DK162582B - Fremgangsmaade og apparat til belaegning af emner med forstoevet materiale - Google Patents

Description

DK 162582 B

i.

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde til belægning af emner med forstøvet materiale ved hjælp af en sprøjtestråle med pneumatisk forstøvet materiale og en sprøjtestråle med hydrostatisk forstøvet materiale, hvorved sprøjtestråler og 5 emne bevæges i forhold til hinanden, samt et forstøvningsapparat til anvendelse af denne fremgangsmåde.

Ved et kendt forstøvningsapparat (U.S. patentskrift nr., 3927833) er der ved siden af hinanden anordnet tre forstøverhoveder, hvis akser har en vis vinkel med hinanden. Ved hjælp af det yderste 10 forstøverhovede bliver et første materiale hydraulisk forstøvet, og ved hjælp af det midterste forstøverhoved bliver et andet materiale forstøvet ved hjælp af trykluft.

Et kornet materiale og et fibermateriale bliver tilført via andre udgangsåbninger. Ved betjening af håndtaget på et fælles 15 styreapparat kan samtlige output sættes i funktion samtidigt.

På denne måde fås imidlertid en meget uregelmæssig belægning. Thi hver af dettre ved siden af hinanden frembragte sprøjtestråler river luft med fra omgivelserne. Derfor dannes der mellem de respektive nabo-sprøjtestråler et luftpolster, som 20 påvirker blandingens ensartethed og kontur-fastheden af sprøjtebilledet. Hvad angår blandingen, fås der et i forhold til midterplanet symmetrisk mønster. Den kombinerede sprøjtestråle udvider sig i midterplanets retning. Problemstillingen er væsent- 25

2. DK 162582 B

ligt anderledes ved vandret relativ bevægelse mellem forstøvningsapparat og emne end ved lodret relativ bevægelse. Desuden er ensartetheden af blandingen og konturfastheden af sprøjtebilledet i høj grad afhængig af afstanden mellem forstøvnings-5 apparatet og emnet. Ydermere er forstøvningsapparatet stort og tungt. Det kan knap nok holdes med hånden eller indføres i hulrum med sine forstøverhoveder.

Der kendes også forstøvningsapparater i form af sprøjtepistoler ^DEpatentskrift nr. 647 713), Tivormed blot een sprøjtéstråle af pneu-10 matisk forstøvet materiale kan afgives. Forstøvningshovedet på dette apparat besidder en pneumatisk forstøvningsanordning med en materialedyse, som kan tilføres materiale med ringe tryk, samt en forstøverluftdyse, der omgiver materialedysen, og som kan tilføres luft med tilstrækkeligt tryk til forstøvning, så-15 vel som udgangsåbninger til afgivelse af tilskudsluft til yderligere påvirkning af sprøjtestrålen. Derudover findes der et styreapparat med et håndbetjenings-greb, som styrer ventiler for materiale og luft. Luften bliver herved tilført forstøver-luftdysen og tilsætningsluft-udgangsåbningerne via en fælles 20 luftventil. En justerbar drossel muliggør indstilling af forholdet mellem forstøvningsluft og tilskudsluft. Denne pneumatiske forstøvning fører til en sprøjtestråle med fine dråber, der kun tillader en begrænset filmtykkelse. Vil man forøge filmtykkelsen ved forhøjelse af materialegennemstrømningen, 25 forringes bestøvningen betydeligt. Dette kan dog udlignes ved hjælp af en i overensstemmelse med lufttrykket forøget luft-gennemstrømning^ herved forårsages der imidlertid forstyrrelser på grund af kraftig sprøjtetåge.

30 3· DK 162582 Β . Der kendes yderligere forstøvningsapparater (ER patentskrift nr. 2 127 874), ved hvilke forstøvningen alene sker hydrostatisk. Herved kan der imidlertid opnås store filmtykkelser i een arbejdsgang. På grund af den skarpt afgrænsede sprøjtestråle fås imidlertid en dårlig 5 overlapning. Eftersom dysegeometrien i det væsentlige fastlægger såvel driftsbetingelserne som belægningsmaterialet, fås der en ringe fleksibilitet med hensyn til arbejdsforholdene. En mængderegulering under anvendelsen er ikke mulig. Vil man formindske materialegennemstrømningen ved anvendelse af en mindre dysestør-10 relse, fører dette til forstoppelse. Vil man udvirke formindskelsen ved hjælp af et ringere materialetryk, fås en grovere forstøvning.

Man kan også foretage den hydrostatiske forstøvning i forbindelse med tilsætningsluft, som medvirker til sprøjtestråle-dan-15 nelsen eller en vis mindre sekundærforstøvning. Herved kan der netop opnås en større dråbefinhed, men alligevel resterer prin-cpielt ulemperne ved den rent hydrostatiske forstøvning. Der opnås ikke en ensartet tynd film som ved den pneumatiske forstøvning.

20 Ved elektrostatisk betingede forstovningsindretninger bliver dråberne, der er opladet ved hjælp af en højspændingselektrode, styret til det jordforbundne emne.

Dette hidfører en dækning, som forbedrer belægningsudbyttet, særligt ved filigran-emner. Ved den pneumatisk-elektrostatiske 25 forstøvning bliver den kinetiske energi af de små dråber formindsket med henblik på forhøjelse af den elektrostatiske virkning. Dette fører til en mindre god indtrængning i emnets for- 30 4· DK 162582 Β dybninger, for eksempel mellem køleribberne på en motorblok (Faraday-effekt) samt til overtykkelse på kanterne. Ved hy-drostatisk-elektrostatiske forstøvere bliver der frembragt dråber med højere kinetisk energi, og som også formår at trængø 5 ind i hulrum. Formindskelsen af materialtrykket med henblik på bedre udnyttelse af den elektrostatiske effekt fører til en grovere forstøvning.

Opfindelsen har til formål at angive en fremgangsmåde af den indledningsvist beskrevne type, og som giver forudsætnin-10 gerne for i højere grad end tidligere at opnå en ensartet belægning .

Denne opgave bliver i henhold til opfindelsen løst ved, at den ene sprøjtestråle frembringes som hul-stråle, og den anden sprøjtestråle som en af denne omgivet kernestråle.

15 Da den ene sprøjtestråle omgiver den anden, er det særdeles meget lettere at opnå en ensartet fordeling. Mellem disse sprøjtestråler danner der sig nemlig ingen pude af medrevet luft.

Der fås også et konturlukket sprøjtebillede uafhængigt af, om kernestrålen er en rundstråle eller en fladstråle. Ved anven-20 delse af en rundstråle kan der endog opnås punktsymmetriske forhold, hvorved ensartetheden i udførelsen er fuldkommen uafhængig af den relative bevægelse mellem forstøvningsapparat og emne kan i vid udstrækning ændres uden at influere på det gode resultat. Specielt er det muligt at opnå en ensartet belægning 25 også ved stærkt strukturerede overflader. Man kan også opnå middelstore filmtykkelser. Herved fås kun en ringe sprøjtetåge-virkning. De herigennem fremkaldte film-forstyrrelser er også tilsvarende små. På overlapningsstederne kan der opnås bløde 30 5· DK 162582 Β overgange. I bedste tilfælde kan der også foretages en indstilling af den respektive krævede strålekarakteristik og en mængderegulering under driften.

Forstøvningsapparatet kan endvidere være udformet som væ-5 rende lille og let og endog som håndbetjent pistol. Også forstøverhovedet er lille og lader sig indføre i hulrum.

Den mulighed eksisterer, at hulstrålen og kernestrålen består af det samme materiale. Dette giver helt nye belægningsmuligheder.

10 Således kan hulstråle og kernestråle frembringes vekselvist.

Dette betyder, at den hydrostatiske forstøvning kun bliver anvendt der, hvor belægningsmaterialet skal nå ind i dybere hulrum, mens der ellers bliver anvendt pneumatisk forstøvning.

Når man imidlertid frembringer hulstråle og kernestråle sam-15 tidigt, får man et nyt delspektrum, der dannes ud fra det valgte blandingsforhold mellem pneumatisk og hydrostatisk forstøvet materiale. Man kan således udnytte begge forstøvningsmåders fordele til bedst mulig belægning. Herved fås den synergetiske virkning, at der kræves en meget mindre andel af hydrostatisk for-20 støvet materiale til belægning af overfladen i fordybninger, for eksempel kun 3°$ istedet for 7o$ ved enkeltstrålebelægning, fordi de energirige små dråber ved den hydrostatiske forstøvning river en væsentlig del af de pneumatisk forstøvede små-dråber med ind i fordybningen. Dette gælder særligt ved elek-25 trostatisk understøttelse.

Ved den samtidige anvendelse af sprøjtestrålerne supplerer forstøvningsmåderne hinanden med en middelstor filmtykkelse som resultat. Derudover foreligger der glidende overgange ved overlapning trods den hydrostatiske forstøvning.

30 6· DK 162582 Β Særlig gunstigt er det, når andelen af det hydrostatisk forstøvede materiale andrager 2o til 4o og fortrinsvis 3° $ af det samlede forstøvede materiale. Dette giver i gennemsnit en optimal sammensætning af strålekarakteristikken, der fører 5 til en ensartet belægning ved stærkt strukturerede overflader.

Det er ofte også fordelagtigt, at hulstråle og kernestråle består af forskellige materialer. Por eksempel har materialerne til optimal ^.støvning forskellig viskositet. De kan også have forskellige farver for at fremkalde bestemte overflade-10 virkninger. De to materialer kan også være således beskafne, at de først tilsammen frembringer det ønskede belægningsmateriale. Specielt kan hulstråle og kernestråle bestå af hver sin komponent af et to-komponent-rnateriale, som for eksempel er en t o-komponentlak.

15 I denne forbindelse er det gunstigt, når de to sprøjtestrå ler hovedsageligt er blandet, før de rammer emnet. Dette giver endnu bedre blandingsresultat, end når smådelene indtræffer efter hinanden mod overfladen af emnet. Ved en foretrukket udførelsesform består kernestrålen af hydrostatisk forstøvet ma-20 teriale og hulstrålen af pneumatisk forstøvet materiale. Eftersom kernestrålen er beskyttet mod indtrængen af atmosfærisk luft ved hjælp af hulstrålen, fås en afgrænset forstøvningskarakteristik. I den udstrækning hulstrålen på ydersiden bliver blandet med omgivelsesluft er dette ønskeligt, når der fremkom-25 mer en blød overgang med muligheden for en overlapning ved lagdannelsen, i stedet for den ved hydrostatisk forstøvning forhåndenværende skarpe overgang.

I adskillige tilfælde er det også en fordel, når kernestrålen har en mindre spredningsvinkel, og hulstrålen har en større 30 7· DK 162582 Β spredningsvinkel. Der fås så to adskilte stråleområder, hvoraf det inderste tilgodeser indtrængningen af smådråberne i fordybninger, og den ydre frembringer en belægning af den øvrige overflade, samt ved hjælp af elektrostatisk opladning af små-5 dråberne muliggør en god dækning af emnet.

Med særlig fordel bliver smådelene i sprøjtestrålen opladet elektrostatisk. Som bekendt sørger opladningen for, at en større del af smådelene afsættes på overfladen af det emne, der skal belægges. Eftersom det elektrostatiske felt imidlertid kun stræk-10 ker sig et begrænset stykke ind i fordybningerne, var det tidligere praktisk talt udelukket overhovedet at belægge fordybninger ved hjælp af pneumatisk forstøvning og elektrostatisk opladning.

Et forstøvningsapparat til belægning af emner og til reali-15 sering af den opfindelsesmæssige fremgangsmåde ved hjælp af en konstruktion, der besidder en pneumatisk forstøvningsanordning med en første materialedyse, som kan tilføres materiale med ringe tryk, og en forstøverluftdyse, som omgiver materialedysen, og som kan tilføres luft med tilstrækkeligt tryk til forstøvning, 20 såvel som i givet tilfælde luftudgangsåbninger til afgivelse af tilsætningsluft, der yderligere påvirker sprøjtestrålen, samt en hydrostatisk forstøvningsanordning, som har en anden materialedyse, der kan tilføres materiale med tilstrækkeligt tryk til forstøvning og med en styreanordning til betjening af 25 de to forstøvningsanordninger, som besidder en ventil for materiale og luft, og er kendetegnet ved, at begge materialedyser er anordnet i et fælles forstøvningshovede, og at den første materialedyse er omgivet af en ringdyse, der omgiver den anden materialedyse og for sit vedkommende er omgivet af en ringfor-30 met forstøvningsluftdyse.

8· DK 162582 Β

De to forsvøvningsanordninger er anbragt cirka koncentrisk i forhold til hinanden. Ved samtidig betjening tillader de en god blanding mellem de to sprøjtestråler. Og ved den alternative betjening fås lignende udformede sprøjtestråler. Man kan 5 også kombinere en slidsformet materialedyse, sådan som den hyppigt bliver anvendt ved den hydrostatiske forstøvning, med en ringformet forstøverluftdyse. I dette tilfælde bliver hulstrå-len ved samtidig beijening'deformeret ud fra konusformen ved hjælp af den vifteformede kernestråle.

10 Styringsapparatet bliver med fordel således konstrueret, at ventilen for forstøvningsluften og/eller tilsætningsluften bliver åbnet ved betjening af den hydrostatiske forstøvningsanordning. Man kan derfor også ved den hydrostatiske forstøvning benytte de for den pneumatiske forstøvning brugbare luftafgangs-15 åbninger.

I det tilfælde, at der via begge forstøvningsanordninger skal afgives samme materiale, anbefales det, at tilledningen til den første materialedyse er forbundet med tilledningen til den anden materialedyse via en trykreduktionsanordning, såsom en ind-20 stillelig drossel eller en trykregulator. Man behøver så kan en enkelt trykkilde for materialet.

Tilledningen til den anden materialedyse varetages med fordel af en trykreguleret pumpe. Man kan så holde det hydrostatiske tryk på en konstant værdi og efter behov indstille dets 25 niveau.

Særlig fordelagtigt besidder forstøvningshovedet en elektrode til den elektrostatiske opladning af materialet. Denne kombination fører til en meget ensartet belægning, alt imens de steder på en meget struktureret overflade, der er afskærmet o-30 verfor det elektrostatiske felt, bliver nået ved hjælp af det

s. DK 162582 B

hydrostatisk forstøvede materiale.

Ventilerne i styreapparatet kan betjenes med hånden eller ved hjælp af en hjælpekraft, altså pneumatisk, hydraulisk, elektromagnetisk og lignende. De kan være individuelt styrbare. De 5 er imidlertid med fordel delvist sammenkoblede.

Specielt kan styreapparatet udvise et betjeningselement, som i en første arbejdsstilling alene betjener den ene forstøvningsanordning og i en anden arbejdsstilling alene betjener den anden forstøvningsanordning.

10 Et alternativ består i, at styreanordningen udviser et betje ningselement, som i en første arbejdsstilling alene betjener den ene forstøvningsanordning og i en anden arbejdsstilling betjener begge forstøvningsanordninger samtidigt.

Opfindelsen bliver i det følgende nærmere forklaret i for- 15 bindelse med de på tegningen viste foretrukne udførelseseksempler.

Fig.l viser et dellængdesnit gennem et forstøvningsapparat i henhold til opfindelsen,

Fig.2 viser et frontbillede af forstøvningsapparatet, 20 Fig.3 viser et længdesnit gennem forstøvningshovedet på ap- paratet i Fig.l,

Fig.4 viser en styreanordning til betjening af forstøvningsapparatet i Fig.l til 3, og

Fig.5 viser en afledt styreanordning.

25 Forstøvningsapparatet i Fig.l til k har form som en pistol 1 med et forstøverhovede 2, der er fastgjort til et hus 3. Dette er forsynet med et håndtag k til at holde apparatet med, samt en krog 5 til ophængning.

30

ίο. DK 162582 B

Forstøverhovedet udviser, som Fig.3 anskueliggør, en pneumatisk forstøvningsanordning 6 med en ringformet første materialedyse 7 og en forstøverluftdyse 8, som omgiver denne, såvel som en hydrostatisk forstøvningsanordning 9 med en anden 5 materialedyse lo, der er anordnet i centrum for den første materialedyse 7· Derudover er der forudset tilsætningsluft-udgangsåbninger 13 på indbyrdes modstående sider i hjørnerne 11 og 12.

Til dannelse af disse forstøvningsanordninger sidder der på forsiden af en til forstøverhovedet 2 hørende blok 14 et fordelings-10 legeme 16 med mellemkobling af en tætningsskive 15· Dette bliver sammen med en frontplade 17» som bærer hjørnerne 11 og 12, holdt fast til blok l4 ved hjælp af et omløber-skrueelement 18.

I det indre er der indskruet en indsats 19» der bærer et dyselegeme 2o, som med sin overflade sammen med ventillegemet 16 15 afgrænser den første materialedyse 7 og i midten har den anden materialedyse lo.

En første ydre materiale-tilledning 21 står i forbindelse med den første materialedyse 7 via en aksial-boring 22 og en materialeventil 23» såvel som aksialboringer 24 i fordelings-20 legemet 16. En anden ydre materiale-tilledning 25 står i forbindelse med den anden materialedyse lo via en aksialboring 26 og en materialeventil 27· En gennem håndtaget 4 gående luft-tilledning 28, der styres ved hjælp af en skyder-ventil 29, står via en aksialboring 3® dels via boringer 31 i fordelerlegemet 25 16 i forbindelse med forstøverdysen 8, der dannes mellem for delerlegemet og frontpladen 17» og dels via en indstillelig drossel 32 og yderligere boringer 33 i fordelerlegemet 16 i forbindelse med tilsætningsluft-udgangsåbningerne 13* 30

11 · DK 162582 B

Materialeventilen 23 kan betjenes ved hjælp af en betjeningsstang 34, der er ført bagud gennem en pakning 35» og materialeventilen 27 kan betjenes ved hjælp af en betjeningsstang 36, der er ført bagud gennem en pakning 37· Til styrean-5 ordningen I'hører et element 38, som kan betjenes med hånden, og som via en kam-stang 39 betjener luftventilen 29» via et anslag 4o betjener materialeventilen 23 og via et andet anslag 41 betjener materialeventilen 27· Betjeningselementet 3d kan drejes om en akse 42. Tilbagestillingsfjedre 43, 44 og 45 sør-10 ger for konstant anlæg af kamstangen 39» henholdsvis anslaget 4o og 4l mod betjeningselementet 38. Et drejeligt anslag 46 tillader en låsning af ventilen.

Fig.4 viser forstøverhovedet 2 i forbindelse med koblingsskemaet for en styreanordning S. En kompressor 47 transporte-15 rer trykluft via en trykregulator 48 til luftledning 28 og via en anden trykregulator 49 til motoren på en materialepumpe 50.

Denne suger materialet ud af en beholder 51 og transporterer det via en trykledning 52 dels til den ydre materiale-tilledning 25 og dels via en indstillelig drosselventil 53 til den 20 ydre materialetilledning 21.

Betjeningselementet 38 har hvilestillingen I. I den første arbejdsstilling II er kun materialeventilen 27 åbnet; således bliver den anden materialedyse lo anordnet til hydrostatisk forstøvning.

25 I den anden arbejdsstilling III er derudover såvel luft ventilen 29 som også materialeventilen 23 åbnet, således at der foruden den hydrostatiske forstøvning også sker en pneumatisk forstøvning. Den resulterende sprøjtestråle har derfor et smådels-spektrum, som er sammensat af smådråber, der er frembragt 30 på begge forstøvningsmåder.

ia· DK 162582 B

Det ovenfor beskrevne apparat kan konstrueres således, at der opstår to indbyrdes adskilte stråleområder. For eksempel har den indre sprøjtestråle, der udgår fra den anden materialedyse lo, en åbningsvinkel på 3°°, mens den ydre hulkegleforme-5 de sprøjtestråle, der frembringes ved hjælp af den første materialedyse 7 og forstøverluftdyse 8, har en åbningsvinkel på 7o°. Begge sprøjtestråler kan imidlertid også udvise sådanne vinkler, at de blandes med hinanden.

Ved udførelsesformen efter Fig.5 er der anskueliggjort en 10 anden styringsanordning S, hvor dele, som svarer til Fig.4-, er benævnt med et nummer, der er loo større end der. Ved denne udførelsesform kan samtlige materiale- og lufttilledninger hver afspærres ved hjælp af egen ventil. Der findes en første materialeventil 154 for den første materialedyse I07, en anden ma-15 terialeventil 155 for den anden materialedyse llo, en første luftventil 156 for forstøverluftdysen I08 og en anden luftventil 157 For tilsætningsluft-udgangsåbningerne 113· Alle ventiler er forbundet via styreledninger med en koblingskasse 158, der kan styres ved hjælp af et betjeningselement 138. I hvile-20 stillingen I er samtlige ventiler lukket. I den første arbejdsstilling II er ventilerne 154, 156 og 157 åbnet. I den anden arbejdsstilling III er samtlige ventiler åbnet. I den tredie arbejdsstilling IV er ventilerne 155 og 157 åbnet. Man kan derfor med hånden vælge at anvende den pneumatiske eller den hy-25 drostatiske forstøvning hver for sig eller på samme tid. I alle tilfælde bliver der afgivet tilsætningsluft for at forme sprøjtestrålerne. I givet tilfælde kan droslen 132 herved ligeledes udvise en automatisk omkoblingsanordning, således at to forskellige drosselmodstande kan indkobles.

30

13. DK 162582 B

Driftstrykkene indrettes efter omstændighederne, specielt efter materialet, der skal forstøves. Den pneumatiske forstøvning kan ske ved lufttryk mellem 2o og Uo bar. Den hydrostatiske forstøvnång kan ske ved materialetryk mellem 3o og 3oo 5 til 5oo bar. Ved mindre materialetryk under den hydrostatiske forstøvning skal en tilstrækkelig mængde tilsætningsluft med tryk på adskillige bar, for eksempel 3 bar, indføres.

I stedet for droslerne 32,132 og 53*153 kan der også anvendes en tilsvarende trykregulator. Materialedysen lo kan valg-10 frit være udformet som slids eller som boring.

15 20 25 30

Claims (2)

15· DK 162582 B 8.) Fremgangsmåde efter et af kravene 1 til 7» kendetegnet ved, at kernestrålen består af hydrostatisk forstøvet materiale, og hulstrålen består af pneumatisk forstøvet materiale. 5 9·) Fremgangsmåde efter krav 8, kendetegnet ved, at kerne strålen har en mindre sprøjtevinkel, og hulstrålen har en større sprøjtevinkel. 10. ) Fremgangsmåde efter et af kravene 1 til 9» kendeteg-10 net ved, at smådelene i sprøjtestrålerne bliver opladet elektrostatisk. 11. ) Forstøvningsapparat til belægning af emner ved gennemførelsen af fremgangsmåden efter et af kravene 1 til lo med et 15 apparat, der besidder en pneumatisk forstøvningsanordning med en første materialedyse, som kan tilføres materiale med ringe tryk, samt en forstøvningsluftdyse, der omgiver materialedysen, og som kan tilføres luft med et tilstrækkeligt tryk til forstøvning, såvel som i givet tilfælde luftudgangsåbninger til afgi-20 velse af tilsætningsluft, der yderligere påvirker sprøjtestrålen, med en hydrostatisk forstøvningsanordning, der besidder en anden materialedyse, som kan tilføres materiale med et tryk, der er tilstrækkeligt til forstøvning, samt med en styreanordning til betjening af begge forstøvningsanordninger, og som 25 besidder en ventil til materiale og luft, kendetegnet ved, at begge materialedyser (7»lo) er anordnet i et fælles forstøv-ningshovede (2), og at den første materialedyse (7) er omgivet af en ringdyse, der omgiver den anden materialedyse (lo) og for sit vedkommende er omgivet af en ringformet forstøverluft-30 dyse (8).

16· DK 162582 B 12.) Apparat efter krav 11, kendetegnet ved, at styreanordningen Os) er således konstrueret, at ventilen (29; 156,157) for forstøverluften og/eller tilsætningsluften bliver åbnet ved betjening af den hydrostatiske forstøvningsanordning (9)· 5 13») Apparat efter krav 11 eller 12, kendetegnet ved, at tilledningen ^21) til den første materialedyse(7) er forbundet med tilledningen (25) til den anden materialedyse (lo) via et trykreduktionsapparat (53» 153)· 10 14.) Apparat efter et af kravene 11 til 13, kendetegnet ved, at tilledningen (25) til den anden materialedyse (lo) kan forsynes med en trykreguleret pumpe (5o). 15 15·) Apparat efter et af kravene 11 til 14, kendetegnet ved, at forstøverhovedet har en elektrode til den elektrostatiske opladning af materialet. l6.) Apparat efter et af kravene 11 til 15» kendetegnet 20 ved, at styringsapparatet (S) har et betjeningselement (138)» som i en første arbejdsstilling {II) kun isetjener den ene forstøv-nisagstanordning og i en anden arbejdsstilling (IV) kun betjener den anden forstøvningseadydping. 25 17.) Apparat efter et af kravene 11 til 16, kendetegnet ved, at styringsapparatet (S) har et betjeningselement (38; 138)» som i en første arbejdsstilling (II) kun betjener den ene forstøvningsanordning og i en anden arbejdsstilling (III) betjener begge forstøvningsanordninger samtidigt. 30