DK162911B - Adaptivt stoejreduktionssystem med a/d- og d/a-pulsomsaettere - Google Patents

Description

i

DK 162911 B

Opfindelsen angår et kredsløbssystem for et digitalt transmissions- eller lagersystem for analoge signaler, nemlig en A/D-omsætter foran den digitale transmissionsvej eller det digitale lagersystem, eller en D/A-omsætter bagved den digitale 5 transmissionsvej eller det digitale lagersystem, en A/D-omsæt-ter og en D/A-omsætter henholdsvis foran og bagved en transmissionsvej eller et lagersystem, og som sammen med dette danner et digitalt transmissions- eller lagersystem, i hvilket kredsløbssystem omsætteren indeholder et styrekredsløb for 10 styring af en del af omsætteren, der styres af det signal, der skal transmitteres.

I digitale audiosystemer er der ofte behov for et større dynamikområde end det, der kan opnås med de tilgængelige transmis-15 sions- og/eller registreringsdata og fejlhyppigheder. Sådanne forøgede dynamikområder kan tilvejebringes ved hjælp af teknikker, hvor karakteristikkerne af A/D-omsætteren og D/A-om-sætteren ikke er faste, men derimod er variable og kan tilpasses efter et program. I ét adaptivt, digitalt audiosystem 20 er kompandere af den logaritmiske type (ofte omtalt som bred-båndskompandere) blevet anvendt til at øge dynamikområdet. Alternativt kan digitale teknikker anvendes til at tilvejebringe en adaptiv funktion, eksempelvis ved hjælp af ulineære kvanti-serings- eller variable skaler ingssystemer.

25

Analoge og digitale kompandersystemer anvendt i forbindelse med digitale systemer har den ulempe, at kvantiseringsstøjni-veauet er variabelt, selv om dynamikområdet øges. Denne støj moduleres af signalet, I analoge kompandere kan de hørbare 30 virkninger af denne modulation reduceres ved bånddeling eller glidende båndteknikker, hvorved forringelsen af signal-støjforholdet begrænses til det område af spektret, hvori signalet ligger, hvorved støjniveauerne i de øvrige dele af spektret ikke påvirkes. Derved maskeres støjforøgelsen. Eksempler 35 herpå er omtalt i US patentskrift nr. 3.846.719 og Journal of the Audio Engineering Society, Vol. 15, nr. 4, oktober 1967, pp, 383-388. Analoge kompandere, der anvender glidende bånd- teknikker er omtalt i US patentskrift nr. Re 28.426, US pa tentskrift nr. 3.934.190 og japansk patentansøgning nr.

55529/71.

DK 162911 B

2 5 I digitale kompandere med ulineær kvantisering eller variabel skalering, og hvor programtilpasningen sker digitalt, er det i almindelighed ikke hensigtsmæssigt at eliminere støjmodulation ved bånddeling eller -glidning, og man har været nødsaget til at anvende faste gengivenetværk (forbetoning og betoningsud-10 ligning) til reduktion af hørbarheden af støjvariationer. Ved sådanne metoder andres støjspektret i håb om, at støjen i det mest hørbare område af spektret (sædvanligvis de høje frekvenser) ikke høres, selv om denne har opnået sit højeste niveau som følge af den adaptive proces i afhængighed af et sig-15 nal ved en frekvens, der ikke maskerer den mest hørbare støj. Dette er imidlertid kun et svagt håb, og forbetonede digitale kompandere giver sædvanligvis hørbar støjmodulation af musik.

Gengivelsen fra et formningsnetværk er et kompromis imellem de 20 to modstridende krav. Ved udgangen af D/A-omsætteren er det ønskværdigt at indføre en stor dæmpning ved de frekvenser, ved hvilke støj og fejl er mest hørbare. Indgangen af A/D-omsætte-ren skal da indeholde det inverse netværk, hvilket giver en stor forstærkning ved disse frekvenser. Denne forstærkning 25 øger sandsynligheden for overbelastning og reducerer dynamikområdet i forbindelse med bredbåndssignaler. Forbetoningen og betoningsudligningen øger således ikke nødvendigvis dynamikområdet .

3Q Ifølge opfindelsen er behovet for et sådant kompromis reduceret eller elimineret samtidigt med, at der er tilvejebragt et digitalt indkodnings/dekodningssystem med et forøget dynamikområde, som kan realiseres ved hjælp af enkle og billige kredsløb, og dette formål er ifølge opfindelsen opnået ved, at 32 et variabelt filterkredsløb er forbundet til den analoge terminal af omsætteren, hvilket variable filterkredsløb er tilpasset til at kunne styres ved hjælp af et eksternt styresig-

DK 162911 B

3 nal, idet styrekredsløbet til styring af omsætteren også er indrettet til at kunne tilføre det eksterne styresignal til det variable filterkredsløb.

5 Ifølge opfindelsen er der tilvejebragt et frekvensafhængigt variabelt gengivenetværk med eller uden forstærkning i kombination med en A/D-omsætter og en D/A-omsætter. Det frekvensafhængige variable gengivenetværk ændrer gengivekarakteristikken i afhængighed af et styresignal. Opfindelsen kan betragtes som 10 en adaptiv forbetoning og betoningsudligning i kombination med henholdsvis en A/D-omsætter og en. D/A-omsætter, hvorved den mest hørbare støj reduceres af gengivenetværket, når indgangssignalerne ikke fører til overbelastning, idet netværket i tilfælde af overbelastning tilpasses til undgåelse af fremher-15 skende forstærkede spektralkomponenter samtidigt med, at støjreduktionen bibeholdes der, hvor støjen kunne være hørbar ved tilstedeværelse af disse spektralkomponenter. Et sådant system muliggør en højere forstærkning santidigt ned, at der sker en afskæring ved tilstedeværelse af dominerende signaler ved 2o frekvenser, hvor støj ikke er et problem, hvorved støjmodulationen ikke vil kunne høres.

Bånddelende og analoge glidende kompandere er eksempler på adaptiv forbetoning og betoningsudligning. Ud over frekvensaf-25 hængige variable gengivenetværk (dvs. adaptive gengivenetværk) indeholder de deres egne kredsløb til måling af amplituden og spektret af audiosignalerne til drift af den variable gengiveproces. I adaptive, digitale systemer, der anvender variabel skalering, indeholder A/D-omsætteren en styresignal- eller 30 skaleringsfaktor, der sædvanligvis udledes digitalt, hvilken skaleringsfaktor må genskabes i D/A-omsætteren. Det er kendt at anvende et sådant digitalt udledt styresignal til operation på frekvensafhængige variable forstærkningselementer inden A/D-omsætteren og efter D/A-omsætteren. En sådan teknik giver 35 imidlertid en kraftigere støjmodulation. Styresignalerne kan imidlertid anvendes til at operere på adaptive gengivenetværk. Styres i gna iet kan betragtes som en digitalt udledt måling af

DK 162911 B

4 audiosignalet, som oprindeligt er genereret i D/A-omsætteren og kan genskabes med en ønsket nøjagtighed ved D/A-omsætteren.

En af de største problemer i en analog kompander, nemlig at foretage den identiske måling af signalet ved sende- og modta-5 geenderne, er elimineret, og det er således blevet lettere at opnå en nøjagtig sporing mellem den variable forbetoning og betoningsudiigning.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under hen-10 visning til tegningen, hvor fig. 1 viser et diagram over et støjreduktionssystem ifølge opfindelsen, 15 f i g. 2-4 diagrammer over alternative støjreduktionssystemer med variabel gengivelse, fig. 5 et diagram over et specielt støjreduktionssystem ifølge opfi ndel sen, 20 fig. 6 et diagram over en koder ifølge opfindelsen, fig. 7 gengivelsen som funktion af frekvensen for et netværk i koderen i fig. 6, og 25 fig. 8 et diagram over en dekoder ifølge opfindelsen.

I fig. 1 er der vist et diagram over et digitalt koder/deko-dersystem ifølge opfindelsen, i hvilket et analogt indgangs-30 signal tilføres til et frekvensafhængigt variabelt gengivenetværk 2, som signalbehandler indgangssignalet, inden det tilføres til en efterfølgende A/D-omsætter 4. A/D-omsætteren 4 har karakteristikker, der kan tilpasses til det tilførte signal og indeholder organer til generering af et styresignal ud-35 ledt fra det tilførte signal med henblik på styring af karakteristikkerne. Adaptive A/D-omsættere og digitale D/A-omsætte-re er velkendte. Eksempler herpå er adaptive PCM-anordninger

DK 162911B

5 og adaptive deltamodulationsanordninger. En fælles form for adaption er at variere kvant i seringstrinnene som funktion af indgangssignalets parametre. A/D-omsætterens 4 udgangssignal tilføres til et efterfølgende transmissionsmedium 6 og deref-5 ter til en adaptiv D/A-omsætter 8, hvis udgangssignal tilføres til et frekvensafhængigt variabelt gengivenetværk 10 med karakteristikker der er komp1ementære til karakteristikken af netværket 2. Transmissionsmediet 6 kan antage flere forskellige former; f.eks. direkte registrering eller transmission 10 over tråd eller gennem rummet eller ved en yderligere modulation eller indkodning inden registrering eller transmission. D/A-omsætteren 8 frembringer et styresignal, der kan være i hovedsagen identisk med A/D-omsætterens 4 styresignal. Gengivenetværket 10 styres af D/A-omsætterens 8 styresignal til at 15 gengive det analoge signal i hovedsagen i dets oprindelige form.

I praksis vil de frekvensafhængige variable gengivenetværk 2, 10 antage form af frekvensafhængige anordninger med variabel 20 forstærkning, såsom fikserede bånd eller glidende båndkompres sorer og ekspandere (kompandersystemer), i hvilke de frekvensafhængige karakteristikker afhænger af styresignalet udledt fra signalet tilført til A/D-omsætteren 4.

25 Den digitalt udledte styre- eller skaleringsfaktor i den adaptive A/D-omsætter eller D/A-omsætter kan antage flere forskellige former, der afhænger af karakteren af det digitale kodeskema. I et PCM-system, der anvender automatisk områdestyring (eksempelvis "flydende decimalpunkt") enten øjeblikkeligt el-30 ler næsten øjeblikkeligt, vil den bestå af et digitalt ord på nogle få bit (typisk 2 eller 3 bit), der repræsenterer de aftastede værdier med en forholdsvis grov kvantisering. Hver værdi kan anvendes til at skifte imellem diskrete betonings-og betoningsudiigningskarakteristikker, der vokser i størrelse 35 svarende til en aftagende forstærkning og en afskæring i de diskrete netværk 2' og 10'. A/D- og D/A-omsættererne er vist som blokke 4' og 8'. I et sådant PCM-system - se fig. 3 - kan

DK 162911B

6 værdien alternativt dekodes og udglattes til en analog styrespænding eller -strøm til kontinuerlig styring af variable frekvensafhængige netværk 2" og 10" ved hjælp af separate D/A-omsættere 12 og udglatningstrin 14 i indkoder- og dekoderdelen 5 af systemet.

Som vist i fig. 4 er skal eringsfaktoren i nogle systemer, der indeholder kontinuerligt variable hældningsadaptive deltamodulationssystemer, allerede et analogt styresignal, som kan an-10 vendes direkte eller via et yderligere udglatningstrin 14 til kontinuerlig drift af de variable netværk 2" og 10". A/D- og D/A-omsættere er vist som blokke 4" og 8".

I konventionelle analoge kompandere afhænger hørbarheden af 15 støjmodulationen af kompressionsforholdet; jo højere kompres sionsforholdet er, jo større bliver signalamplituden, inden støjniveauet bliver tilstrækkeligt stort til at kunne høres. Uheldigvis leder høje kompressions- og ekspansionsforhold til sporingsfejl som følge af afvigelser imellem målingerne af 20 signalet ved henholdsvis kompressoren og ekspanderen, og praktiske analoge kompandere vil sædvanligvis have forhold på 1,5 - 3. Den præcision, hvormed det digitalt udledte styresignal kan genskabes, gør det muligt at anvende højere kompressionsforhold. Opfindelsen afhjælper således en ulempe ved analoge 25 kompandere. Kombinationen af en adaptiv forbetoning og udledning af en skaleringsfaktor i A/D-omsætteren kan betragtes som en udgangsstyret kompressor, hvis kompressionsforhold afhænger af styrekarakteristikkerne af det variable netværk og ind-gangs/udgangskarakteristikkerne af den digitale måling. Ud fra 30 sidstnævnte er det muligt at udlede den førstnævnte, der kræves til at tilvejebringe et givet kompressionsforhold.

I digitale systemer er fejl som følge af kodning korrelleret med det hørbare signal og er derfor ikke fuldstændigt ækviva-35 lent med tilfældig støj. I systemer til audiosignaler af høj kvalitet er bitfrekvensen sædvanligvis tilstrækkelig høj til, at fejlen kan betragtes som bredbåndsstøj. Spektret er såle-

DK 162911B

7 des, at højfrekvensstøjen er dominerende, efter at frekvensvægtningen har taget højde for det menneskelige øres følsomhed . En typisk adaptiv formning af gengivelsen består således af en højfrekvent forbetoning eller -forstærkning; i hvert 5 fald hvis der ikke er højfrekvente signaler af stor amplitude. Styresignalet udledt fra A/D-omsætteren kræver normalt en udglatning, inden det anvendes til styring af den adaptive forbetoning, og forbetoningen vil derfor være forsinket i forhold til et analogt audioindgangssignal. Dette er ækvivalent med 20 reaktionstiden af en analog kompressor og fører til kortvarige oversving i form af transienter. Ligesom i analoge kompressorer muliggør en tovejskonfiguration, i hvilken en hovedvej har faste karakteristikker, og en yderligere parallel signalvej bærer det forbetonede signal, en undertrykkelse af oversving.

25 Eksempler herpå er beskrevet i US patentskrift nr. 3.846.719 og britisk patentansøgning nr. 2.079.114A. De begrænsende tærskelværdier af enhederne til undertrykkelse af oversving er indstillet således, at begrænsning kun opstår under de korte perioder, i hvilke det styresignal, der tilføres til det va-2o ri able højpasfilter, er forsinket i forhold til audioindgangssignal et.

I én udførelsesform er der tilvejebragt et forholdsvis enkelt og billigt digitalt indkodnings/dekodnings-audiosystem med 25 stor ydeevne. I denne udførelsesform er de kendte fordele ved adaptiv deltamodulation bibeholdt inklusive den enkle elektronik, samtidigt med at dynamikområdet er forøget, uden at der fremkommer genererende bi vi rkni nger, såsom støjmodul at i on. Det resulterende system er egnet til brug i forbindelse med bi 1 -30 lige datafrekvensbegrænsede systemer, i hvilke store dynamikområder og S/N-forhold er ønsket.

Forskellige deltamodulationsskemaer er beskrevet i artiklen "Delta Modulation” af H.R. Schindler i IEEE Spectrum, vol. 7, 35 pp. 69-78, oktober 1970 og i "High Performance Digital Audio Systems" af Robert I. Masta, Electronic Products, p. 66, 20.

april 1982. Adaptive deltamodulationssystemer er også beskrevet i US patentskrift nr. 4.190.801.

DK 162911 B

8

Et diagram af en praktisk udførelsesform er vist i fig. 5. A/D- og D/A-omsættere 16 og 19 er fortrinsvis af den adaptive deltamodulationstype med kontinuerligt variabel hældning. Sådanne anordninger er velkendte. For at reducere den hørbare 5 støj kan der med fordel være indskudt en fejltilbagekobling 45 i A/D-omsætteren 16. Sådanne teknikker også kendt - jf. f.eks.

US patentskrift nr. 2.927.962. En gi idende båndkompressor 18 og en komplementær glidende båndekspander 20, der hver er styret af en omsætter, tilvejebringer et glidende bånd-støjreduk-10 tionssystem med henblik på yderligere støjreduktion.

Støjreduktionen tilvejebragt ved hjælp af det glidende båndsystem og frekvensspektret, i hvilket den er effektiv, kan vælges, så det svarer til det tilbageværende støjspektrum efter 15 en fejltilbagekobling 45. Med mindre klokimpulsfrekvensen er tilstrækkelig høj, vil en tydelig støj blive tilbage ved meget høje audi ofrekvenser ved anvendelse af fej 1 tilbagekobli ngen.

Ved at udforme glidende bånd-støjreduktionssystemet til at 20 operere i dette højfrekvente område af audiospektret resulterer kombinationen af de to systemer i en reduktion af støjen i hele audiospektret under drift ved klokimpulsfrekvenser, der ellers ville være uacceptable for audio af høj kvalitet. Selv om klokimpulserfrekvensen er tilstrækkelig høj således, at 25 fejlkorrektionsteknikken resulterer i et fladt støjniveau ved den højeste audiofrekvens, som er af interesse, er et glidende bånd-støjreduktionssystem, der opererer ned til lavere frekvenser, i stand til at give en yderligere støjreduktion.

30 Glidende båndanordninger kan antage flere forskellige former, således som det er kendt. I denne praktiske udførelsesform er anordningerne modifikationer af velkendte glidende båndanordninger, der kendes som B-type kompressorer og ekspandere. I denne anvendelse er der ikke anvendt styrekredsløb, idet sty-35 resignalet udledes fra omsætterne 16 og 19. Dertil kommer, at anordningerne kun skal operere ved højere frekvenser som følge af den meget højfrekvente karakter af støjspektret i deltamo-

DK 162911 B

9 du 1 ati onssystemet med fejltilbagekoblingen, der ikke fuldstændigt skubber støjspektret ud af det hørbare område som følge af den relativt lave klokimpulsfrekvens. Et simpelt topolet lavpasfilter 22 ved indgangen begrænser audio-indgangssigna-5 let. Til forskel fra konventionelle PCM-systemer med lave ek-sempleringshyppigheder kræves der ikke komplekse "anti-alias"-filtre. Et tilsvarende lavpasfilter 24 er indskudt efter D/A-omsætteren 18.

10 I fig· 6 er koderdelen af systemet vist mere detaljeret. Den glidende båndkompressor er en tovejs type I anordning svarende til den, der er beskrevet i den britiske patentansøgning nr. 2.079.114A. Hovedsignalvejen indeholder en fikseret niveau-afhængig gengiverindretning 26 - jf. fig. 7 - der tillader en 15 transmission af højfrekvente signaler af højt niveau.

Den yderligere signalvej indeholder et spændingsstyret, énpolet højpasfilter 28. I stilstand ligger afskæringsfrekvensen ved omkring 10 kHz. Det variable filter har samme virkning som 20 en kompressor med et kompressionsforhold, der afhænger af formen af filter/styrekarakteristikken, idet en sådan kompression opstår over et tærskelværdiniveau, der afhænger af sløjfeforstærkningen af styresystemet. Forstærkningen inden summation med hovedvejssignalet er 14 dB, hvilket giver en stilstands-25 forbetoning, som stiger med 5 dB/oktav fra omkring 2 kHz til omkring 10 kHz. Over en tærskelværdi af styresignalet forskydes denne forbetoning opad i frekvens som en voksende funktion af et styresignal udledt fra bit-strømmen. En oversvingsundertrykker 30 hindrer transientforvrængninger i A/D-omsætteren.

30 Hovedvejssignalet adderes til signalet fra den yderligere signalvej i et summationstrin 32.

Det signalbehandlede audiosignal fra den glidende båndkompressor 18 føres via et summationstrin 34 til en komparator 36.

35 Det andet indgangssignal til komparatoren 36 er et audiosignal, genskabt på basis af strømmen af digitale udgangsbit. Udgangen af komparatoren eksempleres ved klokimpulsfrekvensen

DK 162911 B

10 ved hjælp af en flip-flop 38 til dannelse af strømmen af udgangsbit. Strømmen af udgangsbit styrer polariteten af en integration, der foretages ved blok 40 således, at det genskabte audiosignal følger indgangs-audiosignalet. Den adaptive algo-5 ritme 42 anvender bitstrømmen til at frembringe et analogt styresignal, som integreres (blok 44) til dannelse af audio-signalet. Styresignalet anvendes også til at styre det analoge støjreduktionssystem.

10 De fejl, der opstår ved denne omsætningsproces, fremkommer ved komparatorens 36 indgang. Fejlsignalerne føres gennem en fejlti 1 bagekoblingssløjfe 45 med et 1 avpasfi 1 ter 46 og kombineres med det signalbehandlede audiosignal. Ved denne proces forskydes spektret af fejlene opad i frekvens. Med en tilstrækkelig 15 høj eksempleringshastighed er der tilstrækkelig plads til fejlspektret over den øvre grænse af audiofrekvensområdet og under klokimpulsfrekvensen. Det meste af kvantiseringsstøjen er således skudt ud af det hørbare område, hvorved der er mindre tilbageværende støj end ved konventionelle deltamodula-20 tionssystemer. Ved anvendelse af lavere eksempleringshastighe-der er der som før nævnt en tilbageværende højfrekvent støj.

Strømmen af udgangsbit er derefter signalbehandlet for tilførsel til transmissionsmediet 6.

25 I fig. 8 er der vist yderligere detaljer af dekoderdelen i fig. 5. Signalet fra transmissionsmediet signalbehandles for tilvejebringelse af den grundlæggende strøm af indgangsbit. Signalbehandlingsorganet indeholder organer til udledning af 30 et klokimpulssignal. Sådanne teknikker er velkendte.

D/A-omsætteren 19 er en adaptiv deltamodulator, som er identisk med en del af A/D-omsætteren 16. Komparatoren 36 og fejlti 1 bagekoblingssløjfen 45 er ikke nødvendige i forbindelse med 35 demodulatoren. Blokkene 40, 42 og 44 er de samme i begge omsættere. Audioudgangen fra integratorudgangen transmitteres via et topolet lavpasfilter til en glidende båndekspander 20.

Claims (10)

1. Kredsløbssystem for et digitalt transmissions- eller lagersystem for analoge signaler, nemlig en A/0 omsætter foran den digitale transmissi onsvej eller det digitale lagersystem, 35 eller en D/A omsætter bagved den digitale transmissionsvej eller det digitale lagersystem, en A/D omsætter og en D/A omsætter henholdsvis foran og bagved transmissionsvejen eller la- DK 162911 B 12 gersystemet, og som sammen med dette danner et digitalt transmissionssystem eller et digitalt lagersys tem, i hvilket kredsløbssystem omsætteren indeholder et styrekredsløb (42) til styring af en del af omsætteren, der er styret ved hjælp af 5 det signal, der skal transmitteres, kendetegnet ved, at et variabelt filterkredsløb (2, 10, 18, 20) er forbundet til den analoge terminal af omsætteren (4, 8, 16,19), hvilket variable filterkredsløb er tilpasset til at kunne styres ved hjælp af et eksternt styresignal, idet styrekredsløbet 10 (42) til styring af omsætteren (4, 8, 16, 19) også er indret tet til at kunne tilføre det eksterne styresignal til det variable filterkredsløb (2, 10, 18, 20).

2. Kredsløbsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, 15 at omsætteren er en PCM omsætter.

3. Kredsløbssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at omsætteren er en adaptiv deltamodulationsomsætter.

4. Kredsløbssystem ifølge krav 1, 2 eller 3, i hvilket styre kredsløbet (42) af omsætteren tilfører et kodet digitalt signal, kendetegnet ved, at det variable filterkredsløb (2, 10; 18, 20) har et antal diskrete karakteristika, der kan udvælges individuelt ved hjælp af de kodede digitale sig-25 naler.

5. Kredsløbssystem ifølge krav 1, 2 eller 3, i hvilket styre-kredsløbet af omsætteren tilfører et kodet digitalt signal, kendetegnet ved, at en D/A omsætter (12) og et ud-30 glatnings- og formningskredsløb (14) for udgangssignalet deraf er tilvejebragt mellem den digitale udgang af styrekredsløbet af omsætteren (4, 8; 16, 19) og den eksterne styresignalindgang af filterkredsløbet (2, 10; 18, 20).

6. Kredsløbssystem ifølge krav 3, i hvilket styrekredsløbet af omsætteren tilvejebringer et analogt signal, kendetegnet ved, at et udglatnings- og formningskredsløb (14) 13 DK 162911 B er tilvejebragt mellem styresignaludgangen af styrekredsløbet og den eksterne styresignalindgang af fiIterkredsløbet (2, 10; 18, 20).

7. Kredsløbssystem ifølge et af kravene 1-6, kende tegnet ved, at det variable filterkredsløb (2, 10; 18, 20. forstærker eller afskærer signaler, der skal transmitteres, idet signa1 frekvenserne ligger i den del af signalfrekvensspektret, i hvilken støj eller kvantiseringsstøj er mest 10 hørbar i forhold til sådanne signaler, hvis frekvenser ligger i de øvrige dele af spektret, idet den relative forstærkning afhænger af styresignalet.

8. Kredsløbssystem ifølge et af kravene 1-6, kende- 15 tegnet ved, at det variable fi 1terkredsløb forstærker eller afskærer signaler, der skal transmitteres, idet signalfrekvenserne ligger i den del af signalfrekvensspektret, der udstrækker sig fra overgangsfrekvensen til den ene ende af frekvensspektret, i forhold til signaler, hvis frekvens ligger 20 i den del af signalfrekvensspektret, der udstrækker sig fra overgangsfrekvensen til den anden ende af signal frekvensspektret, og at overgangsfrekvensen afhænger af styresignalet.

9. Kredsløbssystem ifølge et af kravene 1-8, kende- 25 tegnet ved, at det variable filterkredsløb (2, 10; 18, 20. indeholder en hovedvej for det analoge signal, der skal transmitteres, hvilken hovedvej er uafhængig af styresignalet, en yderligere signalvej for det samme analoge signal, og som indeholder det variable filter (28), og et kombinationskreds-30 løb (32) for signalerne fra begge signalveje.

10. Kredsløbssystem ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den yderligere signalvej indeholder en ulineær signalbegrænser (30) . 35