DK157913B - Haerdet glasplade til brug som side- eller bagvindue i et motorkoeretoej og fremgangsmaade til fremstilling af samme - Google Patents

Description

DK 157913B

i

Opfindelsen angår en glasplade til brug som side- eller bagvindue i et motorkøretøj og med en tykkelse i området 2,5-4,0 mm, hvilken plade er bratkølet til frembringelse i pladen af en gennemsnitlig central trækspænding på fra et maksimum på 62 MN/m2 for alle glas-5 tykkelser i nævnte område til et minimum på 56,5 MN/m2 for 2,5 mm tykt glas varierende omvendt med tykkelsen ned til et minimum på 44,0 MN/m2 for 4,0 mm tykt glas, hvilken plade har mindst ét bælteformet område, i hvilket den centrale trækspænding er forskellig fra den gennemsnitlige centrale trækspænding i pladen.

10 I de fleste lande findes der officielle bestemmelser, der angiver hvilke brudbetingelser hærdede glasplader, der skal benyttes som side- eller bagruder i motorkøretøjer, skal opfylde.

15 Sådanne bestemmelser specificerer typisk, at de hærdede glasplader skal undergå brud ved lokaliseret slag i en bestemt position af glasset; to særlige positioner er det geometriske centrum for glaspladen og en position, der grænser op til kanten af glasset. Det fordres da, at der skal udvælges områder af glasset, hvor parti kel -20 antallet er et minimum, og hvor parti kel antallet er et maksimum, og der sættes grænser for minimum- og maksimumparti kelantallet i disse områder. Det tilladelige minimumparti kel antal bestemmer den maksimale partikelstørrelse, der kan fremkomme ved brud, således at faren for sønderrivning forårsaget af større partikler, som følge af brud 25 på glaspladen ved ulykkestilfælde, begrænses. Det tilladelige maksimumparti kel antal bestemmer minimumparti kel finheden, der i ulykkestilfælde kan fremkomme ved brud på glaspladen, således at faren for indtagelse af fine glaspartikler begrænses. På nuværende tidspunkt laves side- og bagruder til motorkøretøjer af ca. 4,0 mm 30 til 6,0 mm tykt glas, og de kan hærdes ensartet, således at de officielle bestemmelser opfyldes.

Glasplader med tykkelse på 4 mm og derover opfylder f.eks. United Nations Regulation No. 43 "Uniform Provisions Concerning the 35 Approval of Safety Glazing Materials for Installation on Power- driven Vehicles and their Trailers (E/ECE/324 og E/ECE/TRANS/505)", hvis de er hærdet ensartet til en trækstyrke, der ligger i området 55-59 MN/m2. På grund af interessen for at reducere vægten er der imidlertid nu en tendens i retning af at benytte glas, der er 2

DK 157913 B

tyndere end 4 mm, til motorkøretøjer f.eks. glas med en tykkelse i området 2,5-4 mm.

I den nævnte United Nations Regulation No. 43 kræves det, at antal-5 let af partikler i et hvilket som helst 5 cm x 5 cm kvadrat, der kan udvælges i det revnede glas - bortset fra et 3 cm bredt bånd rundt langs kanten af glaspladen og et cirkulært areal med radius på 7,5 cm rundt om det punkt, hvorfra revnedannelsen er udgået - mindst skal være 50 og højest være 400.

10

Den nævnte Regulation No. 43 omfatter også det krav, at den revnede glasplade ikke må indeholde nogen langstrakte partikler med spidse ender og en længde på mere end 7,5 cm: sådanne partikler omtales som "kil espi inter" (engelsk "splines").

15

Det har vist sig vanskeligt at hærde tyndere glasplader, således at de opfylder de officielle bestemmelser, og denne vanskelighed er særligt iøjnefaldende ved størrelser større end ca. 1100 mm x 500 mm, hvilket omtrent er størrelsen for det mindste køretøjsbagvindue 20 i aktuel produktion. Mange køretøjssideruder er også omtrent af denne størrelse'eller større.

Glasplader, navnlig til sideruder i motorkøretøjer, er endvidere ofte af uregelmæssig, ikke-rektangulær form. Mange sideruder er 25 f.eks. trapezformede. Hærdningen af sådanne plader ved konventio nelle metoder, navnlig når pladerne har en tykkelse i området 2,5-4 mm, har frembragt et produkt, der ikke altid tilfredsstiller standarderne på grund af frembringelsen af kilesplinter ved brud i lokaliserede områder af pladen. På grund af deres form kan denne 30 vanskelighed optræde selv i tilfælde med køretøjssideruder af lille størrelse.

Når pladen f.eks. er trapezformet, er det område af pladen, der strækker sig i retningen af pladens indsnævrende, spidse ende, 35 særligt tilbøjeligt til frembringelse af kilesplinter, når der i glaspladen fremkaldes brud ud fra en position, placeret omtrentligt i glaspladens geometriske centrum.

Fra NO patentskrift nr. 108.150 kendes en hærdet glasplade, som

3 DK 157913B

langs sin omkreds er hærdet normalt, det vil sige til en tilstand, i hvilken der i tilfælde af brud fremkommer en fin opdeling, specielt langs den øverste og nederste kant af pladen, og som tillige har vertikale normalt hærdede, bælteformede områder, der forbinder 5 øverste og nederste pladerand, hvilke vertikale områder veksler med svagere hærdede bælteformede områder, hvis bredde er af samme størrelsesorden som den maksimale brudstykkedi ameter, der kan tillades under hensyntagen til passagerernes sikkerhed i tilfælde af, at glaspladen knuses. Dette arrangement af vertikalt forløbende 10 bælteformede områder af normalt hærdet glas afbrudt af bælteformede områder af svagt hærdet glas har til formål at sikre at brudlinier, der udbreder sig horisontalt gennem glasset, bremses og bliver forholdsvis korte, således at sigtbarheden gennem ruden bevares gennem de vertikale bælter med svagere hærdning. Arrangementet sikrer 15 imidlertid' ikke mod fremkomst af aflange kilesplinter i vertikal retning i de svagere hærdede områder, og udgør således ikke en løsning af de ovenfor omtalte problemer med ruder af tyndt glas i motorkøretøjer.

20 Glasplader svarende til dem, der kendes fra ovennævnte norske patentskrift, kendes også fra DE patentskrift nr. 855.765 bortset fra, at de heri omhandlede bælteformede områder med normalt hærdet glas ikke er omgivet af en perifer rand af svagere hærdet glas og ikke nødvendigvis behøver at forløbe vertikalt. De svagere hærdede 25 bælteformede områder kan eventuelt være fuldstændig uhærdet. Disse kendte partielt hærdede glasplader tilvejebringer derfor heller ikke nogen løsning på de ovenfor omtalte problemer, der optræder i forbindelse med særligt tynde glasplader med en tykkelse i området 2,5 til 4,0 mm.

30

Formålet med nærværende opfindelse er at tilvejebringe hærdede glasplader med en tykkelse i området fra 2,5 mm til 4,0 mm til brug som side- eller bagruder i motorkøretøjer, og som er i stand til at opfylde kravene i den nævnte United Nations Regulation No. 43, 35 specielt hvad angår kravene til kilesplinter i disse glasplader i tilfælde af brud.

Dette opnås med glaspladen med de indledningsvis angivne karakteristika, når den ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at

DK 157913B

4 trækspændingen i det bælteformede område ligger 2-5 MN/m2 over den gennemsnitlige centrale trækspænding i pladen, og at der i dette område er største og mindste hovedspændinger, som virker i glaspladens plan, hvorhos forskellen mellem største og mindste hovedspæn-5 ding ligger i området fra 5 til 25 MN/m2.

I det tilfælde at glaspladen er trapezformet, foreslås det ifølge opfindelsen, at et bælteformet område med ovennævnte trækspændings-karakteristika er tilvejebragt i umiddelbar nærhed af den længste af 10 pladens parallelle kanter. Dette område regulerer brududbredelsen i det konvergerende område af pladen, således at der i tilfælde af brud ikke fremkommer lange kilesplinter.

Når det område, der er tilbøjeligt til at frembringe kilesplinter, 15 er forholdsvis smalt, kan der være tilvejebragt et enkelt bælteformet område af kraftigere hærdet glas. Bredden af det bælteformede område må imidlertid være en sådan, at glasset stadig opfylder brudbestemmelserne med hensyn til minimum- og maksimumparti kel antal og kravet om fravær af kilesplinter ifølge den nævnte United Nations 20 Regulation No. 43.

Ved fremstillingen af trapezformede, 3 mm tykke glasplader til sideruder i motorkøretøjer er det blevet konstateret, at bredden af det bælteformede område, vinkelret på pladens parallelle kanter 25 ifølge opfindelsen bør være mindre end 50 mm.

For at kunne tilvejebringe det ønskede, modificerede spændingsmønster i områder af større bredde end et enkelt, bælteformet område med maksimal praktisk bredde er i stand til at tilvejebringe, 30 frembringes der i glaspladen en flerhed af bælteformede områder, i hvilke den centrale trækspænding er forskellig fra den gennemsnitlige, centrale trækspænding i pladen. I dette tilfælde bør de bælteformede områder ifølge opfindelsen være parallelle og bestå af hærdet glas, de bælteformede områder bør være adskilt fra hinanden 35 af områder af svagere hærdet glas, afstanden mellem centerlinien for hvert af de bælteformede områder og centerlinien for de tilstødende områder af svagere hærdet glas bør ligge i området 15-50 mm, og afstanden mellem centerlinierne for de hinanden nærmest liggende bælteformede områder af hærdet glas bør ligge i området 30-100 mm.

DK 157913 B

5

Hvis det findes påkrævet at beherske minimum- og maksimumparti kel -antallet og fremkomst af kilesplinter over hele glaspladens areal, kan flerheden af bælteformede områder ifølge opfindelsen være udstrakt over glaspladens hele areal område.

5

Opfindelsen omfatter også den fremgangsmåde til frembringelse af en glasplade ifølge opfindelsen, ved hvilken fremgangsmåde en opvarmet glasplade fremføres mellem strømme af bratkøl egas til frembringelse af en gennemsnitlig central trækspænding i glaspladen, hvilken 10 fremgangsmåde er ejendommelig ved, at der herudover rettes mindst én gasstråle mod mindst én overflade af den fremførte glasplade til lokal forøgelse af trækspændingen i mindst ét bælteformet område, i hvilket trækspændingen ligger 2-5 MN/m2 over den gennemsnitlige centrale trækspænding i pladen, og største og mindste hovedspænding, 15 som virker i glaspladens plan, er forskellig med en forskel, der ligger i området fra 5 til 25 MN/m2.

Ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan glaspladen fremføres horisontalt, enten på en rullebanetransportør eller på en 20 gasunderstøtning. Disse fremføringsmåder for glaspladen er de mest hensigtsmæssige i forbindelse med tilvejebringelse af den eller de organer, hvorfra de lokaliserede gasstråler rettes mod glaspladen.

Ved en udførelsesform for fremgangsmåden, hvor glaspladen er tra-pezformet og fremføres horisontalt mellem bratkølegasstrømme, er 25 denne udførelsesform ejendommelig ved, at pladen fremføres med de parallelle kanter i fremføringsretningen, og at der rettes mindst én gasstråle mod mindst én af den fremførte glasplades overflader i umiddelbar nærhed af den længste af pladens parallelle kanter til frembringelse af et bælteformet område af hærdet glas med de angivne 30 trækspændingskarakteristika i umiddelbar nærhed af denne længste pladekant.

Ved en anden udførelsesform for fremgangsmåden fremføres glaspladen horisontalt gennem en bratkølestation, hvor glaspladen bratkøles af 35 strømme af bratkøleluft rettet mod begge overflader af glaspladen, hvilken udførelsesform ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der fra organer, som er anbragt med indbyrdes mellemrum i mindst én række på tværs af glaspladens fremføringsretning, rettes gasstråler mod mindst én overflade af glasset, og at fremføringshastigheden for 6

DK 157913 B

glaspladen reguleres således, at de lokaliserede gasstråler frembringer en flerhed af indbyrdes parallelle, bælteformede områder af hærdet glas med de nævnte trækspændingskarakteristika adskilt af områder af svagere hærdet glas med lavere trækspændingskarakteri -5 stika.

Ved en yderligere udførelsesform for fremgangsmåden med hvilken glaspladen fremføres horisontalt på en gasunderstøtning, er denne udførelsesform ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at gasstrålerne 10 i en bratkølestation rettes mod den øvre overflade af glaspladen.

Opfindelsen vil i det følgende blive yderligere forklaret i forbindelse med beskrivelse af nogle udførelseseksempler under henvisning til den tilhørende tegning, hvor: 15 fig. 1 viser en trapezformet glasplade beregnet til siderude i et motorkøretøj, og hvori der er vist et bælteformet område med større spænding, 20 fig. 2 viser en glasplade af rektangulær form, og som ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er hærdet med en. flerhed af bælteformede områder med større spænding, fig. 3 er et forstørret billede af en del af glaspladen i fig. 2, 25 fig. 4 er et lodret snitbillede af en bratkølestation til frembringelse af den hærdede glasplade i fig. 2 og 3, fig. 5 er et billede - set nedefra - af den øvre del af bratkøle-30 stationen ved linien V-V i fig. 4, fig. 6 er et detailbillede af en del af bratkølestationen i fig. 4 og 5, og 35 fig. 7 viser hærdningen af en glasplade ved fremstil!ingsmåden ifølge opfindelsen, medens pladen understøttes af en rulleba-netransportør.

Fig. 1 viser en 3 mm tyk glasplade til brug som siderude i et

DK 157913 B

7 motorkøretøj. Pladen er trapezformet med to parallelle sider 1 og 2. Pladens form er endvidere begrænset af en side 3, der danner rette vinkler med de parallelle sider 1 og 2, og en skrå side 4, der fører fra den korte parallelle side 1 til den lange parallelle side 2.

5 I et specielt eksempel er længden af den korte parallelle side 1 480 mm, længden af den lange parallelle side 2 er 860 mm, og siden 3 er 380 mm lang.

10 Glaspladen hærdes på en måde, der vil blive beskrevet som frembringelse af et bælteformet område 5, der i fig. 1 er tegnet med stiplede linier, og som har en højere central trækspænding end den i resten af glaspladen frembragte centrale trækspænding. Bredden af området 5, der er parallel med siden 3 i pladen, kan være 38 til 50 15 mm. Området 5 ligger i umiddelbar nærhed af den længste side 2 af pladens parallelle sider, og det er anbragt i en afstand fra siden 2 på fra 50 til 75 mm.

Glaspladen hærdes under anvendelse af bratkølegasstrømme på en måde, 20 der vil blive beskrevet under henvisning til fig. 4-6, således at der i hovedlegemet af glasset frembringes centrale trækspændinger på 57 MN/m2, og i det bælteformede område 5 frembringes centrale trækspændinger, der ligger i området 59-62 MN/m2, det vil sige, at der i området 5 er trækspændinger, som er fra 2 til 5 MN/m2 større 25 end trækspændingerne i glassets hovedlegeme.

I det bælteformede område 5 er de hovedspændinger, der virker i glaspladens plan, forskellige med den største hovedtrækspænding virkende på tværs af bæltet 5, som angivet med pilen A, og med en 30 hovedspændingsforskel - det vil sige forskellen mellem den største og den mindste hovedspænding - liggende i området 12-16 MN/m2.

Området 5 strækker sig over to områder i glaspladen angivet ved bogstaverne X og Y, hvor glaspladen - hvis ikke området 5 havde 35 været frembragt - har vist sig at være særligt tilbøjelig til frembringelse af kilesplinter, når pladen undergår brud.

Tilvejebringelsen af bæltet af kraftigere hærdet glas, som har en central trækspænding på fra 2 til 5 MN/m2 større end den centrale 8

DK 157913 B

trækspænding i hovedlegemet af glasset med hovedspændingsforskellen på 12 til 16 MN/m2, sikrer, at der ved brud ikke forekommer kilesplinter i dette specielle glas, specielt i området X, hvor glasset indsnævres mod dets længste parallelle side.

5

Ifølge opfindelsen bør den gennemsnitlige centrale trækspænding i pladen almindeligvis ligge i området på fra et maksimum på 62 MN/m2 for alle glastykkelser i området 2,5-4,0 mm til et minimum på 56,5 MN/m2 for 2,5 mm tykt glas, varierende omvendt med tykkelsen ned til 10 et minimum på 44,0 MN/m2 for 4 mm tykt glas.

Ifølge opfindelsen bør den centrale trækspænding i det bælteformede område også ligge i et område 2-5 MN/m2 større end den gennemsnitlige centrale trækspænding i pladen, og hovedspændingsforskellen i 15 dette område bør ligge i området 5-15 MN/m2.

I nogle tilfælde ønskes det, at de modificerede hærdespændinger skal dække områder af større bredde, end der kan dækkes af et enkelt bælteformet område med maksimal praktisk bredde, og der frembringes 20 da en flerhed af bælteformde områder med større hærdespænding i glaspladen. Hvis endelig frembringelsen af kilesplinter og minimum-og maksimumpartikel antallet ved brud skal kunne beherskes et hvilket som helst sted på hele glaspladen, kan parallelle bælteformede områder være udstrakt over hele glasoverfladen på den i fig. 2 og 3 25 viste måde. Fig. 2 viser frembringelsen af sådanne parallelle områder, betegnet med 7, i en rektangulær glasplade, men et sådant hærdemønster kan frembringes i en hvilken som helst uregelmæssig, ikke-rektangulær formet glasplade beregnet til side- eller bagrude i et motorkøretøj.

30

Det i fig. 2 og 3 viste afprøvningsglas var en rektangulær, 4 mm tyk glasplade med ydre dimensioner på 450 mm til 600 mm. Der blev i glaspladen frembragt ni parallelle bælteformede områder 7 med større central trækspænding. Hver af de bælteformede områder er 25 mm 35 brede, og områderne 7 er adskilt fra hinanden af områder 8 af svagere hærdet glas, som er 25 mm brede.

Den i fig-. 3 viste afstand a mellem centret for hvert af områderne 7 og centret for et tilstødende område 8 af svagere hærdet glas er

DK 157913 B

9 også 25 mm. Denne afstand a kan ligge i området 15-50 mm.

Selv om afstanden b mellem centret for hinanden nærmest liggende område 7 er 50 mm i den beskrevne udførelsesform, kan denne afstand 5 b ligge i området 30-100 mm. I de kraftigere hærdede områder 7 forløber den største hovedtrækspænding på tværs af det bælteformede område som angivet ved pilen A. I de svagere hærdede områder 8 forløber den største hovedtrækspænding på langs af området som angivet ved pilen B. De største hovedspændinger i tilstødende 10 områder har derfor forskellig retning, og afstanden mellem centrene for tilstødende områder 7 og 8, hvor de største hovedspændinger, der har forskellig retning, er maksimale, ligger i området 15-50 mm.

Den gennemsnitlige centrale trækspænding i glaspladen udfindes som 15 gennemsnittet af målinger langs en hvilken som helst linie, der forløber parallelt med pladens korte sider fra en af de lange sider til den anden af de lange sider, og altså vinkelret på de bælteformede områder 7's længderetning, idet den centrale trækspænding måles i passende, tæt ved siden af hinanden beliggende punkter langs en 20 sådan linie, og summen af disse målinger divideres med antallet af målinger. Denne simple udfindelse af den gennemsnitlige centrale trækspænding er anvendelig i det tilfælde, hvor de centrale trækspændinger ikke varierer i glaspladen i retninger, der forløber parallelt med de bælteformede områder 7, og hvor disse forløber 25 parallelt med en side af en rektangulær plade. Hvis dette ikke er tilfældet, udfindes den gennemsnitlige centrale trækspænding ved at foretage målinger af den centrale trækspænding langs passende, tæt ved siden af hinanden beliggende linier, der forløber vinkelret på de bælteformede områder 7, og som strækker sig fra den ene kant af 30 pladen og til den modsatte kant, idet gennemsnittet udfindes for hver sådan linie på den i det foregående beskrevne måde, og gennemsnittet af disse gennemsnit udfindes ved sammenlægning af gennemsnittene for hver sådan linie og division af denne sum med antallet af linier. Når målinger i praksis foretages på krumt glas, er den 35 afstand, langs hvilken gennemsnitsspændingen kan måles, begrænset, og det kan være praktisk kun at foretage en enkelt måling langs hver linie. I dette tilfælde gentages målingen langs et antal linier, og gennemsnittet af de opnåede resultater udfindes. Værdier af den gennemsnitlige centrale trækspænding og hovedspændingsforskellene er 10

DK 157913 B

for fire plader af den i fig. 2 og 3 viste slags anført i følgende tabel:

Gennemsnitlig central trækspænding Hovedspændingsforskel 5 MN/m2 MN/m2 47,7 til 51 6,75 47,2 til 51 5,25 10 49,9 til 52,2 6,0 44,4 til 46,8 5,25

Tilstedeværelsen af det i fig. 2 viste hærdemønster sikrer, at der ved brud, navnlig brud der udgår fra punktslag i pladens center, ikke frembringes kilesplinter i glaspladen, som ikke fuldstændigt tilfredsstiller United Nations Regulation No. 43. Bestemmelserne i denne standard om minimum- og maksimumparti kel antal let er også opfyldt i den revnede plade.

2Q Det i fig. 4-6 viste apparat anvendes til hærdning af glaspladerne.

De flade glasplader, der udskæres i de ønskede former til brug som side- eller bagruder i et køretøj, tilføres i rækkefølge til asbestbelagte valser, transporteres på disse valser gennem den første del af en opvarmningsovn og transporteres derpå gennem den reste-25 rende længde af ovnen på en basisunderlagsstruktur, der frembringer en gasunderstøtning for glaspladerne, medens de opvarmes. Underlagsstrukturen omfatter en basisplade 13, som er en plan plade af varmemodstandsdygtigt rustfrit stål, og som udgør loftet i et udtømningskammer betegnet med 14. Pladen 13 er på ensartet måde 3Q forsynet med åbninger til passage af varme gasser fra udledningsåbninger 15. Hver af åbningerne 15 til opadgående passage af varme gasser gennem basispladen 13 er begrænset af lysningen i et tilførselsrør 16, der er monteret i et hul i basispladen. Toppen af rørene 16 flugter med den øvre overflade af basispladen 13, og rørene 16 35 strækker sig fra basispladen 13 nedad og er ved deres nedre ender anbragt i huller i gulvet 17 af udtømningskammeret 14. Varme gasser tilføres gennem ledninger 18 til plenumkamre 19. Som vist i fig. 4 danner gulvet 17 af udtømningskammeret 14 loftet i et af plenumkamrene 19.

u DK 157913 Β

Basispladen 13 er også udstyret med udblæsningsåbninger 20, der er anbragt med indbyrdes lige stor afstand, og som står i forbindelse med udtømningskammeret 14. Udledningsåbninger, der ikke er vist, i væggene af udtømningskammeret 14 muliggør, at gasser kan undslippe 5 til atmosfæren eller til opsamling og recirkulering.

Den øvre overflade af basispladen 13 er en nøjagtig plan overflade, der er tildannet til intim kontaktning af den nedre overflade af en række fjernel ige blokke 21, der er maskinforarbejdet af varme-10 resistent rustfrit stål, og som har fået deres nedre overflade bearbejdet plan, således at de fra en side kan skydes ind 1 appa-ratet i gastæt kontakt med den øvre overflade af basispladen 13.

Hver af blokkene 21 har gasudstrømningsåbninger 22, der står i forbindelse med udledningsåbninger 15, og gasudstrømningsåbninger 15 23, der står i forbindelse med udtømningsåbningerne 20. Varme gasser, der tilføres gennem ledningerne 18 til plenumkamrene 19, passerer opad gennem rørene 16 og åbningerne 22 i blokken 21 og strømmer ud og ekspanderer over den øvre overflade af blokken 21 til frembringelse af en gasunderstøtning under de fremadførte gi aspia-20 der, af hvilke en er vist ved 10.

Der udtømmes kontinuerligt gas fra åbningerne 22 ud i gasunderstøtningen af hver glasplade, og samtidig undviger gas fra gasunderstøtningen gennem udtømningsåbningerne 23 til udtømningskammeret 14 25 og derpå gennem udledningsåbningerne.

De øvre overflader af blokkene 21 skråner i tværretningen, såldes at de danner en lille vinkel med vandret retning, f.eks. 5°. Så snart som hver glasplade 10 bliver fuldstændig og ensartet understøttet af 30 gasunderstøtningen, tenderer den mod at glide ned ad den transversale hældning, indtil den kommer i kontakt med roterende skiver, som ikke er vist, men som er monteret langs blokkene 21 på vertikale spindler, der på kendt måde strækker sig opad fra drivmotorer udenfor ovnen, hvilke motorer driver skiverne med kontrolleret 35 hastighed, der svarer til fremfør!ngshastigheden for glaspladerne 10 på valserne indtil gasunderstøtningen.

Glaspladerne anbringes ende mod ende på transportørvalserne, således at en række af på hinanden følgende plane glasplader 10 føres ind 12

DK 15 7 913 B

i ovnen af den drivende virkning af transportørvalserne og derpå transporteres over blokkene 21 på den gasunderstøtning, der frembringes ved tilstedeværelsen af pladerne over blokkene. Glaspladerne opvarmes yderiigre af understøtningens varme gasser og af stråle-5 varme fra varmekilder, der er monteret i loftstrukturen over fremføringsruten for glaspladerne.

Kantskiverne opretholder registreringen af glaspladerne i ovnen og tilvejebringer også drivning til frembringelse af pladernes bevæ-10 gel se i fremadgående retning. Nogle af skiverne kan imidlertid være fritløbende og virke som roterbare ledere.

Kun konstruktionen af den sidste del af ovnen er vist i fig. 4, og på det tidspunkt, hvor hver glasplade 10 når enden af ovnen, har 15 glasset en temperatur af størrelsesordenen 630-670*C, hvilket for natrium-kalk-siliciumoxidglas er passende for den termiske hærdning af glasset, når glasset udsættes for bratkølegasstrømmen, sædvanligvis strømme af luft med stuetemperatur.

20 Fremføringen af de varme glasplader 10 fortsætter til en bratkøle-station, der er vist i fig. 4-6. I bratkølestationen understøttes glaspladerne på en gasunderstøtning, der er frembragt oven over et underlag af tilsvarende konstruktion som underlaget i ovnen med undtagelse af, at underlaget tilføres bratkøl eluft med stuetempera-25 tur. Hver glasplade, der føres fra ovnen ind i bratkølestationen, frembringer ved sin tilstedeværelse en gaspude mellem pladen og den øvre overflade af underlaget, hvilket både tilvejebringer den nødvendige understøtning af pladen og en strøm af bratkøl eluft mod bundfladen af glaspladen. Fremføringen af glaspladen ind i bratkø-30 lestationen foregår ved hjælp af roterende skiver, der ikke er vist.

I bratkølestationen er der en generel strøm af bratkøl egas, som kontakter den øvre overflade af glaspladen, og som i det væsentlige har samme køleeffekt på den øvre overflade af glasset som køleef-35 fekten af gasunderstøtningen på den nedre overflade. Gasstrømmene mod den øvre overflade frembringes af et øvre gastil førings- og udtømningsudstyr af tilsvarende konstruktion som det basisunderlag, der tilfører gas til og udtømmer gas fra gasunderstøtningen.

13

DK 157913 B

Som vist i fig. 4 omfatter den øvre del af brat kølestat ionen en plade 28 af asbestbaseret, varmeresistent materiale, som har gastilførsel såbninger 29 og gasudtømningsåbninger 30. Disse åbninger er vist i fig. 5. Pladen 28 er fastgjort til en med åbninger forsynet 5 basisplade 31 på et gasudtømningskammer 32. De til hinanden passende overflader på pladerne 28 og 31 er bearbejdet plane, således at samlingen er gastæt. Loftet i udtømningskammeret 32 er en plade 33, der også danner basis i et plenumkammer 34, til hvilket der tilføres bratkøleluft med stuetemperatur. Bratkøleluften passerer gennem 10 åbninger i pladen 33 og ledes ned gennem rør 35, der strækker sig gennem udtømningskammeret 32, og hvis nedre ender er fastgjort i basispladen 31 af udtømningskammeret og er forbundet med gastiIfør-selsåbningerne 29 i pladen 28. Gasudtømningsåbningerne 30 i pladen 28 er anbragt på linie med udtømningsåbninger 36 i pladen 31, 15 således at gas kan undslippe fra området over glaspladen og ind i udtømningskammeret 32, hvis vægge har åbninger, således at udtømningsgasserne kan opsamles og recirkuleres.

Den varme glasplade udsættes i bratkølestationen for de generelle 20 bratkølegasstrømme, når den føres ind i bratkølestationen, og under dens fremføring udsættes den også for en eller flere lokaliserede gasstrømme til frembringelse i glasset af det kraftigere hærdede bælteformde område 7 i fig. 1 eller de parallelle bælteformede områder 7 i fig. 2 og 3. Apparatet i fig. 4-6 er specielt afpasset 25 til at frembringe de parallelle bælteformede områder, men kan indstilles således - som det vil blive beskrevet - at der kun frembringes ét område 7.

Under passagen gennem den i fig. 4-6 viste bratkølestation udsættes 30 den øvre overflade af glaspladen 10 for et rektangulært arrangement af gasstråler, der er anbragt med mellemrum i rækker på tværs af fremføringsretningen for glasset og i rækker anbragt med mellemrum i fremføringsretningen. Fordelingen af gasti 1 føringsåbninger og gasunderstøtningsåbninger i pladerne 21 øg 28 er svagt skråtstillet 35 i forhold til glassets fremføringsretning som vist i fig. 5. Det rektangulære arrangement af gasstråler, der er på linie sned fremføringen af glasset, er tilvejebragt af et arrangement af gasti1 føringsdyser 37, som er forbundet i rækker til ledninger 38, der er placeret i udtømningskammeret 32. Dyserne 37 strækker sig nedad 14

DK 157913 B

gennem særligt forstørrede gasudtømningsåbninger 30 i pladen 28.

En ende af hver af ledningerne er forbundet til en 1 uf tt i 1 førings-manifold 39, der er placeret udenfor udtømningskammeret langs med 5 bratkølestationen.

I den viste udførelsesform er der fire rækker af dyser 37, der er anbragt med samme afstand mellem hinanden som gasudtømningsåbningerne 30 i glaspladens fremføringsretning. I fig. 4 er bratkøle-10 luftstrømmene, der tilføres fra gasudtømningsåbningerne 29, angivet ved pilene 40, og de lokaliserede gasstråler, der rettes mod den øvre overflade af glasset, er angivet ved pilene 41. Anbringelsen af ledningerne 38 med deres dyser 37 er mere detaljeret vist i fig. 6.

Der lukkkes op for lufttilførslen til manifolden 39, når glaspladen 15 passerer nedenunder dyserne 37; manifolden 39 er via en trykregulator forbundet med en solenoidbetjent spoleventil af sædvanlig udformning.

I et driftseksempel havde den til manifolden 39 tilførte trykluft et 20 tryk på 690 kPa. Diameteren af lysningen i hver af dyserne 37 var 4,8 mm, og dyserne var anbragt i 50 mm kvadratdeling. Afstanden fra enderne af dyserne til den øvre overflade af glasset, der i bratkø- lestationen var understøttet af gaspuden, var 6 til 12 mm. Når glaspladen fremførtes gennem bratkølestationen, frembragte gas-25 strømmene gennem åbningerne 22 og 29 de svagere hærdede områder 8, medens de parallelle bælteformede områder 7 af kraftigere hærdet glas frembragtes af den supplerende virkning af gasstrålerne 41 på den øvre overflade af glasset. Virkningen af hver linie af gasstråler liggende i glassets fremføringsretning er kumulativ, og de fra 30 bratkølestationen fremkomne glasplader havde det ønskede spændings mønster, der er beskrevet ovenfor under omtalen af fig. 2 og 3.

En enkelt transversal række af gasstråler, der er tilvejebragt af en række dyser 37, som er forbundet med en enkelt tilførselsmanifold 35 39, kan til nogle formål være tilstrækkelig.

Ved frembringelsen af et enkelt bælteformet område 7 af kraftigere hærdet glas som i den trapezformede glasplade i fig. 1 orienteres pladen således, at de parallelle sider ligger i 15

DK 157913 B

fremføringsretningen, og der tilvejebringes én dyse 37 eller en linie af dyser 37 anbragt med afstand mellem hinanden i fremføringsretningen til frembringelse af det ene område 7 enten ved en stærk bratkøling fra den enlige dyse eller ved den kumulative 5 virkning fra linien af dyser, efterhånden som pladen passerer gennem bratkølestationen. Enkeltdysen 37 eller linien af dyser er anbragt i en sådan afstand fra de drivende skiver, der er i kontakt med pladens længste parallelle side 2, at den ønskede afstand mellem området 7 og siden 2 på pladen sikres.

10

Fig. 7 viser hærdningen af en glasplade, der fremføres på en rullebanetransportør, som omfatter en serie af horisontale valser 57.

15 Transportøren fører glaspladen gennem en opvarmningsovn betegnet med 58 til en bratkølestation, hvor valserne fører glaspladen mellem øvre og nedre blæsekasser 58 og 59. Kassen 58 har et arrangement af blæsedyser 60, der peger nedad mod rullebanetransportøren, således at der mod den øvre overflade af glaspladen 10 rettes generelle 20 bratkølegasstrømme. Dyserne 60 er anbragt i en lille vinkel med fremføringsretningen for glaspladen på samme måde som tilførsels- og udtømningsåbningerne i fig. 5.

På lignende måde har den nedre blæsekasse 59 opadragende blæsedyser 25 61, der er rettet mod mellemrummene mellem valserne 57, og de er også anbragt i en lille vinkel med fremføringsretningen for glaspladen.

Bratfcølegasstrømmene fra dyserne 60 og 61 suppleres af en eller 30 flere lokaliserede gasstrømme fra en enkelt gasti 1 føn'ngsdyse 37 eller en række af gasti 1 føringsdyser 37, der er forbundet med en ledning 38, og som er anbragt mel!em tilstødende rækker af øvre dyser 60. Dysen eller dyserne 37 retter en eller flere lokaliserede gasstråler - som det måtte være påkrævet - mod den øvre overflade af 35 glasset, på samme måde som det er beskrevet under omtalen af fig.

4-6, således at den fra bratkølestationen på rullebanetransportøren fremdukkende glasplade har det ønskede bælteformede område (eller områder) af kraftigere hærdet glas. Alternativt eller i tilgift kan der mod den nedre overflade af glaspladen rettes lokaliserede

Claims (11)

1. Glasplade til brug som side- eller bagvindue i et motorkøretøj og 10 med en tykkelse i området 2,5-4,0 mm, hvilken plade er bratkølet til frembringelse i pladen af en gennemsnitlig central trækspænding på fra et maksimum på 62 MN/m2 for alle glastykkelser i nævnte område til et minimum på 56,5 MN/m2 for 2,5 mm tykt glas varierende omvendt med tykkelsen ned til et minimum på 44,0 MN/m2 for 4,0 mm tykt glas, 15 hvilken plade har mindst ét bælteformet område, i hvilket den centrale trækspænding er forskellig fra den gennemsnitlige centrale trækspænding i pladen, kendetegnet ved, at trækspændingen i det bælteformede område ligger 2-5 MN/m2 over den gennemsnitlige centrale trækspænding i pladen, og at der i dette område er største 20 og mindste hovedspændinger, som virker i glaspladens plan, hvorhos forskellen mellem største og mindste hovedspænding ligger i området fra 5 til 25 MN/m2.

2. Glasplade ifølge krav 1, hvor glaspladen er trapezformet, 25 kendetegnet ved, at et bælteformet område med ovennævnte trækspændingskarakteristika er tilvejebragt i umiddelbar nærhed af den længste af pladens parallelle kanter.

3. Glasplade ifølge krav 2 til brug som siderude i et motorkøretøj 30 og med en tykkelse på 3 mm, kendetegnet ved, at bredden af det bælteformede område, vinkelret på pladens parallelle kanter er mindre end 50 mm.

4. Glasplade ifølge krav 1, hvor pladen har en flerhed af bæltefor-35 mede områder, i hvilke den centrale trækspænding er forskellig fra den gennemsnitlige, centrale trækspænding i pladen, kendetegnet ved, at de bælteformede områder er parallelle og består af hærdet glas, at de bælteformede områder er adskilt fra hinanden af områder af svagere hærdet glas, at afstanden mellem centerlinien DK 157913 B for hvert af de bælteformede områder og centerlinien for de tilstødende områder af svagere hærdet glas ligger i området 15-50 mm, og at afstanden mellem centerlinierne for de hinanden nærmest liggende bælteformede områder af hærdet glas ligger i området 30-100 mm. 5

5. Glasplade ifølge krav 4, kendetegnet ved, at flerheden af bælteformede områder er udstrakt over glaspladens hele område.

6. Fremgangsmåde til frembringelse af en glasplade ifølge krav 1, 10 ved hvilken fremgangsmåde en opvarmet glasplade fremføres mellem strømme af bratkølegas til frembringelse af en gennemsnitlig central trækspænding i glaspladen, kendetegnet ved, at der herudover rettes mindst én gasstråle mod mindst én overflade af den fremførte glasplade til lokal forøgelse af trækspændingen i mindst 15 ét bælteformet område, i hvilket trækspændingen ligger 2-5 MN/m2 over den gennemsnitlige centrale trækspænding i pladen, og største og mindste hovedspænding, som virker i glaspladens plan, er forskellig med en forskel, der ligger i området fra 5 til 25 MN/m2.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at glaspladen fremføres horisontalt på en rullebanetransportør.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at glasset fremføres horisontalt på en gasunderstøtning. 25

9. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 6-8, hvor glaspladen er trapezformet og fremføres horisontalt mellem bratkølegasstrømme, kendetegnet ved, at pladen fremføres med de parallelle kanter i fremføringsretningen, og at der rettes mindst én gasstråle 30 mod mindst én af den fremførte glasplades overflader i umiddelbar nærhed af den længste af pladens parallelle kanter til frembringelse af et bælteformet område af hærdet glas med de angivne trækspændingskarakteristika i umiddelbar nærhed af denne længste kant.

10. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 6-8, hvor glaspladen fremfø res horisontalt gennem en bratkølestation, hvor glaspladen bratkøles af strømme af bratkøleluft rettet mod begge overflader af glaspladen, k e n d e t e g n e t ved, at der fra organer, som er anbragt med indbyrdes mellemrum i mindst én række på tværs af glaspladens DK 157913 B fremføringsretning, rettes gasstråler mod mindst én overflade af glasset, og at fremføringshastigheden for glaspladen reguleres således, at de lokaliserede gasstråler frembringer en flerhed af indbyrdes parallelle, bælteformede områder af hærdet glas med de 5 nævnte trækspændingskarakteristika adskilt af områder af svagere hærdet glas med lavere trækspændingskarakteristika.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, hvor glaspladen fremføres horisontalt på en gasunderstøtning, kendetegnet ved, at 10 gasstrålerne i bratkølestationen rettes mod den øvre overflade af glaspladen. 15 20 25 30 35