DK168698B1 - Letåbneligt lukke til en dobbeltfalset dåse - Google Patents

Description

i DK 168698 B1

Den foreliggende opfindelse angår et letåbneligt lukke til en dobbeltfalset dåse, til hvilket der er fæstnet en åbningsflig til oprivning af en rille dannet i lukket, idet denne åbningsflig forbliver fastgjort, indtil åbnings-5 operationen er tilendebragt, selv efter retortbehandling.

Et letåbneligt lukke med en åbningsdel, afgrænset af en rille, har i vid udstrækning været anvendt i dåser beregnet til at rumme drikkevarer, såsom coca-cola, øl og juice.

En nitte formes på åbningsdelen, og en trækflig fæstnes 10 dertil ved nitning. Træk i fligen resulterer i brud af rillen og følgende løsrivning af åbningsdelen.

Ved dannelsen af et sådant letåbneligt lukke er belægningen på den indvendige overflade i lukket tilbøjeligt til at blive beskadiget ved kraftige behandlingsprocesser, 15 såsom nitning. Med et sådant lukke har man ikke opnået fuldstændigt tilfredsstillende resultater med hensyn til korros ionsbestandighed ved anvendelser, hvor let fordærvelige varer, såsom fødevarer, fyldes i dåser, og dåserne derefter underkastes kraftige behandlinger, såsom varmesterilisation 20 (retortbehandling). Denne tendens er især udtalt i letåb-nelige lukker fremstillet af aluminium. Der kan yderligere forekomme grubekorrosion ved indhold med en høj saltkoncentration, og resultatet deraf vil være udsivning af indholdet gennem gruberne eller bakteriel forurening.

25 I JP brugsmønsterpublikation nr. 524/1976 er foreslået et letåbneligt lukke til dåser med et åbningsparti afgrænset af en rille og en åbningsflig fæstnet dertil.

Når gribedelen af åbningsfligen i denne type af let-åbnelige lukker løftes, virker den fastgjorte del som et 30 omdrejningspunkt, og enden af fligen kommer ind i rillen.

Som et resultat startes der en oprivning af rillen. Ved træk i fligen rives rillen derefter fuldstændigt op. På dette tidspunkt virker den kraft, der kræves for at trække i og oprive rillen, som et moment på den fastgjorte del, 35 hvorved den vedhæftede del let vil blive brudt itu.

Inden for dåseområdet retortbehandles en fyldt dåse, 2 DK 168698 Bl til hvilken det letåbnelige lukke er dobbeltfaiset, ved høje temperaturer og tryk, og den fastgjorte del er udsat for at blive nedbrudt ved angreb af høje temperaturer, varmt vand eller varm damp. Dette gør den vedhæftede del mere 5 tilbøjelig til at gå i stykker. En sådan nedbrydningstendens af den fastgjorte del forekommer ligeledes, når der lægges en reparationsmaling på rillepartiet for at reparere revner i filmbelægningen, og der derpå ovntørres.

Måden at åbne en dåse på ved fjernelse af det letåb-10 nelige låg varierer fra individ til individ. Eksempelvis udøves der, når fligen trækkes uden at løfte den til en stilling, der er næsten vinkelret på lukket, et relativt stort moment på den fastgjorte del mellem fligen og lukket, og den fastgjorte del er tilbøjelig til let at gå i stykker.

15 Når fligen trækkes ukorrekt i fligretningen, virker der ligeledes yderligere et moment på den fastgjorte del, og den fastgjorte del bliver tilbøjelig til at gå i stykker.

I US-patentskrift nr. 3.187.931 er der beskrevet en letåbnelig dåse, hvor der i et metaldåseendestykke findes 20 en oprivningsstrimmel dannet af riller i endestykket. En åbningsflig er fastgjort til oprivningsstrimlen ved hjælp af et termoplastisk eller varmehærdnende klæbemiddel. Der er imidlertid ingen specifik beskrivelse af egnede klæbemidler.

25 Formålet med den foreliggende opfindelse er at til vejebringe et letåbneligt lukke, til hvilket en åbningsflig til oprivning af en rille dannet i lukket forbliver fæstnet og fastgjort nøjagtigt, indtil åbningsoperationen er tilendebragt, uden at blive revet op af det moment, der udøves 30 på åbningsoperationstidspunket, uden hensyn til retortbehandling eller andre tidligere former for varmebehandling.

Dette formål med den foreliggende opfindelse opnås ved at tilvejebringe et letåbneligt lukke af en til metal fæstnet struktur ved anvendelse af et polyamidklæbemiddel 35 som angivet i krav 1 med et højt smeltepunkt og en nedsat tendens til krystallisation på grund af varme.

DK 168698 B1 3

Ifølge den foreliggende opfindelse er der således tilvejebragt et letåbneligt lukke, tilpasset til at blive fastgjort til en dåsestumme ved dobbeltfalsning og omfattende et lukkeorgan af et stift, metallisk materiale, en rille 5 dannet deri, således at den når halvvejs gennem metallukke-organets tykkelsesretning til afgrænsning af en del, der skal åbnes, og en åbningsflig anbragt nær et rilleopriv-ningsudgangspunkt og fastgjort med et klæbemiddel, og det her omhandlede, letåbnelige lukke er ejendommeligt ved, at 10 klæbemidlet er et polyamid-klæbemidel indeholdende 6,1-15 hovedkædecarbonatomer i gennemsnit pr. amidgruppe og med en krystallinitet på 15-40% og et dynamisk modul, bestemt ved en temperatur på 256C og en relativ luftfugtighed på højst 20%, på 0,8 x 1010 - 3,5 X 1010 dyn/cm2.

15 En foretrukken udførelsesform er ejendommelig ved, at polyamid-klæbemidlet, der anvendes til det letåbnelige lukke, er sammensat af et polyamidmateriale indeholdende 55-97 vægtprocent hexamethylen-sebacamidenheder, 1-35 vægtprocent 6-arainocapronsyreenheder og 0-35 vægtprocent andre 20 amidgentagelsesenheder i den polymere kæde som helhed, og med et smeltepunkt, bestemt med et differentialscanningkalorimeter som en spidsværdi, på 210-227°C og en krystal-smeltevarmevariation R, defineret ved følgende ligning 25 R = (S! - S0)/S0 x 100 (1) hvori S0 er størrelsen af absorptionsvarmen ved smeltning, bestemt på et smeltet og bratkølet produkt af polyamidmaterialet med et differentialscanningkalorimeter, og er 30 størrelsen af absorptionsvarmen ved smeltning, bestemt på laget af klæbemiddel af polyamidmaterialet med et differen-tialscanningkalorimeter, på 0-15%.

Polyamidmaterialet kan være et hvilket som helst polyamidmateriale, der tilfredsstiller ovennævnte krav. I 35 et foretrukket lukke ifølge opfindelsen er polyamidmaterialet et materiale indeholdende (A) polyhexamethylen-se- DK 168698 B1 4 bacamid med en viskositetsbrøk, målt i en 1%'s opløsning af den polymere i 98%'s svovlsyre, på 2,3-3,5 og (B) mindst ét copolyamid indeholdende mindst 25 vægtprocent 6-aminoca-pronsyreenheder og med en viskositetsbrøk på 2,3-3,5 i et 5 vægtforhold mellem A og B på 89:11 til 55:45.

Fastgørelse af det metalliske materiale kan udføres direkte med polyamidmaterialet; men for at hindre korrosion af det metalliske materiale og øge vedhæftningsstyrken er det ønskeligt at danne et primerlag af klæbemiddel af epoxy-10 typen på overfladen af det metalliske materiale, der skal fæstnes, og at fæstne det metalliske materiale og polyamid-klæbemidlet med primerklæbemiddellaget.

Opfindelsen skal forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor der 15 i fig. 1 er vist forholdet mellem oprivningskraften i en retning på 90° og den forskydning, som måles på forskellige polyamidklæbemidler, i figurerne 2, 3 og 4 er vist smeltekurver, målt på de klæbemidler, der er vist i tabel A, med et differential-20 scanningkalorimeter, fig. 5 viser det letåbnelige lukke ifølge den foreliggende opfindelse set ovenfra, og fig. 6 viser et snit efter linien A-A' i fig. 5, og fig. 7 i forstørret målestok viser et snit gennem de 25 vigtigste dele i det lukke, der er vist i fig. 5.

I fig. 5 hhv. 7 er 1 et letåbneligt lukke, 2 en primerbelægning, 3 et metallisk materiale, 6 en pladedel, 8 en rille, 9 en del, der skal åbnes, 10 en åbningsflig, en rilleoprivende ende, 12 en gribedel, 13 et understøtningspunkt 30 og 16 et lag polyamidklæbemiddel.

Et klæbemiddel til vedhæftning og fastgøring af en åbningsflig til et lukkeorgan skal have egenskaber, som er helt forskellige fra et klæbemiddel, der anvendes til at danne en sidefals i en sædvanlig dåsestumme. På klæbemidlet 35 til sidefalsen udøves udelukkende en forskydningskraft, og et godt klæbemiddel til sidefalsene er følgelig et, som DK 168698 B1 5 modstår store forskydningskræfter. Eftersom et moment virker på vedhæftningsunderstøtningspunktet i klæbemidlet til fast-gøring af fligen til lukket, er det i modsætning hertil vigtigt, at dette klæbemiddel kan modstå et sådant åbnings-5 moment.

Den foreliggende opfindelse er baseret på den erkendelse, at specifikke polyamidklæbemidler med gennemsnitlige antal hovedkædecarbonatomer pr. amidgruppe, krystallinske forhold og dynamiske moduler, der ligger inden for ovennævnte 10 områder, kan være en fortrinlig klæbende understøtning mellem lukkeorganet og åbningsfligen, på hvilken der udøves en ødelæggende kraft af et moment.

Almindeligvis har gennemsnitsantallet af hovedkædecarbonatomer pr. amidgruppe noget at gøre med styrken af 15 hydrogenbindingen mellem molekylerne, og det udøver ligeledes alvorlige virkninger på størrelsen af den kohæsive kraft, hårdheden eller affiniteten til vand. Hvis det gennemsnitlige antal hovedkædecarbonatomer pr. amidgruppe er mindre end 6,1, bliver polyamidets smeltepunkt for højt, og den tempe-20 ratur, ved hvilken det kan klæbe, bliver ligeledes for høj.

Som et resultat har klæbeoperationen en tilbøjelighed til at blive vanskelig. Besværligheder, såsom forkulning af klæ-beprimeren eller den beskyttende belægning, kan forekomme, og det er ligeledes vanskeligt at styre afkølingen efter 25 klæbningen og følgelig de krystallinske forhold af polyamidmaterialet. Desuden bliver polyamidet særdeles følsomt over for vand og varierer meget i de dynamiske egenskaber, afhængigt af variationerne i vandindhold. Ydermere er der på grund af indeholdt vand en tilbøjelighed til at opstå 30 fejl, såsom opskumning, i den vedhæftede del. Hvis det gennemsnitlige antal hovedkædecarbonatomer pr. amidgruppe overstiger 15,0, er der tilbøjelighed til, at den kohæsive kraft i polyamidet vil blive lavere, og varmebestandigheden af polyamidet nedsættes. Derfor nedsættes klæbestyrken ved 35 ovntørring af en reparationsmaling på rillen eller ved retortbehandling. I et ekstremt tilfælde kan det fastgørende DK 168698 B1 6 underlag blive forskubbet, og vedhæftningen af polyamidklæ-bemidlet til primeren nedsættes.

Ifølge den foreliggende opfindelse vælges polyamider med ovennævnte molekylkædestruktur. Dette alene er utilstræk-5 keligt til tilvejebringelse af en fæstnende understøtning mellem lukkeorganet og åbningsfligen, og det er vigtigt, at polyamiderne har en krystallinitet, der ligger i området fra 15 til 40%. Krystalliniteten er krystalliniteten af det polyamid, der danner det fæstnende underlag, og den bestemmes 10 ved en røntgenstrålediffraktionsmetode. Densitetsmetoden og smeltevarmemetoden er kendte til måling af krystallinitet foruden røntgenstrålediffraktionsmetoden. Eftersom de målte værdier, opnået ved disse metoder, svarer til de målte værdier, der fås ved røntgenstrålediffraktionsmetoden, kan de 15 målte værdier, der fås ved andre metoder, korrigeres efter denne overensstemmelse og anvendes som krystalliniteten ifølge den foreliggende opfindelse. Hvis krystalliniteten er højere end 40%, har polyamidmaterialet for højt et modul og er tilbøjeligt til at have svage dynamiske egenskaber og 20 bliver følgelig uegnet som det fæstnende underlag. Endvidere krymper det fæstnende underlag af polyamid med en så høj krystallinitet meget under størkningstrinnet efter smeltebinding, og der optræder en restspænding i dets indre eller ved skillefladen. Følgelig er adhæsionsstyrken tilbø-25 jelig til at blive meget nedsat med tiden. Hvis det fæstnende underlag af polyamid på den anden side har en krystallinitet på mindre end 15%, er dets varmebestandighed og bestandighed over for varmt vand påfaldende lav, og dets modul er ligeledes lavt. Følgelig kan man ikke øge den indledende åb-30 ningskraft fuldt ud.

Det er ligeledes vigtigt, at man i den foreliggende opfindelse vælger polyamider med et dynamisk modul, bestemt ved en temperatur på 25'C og en relativ fugtighed på højst 20%, på 0,8 x 1010 - 3,5 x 1010 dyn pr. cm2. Det dynamiske 35 modul, som det anvendes i den foreliggende beskrivelse, er et modul, der er målt, når polyamidet får en periodisk de- DK 168698 B1 7 formation med en fast frekvens, og nærmere betegnet måles modulet ved den fremgangsmåde, der er vist i nedenstående udførelseseksempler.

Åbningsegenskaberne af det letåbnelige lukke med et 5 klæbende understøtningspunkt kan bedømmes ved forholdet mellem oprivningskraften (kg) i en retning på 90° med en trækhastighed på 200 mm pr. minut og størrelsen af forskydningen (mm).

Figur 1 er opnået ved at afbilde ovennævnte opriv-10 ningskraft (kg) og størrelsen af forskydningen (mm) på polyamider med et dynamisk modul, der ligger inden for et område, der er specifikt for den foreliggende opfindelse (1,5 x 1010 dyn pr. cm2 - kurve A, og 2,7 x 10^° dyn pr. cm2 - kurve B), et polyamid med et lavere dynamisk modul 15 end det, der er specifikt for den foreliggende opfindelse (0,68 x 1010 dyn pr. cm2 - kurve C) og et polyamid med et højere dynamisk modul end det, der er specifikt for opfindelsen (4,8 x 1010 dyn pr. cm2 - kurve D). For figur 1 gælder, at jo større oprivningskraft, der nås ved løftepunktet, 20 jo større er den indledende åbningskraft. Endvidere gælder, at jo større integralet af kurven er, nemlig størrelsen af 90“ oprivningsarbejdet, jo mere sejt er det fæstnende underlag.

Hvis det dynamiske modul er lavere end det ovenfor 25 angivne interval, er det umuligt at få en indledende åbningskraft, der er tilstrækkelig til at starte oprivningen af rillen, eller det moment, der udøves på dette tidspunkt på understøtningen, bliver fremherskende, således at det fæstnende underlag er tilbøjeligt til at blive forskubbet.

30 Hvis det dynamiske modul er større end den ovenfor angivne grænse, kan man opnå en høj indledende åbningskraft, men det fæstnende underlag kan ikke følge forskydningen. Følgelig koncentreres trækspændingen på et punkt, hvilket ødelægger det fæstnende underlag.

35 Ved anvendelse af et polyamidklæbestof, der opfylder alle de krav, der er beskrevet ovenfor, som fastgørende DK 168698 B1 8 underlag, er det ifølge den foreliggende opfindelse muligt at bringe den oprivningskraft, der kræves ved løftepunktet, op på mindst 8,0 kg, hvilket kræves til indledende åbning, og størrelsen af det 90° oprivningsarbejde pr. cm2 af klæbe-5 arealet på højst 2,5 kg-cm, hvilket er påkrævet til fuldstændig åbning.

I en foretrukken udførelsesform er den foreliggende opfindelse baseret på den erkendelse, at når et polyamidmateriale, som samtidigt opfylder ovenstående krav til kemisk 10 sammensætning, smeltepunkt og krystalsmeltevarmevariation (R), anvendes som et klæbemiddel mellem metalmaterialer, har den fremkomne, fastgjorte struktur tydeligt forbedret var-mebestandighed, og selv når strukturen varmebehandles ved en høj temperatur på eksempelvis 190-210°C, bevares dens 15 målnøjagtighed fuldstændigt, og efter varmebehandlingen bevarer den fastgjorte struktur høj adhæsionsstyrke og bearbejdelighed, og en metalbeholder med en sådan fastgjort struktur har en tydeligt forbedret varmebestandighed.

Der kan således tilvejebringes en varmebestandig, 20 fastgjort struktur omfattende metalliske materialer fæstnet ved hjælp af et polyamidklæbemiddel, der er et polyamidmateriale med de ovenfor nævnte egenskaber.

Varmebestandigheden af polyamidklæbemidler afhænger stort set af to faktorer. Den ene er de termiske egenskaber, 25 eksempelvis blødgørings- eller smelteegenskaberne af poly-amidklæbemidlet af polyamidtypen, og den anden er dets krystallografiske egenskaber. Når det anvendte polyamid har et lavt blødgørings- eller smeltepunkt, undergår klæbemiddel-laget gensmeltning ved den ovenfor nævnte opvarmningstempe-30 ratur.

Følgelig forskydes den fastgjorte struktur, og dens målnøjagtighed går tabt. Yderligere problemer, såsom forskydning af klæbedelen, dens løsrivning eller lækage, kan opstå. Polyamidet har en sådan egenskab, at dets krystalli-35 sation fremmes ved opvarmning. I varmefastgørelsestrinnet opstår krystallisationsproblemet ikke, fordi smelte- og DK 168698 B1 9 afkølingstiden er særdeles kort. Under ovntørring af en rillereparationsmaling på lukket ved høje temperaturer eller under høj temper atur retortbehandling af klæbede dåser skrider krystallisationen af polyamidet imidlertid tydeligt frem.

5 Som et resultat heraf forringes polyamidets mekaniske egenskaber, og det har en tydeligt nedsat adhæsionsstyrke eller mister bearbejdelighed. Følgelig kan der ske en ødelæggelse af den fastgjorte struktur eller udsivning på dobbeltfals-ningstidspunktet.

10 Forøgelse af polyamidmaterialets smeltepunkt og hæm ning af dets tilbøjelighed til krystallisation ved opvarmning er modstridende krav. Et polyamid med et højt smeltepunkt har en stor tilbøjelighed til krystallisation ved opvarmning, og på den anden side har polyamidsmeltepunktet selv en til-15 bøjelighed til at blive sænket, hvis tendensen til krystallisation ved opvarmning hæmmes.

I den foretrukne udførelsesform ifølge den foreliggende opfindelse betyder udtrykket polyamidmateriale et polyamidmateriale med de ovenfor beskrevne gentagelsesenheder 20 og omfatter en blanding af mindst to polyamider og copoly-amider, et interpolyamid eller blok-copolyamid, der fås ved amidudvekslingsreaktion af ovennævnte blandinger, og blandinger af disse.

Det polyamidmateriale, der fortrinsvis anvendes ifølge 25 den foreliggende opfindelse, indeholder 55-97 vægt-%, især 65-94 vægt-%, hexamethylen-sebacamidenheder, beregnet på de komplette amidgentagelsesenheder. Polyamider med hexamethylen-sebacamidenheder som en hovedhærdeenhed har en relativt lav vandabsorption, er ikke følsomme over for fugt, der 30 sker relativt små ændringer i de fysiske egenskaber efter fugtabsorption, og de har en egnet bøjelighed ved fugtabsorption, sammenlignet med forskellige andre polyamider. Endvidere har de relativt høje smeltetemperaturer, ved hvilke varmefastgørelse udføres uden at forkulle filmbelægningerne.

35 Ud fra dette synspunkt bør det polyamidmateriale, der fortrinsvis anvendes ifølge den foreliggende opfindelse, først DK 168698 B1 10 og fremmest indeholde ovennævnte andel af hexamethylen-se-bacamidenheder. Hvis indholdet af hexamethylen-sebacamid-enhederne overskrider den ovenfor angivne grænse, har polyamidmaterialet de samme egenskaber som en hexamethylen-seba-5 camidhomopolymer og har især en øget tendens til krystallisation ved opvarmning til høje temperaturer. Som et resultat heraf nedsættes slagstyrken af klæbedelen, og den kohæ-sive ødelæggelse af klæbemidlet har tilbøjelighed til at ske let, og adhæsionsstyrken nedsættes. Hvis indholdet af 10 hexamethylen-sebacamidenhederne er lavere end den ovenfor angivne grænse, vil de ovenfor angivne, fortrinlige egenskaber af polyhexamethylen-sebacamid på den anden side gå tabt, og især nedsættes varmebestandigheden af den fæstnede struktur som et resultat af en nedsættelse af smeltepunktet.

15 Som et andet krav bør polyamidmaterialet indeholde 1-35 vægt-%, især 3-25 vægt-%, 6-aminocapronsyreenheder. Et polyamid sammensat af 6-aminocapronsyreenheder har varmebe-standighed. På samme tid påvirker 6-aminocapronsyreenhederne og hexamethylen-sebacamidenhederne hinanden til hæmning af 20 krystallisation af polyamidmaterialet ved høje temperaturer og hindrer ligeledes, at materialet får et højere elasticitetsmodul. Hvis indholdet af 6-aminocapronsyreenhederne overskrider ovennævnte grænser, har det fremkomne klæbemiddel et for højt modul, og det får nedsat slagstyrke og bearbej-25 delighed. Eftersom denne komponent selv har en særdeles høj krystallisationshastighed, er der yderligere en tilbøjelighed til, at der opstår en spænding på fastgørelsesskillefladen eller mellem primeren og det metalliske materiale på fastgørelsestidspunktet, og det kan blive en grund til ødelæg-30 gelse af den fastgjorte struktur. Hvis indholdet er lavere end den ovenfor angivne grænse, er det på den anden side vanskeligt at hæmme krystallisation af hexamethylen-seba-camidenhederne ved høje temperaturer og at hindre klæbemid-dellaget i at få et højere modul.

35 Polyamidmaterialet ifølge den foreliggende opfindelse kan indeholde op til 35 vægt-%, især 3-25 vægt-%, andre DK 168698 B1 11 amidgentagelsesenheder end hexamethylen-sebacamidenhederne og 6-aminocapronsyreenhederne. Disse yderligere enheder tjener til nedsættelse af modulet af klæbemidlet og forbedrer dets slagstyrke og bearbejdelighed. De tjener ligeledes til 5 hjælp til hæmning af krystallisation ved høje temperaturer. Hvis indholdet af de andre amidgentagelsesenheder overstiger den ovenfor angivne grænse, har polyamidmaterialet en tilbøjelighed til at få stærkt nedsat smeltepunkt og således nedsat varmebestandighed. Polyamidmaterialet bliver yder-10 ligere følsomt over for vand og får dårligere håndterbarhed ved vedhæftning på grund af eksempelvis opskumning. Polyamidmaterialet får yderligere dårligere egenskaber i den vandholdige tilstand og får derfor nedsat målstabilitet og klæbeevne. Det polyamidmateriale, der anvendes ifølge den 15 foreliggende opfindelse, bør i det væsentlige have den ovenfor nævnte kemiske sammensætning. Denne kemiske sammensætning alene er imidlertid utilstrækkelig med hensyn til varmebestandighed, og det er vigtigt, at polyamidmaterialet har et smeltepunkt på 210-227eC og en krystalsmeltevarmevariation 20 (R) på 0-15%. Med andre ord er inkorporering af gentagelses enhederne i ovennævnte mængdeforhold, ovennævnte smeltepunkter og ovennævnte krystalsmeltevarmevariation (R) i copoly-amidmaterialet vigtige med hensyn til varmebestandigheden af den fastgjorte struktur eller metalbeholderen.

25 Polyamidmaterialets smeltepunkt bør bestemmes ved at overveje balancen mellem håndterbarheden ved fastgørelse og den varmebestandighedstemperatur, der kræves af den fastgjorte struktur. Hvis polyamidmaterialets smeltepunkt er højere, bevares målnøjagtigheden eller målstabiliteten af 30 den fastgjorte struktur op til høje temperaturer. Eftersom selve fastgørelsen skal udføres ved høje temperaturer, har et primerklæbemidellag, en beskyttende overtræksbelægning eller et sværtelag påført metalmaterialet ved trykning, imidlertid tendens til at ændres i farve på grund af for-35 kulning eller brænding. Temperaturchokket ved temperaturforskelle ved opvarmning til høje temperaturer og afkøling DK 168698 B1 12 øges ligeledes. Følgelig er deformationer tilbøjelige til at opstå i den fastgjorte struktur, hvilket bevirker en reduktion i klæbestyrke efter fastgørelse eller i tidens løb. Temperaturen ved en varmebehandling, såsom retortbe-5 handling og ovntørring af filmbelægning, af den fastgjorte struktur eller metalbeholderen er højst 200°C. Hvis smeltepunktet for polyamidmaterialet ligger inden for ovennævnte interval, har polyamidmaterialet i overensstemmelse hermed tilfredsstillende egenskaber både med hensyn til håndter-10 barhed ved fastgørelse og varmebestandighed ifølge den foreliggende opfindelse.

Det polyamidmateriale, der anvendes ifølge den foreliggende opfindelse, er karakteriseret ved at have en relativt høj temperatur som nævnt ovenfor og alligevel en kry-15 stalsmeltevarmevariation (R), der ligger inden for et relativt smalt interval på højst 15%, især højst 10%.

Krystalsmeltevarmevariationen (R) er en værdi for en fysisk egenskab med følgende betydning. Størrelsen af var-meabsorption ved krystalsmeltning måles som integralværdien 20 af den endoterme top ved krystal smeltning ved en differentiel termisk analyse med et differentialscanningkalorimeter. Størrelsen af absorptionsvarmen bliver almindeligvis stor, efterhånden som krystalliniteten af polyamidet bliver større. Polyamid har en relativt stor grad af hydrogenbinding mellem 25 polymerkæder blandt forskellige termoplastiske polymerer.

Når det er smeltet og derpå bratkøles, har det stadigvæk nogen grad af krystallinitet. Desuden har polyamidet en sådan egenskab, at dets krystallisation skrider mærkbart frem ved varmebehandling eller med tiden i en fugtig til-30 stand. Størrelsen af absorptionsvarmen ved krystal smeltning,

Sq, i ligningen (1), angivet ovenfor, genspejler krystalstrukturen af et smeltet og bratkølet produkt af et bestemt polyamidmateriale. På den anden side genspejler størrelsen af absorptionsvarmen ved krystalsmeltning, skrystalstruk-35 turen af dette polyamid efter fastgørelsesbehandlingen eller varmebehandlingen eller efter nogen tid. Ligningen (1) viser DK 168698 B1 13 variationsforholdet mellem S0 og S]^.

I fig. 2 er vist smeltekurver af et polyamidmateriale i et arbejdseksempel, angivet nedenfor, det vil sige prøve nr. 124. Kurve A er en smeltekurve for et smeltet og brat-5 kølet produkt af polyamidet, og kurve B er en smeltekurve for polyamidet varmebehandlet ved 200eC i 4 minutter. I fig.

3 er vist smeltekurver for polyhexamethylen-sebacamid (nylon 610). Kurve A er en smeltekurve for et smeltet og bratkølet produkt af polyamidet, og kurve B er en smeltekurve for 10 polyamidet varmebehandlet ved 200“C i 4 minutter.

I fig. 4 er vist en smeltekurve for prøve nr. 129, som er et statistisk copolyamid med de samme gentagelsesenhedsandele som i polyamidsammensætningen i prøve nr. 124.

I tabel A angivet nedenfor opsummeres smeltepunkterne, 15 krystalsmeltevarmevariationerne (R) og modul forud for varmebehandling for de tre polyamider, og varmedeformationstemperaturerne af T-afrivningsstyrke-fastgjorte dele efter varmebehandlingen.

Disse data giver følgende information. Homopolyamidet 20 har et højt niveau for smeltepunkt, og dets varmebehandlede produkt har en variation (R), der er betydelig. Det ses klart, at modulet af det varmebehandlede produkt er ekstraordinært højt, og dets T-af rivningsstyrke er tydeligt nedsat.

Det simple copolyamid har et tydeligt nedsat smeltepunkt, 25 og varmedeformationstemperaturen af den fastgjorte del er særdeles lav. Hvis smeltepunktet og krystalsmel tevarmevariationen (R) af polyamidmaterialet derimod ligger inden for de intervaller, der er specifikke ifølge den foreliggende opfindelse, kan stigningen af modulet efter varmebehandlingen 30 bevares på et lavt niveau, der sker ikke nogen nedsættelse af T-afrivningsstyrke, og varmedeformationstemperaturen af den fastgjorte del kan holdes på et højt niveau. Det er derfor klart, at varmebestandigheden af den fastgjorte struktur eller en metalbeholder med den fastgjorte struktur al-35 ligevel kan forbedres meget.

DK 168698 B1 14 54

G

1 +> ø ø ε u U 0 O oo oo 'tf 44 g o Η η σ\

0 00 <N <N H

Ό 4-> ~ ø ω ε c 54 O ø -r4

> 4J

I ·0 έ 54 0 C cø CM co 0 øgnJtr·. *. -i4 0 4J 54 ,G G m H O CO 4-1 λ; ή ni ø -H o< ø .1 54 ø > Λ H 0 ε > >

H 4-1 I

54 ω ΙΌ

44 CO 0 C

ø tr £ ø fr -tf cm in

1 G 54 54 -G G

E4-H-S.ØØ-HCD 'tf co

C! 44 > Λ H

I Ό — 54 0 55

CM 0 g Ιί & ® CM CO

g -P 54 -G G "

< O 44 Rj 0 -Η 1-4 co i—I

H \ 0 > Λ H a 53 (5 Η Ό >

CQ O Ό I

rij go I Ό

E4 H ØG

o £ ø &i co o CM

H 4 5jG β

>i & id 0 -ri 1—i cm H

—' 44 > JQ H

G

I 0 H I ·γ4 (ΰΦΐ+j — 4-1 4-1 0 0 ϋΡ in η £ -η — r- r-· 'tf

>4 0 54 54 H

54 ε ø ø (¾ « tn > > +>

G

G

Ol 0 4-1

HO H co CM

00 CM CM O

g CM CM CM

CQ

-tf <34

IH CM 0 CM COG 'tf 0 CM

00 > Η Ο-* >H

J3 Ό · -Q- · Η O · ·©- RJ "0 Cn 54 · iJ> >iH 54 · Η -H -H CU 5-4 4 βΌ -H Dj 54

!G 8 fo ~ G fc ~ fe— G

DK 168698 B1 15

Som vist i figurerne 5, 6 og 7 er et letåbneligt lukke 1 ifølge den foreliggende opfindelse sammensat af et stift, metallisk materiale 3 med en primerbelægning 2.

Lukket 1 har en rundtgående rilledel 4 og en pladedel 5 6, forbundet med rilledelen 4 via en ringformet kantdel 5.

I rillen 4 er der tilvejebragt en tætningsmasse 7, som skal bringes til forseglende berøring med en flange (ikke vist) på en dåsestumme på dobbeltfalsningstidspunktet. En åbningsdel 9, som er afgrænset af en rille 8, foreligger inden for 10 den ringformede kantdel 5. Delen 9 kan i det væsentlige svare til en større del af pladedelen 6 eller være en del af pladedelen 6. Rillen 8 er tilvejebragt, således at den når halvvejs ind i tykkelsesretningen af metalmaterialet 3 som vist i det forstørrede snit i fig. 7, og kan på åbnings-15 tidspunktet let rives op på en måde, som er beskrevet nedenfor i detaljer.

Ifølge den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt en åbningsflig 10 i delen 9 på en særlig, i det følgende beskrevet måde. Åbningsfligen 10 har i den ene ende en ende 20 til trykke- og oprivningspåvirkning af rillen, en gribedel (ring) 12 i den anden ende og en underlagsdel 13 anbragt derimellem og tilpasset til at blive fæstnet til lukket. I denne specifikke udførelsesform er underlagsdelen 13 udformet til en tungelignende form ved at forsyne den med et næsten 25 U-formet snit mellem enden 11 og ringen 12, således at der findes en forbindende del 15 mellem underlagsdelen 13 og enden li. Oprivningsenden 11 på åbningsfligen 10 er var-meklæbet til delen 9 i lukkeorganet ved hjælp af et polyamid-klæbemiddellag 16 ved den tungeformede underlagsdel 13, 30 således at dens position næsten er sammenfaldende med rillen 8 på lukkeorganet.

Når ringen 12 i fligen 10 i lukket ifølge den foreliggende opfindelse holdes med en finger og løftes opad, overføres denne kraft som en nedadrettet kraft til tryk-35 oprivningsenden 11 over underlagsdelen 13. Så snart den nedadrettede oprivningskraft udøves på rillen 8, virker en DK 168698 B1 16 oprivningskraft (moment) på klæbemiddellaget 16 mellem underlagsdelen 13 og delen 9. Ifølge den foreliggende opfindelse er klæbemiddellaget 16 udformet til at modstå afrivningskraften ved anvendelse af det bestemte polyamidklæbe-5 middel. Ved at trække fligen 10 i en vinkel på ca. 90° i forhold til lukket 1 rives rillen 8 derefter op fra indskæringsstedet.

Det metal, der anvendes ifølge den foreliggende opfindelse, kan være et hvilket som helst ønsket metallisk 10 materiale, som har modstandsevne mod deformation ved tryk og stivhed til at tåle falsning, og som eksempelvis er fremstillet af en letmetalplade, såsom aluminium, eller en overfladebehandlet stålplade, såsom en stålplade pletteret med eksempelvis zink, tin, chrom eller aluminium, eller en stål-15 plade med en film kemisk dannet derpå ved anvendelse af eksempelvis chromsyre eller phosphorsyre. Materialet har ønskeligt en tykkelse på almindeligvis 0,10-0,40 mm, især 0,12-0,35 mm. Åbningsfligen kan ligeledes være fremstillet af de samme metalliske materialer som ovenfor angivet som 20 typiske eksempler, især aluminium.

Lukkeorganet ifølge den foreliggende opfindelse fremstilles hensigtsmæssigt af metalmaterialer, som er vanskelige at bearbejde ved nitning, eksempelvis chromatoverfladebehandlede stålplader, især en elektrolytisk chromatbehandlet 25 stålplade, en chromatbehandlet, nikkelpletteret stålplade, en chromatbehandlet, jern/tinlegeringspletteret stålplade, en chromatbehandlet, tin/nikkellegeringspletteret stålplade, en chromatbehandlet, jern/tin/nikkellegeringspletteret stålplade og en chromatbehandlet, aluminiumpletteret stålplade.

30 Den elektrolytisk chromatbehandlede stålplade består af et koldvalset stålpladeunderlag og et metallisk chromlag og et ikke-metallisk chromlag dannet derpå. Tykkelsen af det metalliske chrom er bestemt ved at tage korrosionsbe-standighed og bearbejdelighed i betragtning, og dets mængde 35 er almindeligvis 30-300 mg/m2, især 50-250 mg/m2. Tykkelsen af det ikke-metalliske chromlag angår vedhæftningen eller DK 168698 B1 17 afrivningsstyrken af filmbelægnigen og er ønskeligt 4-40 mg/m2, især 7-30 mg/m2, som mængden af chrom.

Primer.

Det er almindelig praksis at lægge en klæbemiddel-5 primer på metalmaterialet for ligeledes at anvende primeren som en beskyttende belægning og at anvende det primerbelagte materiale til fremstilling af lukket. En vilkårlig ønsket primermaling kan anvendes, som har fortrinlig vedhæftning til de ovenfor beskrevne metalplader samt til klæbemidlerne 10 af polyamidtypen sammensat af amidgentagelsesenhederne. Eksempler på primermalingen er termohærdende eller termo-plastiske harpiksmalinger, såsom modificerede epoxymalinger, såsom en phenol/epoxymaling, en amino-epoxymaling eller en epoxy/estermaling, vinyl- eller modificerede vinylmalinger, 15 såsom en vinylchlorid/vinylacetatcopolymer, en delvis forsæbet vinylchlorid/vinylacetatcopolymer, en vinylchlorid/-vinylacetat/maleinsyreanhydridcopolymer, en epoxymodificeret, epoxyaminomodificeret eller epoxyphenolmodificeret vinylhar-piksmaling, acrylharpiksmalinger, oliemalinger, alkydmalin-20 ger, polyestermalinger og syntetiske gummimalinger, såsom en styren/butadiencopolymermaling.

Typiske primermalinger med fortrinlig vedhæftning og korrosionsbestandighed er phenol-epoxymalinger, sammensat af phenolaldehyd af resoltypen afledt af phenoler og form-25 aldehyd, og epoxymalinger af bisphenoltypen, især en, der indeholder phenolharpiksen og epoxyharpiksen i et vægtforhold fra 90:10 til 5:95. Disse malinger har fortrinlig bearbejdelighed og har den fordel, at selv om de udsættes for rilledannelse, har rilledelen god korrosionsbestandighed.

30 Primerbelægningen kan være på et enkelt lag eller kan være sammensat af flere lag, eksempelvis et basislag og et toplag.

Tykkelsen af primerbelægningen er ikke særlig begrænset, når blot man opnår ovennævnte formål med opfindelsen.

35 Almindeligvis er den ønskeligt 0,2-30 μια, især 1-20 μιη.

DK 168698 B1 18

Polyamidklaebemiddel.

I den foreliggende opfindelse er det første krav at anvende et polyamid, der indeholder 6,1-15,0, især 7,0-14,0, 5 hovedkædecarbonatomer for en gennemsnitlig polyamidgruppe. Polyamidet kan være et homopolyamid, et copolyamid eller en blanding deraf, der fås ved anvendelse af omega-aminocarb-oxylsyrer og/eller diamin-dicarboxylsyresalte som udgangs-monomerbestanddele. Eksempler på egnede polyamider er angivet 10 nedenfor.

Homopolyamid Smelte- Mættet vandpunkt absorption (°C) ved 20°C(%) 15

Nylon 8 omega-aminocapryl- 200 3,8 syrepolymer

Nylon 9 omega-aminopelaron- 210 3,0 syrepolymer 20 Nylon 10 omega-aminodecan- 188 2,0 syrepolymer

Nylon 11 omega-aminoundecan- 187 1,8 syrepolymer

Nylon 12 omega-aminododecan- 178 1,4 25 syrepolymer

Nylon 13 omega-aminotridecan- 170 1,04 syrepolymer

Nylon polyhexamethylen- 225 3,5 6 10 sebacamid 3° Nylon polyhexamethylen- 212 6 12 dodecamid

Nylon polyhexamethylen- 204 6 13 tridecamid

Nylon polydecamethylen- 225 35 10 6 adipamid

Nylon polydecamethylen- 213 10 10 sebacamid DK 168698 B1 19

Homopolyamid Smelte- Mættet vandpunkt absorption (°C) ved 20°C(%) 5

Nylon polydecamethylen- 195 10 12 dodecamid

Nylon polydecamethylen- 187 10 13 tridecamid

Nylon polydodecamethylen- 210 10 12 6 adipamid

Nylon polydodecamethylen- 190 12 10 sebacamid

Nylon polydodecamethylen- 185 12 12 dodecamid 15

Nylon polydodecamethylen- 12 13 tridecamid

Nylon polytridecamethylen- 13 6 adipamid

Nylon polytridecamethylen- 170 2° 13 10 sebacamid

Nylon polytridecamethylen- 13 12 dodecamid

Nylon polytridecamethylen- 174 0,75 13 13 tridecamid 25

Nylon polydecamethylen- 10 9 azelamid

Nylon polydodecamethylen- 12 9 azelamid

Nylon polytridecamethylen- 20 13 g azelamid

Copolyamidet eller det blandede polyamidmateriale kan eksempelvis indeholde omega-aminocaprylsyreenheder og 35 hexamethylen-adipamidenheder, når blot hele materialet svarer til de i den foreliggende beskrivelse nævnte krav.

DK 168698 B1 20

Fortrinsvis har det polyamid, der anvendes ifølge den foreliggende opfindelse, en viskositetsbrøk (7-r), målt ved 20“C i 98%'s svovlsyre i en koncentration på 1 g i 100 cm3 98%'s svovlsyre, på 1,8-3,5. Hvis viskositetsbrøken er lavere 5 end den specificerede grænse, har polyamidet dårlige mekaniske egenskaber, og den fastgjorte del har utilstrækkelig styrke. Hvis viskositetsbrøken er højere end den specificerede grænse, har polyamidet for høj en smelteviskositet på smeltebindingstidspunktet, og fastgørelsen skal udføres ved 10 en temperatur, der er betydeligt højere end dets smeltepunkt.

Det er vigtigt, at polyamidet har en krystallinitet på 15-40%, især 20-35%. Almindeligvis afhænger krystallini-teten af polyamidet som et fæstnende underlag ligeledes af polyamidets krystallisationshastighed. Krystalliniteten af 15 et polyamid med en høj krystallisationshastighed er nogen gange vanskelig at afgrænse inden for kun det ovenfor specificerede interval under fastgørelsesbetingelserne. I dette tilfælde er det fordelagtigt at begrænse den maksimale krystallinitet, der skal opnås, til en lav værdi ved indføring 20 af forskellige gentagelsesamidenheder eller amidgentagelsesenheder med en forgrenet struktur i polyamidet eller blande polyamidet med et andet polyamid eller underkaste polyamidet amidombytningsreaktion.

Til dette formål er det hensigtsmæssigt at copolyme-25 risere højst 50 vægt-%, især højst 40 vægt-%, baseret på alle gentagelsesenheder, af amidgentagelsesenheder, som er forskellige fra hovedamidgentagelsesenhederne, eller at blande det med et polyamid, som er forskelligt derfra og sammensat af disse andre gentagelsesenheder, fulgt, om nød-30 vendigt, af amidombytningsreaktion. Til nedsættelse af krystalliniteten af det fremkomne polyamid er det ligeledes virkningsfuldt at danne en forgrenet kædestruktur i polyamidet ved polykondensering af en trifunktionel eller højere polyaminkomponent, eksempelvis en polyalkylen-polyamin, 35 såsom diethylentriamin, hexamethylentriamin eller triethy-lentetramin, eller en polycarboxylsyrekomponent, eksempelvis DK 168698 B1 21 en N-alkylsubstitueret dicarboxylsyre, såsom benzenhexacarb-oxylsyre eller l,l,2,3,4,5-hexa-(/3-carboxyethyl)-cyclopen-tadien.

Polyamidets dynamiske modul afhænger både af poly-5 amidets gentagelsesstruktur og krystalliniteten. Ifølge den foreliggende opfindelse vælges de således, at det dynamiske modul ligger inden for det interval, der er specificeret ovenfor i den foreliggende beskrivelse.

I det foretrukne polyamidmateriale omfatter eksempler 10 på amidgentagelsesenheder, som er forskellige fra hexame-thylen-sebacamidenhederne og 6-aminocapronsyreenhederne, amidgentagelsesenheder afledt af mindst én af laurolactam-(omega-aminododecansyre), omega-enantholactam, omega-amino-undecansyre, omegaaminotridecansyre, hexamethylendiammo-15 niumadipat, hexaraethylendiammoniumdodecanat, hexamethylen-diammoniumtridecanat, dodecamethylendiammoniumadipat og dodecamethylensebacat.

Som angivet i den foreliggende beskrivelse kan det foretrukne polyamidmateriale, anvendt ifølge den foreliggende 20 opfindelse, være en blanding af to eller flere polyamider og copolyamider, et interpolyamid eller blok-copolyamid, der fås ved amidombytningsreaktion af ovennævnte polyamider, eller en blanding deraf. Fortrinsvis foreligger hexamethy-lensebacamidenhederne fuldstændigt i form af et homopolyamid, 25 eller delvis i form af et homopolyamid og resten i form af et copolyamid. På samme måde foreligger 6-aminocapronsyreenhederne fuldstændigt i form af et homopolyamid. Alternativt foreligger en del af 6-aminocapronsyren i form af et homopolyamid og resten i form af et copolyamid. De andre amid-30 gentagelsesenheder foreligger almindeligvis i form af et copolyamid.

Egnede copolyamidmaterialer er eksempelvis som følger.

En blanding af nylon 6,10 og nylon 6/610-copolymer, en blanding af nylon 6,10 og nylon 6/612-copolymer, 35 en blanding af nylon 6,10 og nylon 6/66/610-copolymer, og DK 168698 B1 22 en blanding af nylon 6,10 og nylon 6/66/612-copolymer.

Man kan sætte additiver, såsom antioxidanter, varme-stabilisatorer, stoffer, der absorberer ultraviolet lys, midler til indstilling af viskositet, plastificeringsmidler, 5 nukleeringsmidler, uorganiske findelte partikler, fyldstoffer, organiske glidemidler og pigmenter, til klæbemidlet af polyamidtypen, anvendt i den foreliggende opfindelse, i en mængde, der ikke overstiger 20 vægt-%, baseret på hele klæbemidlet, når blot de ikke signifikant forringer klæbemidlets 10 bindingsegenskaber. Andre harpikser end polyamider, eksempelvis polyolefinharpikser, såsom polyethylen eller polypropylen, og gummier, såsom isoprengummi, butadiengummi eller styren/butadiencopolymer, kan ligeledes inkorporeres i mængder, som ikke forringer klæbemidlets bindingsegenska-15 ber.

Fremstillingsmetode.

Til fremstilling af det letåbnelige dåselukke ifølge den foreliggende opfindelse påføres primermalingen først metalemnet i form af en organisk opløsningsmiddelopløsning, 20 en vandig dispersion eller en vandig opløsning ved hjælp af almindelige overtræksmetoder, såsom sprayovertrækning, val-seovertrækning, dyppeovertrækning, elektrostatisk overtrækning eller elektroforetisk overtrækning, og tørres eller ovntørres derpå til dannelse af en primerbelægning.

25 Det belagte emne udstanses derpå til en på forhånd bestemt lukkestørrelse og presses til et lukke med en på forhånd bestemt fona. Samtidig med dette eller i et særskilt trin dannes der en rille på lukket. Rilledannelsen er ønskelig således, at den resterende tykkelse af rilledelen 30 er 1/8 til halvdelen af emnets tykkelse, og dens absolutte tykkelse ligger i et interval fra 0,2 til 0,9 mm, især fra 0,3 til 0,8 mm.

Før eller efter rilledannelsen påføres der en tætningsmiddelsammensætning, der indeholder en syntetisk gum-35 milatex, såsom en styren/butadiengummilatex, et klæbrig-gørende middel og et fyldstof, i den rundtgående rilledel af DK 168698 B1 23 lukket og tørres til dannelse af en lag af massen.

Der tilvejebringes et lag af polyamidklæbemidlet i underlagsdelen af en åbningsflig, fremstillet særskilt, eller på den del af lukket, hvorpå åbningsfligen skal fast-5 gøres. Naturligvis kan man anbringe klæbemiddellaget på begge disse dele. Klæbemiddellaget kan typisk dannes ved påføring af en film af klæbemidlet, udskåret i en på forhånd fastsat størrelse, på den krævede del. Alternativt kan klæbemidlet påføres i form af et pulver, en smelte, en sus-10 pension eller en opløsning. Den egnede tykkelse af klæbemiddellaget ligger i et interval fra 3 til 150 μτα, især fra 10 til 100 μτα.

Derefter anbringes åbningsfligen på lukket. Polyamidharpiksen, anbragt mellem underlagsdelen for fligen og luk-15 ket, smeltes og bringes derpå til størkning ved afkøling til fuldførelse af bindingen mellem de to.

I dåser til fødevarer formes rillen langs hele omkredsen tæt ved det ringformede kantparti til dannelse af en såkaldt helt åbnelig type. Om ønsket kan den dannes delvis 20 på lukket i en vilkårlig anden ønsket form, såsom en regndråbe eller en halvcirkelform.

Fordele

Ifølge den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt et letåbneligt lukke, til hvilket der er fæstnet og fastgjort 25 en åbningsflig, og som modstår ovntørring af en reparationsmalingsfilm eller retortbehandling. Skønt lukket er formet af et stift metalemne, anvendt til lapfalsning med en dåsestumme, er ødelæggelsen af det fastgjorte understøtningspurikt yderligere virkningsfuldt hindret, og åbningsoperationen 30 kan udføres stabilt selv efter forløbet af en lang tidsperiode.

I de følgende eksempler belyses den foreliggende opfindelse mere detaljeret.

Klæbemidlets egenskaber og egenskaberne af den fast-35 gjorte struktur bedømmes ved følgende fremgangsmåder.

DK 168698 B1 24

Bedømmelse af klæbemidlets egenskaber.

1. Gennemsnitligt antal hovedkædecarbonatomer pr. amidgruppe .

I det følgende eksempel beregnes det gennemsnitlige 5 antal hovedkædecarbonatomer ud fra mængden af monomer anvendt til fremstilling af polyamidet. Det er ligeledes muligt at bestemme det ved direkte hydrolyse af polyamidet og analyse af det ved hjælp af gaschromatografi. Forskellen mellem dem er højst 5%. Når klæbemidlet indeholder en anden harpiks, 10 såsom en polyolefin, udelukkes denne fra beregningerne.

2. Krystallinitet.

Krystalliniteten af polyamidharpiksen måles hovedsagelig ved en bredvinklet røntgenstrålediffraktionsmetode, der anvender en standardprøve med kendt krystallinitet. I 15 betragtning af krystallinitetsmålingernes nøjagtighed kan den ligeledes måles ved en densitetsmetode eller en kalorimetrisk metode, såsom differentiel termisk analyse, hvis overensstemmelsen mellem det resultat, der fås ved røntgenstrålediffraktionsmetoden, og det resultat, der fås ved den 20 anden fremgangsmåde, bekræftes. Prøven fås ved opløsning eller afbarbering af metallet fra foreliggende afprøvede dåser. Ved densitetsfremgangsmåden eller den kalorimetriske metode korrigeres vægten eller rumfanget af den vedhæftende primer ved beregning af densiteten. For hvert prøvenummer 25 anvendes der tre prøvestykker, og man bestemmer et arit-metrisk gennemsnit af de målte værdier for de tre prøvestykker og anvender dette som en målt værdi.

3. Dynamisk modul.

Der er forskellige principper og fremgangsmåder til 30 måling af dynamisk modul, som anvendes i overensstemmelse med eksempelvis prøvens form. I de følgende eksempler måles den ved 110 Hz ved hjælp af Leovibron DDV-II-apparatet, fremstillet af Toyo Baldwin Co. Prøvestykkerne tages fra dåser underkastet en faktisk dåsetest, og virkningen af den 35 vedhæftende primer på den målte værdi af det dynamiske modul DK 168698 B1 25 korrigeres ved anvendelse af en parallel model af følgende ligning.

E = XpEp t (1 “ ·Κρ)®·η 5 hvori Xp er den relative tykkelse af primerlaget i forhold til tykkelsen af prøvestykket, når den samlede tykkelse af prøvestykket sættes til 1, E er det dynamiske modul af prøvestykket, der faktisk måles, Ep er det dynamiske modul af 10 primeren, og Ea er det dynamiske modul af klæbemiddellaget.

Prøvestykkerne anvendes til måling, efter at de har henstået i tilstrækkelig lang tid i en atmosfære med en relativ fugtighed på højst 20%. Det således målte dynamiske modul af polyamidet tenderede til at være 5-20% højere end 15 modulet af det oprindelige polyamid før klæbning; men inden for målenøjagtighedsområdet stemmer det næsten overens med det dynamiske modul af det polyamid, som er opvarmet i en ovn efter fastgørelse. For hvert prøvenummer anvendes der tre prøvestykker, og der beregnes et aritmetrisk gennemsnit 20 af de målte værdier for de tre prøvestykker, og dette anvendes som den målte værdi.

4. Termiske egenskaber (smeltepunkt og krystalsmeltevar- mevariation).

De termiske egenskaber måles ved hjælp af et diffe-25 rentialscanningkalorimeter (model DSC-2C, fremstillet af Perkin-Elmer Co.) ved anvendelse af indium som standardprøve.

Ved anvendelse af et computersystem, opbygget i dette udstyr, udfører man baseliniekorrektion og kalorieberegninger. Målebetingelserne er: prøvevægt 3-5 mg, temperaturstigningsha-30 stighed 10°C pr. minut, nitrogenstrøm. Man kunne som prøve anvende en oprindelig film af klæbemidlet; men for at sikre nøjagtighed ved bestemmelse af krystalsmeltevarmevariationen tages prøven fra den fastgjorte struktur, der fås ved en faktisk klæbeoperation, fulgt af opvarmning eller lignende, 35 eller fra den fæstnede del af en beholder.

DK 168698 B1 26 I tilfælde med krystalsmeltevarmevariationen bestemmes som måling 1 en temperaturstigningskurve op til omtrent smeltepunktet (Tm)+30eC på prøven. Derpå bratkøles prøven fra denne temperatur med 320°C pr. minut, og måling 2 be-5 stemmes atter som en temperaturstigningskurve. I ligning 1, der definerer krystalsmeltevarmevariationen, svarer størrelsen af smeltevarmen, målt ved måling 1, til S^, og størrelsen af smeltevarmen, målt ved 2, til S0. I tilfældet med en blandet harpiks iagttager man nogle gange mange smeltetoppe.

10 Den højeste temperatur tages som smeltepunktet. Ved bestemmelse af krystalsmeltevarmevariationen gøres alle toppe til genstand for bedømmelse.

Bedømmelse af den fastgjorte strukturs egenskaber.

1. Oprivningsstyrke.

15 Fligen fastgøres under på forhånd bestemte bindings- betingelser, og oprivningsstyrken måles ved følgende fremgangsmåde. Fligen løftes op til udførelsen af en tidlig åbning af rilledelen, og fligen hæves i en retning, der er vinkelret på lukkets pladeoverflade. Fligringen trækkes 20 vinkelret på pladen, således at den fastgjorte del undergår en afrivning på 90°. Denne trækprøve udføres ved anvendelse af et Instron-trækprøveapparat ved en trækhastighed på 200 mm pr. minut ved stuetemperatur, og begyndelsesstyrken og oprivningsarbejdet bestemmes. Oprivningsarbejdet bestemmes 25 ved integration af arealet af oprivningsstyrkekurven på et diagram ved hjælp af en automatisk integrator og beregning af den resulterende integralværdi for 1 cm2 af det fastgjorte areal. Der foretages fem målinger for hvert prøvenummer, og et aritmetrisk gennemsnit af de målte værdier bestemmes og 30 anvendes som måleværdi.

2. Åbnelighed af lukke.

Tyve paneldeltagere åbnede hver 5 dåser (i alt 100 dåser) i hvert af de følgende tilfælde 1-4. Resultaterne vises ved antallet af dåser, som ikke kan åbnes på grund af 35 eksempelvis løsrivelse af fligen under åbningsoperationen, og antallet af de dåser blandt sådanne dåser, som ikke kunne DK 168698 B1 27 åbnes i det indledende stadium (det sidstnævnte er i parenteser) .

1) Umiddelbart efter fastgørelse.

2) En reparationsmaling lægges på rilledelen på yder-5 siden og indersiden af lukket og tørres derpå i en ovn.

Disse lukker dobbeltfalses til 2Il-diameter flan-gedåsestumme, og der ifyldes tundressing. Flade lukker falses. Dåserne retortbehandles derpå ved 116°C i 90 minutter.

3) Umiddelbart efter retortbehandling.

10 4) Efter forløbet af 6 måneder ved 37°C.

Eksempel 1

En maling af epoxy-phenoltypen påføres til en tykkelse efter ovntørring på 5 Mm og ovntørres ved 210'C i 10 minutter 15 på begge overflader af en almindelig tin-fri stålplade (TFS) med en tykkelse på 0,20 mm og et ikke-metallisk chromlag (15 mg pr. m2) og et metallisk chromlag (100 mg pr. m2) på dens overflade. Et lukke til 221 diameter dannes ud fra den belagte TFS-plade ved hjælp af en presse. En rille formes i 20 en cirkulær form med en diameter på 58 mm på den ydre overflade af lukket, således at forholdet mellem den tilbageblevne tykkelse af rillen og tykkelsen af stålpladen er 0,23.

En maling af epoxyphenoltypen påføres på den med klæberaiddel belagte side af en aluminiumfolie (nr. 5082) med en tykkelse 25 på 0,46 til en tykkelse efter ovntørring på 5 jum, og der påføres en maling af epoxyurinstoftypen på den modsatte side af pladen til en tykkelse efter ovntørring på 5 jum. Aluminiumfoliepladen skæres op til en bredde på 30 mm. En mikrospaltet film med en tykkelse på 50 /m og en bredde på 30 8 mm og den sammensætning, der er vist i tabel I, lamineres til den opskårne aluminiumfolie ved hjælp af højfrekvent induktionsopvarmning, og folien formpresses til en flig med den form, der er vist på tegningen. Fligen opvarmes ved hjælp af højfrekvent induktionsopvarmning til en temperatur, 35 som er mindst 30°C højere end klæbemidlets smeltepunkt, og fæstnes til lukket, således at afstanden fra rillen til det 28 DK 168698 B1 fastgørende underlag er 6 mm. På dette tidspunkt er bredden af klæbemiddel laget ved det fastgørende underlag ca. 7 mm, og arealet af den fastgjorte del er ca. 40 mm2.

Ved de klæbeoperationer, hvori der anvendes klæbe-5 midlerne 2 og 9, bratkøles lukket efter varmklæbning ved at stryge det med et køleelement, gennem hvilket der cirkulerer et kølemedium ved ca. -30°C.

Efter fastgørelse påføres i prøverne nr. 1-7 en maling af epoxyphenoltypen på rilledelen på de indvendige og ud-10 vendige overflader og ovntørres ved 200°C i 4 minutter. I prøverne 8-13 påføres en vandbaseret maling af epoxytypen på samme måde og ovntørres ved 170"C i 4 minutter efter klæbeoperationen.

I tabel I vises bindingsegenskaberne for de således 15 fremstillede lukker sammen med egenskaberne for de anvendte klæbemidler.

Resultaterne viser, at hvis polyamidklæbemidlerne har mindre end 6,0 hovedkædecarbonatomer i gennemsnit pr. amidgruppe, er begyndelsesoprivningsstyrken relativt høj, 20 men der kan ikke opnås et tilstrækkeligt oprivningsarbejde, og hvad angår åbneligheden af lukket, kan lukket åbnes til en vis grad i begyndelsesstadiet, men overklipningen af rilledelen er vanskelig, og fligen har tilbøjelighed til at blive løsrevet fra det bindende underlag. Når det gennemsnit-25 lige antal hovedkædecarbonatomer pr. amidgruppe er større end 15,0, er oprivningsstyrken endvidere i begyndelsesstadiet lav, og begyndelsesåbningen af lukket bliver yderst vanskelig. Fligen forskubbes, og der optræder afrivning. Følgelig er der en tilbøjelighed til, at løsrivning af fligen øges.

30 Når det gennemsnitlige antal hovedkædecarbonatomer pr. amidgruppe er 6,1-15,0, er oprivningsstyrken godt afbalanceret, og åbneligheden af dåsen er god i alle tilfælde. Endvidere har lukkerne stabile åbningsegenskaber selv efter opbevaring som virkelige dåser, der indeholder en vare.

35 DK 168698 B1 29

Eksempel 2

Lukker med påklæbet flig fremstilles og bedømmes på samme måde som i eksempel 1 med undtagelse af, at de i tabel II angivne klæbemidler anvendes.

5 I prøverne nr. 15 og 17 sættes der et nukleeringsmid- del til klæbemidlerne for i høj grad at ændre krystallisationsegenskaberne for harpikserne. I prøverne nr. 14 og 15 anvendes den maling af epoxyphenoltypen, som er anvendt i eksempel 1, som en reparationsmaling til rilledelen og ovn-10 tørres ved en temperatur på 200"C i 4 minutter. I prøverne nr. 17-22 anvendes den samme vandige maling af epoxytypen, som er anvendt i eksempel 1, og ovntørres ved 170*C i 4 minutter. I prøve nr. 16 anvendes en maling af epoxy-acryl-typen og ovntørres ved 175°C i 10 minutter. I tabel II vises 15 bindingsegenskaberne for de således fremstillede lukker sammen med klæbemidlernes egenskaber.

Resultaterne viser følgende faktum. Hvis krystal-liniteten af polyamidklæbemidlet overstiger 40%, er opriv-ningsstyrken i begyndelsesstadiet højt til en vis grad, men 20 der fås ikke noget tilstrækkeligt oprivningsarbejde. På åbningstidspunktet kan åbningen udføres i begyndelsesstadiet, men på det tidspunkt, hvor rilledelen skal skæres over, sker der en udtalt løsrivning af fligen, og det er yderst vanskeligt at åbne lukket. Hvis krystalliniteten af polyamid-25 klæbemidlet er lavere end 15%, er oprivningsstyrken i begyndelsesstadiet ikke tilstrækkelig høj, og begyndelsesåbningen har en tendens til at blive vanskelig. Forskydning af fligen eller afrivning sker, og følgelig løsrives fligen. Denne tendens øges umiddelbart efter retortbehandling. Når krystal-30 liniteten af polyamidklæbestoffet af polyamidtypen er 15-40%, er oprivningsstyrken vel afbalanceret, og lukket har en god åbnelighed. Især forbliver åbneligheden af lukket god selv efter retortbehandling eller opbevaring.

DK 168698 B1 30

Eksempel 3

Lukker med fastgjorte flige fremstilles og bedømmes på samme måde som i eksempel 1, med undtagelse af at man anvender et aluminiummateriale (nr. 5082) med en tykkelse 5 på 0,35 som lukkematerialet, og de klæbemidler, der er angivet i tabel III, anvendes.

I prøverne nr. 25 og 26 blandes polyamidharpiksen med glasfibre til ændring af de dynamiske moduler af klæbemidlerne. I prøverne nr. 23-28 anvendes den samme maling af 10 epoxyphenoltypen, som er anvendt i eksempel 1, som en reparationsmaling til rilledelen og ovntørres ved 200°C i 4 minutter. I prøverne nr. 29-31 anvendes den samme vandbaserede maling af epoxytypen, som er anvendt i eksempel 1, og ovntørres ved 170°C i 4 minutter. I tabel III vises klæbe-15 egenskaberne for de således fremstillede lukker sammen med klæbemidlernes egenskaber.

Resultaterne viser følgende faktum. Hvis det dynamiske modul af polyamidklæbemidlet ved 25° C og en relativ luftfugtighed på højst 20% overstiger 3,5 x 1010 dyn/cm2, kan der 20 ikke opnås et tilstrækkeligt oprivningsarbejde i forhold til oprivningsstyrken, og fligen løsnes hyppigt under overklipning af rilledelen. Eftersom begyndelsesstyrken er lav, er der yderligere tendens til, at begyndelsesåbneligheden af lukket mindskes. Følgelig har lukket en meget dårlig 25 åbnelighed. Hvis det dynamiske modul ligger under 0,8 x 1010 dyn/cm2, er oprivningsstyrken i begyndelsesstadiet tydeligt mindsket, og der er tilbøjelighed til, at begyndelsesåbningen bliver vanskelig. Endvidere løsnes fligen ofte på grund af forskubning og afrivning. Når det dynamiske 30 modul af polyamidklæbemidlet ligger i et interval fra 0,8 x 1010 til 3,5 x 1010 dyn/cm2, kan der sikres en begyndelsesstyrke eller et oprivningsarbejde over et vist niveau med hensyn til oprivningsstyrke. Følgelig kan begyndelsesåbningen af lukket udføres stabilt, og på det tidspunkt, hvor over-35 klipningen af rilledelen finder sted, forskubbes det fæstnende underlagspunkt ikke, og åbningen kan udføres stabilt.

DK 168698 B1 31

Eksempel 4

Som lukkemateriale anvendes (1) en tinpletteret stålplade med en tykkelse på 0,23, og (2) en tynd nikkel-pletteret stålplade med en tykkelse på 0,23. Et klæbemiddel af 5 epoxy-urethantypen pletovertrækkes på den del af den ydre overflade af hver plade, som er rundt om en fligfastgørelsesdel. Derefter bringes en maling af epoxy-phenoltypen til fuldstændigt at dække den indvendige og udvendige overflade af pladen med undtagelse af den pletovertrukne del til en 10 tykkelse efter ovntørring på 5 /zm, og der ovntørres derpå ved 210’C i 10 minutter. Formning af lukker ud fra lukkematerialerne og de følgende trin udføres som i eksempel 1. Flige varmefæstnes til lukkerne ved anvendelse af de samme klæbemidler som anvendt til fremstilling af prøverne nr. 5 15 og 18 under på forhånd bestemte betingelser. Derpå dækkes rilledelen med den samme epoxyphenolmaling og vandige maling af epoxytypen som i eksempel 1, fulgt af ovntørring. Således fås lukker, som er malet to gange. Bindingsegenskaberne for fligene bedømmes under anvendelse af disse lukker.

20 Styrken af en prøve, der fås ved anvendelse af klæbe midlet fra prøve nr. 5, udtrykkes ved en begyndelsesstyrke på 12,6 kg og et oprivningsarbejde på 4,8 kg x cm. En prøve, der fås ved anvendelse af det klæbemiddel, der er anvendt til fremstilling af prøve nr. 18, har en begyndelsesstyrke 25 på 11,6 kg og et oprivningsarbejde på 11,6 kg x cm. Således er styrken stabil, og der er ikke noget problem med åbneligheden af lukkerne.

Eksempel 5

En maling af epoxy-phenoltypen påføres på begge over-30 flader af en almindelig tin-fri stålplade (TFS), som har en tykkelse på 0,22 mm og et ikke-metallisk chromlag (15 mg pr. m2) og et metallisk chromlag (100 mg pr. m2) på sin overflade, til en tykkelse efter ovntørring på 5 μπι og ovntørres ved 210°C i 10 minutter. To prøvestykker med en bredde 35 på 5 mm og en længde på 10 cm skæres ud af den overtrukne plade. En film af hvert af de klæbemidler, der er vist i DK 168698 B1 32 tabel IV, anbringes mellem de to prøvestykker og derpå sammenklæbes prøvestykkerne ved anvendelse af højfrekvensopvarmning. Klæbetemperaturen er således, at hele den klæbende overflade får en temperatur, som svarer til klæbemidlets 5 smeltepunkt plus 30°C. Nogle af de på den måde sammenklæbede stykker opvarmes i en ovn ved 200°C i 4 minutter for at undersøge virkningen af efteropvarmning. 5 prøvestykker, hver især umiddelbart efter klæbning og efter efteropvarm-ningen, underkastes en T-afrivningsprøve ved hjælp af et 10 Instron trækprøveapparat ved en trækhastighed på 200 mm pr. minut ved stuetemperatur, og der beregnes et ari tmetrisk gennemsnit af de målte værdier for de fem prøvestykker. I tabel IV er vist sammensætningerne og egenskaberne af klæbemidlerne og klæbestyrkerne.

15 Resultaterne viser følgende faktum. Når polyamidklæ- bemidlerne er sammensat fuldstændigt eller praktisk taget udelukkende af hexamethylen-sebacamidenheder, er begyndelsesklæbestyrken høj til en vis grad, men klæbestyrken falder tydeligt, formodentlig fordi efteropvarmningen stærkt fremmer 20 krystallisering af klæbemidlet. Når andelen af hexamethylen-sebacamidenhederne er yderst lille, kan man endvidere ikke opnå en høj begyndelsesstyrke, eller varmebestandigheden af klæbemidlet er utilstrækkelig. Når klæbemidlet ikke indeholder 6-aminocapronsyreenheder, er begyndelsesstyrken lav og 25 har tilbøjelighed til at blive tydeligt nedsat ved efteropvarmning. Hvis på den anden side andelen af 6-aminocapron-syreenhederne er meget stor, besidder klæbemidlet varmebe-standighed, men der kan ikke opnås tilstrækkelig begyndelsesstyrke. På den anden side kan man ikke opnå en tilfreds-30 stillende begyndelsesstyrke (når harpiksen er højtsmeltende), når andelen af amidgentagelsesenheder, som er forskellige fra hexamethylen-sebacamid og 6-aminocapronsyre, øges. Når harpiksen er lavtsmeltende, er varmebestandigheden af klæbemidlet utilstrækkelig. Ved efteropvarmning forekommer der 35 skumdannelse, og klæbestyrken nedsættes kraftigt.

DK 168698 B1 33

Eksempel 6

En maling af epoxy-phenoltypen overtrækkes på begge overflader af en almindelig tin-fri stålplade (TFS), som har en tykkelse på 0,20 mm og et ikke-metallisk chromlag 5 (15 mg/m2) og et metallisk chromlag (100 mg/m2) på dens overflade, til en tykkelse efter ovntørring på 5 μια og ovntørres derpå ved 210°C i 10 minutter. Den overtrukne TFS-plade formes til et lukke til diameter 211. Et tætningsmiddel påføres på dets bugtede del og tørres på gængs måde. Derpå 10 dannes der en rille i en cirkelform med en diameter på 58 mm på ydersiden af lukket, således at forholdet mellem den tilbageblevne tykkelse af rilledelen og tykkelsen af stålpladen er 0,23. En maling af epoxy-phenoltypen lægges på den side af en aluminiumfolie (nr. 5082), hvorpå der er 15 påført klæbemiddel, til en tykkelse efter ovntørring på 5 μια.

En maling af epoxy-urinstof typen overtrækkes på den modsatte side af aluminiumfolien til en tykkelse efter ovntørring på 5 μια. Derpå opskæres aluminiumfolien til en bredde på 30 mm. En mikrospaltet film med en tykkelse på 45-50 μια og en 20 bredde på 8 mm og den sammensætning, der er vist i tabel IV, lamineres med højfrekvent induktionsvarme til aluminiumfolien, og det laminerede materiale tildannes til en flig, vist i fig. 5, ved formpresning. Fligen opvarmes til en temperatur, der er mindst 30°C højere end klæbemidlets smel-25 tepunkt ved hjælp af højfrekvent opvarmning og fæstnes til lukket, således at afstanden mellem rillen og det fastgørende underlag er 6 mm. Bredden af klæbemiddellaget ved det fastgørende underlag er ca. 7 mm, og arealet af den fastgjorte del er ca. 40 mm2.

30 En maling af epoxy-phenoltypen påføres på rilledelen på de indvendige og udvendige overflader af det lukke, hvortil fligen er blevet fæstnet, og ovntørres ved 200°C i 4 minutter. Oprivningsstyrken af lukket måles. Åbneligheden for lukket bedømmes ligeledes. Resultaterne er opsummerede 35 i tabel IV.

DK 168698 B1 34 Åbneligheden af lukket, hvortil fligen er bundet ved anvendelse af hvert enkelt af klæbemidlerne, ses at svare til de i eksempel 5 målte klæbestyrker. Når man ikke opnår en høj begyndelsesstyrke på grund af klæbemidlets sammensæt-5 ning, er der en stærk tilbøjelighed til, at lukket bliver vanskeligt at åbne som et resultat af eksempelvis løsrivning af fligen på et tidligt stadium af åbningsoperationen. Dårlig åbnelighed har ligeledes en tilbøjelighed til at øges, når man får en høj begyndelsesstyrke, men efteropvarmning fremit) kalder tydelig krystallisation af klæbemidlet og nedsætter således klæbestyrken.

Eksempel 7

Fastgjorte prøvestykker fremstilles på samme måde som i eksempel 5 med undtagelse af, at der anvendes et alu-15 miniummateriale (nr. 5082) med en tykkelse på 0,32 som lukkemateriale, og at det klæbemiddel, der er angivet i tabel V, anvendes. Nogle af dem opvarmes i en ovn ved 200°C i 4 minutter. Klæbeegenskaberne af prøvestykkerne bedømmes. I prøve nr. 123 sættes der et nukleeringsmiddel i en på forhånd 20 bestemt mængde til harpiksen for at ændre harpiksens krystallisationsegenskaber. De klæbemidler, der er anvendt i prøverne nr. 125-129, fås ved smelteblanding af harpiksen med den sammensætning, der er vist for prøve nr. 124, i et ekstruderingsapparat i de tidsrum, der er angivet i tabellen, 25 og at støbe blandingen til en film. Når smelteblandingstidsrummene bliver længere, skrider amidudbytningsreaktionen fremad, således som det er karakteristisk for polyamidharpiksen. Som resultat heraf ændres smeltepunktet og krystallisationsegenskaberne af klæbemidlet meget. For at hindre 30 den termiske nedbrydning og tværbindingsreaktionen af harpiksen under smelteblandingen så meget som muligt tørres harpiksstykkerne tilstrækkeligt, og der tilsættes en varme-stabilisator i en mængde, der er dobbelt så stor som gængs anvendt.

35 Resultaterne viser følgende faktum. Tilsætningen af nukleeringsmidlet øger tydeligt smeltepunktet. Når krystal- DK 168698 B1 35 smeltevarmevariationen vokser, nedsættes begyndelsesklæbningen. Desuden nedsættes styrken tydeligt ved efteropvarm-ning. Især er der en tendens til tydelig ødelæggelse mellem primerovertrukne plader. Når amidudbytningsreaktionen fremmes 5 ved udførelse af smelteblandingen i lang tid, er der tilbøjelighed til, at smeltepunktet sænkes. Yderligere bliver nedsættelsen af klæbestyrken og skumdannelsen udtalt ved efteropvarmning.

Eksempel 8 10 Lukker med flige fæstnet dertil fremstilles på samme måde som i eksempel 5 med undtagelse af, at der anvendes et aluminiummateriale (nr. 5082) som lukkemateriale, og at de i tabel V angivne klæbemidler anvendes. Lukkerne underkastes åbnelighedsprøver. Der iagttages en god overensstemmende 15 relation mellem åbneligheden af lukkat af aluminium og klæbestyrken, ligesom det var tilfældet i lukkerne af TFS (eksemplerne 5 og 6). Når krystallisationsegenskaberne af klæbemidlet ændres meget ved tilsætning af et nukleeringsmiddel, eller smeltepunktet af klæbemidlet nedsættes ved smelteblan-20 ding, nedsættes varmebestandigheden af den fastgjorte del. Følgelig kan fligen blive løsrevet på åbningstidspunket som et resultat af opvarmning i en ovn, eller fligen forskubbes. Følgelig er der en tydelig tendens til, at begyndelsesåbningen af lukket slår fejl.

25 Eksempel 9

Som lukkemateriale anvendes (1) en tin-pletteret stålplade med en tykkelse på 0,23 og (2) en tynd, nikkelpletteret stålplade med en tykkelse på 0,23. Et epoxy-ure-thanklæbestof pletovertrækkes rundt om den del af den ud-30 vendige overflade af pladen, hvortil der skal fæstnes en flig. Derpå overtrækkes pladen fuldstændigt med en maling af epoxy-phenoltypen med undtagelse af de pletovertrukne dele på de indvendige og udvendige overflader til en tykkelse efter ovntørring på 5 fim, fulgt af ovntørring ved 210'C i 5 35 minutter. Formning af lukker ud fra ovennævnte lukkematerialer og de følgende trin er som i eksempel 6. Plader var- DK 168698 B1 36 mefæstnes til lukkerne under på forhånd bestemte betingelser, idet man anvender de klæbemidler, der er anvendt til prøverne nr. 105 og 124. Rilledelen overtrækkes derpå med den samme epoxy-phenolmaling som anvendt i eksempel 6, fulgt af ovn-5 tørring til dannelse af lukker, malet to gange.

Disse lukker underkastes ligeledes de samme åbnelighedsprøver som i eksempel 6. De har god åbnelighed under forsøgsbetingelserne, og der opstår ingen problemer.

Det foretrukne klæbemiddel ifølge den foreliggende 10 opfindelser er især anvendeligt som et klæbemiddel til side-lapfalsning til fremstilling af metaldåsestummer ud fra ovennævnte metalemner, især en tin-fri stålplade med et primerovertræk.

Klæbede dåser, der er opnået ved anvendelse af lukket 15 ifølge den foreliggende opfindelse, har fortrinlig varmebe-standighed ved falsningerne, når de underkastes påfyldning af varme medier, retortbehandling og påfyldning med aseptiske medier. Således hindres smeltningen eller krystallisationen af klæbemidlet på varmesterilisationstidspunktet, og efter 20 varmebehandling bevarer man høj klæbestyrke og varmedefor-mationsbestandighed.

Det foretrukne polyamidklæbemiddel ifølge den foreliggende opfindelse er ligeledes anvendeligt til varmeklæb-ning og fastgøring af en åbningsflig til den del af et dåse-25 lukke med rille, som skal åbnes, og har den fordel, at varmedeformationen af underlaget for åbningsfligen eller nedsættelsen af dets klæbestyrke effektivt kan hæmmes under ovntørringsbetingelser for rillereparationsmalinger eller under retortbehandlingsbetingelser.

37 DK 168698 B1

rH

3 OJ

G s ^ 0 O u' oom ro o r* co ro in co to ro O 00 ^ *, K < ^ ^ ^ ^ ^

ro ro CO CM CM i—i i—I '—I 1 I *—i ft O

tn Ό

ft O

S H

HJ O G H >i X

Q ^ ft n·»» Η <*> "is in [n co ro ^ co r-~ ro o ^ h co m

4J+J ro ro ro ro roHrorocN cm Η H

tn o)

>, +> i-ι -H « G

I · G G +J 03 ft &> »

•η λ: g ft Ό <u 4MI g V

H GO°ft OO ft O r- ooooæ r-~ cm m m 3 £ ιβ 3 >' - * - --->·> v * >· ,¾ c CG CD CD cO CO r~ 00 CT> ft CM CO *3* to to 13 § ft o &> ftftftftftft H ^ C to Λ Ό •H C +1 G ft ft g (D G Id g <l)(U0(OOid ·>φ

So ^ ^ I__- I -— CO G

S ffi o I CM TSr'-'Or-'ClG

H ft I ω I CM ft t" -Η Γ' ft CO

|S$ 'iCO'GCM Erl 6HO

tft td -—- C 0) ’ ttj i? S ni ftin-Hg >i So to ω

O Λ O Ί3 J>i O Η O Η O H S

^ ft G CM C ft CM o CM O ro Λ ft 0 i ·· (D —* CC O ·* ft ·· ft ·· Ό o g o S ft fto o o-q·^

o (Jl >iO £ O 03 c CO q O- "d -T

- g ft CM O ^ S _ § £ 35 -j >i Ό O "· ··* Ό ft O ft Ό ® r· t! u ft ft ft O O O ft >ift>ift>iftg c oooæcfto -1-1 2 ti 2 ^ 25 3 ftÆO-HtOÆ 0) £ (D £ O >1

ft OG 03 Π3 \ G

m O 0 O ft G to O >,0*0 o Γη ih ft o d to ή tnfttnfttu-ftft h cotntoÆft — v. tn . £2.. ίϋ b 9 ~ m COC7i\G£3CMtOtJi Ή tTW tf >itO £ c \ fi iD O ft G (CCGGtn O^

M CD ft CO tu (M CM G -H

·—- 'θ\ιη\'-'θ'ΰ'— Gfl^OGft>ift ^ G G O tt"0 ft CiiUMnv^ll G Ϊ G S 0·Ρ >1 tji tnOG G oMD(MftincoEiiJgdE£j!)£

C ΙΟ ft ft G Ή GCM GftCMCMCOftftftftftft G G I

ft (M >, £ O ό O " .Q—’—'ftft'O.QOAOpiGCD

c ^ G ft G ft O - jj «.>i(d>iæo"*ocM μ , >« Έ to ·> Ot G ft G ftij>ftftftCMCM!J'CMC7>rMCyilHcn

tn tOtOG Λ OcoGtOtoftftftGftGftGGG

G ft ». ·. h ft ft ft -H ft

m CGrGG-'GOGrdGGGGGOGrOG,GGG

g ooGOOOAOGOOOOOGOCoctøft 1 ftft tdft Gft Gft rdftftftftft Gft tdft td g Φ

CO CGAG'GGftGAGGGGGAGAG.Q'OnJ

ΰ O ft CM co

g ftCMco^tntor'COcnftftftH

38 DK 168698 B1 tn d -ri +) 2 *—' ·—> '—' d s) D η ro ro

> S-l CN H CN CO

S )) (I) ^ -· w dd)T3roinooooooooocNin ft +> -H vo ^ -vf σι S fer Q) 0)

°0 +J

ø ^ ^ Λ —» cn ro

•ri H 00 'tf H CO

HØM '-r —' 'r' 'r'

Ø’dØ'd'VOOOOOOOOOOOCN

ΛΙ Ό +> -ø* cn cn S-l -ri Ή •H S 0

> P

k y +> > c

0 ft 0 Λ NP

W O Η O ω Γ0 4-) *rl -— '— '— M i-l CNinOOOOOOOOOOOro

O ø Cn d m ro HcD

H +) β >

IH-H O

Λ H C

H 0

Ai H cn ø c -μι

Λ 0 Μ P

ø Cn ø &

E-ι ø Λ H

0 I—I ^ - ---- -—- ' ,Q ø ro h r-, in in S d H il ^ H CN t" H 'CØdNl'lOOOOOOOOO'-''-''-'

!cl -H -P Ή Π H H CN CO

S Ή d ro æ D ø

CO

fl CD -H ~ X d ø s ^K'OOCNVO'tfCNNl'OCNOOlONl'CN'tt'Ø' K. i ·η

rvT’ø&'CNcN'tt'cococnocnaiONi'CNH

+3 ^ Λ λ: η h cn (ft μ ^ cn O ø

Cn fi -H cn β *H J> H •Η Φ jl'dd) (N^COinvOCNCNJCM^HHCNLn

Ui-MS-itPCor-csiHinLn^c^rofSooocN O S-4 £*1 HHHHHHHH

ft μ ~

O CQ

M O H CN ro

S HCNrO-tfiniOt^COCriHHHH

39 DK 168698 B1 iH ·*->

3 CN

Ό S

0 O

6 c

Ln-tf σι n in cn cn σοο

•H o° CO 00 CN CN Η η rH O O

S H

rtj O

C H >1 X Q w

•H

H #>

'irt rorOrHC^OlO^OOlD

.μ .μ «tf >3< «tf (O CN H >H

tn 0)

>1 4-> irt -H

W C I

Q) irt +J Ό Ot cp a •Η Λ! irt η Ό ω 4J (!) Ε 0) •η > ο a Η WÆ«300 Ο Ο Ο Ο * Μ «Ο Η ^ g Η § & * ® 2 2 3 Η Η ^ Η Η ,¾ βιΰΛΌ Η -Η .Η .Η Η 1 Η C 4J irt ·Η η ρ ω G <ο ε ω κ η ιβ ϋ ® Λ Ο) (0 £}

* 1 I

γ—! I I I G

vj ti 1 « — C — tc! —

-Η rrj Π5 CO (C O rH (O

3 2 γη^ηγ^λγ' -h m 3 Λ Η Λ Ή irt Η ο £2 ^ μ μ ^ φ ,-2 &> ω tu ο) s ϋ g t n ε ο ε ο >« ο * -Η ri >(Ν >ι>ί Η Æ II *ι rH ·· rH *· Ο - ΰ £ Γ] OOOOftOiO^ 73 D η QjcoaoO'^rr^nj S φ φ ο Ο Ο Η 00 η η ωο'συτί'ΰ'-''-! m J*rt r-t Ή <H —. >Η ~ S 'S ^OrtOCMOfMOirt

Zj £ ^03 Η ί! Η ί Ή/C Q) ·σ

Pj P* σι3 'v.M^Srt'^.irtS-H

g «-· cfi οοισοισο^ε S -H'-'Mrt'H'HrHd O s3 ccnCinGino>i

00 g ^ Od1 OD1 OB' & rH

l-n . c\) OOirtO rHGHGrHG O O

•H N^^h>H+J CO CO

β CN rt-i'-ft— <C C G £ ™ O

m — o ns o m HlQO,CNrHCNrHCNrHCNrH\>i

m iClflHHlrH'rlrHirHiHilDiJ

Zi ·γΙ +J

m G - £ +-> G (1) G C ·· C ·* G ·* £ M

a o O o -)-> οή o cn o σ o σ> o ω S rHrHHrH4rtrHCUHC'HG'HG'H§

^ £ C £ C - G C'dG'GG'dG'C

i! «tf m o r~ oo σ> o ή cn

2 /HrHrHrHrHrHCNCNCN

DK 168698 B1 40 O' •S -p ε Λ Λ g " g Η ^ Λ ~ ^ ^ & P (D ™ 1-1 °

Li nj rr< w w

S^^ojæ^ooorojHM <P <£| -P ^ CN

Φ 10

•ns -p Ό P

<a

•Η H w — ^ H

H <U P H 3 S W

^io+jHCNiooooOr-in p -<H IH 01 H in

•Η s <U

> D

s

P

id > EJ Λ a tu Λ Λ ο ,Η ΙΟ Η Ο ΟΙΟΗ a0'CHm'^’OOOrHU3CN1 •Ρ C > ^ 1-1 Ή ·Η Ο η Λ we

Id 03 id Μ “ cn Ή G -ρ ι y φ ρ λ ,Ρ O' id (S Λ ϋ Φ Λ Η ^ ο χι ο) ^ ο J2, ci

Η ® IgSg’tMHOOOOO^N

|ϋ| ·Η +J ·γΙ Η 1-1

Tj 6 Ή C

ω Dm id Ε-ι ω θ' β S ξ α> 3 Μ.^Ί-ϊ.ο^οωοοΦ'ΌνοοΝοο

MJ-,Sv^'-i’'TOHOrMCMrH

+; ft Ή c r4 Η Η S ° s O' -Η O' I 3

η ’SS^cncNinojoooiOHH

r* irj i, fri *- v ** v v v ** ** *· r? Π >tX r-coco^rocNCOr-m

Ό 4J w H rH H

O W

^ ^rinvor*æcy>OHCNj

g i—4 r*4 »H r-l fH rH OJ ΓΊ CN

41 DK 168698 B1 pH ·—- 3 CM O g

g CM 10 CO

G Γ'' O 10 CO O pH OOO-vO

M >i p. - V - ' w Ό un n oo cm 1-1 ° ° ° •h o g '-f (0 o C H >1 X Q ^ •H P—«.

H dP

Η _ id σ> t-p uo o o o cm cn •P -P ro cm ro ro co Η Η h ίο ω

>1 P

P -H

i»i C

I · CD M P *3 ft CD (B •p a n Η Ό CD „ p cd g cd co O o •H > O ft' o o O o O CM ~ ' ' G o P a » «. * - p p ^ uo cn ,C id 3 uo co oo oo o η η h g S sh CD H O Dl H C <d Λ Ό

O) 3 P Sh -H

h fd ® g ϋ I

h rjj pfj cd o cd H -H il

pH S G C

φ ω „ « >3 ,7 Λ/~\ O <—i f I w *· ' -¾ o .Q p» .a p- Jn m •DJ Hi I .. Ό vo Ό oo >1 ^ rH O O ^Ο-ΗΟρ-ΗΟ-ΜΗ p-p O! pH *p pH 'tf gi-HgpH '-'

o D> O <d —' (β P

O (D CD C ftt) ^ppeS

trj XJ -Hp-p OpH pHin pH O g a - c C Ό CM O 0 0 ro 0 Γ- -pj >i

P 0 0 G CM Æ (1, .. ft ·· Ό -P

Ai 1¾¾ rd CM O P m O ~ I

G ps pH pH pH ^ Ή O 0 >0 CD CO CD

3 (O 0 0 Λ <0 P

Q. rj rj >ι ’ΰ >i *13 *H >s

0 CM CD CD 0 pH 10 O' HH pH P pH g CO

p rø pH·. OG CD 0 ω O (dl

H C G >i UO \ -H P ,G P .C >i C

0 Ό-Η -Η Λ00ΟΌ ^ £ S? £ ^ n g .pjppp^pp^+j c ω 0 ω 0 o a ω g ø øcDOCid ^ >-p p^ (C p-p P p— P >|H OrH P tn P tfl Ό O a co P ^ P Η 0 pHX! S? S? n"3 01 O -P CM -P CM ·ρΙ O P >i £ G « ζ £? G ro Ό CM P CM MH a 5H G “· £ 'J £ m f? m •ri p-'ø^pø^pcfl 0 Οι ΌΌΌ'Ο-ΡΦ

G I cd li ‘Ή ‘C G SSsL

HH U3 G OH OpH O W O-P * cd * G P >i S vSpHCjipHOiHOipHO CI'H CIH >.»

CO 'd'pHiØ 10 lOGiØG pH P pH P CO G

C ·>- o\° Ή flS *!j q) rj H GI C! CTJ Cr-i^ £ ^ £ ··* ΜΠ3

g § >1 O -p ΟΠΗ oc 0053- OOiOOl OH

g Η X pH O1 pH O1 H td pHPpH HG H G §S

id >, I >i« Sh B >iH >i O CM >t -H £ £ £ CO G g G > G > G P G g w CO GO Ό id

P ro Hj· UO O D- CO OOOH

Z CNCMCNCNCNCN cm <o CO

42 DK 168698 B1

Di 1 ® S ίο m « € m 3 ™ cl ci axi 3 co oo o o o o o o cn «S £ -P «" oo om ιβ H <0 m

βίΟ 4J

Ό U

(0 CP J2 C* •H H 2 ~ 2 h <u u d d d

S l§ M ^ O O O O O O CO

p -H <W ^ H H

-H 6 4>

> D

ε μ (8

> G

§<<“ S ~ ~ — ro

._j CM VO O rH rH

λ ij W W W W V

P mme^CMlOOOOOHi-l

« “fi> ” ^ H CM

iS Ή ·Η O

tj X! H G

O S

M i »“H

3 w

G +J I

M O) !m Λ S tr (d s

Π <U Λ H

j§ ^ CO ~ ~ — — CM

H ·« GJ i, fcp Ή O O rH CO 'tf Λ S .JxS.j'X'tfoOOOOHCO'tf S S -S c ^ ^ ^

fc-1 3 <D

m tJ) d m £ <D ε Q) s «τι η

5 ί -r^ . ^ vO CO ^ CO Γ- CM

Cj fllCTi'* ** *» *. «* *k ** %.

H °M 10 01 00 CM CM

>1 CU tj w +1 O ns w tfl tn _ s ? d ^

J>>S(1) 'tfCMCMCOVDvOOMrOCM

*_. r* v1 ** *· ** ** ·*· ·» * *>· ** 'C-H'S^^^SHOCMH^ro

H ^ >,* Η Η Η Η H

a ft +J ~ O ora J ΓΟ'ίιανΟΓ'ΟοσιοΗ

g CMCMCMCMCMCMCMCOCO

43 DK 168698 B1

G

rH I H

® ® © Id * r- 5P CM CO lO « I- CO CO

ID ri E Ή HH H

O) H ^1 rs u g id Id 05 i

<u JJ 4J Γ) rorr O IT) CO CM H O CO

rn H So CM CM CM CM CM CM CM CM H

Λ æ "H S CM S S CM CM CM CM CM CM

li E 3 B X CO Ck'-' cn G Φ tn X —

Q) 03 CM

0) g HH U ^ CM O oo Ό CM O CO CM

i |T| !] O \ k k » k k k k k k

ID d Ό H fl COCO CM CM CM CM CM CM H

Η >ι O X >i ID Q E^O

(¾

H +J

id cu OJ-Hrk HC0 in ^ CM CO 10 jo 2

μ H Xi H

åP I I

I G CD

+J φ Φ M

Cd ίη ω Φ

> Sd®1® O O O *· 00 CM CJ- CM CO

*H >0 H tn Λ CO Η H CM CM

►> ® Φ flj I -P Φ H s Φ w e ^ 2 i

« S §-HO

Bfutnåft® O CM CO «· 10 cn ^ ™ ™

rH CU 1 CTJ >i ^ HCNiN

vc Λ ιο u tn ^ cn Ό _ Φ I Ό X C h

G cn S

H . o o co r- CM lO cn 10 io -tf idAnid o cn cn cn oo r* io m m

X! +> Λ H

Φ φ Φ X g tn I Ό ^ HH ' '

, o 2 .k — OOOrkCMjO

Φ £ p _t-incocooo HH

seno in k^\^ - o-

5,Η·Η kCMOOOCM^CM

η > ω cm — cmhh-'H^' ά,Χ ΰ ~oooo~;m;cm

0 r H .. io ·· M· “CO -CO - CO - O ·· "S

3hs i ns P o P o co o oo o\ r^o ^ o n td kk^* k 10 k H - H - H - O kH ^ ^ r, _β ,Η (T) CM'-' CM CMlOCOCMVOOCOVOOCOin CM CO O CM lO in c fj n — —o '-'O ^\h^-'\cm'— sn ~ \ m \ m .5 n H H CO - io · CO - IO lO - IO -

SiPk OOlO O CO OlOfOlOOOlDOOll) OvOOOOin S g.s s ^

Si λ o oosooinoopoopoopoooooiooom 1 S-5 £ ^^o^^^^^P^Ncn^§P|§o§§cm||cm § h φ g ccincccncn'^cc'-cc'-'efiiocfi-'ec^ ω p +> . HCMco^rmior^oooi u ooooooooo 2 hhhhhhhhh 44 DK 168698 B1 tj> c

-H

s > ·©.

M +> a φ s —

Mh p o ~ — td P P cm cm in dj <y in -— — ·—-

Μ 4J "d 'd'I^OOOOOOCO

°td m -H CM rH

>d η -μ σ -H -P Η P Φ ed A! Λ

P H O

-H tU

> Ό P OOOOOOOOCM

Ό 0) -ri -P (U g Ή a; d tu a: q

rH

MH

td I

a tn C

Ό O C > — (U 1H O en r-1 ^ *—. Χί P C rH rH O n *p aeugC'—'— ww

ed .r) +) M O) OOinOOOOOHlD

tn Η m ed η H

-P P <U Η > -H

p tu q o λ ja

MH (d I

' Ai H

tn tu

> c 1d P

H <D Ό -P 0)

θ' -H p +) OOOOOOOOCM

Pi tu g td m V-- W tu ο Λ tu σ> m λ < «

gt rH I

W , P

ο, ί Λ S

S .5 tn tu o i 2 Oidv to en cm σ cm cd o m λ Π ·ο ΪΥ^-ιΗΦα; cm cm η co æ o o m % ° s ^ ~ tn c ® -5 ·1 d i μ § Q) >i „j Ό +1 λ cMintnvDCMntn'd'vo r. q cd tr

S. Ή A! OHrHCMrOCMOCMO

P Dl - rH rH rH rH rH rH rH

° a-H O rH

I W

a c

O -H

P P q CMOHTjcOOinOCM

r- (UtUg

<U -P -P P rHrHCMininm^CMH

Ό tw m td Ό ET tu > tu tu a; p

p λ -PI

>1 _ P Λ

-P g ed S

tn g Λ H

tu m ri a: •Q \ tu cM'tfiDCMroDiniom

Ri tn Ό in

ha: d tu D ii'iiiiiin'j'iNH

W — -H -P c

g 1P -H

D (U C

HcMcn'd'iniDr'tDDt p ooooooooo

IS! '—I i—I i—li—li—li—li—ii—li—I

45 DK 168698 B1

C

I o H I -H '—- (d O) I +J df ra H g ·Η " « o cø ^ cø ΙΛ m Xt m >1 Φ H S-l ~ >-1 1-1 M g (d rt « W cn > > «

<D

"Η i"*1 CO LO *J< Ή (O CØ O CM CO

men SS S cm cm cm Øi cm h

g §°g hS S CM cm CM H CM CM

cø A(£h

Ai —

W CM

g HH O 00 r- CØ CØ C- Λ H CN CD

S'Oh'cO CO CM Η Ή CO CMCM H

>1 Q K >i Q g — Ό

H +J

ns ω "rji ."td r-, σι Η ·ς|< CM CD CM OO CØ

^pJdP CM CO CM CM CO H CM CM

&-I Ή —

Nh i—I

4J I

cd i en 01 « 0) S-t +J CU 0) 0) o id ^ Φ o> cø en σι r~ o o o o ^ ihi-Ht3-h6'Æ1cmh '-'S C ε « ΰ 5 <J cd +J d) > ^ h *d S i

J Φ o I

w § s s

g S m O O H CM r- HO CO

°° H CO CO H

i cd >i CØ ϋ C0 I Ό C ·Η 0) g i ^.η m o σ' cd co 01 o o idx!id 'd1 cd σι t-* cø cø inæ f" X +*Λ

CD CD QJ

ίΒ ε ω Ό il ..

*C0 O 7 O ·~ o· ~ ° ιΑ Μ» LO Γ0 CO Γ·'· ^

^ S cm' o "i cm' cm' I

_ ..^ ..o ..5 ..° ..s s ..s ..s nnS £T di. o _ σι ^ ^ ^ ^ H cm' ^ "lo "h 77 3 7 S 73 *3* ^ ~ £S S S 3 d "o S “I o - n ~ ° 5 rn m —in i, iO VD i—I CvJi—li—I \0 ·· S s2 vo 'd* o^cnocø o cø O cø O w cøocø ocøo V0\ lO vO lD Φ LO LO \D Ώ VOO ^vDvO vDvO^ clflm CM C C 7 G β O es- fi sm C C C C C° G C ^

So" O ίί. O O cø O O H oor-oo^oo OOOCMOOCØ __* T\ r-ΙΛ ._i (_i m. i_i ,—j .. r-I r-1 ·» rHl rH \ ri Η «Η Η H M *7**7* Γ

U 3 >i Γ0 >i>iCM >i >i O >i >i ™ d* d S

rd φ H G ^ G G ^ C C øl CC'-'CCcDCC G G G CD G G

cd ε en . OH CM CO M* “1^!^ 2 Η HHH Η Η η η Η η g hhh hhhhhh DK 168698 Bl 46 s i ϊ O'

C

·Η

C

> •s ~

P P

Qj <u ε λ -— ·->· ijj § m h ^ m td p p °0 ^ Η ιί tu CD tQ ' '— "" οι p *ο ή o o o o m o o o •td M-ι η σι cn cn vo

TJ « P

Cd

•H P

i—I P

0) id X P ^ -Η 'φ O ^ —> "d1 > <0 p Ό H 03

Od) ^ w ^

•H+J 03 O O O O CO ID O O

φ ε ή ^ 1-1 h A! D 03 A! 3 ip U-l m i

Dj £71 C

ό o c > ς? c: o· c> tu -H0 ^ m -- ^oo .___ XJPC Φ H O O ro jJ pi OJ S C w ^ ^ " id -η p p ai ^ mmo.pwm o o 03 ri IH i 01 O) "ΨΙΠ

P p 0) W > H

P Q) C

o P P

lp id ·< i

^ X H

03 <U

> c *d P o- H 0) <0 H (U ^3 o p P H 43 w " μΐ 03 gnSM-i ° noooino o o

H Q) D P Φ M

CO P

< fti

E-l Η I

« \ U ~ j> (0 & ,

*H W Q> O ^ LO σι CO CN σ» O ro cO

Q] ^ ^ Ό \ s * “ *· s ^

v Q. C -n ΓΟ ^ σ» Γ-* ri H O CO

P ff-H 03 At H

>) c Λ w

P

03 03 <13

Cd a:

s i P

•ri 03 g tjj jj Λ ίο* οι co h co in os co s c 01 p *· -H -ri Ai [>· σι m o co Ό1 C*3 03

pPO'"·** HH r—|i—I

ft Ol'jj O O i-l 1 CPl I g ft C S 3 O *H ^ 1¾ · ' ppc oAi-^r^oojojoicDoiPcnco o ni g •.ΜΡ-ι.^νν^ρ,αι^·» 03 4_)-pp OfttUOi—imoHOOScO'd' Ό ip ip id O ε ^ Ό H dl > w 03 01 X u

P P PI

>1 u -9 P g id fti

03 g PH

03 in HA! Ιβ'οΪ t§ p H 03 H in CD CD ΟΊ 030 ha: d ti p * - >-

^ »ri +J G ^ «Η CSI LO CO t—li—! LO LO

s m -π

Ϊ3 OG

^ O HOjro^rtOLO

|7 Ή *Hr|r|r*Hr|r| Γ*-00 Ή f—I i—! r| rH i—I ri r|r|

ri H

47 DK 168698 B1 c I o Η I Ή *«.

Ιβ <U I +> # +-> +J Q) (O —'

Μ H S Ή m _i ro OO

>, Q) M H — 00 ^ Lj

u e Id td X M M

« to > > — 0) P -P *- in oj *£> P 2 S °e η cn nH o ω g g, |j ™ 01 ™ ™ d w X M _ 2 tn cn i t hS g „ i cn

•H

cn .

£ H +S

^ nj Q) •P -p F'« 7 cn CN «· ro

U -H * ™ m H

X H

+J I

ns i m

cn 77 C 0) P

+j T <u in Q) m P i J) διΗ Ό “ o οι ,¾ Ή 2. S 'i r- co o ~ ^ £ 'g $ £ cn ro cn *

$ z < RS -P <D

Μ Ό H Ή CD .

Η ! «j § C

< » Ή e S o) ^ w | f & >, * H H ° co o inl <u m 1 ^ g § e

Λ , Ti M CN CN O O

Ό * *

w X -P A

QJ 0) Q)

agin i S

ό £ P -- H «8 o - “ irii £ g s a ” H (Ti CT . « g h· 3 cn * cn o ^ \ CN — 'd1 O H G > Ji· _ \

o o Λ .. H — ·· Γ- O

'“'Ρ'ρ „ .^1-- o co _ p -p r-ni η-στ r- \ “

CnO kr{ - \ ..ro cn C'P' cn ιο co CNm CN ή

•j 5 Tj ^ ro —' ' CN CO

ί S ^ CO·· CO >H 'v ΡΟ» O CO CN OCO O CD o

® Tj Λ H\CO H ^ rts H

g +j ·Ρ IDCD lOlO lO cO CO

2 “ -ΰ G G G G O0 G C O G

i'P®. OOCO O O Π O Od1 0

EP-P HH- HH·· HH·· H

JJ| 2 ’£ >i >i CN >i >i CN >i >i O ><

cogm CG'-' G G co C G cO G

στ o h cn

• H CN CN CN

5 pH Η Η H

.3 48 DK 168698 B1 crt

G

Ή

C

> a u -P _ o — a o> £ o ^

'ti P Η Γ0 CO

fO M W w w ω ω ω o o co m ω +) ·ο o ri σι •rd Ή -H __j 73 115-)-1

CT

-H -P Η M

0) (d r* Λ ^ ^ y ^ co co ‘li , H rH Lfl > 73 S-) w ^ ^ 73 (U O CM Tt* Ti* -H P -rt.

01 s Ή X DO) Λ! 3 r-1 m rd i

a 0> G

Ό O G > 0) -H O „ _ Ί Λ M G m Λ co

Id S’SSS i S 2 ^

JS H S

U (UG

O Λ -Q

7-1 (d ^ I

w X Ή

Dl 0) Λ > GOM «.

H 0) Ό -P 01 OvOO

01 Ή Μ -P —m PI <U £ rd 0-) w oi d ja <u m Λ < ffi E-l h i W i ^ Gi

m s <d E

i; -h 2, ij .P o cm σι o 5 §-3'S? S ^ H H " •P ^ C _Q v-"

01 u M

m c £ •H I u S <U >1 rj c « a “I " ^ * o, 'r! o τ' σ to £ a-p

O H

i trt i a g g O -H g MMG >3< CM O r" ,y ~ ^ Q)fl)£ «.·.«.·. rø +j 2 ,ti .ti Jj CMOHOaO) 73 7-1 Ή (d O £

73 μ <U > -a R

(U 0)

X M

u J3 -PI

>1 U XI

•P g <0 (B

01 £ Λ H

<u in h x Λ \ <u

CO 00 Ti* CM

i-i.y 730)01 ^ ^ ^ ^ W'-" ζ νσο^ττ £ Ή -Η

D <υ G

,· σι Ο Η CM

μ Η CM CM CM

*2 r—I ι-1 r—I r—Ί DK 168698 B1 49 c I o

Hl *H * (C QJ I -P <#>

μ -μ ω cO

>, Φ fi μ _. H r* r- m in oa w g (fl ni « X (D > > ~ 0)

H ti o o h 10 CM O æ CM

men m cm Η Η h o o

H S 5¾ CM CM CM CM CM CM CM

ω w m ω cd cm I g HH ϋ O ^ ^ ^ ^ ωβ^π'ΰ'^ Π H 1-1 Η ° ° >i o * > jjj q g-Oi

CD

•H

Μ I

£*1 rH -p

Pn rd <U

ti ti CM m 'ί O Ό

? g J -tf CM CM CM H en CM

P H H

« H

I CD

H· C <u u

0) CD CD

4 85¾¾ s S s - S s s g β "g « c _, > < cd -p <u . Ή > j

T3 Φ I

J Ό Η o I

Ss IS I g I o, 8 «> Ό Ό 10 10 ^ ™ <o I (0 >1

Η -P lO O CD

W CD

CD

Λ i Ό

“ C H

'S cu e 0) H (0

Cm^m O O o o o o O

H S5fl I- r> C- n- r- > ^ <u ω ω B ε co I.

H rrj

5 H

O q o ω fj o o O U Ό υ n- , -η o m mo o o o \ i > S \ V. O O o 9ΰ

ti o ominminH

" C N M 05 " ^ o2-S O O XS XS Xi Ό > 8 o 'O ·· <N CM m Φ g 8 £ C’ed P* >> ? _ ϊ S en cm m cm , , .,2

Λ ii jS *. Η V η -P -P -P -P H

øi2o en co cm ίο o Φ <u 0) ® ^

d ti \ \ tn Od) Ό Ό P Ό N

dd- ^0 Ό ·· «S GP SS Sein

H 5 _ OlO OlOO (d-Η ICO) CO g fUScO

ti 9 v H\ Η \ Γ~- OH-P OHg OHH O Η -H 'T'· S Ti IS ίο io VOID ΡΛ -P Λ Η -P Λ -P -ΡΛΡ i0 ” is T .*p<Uin4JQ)-P4J<l) -P 0) mSn dC^-% £ β ^ -ri -P * *«H -P *H 4-1 O -H *P v£ C3^ $ Sm o 0 in o O in 'OHO Ό Η Π 'd H H 'O H H o in

l"p+j HH*. HH»· ω g a S Ti _T

ÆgS i i « » c- r) ^ LO _ * Ol CM CM CM Γ- CO CT|

S Η Η H CM CM CM

Z r-f rH «Η 50 DK 168698 B1 trt c -ri

G

> ·& 54 +> tt Φ E — — M-i G cm o 00 id 54 54 r- m n co (D Cl IH ^ ^ ^ ^ m V Ό ^ o o o to co iX) •id 44 -H co co σι Ό w 4-i

tP

•H 4-1 H 54 0) cd ft* XI 54 r4 -4 Φ 10 «« 10 (Ti

> Ό 54 CM r4 f-4 CO

Γ0 Q) --- ^ ---

•H 4-1 COOOOH O CO

0) g 44 CO CM "3· X D tt) Λ!

G

r4 44

cd I

ft Bi C

Ti O G > — —'

0) -Η O Ό r« CM

— 43 54 G m — CO Γ"

4-1 D'dlEG'-' co CM

(d -H 4-1 54 CD CM O O O ^ — CO

to r-π 44 id co ro m σι

4J 54 tt) Η > -H CM

54 (UG

0 43 rG

44 Id I

^ M i-i υi tt) C *G 54 - - ** Q) id 4) 01 o 01 -ri 54 4-1

ktt (U g Id 44 CM O O O O O O

H <U D X! 0) CQ 43

< S

E4 Η I

« 54 <-* I Id g

0} > tfl tt) O

λ ή σ Ό \ ro σι ό o η o cm f4S4C-nOi **** * “· ϊ^Οι-ΗΦΛίΗσισιίο^ ^ cm +1 O G 43 — to ^ 10 S1 <u 5 -¾ 'd 1 54 6 ω >i > Ό 4J«

T1 G 01 Dl ri ffl H CM 00 O

^ -Η ϋ **····* - -

ft 54 01 w in CM CM O 00 C- ID

O Qi -H 1—I 1—I 1—I

O r4

I CP

ft C III

O -H 01g 01 g tog

54 54 G COlOOOCOtn-rlG CM -ri G VO-rlG

«« tt) tU g *·*--»> Λί - > Αί - > ,¾ ¢) 4J4JS4 Otn^,CMCMr4lQ4-)r4r4lQ4->Or4lQ4-l Ό 44 44 Id tt)ft(U (Ufttt) CUfttt) T3 H tt) > 43 O g Ό O g 43 O g tt) 0) 4«; 54

54 43 41 I

>1 54 43 4-1 g (d « tO g 43 r4

0) in r4 X

43 \ tt) RJ 01 4354 10 10 10 ro cm in HA! 430)(71 X -i4 4-1 G HlOin^Ml* ^ ro g 44 -r4

P tt) C

. co cf m o c- co cn

54 CM CM CM CM CM CM CM

J23 t—1 i—i t—I i—I i—i rH 1—!

Claims (6)

1. Letåbneligt lukke (1), tilpasset til at blive fastgjort til en dåsestumme ved dobbeltfalsning og omfattende 5 et lukkeorgan af et stift, metallisk materiale (3), en rille (8) dannet deri, således at den når halvvejs gennem metal-lukkeorganets tykkelsesretning til afgrænsning af en del (9) , der skal åbnes, og en åbningsflig (10) anbragt nær et rilleoprivningsudgangspunkt og fastgjort med et klæbemiddel 10 (16), kendetegnet ved, at klæbemidlet er et poly- amid-klæbemiddel indeholdende 6,1-15,0 hovedkædecarbonato-mer i gennemsnit pr. amidgruppe og med en krystallinitet på 15-40% og et dynamisk modul, bestemt ved en temperatur på 25°C og en relativ fugtighed på højst 20%, på 0,8 x 1010-15 3,5 x 1010 dyn/cm2.

2. Lukke ifølge krav 1, kendetegnet ved, at klæbemidlet (16) indeholder 7,0-14,0 hovedkædecarbonatomer i gennemsnit pr. amidgruppe og har en krystallitet på 20-35%.

3. Lukke ifølge krav 1, kendetegnet ved, 20 at klæbemidlet (16) har en viskositetsbrøk, bestemt ved 20 °C i 98%1 s svovlsyre i en koncentration på 1 g pr. 100 cm3, på 1,8-3,5.

4. Lukke ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det metalliske materiale 25 (3) har et primerlag (2) af klæbemiddel af epoxytypen på den overflade, der skal klæbes.

5. Lukke ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at klæbemidlet (16) er sammensat af et polyamidmateriale indeholdende 55-97 vægt- 30 procent hexamethylen-sebacamidenheder, 1-35 vægtprocent 6-aminocapronsyreenheder og 0-35 vægtprocent andre amidgentagelsesenheder i den polymere kæde som helhed og med et smeltepunkt, bestemt med et differentialscanningkalorimeter som en spidsværdi, på 210-227°C og en krystalsmeltevarmevaria-35 tion, defineret ved følgende ligning R = (SX - Sq)/Sq x 100 (1) DK 168698 B1 hvori S o er størrelsen af absorptionsvarmen ved smeltning, bestemt på et smeltet og bratkølet produkt af polyamidmaterialet med et differentialscanningkalorimeter, og er størrelsen af absorptionsvarmen ved smeltning, bestemt på 5 laget af klæbemiddel af polyamidmaterialet med et differen-tialscanningkalorimeter, på 0-15%.

6. Lukke ifølge krav 5, kendetegnet ved, at polyamidmaterialet er et materiale indeholdende (A) po-lyhexamethylen-sebacamid med en viskositetsbrøk, målt i en 10 1%'s opløsning af den polymere i 98%'s svovlsyre, på 2,3- 3,5 og (B) mindst ét copolyamid indeholdende mindst 25 vægtprocent 6-aminocapronsyreenheder og med en viskositetsbrøk på 2,3-3,5 i et vægtforhold mellem A og B fra 89:11 til 55:45. 15