DK157209B - Karmarrangement - Google Patents

Description

DK 157209 B

Opfindelsen vedr0rer et karmarrangement, ek-sempelvis til d0re og da eventuelt ogsâ inkluderende et d0rtrin.

Det til grund for opfindelsen liggende problem 5 er, med udnyttelse af materialeegenskaber og rationel produktionsteknik, at tilvejebringe et karmarrangement, som bar mindst samme gode styrkeegenskaber soin karme af massivt træ, især karme med karmstykker ud-f0rt i ét stykke, men som er billigere, sâvel materi-10 ale- som produktionsmæssigt.

Der er tidligere beskrevet karmkonstruktioner baseret pâ spânplader. En sâdan karm vises i svensk fremlæggelsesskrift nr. 7409339-4. Den af sidefor-skudte spânplader bestâende karm opfylder imidlertid 15 ikke kravene til 10sningen af det ovenfor omtalte problem. Af lameltræ bestâende karme, eksempelvis if01ge svensk patentans0gning 3539/60, medf0rer i sig selv muligheden for materialebesparende konstruktio-ner, men er stadig ret dyre.

20 Der foreligger et behov for et fordelagtigere alternativ pâ det pâgældende omrâde, og opfindelsen har til hensigt at tilvejebringe et sâdant.

Opfindelsen tilvejebringer et karmarrangement, eksempelvis til d0re og da eventuelt ogsâ inkluderen-25 de et d0rtrin, omfattende karmdele bestâende af med hinanden indbyrdes forbundne karmelementer. Karmar-rangementet er ejendommeligt ved, at hver af karmde-lene er udf0rt som en lagdelt konstruktion omfattende en kerne og afstivende yderlag pâ· karmdelens to dyb-30 debestemmende sider.

For pâ hensigtsmæssig mâde at tilbyde en, i denne sammerihæng, 0nskværdig s0mbarhed af karmstyk-kerne, har hver af karmdelene endestykker af s0mbart materiale, fortrinsvis af massivt træ.

DK 157209 B

2

For at muligg0re en enkel tilpasning af karm-langstykkernes længde til den 0nskede d0rh0jde, med bibeholdelse af symmetrien ved karmbeslagene, er den sont karmoverstykke udf0rte karmdels endestykker for-5 synet med udsparinger/fordybninger. Disse har en dyb-de, som i en udf0relsesform er lig med d0rtrinsh0j-den. Tilpasningen af længden af karmlangstykkerne sker ganske enkelt ved, at der skæres lige meget af det pâgældende karmstykke i begge ender. D0rtrinet 10 kan være beregnet til at ligge helt inden for, lang-stykkerne, eller trinet kan bave profilerede ender, der danner anlæg, hvorpâ langstykkerne kan stilles og mest hensigtsmæssigt s0mmes nedefra. I det sidstnævn-te tilfælde udf0res karmkortstykkerne mest hensigts-15 mæssigf noget tyndere end normalt, sâ ait vægâbninger af "normalt format" stadig kan anvendes- Variante» med placering af langstykkerne pâ anslag medf0rer og-sâ, at der frexrikommer en ventilationsspalte forneden langs d0rbladet.

20 Kernen kan bestâ af forskellige materialer og materialekombinationer, men omfatter i en foretrukket udf0relsesform dobbelte spânplader.

Med henblik pâ karmens fastg0relse i en vægâb-ning forsynes karmdelene hensigtsmæssigt med forsæn-25 kede huiler, beregnet til fastg0relsesorganer, der indgriber med ' karmen i omrâdet, hvor spânpladerne ligger an mod hinanden.

De afstivende yderlag kan bestâ af forskellige materialer, forudsat at de er tilstrækkeligt afsti-30 vende, men i en foretrukket udf0relsesform omfatter yderlagene hârde træfiberplader.

I en f0rste udf0relsesform er et federelement, der danner karmens anslag, fastgjort til den ene bredside i en slids i karmdelens yderlag.

DK 157209 B

3 I en anden udf0relsesform er et federelement, der danner karmens anslag, fastgjort ved hjælp af et s 10jfearrangement til den ene bredside af en karm-del.

5 Federelementet er i en fordelagtig udf0relses- form fremstillet af middelhârd træfiberplade, men kan ogsâ freinstilles af spânplade, massivt træ etc.

Tykkelserne af yderlagene, henholdsvis kernen, er hensigtsmæssigt sâledes, at de ligger i interval-10 let omkring 2-5 mm, herïholdsvis 10-50 mm.

I en udf0relsesform, hvor karmarrangementet ogsâ omfatter et d0rtrin, har dette profilerede ende-partier, pâ hvilke langstykkerne er beregnet til at blive stillet.

15 Hvert af de profilerede endepartier har hen- sigtsmæssigt et gennemgâende hul dimensioneret til at optage de pâgældende langstykkers federelement, ogsâ i det tilfælde, hvor de profilerede endepartiers an-lægsflader'er blevet bortskâret.

20 Mellemstykker kan arrangeres mellem de afsti- vende yderlag og strække sig i karmens længde- og/el-ler dybderetning.

Opfindelsen tilvejebringer ogsâ en fremgangs-mâde til fremstilling af et karmarrangement af den 25 beskrevne art. Princippet i fremgangsmâden er ejen-dommeligt ved, at der mellem lister eller brædder af massivt træ lægges en eller flere kernedannende pla-der, at afstivende yderlag limes pâ kernen og lister-ne eller brædderne, og at karmdele af 0nsket karmdyb-30 de udsaves pâ tværs af listerne.

Kernens pladedel udformes hensigtsmæssigt af to spânplader, der limes mod hinanden.

Listerne eller brædderne udlægges hensigtsmæs-sigt med en indbyrdes afstand svarende til kortstyk-35 kelængden eller langstykkelængden.

DK 157209 B

4 I en udf0relsesform er listerne eller brædder-ne fordoblede ved kortstykkerne.

I det f01gende beskrives nogle udf0relsesformer af opfindelsen med henvisning til tegningen, pâ 5 hvilken fig. 1 er et perspektivbillede, der viser et karmlangstykke, fig. 2 er et partielt længdesnit visende lang-stykket i fig. 1, . 10 fig. 3 er et sammensat emne set fra oven, be- sttende af plader, fortrinsvis spânplader, og lister eller brædder fortrinsvis af massivt træ og beregnet til udgangsmateriale til langstykker if01ge fig. 1# fig. 4 viser emnet i fig. 3 fra siden, 15 fig. 5 viser langstykket i fig. 1 i fineret tilstand, fig. 6 viser en anden udf0relsesform af et karmlangstykke, fig. 7 viser et sammensat emne af plader, for-20 trinsvis- spânplader, og lister eller brædder fortrinsvis af massivt træ, beregnet som udgangsmateriale for langstykkerne ifjzîlge fig. 6, fig. 8 er et sidebillede af pladeemnet i fig.

7/ 25 fig. 9 er et perspektivbillede af et karmkort- stykke, fig. 10 viser et sammensat emne af plader, fortrinsvis spânplader, og lister eller brædder fortrinsvis af massivt træ, beregnet som udgangsmateria-30 le ved fremstilling af kortstykkerne if01ge fig. 9, . fig. 11 er et sidebillede af pladeemnet i fig.

10, fig. 12 viser et d0rtrin if01ge opfindelsen, fig. 13 viser det ved trinets fremstilling be-35 nyttede pladeemne bestâende af plader, lister eller brædder, set ovenfra, og 13.

DK 157209 B

5 fig. 14 er et sidebillede af pladeemnet i fig.

I et karmlangstykke 10 i fig. 1 indgâr en kerne 11, i det viste udf0relseseksempel omfattende 5 to sammenlimede spânplader, fortrinsvis tætte plader med en densitet pâ mindst ca. 600 kg/m , og hver med en tykkelse af en st0rrelsesorden pâ omkring 10 mm. Karmlangstykket 10 har ogsâ afstivende yderlag 12, i det aktuelle udf0relseseksempel bestâende af hârde 10 træfiberplader, dvs. plader med en densitet af i det 3 mindste ca. 800 kg/m . Yderlagene 12 er klæbet til kernen 11 over hele den pâgældende kernebredside. I karmlangstykkekonstruktionen i fig. 1 indgâr ogsâ en-destykker 13 beregnet til at blive sammenf0jet og 15 bestâende af s0mbart materiale, fortrinsvis massivt træ. Disse endestykker 13 er ligesom kernen 11 fastklæbet mellem yderlagene.

Et “federelement" 14, der danner karmens an-slag, er indsat i en langsgâende slids 15 i karm-20 langstykket og er fastgjort til kernen pâ passende mâde, eksempelvis ved limning eller s0mning. Elemen-tet 14 kan bestâ af forskellige materialer. Pra et omkostningssynspunkt og med hensyntagen til de for-n0dne funktionskrav, kan man med fordel anvende ek-25 sempelvis middelhârd plade, dvs. plade med densitet i intervallet omkring 350-800 kg/m .

En alternatif mulighed for fastg0relse af fe-derelementet vises i fig. 6> Federelementet er her fastgjort med en slpjfe 16, som optages i spor i 30 langstykket og federelementet.

I fig. 5 vises langstykket forsynet med yder-beklædning af finér 17 pâ sâvel bred- som smalsi-derne. André arter af beklædning, eksempelvis plast-folie eller plastfilm, er tænkelige.

DK 157209 B

6

For at drage nytte af den relativt h0je hârd-hed ved overfladerne af spânpladerne 11 i karmker-nen, kan, som vist i fig. 2, forsænkede huiler 26 til fastg0relse af karmen i en ikke vist vægâbning 5 hâve anlægsflader for f.eks. skruehoveder beliggende netop i dette hârdere omrâde.

Af fig. 3 og 4 fremgâr, at enkelte langstykker 10 er beregnet pâ at blive fremstillet med udgangs-punkt i et sammensat pladeemne bestâende af pladedele 10 11' og endestykkedele 13*. I et sâdant * sammensat emne limes plademe 11 ' mod hinanden, hvorefter endestykkedelene 13' lægges ud langs de korte si-der, hvorpâ det hele, fortrinsvis ved hjælp af lim-ning og presning, indesluttes i de afstivende yderlag 15 12. Derefter foretages udskæring eller udsavning af de enkelte langstykker til den 0nskede karmdybde, hvorved fiberretningen i endestykkerne 13 sâledes kommer til at ligge pâ tværs af langstykket og frem-byder gode s0mningsmuligheder ved sammenf0jning med 20 et overstykke eller kortstykke. Den ene af langstyk-kets bredsider forsynes med federelementet 14, f.eks. if01ge fig. 1 eller 6, og et passende yderlag pâlægges efter behov. Det ene afstivende yderlag 12 pâ pladeemnets ene side kan eventuelt udlægges sâle-25 des, at slidserne- 15 fremkommer,- eller sâdanne slidser kan ved behov udfræses i yderlaget.

I fig. 6 vises en- variant af samme tema, i hvilken langstykket ogsâ har massive træstykker 18 ind'ë i selve kernèn 11, som her er vist som en en-30 kelt spânplade. Fiberretningen i træstykkerne 18 er den samme som retningen i endestykkerne 13. Pladeem-net til fremstilling af enkelte langstykker er vist i fig. 7 og 8, og proceduren er stort set den samme som i forbindelse med pladeemnet i fig. 3 og 4.

DK 157209 B

7

Pig. 9-11 viser et kortstykke 19 beregnet til at blive anvendt sammen med langstykker af tidli-gere beskreven art. Opbygningen af kortstykket 19 er s tort set den samme soin af et langstykke, dvs.

5 kortstykket 19 har en kerne 11, afstivende yderlag 12, federelement 14 samt endestykker 13. Disse en-destykker er her "fordoblede", hvorved yderdelen har til formai at tillade udsparing af endepartiet pâ den i fig. 9 viste mâde. Enderne 20 er beregnet til at 10 omslutte langstykkets federelement styret af fladen 22 pâ endestykket og fladen 21 pâ dels endestyk-ket, dels kortstykkefederen.

Begge ender af langstykket er altsâ plane, hvorfor afskæring til en vis 0nsket d0rh0jde er let 15 at udf0re. Hvis denne overskæring foretages ens i begge ender, bibeholdes den i udgangstilstanden nor-malt forekommende beslagsymmetri pâ langstykket, hvorved afskæringen ikke pâvirker "vendbarheden" af karmen.' Det er herved underforstâet, at d0rtrinet har 20 udsparinger af i princippet lignende art som i fig.

9.

Fig. 10 og 11 viser et emne i form af et tre-modul pladeemne omfattende kerneemne 11' og endestykker 13 *. Dette pladeemne er pâ samme mâde som de 25 tidligere beregnet til at blive limet og presset og afskâret eller fræset til 0nsket karmdybde.

Fig. 12 viser i perspektiv en d0rtærskel eller et d0rtrin af i princippet samme konstruktion som karmstykkerne. Trinet omfatter sâledes en kerne 11, 30 afstivende yderlag 12 samt endestykker 13. Ende-stykkerne beh0ver ikke n0dvendigvis at være af mas-sivt træ, idet materialer af typen krydsfinér eller langfibret spânplade kan bruges. I trinets ende er . der udsparinger omfattende en f0rste aftrappet del 35 24 samt en udsparing 25 af federelementdimension 8

DK 15 72 09 B

og dannende et gennemgâende hul 23. Det pâgældende langstykke kommer derfor til, med bibeholdelse af vendbarheden, at hvile med den ene eller den anden ende mod den aftrappede del 24, og dets federelement 5 optages i udsparingen 25. Eftersom dette forh0jer karmen noget sammenlignet med en konventionel karm, kræves at âbningen er tilstrækkelig stor, alternativt at karmkortstykket g0res noget tyndere. For0gelsen af karmh0jden medf0rer, at der fremkommer en ventila-10 tionsspalte langs d0rbladets underside.

Saftemt der 0nskes konventionel placering af d0rtrinet, afskæres trinet helt enkelt sâledes, at den afttappede del 24 elimineres, hvorefter lang-stykkerne kan placeres direkte pâ underlaget pâ kon-15 ventionel vis.

Pladeemnet til fremstilling af trinkernen ind-befattende endestykkerne er vist i fig. 13 og 14 og omfatter kerneemnet 11' og endestykkeemnet 13'.

Claims (14)

1. Karmarrangement, eksempelvis til d0re og da eventuelt ogsâ inkluderende et d0rtrin, omfattende karmdele bestâende af med hinanden indbyrdes forbund-ne elementer, kendetegnet ved, at hver af 5 karmdelene (.10, 19) er udf0rt som en lagdelt kon- struktion orafattende en kerne (11) med afstivende yderlag (12) pâ karmdelens to karmdybdebestemmende sider, sâledes at hver af karmdelene har endestykker (13) af s0mbart materiale, fortrinsvis. massivt træ, 10 og at kernen omfatter en grænseflade mellem spânpla-der (11).

2. Karmarrangement if01ge krav 1, kendetegnet ved forsænkede huiler (26) til fastg0-relse af karmen med fastg0relsesorganer, der indgri- 15 ber med karmen i omrâdet, hvor spânpladerne ligger an mod hinanden.

3. Karmarrangement if01ge krav 1, kendetegnet ved, at den som karmens korte stykke (19) udfjirte karmdel har endestykker (13) med deri 20 udf0rte fordybninger/udsparinger.

4. Karmarrangement if01ge et eller flere af de foregâende krav, kendetegnet ved, at yder-lagene (12) omfatter hârde træfiberplader.

5. Karmarrangement if01ge krav 4, k e n d e — 25. e g ri e t ved, at et federelement (14), der danner karmens anslag, er fastgjort til den ene bredside i en i karmdelens yderlag fremstillet udskæring (15).

6. Karmarrangement if01ge krav 4, kendetegnet ved, at et federelement (14), der danner 30 karmens anslag, ved hjælp af en sl0jfe (16) er fastgjort til den ene bredside af en karmdel.

7. Karmarrangement if01ge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at federelementet er fremstillet af middelhârd træfiberplade/spânplade. V DK 1572 09 B

8. Karmarrangement if01ge et eller flere af de foregâende krav, kendetegnet ved, at yderlaget har en tykkelse af en st0rrelsesorden pâ oirikring 2-5 mm, og at kernen har en tykkelse af en 5 st0rrelsesorden pâ oirikring 10-50 mm.

9. Karmarrangement if01ge et eller flere af de foregâende krav, og hvor karmarrangement et ogsâ omfatter et d0rtrin, kendetegnet ved, at d0rtrinet har profilerede endepartier, pâ hvilke 10 langstykkerne er beregnet til at blive stillet.

10. Karmarrangement if01ge krav 9, kendetegnet ved, at hvert af de profilerede endepartier har et gennemgâende hul (25) dimensioneret til at optage federelementet (14).

11. Karmarrangement if01ge et eller flere af de foregâende krav, kendetegnet ved mel-lemstykker, der strækker sig i karmens længderetning og/eller dybderetning og er placeret mellem de afsti-vende yderlag.

12. Frémgangsmâde til fremstilling af karmar- rangementet, eksempelvis til d0re og da eventuelt ogsâ inkluderende et d0rtrin, if01ge et eller flere af de foregâende krav, omfattende karmdele bestâende af med hinanden indbyrdes forbundne elementer; 25 kendetegnet ved, at der i forbindelse med en eller flere kernedannende pladêr laegges lister eller brædder af massivt træ, at afstivende yderlag limes pâ kernen og listerne eller braedderne, at karmdele af 0nsket karmdybde udsaves pâ tværs af listerne 30 eller braedderne, og at kernens pladedel er sâledes udformet, at der er opnâet en grænseflade mellem mod hinanden limede spânplader.

13. Fremgangsmâde if01ge krav 12 kendetegnet ved, at listerne eller braedderne udlæg- DK 157209 B 9es med en indbyrdes afstand svarende til kortstyk-kelængden eller langstykkelængden.

14. Fremgangsmâde if01ge krav 12, kende-t e g n e t ved, at listerne eller brædderne fordob-5 les ved kortstykkerne. - O