DK156118B - Sengebund med indstilleligt hovedgaerde - Google Patents

Description

DK 156118 B

Opfindelsen angâr en sengebund for. liggemebler med en ramme og indenfor denne anbragte bæreorganer for en madras, og hvis hovedgærde er svingeligt omkring en pâ tværs af dets længdeakse beliggende svingaksel for der-ved at kunne bringes til at indtage forskellige skrâ-stillinger i forhold til sengebundens evrige liggeflade, og er indrettet til at kunne fastholdes i den valgte skrâ-stilling ved hjælp af mellem hovedgærdet og rairanen anbragte indsti11ingsorganer.

Der kendes sengebunde med et hovedgærde, der ved hjælp af en saksemekanisme kan bringes til at indtage forudbe-stemte vinkelstillinger i forhold til den ovrige del af sengebunden, men som ikke tillader trinlos indstilling En yderligere meget væsentlig mangel ved disse kendte sengebunde er, at indstilling af hovedgærdet Og fikse-ring af dette i en valgt hældningsvinkel kun kan ske ved loftning, dvs. opadsvingning af hovedgærdet. Ved hver ny indstilling til en mindre hældningsvinkel mâ derfor hovedgærdet - med madras og hovedpude - forst svinges op til den maksimale skrâstilling og derefter sænkes helt ned, for forst derefter at kunne indstilles i den valgte hældningsvinkel. De fleste mennesker lig-ger erfaringsmæssigt under sovnen afvekslende pâ siden, pâ ryggen eller eventuelt pâ maven, og til hver af disse sovestillinger passer en bestemt hældning af hovedgærdet, hvorfor dette idealt burde indstilles flere gange hver nat. At sàdanne periodiske indstillinger, dvs. til-pasning til en ny stilling endnu ikke er blevet alminde-lig, skyldes udelukkende mangler ved udformningen af de kendte sengebunde.

Endnu en mangel ved de kendte, indstillelige hovedgærder er, at de kun kan indstilles til at skrâne opad i forhold til den ovrige liggeflade, hvorved de ikke kan tilpasses de anatomiske forhold ved overgangen mellem den sovendes

DK 156118 B

2 skulder- og halsparti og, nâr den sovende ligger pâ ryggen, mellem skulderen og kropperu De af praktisk taie aile men-nesker i den civiliserede verden kendte felger heraf er en stadig kamp med hovedpuden i forsog pâ at finde en hvilestilling, der tillader afspænding af bâde halspar-tiet og skuldermuskulaturen.

Det er derfor opfindelsens formâl at anvise en sengebund, hvis hovedgærde nemt, blot ved et tryk, kan indstilles trinlost til begge sider, dvs. bâde nedad og opad, og som endvidere gor det muligt for en pâ siden liggende person at finde afslappet, spændings-fri hvile ogsâ for overgangen mellem skulderen og kroppen og at foretage onskede ændringer af hovedgærdets indstilling med hen-blik pâ at opnâ den behageligste hvilestilling, uden derfor at rnâtte rejse sig op i sengen.

Dette opnâs ifolge opfindelsen ved de i krav 1 ' s kende-tegnende del anfarte træk.

Underkravene anviser særlige udferelsesformer for opfindelsen*

Opfindelsen forklares nærmere i det felgende under hen-visning til tegningen, der viser et udforelseseksempel for s.engebunden ifolge opfindelsen og forskellige kon-struktive alternativer.

Pâ tegningen viser: fig. 1 i perspektiv en del af en sengebund ifolge opfindelsen med loftet hovedgærde, fig. 2 et lodret snit i sterre mâlestok parallelt med

3 DK 156118 B

sengebundens Xængdeakse, fig. 3 i st0rre mâlestok og i perspektiv en konstruktiv detalje af hovedgærdets lejring, fig. 4-6 en anden udforelsesform med afbildninger svaren-de til fig. 1-3, fig. 7 skematisk sengebundens belastning af en pâ siden liggende person, fig. 8-10 forskellige udferelsesformer for hovedgærdets indstillingsorganer, og fig. 11-14 konstruktive dele af forskellige alternative udforelsesformer.

Den i fig. 1 viste sengebund har en ranime 1 med to side-stykker 2a og 2b og to endestykker, hvoraf kun det ene 3 ses i fig. 1. Pâ indersiden af de to sidestykker er pâ kendt mâde fastgjort elastiske bæreorganer 4, hvorpâ en-derne af fjederbroer 5» der er indrettet til at bære en ikke vist madras, hviler, jævnfer herved den danske patentansegning nr. 4320/78.

Sengebunden er udstyret med et hovedgærde 6, der er lej-ret svingeligt pâ en vandret aksel A mellem sidestykker-ne 2a, 2b, sâledes at hovedgærdet kan loftes og sænkes som vist med dobbeltpile 7 i fig. 2, sâledes at der dan-nes en vinkel a med den 0vrige del af sengebunden. Til fastholdelse af hovedgærdet i en ensket vinkelstilling findes indstillingsorganer 8, hvis udformning og funk-tion forklares nærmere nedenfor.

Hovedgærdet 6 har to sidestykker 9 af métal, der gennem stottestænger 10 er forbundet med de pâ begge sider af rammen 1 anbragte indstillingsorganer 8. Som det frem-

4 DK 156118 B

gâr af fig. 2 er svingakselen A ikke anbragt pâ den ne-derste ende af hovedgærdet 6, men et stykke fra denne, sâledes at hovedgærdet er delt i to afsnit 6a og 6b, et pâ hver side af svingakselen, jvf. fig. 9. Pâ denne mâ-de virker hovedgærdet 6 ved dets svingning som en toar-met leftestang. Som det f.eks. fremgâr af fig. 9, bli-ver det mindre afsnit 6b, der vender mod sengebundens fodende B, ved leftning af det sterre afsnit 6a sænket ned under liggefladens L niveau. Udstrækningen af denne nedsænkning afhænger af akselens A placering og indstil-lingsvinkelens a sterrelse. Som felge af dette dannes der ved leftning af hovedgærdet en fordybning M, jvf. fig. 7 og 8, for skulderen S pâ en pâ siden liggende person, jvf. fig. 7. Ved passende indstilling af hoved-gærdets hældningsvinkel, hvortil der altid svarer en be-stemt dybde af den nævnte fordybning, vil der altid kun-ne opnâs en bekvem, afslappet hvilestilling for overgangs-omrâderne krop/skulder- og skulder/hoved, der ellers er meget udsat for spændinger.

En udferelsesform for hovedgærdets lejring er vist i fig.

2 og 3. Pâ d'èn nederste ende af hvert af hovedgærdets si-destykker 9 er anbragt en vippe 11, der er svingelig pâ en svingtap 12, og som bærer fastgerelsesorganer 13a, der ved monteringen af bæreorganet 4a bringes i indgreb i modsvarende udsparinger 136 i bæreorganet og derved fastholder dette. Pâ grund af den bevægelige lejring kan bæreorganet 4a i hver stilling tilpasse sig efter madras-sens respektive skulderens form.

I fig. 4-6 er vist en variant af den i fig. 1-3 viste ud-ferelsesform. I modsætning til den sidstnævnte udferel-sesform er ifelge fig. 4-6 enden af hvert af hovedgærdets sidestykker 9 ikke udstyret med en vippe, hvorimod den er svingeligt forbundet med en styrearm 43. Forbindelsen kan f.eks. ske ved hjælp af en tap 44, der er forskydelig i et langstrakt hul 45 i styrearmen 43. Forskydningen vil

5 DK 156118 B

ogsâ kunne ske i et i styrearmens frie ende udformet, af-langt hul 46 eller i et i sidestykkets 9 ende udformet aflangt hul 47, der i fig. 6 er vist med brudt Unie.

Ved den foran beskrevne udformning af sengebunden opnâs en fordybning af onsket dybde for skulderen pâ en pâ siden liggende person, men den beskrevne sengebund ville dog væ-re behæftet med en mangel, sâfremt indstillingen af hoved-gærdets skrâstilling mâtte ske ved den foran omtalte, kendte indstillingsmekanisme, der kun tillader trinvis indstilling og kun indstilling ved leftning af hovedgærdet. Den beskrevne forsænkning for. skulderpartiet er forst onskelig, nâr den hvilende eller sovende fra at ligge pâ ryggen eller eventuelt p;â maven vender sig om pâ siden. Derfor mâ hovedgærdets skrâstilling kunne indstilles trinlost blot ved et tryk af hovedet, skulderen eller en albue. En sâ-dan blot ved et tryk tilvejebragt indstilling af hovedgærdet Og en sikker fastholdelse af dette i den valgte vinkel-stilling burde efter nogen tilvænning kunne ske selv i halvsovne.

For at opnâ dette er der mellem hovedgærdets ovre, stor-re afsnit 6a og sengebundens 1 ramme indskudt indstillings-organer, der i det folgende beskrives nærmere i tre udfo-relsesformer.

De i fig. 2 og 11 med 10 viste stottestænger er ved den e-ne ende lejret drejeligt pâ hovedgærdets 6 ene sidestykke 9, og ved den anden ende er de styret i en bremsemekanis-me 8, der er anbragt drejeligt pâ rammen 1. Ved loftning af hovedgærdet bliver stottestangen trukket gennem bremse-mekanismen 8, der pâ grund af den drejelige lejring kan folge ændringerne af stottestangens vinkelstilling.

Bremsemekanismen 8, hvis konstruktion er vist i fig. il, omfatter et styr 14 for stottestangen 10, som en pâ en skrâ-flade l6 forskydeligt lejret kile 15 ligger an mod, og ki-

6 DK 156118 B

lens modsat skrâfladen vendende sideflade holdes ved hjælp af en skruefjeder i stadigt anlæg mod stottestangen. Ved hjælp af en indstillingsskrue 17a, der virker mod skrue-fjederen 17, kan kilens 15 tryk mod stottestangen 10, og dermed friktionsmodstanden indstilles efter onske.

Nâr stottestangen 10 ved loftning af hovedgærdet 6 f0res opad, medtager den kilen 15 mod fjederkraften til en ov-re stilling. Friktionsmodstanden mellem kilen og stotte-stangen er herved meget lille, og hovedgærdet kan derfor nemt svinges opad.

Anderledes forholder det sig ved sænkning af hovedgærdet.

Her medtages kilen af stottestangen ved friktion og fores nedad, hvorved den pâ grund af skrâfladen l6 soger at hremse stangen. Bremsekraften kan ved passende valg af kilevinkelen, friktionskoefficienten og fjederens for-spænding vælges sâledes, at en uhesværet indstilling er mulig, men at man med sikkerhed undgâr, at hovedgærdet kan give efter for vægten af den sovende persons hoved.

Pâ den med 18 viste del af bremsemekanismen bliver der i den viste udforelsesform pâskruet et dæksel 19 med en ned-re forlængelse, der er udstyret med et hul 20 til optagel-se af en svingtap 21, jvf. fig. 2.

Det vil af det anforte fremgâ, at hovedgærdet kan indstilles trinlost bâde opad og nedad, og at indstillingen opad sker med ringe modstand og nedad med storre modstand. Dog kan modstanden reguleres sâledes, at sænkningen af hovedgærdet, f.eks. nâr der skiftes fra at ligge pâ siden til at ligge pâ ryggen, kan ske alene ved et tryk med hovedet eller med en hând eller en arm, og at indstillingen efter nogen tilvænning vil kunne ske ligesom ubevidst, f.eks. i halvsoyne.

En yderligere udforelsesform for indstillingsmekanismen er

7 DK 156118 B

vist i fig. 12 og 13. Her er der pâ hovedgærdets sidestyk-ke 9 fastgjort en boit 22, hvis profil pâ et stykke L er affladet sâledes, at den passer ind i et hui 23, sâledes at bolten er udrejelig i hullet. Pâ boltens affladede del L er anbragt en keglestubformet bremsering 24, en bremse-klods 25, en palmekanisme 26, en dækskive 27 og en flad-fjeder 28. Kun bremseringen 24 og dækskiven 27 er udreje-lige pâ bolten, medens bremseklodsen 25 og palmekanismen 26 er lejret lest drejeligt pâ bolten.

Bremseklodsen 25 har en konisk bremseflade P, der passer ind i bremseringen 24, og som sammen med denne kan frem-bringe en bremsevirkning. Endvidere har bremseklodsen pâ den modsat bremsefladen F vendende side fire holdestifter 29, der tjener til at holde og styre en palmekanisme 30, der er under let pâvirkning af en f jeder 31,· og som inden-for holdestifterne 29 i et vist omfang kan bevæge sig op og ned, hvorved païen 32 gennem en nedre udsparing 33 i bremseklodsen 25 nâr ind i et palhjuls 34 indvendige for-tanding. En stottestang 35, jvf. fig. 8, er i ekscentrisk indgreb med en til siden rettet udvidelse af palhjulet, og stottestangens anden ende er svingeligt forbundet med sengebundens ramme. De i fig. 12 viste dele holdes sammen pâ bolten 22 ved hjælp af en motrik 36 og en underlagsski-ve 37.

Ved loftning af hovedgærdet drejes palhjulet 34 af stan-gen 35 i den i fig. 13 med en pii viste retning, og païen lober herved uhindret over palhjulets fortanding, sâledes at der ikke ydes nævneværdig modstand mod loftnin-gen af hovedgærdet. Nâr hovedgærdet sænkes, medtager pal-hjulet 34 païen, hvis drejningsbevægelse gennem holdestifterne 29 overfores til bremseklodsen 25, og ait efter det tryk, der udoves af fjederen 28, bliver bremseklodsens bremseflade F presset mod indersiden af bremseringen 24, sâledes at hovedgærdet kun kan sænkes under overvindelse af denne bremsemodstand, men stadig sâledes, at sænkningen sker trinlost.

8 DK 156118 B

En tredie udforelsesform for indstillingsmekanismen er vist skematisk i fig. 10 og 14. Hovedgærdet har her pâ undersiden, fortrinsvis pâ begge sidestykker 9, en tand-stang 38, hvormed et pâ stottestangen 39 fastgjort tand-hjul 40 er i indgreb. Tandhjulet holdes ved hjælp af en fjeder 41 i konstant indgreb med tandstangen. Med tand-hjulet 40 er en bremsemekanisme, f.eks. den ved omtalen af fig. 12 beskrevne, forbundet udrejeligt. Bremsemekanis-mens funktionsretning indstilles sâledes, at loftning af hovedgærdet sker med ringe modstand, og sænkning af hovedgærdet sker med st0rre modstand.

I stedet for den i fig. 11 viste kile 15 vil der kunne an-vendes et andet bremseorgan^ f.eks. en eller flere cylindriske ruller, der anbringes mellem stottestangen 10 og styrefladen 16, sâledes at deres endeflader ligger an mod pâ den ene side stottestangen 10 og pâ den anden side mod styrefladen 16.

Claims (10)

1. Sengebund for liggemebler med en ranime og inden for demie anbragte bæreorganer for en madras, og hvis hoved-gærde er svingeligt omkring en pâ tværs af dets længdeak-se beliggende svingaksel for derved at kunne bringes til at indtage forskellige skrâstillinger i forhold til sen-gebundens ovrige liggeflade og er indrettet til at kunne fast-holdes i den valgte skrâstilling ved hjælp af mellem hoved-gaerdet og rammen anbragte indstillingsorganer, kende- t e g n e t vedf at svingakselen (A) deler hovedgærdet (6) i to afsnit (6a og 6b), hvoraf et mindste (6b) vender mod fod-enden (F), at svingakselens placering er valgt sâledes, at hovedgærdets mindste afsnit (6b) ved loftning af det storre afsnit (6a) svinges ned under sengebundens liggeflade (L), sâledes at der i liggefladen dannes en fordybning (M) for en pâ siden liggende persons skulderparti, og at indstillingsorgan-erne omfatter en pâ hvert af hovedgærdets sidestykker (9) og pâ rammen (1) svingeligt anbragt stottestang (10), der er for-bundet med en bremsemekanisme til udovelse af en bremsekraft mod den trinlose sænkning at det loftede hovedgærde i(.6).

2. Sengebund ifelge krav 1, hvis hovedgærde har to paral-lelle sidestykker med pâ indersiden fastgjorte bæreorganer for pâ tværs af sengebundens længdeakse anbragte fje-derbroer, kendetegnet ved, at hvert sidestyk-ke (9) pâ den mod fodenden (F) vendende ende bærer en vip-pe (11), der er frit svingelig om en pâ tværs af sengebundens længdeakse beliggende aksel (12) og er udstyret med holdeorganer (13a) for mindst ét bæreorgan (4a).

3. Sengebund ifolge krav 1, hvis hovedgærde har to paral-lelle sidestykker med pâ. indersiden fastgjorte bæreorganer for pâ tværs af sengebundens længdeakse anbragte fje-derbroer, kendetegnet ved, at hvert sidestyk-kes (9) ene ende er svingeligt forbundet med en styrestang DK 156118 B (43), der er lejret svingeligt pâ rammen (1), at der en-ten ved forbindelsesstedet mellem sidestykke og styrestang eller ved styrestangens lejring pâ sengebundens langsgâ-ende sidestykke (2a/2b.) findes et spillerum, og at der i overgangsomrâdet mellem sidestykke og styrestang findes et bæreorgan.

4. Sengebund ifolge krav 1, kendetegnet ved, at bremsemekanismen omfatter mindst ét i stottestangens (10) bevægelsesbane anbragt bremseorgan (15), hvis ene sideflade er lejret bevægeligt pâ en i forhold til stot-testangens akse skrâ styreflade (ιβ), og hvis modsatte sideflade stoder direkte op mod en flade pâ stottestangen, sâledes at denne under sin nedadgâende bevægelse forsky-der bremseorganet under forogelse af friktionsmodstanden mellem ststtestangen og bremseorganet.

5. Sengebund ifolge krav 4, kendetegnet ved, at bremseorganet er en kile (15).

6. Sengebund ifolge krav 4f kendetegnet ved, at bremseorganet er en cylindrisk rulle, og at en eller flere sâdanne ruller er anbragt sâledes mellem stottestan-gen (10) og styrefladen (l6), at deres endeflader ligger an mod stottestangen og mod styref laden.

7. Sengebund ifolge krav 1, kendetegnet ved, at bremsemekanismen omfatter mindst én pâ hovedgærdets e-ne sidestykke udrejeligt fastgjort, tilnærmelsesvis kegle-stubformet bremsering (24) og en i denne indragende brem-seklods (25), der under fjedertryk presses mod indersiden af bremseringen, og som er forbundet med stottestangen (35) gennem en palmekanisme (26), der ved sænkning af hovedgær-det .(6) bringer bremseklodsen til dre^ning og ved loftning af hovedgærdet frigiver bremseklodsen, sâledes at denne U DK 156118 B indtager en hvilestilling i forhold til bremseringen (24).

8. Sengebund if0lge krav 7, kendetegnet ved, at bremseklodsen (25) pâ sin over £°r bremseringen (24) liggende side er udstyret med en bevægeligt lejret, fjeder-belastet spærrepal ( 3 θ') og tilhorende, med indvendig f or-tanding udstyret palhjul (34), som stattestangen (35) er i indgreb med.

9. Sengebund ifelge krav 7 og 8, kendetegnet ved, at bremseklodsen (25), païen (30) og palhjulet (34) er anbragt frit drejeligt pâ en i hovedgærdets sidestykke (9) forankret boit (22) og fastholdes ved hjælp af en pâ boltens ende pâskruet matrik ( 36 ), hvormed trykket.af en mellem matrikken (36) og palmekanismen indlagt fjeder (28) kan reguleres.

10. Sengebund ifelge krav 1, kendetegnet ved, at der pâ stattestangens (39) ovre ende er anbragt et med en bremsemekanisme forbundet tandhjul (40), der er i indgreb med en pa undersiden af hovedgærdet (6) fastgjort tandstang (38).