DK157305B - Overtraeksmateriale baseret paa en fysisk blanding af en polyhydroxyforbindelse og et polyisocyanat i et organisk oploesningsmiddel - Google Patents

Description

DK 157305 B

Den foreliggende opfindelse angâr et overtræksmateriale med forlænget holdbarhed og baseret pâ en fysisk blanding af en polyhydroxyforbindelse og et polyisocyanat i et organisk op-10sningsmiddel.

5 Sâdanne overtrækspræparater er blandt andet kendt fra DE offentligg0relsesskrift nr. 2 327 173 og US patentskrift nr.

3 990 921. De finder anvendelse i flyvemaskine- og bilindustrien og i skibsbyggeriet og de kan pâf0res soin bilreparations-malinger pâ underlag sâsom underlag af metaller, fx stâl og aluminium, el-10 1er af syntetiske materialer, fx polyuretaner, og gummier. En ulem-pe ved disse kendte præparater er at deres opbevaringstid i almin-delighed er for kort fordi der allerede under deres pâf0ring finder en reaktion sted mellem de to komponenter og som f01ge heraf sker for tidlig hærdning af præparatet. Dette er særligt et problem i 1 5 de tilfælde hvor præparatet indeholder en katalysator der bruges til dannelse af polyuretan sâ at præparatet kan hærdne hurtigt nâr det f0rst er pâf0rt den genstand der skal forsynes med over-trækket.

Det er den foreliggende opfindelses formâl at tilvejebringe 20 et præparat som bâde udviser forlænget holdbarhed til opbevaring og hurtig hærdning pâ den genstand der skal forsynes med overtræk- ket. En sâdan forlænget opbevaringstid er blandt andet betydnings-fuld ved fremstilling af bilkarrosserier og i bilreparationsbran-chen, og den mulige anvendelse af katalysatorer kan bidrage væ-25 sentligt til at for0ge overtrækkets hærdningshastighed, sâledes at de overtræksbehandlede overflader desuden hurtigere er parate.

Overtræksmaterialet if0lge opfindelsen er ejendommeligt ved at det tillige indeholder 2-25 vægt% 2-metyl-2-propanol og/el-ler 2-metyl^2-butanol, idet der er mindst 0,8 ækvivalent af al-30 koholen til stede pr ækvivalent af polyisocyanatet, der udg0res af en forbindelse eller en blanding af flere forbindelser og har et gennemsnitligt indhold af 2,2-4,0 isocyanatgrupper pr molekyle.

Summarisk angâr opfindelsen sâledes et overtræksmateri-35 ale som er baseret pâ en fysisk blanding af en polyhydroxyforbindelse, et polyisocyanat og en nærmere angiven alkohol i en nær-mere angiven mængde, hvorved polyisocyanatet skal indeholde 2,2- 4,0 isocyanatgrupper pr molekyle og aile komponenterne er til 2

DK 157305 B

stede i et organisk opl0sningsmiddel.

GB patentskrift nr 773.991 angâr en fremgangsmâde hvor overskud af et bifunktionelt isocyanat omsættes med en nærme-re angiven polymer under i det væsentlige vandfri betingelser.

5 Reaktionen finder sted ved en temperatur pâ fx 120-130°C (s.

3 Unie 72-81). Under reaktionen er der en stabilisator til stede i en mængde pâ under 0,5 mol pr mol overskuds-diisocya-nat nâr stabilisatoren kan reagere med diisocyanatet. Stabili-satoren kan udvælges blandt en lang række vidt forskellige 1o forbindelser, der dog omfatter de to i nærværende ans0gning angivne tertiære alkoholer.

Det angives udtrykkeligt i det britiske patentskrift at stor-re mængder stabilisator er skadelige, dels fordi de giver spild, dels fordi de forurener slutproduktet.

15 I det britiske patentskrifts'eneste eksempel, eks. V, der bru- ger en alkohol soin stabilisator, anvendes der kun 2,44 dele alkohol (0,028 ækv.) i forhold til en samlet mængde pâ 14,56 dele af diisocyanatet (0,138 ækv.).

Hvis man ville f0lge den foreliggende opfindelse, skul-20 le der være en mængde pâ mindst 0,8 ækvivalenter af alkoholen til stede for hver ækvivalent af polyisocyanatet. Hvis man ta-ger de 0,138 ækvivalenter isocyanat if0lge skriftet som ud-gangspunkt, sâ skulle der if01ge den foreliggende opfindelse være 0,111 ækvivalenter af alkoholen til stede, hvilket mi-25 nimum er godt 3,5 gange sâ h0jt som den mængde der faktisk brugtes i eksempel V i det britiske patentskrift. Man ville ikke vente at en sâledes 0get (minimums) mængde alkohol ville give de ved den foreliggende opfindelse opnâede fordele, navnlig ikke i betragtning af det britiske patents 30 udtrykkelige ovennævnte advarsel om ulemperne ved den forh0j-ede mængde reaktivt stabiliseringsmiddel.

Det skal desuden pâpeges at der ifolge skriftets eksempler bruges bifunktionelle isocyanater, mens der i henhold til opfindelsen bruges polyisocyanater indeholdende 2,2-4 isocyanatgrupper pr 35 molekyle. Sâdanne polyisocyanater fordres fordi de skal bruges som hærdningsmiddel. Dette stâr i skarp modstrid mod diisocya-naterne i den her diskuterede ældre teknik, idet der if0lge den tilsættes i det væsentlige lineære produkter.

3

DK 157305 B

Endelig skal opmærksomheden henledes pâ at der if0lge GB patentskrift 773.991 skal bruges overskud af isocyanat, mens der if0lge opfindelsen kan indgâ overskud af polyhydroxyforbindel-sen i præparatet.

GB patentskrift nr 709.288 angâr fremstilling af et mono-

C

addukt af et polyisocyanat og en tertiær alkohol, sâsom 2-metyl-2-propanol eller 2-metyl-2-butanol i fravær af andre reàktive komponenter, hvilket addukt dissocieres ved en temperatur pâ 100°C eller mere. I modsætning hertil, sættes der if0lge den foreliggende opfindelse en 2-metyl-2-alkanol 1 Ω til en blanding af et polyisocyanat og en polyhydroxyforbin- delse. Desuden er der mindst 0,8 ækvivalent af alkoholen til stede pr ækvivalent af polyisocyanatet, mens der i det nævnte skrifts eksempel kun er 0,33 ækv. alkohol til stede pr ækv.

polyisocyanat (hhv. 0,10 mol og 0,15 mol).

1 5

Det foreliggende materiale bruges normalt ved en temperatur pâ h0jst 100°C (jfr de hærdningstemperaturer der er nævnt - omstàende), sâledes at den sagkyndige pâ basis af angivelserne i GB patentskrift nr 709.288 ville forvente at ethvert addukt (hvis et sâdant overhovedet skulle være dan- Ο Λ net) ikke ville blive deblokeret.

USA patentskrift nr 3.912.680 angiver opl0sninger af reaktionsprodukter af (1) en isocyanat-præpolymer fremstillet ud fra diisocyanatet 1-isocyanato-3-isocyanatometyl-3.5.5-tri-metylcyklohexan og en polyhydroxyforbindelse og (2) et dihy-25 drazid. De vundne polyuretanurinstoffer kan hensigtsmæssigt oploses i en oplosningsmiddelblanding der kan indeholde nærme-re angivne alkoholer, fx 2-metyl-2-propanol eller 2-metyl-2-butanol.

Den pàgældende opfindelses hovedidé er at tilvejebrin-30 ge meget specifikke opl0sningsmiddelsystemer for en specifik copolymer der ikke ligger inden for rammerne af nogen udgangs-forbindelse for det foreliggende produkt. De alkoholer som kan bruges i opl0sningsmiddelsystemerne if0lge det amerikanske skrift er egentlige opl0sningsmidler i forholdsvis store mæng-35 der i forhold til isocyanatderivatet (se skriftets eks. 9-10). Skriftet antyder ikke muligheden for at bruge de specificere-de alkoholer som stabilisator i et præparat som omhandlet i 4

DK 157305 B

ans0gningen. Det amerikanske skrifts angivelser er i det hele meget for specifikke til at den foreliggende opfindelse kan udledes deraf.

DE offentliggorelsesskrift nr. 1.644.794 angiver en lakblanding son indeholder en speciel klasse polyhydroxyforbindelser og et blo-keret polyisocyanat samt et organisk opl0sningsmiddel (der næv-nes ingen alkohol). Omstâende krav 1 anviser derimod anvendel-se af en hydroxyforbindelse generelt og et specielt additiv, nemlig 2-metyl-2-propanol eller 2-metyl-2-butanol, sammen med et ikke-blokeret polyisocyanat. Sâledes er mindst to komponen-ter ud af i ait tre væsensforskellige fra hvad der siges i det modholdte tyske skrift.

De til overtræksmaterialet if0lge opfindelsen anvendte alkoholer gengives ved den almene formel 15 CH-, i 3

R-C-OH

ch3 20 hvor R er en metylgruppe eller en ætylgruppe, og forbindelserne omtales i det f0lgende undet ét som 2-metyl-2-alkanol. Det fore-trækkes at bruge 2-metyl-2-propanol. Som almindelige eksempler pâ egnede polyhydroxyforbindelser kan nævnes hydroxyakrylatpolymerer, polyesterpolyoler og polyæterpolyoler sâsom polytetrahydrofuran- 25 diol og polypentanæterdiol. Som eksempler pâ egnede polyester- dioler kan nævnes polykaprolaktondiol og polykarpolaktonpolyol og polykondensationsprodukter ud fra di- og/eller polyvalente karbox-ylsyrer sâsom adipinsyre, dimere fedtsyrer, maleinsyre, ftalsyre, isoftalsyre, tereftalsyre, tetrahydroftalsyre, trimellitinsyre og 30 di- og/eller polyvalente alkoholer sâsom neopentylglycol, glycerol, trimetylolpropan og pentaerytritol. Eventuelt kan polyesterdioler-ne være modificerede med monovalente alkoholer sâsom benzylalkohol og/eller monovalente karboxylsyrer sâsom isononansyre, pelargonsy-re, linolensyre og benzoesyre.

35 Der kan ogsâ bruges grenede polyætere og de kan fremstilles ved omsætning af en polyvalent alkohol sâsom trimetylolpropan med et alkylenoxyd sâsom ætylenoxyd eller propylenoxyd.

5

DK 157305 B

Som eksempler pâ egnede hydroxyakrylatpolymerer kan nævnes copolymerer af en eller flere monovinylaromatiske forbindelser sâ-som styren og vinyltoluen, et eller flere alkylakrylater eller al-kylmetakrylater med 1 til 10 kulstofatomer i alkylgruppen som fx 5 metylmetakrylat, butylakrylat, oktylmetakrylat samt eventuelt monomer er sâsom akrylnitril og akrylsyre, modificeret med et eller flere hydroxyalkylakrylater eller hydroxyalkylmetakrylater, fx hydroxyætylakrylat og hydroxypropylmetakrylat, sâ at det slutte-lige hydroxylindhold i akrylatharpiksen er 1 til 22 vægt% og for-10 trinsvis 3 til 10 vægt% (regnet pâ akrylatharpiksen). Eventuelt kan en del af hydroxylgrupperne i hydroxyakrylatpolymeren være forestret med fx akrylsyre og/eller metakrylsyre, eller forætret med fx et alkylenoxyd. Der anvendes. i almindelighed en polyhydroxy-forbindelse hvis syretal er under 25 og hvis hydroxyltal er i omrâdet 15 30-750. Det foretrækkes at polyhydroxyforbindelsens syretal er i omrâdet 0,1 til 15 og dens hydroxyltal i omrâdet 90 til 250.

Ved et polyisocyanat forstâs i nærværende beskrivelse en forbindelse eller en blanding af forbindelser der i gennemsnit har 2,2 til 4,0 og fortrinsvis i gennemsnit 2,4 til 3,3 isocyanatgrupper 20 og fortrinsvis 4 til 40 kulstofatomer pr. molekyle. Polyisocyana-tet kan være af alifatisk, cykloalifatisk eller aromatisk karak-ter og indeholder. fortrinsvis 15 til 40 kulstofatomer pr. molekyle.

Som eksempler pâ egnede polyisocyanater kan der nævnes tri-isocyanater sâsom et addukt af 3 molekyler hexametylen-1,6-diisocyan« 25 og 1 molekyle vand (forhandlet af Bayer under varemærket "Desmodur" ^ N), adduktet af 1 molekyle trimetylolpropan og 3 molekyler isofo-rondiisocyanat og adduktet af 1 molekyle trimetylolpropan og 3 molekyler toluendiisocyanat (sælges af Bayer under varemærket "Des-modur" L). Som et eksempel pâ et egnet tetraisocyanat kan nævnes 30 adduktet af et molekyle pentaerytritol og 4 molekyler hexametylen- 1,6-diisocyanat. Der kan ogsâ bruges blandinger af tri- og/eller te-traisocyanater med fx et eller flere diisocyanater, forudsat at der i gennemsnit er 2,2 til 4,0 isocyanatgrupper til stede pr. molekyle af polyisocyanatet. Som eksempler pâ egnede alifatiske, aralifati-35 ske og cykloalifatiske diisocyanater kan nævnes tetrametylen-1,4-diisocyanat, hexametylen-1,6-diisocyanat, ω, ω1-dipropylæterdiiso-cyanat, tiodipropyldiisocyanat, 2,4,4-trimetylhexan-l,6-diisocyanat, cyklohexyl-1,4-diisocyanat,

DK 157305 B

e lekyler isoforondiisocyanat, adduktet af 1 molekyle 1,4-butandiol og 2 molekyler hexametylendiisocynat, dicyklohexylmetan-4,4'-diiso-cyanat, dicyklohexyl-dimetylmetan-4,4'-diisocyanat, xylylendiisocyanat, 1,5-dimetyl- ( 2,4-iü-diisocyanatometyl) -benzen, 1,5-dimetyl- (2,4-ω-5 diisocyanatoætyl) -benzen, 1,3,5-trimetyl- ( 2,4-ü)-diisocyanatometyl) -benzen og 1,3,5-triætyl-(2,4-(o-diisocyanatometyl)-benzen. Soin ek-sempler pâ egnede aromatiske diisocyanater kan nævnes toluendiiso-cyanat, difenylmetan-4,41-diisocyanat, naftalendiisocyanat, 3,3'-bistoluendiisocyanat og 5,5'-dimetyldifenylmetan-4,4'-diisocyanat.

10 Det foretrækkes at anvende adduktet af 3 molekyler hexamety1en-1,6-diisocyanat og 1 molekyle vand, adduktet af 1 molekyle trimetylol-propan og 3 molekyler . toluendiisocyanat eller adduktet af 1 molekyle trimetylolpropan og 3 molekyler isoforondiisocyanat.

Mængdeforholdet mellem antallet af hydroxylgrupper i poly-15 hydroxylkomponenten og antallet af isocyanatgrupper i polyisocya-natkomponenten er i almindelighed i omrâdet 0,5 til 2 og fortrins-vis i omrâdet 0,7 til 1,4.

Det anvendte opl0sningsmiddel bestâr i almindelighed af et eller flere af de sædvanlige opl0sningsmidler sâsom ketoner, fx 20 acetone eller metylisobutylketon; kulbrinter som fx petroleumsæter, toluen, xylen eller blandinger af h0jt-kogende alifatiske og/eller aromatiske kulbrinter; ætere som fx diætylæter, tetrahydrofuran eller dioxan; estere som fx ætylacetat, butylacetat eller isobutyl-acetat; glykolæterestere sâsom ætylglykolacetat og forbindelser 25 sâsom 2-nitropropan.

Foruden et eller flere af de foran nævnte opl0sningsmid-ler, der eventuelt kan være til stede i overtræksmaterialet if0l-ge opfindelsen, indeholder det den ene eller begge de foran nævnte 2-metyl-2-alkanoler. Materialet indeholder i almindelighed 30 ialt 20-85 vægt% og fortrinsvis 40-75 vægt% opl0sningsmiddel, inklusive 2-2‘5 vægt% 2-metyl-2-alkanol. If0lge opfindelsen er 2-metyl-2-alkanolen eller -alkanolerne fortrinsvis til stede i materialet i en mængde pâ 0,8 til 5 ækvivalenter pr ækvivalent polyisocyanat. Mængder pâ fx 0,6 ækvivalenter 2-metyl-2-alkanol 35 eller derunder pr ækvivalent polyisocyanat giver ikke tilfreds-stillende resultater og ligger uden for den foreliggende opfin-delses ranimer (se GB patentskrift nr 773.991).

Opl0sningsmidlet kan inkorporeres i præparatet pâ sædvan- lig mâde, fx ved at man blander opl0sningsmidlet eller en 7 ·

DK 157305 B

eller flere komponenter af et opl0sningsmiddelsystem med polyhydroxy· forbindelsen eller -forbindelserne og/eller med polyisocyanatkompo-5 nenten eller -komponenterne og/eller med en eller anden yderligere komponent i præparatet, eller ved at man fremstiller en sâdan kom-ponent i nærværelse af et eller flere af de anvendte opl0sningsmid-ler. 2-Metyl-2-alkanolen inkorporeres i opl0sningsmidlet pâ lignen-de mâde, fx ved at man blander den eller dem med polyhydroxyforbin-10 delsen og/eller med en katalysator hvis anvendelse 0nskes ved reak-tionen mellem polyhydroxyforbindelsen og polyisocyanatet.

Overtræksmaterialet kan indéholde forskellige additiver. F0rst og fremmest kan der være til stede en passende katalysator til anvendelse ved dannelse af polyuretanet. Som eksempler herpâ kan nævnes 15 tertiære aminer sâsom triætylamin, triætylendiamain, diazabicyklo-oktan, N-metylmorfolin og organiske metalforbindelser sâsom tin-, bly- og zinkforbindelser, fx tinoktoat, dibutyltindilaurat, blyokto-at og zinkoktoat. Eventuelt kan métalforbindelserne blokeres med diketoforbindelser sâsom acetylacetone. Der kan ogsâ bruges blandin-20 ger af katalysatorer. Hvis der bruges en katalysator er den som regel til stede i en mængde pâ ca. 0,01 til ca. 1 vægt%, regnet pâ mængden af polyhydroxyforbindelsen eller -forbindelserne og polyiso-cyanatforbindelsen eller -forbindelserne. Præparatet kan ogsâ inde-holde andre additiver som fx pigmenter, farcestoffer, fyldstoffer, 25 pigmentdispergeringsmidler, égaliseringsmidler og anti-synkemidler.

Pâf0ring af overtrækspræparater pâ substratet kan udf0res pâ en hvilken som helst 0nsket mâde, fx med rulle, pensel eller b0rste, ved sprinkling, str0mningsovertrækning, dypning eller spr0jtning, 30 fortrinsvis med spr0jte eller pensel. Det substrat hvorpâ overtræk-ket skal pâf0res kan være forsynet med en ubrudt eller afbrudt film af præparatet. Eventuelt kan præparatet ogsâ anvendes som bindemid-del. Et af de to substrater b0r sâ være gennemtrængeligt for det anvendte opl0sningsmiddelsystem. Under eller efter pâf0ringen af præ-35 paratet vil 2-metyl-2-alkanolen og éventuelle andre tilstedeværende opl0sningsmidler fordampe, og præparatet kan hærdes pâ sædvanlig mâde fx ved en temperatur i omrâdet 0 til 100°C, fortrinsvis i om- 8

DK 157305 B

râdet 15 til 65°C. Den tid der beh0ves for at hærde præparatet af-hænger i almindelighed af hærdetemperaturen og den eventuelt an-vendte. katalysator og varierer i almindelighed fra ca. 5 minutter til ca. 2 d0gn.

5 Præparatet if0lge opfindelsen skal i det f0lgende belyses af nogle eksempler. I disse maltes viskositeten véd 20°C med et DIN -bæger nr. 4 og er udtrykt i sekunder udl0bstid. . Knoop-hârd-heden mâltes i overensstemmelse med ASTM D-1474.

Ί o Eksempel 1

Der fremstilledes et præparat A af 100 g af en harpiks med en talgennemsnitlig molekylvægt pâ 3000 og et hydroxyltal pâ 165 og dannet pâ basis af 35 vægt% hydroxypropylmetakrylat, 35 vægt% 15 styren og 30 vægt% metylmetakrylat, samt 48 g af et addukt af 3 molekyler hexametylendiisocyanat og 1 molekyle vand (gennemsnit- ligt antal isocyanatgrupper i polyisocyanatet: 4? det samme gæl-der eksemplerne 2-4 og 6), 155 g xylen, 92 g ætylglykolacetat og 28 g 2-metyl-2-propanol. Ækvivalentforholdet mellem 2-metyl-2-20 propanol og polyisocyanat var 1,27.

Blandingens oprindelige viskositet var 17 sekunder og den praktiske maksimale pâf0ringsviskositet 23 sekunder. Det viste sig at nâr præparatet opbevaredes i en lukket dâse tog det 8 timer for viskositeten at stige fra sin oprindelige værdi til den maksimale 25 pâf0ringsværdi; holdbarheden i beholder var sâledes 8 timer.

Til sammenligning fremstilledes et præparat B udfra de samme komponenter og de samme mængder deraf som anvendtes ved fremstil-ling af præparat A, blot med den forskel at 2-metyl-2-propanol er-stattedes med en sâdan mængde xylen, at ogsâ præparat B havde en 30 oprindelig viskositet pâ 17 sekunder. Dette præparat viste sig kun at hâve en opbevaringstid i dâsen (i det f01gende betegnet "beholder") pâ kun ca. 6 timer.

Straks efter at være blevet fremstillet pâf0rtes præpara- terne A og B pâ glas til en filmtykkelse pâ 70 μια (i hærdet til- 35 stand) og hærdedes ved stuetemperatur. Knoop-hârdheden er for over- 2 2 træk A 1,2 N/ram efter 24 timer og 114 N/mm efter 7 d0gn, mens 2

Knoop-hârdheden af overtræk B var 1,0 N/mm efter 24 timer og 121 N/mm‘ efter 7 d0gn.

9

Eksempel 2

DK 157305 B

Præparat C fremstilledes af de samme bestanddele og mængder deraf soin anvendtes ved fremstilling af præparat A, blot med den 5 forskel at der brugtes xylen i en mængde pâ 114 g og 2-metyl-2- propanol i en mængde pâ 69 g. Ækvivalentforholdet mellem 2-metyl-2-propanol og-polyisocyanat var 3,10. Den oprindelige viskositet af præparat C var 17 sekunder. Beholderlivet var 15 timer.

Præparatet pâf0rtes glas og hærdedes pâ samme mâde som i 2 10 eksempel 1. Efter 24 timer var Knoop-hârdheden 1,1 N/mm og efter 7 d0gn 108 N/mm2.

Ved fremstilling af et præparat af de samme bestanddele og mængder deraf som anvendt ved fremstilling af præparat C, kun med den forskel at der brugtes xylen i en mængde pâ 164 g og 2-mety] 15 2-propanol i en mængde pâ 19 g, havde det resulterende præparat et ækvivalentforhold mellem 2-mety1-2-propanol og polyisocyanat pâ 0,83. Dette præparats oprindelige viskositet var 17 sekunder og beholderlivet var 7 timer.

Til sammenligning fremstilledes der et præparat ud fra sam-20 me bestanddele og mængder deraf som anvendt ved fremstilling af præparat C, blot med den forskel at der anvendtes 170 g xylen og 13 g 2-metyl-2-propanol. Ækvivalentforholdet mellem 2-mety1-2-propanol og polyisocyanat var her sâ lavt som 0,57. Præparatets oprindelige viskositet var 17 sekunder og beholderlivet kun omkring 6 til 6 1/2 25 timer.

Eksempel 3

Præparat D fremstilledes udfra samme bestanddele og mængder 30 deraf som anvendt til fremstilling af præparat A, dog med den forskel at der anvendtes 134 g xylen og i stedet for 2-metyl-2-propanol anvendtes der 49 g 2-metyl-2-butanol. Ækvivalentforholdet mellem 2-metyl-2-butanol og polyisocyanat var 1,86. Præparatets oprindelige viskositet var 17 sekunder. Beholderlivet var 8 til 9 timer.

35 Præparatet pâf0rtes pâ glas og hærdedes pâ samme mâde som beskrevet i eksempel 1. Efter 24 timer var Knoop-hârdheden 0,9 2 2 N/mm og efter 7 d0gn var den 116 N/mm .

Eksempel 4 10

DK 157305 B

Et præparat E dannedes udfra 100 g af en harpiks med en talgennemsnitlig molekylvægt pâ 2100, hydroxyltallet 160 og et sy-5 retal under 12 og sammensat pâ basis af 54 vægt% adipinsyre, 20 vægt% ætylenglykol og 26 vægt% trimetylolpropan, samt 40 g af et addukt af 3 mol hexametylendiisocyanat og 1 molekyle vand, 120 g xylen, 85 g ætylglykolacetat og 23 g 2-metyl-2-propanol. Ækvivalentforholdet mellem 2-metyl-2-propanol og polyisocyanat var 2,24. Præparatets 10 oprindelige viskositet var 18 sekunder og dets maksimale pâf0rings-viskositet 25 sekunder. Beholderlivet var 7 timer.

Til sammenligning fremstilledes der et præparat F udfra sam-me bestanddele og mængder deraf som anvendt ved fremstilling af præparat E, blot med den forskel at 2-metyl-2-propanol erstattedes med Ί 5 en sâdan mængde xylen, at præparat F ogsâ havde en oprindelig viskositet pâ 18 sekunder. Beholderlivet af dette præparat viste sig at være kun ca. 5 timer.

Præparaterne E og F pâf0rtes glasplader og hærdedes pâ sam-

me mâde som beskrevet i eksempel 1. Knoop-hârdheden af præparat E

2 2 20 var 0,8 N/mm efter 24 timer og 98 N/mm efter 7 d0gn, mens den 2 2 for overtræk F var 0,7 N/mm efter 24 timer og 104 N/mm efter 7 d0gn.

Eksempel 5 25 Et præparat G fremstilledes udfra 100 g af den i eksempel 1 beskrevne hydroxyakrylatcopolymer samt 63 g af adduktet af 1 molekyle trimetylolpropan og 3 molekyler toluendiisocyanat. (gennemsnit-ligt antal isocyanatgrupper i polyisocyanatet: 3), 188 g xylen, 100 g ætylglykolacetat og 43 g 2-metyl-2-propanol. Ækvivalentforhol-30 det mellem 2-metyl-2-propanol og polyisocyanatet var 1,87. Dette præ-parats oprindelige viskositet var 16 sekunder og dets beholderliv 9 til 10 timer.

Til sammenligning fremstilledes der et præparat H udfra de samme bestanddele og mængder deraf som ved fremstilling af præparat 35 G, undtagen at 2-metyl-2-propanolen erstattedes med en sâdan mængde xylen at ogsâ dette præparat havde en oprindelig viskositet pâ 16 sekunder. Præparat H fremstillet pâ denne mâde havde et beholderliv pâ ca. 6 timer.

.Eksempel 6

DK 157305 B

11

Præparat K fremstilledes ved tilsætning af 0,08 g dibutyltin dilaurat til præparat A. Den oprindelige viskositet var 17 sekunder 5 og beholderlivet 3 1/2 til 4 tinter.

Til sammenligning fremstilledes præparat L af de samme kompo nenter og samme mængder deraf som ved fremstilling af præparat K, undtagen at 2-metyl-2-propanolen erstattedes med en sâdan mængde xylen at ogsâ præparat L fik en oprindelig viskositet pâ 17 sekun- 10 der. Dette præparats beholderliv var kun 2 til 2 1/2 timer.

Præparaterne K og L pâf0rtes glas og hærdedes pâ samme mâde som beskrevet i eksempel 1. Knoop-hârdheden af overtræk K var 7,1 n ο N/mm efter 24 timer og 92 N/mm efter 7 d0gn, mens den for over-træk L's vedkommende var 7,9 N/mni efter 24 timer og 98 N/mm ef-15 ter 7 d0gn.

Claims (4)

1. Overtræksmateriale baseret pâ en fysisk blanding af en polyhydroxyforbindelse og et polyisocyanat i et orga- 5 nisk opl0sningsmiddel, kendetegnet ved at det tillige indeholder 2-25 vægt% 2-metyI-2-propanol og/eller 2-metyl-2-butanol, idet der er mindst 0,8 ækvivalent af alkoholen til stede pr. ækvivalent af polyisocyanatet, der udg0res af en forbindelse eller en blanding af flere 10 forbindelser og har et gennemsnitligt indhold af 2,2-4,0 isocyanatgrupper pr. molekyle.

2. Overtræksmateriale if0lge krav 1, kendetegnet ved at det indeholder 2-25 vægt% 2-metyl-2-propa-nol og/eller 2-metyl-2-butanol og sâledes at der er 0,8 15 til 5 ækvivalenter af alkoholen til stede pr. ækvivalent polyisocyanat.

3. Overtræksmateriale- if0lge krav 1, kendetegnet ved at det indeholder 2-20 vægt% 2-metyl-2-propa-nol og/eller 2-metyl-2-butanol.

4. Overtræksmaterialë ifëlge krav 1, kendeteg net ved at det indeholder 3-12 vægt% 2-metyl-2-propa-nol og/eller 2-metyl-2-butanol.