DK159692B

DK159692B - Dokument med et sikkerhedskendemaerke og fremgangsmaade til aegthedsproevning af dokumentet

Info

Publication number: DK159692B
Application number: DK472582A
Authority: DK
Inventors: Gregor Antes
Original assignee: Landis & Gyr Ag
Priority date: 1981-10-27
Filing date: 1982-10-25
Publication date: 1990-11-19
Also published as: DE3233197C2; GB2108428A; JPS5882371A; NL8204120A; DE3233197A1; DK159692C; US4501439A; FR2515396B1; AT386158B; NL186623C; GB2108428B; JPS6230673B2; ATA378082A; CH653161A5; FR2515396A1; DK472582A

Description

i

DK 159692 B

De fleste af de i dag sædvanlige dokumenter, som f.eks. pengesedler, kreditkort, identitetskort, billetter, checks og lignende, kan med ikke alt for store omkostninger forfalskes ved moderne reproduktionsmetoder. Der kendes talrige forslag, som tilsigter på 5 sådanne dokumenter at optegne maskinlæselige sikkerhedskendemærker, der forøger de for en gunstig forfalskning nødvendige omkostninger og dermed sikkerheden mod forfalskninger. En høj sikkerhed mod forfalskning opnås, når sikkerhedskendemærkerne indføres i dokumentet i form af optiske mikrostrukturer, som diffrakterer indfaldende 10 lys på karakteristisk måde. Sådanne mikrostrukturer, som f.eks. holografisk frembragte strukturer, fasediffraktionsgitre og kinoforme, kan kun fremstilles med høje tekniske omkostninger.

Ved dokumenter med et bæremateriale af termoplastisk materiale bliver mikrostrukturerne umiddelbart indpræget i bærematerialet 15 (CH-PS 574.144). Papirdokumenter bliver før indprægningen af mikrostrukturerne belagt med et tyndt termoplastisk lag, der kan være i form af et transparent bånd (DE-PS 25 55 214). Ved hjælp af et beskyttelseslag i form af en pålamineret folie (CH-PS 588.358) eller et laklag (DE-C-3132577) kan mikrostrukturen beskyttes mod mekanisk 20 beskadigelse. Beskyttelseslaget kan være uigennemtrængeligt for synligt lys for at skjule mikrostrukturen for det menneskelige øje (CH-PS 588.358); et sådant sort beskyttelseslag er imidlertid i mange tilfælde uønsket, nemlig dels af æstetiske grunde, og dels fordi det på påfaldende måde henviser til tilstedeværelsen af 25 skjulte sikkerhedselementer. Der kendes også et dokument af den i krav l's indledning angivne art, ved hvilket beskyttelseslaget har et andet brydningsindeks end det termoplastiske prægelag (DE-PS 25 55 214).

Ved den maskinelle ægthedsprøvning af sådanne dokumenter bliver 30 mikrostrukturen belyst med en retningsbestemt lysstråle, som har en forudbestemt bølgelængde henholdsvis et forudbestemt snævert bølgelængdeområde. Ved hjælp af en lysføleranordning modtages en eller flere komposanter af den på mikrostrukturen diffrakterede lysstråle, og ved 35 2

DK 159692 B

hjælp af et elektronisk evaluerihgsorgan bliver det kon-' trolleret, om intensiteten eller intensitetsforholdet af disse komposanter ligger indenfor de forventede grænseværdier (CH-PS 589.897). Det er også kendt (DE-PS 27 31 726) 5 at indlægge en bestemt sekvens af forskellige mikrostrukturer i et dokument og at undersøge ved ægthedsprøvningen, om den på dokumentet lagrede sekvens stemmer overens med en i læseapparatet lagret ønsket sekvens.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tillo vejebringe et dokument af den i krav l's indledning angivne art, navnlig et dokument med et optisk ikke ideelt bæremateriale, ved hvilket sikkerhedskendemærket ikke kun er usynligt, men også er skjult i dokumentet på ikke påfaldende måde. Endvidere er det opfindelsens formål at angive 15 en fremgangsmåde, ved hvilken sådanne sikkerhedskendemærker alligevel kan påvises med stor sikkerhed.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved hjælp af et dokument, der er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del. En fremgangsmåde, der muliggør en pålidelig maski-2o nel ægthedsprøvning af sådanne dokumenter er ejendommelig ved det i krav 7 angivne.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et dokument uden beskyttelseslag i snit, 25 fig. 2 dokumentet i fig. 1 med et beskyttelseslag, fig. 3-5 forskellige dokumenter set ovenfra, fig. 6 et dokument og en lysføler til aftastning af dette set ovenfra, fig. 7-9 forskellige prøveapparater og 3o fig. lo og 11 detaljer ved et prøveapparat.

I de ikke målestokstro tegnede fig. 1 og 2 betyder 1 et dokument, som f.eks. kan være en pengeseddel, et kreditkort, et identitetskort, en billet, en check og lignende, og som består af et bæremateriale 2, et termoplastisk 35 transparent prægelag 3 og et transparent beskyttelseslag 4 (fig. 2). Prægelaget 3 dækker i det mindste en delflade af den ene overflade 5 af bærematerialet 2. Det kan f.eks. have form som en smal strimmel, en ringformet flade eller 3

DK 159692 B

en cirkelflade. I prægelaget 3 ér indpræget en optisk mikrostruktur 6, som fremkalder en karakteristisk diffraktion af indfaldende lys, danner et sikkerhedskendemærke for dokumentet 1, og som kan være dannet af et eller flere i en 5 forudbestemt sekvens anbragte hologrammer, diffraktionsgitre eller kinoforme. Beskyttelseslaget 4 bliver efter ind-prægningen af mikrostrukturen 6 påført prægelaget 3 og kan f.eks. være et laklag. Dets ene flade smyger sig til mikrostrukturen 6 i prægelaget 3, medens dets anden udadvendende lo overflade 7 er glat eller let bølget. Den typiske tykkelse af prægelaget 3 udgør ca. lo mikron og tykkelsen af beskyttelseslaget 4 ca. 3 mikron.

Mikrostrukturen 6 er,da såvel prægelaget 3 som beskyttelseslaget 4 er transparente-, givet ved grænselaget 15 af to dielektrika. For at de overhovedet kan være optisk virksomme/ er brydningsindekset n^ for beskyttelseslaget· 4 og brydningsindekset ^ for prægelaget 3 af forskellig størrelse. Den mod prægelaget 3 vendende overflade 5 af bærematerialet 1 har i det mindste i området omkring mikro-2o strukturen 6 en diffus refleksionskarakteristik med høj refleksionsevne, dvs. de to nævnte dielektrika er anbragt på en lys ujævn baggrund.

Hvis der i henhold til fig. 1 mod den endnu ikke med beskyttelseslaget 4 dækkede mikrostruktur 6 rettes en .25 lysstråle 8, der f.eks. falder vinkelret ind, fremkommer der i det mindste i en forudbestemt retning et udpræget diffraktionsmaksimum 9 og lo. Ved belysning med hvidt lys ' viser diffraktionsfænomenerne sig for det menneskelige øje, f.eks. ved en udpræget regnbueeffekt, som ganske vist bli-3o ver noget forstyrret af den diffuse spredning på bærematerialets overflade 5, men alligevel er godt synlig.

For overfor det menneskelige øje at skjule det af mikrostrukturen 6 givne sikkerhedskendemærke er på den ene side brydningsindeksforskellen ^ - n^ så lille og på den 35 anden side den diffuse refleksionsevne af bærematerialets overflade 5 så stor, at diffraktionsfænomenerne for mikrostrukturen 6 ikke mere er synlige for det blotte øje.

Derved bliver intensiteten af diffraktionsfænomenerne for- 4

DK 159692 B

' mindsket til ned under synlighedsgrænsen, og øjet erkender kun det på bærematerialets overflade 5 reflekterede spredte lys 11 (fig. 2), der viser sig som et så stærkt støjsignal, at det af diffraktionsmaksimaene 9,lo (fig. 1) 5 givne nyttesignal for øjet forsvinder i støjsignalet.

Desuden er det reflekterede spredte lys 11 også underkastet lokale fluktuationer (f.eks. når bærematerialet 2 består af papir), som yderligere maskerer mikrostrukturen 6's diffraktionsfænomener. Da prægelaget 3 og beskyttel-lo seslaget 4 er meget tynde og transparente, er de ikke påfaldende for betragteren og vækker ikke nogen mistanke om, at der mellem dem er skjult et usynligt sikkerhedskendemærke .

Hvis den diffuse refleksionsevne af bærematerialets 15 overflade 5 er mindst 8o%, ligger diffraktionsfænomenerne under synlighedsgrænsen, når brydningsindeksforskellen -Π2 - n^ er højst o,2. Ved en yderligere formindskelse af brydningsindeksforskellen - f.eks. til værdien o,1 - kan der drages omsorg for, at diffraktionsfænomenerne ligger 2o langt under synlighedsgrænsen, og den maskinelle påvisning af sikkerhedskendemærket er kun mulig på pålidelig måde ved særlige længere neden for beskrevne fremgangsmåder.

Bærematerialet 2 består fordelagtigt af papir, som i området omkring mikrostrukturen 6 er hvidt og i det væ-25 sentlige uden påtryk, og hvis naturlige overfladebeskaffenhed har den nødvendige refleksionskarakteristik. Endvidere kan der som bæremateriale 2 anvendes en plast med en mat metalliseret overflade.

En yderligere maskering af sikkerhedskendemærket 3o kan opnås ved, at beskyttelseslaget 4 har en let bølget lysstråleudvidende overflade 7, så at den virker som partiel diffuser. Denne bølgede overflade 7 er på den ene side virksom såvel ved lysstrålen 8's indtræden som ved de diffrakterede strålers udtræden. På den anden side udvider 35 den også rumvinklen, i hvilken der på overfladen 7 optræder glansrefleksioner.

En yderligere maskering af sikkerhedskendemærket kan ske ved, at bærematerialets overflade 5 i området omkring 5

DK 159692 B

' mikrostrukturen 6 har en zonevis varierende mathedsgrad.* Mikrostrukturen 6 er fordelagtigt udformet således, at der ved dens aftastning ved hjælp af den retningsbestemte lysstråle 8 samtidigt i flere forudbestemte retnin-5 ger optræder diffraktionsmaksima 9,lo, der f.eks. er grupperet omkring den optiske akse. Derved kan der opnås en yderligere maskering af sikkerhedskendemærket, fordi højst et af de svækkede delsignaler kan falde på en betragters øje, medens samtlige delsignaler kan modtages ved lo hjælp af et tilsvarende antal i de forudbestemte retninger fast anbragte lysfølere,og ved hjælp af et elektrisk additionsled kan disse delsignaler igen summeres til det samlede signal.

En yderligere maskering af sikkerhedskendemærket kan 15 opnås, når mikrostrukturen består af en flerhed af enkelte fasediffraktionsfelter (f.eks. ..fasegitre eller hologrammer) , hvor hvert fasediffraktions felt i mindst én dimension er valgt så lille, at de enkelte felter ikke mere kan opløses af det blotte øje. Dette lader sig opnå, når dimen-2o sionerne af felterne i mindst én dimension højst er o,1mm. Felterne skal på den anden side stadig være tilstrækkeligt store til, at der ikke optræder en for stærk breddeudvidelse af diffraktionsmaksimaene. Et fasegitter skal eksempelvis bestå af mindst fem gitterstreger.

25 Når diffraktions'feanomenerne .ligger under synl'igheds- · grænsen, kan de informationsbærende diffraktionssignaler under tilstedeværelse af de stærke ikke informationsbærende diffuse refleksionssignaler være så svage, at et enkelt diffraktionsmaksimum heller ikke mere kan det'ekteres maski-3o nelt med sikkerhed. Mikrostrukturen 6 er derfor fordelagtigt udformet således, at der ved dens aftastning ved hjælp af den retningsbestemte lysstråle i mindst én forudbestemt retning i en forudbestemt tidsmæssig sekvens optræder dif-fraktionsmaksima, når dokumentet 1 bevæges translatorisk 35 eller roterende med en forudbestemt hastighed. Ved ægthedsprøvningen af et sådant dokument i et automatisk arbejdende læseapparat kan diffraktionsmaksimaene detekteres ved hjælp af mindst én lysføler,og ved hjælp af et elektronisk evalue-

DK 159692B

6 ' ringsorgan kan den tidsmæssige sekvens af de elektriske ' signaler fra lysføleren sammenlignes med en ønsket sekvens, og deres af diffraktionsmaksima givne til den ønskede sekvens svarende nyttekomposanter opsummeres, medens de 5 ved diffuse refleksioner givne ikke til den ønskede sekvens svarende støjkomposanter undertrykkes. Dette skal forklares nærmere i det følgende.

Fig. 3 viser et dokument la, hvis mikrostruktur 6 består af en flerhed af ens hologrammer 12, der er anbragt lo på række med regelmæssige afstande. Mikrostrukturen 6 på det i fig. 4 viste dokument lb er dannet af to forskellige arter af hologrammer 13 og 14, som er anbragt på række ved siden af hinanden skiftevis. Ved dokumentet lc i fig.

5 består mikrostrukturen 6 af en flerhed af hologrammer 15 15 af samme art, som imidlertid er ulige lange og er anbragt på en række med forskellige afstande. Ved aftastningen af mikrostrukturen 6 i disse dokumenter la,lb og lc ved hjælp af en retningsbestemt læsestråle fremkommer der i mindst én forudbestemt retning i en forudbestemt tidsmæssig se-2o kvens diffraktionsmaksima, når dokumentet bevæges med en forudbestemt hastighed i hologramrækkens retning. Ved dokumenterne la og lb er denne sekvens periodisk, og ved dokumentet lc er den aperiodisk.

I fig. 6 er vist et dokument ld, hvis mikrostruktur 25 6 har form som en cirkelflade og kan være dannet af et en kelt hologram 16, som opspalter den vinkelret indfaldende lysstråle 8 ved diffraktion i flere delstråler 17-2o, der f.eks. ligger i en kegleflade. Ved roterende bevægelse af dokumentet ld omkring hologrammet 16*s akse, som er sam-3o menfaldende med aksen for lysstrålen 8, bliver delstrålerne 17,18,19 og 2o detekteret efter hinanden af en lysføler 21. Også her optræder der altså i mindst én forudbestemt retning i en forudbestemt tidsmæssig sekvens diffraktionsmaksima .

35 Når der er tale om en periodisk sekvens, men ube kendt fasebeliggenhed af nyttekomponenterne i lysfølerens elektriske signaler, hvilke nyttekomponenter skal detekte-res selektivt, sker sammenligningen af den tidsmæssige se- 7

DK 159692 B

' kvens for de elektriske signaler med den ønskede sekvens' fordelagtigt ved hjælp af et i fig. 7 med 22 betegnet smalbåndet frekvensfilter. En lyskilde 23 kaster ved læseappa-ratet ifølge fig. 7 lysstrålen 8, der har et lille tvær-5 snit og en forudbestemt bølgelængde, mod en delflade af mikrostrukturen 6 i dokumentet 1. Mindst én lysføler 24 er anbragt i en bestemt rumvinkel, der svarer til en mulig diffraktionsvinkel. Transportruller 25 i en transportanordning 26 bevæger dokumentet 1 på tværs af lysstrålen 8, så at lo mikrostrukturen 6 aftastes kontinuerligt. Transportanordningen 26 styrer fordelagtigt frekvensfiltret 22, således at dettes gennemgangsmidterfrekvens automatisk indstiller sig proportionalt med den øjeblikkelige aftastningshastighed, hvorved indflydelsen af transporthastighedens varia-15 tioner elimineres. Lysføleren 24 er sluttet til en detekteringskanal, der består af en forstærker 27, frekvensfiltret 22 og en komparator 28.

De elektriske signaler fra lysføleren 24, som består af meget svage nyttekomposanter og stærke støjkomposanter, 2o bliver forstærket i forstærkeren 27 og føres til frekvensfiltret 22. På udgangen af frekvensfiltret 22 opbygges en spænding, når frekvensen af nyttekomposanterne svarer til gennemgangsfrekvensen for frekvensfiltret 22, og nyttekomposanterne adderes til hinanden. Støjkomposanterne leverer 25 derimod ikke noget nævneværdigt bidrag til udgangsspændingen fra frekvensfiltret 22, da de består af overvejende andre frekvensandele. Komparatoren 28 afgiver et ja-signal, når udgangsspændingen fra frekvensfiltret 22 overstiger en forudbestemt tærskelværdi.

3o Hvis den tidsmæssige sekvens af nyttekomposanterne, der skal detekteres, er periodisk, og dens fasebeligg.enhed også er kendt, sker sammenligningen med den ønskede sekvens fordelagtigt ved hjælp af en såkaldt fasefølsom Lock-in-forstærker (f.eks. kendt fra publikationen T351-15M-35 8/75-CP fra Princeton Applied Research Corporation), som i fig. 8 er betegnet med 29. I fig. 8 henviser de samme henvisningstal som i fig. 7,til ens dele. Signalindgangen 8

DK 159692 B

på Lock-in-forstærkeren 29 er sluttet til lysføleren 24, og en styreindgang er sluttet til en positionsgiver 3o.

Udgangen på Lock-in-forstærkeren 29 er forbundet med kom-paratoren 28. Positionsgiveren 3o leverer styresignaler, 5 der svarer til den ønskede sekvens, og som er nøjagtigt synkroniseret med den øjeblikkelige position af dokumentet 1 under lysstrålen 8. På tegningen er denne synkronisering antydet ved en virkeforbindelse mellem transportanordningen 26 og positionsgiveren 3o. Den kan f.eks. ske lo ved aftastning af forkanten af dokumentet 1 eller ved af-tastning af på dokumentet anbragte synkroniseringsmærker.

De af lysføleren 24 afgivne elektriske signaler bliver først vekselstrømsmæssigt forstærket i Lock-in-forstærkeren 29 og derefter omskiftet i deres polaritet nøjag-15 tigt i takt med den ønskede sekvens, således at hver enkelt positiv eller negativ nyttesignalspids f.eks. leverer et positivt bidrag til udgangssignalet fra Lock-in-forstærkeren 29, medens de overlejrede støjsignaler ikke står i noget fast faseforhold til omskiftningstakten og 2o således indenfor et tilstrækkeligt langt tidsinterval lige hyppigt leverer positive og negative bidrag til udgangsspændingen og derfor forsvinder i den tidsmæssige middelværdi. Udgangsspændingen udgør et mål for korrelationen mellem den holografisk lagrede sekvens og den ønskede se-25 kvens.

Hvis endelig den tidsmæssige sekvens af nyttekompo-santerne, 'der skal detekteres, er aperiodisk, sker sammenligningen med den ønskede sekvens fordelagtigt ved hjælp af en elektronisk korrelator 31, hvis første indgang 3o ved læseapparatet i fig. 9 er sluttet til udgangen på forstærkeren 27, og hvis anden indgang er sluttet til et lager 32. Den ønskede sekvens er lagret i lageret 32, der taktstyres fra positionsgiveren 3o og leverer et sammenlignings signal til korrelatoren 31, som svarer til den øn-35 skede sekvens og igen er nøjagtigt synkroniseret med den øjeblikkelige position af dokumentet 1 under lysstrålen 8. Udgangen på korrelatoren 31 er forbundet med indgangen på komparatoren 28.

9

DK 159692 B

Ligesom ved Lock-in-forstærkeren 29 (fig. 8) bliver nyttekomposanterne af det af lysføleren 24 frembragte elektriske signal, som er lig med den ønskede sekvens, forstærket i korrelatoren 31, medens støjkomposanterne un-5 dertrykkes.

Hvis mikrostrukturen 6 er af en sådan art, at der i flere rumvinkler optræder diffraktionsmaksima, kan der i hver af disse rumvinkler anbringes en lysføler, hvis elektriske signal på den i forbindelse med fig. 7-9 beskrevne lo måde analyseres i en detekteringskanal, og udgangssignaler ne fra de forskellige detekteringskanaler sammenknyttes i en logikkobling, således at dokumentet akcepteres som ægte, når flere af detekteringskanalerne afgiver et ja-signal.

Det er også muligt at sammenknytte signalerne fra 15 forskellige lysfølere og først derpå føre dem til en detekteringskanal. Fig. lo og 11 viser eksempler herpå. Ved udførelsesformen i fig. lo er lysføleren 24 igen anbragt i en rumvinkel, som svarer til et muligt dif fraktionsmaksimum. En yderligere lysføler 33 modtager det på dokumentet 2o 1 spredte lys i en rumvinkel, i hvilken et diffraktionsmaksimum ikke forventes. En differensforstærker 34 danner differensen af de elektriske signaler fra lysfølerne 24 og 33. Udgangen på differensforstærkeren 34 bliver koblet til detekteringskanalen i fig. 7,8 eller 9. Hvis dokumentet, som 25 skal undersøges, ikke indeholder en ægte mikrostruktur, men f.eks. absorberende makroskopiske periodiske farvemøn-stre, der frembringer refleksionsændringer med den samme sekvens som en ægte mikrostruktur, bliver dokumentet følgelig afvist, fordi de elektriske signaler fra de to lysføle-3o re 24,33 som følge af differensdannelsen i det tidsmæssige gennemsnit i vid udstrækning ophæver hinanden.

Ved udførelsesformen i fig. 11, der f.eks. tjener til ægthedsprøvning af dokumentet lb med to forskellige hologrammer 13,14 i henhold til fig. 4, findes der fire lysfø-35 lere 35-38, som er sluttet til en operationsforstærker 39. Udgangen på operationsforstærkeren 39 bliver igen forbundet med detekteringskanalen i fig. 7,8 eller 9. Lysføleren 35 er f.eks. anbragt i den normale diffraktionsorden for ho- lo

DK 159692 B

logrammet 13, lysføleren 36 i den konjugerede diffraktionsorden for hologrammet 13, lysføleren 37 i den normale diffraktionsorden for hologrammet 14 og lysføleren 38 i den konjugerede diffraktionsorden for hologrammet 14. De elek-5 triske signaler fra lysfølerne 35 til 38 er betegnet med til S^. Operationsforstærkeren 39 danner ud fra disse signaler et signal S +s S = (S + S2) - (S3 + S4) eller S = ^ 3 ^4 lo hvis sekvens svarer til sekvensen af de afvekslende hologrammer· 13,14. Ved differensdannelsen henholdsvis kvotientdannelsen bliver fejlsignalerne, der fremkaldes af ikke diffraktionsbetingede farvemønstersekvenser, også her undertrykt i vid udstrækning.

Claims

1. Dokument, som består af et bæremateriale (2) , et termoplastisk transparent prægelag* (3) med mindst et maskinlæseligt sikkerhedskendemærke i form af en optisk mikrostruktur (6) 5 og et transparent beskyttelseslag (4), hvor brydningsindekset for prægelaget (3) og brydningsindekset for beskyttelseslaget (4) er af forskellig størrelse, og mikrostrukturen (6) er af en sådan art, at den fremkalder en karakteristisk diffraktion af indfaldende lys (8),kende te g-lo net ved, at den mod prægelaget (3) vendende overflade (5) af bærematerialet i området omkring mikrostrukturen (6) har en diffus refleksionskarakteristik, og at på den ene side brydningsindeksforskellen er så lille og på den anden side den diffuse re- 15 fleksionsevne af bærematerialets overflade (5) er så stor, at mikrostrukturens (6) diffraktionsfænomener ikke er synlige med det blotte øje.

2. Dokument ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bærematerialets overflade (5) i området omkring 2o mikrostrukturen (6) har en diffus refleksionsevne på mindst 8o%, og at brydningsindeksforskellen er højst o,2.

3. Dokument ifølge krav 1 og 2, hvis bæremateriale (2) består af papir, kendetegnet ved, at bærematerialets overflade (5) i området omkring mikrostrukturen 25 (6) er hvidt.

4. Dokument ifølge krav 3, kendetegnet ved, at bærematerialets overflade (5) i området omkring mikrostrukturen (6) har en zonevis varierende mathedsgrad.

5. Dokument ifølge et hvilket som helst af kravene 3o 1-4, kendetegnet ved, at beskyttelseslaget (4) har en bølget lysstråleudvidende overflade (7).

6. Dokument ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at mikrostrukturen (6) består af en flerhed af enkelte fasediffraktionsfelter, og at 35 hvert fasediffraktionsfelt i mindst én dimension er så lille, at det ikke mere kan opløses af det blotte øje.

7. Fremgangsmåde til ægthedsprøvning af dokumentet ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, hvis mikrostruk- 12 DK 159692 B tur (6) er udformet således, at der ved dens aftastning ved hjælp af en retningsbestemt lysstråle (8) i mindst én forudbestemt retning i en forudbestemt tidsmæssig sekvens optræder diffraktionsmåksima (9,lo), når dokumentet (1) be-5 væges translatorisk eller roterende med en forudbestemt hastighed, kendetegnet ved, at diffraktionsmaksimaene (9,lo) detekteres ved hjælp af mindst én lysføler (21,24,33,35-38),og ved hjælp af en elektronisk evalueringsanordning (27,22,28;29,3o,38;31,3o,32,28) sammenlig-lo nes den tidsmæssige sekvens af de elektriske signaler fra lysføleren (21,24,33,35-38) med en ønsket sekvens, og deres af diffraktionsmaksima (9,lo) givne til den ønskede sekvens svarende nyttekomposanter opsummeres, medens de ikke til den ønskede sekvens svarende støjkomposanter un-15 dertrykkes.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den ønskede sekvens er periodisk, og at den tidsmæssige sekvens af de elektriske signaler sammenlignes med den ønskede sekvens ved hjælp af et smalbåndet fre- 2o kvensfilter (22).

9. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den lagrede sekvens er periodisk, og at den tidsmæssige sekvens af de elektriske signaler sammenlignes med den ønskede sekvens ved hjælp af en fasefølsom Lock- 25 in-forstærker (29).

10. Fremgangsmåde ifølge krav 7,kendete g- n e t ved, at den lagrede sekvens er aperiodisk, og at den tidsmæssige sekvens af de elektriske signaler sammenlignes med den ønskede sekvens ved hjælp af en elektronisk korre-3o lator (31).

11. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 7-lo, kendetegnet ved, at de elektriske signaler fra i det mindste to lysfølere (24,33,35-38) subtraheres eller divideres. 35

12. Fremgangsmåde ifølge krav 7 til ægthedsprøvning af et dokument, hvis mikrostruktur (6) er udformet således, at der ved dens aftastning ved hjælp af den retningsbestemte lysstråle (8) samtidigt optræder dif fraktionsmak-

13 DK 159692 B sima (9,lo) i flere forudbestemte' retninger, kendetegnet ved, at der i hver af disse retninger er anbragt en lysføler (21,24), og at de elektriske signaler fra disse lysfølere (21,24) adderes.