DK155858B - Fremgangsmaade til fremstilling af billedplader med kontinuerlig gradation og med kontinuerlig ujaevnhed - Google Patents

Description

DK 155858B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af billedplader med kontinuerlig gradation, som har en kontinuerlig ujævnhed. Mere detaljeret angår opfindelsen en fremgangsmåde til fremstilling af billedplader med kontinuerlig gradation, ved hvilken 5 fremgangsmåde et reliefmønster med kontinuerlig gradation eller et gravurebillede med kontinuerlig gradation dannes på en originalplade med et lag af et fotopolymeriserbart harpiksmateriale indeholdende en additionspolymeriserbar ethylenisk umættet forbindelse.

Fremstillingen af reliefplader med kontinuerlig gradation med konti-10 nuerlig ujævnhed eller uensartethed er hidtil blevet udført ved gravering af ujævne linjer på en metal- eller plastikplade med bestemte intervaller ved hjælp af en reliefgraveringsmaskine til dannelse af et reliefmønster. Til fremstilling af gravureplader kendes en metode, ved hvilken en metalplades glatpolerede overflade graveres 15 manuelt ved hjælp af et specifikt graveringsværktøj eller ved hjælp af en graveringsmaskine, fx en mønstergraveringsmaskine, en parallel-linjegraveringsmaskine eller en pantograf, og en metode, ved hvilken en film af et antikorrosivt materiale dannes på en glatpoleret overflade på en metalplade, og filmen skrabes med en specifik nål til 20 tegning af et ønsket billede ved fjernelse af det antikorrosive materiale svarende til billedet, hvorefter metalpladen behandles flere gange med syreopløsninger med forskellige koncentrationer til ætsning af de blottede metaldele til opnåelse af et fordybet mønster ("intaglio") med tykke og tynde toner. Til fremstilling af fotogra-25 vurer, kendt under betegnelsen gravurer, er der blevet anvendt en metode, ved hvilken et kulvæv, som ved behandling med en kaliumbich-romatopløsning er gjort lysfølsom, eksponeres gennem en gravureskærm-film og derpå gennem en positiv film med kontinuerlig gradation, det eksponerede væv overføres til en kobberplade eller en kobbercylinder 30 og fremkaldes med varmt vand, hvorefter ætsningen udføres gennem vævet ved successiv behandling med ferrochloridopløsninger med forskellige koncentrationer til opnåelse af en gravureplade med forskellig dybde, som afhænger af fotografiets tone. Disse konventionelle metoder er imidlertid uhensigtsmæssige i forskellige henseender, 35 da de nødvendiggør gravering af en metalplade eller en plastplade eller ætsning af et metal med en syreopløsning. Således kræves der 2

DK 155858 B

fx stor fagkundskab ved operationerne, og behandlingerne tager lang tid, hvilket medfører store omkostninger. Endvidere er fremstillingen og manipuleringen af syreopløsninger med forskellige koncentrationer kompliceret, og desuden medfører anvendelsen af syre forskellige 5 problemer såsom forureningsproblemer, nødvendigheden af at behandle spildevand, etc.

Som et nyt materiale til fremstilling af plader, der kan erstatte de ovennævnte metal- og plastplader, er der for nylig blevet indført fotopolymerplader indeholdende et bæremateriale og et derpå anbragt 10 lag af en fotopolymeriserbar harpiks. Dannelsen af et reliefmønster på en sådan fotopolymerplade udføres ved at eksponere det fotopoly-meriserbare harpikslag gennem et negativ og fremkalde det eksponerede lag til eliminering af ikke-eksponerede dele. Ved denne metode fås imidlertid kun trykkeplader til bogtryk med et billede i et og samme 15 plan; plader med et tredimensionalt reliefmønster med kontinuerlig ujævnhed eller et gravurebillede til gravuretrykning kan ikke fremstilles . Desuden er anvendelsen af fotopolymeriserbare harpikser begrænset til bogtryk.

Som følge af omfattende forskning til overvindelse af de med den kon-20 ventionelle metode forbundne ulemper har det nu vist sig, at en plade med et reliefmønster med kontinuerlig ujævnhed eller et gravurebillede kan fremstilles ved anvendelse af en bestemt slags fotopolymeriserbare harpikser og ved at udføre eksponeringen i en tilstand, hvor der er luft til stede mellem den lysfølsomme harpiksplade og en film 25 med kontinuerlig gradation.

Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde til fremstilling af en billedplade med kontinuerlig gradation, ved hvilken en lysfølsom harpiksplade omfattende et bæremateriale og et derpå anbragt lag af et fotopolymeriserbart harpiksmateriale indeholdende 30 en additionspolymeriserbar ethylenisk umættet forbindelse, som ikke polymeriseres i nærværelse af oxygen, et bindemiddel af polymer og en fotopolymerisationsinitiator eksponeres gennem en film med kontinuerlig gradation, og den eksponerede harpiksplade fremkaldes, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at eksponeringen udføres i en 35 sådan tilstand, at der er oxygen eller en oxygeriholdig gas til stede

DK 155858 B

3 mellem de,t f o topolymer iserbare harpikslag og filmen, således at harpikslaget først hærdes fra sin nedre del.

Harpikspladen kan være i enten fast eller flydende tilstand ved stuetemperatur. Det lysfølsomme lag kan være i en hvilken som helst 5 ønsket form, fx som en plan eller en buet overflade. Det foto-følsomme lags tilgængelige tykkelse er ca. 0,1-3 mm.

Den additionspolymeriserbare ethylenisk umættede forbindelse kan være en forbindelse med mindst én, sædvanligvis 1-4, additionspolymeriserbare dobbeltbindinger ved molekylets endestilling eller endestil-10 linger. Specifikke eksempler er acrylsyre, methacrylsyre, acrylamid, methacrylamid, n-tert.butylmethacrylamid, N,N'-methylen-bis-methacry-lamid, styren og salte og estere af acrylsyre og methacrylsyre. Som eksempler på salte af acrylsyre og methacrylsyre kan nævnes metalsalte såsom natriumsalte, calciumsalte og zinksalte samt ammoniumsalte.

15 Som estere af acrylsyre og methacrylsyre kan fx nævnes alkylestere såsom methylesterne, ethylesterne, n-butylesterne, isobutylesterne, octylesterne, 2-ethylhexylesterne og laurylesterne, hydroxyalkyle-sterne såsom /3-hydroxyethylestere og /3-hydroxypropylestere, mono- og diestere med polyethylenglycoler med 1-23 ethylenoxidenheder og tri-20 og tetraestere med tri- og tetramethylolalkaner, fx trimethylolmet-han, trimethylolethan og trimethylolpropan.

Som bindemiddel af polymer kan fx nævnes en polyvinylalkohol, et partielt forsæbet polyvinylacetat, en carbamylpolyvinylalkohol, et cellulosederivat såsom en alkylcellulose (fx methylcellulose eller 25 ethylcellulose), en hydroxyalkyl-alkylcelluloseether (fx hydroxypro-pyl-methylcellulose eller hydroxyethylcellulose), celluloseacetatph-thalat eller hydroxypropylmethylcellulosephthalat, en polyesterharpiks, en polyamidharpiks og en polyoxyethylenoxidharpiks.

Som fotopolymerisationsinitiator foretrækkes det at anvende benzoin 30 eller benzoinalkylether, fx -methylether, -ethylether, -isopropylet-her, -n-butylether eller -n-octylether.

Den mængde af den ethylenisk umættede forbindelse, som skal anvendes, er sædvanligvis 300 vægtdele eller mindre, fortrinsvis 20-150 vægt- 4

DK 155858B

dele, pr. 100 vægtdele af bindemidlet af polymer. Den anvendte mængde fotopolymerisationsinitiator er 0,1-10 vægtdele pr. 100 vægtdele af den ethylenisk umættede forbindelse.

Den film med kontinuerlig gradation, som skal anvendes ved fremgangs-5 måden ifølge opfindelsen, kan være en negativfilm eller en positivfilm. Ved anvendelse af negativet kan fremstilles et reliefmønster med kontinuerlig ujævnhed. Ved anvendelse af positivet kan fremstilles et gravurebiIlede, som egner sig til gravuretrykning. Det er nødvendigt at indstille densitetsområdet i filmens kontinuerlige 10 gradation til det område af densiteter, som den lysfølsomme harpiks kan reproducere. Når densitetsområdet, som den lysfølsomme harpiks kan reproducere, fx er fra 0,05 til 1,25, er det ønskeligt, at filmens densitetsområde er fra 0,05 til 1,25.

Et karakteristisk træk ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er, at 15 eksponeringen udføres i en tilstand, hvor der er oxygen eller en oxygeriholdig gas til stede mellem det lysfølsomme harpikslag og filmen med kontinuerlig gradation. I det ifølge opfindelsen anvendte lysfølsomme harpiksmateriale hindres fotopolymerisationen ved oxygenets tilstedeværelse. Dette medfører, at harpiksmaterialet, når det 20 er eksponeret i en tilstand som nævnt ovenfor, først hærdes fra harpikslagets nedre del, som ikke er i kontakt med oxygen, og der- * efter gradvis til lagets øvre del. Hærdningsgraden afhænger af den modtagne strålemængde. Dette medfører, at de opnåede hærdningsgrader svarer til forskellene i densitet i filmen med kontinuerlig grada-25 tion, og der kan således fremstilles et billede med kontinuerlig ujævnhed eller uensartethed. Ifølge opfindelsen gør tilstedeværelsen af oxygen eller en oxygeriholdig gas mellem den lysfølsomme harpiks-plade og filmen med kontinuerlig gradation det muligt at fremstille et billede med kontinuerlig gradation. Den mængde oxygen, som skal 30 være til stede, kan vælges vilkårligt fra et bredt område gående fra reduceret tryk forhøjet tryk, forudsat at der sikres dannelsen af et tilfredsstillende billede.

Opfindelsen skal nu beskrives mere detaljeret: .

5

DK 155858 B

Når harpiksen er i fast tilstand ved stuetemperatur, kan den anbringes på en overflade af et egnet bæremateriale såsom en metalplade, en plastplade eller en glasplade til dannelse af et lag, på hvis overflade en film med kontinuerlig gradation anbringes. Når harpikslagets 5 overflade er adhærerende, bliver adhæsionen mellem harpiksoverfladelaget og filmen for stor. Det er derfor nødvendigt, at der ensartet påføres et pulverformet materiale såsom magnesiumsilicat på lagets overflade til nedsættelse af adhæsionen, således at der holdes en ønsket mængde luft mellem harpikslaget og filmen. Filmen dækkes derpå 10 med en transparent plade såsom en glasplade, en hård plastplade eller en blød plastplade, og den således dannede pladesandwich holdes under reduceret tryk til opnåelse af ensartet kontakt mellem harpiksen og filmen til undgåelse af uklarhed i det dannede billede. Den nedsættelse af luftrykket (fra atmosfæretryk), som foretages i dette til-15 fælde, er hensigtsmæssigt lille (fx 31 cm Hg eller mindre), da der bør være en vis mængde luft til stede mellem harpikslaget og filmen.

Hvis der foretages en større tryknedsættelse end svarende til den ovennævnte grænse, er det muligt, at der ikke opnås en kontinuerlig uensartethed svarende til forskellene i densitet i filmen med konti-20 nuerlig gradation, men blot et relieftryk i et og samme plan. Harpikspladen, som således er bragt i kontakt med filmen med kontinuerlig gradation under reduceret tryk, fx en reduktion på 41 kPa eller mindre, eksponeres med ultraviolet lys. Når eksponeringen er færdig, fremkaldes harpikspladen med et opløsningsmiddel, som er i stand til 25 at opløse harpiksen, fx vand, et vandigt alkali eller en alkohol, hvorved der kan fremstilles et billede med en kontinuerlig uensartethed svarende til forskellene i densiteter i filmen. Når den lysfølsomme harpiksplades overflade er buet, holdes den derpå anbragte film med kontinuerlig gradation fast med fx plasttape i begge ender og 30 holdes, fx ved anvendelse af "vindtryk", i en sådan tilstand, at der opretholdes ensartet kontakt med harpikslaget, hvorved en ønsket mængde luft kan være til stede mellem harpikslaget og filmen.

Når den fotopolymeriserbare harpiks er i flydende tilstand ved stuetemperatur, hældes den ud i en ramme, som omgiver et egnet bærema-35 teriale (fx en glasplade, en metalplade eller en plastplade) på en sådan måde, at der ikke dannes skum i harpiksen. Den således indførte harpiks holdes vandret, og en film med kontinuerlig gradation an-

DK 155858B

6 bringes vandret 25-500 /nu ovér harpiksens overflade. Intervallet mellem harpiksen og filmen kan vælges frit i det nævnte område, således at der ikke opstår uklarhed i det resulterende billede, som afhænger af styrken af de parallelle lysstråler fra en lyskilde. Den 5 således dannede sandwich med harpikspladen eksponeres med ultraviolet lys og fremkaldes med et opløsningsmiddel, hvorved der fås et billede med kontinuerlig uensartethed. Når der anvendes en flydende harpiks, tilvejebringes der således et bestemt mellemrum mellem harpiksoverfladen og filmen, således at der holdes luft mellem dem. Det er 10 nødvendigt, at den flydende harpiks ikke indeholder et materiale, som fremmer harpiksoverfladens hærdning, fx paraffin, da harpiksoverfladens kontakt med luft inhiberes på grund af et sådant materiales flydning og filmdannelse.

Den følgende beskrivelse illustrerer fremstillingen af en gravure-15 plade ud fra den ifølge opfindelsen anvendte lysfølsomme harpiks-plade:

Til fremstilling af en gravureplade, som har konkaviteter med forskellige dybder, der ved trykningen skal fyldes med trykfarve, er det nødvendigt at danne konkave punkter i celletilstand, og harpikspladen 20 behandles derfor i to trin. Først eksponeres et billede gennem en positivfilm med kontinuerlig gradation efter den ovenfor beskrevne metode, og derefter eksponeres et raster gennem en gravurerasterfilm efter konventionel metode til fremstilling af bogtrykklicheer af en lysfølsom harpiksplade. Den således eksponerede harpiksplade frem-25 kaldes til fjernelse af den uhærdede del, hvorved der opnås en såkaldt konventionel gravureplade, hvor de "vold" eller "top"-dele, der skal skrabes med skrabekniv til fjernelse af trykfarve efter trykningen, ligger i et og samme plan, og de konkave dele, der skal fyldes med trykfarven, har forskellige dybder, som afhænger af posi-30 tivfilmens densiteter.

På tegningen viser fig. 1 en rastereksponering. Henvisningstallene 1, 11, 12 og 3 betegner henholdsvis en lysfølsom harpiksplade, et bæremateriale, et lag af den lysfølsomme harpiks og en gravurerasterfilm. ·

Den lysfølsomme harpiksplade 1 er i nær kontakt med gravurerasterfil-35 men 3 under reduceret tryk og bestråles med aktive stråler. Omfanget 7

DK 155858 B

af trykrecluktionen er hensigtsmæssigt så stort som muligt i vakuumkopieringsrammen, fx 80 kPa eller mere. Dette er en konventionel metode til fremstilling af klicheer til bogtrykning under anvendelse af en lysfølsom harpiksplade. Da den lysfølsomme harpiksplade 1 er i tæt 5 kontakt med filmen 3 ved et kraftigt reduceret lufttryk, sker der hærdning af harpiksen helt op til harpikslagets overflade uden nogen indvirkning af i atmosfæren tilstedeværende oxygen, hvorved der dannes faste volde eller toppe 12a, som kan skrabes med en skrabekniv til fjernelse af trykfarve efter gravuretrykningen.

10 Fig. 2 viser skematisk en billedeksponering. Henvisningstallet 4 betegner en positivfilm med kontinuerlig gradation. Ved billedeks-poneringen udføres eksponeringen i en tilstand, hvor der er oxygen eller luft til stede mellem filmen 4 og harpikspladen 1. Denne tilstand kan opnås ved, at der tilvejebringes et materielt mellemrum 15 mellem harpikspladen 1 og filmen 4 eller, når der anvendes en vakuumkopieringsramme, ved at anvende en forholdsvis lav grad af trykreduktion. Ved den førstnævnte metode, ved hvilken der tilvejebringes et materielt mellemrum, er det nødvendigt at anvende en lyskilde, som danner parallelle stråler, da der ellers kan opstå billeduklarhed på 20 grund af filmen 4's afstand til harpiksen. Det foretrækkes af denne grund at anvende den sidstnævnte metode, ved hvilken billedekspo-neringen udføres under reduceret tryk ved anvendelse af en vakuumkopieringsramme. Graden af trykreduktion kan vælges under hensyn til harpiksens sensibilitet og densitetsområdet af positivfilmen med 25 kontinuerlig gradation, således at der fås en ønsket hældning af celledybderne ved det densitetsområde, som skal reproduceres. Når der er en større mængde oxygen eller luft til stede mellem filmen og harpikspladen 1, bliver hældningen i celledybde fra lave densiteter til høje densiteter i filmen stejlere. Når der er en mindre mængde 30 til stede, bliver hældningen svagere. Derfor er det ønskeligt, at graden af trykreduktion ikke er større end 41 kPa til regulering af luft- eller oxygenmængden til et passende område til fremstilling af et kontinuerligt billede 12b. Når graden af trykreduktion er større end den nævnte grænse, kommer harpikspladen 1 i for tæt kontakt med 35 filmen 4, og forskellene i celledybderne går tabt, således at der ikke reproduceres nogen tonegradation.

DK 155858 B

8

Fig. 3 viser den lysfølsomme harpiksplade, som er hærdet ved rastereksponeringen samt billedeksponeringen. Fig. 4 viser en gravure-plade eller kliché i', som er fremstillet ved fremkaldelse af den i fig· 3 viste lysfølsomme harpiksplade på konventionel måde til fjer-5 nelse af de uhærdede dele.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det ikke nødvendigt at overholde nogen bestemt rækkefølge for rastereksponeringen i fig. 1 og billedeksponeringen i fig. 2. Med andre ord kan man også først foretage billedkopiering og derefter rastereksponering. I begge 10 tilfælde kan der fås en gravureplade som vist i fig. 4.

Den ovenstående beskrivelse vedrører en lysfølsom harpiksplade, som er i fast tilstand ved stuetemperatur. Når der anvendes en flydende lysfølsom harpiks, kan en gravureplade fremstilles på lignende måde.

I dette tilfælde udføres først den i fig. 2 viste biliedeksponering.

15 Den lysfølsomme harpiksplade eksponeres med parallelle stråler gennem en positivfilm i en tilstand, hvor der er et mellemrum mellem positivfilmen og harpiksens overflade. Når billedeksponeringen er tilendebragt, bringes harpiksoverfladen i tæt kontakt med en gravure-raster, og der foretages eksponering. Når der anvendes en flydende 20 lysfølsom harpiks, er det vigtigt først at foretage billedeksponering og derefter rastereksponering, i modsætning til det tilfælde, hvor der anvendes en fast lysfølsom harpiks. Hvis nemlig rækkefølgen for de to typer eksponering ændres, vil uhærdet flydende harpiks, som kommer i tæt kontakt med filmen ved rastereksponeringen, let blive 25 fjernet sammen med filmen, når filmen tages af, hvilket ville gøre den efterfølgende billedeksponering umulig.

I det omhandlede lysfølsomme harpiksmateriale kan der inkorporeres forskellige additiver foruden den polymeriserbare ethylenisk umættede forbindelse, bindemidlet af polymer og fotopolymerisationsinitia-30 toren. Der kan fx inkorporeres en polymerisationsirihibitor eller en oxidationsinhibitor til stabilisering af harpiksmaterialet, fx hydro-quinon, p-methoxyphenol, 2,6-di-tert.butyl-p-cresol, 2,5-di-tert.-butylhydroquinon eller 2,5-di-tert.amylhydroquinon. Til forøgelse af harpiksmaterialets styrke kan inkorporeres et fyldmateriale, fx et 35 pulverformet uorganisk materiale såsom glas, glimmer qller talkum,

DK 155858B

9 eller en pulverformet syntetisk polymer, fx polyethylen eller poly-methylmethacrylat. Til forøgelse af den dekorative virkning af et reliefmønster med kontinuerlig uensartethed fremstillet af den lysfølsomme harpiks kan der inkorporeres forskellige farvegivende ma-5 terialer såsom farvestoffer og pigmenter i en mængde på 0,0001-10 vægtdele pr. 100 vægtdele af det lysfølsomme harpiksmateriale.

Det er en fordel ved den foreliggende opfindelse, at lysfølsomme harpikser, som hidtil kun har kunnet anvendes ved trykning med ét plan, kan anvendes til gravuretrykning. En anden fordel ved opfindel-10 sen er, at et under udnyttelse af opfindelsens principper fremstillet reliefmønster kan anvendes til fremstilling af forskellige genstande, fx portrætter, udstillingsgenstande, udsmykninger og navneplader.

Opfindelsen belyses nærmere ved følgende eksempler, i hvilke dele er vægtdele:

15 Eksempel A

Partielt forsæbet polyvinylacetat (forsæbningsgrad 80,0 molprocent; gennemsnitlig polymerisationsgrad 500) i en mængde på 100 dele opløses i 100 dele rent vand ved 90°C i løbet af 60 minutter under omrøring. Temperaturen sænkes til 60°C, og en blanding af 90 dele β-20 hydroxyethylmethacrylat, 3,6 dele benzoinisopropylether og 0,18 del 2,6-di-tert.butyl-p-cresol tilsættes portionsvis i løbet af 15 minutter. Den resulterende blanding holdes under reduceret tryk til eliminering af skum, hvorved der fås et lysfølsomt harpiksmateriale.

Harpiksmaterialet hældes ud på en aluminiumplade med tykkelse 0,3 mm, 25 hvis overflade er strøget med sand, og en hård vinylchloridplade med tykkelse 0,5 mm anbringes derpå. Det således sammensatte produkt føres gennem to valser med et mellemrum på 1,7 mm. Derefter aftages vinylchloridpladen, og aluminiumpladen med et lag af harpiksmaterialet tørres ved 70°C i 50 minutter i tørreovn til afdampning af vand, 30 hvorved der fås en lysfølsom harpiksplade med en tykkelse på ca. 1 mm.

. DK 155858B

Eksempel B

10

Til 100 dele hydroxypropylmethylcellulose (indhold af methoxygrupper 28-30 molprocent; indhold af hydroxypropoxygrupper 7-12 molprocent; molvægt ca. 9.300) sættes en blanding af 70 dele /3-hydroxyethylmetha-5 crylat, 20 dele diethylenglycoldimethacrylat, 7 dele ethylenglycol, 2,1 dele benzoinisopropylether og 0,04 del p-methoxyphenol, og den resulterende blanding omrøres i et blandeapparat i 30 minutter ved stuetemperatur. Den således fremstillede blanding hældes ud på en aluminiumplade med tykkelse 0,3 mm, hvis overflade er behandlet med 10 sand, og et polyesterark med tykkelse 0,1 mm anbringes derpå. Det således sammensatte produkt presses ved 120°G i en presse med et tryk på 20 kg/cm2 i 30 sekunder, hvorved der fås en lysfølsom harpiksplade.

Eksempel C

15 60 dele af en umættet polyesterharpiks fremstillet ved kondensation af 98 dele (1 mol) maleinsyreanhydrid og 84 dele (1,1 mol) propylen-glycol under opvarmning i nitrogenstrøm, opløses i en blanding af 30 dele styren og 10 dele ethylenglycoldimethacrylat ved stuetemperatur, og der tilsættes 1,2 dele benzoinisopropylether og 0,08 del 2,6-di-20 tert.butyl-p-cresol til fremstilling af et flydende lysfølsomt har piksmateriale .

Eksempel D

Til 105 dele af en dispersion af et rødt pigment ("Colofine Red 236", fremstillet af Dainippon Ink Co., Ltd.) (5 dele) i en 10%'s vandig 25 opløsning af partielt forsæbet polyvinylacetat (forsæbningsgrad 80,0 molprocent; gennemsnitlig polymerisationsgrad 500) (100 dele) sættes 90 dele af det partielt forsæbede polyvinylacetat, og den resulterende blanding omrøres ved 90°C i 60 minutter til dannelse af en opløsning. Efter sænkning af temperaturen til 60°C tilsættes dråbevis i 30 løbet af 15 minutter en blanding af benzoinisopropylether (4,5 dele), 11

DK 155858 B

2,6-di-tert.butyl-p-cresol (0,18 del) og ,8-hydroxyethylmethacrylat (90 dele), hvorefter der afskummes under reduceret tryk. Herved fås et fotopolymeriserbart harpiksmateriale.

Harpiksmaterialet hældes ud på en aluminiumplade med tykkelse 0,3 mm, 5 hvis overflade er behandlet med sand, og en hård vinylchloridplade med tykkelse 0,5 mm anbringes derpå. Det således sammensatte produkt føres gennem to valser med et mellemrum på 1,5 mm. Derefter aftages vinylchloridarket, og aluminiumpladen med et lag af harpiksmaterialet tørres ved 70°C i 40 minutter i tørreovn til afdampning af vand, 10 hvorved der fås en lysfølsom harpiksplade med tykkelse ca. 0,8 mm.

Eksempel 1 På den i eksempel A fremstillede lysfølsomme harpiksplade anbringes en film med 21 densitetsgrader, nemlig "Photographic Step Tablet No.

2" fremstillet af Eastman Kodak (densiteter 0,05-3,05; densitetsfor-15 skel ved hver grad 0,15), og en slebet glasplade med tykkelse 5 mm anbringes derpå. Det således sammensatte produkt bestråles ved hjælp af en fluorescentlampe med ultraviolette stråler (20 W) i 8 minutter fra en afstand på 5 cm. Derefter fremkaldes den eksponerede plade ved, at der sprøjtes ledningsvand på dens overflade i 3 minutter, 20 hvorefter den tørres ved 100°C i 4 minutter i tørreapparat. Herved fås et billede, hvori den kontinuerlige gradation i form af trin er klart reproduceret i 9 densitetsgrader fra 0,05 til 1,25, idet højdeforskellen i hvert trin er konstant (ca. 25 pm).

Eksempel 2 25 På den i eksempel A fremstillede lysfølsomme harpiksplade anbringes den i eksempel 1 anvendte fotografiske trinskala, og ovenpå anbringes et blødt vinylchloridark med tykkelse 0,1 mm. Det således sammensatte produkt holdes under en trykreduktion på 13,3 kPa ved hjælp af en vakuumlampe, og der foretages bestråling fra en afstand på 70 cm med 30 en højtrykkviksølvlampe (3 KW) i 2 minutter, medens trykreduktionen opretholdes. Derpå fremkaldes og tørres det bestrålede produkt på 12

DK 155858 B

samme måde som beskrevet i eksempel 1, hvorved fås et billede, i hvilket den kontinuerlige gradation i form af trin er klart reproduceret i 8 densitetsgrader fra 0,05 til 1,10, 1 idet højdeforskellen i hvert trin er konstant (ca. 20 /an).

5 Eksempel 3 På overfladen af den i eksempel B fremstillede lysfølsomme harpiks-plade foretages en jævn påføring af pulverformet magnesiumsilicat til eliminering af harpiksmaterialets klæbrighed. Den således behandlede harpiksplade eksponeres gennem en negativfilm med kontinuerlig grada-10 tion med et densitetsmønster fra 1,2 til 2,3 ved hjælp af bestråling i 4 minutter med en højtrykskviksølvlampe fra en afstand på 70 cm og under anvendelse af en trykreduktion på 6,7 kPa, hvorpå den fremkaldes med ledningsvand i 5 minutter. Herved fås et billede af et reliefmønster med kontinuerlig uensartethed.

15 Eksempel 4

Det i eksempel C fremstillede flydende fotopolymeriserbare harpiks-materiale hældes i en tykkelse på 0,7 mm ud på en glasplade, som er omgivet af en ramme med højde 1 mm. På rammen anbringes den i eksempel 1 anvendte fotografiske trinskala nr. 2, som holdes vandret, 20 id#t afstanden mellem harpiksens overflade og skalaen er 0,3 mm.

Derefter foretages bestråling ved hjælp af en højtrykskviksølvlampe (3 KW) i 5 minutter fra en afstand på 1 m. Efter eksponeringen vaskes harpiksens overflade med acetone i 1 time til opnåelse af fremkaldelse, hvorefter der tørres under atmosfærebetingelser. I det således 25 fremstillede billede er den kontinuerlige gradation i form af trin klart reproduceret ved il densitetsgrader fra 0,05 til 1,55, idet højdeforskellen i hver enkelt trin er konstant (ca. 40 μια).

Eksempel 5 13

DK 155858 B

Den i eksempel A fremstillede lysfølsomme harpiksplade bringes i tæt kontakt med en gravurerasterfilm (150 linjer) under en lufttrykreduktion på 93,1 kPa i en vakuumkopieringsramme, og der bestråles i 20 5 sekunder fra en afstand på 70 cm med en høj trykskviksølvlampe (3 KW).

Derpå aftages filmen, og en positivfilm med kontinuerlig gradation med et kornmønster med tætheder fra 0,7 til 1,9 anbringes på harpiks-pladen under en lufttryksreduktion på 5 cm Hg. Eksponeringen udføres som beskrevet ovenfor i 2 minutter, hvorpå filmen aftages. Den såle-10 des eksponerede harpiksplade fremkaldes ved sprøjtning af ledningsvand på harpiksens overflade i 2 minutter, hvorved fås en gravuretrykkeplade.

Under anvendelse af den på denne måde fremstillede gravuretrykkeplade foretages trykning med en gravuretryksværte, hvorved der fås et 15 fortrinligt tryk med kornmønsteret.

Eksempel 6

Den i eksempel 5 anvendte lysfølsomme harpiksplade tinderkastes bil-ledeksponering gennem en positivfilm med kontinuerlig gradation med et densitetsmønster fra 1,2 til 2,3 under en trykreduktion på 5 cm Hg 20 ved bestråling med en højtrykskviksølvlampe (3 KW) i 4 minutter fra en afstand på 70 cm. Derpå eksponeres harpikspladen som beskrevet ovenfor i 20 sekunder gennem en gravurerasterfilm (150 linjer) tinder en reduktion af lufttrykket på 93,1 kPa. Den således eksponerede harpiksplade fremkaldes og tørres som beskrevet i eksempel 5, hvorved 25 fås en gravuretrykkeplade.

Under anvendelse af den på denne måde fremstillede gravuretrykkeplade foretages trykning ved hjælp af gravuretryksværte, hvorved der fås et fortrinligt tryk med mønsteret.

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en billedplade med konti-nuer-10 lig gradation og med kontinuerlig ujævnhed, ved hvilken en lysfølsom harpiksplade omfattende et bæremateriale og et derpå anbragt lag af et fotopolymeriserbart harpiksmateriale indeholdende en additions-polymeriserbar ethylenisk umættet forbindelse, som ikke polymeriseres i nærværelse af oxygen, et bindemiddel af polymer og en fotopolymeri-15 sationsinitiator eksponeres gennem en film med kontinuerlig gradation, og den eksponerede harpiksplade fremkaldes, kendetegnet ved, at eksponeringen udføres i en sådan tilstand, at der er oxygen eller en oxygenholdig gas til stede mellem det fotopolymeriserbare harpikslag og filmen, således at harpikslaget 20 først hærdes fra sin nedre del.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der som oxygenkilde anvendes luft.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at eksponeringen udføres under en tryk-25 reduktion på ikke over 41,2 kPa eller i nærværelse af en luftmængde svarende til ikke mindre end 59,85 kPa.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at forholdet mellem den ethylenisk umættede forbindelse, fotopolymerisationsinitiatoren og bindemidlet af po-30 lymer i det fotopolymeriserbare harpiksmateriale er 20-300:0,02-30:100, regnet efter vægt. DK 155858 B

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den additionspolymeriserbare ethyle-nisk umættede forbindelse er en sådan indeholdende 1-4 additions-polymeriserbare ethyleniske grupper i molekylets terminal eller 5 terminaler.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den lysfølsomme harpiks indeholder et farvestof eller et pigment som farvegivende materiale til opnåelse af et farvet reliefmønster med kontinuerlig uensartethed.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i 100 vægtdele af det lysfølsomme harpiksmateriale indeholdes 0,0001-10 vægtdele af et farvestof eller pigment som farvegivende materiale.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, 15 kendetegnet ved, at tykkelsen af det lysfølsomme harpikslag er fra 0,1 til 3 mm. 1 Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8 til fremstilling af en gravuretrykkeplade, kendetegnet ved, at det fotopolymeriserbare harpikslag 20 først eksponeres gennem en positivfilm med kontinuerlig gradation, og derefter eksponeres gennem en gravurerasterfilm under reduceret lufttryk, og den eksponerede harpiksplade derefter fremkaldes.