DK162926B - Apparat og fremgangsmaade til fremstilling af ribberoer - Google Patents

Description

i

DK 162926 B

Opfindelsen angår et apparat til fremstilling af ribberør med glat inderside ud fra en formbar masse, hvilket apparat består af en dysebøsning, af en på dysebøsningens midterlinie beliggende kerne med en inden for bøsningen beliggende spindel med 5 en fra bøsningen udragende dorn, som har en del, der udvider sig i hovedsagen konisk i produktionsretningen og en kernedel, som udgør en forlængelse af dornen og som har en i hovedsagen konstant diameter, og hvor kernen sammen med dysebøsningen danner en rørformet kanal, som står i forbindelse med en ind-10 retning til fremføring af masse, og af formningsmidler, som omgiver dysebøsningen og kernen, og som befinder sig i endeløse, i produktionsretningen bevægelige rækker, hvorhos formningsmidlerne på deres indre overflade har spor til formning af ribber på røret.

15 I GB-patentskrift nr. 1.431.796 beskrives et apparat til kontinuerlig fremstilling af rør, hvis ydre overflade har forholdsvis høje og smalle ringformede ribber, som omgiver røret i periferiretningen og hvis indre overflade er glat. Apparatet 20 omfatter kokiller, som bevæger sig langs to endeløse baner, som danner et lukket rum ved et første strengpresningshoved, og som på sin indre overflade har i afstand fra hinanden liggende spor. I hulrummet ligger en ringformet dysebøsning, hvis ydre diameter i hovedsagen modsvarer kokillernes indre diameter og 25 en på apparatets midteraksel beliggende lige dorn med konstant diameter, som befinder sig delvist inde i dysebøsningen og strækker sig delvist forbi denne. Mellem dysebøsningens ende og dornen dannes en ringformet dysespalte, som er rettet skråt mod kokillernes sporforsynede indre overflade, og som udmunder 30 i et lille ringformet formningsrum, som begrænses af dornens koniske overflade, dysebøsningens endeoverflade og kokillernes indre overflade. Ribbeforstærkede rør fremstilles med dette apparat ved, at en formbar masse fremføres under højt tryk fra dysespalten ind i et første formningsrum, i hvilket kokillei— 35 nes indre overflade former rørets ydre overflade og dornen rørets indre overflade. Et glat inderlag føres ind i et andet formni ngsrum.

DK 162926 B

2

Denne fremgangsmåde har nogle ulemper, hvorfor den ikke har fundet anvendelse i praksis til fremstilling af plastrør. De mest påfaldende ulemper er en følge af, at de specielle forholdsregler, som kræves for opnåelse af en jævn strømning af 5 stivnet plastmasse, ikke er blevet truffet, og til disse ulemper hører desuden dårligt eliminerede driftsforstyrrelser i processen. Disse forårsages af, at eftersom kokil lernes indre overflade skiftevis er forsynede med spor og ribber, varierer volumet for det første formningsrum, som skal fyldes med ikke 10 komprimerbar plastmasse under højt tryk, hurtigt og brat, når koki1 lerne bevæger sig fremad i forhold til dysebøsningen og dornen. Disse pludselige volumenforandringer fører til trykstød, som bl.a. har til følge, at plastmasse presses ind imellem koki11 erne, hvilket i slutproduktet ytrer sig som skade-15 lige grater.

For at løse disse problemer foreslås i US-patentskrift nr. 4.365.948, at kokillernes bevægelseshastighed kontinuerligt ændres således, at når formningsrummets volumen er lille er 20 hastigheden større end, når formningsrummets volumen er stort. Takket være denne forholdsregel, som er i og for sig kendt fra den øvrige almindelige fremstillingsteknik for plastrør, forbliver plastmassens strømning konstant og der forekommer ingen trykstød. Ulempen ved denne løsning består dog i en komplice-25 ret indretning til regulering af korrugatorens hastighed. På grund af enertikræfter er det desuden vanskeligt hurtigt at ændre kokillernes bevægelseshastighed, hvorfor indretningens produktionshastighed er temmelig lav. Begge ovennævnte fremgangsmåder er såkaldte ekstrusionsformningsfremgangsmåder, som 30 er kendetegnet ved, at dornens, eller rettere sagt kernens, diameter ikke vokser i kokillernes bevægelsesretning, men snarere bliver mindre fra dysespalten og fremad. Således hidrører det tryk, som tvinger massen ind i kokillernes spor, helt og holdent fra strengpresningsapparatet. Trykket forår-35 sages af den afkølende masse, som danner en prop.

Et væsentligt problem ved disse fremgangsmåder er at beherske strengpresningstrykket i sammenhæng med plasttyper med høj

DK 162926 B

3 viskositet, og at få etableret en jævn fremføring. Overmadning udgør et kontinuerligt faremoment, som er vanskeligt at eliminere, eftersom produkternes kvalitet forringes, når trykket sænkes, d.v.s den indre overflade bliver grov og/eller sporene 5 fyldes ikke fuldstændigt. Af disse årsager har man ikke haft held til at tilpasse fremgangsmåderne til fremstilling af store plastrør og heller ikke til bearbejdning af plasttyper med høj elasticitetsmodul, f.eks. ikke-blødgjort PVC-plast.

10 I tysk patentskrift nr. 2.362.444 beskrives en grundidé, som afviger fra de tidligere nævnte fremgangsmåder. Kendetegnende er, at formningsrummet er meget lille og lukket. Dornen og dysebøsningen er kegleformede. Den del af dornen, som strækker sig uden for bøsningen, danner en retlinet forlængelse af den 15 indvendige del. Den efter dornen følgende kerne er lige. Eftersom formningsrummet er lukket også bagtil, kan fremgangsmåden sidestilles med kontinuerlig strengpresning. På grund af dette er procesvanskelighederne så store, at fremgangsmåden aldrig er blevet anvendt i praksis. Trykregulering er yderst 20 vanskelig og selv den teoretiske kapacitet forbliver lille på grund af store forskydningshastigheder, eftersom slagvolumenet er for lille.

En fremstillingsmåde, som idémæssigt ligner den ovenfor be-25 skrevne og baserer sig på strengpresning, anføres i fransk patentskrift nr. 7.315.485, ifølge hvilket en kort rørstump på 10-40 cm presses mellem to formhalvdele og forskydes fremad, hvorefter proceduren gentages, således at en ny stump, som skal strengpresses, bliver sammensvejset med den foregående.

30 Fordelen ved fremgangsmåden er muligheden for at anvende meget høje pressetryk, hvilket giver en glat indre overflade. Vanskelighederne består i, at apparatet på grund af de høje tryk er dyrt, og på grund af den periodevise funktionsmåde er vanskeligt at synkronisere.

En tredie variant af strengpresningsprincippet beskrives i tysk patentskrift nr. 1.233.128. Kendetegnende er ligeledes i 35

DK 162926 B

4 dette tilfælde en retliniet forlængelse af dornen, efter dysespalten en lige kerne og et formningsrum, som er lukket foran og bagtil. Vanskelighederne er de samme som ovenfor, og derfor anvendes fremgangsmåden ikke i praksis til fremstilling af 5 plastrør.

Et tredie hovedprincip til fremstilling af rør forsynet med ribber og med glat indre overflade kendes fra finsk patentskrift nr. 60.825 og tysk patentskrift nr. 2.709.395. Den 10 dorndel, som udvider sig kegleformet, befinder sig i disse apparater i meget stor afstand fra dysebøsningen og formnings-rummet mellem dysebøsningen, dornen og formningsmidlerne, d.v.s kokillerne er åbne bagtil på grund af en åbning mellem dysebøsningen og kokillerne. Ifølge denne fremstillingsmåde 15 strømmer plastmassen jævnt fra den aksiale dysespalte skråt udad mod kokillernes indre overflade og trænger ind i kokil-lernes spor under påvirkning af dornens voksende diameter og korrugatorens trækkraft. På grund af dette kan fremgangsmåden kaldes en presseformningsfremgangsmåde.

20

Selv om grundidéen er rigtig, fungerer denne fremgangsmåde ikke i praksis på en ønskelig måde. Resultatet er rør med ufuldstændige ribber og med en særlig grov indvendig overflade. Desuden vanskeliggøres processen af tidligere nævnte 25 reguleringsforstyrrelser. Af disse årsager er processen ikke i brug. En afgørende indsigt i, hvad der er vigtigt i presseformningsprocessen mangler. På grund af, at formningsrummets volumen i forhold til rørvolumenet er for stort afkøles massen under påvirkning af kokillerne for meget og bliver stiv. Hvis 30 massens temperatur forøges, brænder den. Således er dornens længde, som i det finske patentskrift nr. 60.825 defineres til omtrent 4-5 gange diameteren, alt for stor og leder til et misforhold mellem rørets volumen og formningsrummet.

35 Ændringerne i formningsrummets volumen fører som tidligere konstateret til trykstød, som på sin side forårsager grater mellem kokillerne. Disse grater er skadelige for rørets anven-

DK 162926 B

5 delsesegenskaber. F.eks. gør en langsgående grat på rørets ydre overflade mellem to ribber det umuligt at anvende denne overflade som tætningsflade. Denne overflade ville dog være en naturlig tætningsoverflade for en gummiring, som er beliggende 5 mellem to ribber.

Udover ovennævnte volumenændringer opviser fremgangsmåden ifølge ovennævnte patent også en anden forstyrrelse, som forårsager grater. Denne forstyrrelse beror på en naturlig varia-10 tion i korrugatorkædens hastighed og variationer i den massestrøm, som fremføres af strengpresningsapparatet. I konventionelle fremgangsmåder kan disse ulemper elimineres blot ved, at kokil lerne presses mod hinanden med en meget stor kraft. En stor lukningskraft behøves, eftersom dimensioneringen af 15 formningsrummet, således som det nu er, kræver store tryk.

Dette fører på sin side til yderst kostbare løsninger. Et væsentligt problem er altså at dimensionere formningsrummet således, at ribberne hurtigt fyldes fuldstændigt, uden at trykket behøver at gøres så højt, som det er sædvanligt i forbin-20 delse med strengpresning.

Ovenstående er procestekniske vanskeligheder, som knytter sig til de kendte fremgangsmåder, blevet belyst. Disse vanskeligheder alene rækker måske ikke til at forklare det faktum, at 25 ikke en eneste fremgangsmåde anvendes industrielt til frem stilling af plastrør. Den væsentligste årsag til, at processerne ikke egner sig til fremstilling af plastrør af god kvalitet, turde være, at formningsforholdene ikke er fysisk egnede .

30

Industriel fremstilling af genstande af termoplast baserer sig på disse plasters formbarhed ved hjælp af tryk og varme. En samtidig tilstedeværelse af tryk og varme er væsentlig, når to materialestrømme i maskinen bringes til at flyde sammen. En 35 fuldstændig sammensvejsning fremkommer kun, hvis trykket og varmen kan påvirke plasten i tilstrækkelig lang tid. Man har konstateret, at denne tidsfaktor beror på molekylekædernes be-

DK 162926 B

6 væge 1sestræghed, relaksationen. Den nødvendige sammensvejsningstid kan således forkortes ved at forhøje svejsetemperaturen eller den spænding, som hersker i materialet. En dårlig sammensvejsning ytrer sig f.eks. som delaminering ved forhøjet 5 temperatur, som koldsømme og svækkede mekaniske egenskaber.

I de ovennævnte fremstillingsmåder er dette problem en følge af en stræben efter høje fremsti 11 ingskapaciteter, hvilket tvinger til anvendelse af store pressehastigheder, hvorved 10 forskydningshastighederne er store og risikoen for smeltebrud øges. Der bliver ikke tilstrækkeligt med tid tilovers til genforening af molekylekæderne, når temperaturen samtidig synker på grund af koki1 lekædens og/eller dornens afkølende indvirkning.

15

Den foreliggende opfindelse har til formål at anvise et apparat til fremstilling af ribberør, hvilket apparat muliggør en jævn laminar strømning af plast ud af dysespalten gennem formningsrummet til området foran kernen og kun kræver moderate 20 tryk, men som trods dette som resultat giver rør med fuldstæn-• dige ribber. Apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at volumenet af det ringformede rum, som begrænses af et ved dysebøsningens endeoverflade vinkelret på dornens midterlinie beliggende plan, af dornens overflade og af et plan, som 25 indeholder kernedelens cylinderoverflade, i hovedsagen modsvarer det samlede fyldningsvolumen af de i hvert enkelt tilfælde ved dornen beliggende spor i formningsmidlerne.

Ifølge opfindelsen har man overraskende opdaget, at de oven-30 for nævnte ulemper blev undgået ved, at apparatet blev bygget således, at de nævnte volumener er omtrent lige store og den maksimale tilladte afvigelse er ca. 25%. Årsagen til dette kender man ikke med sikkerhed, men man kan formode, at man på denne måde opnår et fordelagtigt forhold mellem rørets og 35 formningsrummets volumener, hvorved turbulens i massen og koldsømme undgås. Ved udførte prøver har man i hvert tilfælde konstateret, at den inde i dysebøsningen nærmest spindelen

DK 162926 B

7 strømmende plastmasse forskydes næsten uden turbulens langs med dornens overflade indtil området foran kernen, hvor den danner en fejlfri væg for røret. Det inde i dysebøsningen nærmest bøsningen strømmende plastlag forskydes på sin side helt 5 og holdent ind i koki11esporene. På denne måde fremkommer en meget rolig strømning, hvor ingen turbulens forekommer, hvilket som resultat giver rør med en god kvalitet. I et apparat, ifølge opfindelsen, opstår der heller ikke trykstød. Dette beror på, at det ringformede rum har en sådan længde, at når et 10 kokillespor forlader rummet, åbner et nyt sig ved mundstykket, hvorved formningsrummets volumen forbliver i hovedsagen konstant .

Ved praktiske prøver har man observeret, at plaststrømningens 15 jævnhed er bedst, når dornens længde er i hovedsagen et multiplum af afstanden mellem sporene i formningsmidlerne, fortrinsvist firdobbelt. Af samme grund er det væsentligt, at vinklen mellem frembringeren for den dorndel, som udvider sig i hovedsagen kegleformet og dornens midteraksel varierer så-20 ledes, at den er størst i begyndelsen af nævnte dorndel og mindst ved dens af-sluttende ende. I den forbi ndel se kan dorndelens overflade f.eks. være en paraboloideoverflade.

Ifølge en fordelagtig udføreIsesform for opfi ndel sen er spo-25 renes fyldningsvolumen kun en del af sporenes totale volumen, hvilket gør det muligt at forhindre dannelsen af trykspidser i massen. Ifølge denne udførelsesform realiseres dette således, at kokiliernes indre overflade, foruden de spor, som udgør fyldningsvolumenet, også har trykudligningsspor, som er bety-30 deligt smallere end de førstnævnte spor og som er dimensionerede således, at de ved normale massetryk i apparatet forbliver helt eller delvist tomme som følge af massens viskositet.

Takket være trykudligningssporene kan der i formningsrummet 35 aldrig dannes alt for høje trykspidser, eftersom massen begynder at trænge ind i trykudligningssporene, når trykket overstiger normalværdien.

DK 162926 B

8

Takket være trykudligningssporene er anvendelsesområdet for apparatet ifølge opfindelsen meget vidtstrakt. Med appara-tet kan man således på sædvanlig måde fremstille ribberør således, at kokillesporene fyldes helt, hvorved trykudiignings-5 sporene forhindrer, at der dannes trykspidser, hvoraf ovennævnte fordele følger. Alternativt kan man med apparatet fremstille rør med ulige høje ribber ved regulering af ribbesporenes fyldningsgrad, i hvilken forbindelse trykudligningssporene kan fremstilles således, at de medvirker til, at ribbe-XO sporenes fyldningsgrad holdes konstant.

For at sikre, at massen først fylder ribbesporene, og først efter at trykket stiger utilladelig højt, trykudligningssporene, er det vigtigt, at massen lettere kan fylde ribbesporene Xs end trykudligningssporene. Med henblik herpå er det fordelagtigt, at forholdet mellem trykudligningssporenes dybde og bredde er mindst to gange så stort som ribbesporenes samme forhold. I normale apparater til fremstilling af rør kan forholdet mellem trykudligningssporenes dybde og bredde udgøre 20 mellem 3:1 og 15:1, fortrinsvis ca. 10:1. Ved praktiske forsøg har det vist sig, at en passende bredde for trykudligningssporene er 0,1 - 3 mm, fortrinsvis ca. 1 mm.

Der bør dog lægges mærke til, at ovenfor angivne forhold og 25 mål kun er retningsgivende og at de kan variere afhængigt af råmaterialets viskositet og apparatets normaltryk. En fagmand på området kan let finde de rette mål for hvert materiale gennem forsøg. For at de kanter, som evt. dannes ved trykudligningssporene, skal ødelægge rørets anvendelse så lidt som mu-30 ligt, er det fordelagtigt, at trykudligningssporene er beliggende i nærheden af ribbesporene og er parallelle med disse. I nærheden af ribbespor beliggende kanter ødelægger f.eks. ikke placeringen af en tætningsring rundt om røret mellem ribberne.

35 For at kokillernes formoverflade skal kunne forsynes med et tilstrækkeligt antal trykudligningsspor, er det fordelagtigt, at der på hver side af hvert ribbespor findes et trykudlig-ni ngsspor.

DK 162926 B

9

Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til fremstilling af ribberør med en glat i ndervæg ifølge ethvert af kravene 1-12, og ifølge hvilken en formbar masse udmades fra en ringformet kanal mellem en dysebøsning og en kerne og ind i et formnings-5 rum, som begrænses af dysebøsningens ende, af kernen, som udvider sig kegleformet, og af sporforsynede bevægelige formningsmidler, som omgiver dysebøsningen og kernen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at vo-10 lumenet af den masse, som pr. tidsenhed føres ud af den ringformede kanal, reguleres således, at det er i gennemsnit mindst lige så stort som summen af de i samme tidsrum dannede rørvægges volumen og fyldningsvolumenet af de spor i formningsmidlerne, som i det nævnte tidsrum passerer den ringfor-15 mede kanal.

I svensk fremlæggelsesskrift nr. 381.001 anføres, at plastmasse bør fremføres med en tilstrækkelig hastighed til, at sporene i formningsmidlerne fyldes fuldstændigt, og at en 20 utilstrækkelig fremføringshastighed viser sig som ufuldstæn dige ribber. Ifølge fremlæggelsesskriftet reguleres fremføringshastigheden således efter resultatet, hvilket ikke kan anbefales, eftersom det forudsætter ustandselig observation og til tider medfører fejlagtige rør.

25

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen gør det muligt kontinuerligt at fremstille fejlfrie rør.

Ved at holde massens fremføringshastighed i hovedsagen lige så 30 stor som kokillernes bevægelseshastighed undgår man skadelig turbulens og udformning af fremspring.

Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende med henvisning til den vedføjede tegning, hvor 35 figur 1 viser et principbi Ilede af et apparat til fremstilling af ribberør ifølge opfindelsen.

DK 162926 B

10 figur 2. En detalje af apparatet i større målestok i længdesnit, figur.3. En detalje af en anden udførelsesform for apparatet, 5 figur.4. Plastmassens strømning, figur.5. En detalje af en tredie udførelsesform for apparatet og 10 figur.6. En detalje af figur 5 i endnu større målestok.

Det i figur 1 viste apparat består af kokiller 1 og 2, som bevæger sig langs to endeløse baner og som møder hinanden ved 15 styreskinner 3 for at danne en cylindrisk form. En dysebøsning 4, som står i forbindelse med strengpresseapparatets 5 pressehoved 6, strækker sig ind i denne form. Figur 1 viser også, hvorledes et færdigt rør skyder ud fra den anden ende af formen, som dannes af kokillerne.

20

Figur 2 viser mere detaljeret de dele af apparatet, som deltager i udformningen af røret. På apparatets midterlinie befinder sig helt og holdent inden for dysebøsningen en spindel 8, som har en del med konstant diameter og en del 8a, som ud-25 vider sig i hovedsagen kegleformet. Efter spindeldelen 8a findes en dorn 9, som ligeledes udvider sig på det nærmeste kegleformet, og som befinder sig helt og holdent udenfor dysebøsningen. Efter dornen ligger en kernedel 10 med konstant diameter, som indeholder kølemiddel for at røret skal stivne.

30 Spindelen 8, dornen 9 og kernedelen 10 danner tilsammen apparatets kerne.

Dysebøsningen 4 og spindeldelen 8a danner mellem sig en ringformet dysespalte 11, ud af hvilken formbar masse, f.eks.

35 plastmasse, mades ind i et formningsrum 12, som begrænses af dysebøsningen 4, kokillerne 1,2 og dornen 9. For at frembringe et rør, hvis ydre overflade er forsynet med ribber, har kokil-

DK 162926 B

11 lernes indre overflade i afstand fra hinanden liggende spor 13, som plastmasse trænger ind i med henblik på at danne ribber.

5 Ifølge opfindelsen har man i apparatet tilvejebragt en meget jævn strømning af plastmasse ved på en bestemt måde at proportionere volumenerne af formningsrummets 12 to dele i forhold til hinanden.

10 I figur 2 er disse dele skraverede og mærket med henvisnings-tallene 14 og 15.

Rummet 14, hvis volumen kaldes slagvolumenet, er ringformet og i sit tværsnit i det nærmeste trekantet. Rummet begrænses af 15 et plan 20, som befinder sig ved dysebøsningens 4 endeover flade og står vinkelret på dornens midterlinie, af dornens overflade 16 og af et plan 17, som indeholder kernedelens 10 cylinderoverflade. Rummet 15, hvis volumen kaldes fyldningsvolumenet, består af de sammenlagte volumener af de tre spor 13, 20 som i hvert enkelt tilfælde er beliggende mellem dysebøsningen 4 og kernedelen 10, d.v.s ved dornen 9. Ifølge opfindelsen er volumenerne i rummene 14 og 15 i hovedsagen lige store, hvorhos afvigelsen er højst ca. 25%.

25 Således som det fremgår af figur 2, er dornens længde tre gange så stor som afstanden mellem sporene 13. I almindelighed er det ønskeligt, at dornens 9 længde er i hovedsagen et multiplum af denne afstand. I sin fordelagtigste udformning udgør dornens længde et multiplum af afstanden mellem sporene sub-30 traheret med en sportykkelse. Så er trykvariationerne nemlig mindst. I udførelsesformen ifølge figur 2 danner frembringeren for dornens overflade 16 med kernens midterakse en vinkel, hvis størrelse er ca. 20°. Denne vinkel kan variere mellem 2° og 30°, og til de fleste anvendelsesformål er den fordelagtig-35 ste vinkel ca. 15°. Vinkelens nøjagtige størrelse bestemmes af det nødvendige slagvolumen. Af figuren fremgår også, at overfladen 16 ikke er en rent kegleformet overflade, men i nogen

DK 162926 B

12 grad bueformet, så at vinkelen mellem frembringeren og kernens midteraksel er størst i begyndelsen af dornen og mindst ved dens bageste ende. Overfladen 16 er fortrinsvis en paraboloi-deoverflade.

5

Figur 3 viser en anden udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen. I dette tilfælde består dornen 9 af en lige del 9a, som er beliggende nærmest spindelen, og af en derpå følgende del 9b, som udvider sig kegleformet, og hvortil der 10 slutter sig en lige kernedel 10. Apparatets slagvolumen dannes på samme måde som i udførelsesformen ifølge figur 2, d.v.s. rummet begrænses af planerne 20 og 17 og overfladen 16, som i dette tilfælde strækker sig også hen over dornens lige del 9a. Apparatets fyldningsvolumen 15 dannes af de kokillespor 13, 15 som er beliggende ud for overfladen 16. Disse spor er skraverede .

Figur 4 er beregnet til at vise, hvorledes plastmassen formes, når den kommer ind i formningsrummet 12. Et nærmest spindelen 20 og dornen beliggende plastlag 18, som er mærket med krydsskravering forskydes i form af en i hovedsagen uforstyrret laminar strømning ind i rummet mellem kernedelen 10 og kokil-lerne 1, 2, hvor det danner rørets væg. Et nærmest dysebøs ningen 4 beliggende piastmasselag 19, vist med enkeltskrave-25 ring, trænger derimod ind i kokillesporene 13 og udformes således i sin helhed efter kokillernes indre overflade.

Ved fremstilling af rør med apparatet ifølge opfindelsen fremfører man under tryk stående formbar masse fra dysespalten 30 11 ind i formningsrummet 12. Det er væsentligt for fremgangs måden ifølge opfindelsen, at volumenet af den masse, som pr. tidsenhed fremføres fra den ringformede kanal 11, 109, reguleres således, at det er i gennemsnit mindst lige så stort som summen af den i samme tidsrum dannede rørvægs volumen og fyld-35 ningsvolumenet 15 af de spor i formningsmidlerne, som i det nævnte tidsrum passerer i den ringformede kanal og højst lige så stort som det sammenlagte volumen af den i en tidsenhed

DK 162926 B

13 dannede rørvæg og de spor 13, 111, 113 i formningsmidlerne 1,

2, 101, 102, som i samme tidsenhed passerer ringkanalen. I

praksis kan denne fremgangsmåde udføres således, at massens fremføringshastighed i dysespalten 11 holdes i hovedsagen lige 5 så stor som kokillernes bevægelseshastighed. Massens fremføringshastighed må afvige højst 25% fra formningsmidlernes bevægelseshastighed. En del 18 af massen danner rørets 7 væg, medens en del 19 trænger ind i kokillernes spor og udfylder disse, når kokillerne bevæger sig i den i figurerne viste pils 10 retning. Takket være, at det i figurerne 2 og 3 viste slagvolumen 14 og fyldningsvolumenet 15 er lige store, strømmer mas sen meget roligt og jævnt i formningsrummet 12, hvorved den ved kernedelen 10 beliggende masse i hovedsagen er fri for luftlommer og svage forbindelsessømme mellem forskellige mas-15 selag.

Ifølge opfindelsen kan massens strømning reguleres i aksial-og radialretningen ved, at man regulerer forholdet mellem ko-killernes og kernens temperaturer. Hvis f.eks. kokillernes 20 spor ikke udfyldes fuldstændigt, kan kernens temperatur sænkes og kokillernes temperatur forøges, hvorved massens aksiale strømning bliver langsommere og dens radiale strømning hurtigere. Som følge heraf udfyldes sporene bedre end tidligere.

25 Ved hjælp af opfindelsen er det let at fremstille rør, hvis ribber består af en plast, som i sine egenskaber er forskellig fra den plast, som danner rørets væg. Plasttyperne kan f.eks. være af forskellig farve eller ribberne kan bestå af slagstyrkemodificeret plast, medens væggen består af sædvanlig plast.

30 PI astmassen fremføres i dette tilfælde fra den ri ngformede kanal 11 som to koncentriske lag, der modsvarer lagene 18, 19 i figur 4. Lagene kommer fra forskellige strengpresningsapparater. Som allerede konstateret ovenfor tilsigtes med sporenes 13 fyldningsvolumen det volumen, som skal fyldes med plast-35 masse, hvorfor det totale volumen for alle spor kan være større end rummets 14 volumen. Dette kan realiseres v.h.a. en tredie udførelsesform, som vises i figurerne 5 og 6. Ifølge

DK 162926 B

14 disse figurer befinder en kerne 108 sig i apparatets midterli-nie. Kernen har en lige del og en del, som udvider sig kegleformet og den følges af en afkølingsdel med konstant diameter og er forsynet med ikke-viste hulrum til et kølemedium. Dyse-5 bøsningen 104 og kernen 108 danner mellem sig en ringformet dysespalte 109 fra hvilken formbar masse, f.eks. plastmasse, mades ind i et formningsrum 110 mellem kokillerne, kernen og dysebøsningen. For at frembringe et rør forsynet med ribber på sin ydre overflade har koki liernes indre overf 1ade i afstand 10 fra hinanden liggende ringformede spor 111, som plastmassen trænger ind i for at danne ribberne 112.

1 henhold til denne udførelsesform ifølge opfindelsen har ko-ki1 lernes 101, 102 indre overflade, foruden ribbespor 111, 15 også trykudligningsspor 113.

Disse spor er dimensionerede således, at de ved normalt massetryk i apparatet forbliver helt eller delvist tomme som følge af massens viskositet.

20 I udførelsesformen ifølge figurerne 5 og 6 er trykudligningssporene 113 meget smalle og de befinder sig på begge sider af ribbesporene 111 i disses nærhed. Trykudligningssporene er desuden parallelle med ribbesporene.

25

Som figurerne viser, har trykudligningssporene 113 en meget stor dybde sammenlignet med bredden. I den viste udførelsesform er forholdet mellem trykudligningssporenes dybde og bredde ca. 10:1, hvilket ved en sporbredde på f.eks. 1 mm gi-30 ver en dybde på 10 mm. På denne måde passer dimensionerede trykudligningsspor i almindelighed sammen med ribbespor 111, som har en bredde på 4 mm og en dybde på 14 mm. Det bør dog tages i betragtning, at trykudligningssporenes dimensioner og forholdet mellem sporene 111 og 113 beror på det anvendte rør-35 materiale, specielt på dets viskositet.

Ved fremstilling af rør med apparatet ifølge figurerne 5 og 6, udmader man under tryk stående plastisk masse fra dysespal-

Claims (17)

1. Apparat til fremstilling af ribberør med en glat inderside 30 ud fra en formbar masse, hvilket apparat består af en dysebøsning (4, 104), af en på dysebøsningens midterlinie liggende kerne (108) med en inden for bøsningen (4, 104) beliggende spindel (8) med en fra bøsningen udragende dorn (9), som har en del, der udvider sig i hovedsagen kegleformet i produkti-35 onsretningen, og en kernedel (10), som udgør en forlængelse af dornen og som har en i hovedsagen konstant diameter, og hvor kernen sammen med dysebøsningen danner en rørformet kanal (11, DK 162926 B 16 § 109), som står i forbindelse med en indretning til fremføring af masse, og af formningsmidler (1, 2; 101, 102), som omgiver dysebøsningen og kernen, og som befinder sig i endeløse, i produktionsretningen bevægelige rækker, hvorhos formningsmid-5 lerne på deres overflade har spor (13, 111) til formning af ribber på røret, kendetegnet ved, at volumenet af det ringformede rum (14), som begrænses af et ved dysebøsningens (4, 104) endeoverflade vinkelret på kernens midterlinie beliggende plan (20), af dornens overflade (16) og af et plan 10 (17), som indeholder kernedelens (10) cylinderoverflade, i ho vedsagen modsvarer det samlede fyldningsvolumen (15) af de i hvert enkelt tilfælde ved dornen (9) liggende spor (13, 111) i formningsmidlerne.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de nævnte volumener afviger højst 25% fra hinanden.

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at dornens (9) længde er i hovedsagen lig med et multiplum af af- 20 standen mellem formningsmidlernes spor (13), subtraheret med en sportykkelse (13).

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at frembringeren for dorndelen (9, 9b), som udvider sig i hoved- 25 sagen kegleformet, sammen med kernens midterakse danner en vinkel, hvis størrelse er 2° - 30°, fortrinsvis ca. 15°.

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den vinkel, som frembringeren for den dorndel (9, 9b), der udvider 30 sig i hovedsagen kegleformet, danner med kernens midterakse varierer således, at den er størst i begyndelsen af nævnte dorndel og mindst ved dennes slutende.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at 35 dorndelens (9, 9b) overflade er en paraboloide-overflade.

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ko- killernes indre overflade foruden spor (13; 111), som danner DK 162926 B 17 fyldningsvolurnenet, også har trykudiigningsspor (113), som er betydeligt smallere end de nævnte spor og således dimensionerede, at de under normalt massetryk i apparatet forbliver helt eller delvist tomme som følge af massens viskositet. 5

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at forholdet mellem trykudligningssporenes (113) dybde og bredde er mindst dobbelt så stort som samme forhold ved ribbesporene (111) . 10

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at foi— holdet mellem trykudligningssporenes (113) dybde og bredde er mellem 3:1 og 15:1, fortrinsvis ca. 10:1.

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at trykudligningssporenes (113) bredde er 0,3 - 3 mm, fortrinsvis c a. 1 mm.

11. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at 20 trykudligningssporene (113) befinder sig i nærheden af ribbesporene (111) og løber parallelt med disse.

12. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der på hver side af hvert ribbespor (111) findes et trykud- 25 ligningsspor (113).

13. Fremgangsmåde til fremstilling af ribberør med glat inder-væg ifølge ethvert af kravene 1-12, ved hvilken fremgangsmåde formbar masse fremføres fra en ringformet kanal (11, 109) mel- 30 lem en dysebøsning (4, 104) og en kerne (8, 9, 10; 108) og ind i et formningsrum (12, 110), som begrænses af dysebøsningens (4, 104) ende, af kernen (9, 108), som udvider sig kegleformet og af bevægelige formningsmidler (l, 2, 101, 102), som omgiver dysebøsni ngen og kernen og er forsynet med spor (13, 111, 35 113), kendetegnet ved, at man regulerer volumenet af den masse, som pr. tidsenhed udmades fra den ringformede kanal (11, 109) således, at det er i gennemsnit mindst lige så 18 DK 162926 B stort som summen af den i samme tidsenhed dannede rørvægs volumen og fyldningsvolumenet (15) af de spor i formningsmidlerne, som i nævnte tidsenhed passerer den ringformede kanal, og højest lige så stort som det sammenlagte volumen for den i 5 en tidsenhed dannede rørvæg og de spor (13, 111, 113) i formningsmidlerne (1, 2, 101, 102), som i samme tidsenhed passerer ringkanalen.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, 10 at man regulerer massens strømningshastighed i apparatets ak- sialretning og radialretning ved, at man regulerer forholdet mellem kernens og kokillernes temperaturer.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, 15 at man udmader massen fra den ringformede kanal (11) i form af to koncentriske lag (18, 19), som hidrører fra forskellige strengpresningsapparater.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, 20 at man holder massens udmadningshastighed i kanalen (11) mellem dysebøsningen og kernen i hovedsagen lige så stor som formningsmidlernes (1, 2) bevægelseshastighed.

17. Fremgangsmåde ifølge krav 16, kendetegnet ved, 25 at den anvendte udmadningshastighed for massen afviger højst 25% fra formningsmidlernes bevægelseshastighed. 30 35