DK158555B - Stol - Google Patents

Description

i DK 158555B

Den foreliggende opfindelse angår en stol af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Fra USA-patentskrift nr. 3.982.785 kendes en stol, hvis sæde er monteret på en sådan måde, at det bevæger sig frem og tilbage og skråner mere, jo mere det bevæges fremad, mens ryggen er således monteret, at den uafhængigt af sædets bevægelse er svingelig mellem oprette og hældende stillinger. Den i den omhandlede ansøgning beskrevne stol gør det således muligt at indtage forskellige siddestillinger, og orienteringen af sædet og stoleryggen vil svare til en hvilken som helst af et antal forskellige stillinger, hvad der gør stolen langt bekvemmere end en traditionel stol, hvis geometri ligger fast. Den

2 . DK 158555 B

omtalte stol er endvidere baseret på en konstruktionsmodulidé, der giver mulighed for mange variationer af den konkrete udformning ved brug af et minimalt antal udskiftelige komponenter i forskellige sammensætninger.

Ved den foreliggende opfindelse foreslås en stol med et bevægeligt sæde og en svingelig ryg, som i funktionel henseende svarer til de i den ovenomtalte ansøgning beskrevne stole, idet stolen er betydelig behageligere end en gængs stol i en mangfoldighed af siddestillinger, brugeren kan indtage, men disse funktionelle træk tilvejebringes ved hjælp af en anden og mindre kostbar konstruktion. Medens stolekonstruktionen ifølge den foreliggende ansøgning ikke frembyder den fordel, der knytter sig til den modultanke, som kommer til udtryk i de kendte stole, er den fordelagtig ved at være økonomisk og let at fremstille, hvortil kommer, at den indebærer et alternativ til de kendte konstruktionssystemer.

Den stol, som foreslås, er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at den omfatter et stel med et par rygbærere anbragt i indbyrdes afstand i sideretningen, et par sædebærere anbragt i indbyrdes afstand i sideretningen og midler, som stift forbinder bærerne, en på rygbærerne monteret ryg og et på sædebærerne monteret sæde, hvorved sædebærerne i deres fulde længde har i det væsentlige ens ydre tværsnit, og deres akser er opadtil konkavt krummet, idet de definerer i det væsentlige parallelle, lodrette planer, mens aksernes krumninger er ens, og sædet har et par i indbyrdes afstand i sideretningen anbragte muffer, der hver optager en tilsvarende sædebærer, hvorhos hver muffe har i det væsentlige ens indvendigt tværsnit over sin længde og har en akse, som falder sammen med aksen for den sædebærer, som optages deri, samt er indrettet til at kunne forskydes på sædebæreren på en sådan måde, at sædet kan forskydes frem og tilbage på sædebæreren og har forøget hældning, jo længere fremme på bæreren det befinder sig, hvorhos der findes samarbejdende midler på sædet og sædebærerne til begrænsning af den udstrækning, i hvilken sædet kan bevæges på sædebærerne.

Sædebærerne er fortrinsvis rørformede, og en elastisk kobling optages i sædebæreren og forbinder bæreren med sædet på en sådan måde, at dette påvirkes i retning mod sin bageste stilling på bærerne. Sædet og sædebærerne er forsynet med dele, som kan gribe ind i hinanden, og som begrænser udstrækningen af de fremad- og bagudrettede bevægelser-

3 , DK 158555 B

Stolens ryg er fortrinsvis monteret på de to rygbærere med henblik på svingende bevægelse ved hjælp af leddannende koblinger. Eksempelvis kan ryggen have et par i indbyrdes afstand anbragte fatninger, der hver optager en del af en kobling på den tilsvarende rygbærer, mens en anden del af koblingen på passende måde er forbundet med rygbæreren. Et dertil egnet fjedrende system er knyttet til de leddelte koblinger, så at ryggen normalt indtager en· given stilling, medmindre ryggen udefra påvirkes af en kraft. Ved opfindelsen tilvejebringes der forskellige former for leddannende, fjedrende koblinger til montering af en svingelig ryg på et par i indbyrdes afstand anbragt rygbærere.

Rygbærerne og sædebærerne er fortrinsyis dele af et stelelement, der fremtræder som en helhed. Hvert stelelement kan f.eks. være L-formet, idet L-ets nederste ben udgør sædebæreren og L-ets lodrette ben rygbæreren. Alternativt kan hvert stelelement som helhed være Z-formet, idet det nederste ben af Z-et er sædebæreren og Z-ets øverste ben et armlæn. Dersom elementet er Z-formet, er stoleryggen svingelig i forhold til de fri ender af overbenene.

I forbindelse såvel med L- som med Z-formede stelelementer og ligeledes med andre udformninger af stelelementer, der er i ét stykke og har ryg- og sædebærerdele, omfatter opfindelsen også et fleksibel, forlængeligt rørformet dække over det rørformede stelelement, hvilket dække langs sin ene ende er forbundet med sædet og ved den anden ende med ryggen, eksempelvis ved hjælp af ringformede flanger i forbindelse med mufferne på sædet og fatningerne på ryggen. Det rørformede dække bøjer sig, forlænges og forkortes i overensstemmelse med bevægelser hos sæde og ryg og gør det muligt at anvende mekanisk set effektive konstruktioner i forbindelse med sædets og ryggens bevægelser, som i nogle tilfælde ville kunne forringe stolens udseende, hvis dækket ikke fandtes. Disse overtræk yder også de bevægelige dele beskyttelse, især ved at holde snavs ude, og forøger også bekvemmeligheden ved armlænene på stole, som er forsynet dermed.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, som viser udføreIsesformer for stolen ifølge opfindelsen, idet fig. 1 viser en udførelsesform for stolen ifølge opfindelsen set fra siden og med én sæde- og rygstilling vist i fuldt optrukne linier og en anden sæde- og rygstilling i stiplet streg,

4 DK 158555 B

fig. 2 den i fig. 1 viste stol med sædet i en fremskudt og opadskrånende stilling og ryggen hældende, fig. 3 forfra en stol og en del af en anden stol sammenstillet side om side, idet stolene er af den i fig. 1 og 2 viste type, fig. 4 fra siden en stol af lignende type som den i fig. 1-3 viste, men forsynet med armlæn og piedestalunderdel, fig. 5A og 5B fra siden og i snit enkeltheder af sædets montering på sædebærerne, som den fremtræder i den bageste, henholdsvis i den forreste stilling, fig. 6A og 6B fra siden og i snit en form for leddannende forbindelsesorgan, hvormed ryggen monteres på rygbærerne, med ryggen vist i opretstående og i bagudhældende stilling, fig. 7 fra siden og i snit en alternativ form for fjedrende kobling og grænsestoparrangement mellem sædet og en sædebærer, fig. 8 fra siden og i snit en alternativ udførelsesform for fjedrende, leddannende forbindelseselement til montering af ryggen på rygbæreren, fig. 9A og 9B fra siden og i snit et andet fjedrende, leddannende forbindelseselement til montering af ryggen på en rygbærer med ryggen i opretstående, henholdsvis hældende stilling, og fig. 10 fra siden og i snit et andet fjedrende, leddannende forbindelseselement til montering af ryggen på en rygbærer.

Som vist i fig. 1-3 omfatter en stol ifølge opfindelsen et sæde 20, der er bevægeligt mellem en bageste, relativt vandret stilling, der i fig. 1 er angivet med optrukne linier, og en forreste, relativt skråtstillet eller hældende stilling, som det i fig. 1 er vist med stiplede streger og i fig. 2 med fuldstreg. Enkelthederne i de konstruktioner, hvormed sædet og ryggen er gjort bevægelige, vil blive nærmere beskrevet nedenfor. De i fig. 1-3 viste stole har i indbyrdes sideværts afstand anbragte sideelementer, som ikke er vist i fig. 1-3, og som set fra siden i hovedsagen er L-formede, idet den nederste del af hvert L danner en bærer for sædet, mens den lodrette del af hvert L danner en bærer for ryggen. Sideelementerne er stift forbundet med et tværelement 24, som strækker sig under sædet, idet der til enderne af tværelementet 24 er fastgjort ben 26 af form som et omvendt V. Sideelementerne, tværelementet og benene er fortrinsvis fremstillet af stål- eller aluminiumrør og er sammensvejset til dannelse af en stiv, sammensat struktur.

DK 158555B

5

Som vist i fig. 3 kan der være tilvejebragt en egnet form for forbindelseselement 28 af kiletypen ved hver af tværelementet 24's ender til sammenføjning af to eller flere stole i sammenstilling side om side, som det ofte er nødvendigt eller i det mindste ønsket ved siddepladser i auditorier, foredragssale, teatre og lignende steder. Forbindelseselementerne 28's nærmere konstruktion kan være vidt forskellig, og mange typer er velkendt. Forbindelsesele-menterne kan med fordel være således indrettet, at stolene let kan gøres fri af hinanden. Som det ses af fig. 1 og 2, har de i fig.

1-3 viste stole en sådan udformning, at de lader sig stable.

Den i fig. 4 viste stol ligner i høj grad den i fig. 1-3 viste, idet den dog i stedet for at have L-formede sideelementer har sideelementer i Z-form, og i stedet for at være forsynet med ben er den monteret på en piedestal 30. Sædet 20 og ryggen 22's form og den måde, hvorpå de er monteret, kan være den samme som vist i fig. 1-3, således som det i det følgende vil blive beskrevet og ligeledes vil blive vist i andre tegningsfigurer. Det nederste ben af Z-et er en sædebærer, og Z-ets øverste ben er et armlæn. Ryggen er fastgjort på armenes frie ender på en hvilken som helst af de nedenfor beskrevne måder. Med henblik på piedestalmontering er stolens tværelement 24 forsynet med en udhuling til optagelse af en stang 32. De Z-formede sidestel og piedestalfoden er alternative træk, der selvsagt kan anvendes individuelt til modifikation af den i fig. 1 viste grundstoleform. Grundsto1ene, som de er vist i fig. 1-3 eller 4, kan individuelt monteres på piedestaler eller på andre understøtninger såsom lange, vandrette stænger, som bærer adskillige stole, som det er almindeligt ved siddepladser i teatre, auditorier eller på sportspladser.

Som vist i fig. 5A og 5B er sæderne på stolene ifølge opfindelsen ved eller nær hver side forsynet med en muffe 34, som teleskopisk optager den sædebærende del 36 af et sidestelelement. Hvert stelelement er fortrinsvis rørformet og har i sin hele længde samme tværsnit. Det udvendige tværsnits akse er en opadtil konkav cirkelbue, som afgrænser et lodret plan. Aksen er med andre ord en kurve med konstant radius og med sit centrum liggende lodret over aksen. Planerne for akserne gennem begge sidestelelementers sædebærende dele 36 er parallelle. Muffen 34's indvendige tværsnit er i det væsentlige konstant over hele længden, i det mindste i side- og toppartierne, og aksen gennem hver muffe 34's indvendige tværsnit fal-

6 DK 158555 B

der sammen med aksen gennem det udvendige tværsnit af stolens tilsvarende sidestelelements sædebærende del 36. Det foretrækkes, at de udvendige tværsnit af den sædébærende del 36 hele vejen svarer til muffen 34's indvendige tværsnit bortset fra et spillerum, som tillader muffen at glide relativt frit på sædebæreren. Krumningerne af sædebærerne 36 og mufferne 34's akser muliggør i sig selv en forøgelse af sædets skråstilling, idet sædet bevæges fremefter. Som det fremgår af en sammenligning mellem sædets to stillinger på sædebæreren som vist i fig. 5A og 5B, er omfanget af ændringen i sædets skråstilling, idet det bevæger sig frem og tilbage, en funktion af krumningen for sædebæreren 36 og muffen 34's sammenfaldende akser og kan naturligvis vælges således, at der tilvejebringes den ønskede ændring med henblik på brugerens bekvemmelighed.

Sædet 20's muffer 34 er anbragt under sædets øverste parti ved siderne og udgør således kantstrukturer, som giver selve sædet betydelig styrke og stivhed. Derudover kan sædets underside på passende måde forstærkes ved hjælp af ribber eller andre elementer.

Både sædet og ryggen er fortrinsvis dannet af slagfast plast, skønt der selvfølgelig kan anvendes andre materialer.

Som det tydeligst kan ses i fig. 5A, er der i den bageste del af hver muffe 34's underside tilvejebragt en langsgående slids 38, der muliggør optagelse i muffens bagende af et monteringsbeslag 40, som forbinder hver sædebærende del af sidestelelementerne med tværele- mentet 24.

Sædets bageste og forreste stillinger fastlægges ved hjælp af passende stopelementer, som i den viste udførelsesform er forbundet med en fjeder-returmekanisme, som påvirker sædet i retning mod den bageste stilling på bæreren, se fig. 5A. Fjeder-returmekanismen, som under åt er betegnet 42, omfatter en rørformet fjederholder 44 med en endevæg 46, til hvilken en skruefjeder 48 er fastgjort. Fjederholderen 44 er indsat gennem sædebæreren 36’s forende og fastholdes i sædebæreren 36 ved hjælp af en krympning 52. Et mellemled 54 er tilsluttet mellem fjederen 48, som er spændt, og et forbindelseselement 56, som er optaget i muffen 34’s forreste ende og holdes på plads af en holdestift 58. Fjederreturmekanismen 42, derunder også forbindelseselementet 56, er et aggregat, som under stolens konstruktion installeres i hver sædebærer 36, før sædet 20 7

DK 158555B

monteres. Alt, hvad man behøver at gøre for at installere sædet, er at føre det glidende ind på sædebæreren til den bageste stilling og at indsætte holdestiften 58 gennem et hul forneden i muffen 34's forreste ende. Stiften kan fastlimes, eller den kan være gevindskåret, så at den kan fastholdes i et gevindskåret hul i forbindelseselementet 56.

Sædets bageste grænsestilling på sædebæreren bestemmes ved, at den forreste ende af sædebæreren 36 kommer i anlæg mod muffen 34's forreste ende, fortrinsvis med en elastomerbuffer 60 indskudt til at afbøde slaget, dersom sædet får lov at returnere hurtigt fra en fremskudt stilling til den bageste stilling. Den forreste grænsestilling fastlægges ved, at et forstørret hoved 54a på mellemleddet kommer i anlæg mod en elastomerbuffer eller -pude 62, som er anbragt i umiddelbar nærhed af en holder i returfjederarrangementet i mekanismen 42, se fig. 5B.

Fig. 7 viser en modificeret udførelsesform for fjederretur-mekanismen, idet der i stedet for spiralfjederen 48 er anvendt en snor eller et bånd, 48’, som er elastisk forlængeligt. I øvrigt er den i fig. 7 viste mekanisme 42' den samme som vist i fig. 5A og 5B.

I almindelighed vil mekaniske fjederreturindretninger være de billigste og mest effektive former for fjederreturindretninger til brug i stolen, men for fagfolk vil det være indlysende, at andre typer såsom pneumatiske typer uden vanskelighed vil kunne anvendes i stedet for de i fig. 5A, 5B og 7 viste fjederreturindretninger.

Fig. 6A og 6B viser enkelthederne i et elastisk, leddannende forbindelseselement 70 til montering af stoleryggen 22 på rygbærere 72. Hver rygbærer 72 består af det øverste endeparti af det rørmateriale, som er bukket til dannelse af stolens som helhed L- eller Z--formede sidestelelement eller et dermed ækvivalent element. Ryggen 22 er ved hjælp af forbindelseselementet 70 forbundet med den øverste ende af hver af de to rygbærere, idet en øvre del 74 af forbindelseselementet optages i et beslag 76, der er tilvejebragt ved hver ende af ryggen.

Det fjedrende, leddannende forbindelseselement,· der er vist i fig. 6A og 6B, omfatter en nedre, rørformet del 77, som er optaget og klæbet, svejset, krympet eller på anden måde holdt på plads i den øverste ende af rygbæreren 72. Et mellemled 78 strækker sig gennem den nedre del 77, er ved sin øvre ende ved hjælp af en drejetap 80 forbundet med den øverste del 74 og optager en spiralfjeder 82,

DK 158555 B

8 som holdes under kompression mellem en flange 78a ved den nederste ende af mellemleddet 78 og den nederste ende af den nedre del 77. Fjederen 82 trækker således de ringformede nabooverflader af forbinde lseselemen te ts øvre og nedre del i anlæg mod hinanden og søger som vist i fig. 6A at holde forbindelseselementet lige og at påvirke ryggen i retning af en stort set opret stilling.

De kræfter, som udøves mod stoleryggen, såsom det tryk, en siddende persons ryg udøver mod stoleryggen, vil bestemme stoleryggens hældning. Eksempelvis ses i fig. 6B en bagudhældning af stolen til en stilling, stolen ville være tilbøjelig til at indtage, hvis en person sidder noget tilbagelasnet i stolen. Forbindelseselementet 70 tillader ryggen at bevæge sig således, at den peger i forskellige retninger på grund af kræfter, der udøves mod ryggen ved forøget kompression af fjederen 82 og en tipning af forbindelseselementets øvre dele 74 langs bagkanten af den øverste ende af den nederste del 77. Ryggen kan indtage en hvilken som helst af et uendeligt antal stillinger i forhold til rygbæreren 72, således som det bestemmes af den siddende persons ryg. Stoleryggen kan således også hælde forover i stedet for at skråne bagud. Grænsestillingerne for stolens hældning kan fastlægges ved, at man konstruerer fjederen 82 således, at den bliver fuldstændig sammentrykt på et nærmere bestemt sted, hvorved yderligere skråstilling af ryggen begrænses. Alternativt kan der, som det er tilfældet med den i fig. 6A og 6B viste udførelsesform, tilvejebringes en skulder 84 på mellemleddet 78 i en sådan placering, at den ligger an mod den nederste ende af den nedre del 77 ved en på forhånd fastlagt indbyrdes stilling, se fig. 6B, hvorved mellemleddet forhindres i at bevæge sig længere opad, og yderligere skråstilling af ryggen begrænses.

Sædet og ryggen kan være fremstillet af forskellige materialer såsom støbt, formet eller presset metal eller slagfast plast. Såvel sæde som ryg kan forsynes med puder, polstres eller på anden måde få en ønsket overfladebehandling.

Der kan anvendes forskellige alternative konstruktioner til det fjedrende, leddannende forbindeiseselement mellem ryggen og rygbæreren. F.eks. omfatter som vist i fig. 8 en anden udførelsesform for forbindelseselementet én eller flere bladfjedre 92, som er indstøbt i et bøjeligt plast- eller gummihus 94, hvis øverste ende er optaget og fastgjort i beslaget 76 i stoleryggen, og hvis nederste 9

DK 158555B

ende er optaget og fastgjort i den øverste ende af sædebæreren. Hældningens udstrækning såvel i retning fremad som bagud bestemmes ved, at der på huset 94 tilvejebringes en forstørret del 96, og at der i den forstørrede del formes riller 97 af forudbestemte bredder, idet dimensionerne og formerne er sådanne, at de af rillerne 97 afgrænsede ribber 98, når huset bøjes, griber ind i hinanden og kommer i klemme mellem sædebæreren 72's øverste ende og den nederste kant af beslaget 76, hvorved yderligere bøjning af huset 94 forhindres. Skønt én bladfjeder vil kunne fungere, foretrækkes et antal fjedre, der er indbyrdes forbundet, f.eks. ved hjælp af en nitte 99.

Den fjedrende, leddannende kobling, som er vist i fig. 9A og 9B, omfatter en øverste del 100, som optages i stoleryggens beslag 76, og en nederste del 102, som optages i enden af rygbæreren 72. Ved hjælp af en drejetap 104 er den øverste og den nederste del 100 og 102 ledforbundet med hinanden, og en vægtstangsarm på den øverste del strækker sig ned i den nederste del. Et legeme 108 af et elastisk sammentrykkeligt materiale er anbragt mellem vægtstangsarmen 106 og den nederste del 102*s væg. Som vist i fig. 9B tillader forbindelseselementet ryggen at hælde bagud under indvirkning af en udefra kommende kraft, og derved komprimeres legemet 108.

I fravær af en påvirkning udefra på ryggen 102 antager det komprimerbare legeme sin oprindelige form og fører ryggen tilbage til den opretstående stilling som vist i fig. 9A.

En anden, i fig. 10 vist form for forbindelseselement til montering af stoleryggen på rygbærerne består af en stav 110 af et fra naturens hånd fjedrende materiale såsom gummi, hvis øverste ende f.eks. ved krympning er fastgjort i et hus 114, der f.eks. ved klæbning er fastgjort i stoleryggens beslag 76, og hvis nederste ende f.eks. ved krympning 116 er fastgjort i den øverste ende af rygbæreren 72. Udstrækningen af den bøjning, forbindelseselementet 110 tillader, begrænses af en stabel koniske ringe 118, som ikke lader sig sammentrykke, og som er indskudt mellem rygbæreren 72's øverste ende og den nederste ende af røret 114. En kraft, som påvirker ryggen, vil bevirke, at forbindelseselementet bøjes, og materialets iboende elasticitet vil føre stoleryggen tilbage til den opretstående stilling, når påvirkningen ophører.

10

DK 158555Q

Som det fremgår af fig. 1-4 er de.ellers blotlagte dele af hvert sidestelelement mellem sædet og ryggen og dele af forbindelseselementerne skjult og beskyttet, og deres udseende er gjort tiltalende ved hjælp af et overtræk i form af et forlængeligt og bøjeligt rør 119, hvis ene ende f.eks. ved hjælp af en opsplittet, fjedrende spændering 124, se fig. 5A og 5B er fastgjort til en ringformet flange 126 ved den bageste ende af muffen 34 på sædet. Røret 119 kan være en hvilken som helst form for elastisk forlængeligt, bøjeligt rørmateriale, der er afskåret i passende længde. Eksempelvis kan bølget eller glat gummislange, bølget eller glat forlængelig spiralslange med fjedertrådforstærkning eller slange bestående af et antal ringe, som ligger i kort indbyrdes afstand og er forbundet ved hjælp af mellempartier samt er dannet af et bøjeligt, fortrinsvis fjedrende materiale, anvendes som overtræk til stelelementerne.

Skønt det i almindelighed foretrækkes at tilvejebringe en særskilt fjederreturindretning til sædet, f.eks. en af de i fig.

5A, 5B og 7 viste fjeder-returmekanismer, til at føre sædet tilbage til den bageste stilling i fravær af en kraft, som søger at bevæge det bort fra den bageste stilling, kan et elastisk overtræk, som ved den ene ende er forbundet med sædet og ved den anden ende enten med ryggen eller med et sted i stor afstand fra sædet, tjene til at returnere sædet til dettes bageste stilling, idet der i så fald ikke findes nogen separat fjederreturmekanisme.

Claims (11)

1. Stol, enten med ben (26) eller med et fodstykke (30) , et på benene eller fodstykket monteret stel (24,36) og et sæde (20) og en ryg (22) , der hver for sig er monteret på stellet, kendetegnet ved, at sædet (20) har to i indbyrdes afstand anbragte, langstrakte muffer (34) med ensartet indvendigt tværsnit, som strækker sig i længderetningen i parllelle, lodrette planer og er monteret på i indbyrdes afstand anbragte, i længderetningen fremefter forløbende, udkragede sædebærere (36) i stolestellet, idet hver sædebærer (36) har et ensartet udvendigt tværsnit, der i det væsentlige svarer til muffernes (34) indvendige tværsnit, og at mufferne optages teleskoperende og forskydeligt på sædebærererne på en sådan måde, at sædet (20) er forskydeligt i retning bagud og fremad, og at ryggen (22) er monteret på mindst én rygbærer (72) i stolestellet med henblik på at kunne bringes til at hælde bagud uafhængigt af sædets (20) stilling fra en elastisk begrænset, relativt opretstående stilling til en bagudhældende stilling.

2. Stol ifølge krav 1, kendetegnet ved, at akserne for mufferne (34) på sædet (20) og akserne for de pågældende sædebærere (36), som optager dem, er sammenfaldende og er opadtil konkavt krumme på en sådan måde, at sædet (20) antager en forøget hældning, jo længere fremme på sædebærerne (36) det befinder sig.

3. Stol ifølge krav 2, kendetegnet ved, at sæde-bærerne (36) er rørformede, og at der inden i hver sædebærer er anbragt en.fjeder (48), som forbinder sædebæreren med sædet (20) med henblik på at trykke sædet imod en stilling bagtil på stellet. .

4. Stol ifølge krav 3, kendetegnet ved, at fjederen (48,48') er forbundet mellem sædebæreren (36) og et led (54), og at begrænsning af sædets (20) bevægelse fremad på sædebærerne tilvejebringes ved anlæg af et hoved (54a) på leddet mod et element (62), der er fast forbundet med sædebæreren (36).

5. Stol ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ryggen er monteret på rygbæreren ved hjælp af en leddannende struktur (70,90,110) med særskilte dele, der er samlet med henblik på led-bevægelighed, hvorhos en fjeder (82,94,102,110) elastisk trykker delene til et forud fastlagt indbyrdes forhold. DK 158555B 12

6. Stol ifølge krav 5,kendetegnet ved, at den leddannende struktur (70) yderligere omfatter et led (78), der er sammenkoblet (ved 80) til ledbevægelighed med den ene af strukturens dele (74) og elastisk sammenkoblet med den anden del (77) med henblik på at trykke i anlæg mod hinanden værende overflader på delene til anlæg samtidig med, at den tilvejebringer ledbevægelighed mellem delene.

7. Stol ifølge krav 5, kendetegnet ved, at delene (100,102) er ledbevægeligt sammenkoblet ved hjælp af en tap (104) , at den ene af delene (102) er hul, at den anden del (100) har et parti (106), som strækker sig ind i den hule del, og at strukturen yderligere omfatter elastiske organer (108), der er i anlæg mellem nævnte parti (106) og den hule del (102) med henblik på at trykke delene til nævnte, forud fastlagte indbyrdes forhold samtidig med, at de tilvejebringer ledbevægelighed mellem dem.

8. Stol ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ryggen er monteret på rygbæreren (72) ved hjælp af et som en enhed udformet element (94,110) af i sig selv bøjeligt, elastisk materiale.

9. Stol ifølge krav 8, kendetegnet ved, at det som en enhed udformede element (94,110) omfatter samvirkende organer (97,98,118), der samarbejder dermed til styring og begrænsning af dets bøjning.

10. Stol ifølge krav 9, kendetegnet ved, at -de samvirkende organer er en stabel konisk tilspidsende ringe (118), som omgiver et midterparti af elementet (110), og som er i anlæg mellem overflader på ryggen (22) og rygbæreren (72)'.

11. Stol ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver af sædebærerne er forbundet med og grænsende til en rygbærer, og at et bøjeligt, strækkeligt rør (119) er anbragt på hver af de med hinanden forbundne bærere, idet hvert rør (119) ved den ene ende er forbundet med ryggen (22) og ved den anden ende med sædet (20), og at hvert rør (119) forlænges eller forkortes under sædets (20) bevægelse fremad eller tilbage.