 16 ses det, at det for opnåelse af et let åbneligt låg uden revnedannelse 20 i det ridsede parti samt med effektiv tætning og lille åbnekraft er det vigtigt, at forholdet mellem resttykkelsen i ridselinien og tykkelsen af den overfladebehandlede plade ligger i området fra 0,10 til 0,40.
25 30 35
DK 163352B
i 42 •μ \ v ø i—I -ri (I) T3 C 03 ϋ Ή rri ta .-i tu
Λ 0 X
(D 03 X
Λ Ό >1 οι -ri μ nfonnfornnnnnLninooocTioico Ό MØ ΝΝΜΝΜΝΝΝΟΙΝτΗΟΙΓΟηΟ'ϊ'ί ri I -ri 0 0000.0000000000000 4-1 .ri Μ O Φ ft ø cm ø > * rri tjl O O 0 -ri
.ϋ H
«hu m ø
nj " >,O
0 μα ø >α μ -ri
Øø ØM
rri rri 0 å ø a os o 'Si H x ’ta ί>ι μ μ ø r—\ <*> μ
Di
Ri j> -3< Ό rri η oø ooooooinDiOr-jinLntninininio 0 Æ 43 r—IrrirrirritritriOirirDint—I i—i b—1 t—] i—) tri r—1
Λ Ό 0 OOOOOOOOOOOOOOOOO
0 aH
B -Ha OOOOOOOOOOOOOOOOO
α h O ·0 λ μ Μ 0 0 U -ri
0 dP
0
H
0 0 D> Ό cø ηο-^'οοοτ-ιοοσίΓ'Γ'^Γ'Γ'Γ'Γ' «Η rri.riCNCNfOrrirri.ri
-i a Μ H O «0 Ή μ Ό 0 P
Μ Μ-ϊ 09 ø Η cm η ^ 0 vs Η rri Η Η Η Η Η Η tri ri ri ri 0 0 0 0 0 0 & & & & & S* SS s s s s 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 U. a ^ H Μ Λ! 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 D> &> D> Di Di Di α c α α α c CO <3* LO CO -ri -ri C- CD 01 -ri O rri CN CO -ri -ri -ri cncncscs α α cn cm cn αοηηο α α α D> Di D> D> D> Di riririri-ri-ririririrlriririrl-ri-ri-ri ØØØØHHØØØHØØØØHrriiri aaaaaaaaaaaaaacc c ssssøøsssøssssøøø øøøøsåøøøåøøøøggg øøøøggøøøgøøøøggg Μ Μ Μ X (3 ta
HHHHcnmiaigHWHWHHwcocQ
DK 163352B
43 Ό dl Λ O' Η 43 ω +> -P . 2 .
rrj d> Q) Η C
.Η. ΰ S Λ > r-j 0) Η > 22 S (Tt (Did (DM M fi „ u eooouoBoouoooo mo « M'O’O'O -oSoO id Ό Ό Ό ω Ο Ό
5 0. WO m -rHC
ID > !> ^ O' H ·“· ® g> <D <D Ό -Η Ό Ό
G
m Ό
*H
K
4J <D
(0 id (Λ Λ -p ·ιο m , O jj rn IW (U ft (010(---1^0303101010(001(0030(00^ ,—, Q) r-ji—lr-li—li—lr-lr-4(—lOOOiHrHOdOOd
O' 3 -P
x Ό m h w id m
<D MM
Λ +> Ο X & %
Λ ^ -Η H
B M d 2 « <M 3 Λ I Λ H1 •rt ® O'-Η Λ .5 5 ^ a ·π3
Q) ^ "ffi <D
Ή ftH (OOC^UIOO'-HOOOlOiOO^OO^lO^M'O
a^-tfioiocOOirHioiO'd'toroiO'Or'-co^!.”0 <d -p 1-1 *-· τ! "Γ? M 44 1,5 01 Ό id C -M Η Λί .-( CM (Ο 5 ^ !5
r-4 i—1 rH Η Η H
Η Η Η Η H r-l
Q) φ ω <D O O
ft ft ft & & & ÉT i? s s s s
§ § S 0) (D (D
m ω ω ® 2 8 V V X X 1¾
0) (D (D <U <D (D
ID CD (D JO ™ ® H1 g1 £ % % %
(O^'lOO-H-Hr'CDCD-HOHMCO-H-M-M
(N Ο) (Μ N £5 COJOJCD C (O CO CO CO G G G
O' O' O' O' O' O'
.-( rH i—I r-4 -Η -Η .-( Η H -H r-j r-j r-j r-j -Η vj -H
φφφφ.-1.-(ΦΦΦΗ<ϋΦΦωΗΗΗ ft ft ft ft cd id ft ft ft c a a a ft c c g erjrffff®®£s8®fiSigggg SSS<DSS<D(D(Dg(D(D<DQ)Sgg
[DCDCDCDgSCeWMMd'^^^BES
S ί i S ! 5 S S S s « i S S J ί S
44
DK 163352 B
O
I eksemplerne 34 og 35 og sammenligningseksemplerne 17 til 21 blev forsøg udført ved at ændre fremgangsmåden ved klæbning af fligen til lågelementet.
5 Eksempel 34~
Et låg blev fremstillet på samme måde som i eksemplerne 23 til 26 bortset fra, at TFS med et carbonindhold på 0,005% og en brudforlængelse på 5% blev anvendt som udgangsstål til låget, og en nylonfilm 6,10 blev anvendt som 10 klæbemiddel, og klæbetemperaturen blev ændret til 260°C.
Åbneprøven blev udført. Endvidere blev der, efter at fligen var klæbet til lågelementet, pålagt en epoxy-phenollak på inder og ydersiderne af låget ved påsprøjtning efterfulgt af varmhærdning ved 200°C i 5 minutter. En konservesdåse 15 nr. 7, hvis ene ende var falset sammen med det således fremstillede beholderlåg, blev fyldt med krydret bonit, og den anden ende af konservesdåsen blev vakuum-lukket med et almindeligt låg. Derefter blev den fyldte konservesdåse varmsteriliseret ved 106°C i 90 minutter og oplagret 20 ved normal temperatur i 1 år. Korrosionstilstanden af indersiden af det let åbnelige låg blev iagttaget med et stereomikroskop.
Eksempel 35 25 Der blev fremstillet et let åbneligt låg på samme måde som beskrevet i eksempel 34, bortset fra, at der som klæbemiddel anvendtes en copolyester udvundet af terephthalsyre, isophthalsyre, sebacinsyre og 1,4--butandiol, og at der pålagdes'en tykkelse af 50^um på 30 fligen under anvendelse af en varmsmelte-applikator med en tandhjulspumpe, og klæbetemperaturen blev ændret til 120°C. Åbneprøven blev udført og korrosionstilstanden efter oplagring af den fyldte konservesdåse blev kontrolleret. De opnåede resultater er vist i tabel 5.
35
DK 163352 B
45 o
Sammenligningseksempel 17
Et let åbneligt beholderlåg blev fremstillet på samme måde som beskrevet i eksempel 34 bortset fra, at en film af maleinanhydrid-modificeret polypropylen blev 5 anvendt som-klæbemiddel, og klæbetemperaturen blev ændret til 210°C. Åbneprøven blev udført, og korrosionstilstanden efter oplagring af den fyldte beholder blev kontrolleret.
De opnåede resultater er vist i tabel 5.
10 Sammenligningseksempel 18
Et let åbneligt låg blev fremstillet på samme måde som beskrevet i eksempel 34 bortset fra, at fligen blev klæbet til lågelementet ved lodning ved 230°C. Åbneprøven blev udført og korrosionstilstanden efter lagring af den 15 fyldte beholder blev kontrolleret. De opnåede resultater er vist i tabel 5.
Sammenligningseksempel 19
Et let åbneligt låg blev fremstillet på samme 20 måde som beskrevet i eksempel 34 bortset fra, at fligen blev forbundet med lågelementet ved at primerbelægningen blev afskrabet fra stålpladen ved sammenbindingspartiet, og der blev udført modstandssvejsning under en kompressionskraft på 30 til 60 kg og med en elektrisk strøm på 3000 A.
25 Åbneprøven blev udført, og korrosionstilstanden efter lagring af den fyldte beholder blev kontrolleret. De opnåede resultater er vist i tabel 5.
Sammenligningseksempel 20 30 Et let åbneligt beholderlåg blev fremstillet på samme måde som beskrevet i eksempel 34 bortset fra, at fligen blev forbundet med lågelementet ved ultralydsvejsning under en trykkraft på 50 til 100 kg. Åbneprøven blev udført, og korrosionstilstanden efter lag-35 ring af den fyldte beholder blev kontrolleret. De opnåede resultater er vist i tabel 5.
o 46
DK 163352 B
Sammenligningseksempel 21
Et let åbneligt beholderlåg blev fremstillet på samme måde som beskrevet i eksempel 34 bortset fra, at fligen blev forbundet med lågelementet ved en nitteope-5 ration og mekanisk stemning ved konventionel teknik til fremstilling af et let åbneligt beholderlåg. Åbneprøven blev udført, og korrosionstilstanden efter lagring af den fyldte beholder blev kontrolleret. De opnåede resultater er vist i tabel 5.
10 Af resultaterne af eksemplerne 34 og 35 og sammen ligningseksemplerne 17 til 21 ses det, at hvis der til klæbning af en åbneflig til et lågelement bestående af en primerbelagt, på overfladen chromatbehandlet stålplade vælges klæbning med et termoplastisk klæbemiddel bestående 15 af amidgentagelsesenheder og/eller estergentagelsesenheder, kan der tilvejebringes et særdeles let åbneligt beholderlåg.
20 25 30 35
DK 163352 B
47 I 1
H QJ
o P
M-l P
•H
Ή P* <D 4-1 w (0
H P
^ jB ® ·3
Ti C G P R
C -H C P G
5 H rt Η Λ U
ω G O 3¾¾¾ g ‘ $ * § S ft
1 g ® Η <u H
e Bl A <D A ® § r s-g s e g ·* 2 5 «ω
g &Λ H H
H
U
0 W
Φ in ro η n
H ti ~ ΓΟ Π I I
® H O ·. - I * 1 1 1 S A! P( P "· ~ Ό 0) — , X 2 A ^ Ο o .ίο ti »ti
1 i A ® A
£ G Ό P
ri Ή HH
2 C O P
V Q1 P TO 2 O
0)¾ g A G Ό ^ ™ ^ CSP (d H * n (1) ih ro - .¾ A A ^ ^ ^ £3 τί « — - ^ “ "J 5 id ajHH^ girl'd
HAi ft ti ‘H R
P Ό ® —· ® G Λ X5 H ·«
ti I I
S I o G 1
P 03 ® ti G
® ® P P -Hl 7 tB G ® jjj
ti H ‘ Λ H (U
P A ® I ti P
g O H -tf S >i
® O >i - A
X5 (fl P IH O
φ K (HH ti H
Ό P ti ti A A 5 O Μ A O ® >1 £
+J P P (fl r—1 -P
® O ® .C ® P O 'd S P Ό A Η ® A c
S ' 7 ® >1 "3 , M
qj VD P H ® CP ^
p g ® P p >w S' S' B
0) 0X50 C® 55iT, h HMmti tio 7 'd S1 -S >. p ti X5 p g5b
Bi GX<® HP ® m P
P P ® ® P *ro *ro 'O
05 7 7® g > .3 ri ® ® Ό *· CO titid ih SSC® Dg MfflX5 7 ^ B q £ i tara di di A > >< 070 c Έ In •h c g 7 ® G P Oi
^ -η -H G P -HHH C « P P
A C C ti GO® P P ® 5 *— n u u X Η X1AX5 G ® H ti
"B B ® P O Μ Λ B 'O 7 P X
rHHPXJP P G Η O o H ®
Aj A< )1 ftti Ai ti ,Μ p 6 P S
I 1 I I
rø W tø tø tø
Di D> Di A di
G G G G G
rti m -Η r- P 00 P A P O P P
m £ CP GP GP G CN G <N
Bi Di A A d>
P P P -ri P P P P P P P
®ω P ® H J H i) Η O H Jl
n. n. GA GAGAGAGA
® g ®g®g®s®s ®® I® g® g® i® go S® i® g® g® s® s® JS x tiAi ®A^!tiA!tiAitiX<! HW CO® 05® W® W®

Claims (12)

1. Let åbneligt beholderlåg (1), der har et med tætningsmasse belagt parti og en anordning til let åbning på 5 indersiden, hvilket beholderlåg har et lågelement, en i lågelementet udformet ridselinie (8) til afgrænsning af en del (9), der skal åbnes, og indsnittet til midten af stålpladen regnet i dennes tykkelsesretning, samt en åbneflig (10), der er fastgjort til ydersiden af lågelementet ved den del, der 10 skal åbnes, gennem et bindende omdrejningsparti dannet af et termoplastisk klæbemiddel bestående af amidgentagelsesenheder og/eller estergentagelsesenheder (13), hvilken åbneflig er anbragt således, at dens indryknings-oprivningsende i hovedsagen er beliggende på ridselinien, kendetegnet 15 ved, at låget ved omkredsen har det med tætningsmasse belagte parti til sammenfalsning med beholderflange, og at låget er af stift materiale og består af en på overfladen chrombehandlet stålplade (39) med en tykkelse på 0,1 til 0,4 mm, en brudstyrke på 35-60 kg/mm2, et carbonindhold, der er mindre end 0,03%, 20 og en brudforlængelse på mellem 1 og 20%, hvorhos forholdet mellem resttykkelsen ved ridselinien (8) og tykkelsen af den på overfladen chromatbehandlede stålplade ved den del, der først skal åbnes, ligger i området fra 0,1 til 0,4 og er belagt med en primer af epoxytype.
2. Beholderlåg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at åbnefligen er formet således at følgende betingelse er opfylde: W > k*d*BS*t2 hvor k er en konstant med værdien 4 kg-1, d er en afstand i mm 30 mellem ridselinien og det klæbende drejningsparti, <5B er brudstyrken (kg/mm2) af den overfladebehandlede stålplade, t er resttykkelsen (mm) af lågelementet ved ridselinien, og W bredden (mm) af klæbelaget i afstanden d fra ridselinien, og den chrombehandlede stålplade har en tykkelse på 0,12 til 0,35 mm.
3. Beholderlåg ifølge krav 1 eller 2, kendeteg net ved, at den chromatbehandlede stålplade er en elektro- DK 163352 B 49 lytisk chromsyrebehandlet stålplade, en chromatbehandlet nikkelbelagt stålplade, en chromatbehandlet jern/.tinlegeringbelagt stålplade, en chromatbehandlet tin/nikkellegeringbelagt stålplade, en chromatbehandlet jern/tin/nikkellegeringbelagt stål-5 plade, en chromatbehandlet aluminiumbelagt stålplade eller en chromatbehandlet nikkel/tinbelagt stålplade.
4. Beholderlåg ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at den chromatbehandlede stålplade har et carbonindhold, der er mindre end 0,02%, en brudfor- 10 længelse på 1 til 15%, et resttykkelsesforhold ved ridselinien på 0,15 til 0,25 og en valset aggregatkrystalstruktur.
5. Beholderlåg ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det har en begyndende åbningskraft (Ρχ), som er indstillet til 2,5 til 7,5 kg, og en åbnekraft (P'G) ved fremad- 15 skridende åbning, som fortrinsvis er fra 0,5 til 2,0 kg.
6. Beholderlåg ifølge krav 3 til 5, kendetegnet ved, at den på overfladen chrombehandlede stålplade er elektrolytisk behandlet med chromsyre og består af en kold-valset stålplade som bæremateriale, et på bærematerialet dannet 20 metallisk chromlag og et på det metalliske chromlag dannet ikke-metallisk chromlag, hvorhos stålpladen som bæremateriale har en tykkelse på fra 0,1 til 0,4 mm, og at den på metallaget aflejrede chrommængde andrager 30 til 300 mg/m2, og mængden af det ikke-metalliske chromlag andrager 4 til 40 mg/m2.
7. Beholderlåg ifølge krav 3 til 5,kendeteg ne t ved, at den på overfladen chrombehandlede stålplade er en chromatbehandlet og med en jem/tinlegering pletteret stålplade bestående af en koldvalset stålplade som bæremateriale, et på bærematerialet dannet jern/zinklegeringslag og et på 30 legeringslaget dannet chromlag, hvor mængden af pletteret legering, bestemt som tinmængden, andrager 30 til 800 mg/m2, og chromlaget kun består af et ikke-metallisk chromlag alene eller yderligere indeholder et metalchromlag og mængden af pletteret chrom er 3 til 200 mg/m2.
8. Beholderlåg ifølge krav 3 til 5, kendeteg net ved, at den på overfladen chromatbehandlede stålplade DK 163352B 50 er en chrornatbehandlet tin/nikkellegering-pletteret stålplade bestående af et koldvalset stålpladeunderlag, .et lag tin/nik-kellegering dannet på underlaget og et chromatlag dannet på legeringslaget, og mængden af pletteret legering, bestemt som 5 tinmængden, andrager 30 til 800 mg/m2, og chromatlaget kun består af et ikke-metallisk chromlag eller yderligere indeholder et metallisk chromlag, og den pletterede chrommængde andrager 3 til 200 mg/m2.
9. Beholderlåg ifølge krav 8, kendetegnet 10 ved, at tin/nikkellegeringslaget yderligere indbefatter en lille mængde jern, mangan, zink, molybdæn eller kobber.
10. Beholderlåg ifølge krav 3 til 5, kendetegnet ved, at den på overfladen chrombehandlede stålplade er en chromatbehandlet jern/tin/nikkellegering-pletteret stålplade 15 bestående af en koldvalset stålplade som bæremateriale, et på bærematerialet dannet jern/tin/nikkellegeringslag og et på legeringslaget dannet chromatlag, hvor mængden af pletteret legeringslag bestemt som tinmængden andrager 10 til 800 mg/m2, chromatlaget kun består af et ikke-metallisk chromlag og yder-20 ligere indeholder et metallisk chromlag, og den aflejrede chrommængde andrager 3 til 200 mg/m2.
11. Beholderlåg ifølge krav 3 til 5, kendetegnet ved, at den chromatbehandlede stålplade er en chromatbehandlet aluminiumpletteret stålplade bestående af en kold- 25 valset stålplade som bæremateriale, et på bærematerialet dannet aluminiumlag og et på aluminiumlaget dannet chromatlag, hvor mængden af pletteret aluminium andrager 30 til 3000 mg/m2, chromatlaget kun består af et ikke-metallisk chromlag eller yderligere et metallisk chromlag, og mængden af pletteret 30 chrom andrager 3 til 200 mg/m2.
12. Beholderlåg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at chromatlaget er et chromphosphatlag. 35
DK389885A 1984-08-28 1985-08-27 Beholderlaag DK163352C (da)

Applications Claiming Priority (4)

Application Number Priority Date Filing Date Title
JP17754884 1984-08-28
JP59177548A JPS6160447A (ja) 1984-08-28 1984-08-28 易開封性罐蓋
JP60108379A JPS61273344A (ja) 1985-05-22 1985-05-22 開口性及び耐腐食性に優れたイ−ジイオ−プン蓋
JP10837985 1985-05-22

Publications (4)

Publication Number Publication Date
DK389885D0 DK389885D0 (da) 1985-08-27
DK389885A DK389885A (da) 1986-03-01
DK163352B true DK163352B (da) 1992-02-24
DK163352C DK163352C (da) 1992-07-27

Family

ID=26448278

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK389885A DK163352C (da) 1984-08-28 1985-08-27 Beholderlaag

Country Status (7)

Country Link
US (1) US4762245A (da)
EP (1) EP0173562B1 (da)
KR (1) KR920000720B1 (da)
AU (1) AU586184B2 (da)
CA (1) CA1266013A (da)
DE (1) DE3580546D1 (da)
DK (1) DK163352C (da)

Families Citing this family (16)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
CA1281298C (en) * 1986-02-28 1991-03-12 Kazuo Taira Easily-openable closure for lap-seamed can
EP0268690B1 (en) * 1986-06-13 1993-02-03 Toyo Seikan Kaisha Limited Easy-to-open can lid able to protect cut edge of score and producing process thereof
JPS6312445A (ja) * 1986-06-24 1988-01-19 東洋製罐株式会社 イ−ジイオ−プン蓋付缶体及びその製法
TR24070A (tr) * 1987-10-15 1991-02-28 Bekaert Sa Nv Kaucuk lastikler icin takviye edici seritler.
US5007554A (en) * 1989-04-25 1991-04-16 Charles Hannon Container lift tab
FR2693169B1 (fr) * 1992-07-03 1994-08-12 Pechiney Emballage Alimentaire Couvercles à ouverture facile et procédé de fabrication.
NL9301812A (nl) * 1993-10-20 1995-05-16 Hoogovens Groep Bv Metalen full-aperture easy-open deksel voor een bus.
US5686194A (en) * 1994-02-07 1997-11-11 Toyo Kohan Co., Ltd. Resin film laminated steel for can by dry forming
USD432015S (en) * 1998-06-30 2000-10-17 George Holiday Beverage can with easy opening tab
US6682686B1 (en) 1999-02-16 2004-01-27 Ishida Co., Ltd. Method of making a container closure
JP2000302147A (ja) * 1999-02-16 2000-10-31 Ishida Co Ltd 容器蓋
DK1939100T3 (da) * 2005-10-19 2013-06-03 Toyo Seikan Kaisha Ltd Låg med nem åbning
AT510271B1 (de) * 2010-10-15 2012-03-15 Xolution Gmbh Verfahren zur herstellung von gefüllten und wiederverschliessbaren druckbehältern
USD637489S1 (en) 2010-12-10 2011-05-10 Pactiv Corporation Pull grip feature of a container lid
USD638704S1 (en) 2010-12-10 2011-05-31 Pactiv Corporation Container lid
CN112449626B (zh) * 2018-07-20 2023-09-08 大和制罐株式会社 罐盖

Family Cites Families (6)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US3450300A (en) * 1968-01-22 1969-06-17 Nat Steel Corp Easy-open structure for containers
GB1273842A (en) * 1969-01-21 1972-05-10 Noblikk Sannem As An easy-opening end for a container
US4289250A (en) * 1980-04-28 1981-09-15 The Continental Group, Inc. Easy opening container with tab having separate opening element
DE3266482D1 (en) * 1981-03-27 1985-10-31 Erca Holding Process and device for piercing the lid of a recipient, and manufacturing appliance for the device
US4403710A (en) * 1981-05-13 1983-09-13 Toyo Seikan Kaisha Ltd. Easily-openable heat seal lid
JPS5873541A (ja) * 1981-10-19 1983-05-02 東洋製罐株式会社 易開封性ヒ−トシ−ル蓋

Also Published As

Publication number Publication date
KR920000720B1 (ko) 1992-01-21
EP0173562B1 (en) 1990-11-14
DE3580546D1 (de) 1990-12-20
DK163352C (da) 1992-07-27
DK389885D0 (da) 1985-08-27
EP0173562A2 (en) 1986-03-05
CA1266013A (en) 1990-02-20
US4762245A (en) 1988-08-09
AU4669185A (en) 1986-03-06
EP0173562A3 (en) 1988-07-06
DK389885A (da) 1986-03-01
KR860008919A (ko) 1986-12-19
AU586184B2 (en) 1989-07-06

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK163352B (da) Beholderlaag
US20080057336A1 (en) Surface-Treated Metal Materials, Method of Treating the Surfaces Thereof, Resin-Coated Metal Materials, Cans and Can Lids
KR940000196B1 (ko) 개방이 용이한 뚜껑이 달린 캔 및 그 제조방법
JP6380280B2 (ja) 容器用樹脂被膜金属板
JP2006348360A (ja) 表面処理金属板及びその表面処理方法、並びに樹脂被覆金属板、缶及び缶蓋
TW202330954A (zh) 飲料食品用罐蓋
AU2009320673B2 (en) Method for manufacturing easy open end
US5927536A (en) Metal easy open can lid superior in can openability and process for production of thereof
JPH0780253B2 (ja) ラミネート材から成る容器蓋
DK168698B1 (da) Letåbneligt lukke til en dobbeltfalset dåse
JPH057263B2 (da)
EP1627820A1 (en) Easy-open end and laminated steel sheet
CN109311276B (zh) 金属容器盖用层压金属板及其制造方法
JPH06218465A (ja) 深絞り缶及びその製造方法
JPS6160447A (ja) 易開封性罐蓋
EP0630703B1 (en) Method of manufacturing easily openable can lids of resin laminated metal plate, easily openable can lid, and resin laminated metal plate for easily openable can lids
JPH0541505B2 (da)
JP4278272B2 (ja) フィルム被覆ツーピース缶
JP4278270B2 (ja) フィルムラミネートツーピース缶
CN112203941B (zh) 树脂覆盖的钢罐及其制造方法
JPH0367454B2 (da)
JP4068797B2 (ja) 加工前印刷用フィルム被覆鋼板
US12006100B2 (en) Metal cap and method for manufacturing same
JPH0451428B2 (da)
JPH1135037A (ja) 開缶性に優れた金属板製易開缶蓋及びその製造方法

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed