DK151199B - Fremgangsmaade til fremstilling af en fotopolymerdybtryksplade til gravuretrykning - Google Patents

Description

1 151199

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af en fotopolymer-dybtryksplade til gravuretrykning, som er forsynet med konkave afsnit af konstant dybde.

Gravuretrykning foretages derved, at der først anbringes en trykfarve på pladeoversiden, således at den konkave del af pladen opfyldes, hvorefter trykfarve, som hænger ved pladeoverfladen bortskrabes med en spartel, således af kun den konkave del tilbageholder trykfarven, hvorefter trykfarven, som er indeholdt i den konkave del, overføres til materialet, som skal trykkes. Til reproduktion af farvetonen med en sådan gravuretrykplade kan de efterfølgende to systemer anvendes: (1) Et såkaldt "konventionelt system", hvor dybden af de konkave afsnit varieres fra den lyseste del til den mørkeste del, hvorved volumenet af trykfarven, som indeholdes, justeres.

(2) Et såkaldt "dybtrykhalvtonegravuresystem", hvor de konkave afsnit har en konstant dybde, men arealerne af de konkave afsnit varieres til indstilling af trykfarvevolumenet, som indeholdes .

Til dybtrykspiader er der almindeligvis blevet anvendt trykplader fremstillet ved håndgravering eller ætsning af en metalplade. På grund af anvendelsen af sådanne metoder kan cellerne (til trykfarven) i trykpladen ikke have en konstant dybde. Variationer i cellernes dybde er således uundgåelige såvel inden for den enkelte trykplade som fra trykplade til trykplade. Da farvetonen ved dybtryk udtrykkes ved mængden af trykf airve, der overføres fra cellen til et materiale, som skal trykkes, er det ikke muligt at frembringe en ensartet eller identisk farvetone ved anvendelse af den konventionelle trykplade med celler af varierende dybde.

Desuden medfører ætsningsmetoden, hvor enten en kobberplade eller en kobbercylinder ætses med ferrichloridopløsning til dannelse af en konkav del, et rensningsproblem på arbejdsstedet og et problem med forurening af omgivelserne i forbindelse med fjernelse af spildætsevæske. Ydermere indebærer det en ulempe, at særlig erfaring er nødvendig for ætsning af den konkave del under styring af dybden, og endnu en afgørende mangel er metodens uegnethed til trykning af et lille antal kopier på grund af pladens ekstremt høje pris.

2 151199

Det er nu blevet muligt ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen at fremstille en trykplade med celler af konstant dybde under anvendelse af en fotosensibel plade. Cellernes dybde kan holdes konstant, ikke kun inden for en enkelt trykplade, men også fra trykplade til trykplade. Ved anvendelse af en sådan trykplade kan der frembringes en ensartet og identisk farvetone, og pladen er let og billig at fremstille.

Til fremstilling af en konkav del på fotopolymerlaget af fotohærdende type hærdes fotopolymermaterialet under eksponering for lys gennem en film, som har et transparent areal og et opakt areal (f.eks. en film fremstillet ved halvtonefotografering af det oprindelige materiale ved hjælp af et gravurekontaktnet, som herefter vil blive betegnet som "positiv halvtonefilm"), hvorefter den ikke-eksponerede del, som svarer til det opake areal på den positive halvtonefilm, kan udvaskes med et opløsningsmiddel, som er i stand til at opløse fotopolymermaterialet (f.eks. vand, vandig alkali, alkohol). På denne måde kan en halvtonedybtryksplade, som udtrykker den oprindelige graduering ved forskellen i punkternes areal, opnås.

Fordelene, som opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen i forhold til den konventionelle fremgangsmåde, beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvori:

Figur 1-1 og 1-2 henholdsvis viser et skematisk tværsnit af fotopolymerpladen på eksponeringstrinnet og udvaskningstrinnet ved den konventionelle fremgangsmåde, og figur 2-1 og 2-2 henholdsvis viser et skematisk tværsnit af fotopolymerpladen på eksponeringstrinnet og udvaskningstrinnet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

I disse figurer henviser tallene til følgende dele: 1 ---et understøtningsemne (eller et understøtningsmateriale); 2 ---et fotopolymerlag (eller et lag af et fotopolymermateriale); 2-1 --- en ved eksponering hærdet del (eller en eksponeret del); 2-2 --- en ved eksponering ikke-hærdet del (eller en ikke-eksponeret del); 3 --- en positiv eller negativ film; 3-1 --- en transparent del; 3-2 --- en ikke-transparent eller opak del.

3 151199

Ved fremgangsmåden til hærdning ved hjælp af lys, som ledes gennem det transparente areal af en positiv halvtonefilm, giver det indkommende lys, som vist i figur 1-1, en spredning af lys i polymerlaget eller en lysrefleks fra det lavereliggende understøtningsemne, hvorved et latent billede med en pyramidelignende form frembringes på polymerlaget. Ved udvaskningen af dette latente billede med et passende opløsningsmiddel og tørring fås en halvtone-dybtryksplade med den i figur 1-2 viste form, hvor delen med et stort eksponeringsareal, dvs. den del, som svarer til et lille opakt areal på den positive halvtonefilm, har en lille dybde i den konkave del, og delen, som svarer til et stort opakt areal på den positive halvtonefilm, har en stor dybde i den konkave del.

På denne måde er den form af pladen, som er frembragt ved kombinering af den relative størrelse af arealet og dybden af de konkave dele en form for plade, som er baseret på en type gravureplade-fremstillingsmetode, som kaldes "dobbeltpositivmetode til gravure".

Ved fremstilling af en gravuretrykplade af en sådan udformning ud fra en fotopolymer kan arealet af den konkave del til enhver tid reproduceres med den foreskrevne værdi under styring af den positive halvtonefilm, som bruges, men dybden af den konkave del kan næppe reproduceres på et fast niveau, fordi denne, som varierer med den positive halvtonefilm, er underkastet variation i forhold til eksponeringsbetingelser, udvaskningsbetingelser, etc. F.eks. vil dybden af denne, når eksponeringsbetingelseme bliver overdrevne, blive lille som helhed betragtet. Når eksponeringstiden i modsætning hertil er for kort, dannes den konkave del ikke med en pyramidelignende form, og det resulterer i en stor dybde. I de latente billeder af arealerne til hærdning, som er vist i figur 1-1, er ydermere den nederste del af det ikke-eksponerede areal af fotopoly-mermaterialet underkastet en hærdning med lys i relativt lille omfang, såsom lysreflektion eller lysspredning, hvorved hærdetil-standen er svagere end ved det eksponerede areal. Disse tilstande giver variation af dybden af billederne, som kan opnås ved virkningen af udvaskningstiden, vasketemperaturen, etc.. Sandsynligheden for vanskeligheder ved at få en fastsat dybde af de konkave dele frembyder således en alvorlig mangel ved trykpladens egenskaber, 4 151199 såsom at denne bliver dårligere i stand til at fastholde en stabiliseret trykkvalitet, da kapaciteten af den konkave dele, som skulle indeholde trykfarven, er variabel fra gang til gang.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer en forbedret gravuretrykplade, hvor dybden af de konkave dele på alle tidspunkter skal være konstant, og fejlen, som består i, at dybden af de konkave dele er variable med arealerne, er elimineret.

Opfindelsen angår således en fremgangsmåde til fremstilling af en fotopolymer-dybtryksplade til gravuretrykning, hvilken plade omfatter et metal- eller formstofunderstøtningsemne og et fotopolymerlag anbragt derpå, hvor laget har konkave afsnit af konstant dybde som trykfarveceller, og den nederste del af hvert af de konkave afsnit når ned til overfladen af understøtningsemnet, således at understøtningsemnets overflade i det mindste som et punkt ved den nederste del er udsat for luft, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at en fotosensibel plade, der omfatter understøtningsemnet og et lag af en fotopolymeriserbar sammensætning indeholdende 100 vægtdele af et polymert materiale som bindemiddel, 5 til 150 vægtdele af en additionspolymeriserbar ethylenisk umættet monomer med et kogepunkt på mindst 100°C og 0,1 til 10 vægtdele pr. 100 vægtdele af monomeren af en additionspolymerisa-tionsinitiator anbragt på understøtningsmaterialet underkastes eksponering gennem en negativ eller positiv halvtonefilm i et sådant omfang, at den fotopolymeriserbare sammensætning ved de eksponerede afsnit hærdes ned til bunden af laget af den fotopolymeriserbare sammensætning, men den fotopolymeriserbare sammensætning, som er i kontakt med understøtningsemnet under midten af det af de ikke-eksponerede afsnit, som har mindst areal, forbliver uhærdet, og den fotopolymeriserbare sammensætning udvaskes fuldstændigt ved de ikke-eksponerede afsnit til dannelse af en plade, hvori bunden af hvert af de konkave afsnit er i kontakt med understøtningsemnet.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bevirker det indkommende lys, som er passeret gennem det eksponerede areal, hærdning af harpiksen ind til det nederste lag, som vist i figur 2-1. På det tidspunkt, hvor en eksponering til afslutning af hærdningen af har- 5 151199 piksen i det eksponerede areal gives på det sted, hvor arealet af den opake del af filmen er størst, dvs- hvor arealet af den transparente del er mindst, er i det mindste en del af det nederste lag af harpiksen på det ikke-eksponerede areal i kontakt med understøtningsemnet eller overfladen af klæbemiddellaget. Den tykkelse af harpikslaget, som opfylder sådanne betingelser, kan udvælges i overensstemmelse med antallet af linierne på den negative eller positive film, som skal anvendes, og kan ydermere udvælges i overensstemmelse med typen af fotopolymermateriale, f.eks. ved forskellen i følsomhed, lysbrydning af fotopolymeren, etc. eller ved mængden af lysreflektion fra understøtningsemnet, som anvendes. Et eksempel på filmtykkelse i overensstemmelse med antallet af linier på den positive halvtonefilm kan fortrinsvis være inden for et område fra 5 til 50 pm, når det drejer sig om 59 linier/cm, 5 til 100 pm, når det drejer sig om 33,5 linier/cm, og 5 til 200 pm, når det drejer sig om 19,5 linier/cm.

Inden for disse områder kan tykkelsen af fotopolymerlaget bestemmes ved at tage mængden af lysreflektion fra understøtningsemnet, som skal anvendes, i betragtning eller i forhold til dybden, som kræves af de konkave dele.

Efter afslutning af eksponeringen kan der ved fremkaldelse af det ikke-eksponerede fotopolymerlag ved hjælp af et opløsningsmiddel, såsom vand, vandig alkali, alkohol, etc., og udvaskning af det ikke-eksponerede fotopolymermateriale til det trin, hvor overfladen af understøtningsemnet kommer til syne, eller, når der anvendes et klæbe-middellag, til det trin, hvor overfladen af klæbemiddellaget kommer til syne, opnås en gravuretrykplade, hvis konkave dele har en konstant dybde, som vist i figur 2-2.

Som ovenfor nævnt kan ved forudgående dannelse på et understøtningsemne af et lag af et fotpolymermateriale, som har samme filmtykkelse som den krævede dybde af de konkave afsnit og eksponering efterfulgt af udvaskning af de ikke-eksponerede dele helt til det trin, hvor overfladen af understøtningsemnet eller overfladen af adhæsivlaget kommer til syne, uregelmæssigheder i dybden af fotopolymer-lget, som er afhængige af udvaskningsbetingelseme, forebygges, og dybden af de konkave afsnit fastholdes på et bestemt niveau uafhængigt af arealet deraf. I overensstemmelse med den ovennævnte metode kan eks- 6 151199 poneringstiden til frembringelse af en dybtrykhalvtonegravure med en konstant dybde sættes til det minimale eksponeringstidsrum, i løbet af hvilket billedet med den maksimale tæthed af den positive halvtonefilm, (dvs. den del, hvor det opake areal er størst) består. Udvaskningsoperationen kan foretages, enten ved sprøjtning af vaskevæsken over overfladen af fotopolymerlaget efter eksponering, eller ved let gnidning af overfladen af det ovennævnte fotopolymerlag i vaskevæsken til det trin, hvor overfladen af understøtningsemnet eller adhæsivlaget derpå kommer til syne.

Understøtningsemnet til anvendelse ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan enten være et metal eller formstofmateriale, og de kan enten være pladeformet eller cylindrisk. Når det er i pladeform, kan den færdige konkave plade anvendes til en fotogravurepresse med ar-kindfødning. Når det er af cylindrisk form, kan den færdige konkave cylinder anvendes til en almindeligt brugt rotationsfotogravurepresse, dvs. til endeløs kontinuert trykning. De foretrukne metaltyper er jern, aluminium og kobber, og de foretrukne formstoftyper indbefatter polyethylen, polypropylen, polyvinylchlorid, polyester, etc.. Især når det drejer sig om et cylindrisk understøtningsemne, foretrækkes det ud fra styrkehensyn at anvende et metal, såsom jern, aluminium eller kobber. Ved anvendelse af et sådant metalunderstøtningsemne kan et klæbemiddel anbringes derpå til forbedring af adhæsionen mellem emnet og laget af fotopolymermaterialet. Metalunder-støtningseranet kan yderligere forud være underkastet kemisk behandling til sikring af en stærk adhæsion mellem understøtningsemnet og laget af fotopolymermateriale. Til en sådan kemisk behandling er f.eks. behandling med zinkphosphat egnet til et jernunderstøtnings-emne og behandling med chromat hensigtsmæssig til et aluminiumunderstøtningsemne .

Ud over forbedring af adhæsionen er den kemiske behandling effektiv til eliminering af metalglans, hvorved det gøres muligt at forebygge den dårlige virkning af for stærk refleksion ved overfladen af understøtningsemnet. Forekomsten af for stærk refleksion er højst uønsket med henblik på opnåelse af en dybtryksplade med ensartet dybde. En passende refleksionsgrad er en refleksion ved bestråling med en ultraviolet stråle på 360 nm i et område på fra 7 151199 5 til 40%. Ved hjælp af den kemiske behandling bringes refleksionen på overfladen af understøtningsemnet inden for det hensigtsmæssige område.

Som fotopolymeriserbar sammensætning til anvendelse ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan enten et fast eller flydende materiale, som er i besiddelse af evne til fotohærdning, benyttes.

Især ved anvendelse af et understøtningsemne af cylindrisk form er et materiale af fast type ønskeligt. Særligt foretrukket er et foto-polymermateriale, som ud over de ovennævnte egenskaber, er i stand til at blive fortyndet med et passende opløsningsmiddel, således at det bringes på opløsningsform. Et sådant fotopolymermateriale er fordelagtigt af hensyn til arbejdsprocessen til belægning på et cylindrisk understøtningsemne.

Den fotopolymeriserbare sammensætning omfatter et polymert materiale til dannelse af et lag, en additionspolymeriserbar, ethy-lenisk umættet monomer som hærdningskomponent og en additionspoly-merisationsinitiator, som kan polymerisere monomeren under bestråling. Som eksempler på polymermaterialer kan nævnes delvis forsæbet poly-vinylacetat, polyvinylalkohol, nitrogenholdige derivater af polyvi-nylalkohol, cellulosederivater, såsom alkylcelluloser (f.eks. methyl-cellulose og ethylcellulose), hydroxyalkylalkylcelluloseethere (f.eks. hydroxypropylmethylcellulose og hydroxyethylethylcellulose), celluloseacetatphthalat og hydroxyalkylcellulosephthalat, polyamidharpikser, polyesterharpikser, etc..

Den additionspolymeriserbare, ethylenisk umættede monomer er en ikke-flygtig monomer med et kogepunkt, som ikke er lavere end 100°C ved atmosfæretryk, såsom acrylsyre, methacrylsyre, acrylamid, methacryl amid, diacetoneacrylamid, N-t-butylmethacrylamid og Ν,Ν'-methylen-bismethacrylamid, samt salte og estere af acrylsyre og methacrylsyre. Blandt saltene af acrylsyre og methacrylsyre kan f.eks. nævnes metalsalte (f.eks. calcium7, magnesium-, zink- og aluminiumsalte) og ammoniumsalte. Som eksempler på estre af acrylsyre og methacrylsyre kan 8 151199 nævnes alkylestre (f.eks. methyl-/ ethyl-, n-butyl-og isobutylestre), hydroxyalkylestre (f.eks. 3-hydroxyethyl- og 3~hydroxypropylestre), mono- og di-estre af polyalkylenglycol, polyvalente estre af poly-methylolalkaner (f.eks. trimethylolalkaner og tetramethylolalkaner), etc. Blandt disse monomere foretrækkes særligt metalsalte af acryl-syre eller methacrylsyre (f.eks. calciumacrylat, calciummethacrylat, magnesiumacrylat/ magnesiummethacrylat, zinkacrylat, zinkmethacrylat, aluminiumacrylat og aluminiummethacrylat). De er sædvanligvis i krystallinsk form ved stuetemperatur og opløselige i alkoholer (f.eks. methanol og ethanol), vandige alkoholer, vand, surgjort vand etc. Deres dekompositionstemperaturer ligger almindeligvis højere end ca. 300 °C.

Fotopolymerisationsinitiatoren kan f.eks. være benzoin eller dets alkylether (f.eks. methyl-, ethyl-, isopropyl-, n-butyl- og octylether), ω-bromacetophenon, benzylanthraguinon etc.

I fotopolymermaterialet kan den umættede monomer anvendes i en mængde, som ikke overskrider 300 vægtdele, og fortrinsvis fra 5 til 150 vægtdele til 100 vægtdele af polymermaterialet. Fotopolymerisationsinitiatoren kan anvendes i en mængde på fra 0,1 til 10 vægtdele til 100 vægtdele af den ethylenisk umættede monomer.

Udover de nævnte 3 komponenter kan fotopolymerisationsmaterialet indbefatte et hvilken som helst andet additiv, såsom en polymerisationsinhibitor, en antioxidant (f.eks. hydroquinon, p-methoxy-phenøl og 2,6-di-t-butyl-p-cresol), et fyldstof (f.eks. glas, glimmer, talkum, polyethylen og polymethylmethacrylat), et farvestof eller et pigment (f.eks. carbon).

De ovennævnte komponenter sammenblandes, om nødvendigt med et passende opløsningsmiddel såsom vand, en alkohol eller en keton, eventuelt efterfulgt af en afskumningsbehandling til frembringelse af et fotopolymermateriale.

Til fremstilling af en fotopolymerplade kan fotopolymermaterialet appliceres på overfladen af et understøtningsemne efterfulgt af tørring til fordampning af opløsningsmidlet til frembringelse af et lag af fotopolymermaterialet, som er i besiddelse af en ønsket tykkelse sædvanligvis på 5^,uxn eller mere. Appliceringen på understøtningsemnet kan f.eks. gennemføres ved en hvilken som helst af de efterfølgende fremgangsmåder: s 9 151199 1) Fotopolymermaterialet sprøjtes på et cylindrisk understøtningsemne efterfulgt af tørring.

2) Et cylindrisk understøtningsemne dyppes i et bad af fotopolymermaterialet under rotation, således at fotopolymermaterialet overføres til det cylindriske understøtninsgemne, efterfulgt af tørring.

3) En belægningsrulle dyppes i et bad af fotopolymermaterialet under rotation, således at fotopolymermaterialet overføres til belægningsrullen, og belægningsrullen bringes i kontakt med et cylindrisk understøtningsemne, således at fotopolymermaterialet overføres fra belægningsrullen til det cylindriske understøtningsemne, efterfulgt af tørring.

4) Fotopolymermaterialet hældes på et cylindrisk understøtningsemne i en tæppetilstand gennem en spalte, som befinder sig oven over det cylindriske understøtningsemne, således at dette belægges, efterfulgt af tørring.

5) Fotopolymermaterialet extruderes til et cylindrisk understøtningsemne fra en dyse anbragt oven over det cylindriske understøtningsemne, mens dette roterer, og dysen bevæges parallelt med det cylindriske understøtningsemne, efterfulgt af tørring.

Ved alle de ovennævnte fremgangsmåder er det nødvendigt at holde det cylindriske understøtningsemne i rotation med en konstant hastighed under belægningsfremgangsmåden og tørringsfremgangsmåden.

Det således pålagte og formede fotopolymerlag kan tilbydes for brug i denne tilstand, eller overfladen af fotopolymerlaget kan poleres eller slibes til forbedring af cylinderens nøjagtighed.

For at fremstille en gravure-trykplade ud fra den således opnåede fotopolymerplade kan fotopolymerlaget og en positiv halvtonefilm bringes i nær kontakt ved en konventionel fremgangsmåde, såsom vakuumkontaktfremgangsmåden og eksponeres for en ultraviolet stråle, således at fotopolymermaterialet hærdes på den eksponerede del, hvorefter den positive halvtonefilm fjernes, og fotopolymerlaget unde] kastes en passende vaskeoperation med vand, vandig alkali, alcohol etc. til udvaskning af fotopolymermaterialet på den ikke-eksponerede del. Vaskning foretages indtil overfladen af understøtningsemnet eller af klæbemiddellaget afsløres. Efter afslutning af vaskningen 151199 ίο tørres pladen under sædvanlige betingelser til frembringelse af en ønsket dybtrykhalvtonegravuretrykplade med en konstant dybde af de konkave afsnit.

Da et materiale indeholdende den foretrukne ethylenisk umættede monomer, fortrinsvis metalsalt af acrylsyre eller methacrylsyre sammen med delvis forsæbet polyvinylacetat og benzoinisopropylether, hærdes til frembringelse af et produkt, som kan hærdes yderligere ved en simpel varmebehandlingsoperation, er et sådant materiale særligt nyttigt til fremstilling af en gravuretrykp1ade.

Hensigtsmæssige og for nærværende foretrukne udførelsesformer af den foreliggende opfindelse illustreres i de efterfølgende eksempler, hvori dele og procent er på vægtbasis.

Eksempel 1.

A) Overfladebehandling af et understøtningsmateriale:

En 0,5 mm tyk jernplade affedtes på overfladen, hvorefter den dyppes i 3 minutter i en zinkphosphatopløsning indeholdende phosphat-ion, nitration, zinkion og et aktiverende middel (fremstillet ved blanding af 5 dele af et zinkphosphatbehandlingsmiddel "Glanozin L-723" (varemærke, Nippon Paint Co., Ltd.) med 95 dele vand), som holdes på 55 °C, vaskes med varmt vand på 60 °C og tørres. Denne behandling tildeler overfladen en reflektion på 15% ved bestråling med en ultraviolet stråle på 360 nm.

B) Fremstilling af en fotopolymer-dybtryksplade:

Materialer dele 50% vandig opløsning af delvis 100 forsæbet polyvinylacetat (forsæbningsgrad, 88 mol %; gennemsnitlig polymerisationsgrad, 500) 30% vandig opløsning af zinkacrylat 70 methanol 100 benzoinisopropylether 2.

De ovenstående materialer blandes grundigt ved omrøring til 11 151199 frembringelse af en fotopolymeropløsning. Polymeropløsningen anbringes som en ensartet belægning på den overfladebehandlede jernplade med en spartel og tørres i en tørreovn på 60 °C i ca. 10 minutter til dannelse af et fotopolymerlag med en tykkelse på 40 ^um.

Den resulterende fotopolymerplade bringes i nær kontakt med enpositiv halvtonefilm med et mønster af halvtonefotografi dannet på en negativ plade med dybder på fra 0,2 til 1,40 gennem et gravure-kontaktnet med 25,5 linier/cm ("Mazenta Gravure Posi", varemærke, Dainippon Screen Co., Ltd.) i en vakuumholder og underkastes eksponering med en 3 kW højtrykskviksølvlampe i en afstand af 80 cm i ca. 2 minutter. Derefter fjernes den positive halvtonefilm, og pladen vaskes med en vandpåsprøjtning på 1 kg/cm i ca. 20 sekunder til fjernelse af fotopolymeren på det ikke-eksponerede areal, efterfulgt af tørring i en tørreovn ved 100 °C i 5 minutter til frembringelse af en fotopolymer-dybtryksplade, hvor den konkave del har en konstant dybde på 40 ^um.

Eksempel 2.

A) Overfladebehandling af et understøtningsmateriale.

Overfladen af en jerncylinder med en omkreds på 40 cm og en bredde på 45 cm affedtes og behandles med den samme zinkphosphat-opløsning som i Eksempel 1.

B) Fremstilling af en fotopolymer-dybtryksplade.

Til den overfladebehandlede jerncylinder som roterer med en hastighed på 10 opm, ledes samme fotopolymeropløsning som i Eksempel 1 fra en dyse med en diameter på 1 mm, som er anbragt i en position 1 cm over cylinderen, mens dysen bevæges parallelt med cylinderen med en hastighed på 10 mm/minut, hvorved hele overfladen af cylinderen belægges med fotopolymeropløsningen. Efter afslutning af påføringen holdes cylinderen roterende til tørring af fotopolymer-belægningen under påblæsning af en varm luftstrøm i ca. 20 minutter til dannelse af et fotopolymerlag med en tykkelse på 40 yUm.

Det resulterende cylindriske polymerlag omvikles med samme halvtonepositiv som i Eksempel 1 og underkastes eksponering med en 3 kW højtrykskviksølvlampe i en afstand af 80 cm i 15 minutter.

12 151199

Derefter fjernes den positive halvtonef i lin f og polymer laget vaskes med vand til fjernelse af fotopolymeren på det ikke-eksponerede areal/ hvorefter der tørres til frembringelse af en cylindrisk fotopolymer-dybtryksplade, hvis konkave del har en konstant dybde på 40 ^um.

Eksempel 3.

A) Overfladebehandling af et understøtningsmateriale.

Overfladen af en 0,5 mm tyk jernplade affedtes og behandles med den samme zinkphosphatopløsning som i Eksempel 1.

B) Fremstilling af en fotopolymer-dybtryksplade.

Materialer dele 40% vandig opløsning af delvis 100 forsæbet polyvinylacetat (forsæbningsgrad, 88 mol %; gennemsnitlig polymerisationsgrad, 500) zinkacrylat (fast) 10 β-hydroxypropylmethacrylat 40 benzoinisopropylether 2 methylalcohol 50 eosin 0,1.

De ovennævnte materialer blandes grundigt ved omrøring til frembringelse af en fotopolymeropløsning. Den overfladebehandlede jernplade belægges ensartet med fotopolymeropløsningen med en spartel og tørres ved 60 °C i ca. 30 minutter til dannelse af et fotopolymer-lag med en tykkelse på 40 ^um.

Den resulterende fotopolymerplade bringes i nær kontakt med en positivrhalvtonefilm med 59 linier/cm i en vakuumtrykmaske og eksponeres med en 3 kW højtrykskviksølvlampe i en afstand af 80 cm i 20 sekunder. Derefter fjernes den positive halvtonefilm og pladen vaskes ved en vandpåsprøjtning på 1 kg/cm i ca. 20 sekunder til fjernelse af fotopolymeren på det ikke-eksponerede areal, hvorefter der tørres i en tørreovn ved 100 °C i 5 minutter til frembringelse af en foto-polymer- dybtryksplade, hvis konkave del har en konstant dybde på 40^um.

13 151199

Eksempel 4.

A) Overfladebehandling af et understøtningsmateriale.

Overfladen af en 0,5 mm tyk jernplade affedtes og behandles med den samme zinkphosphatopløsning som i Eksempel 1.

B) Fremstilling af en fotopolymer-dybtryksplade.

Den samme fotopolymeropløsning som i Eksempel 3 anbringes som en belægning på jernpladen til dannelse af et fotopolymerlag med en tykkelse på 100 ^um.

Den resulterende fotopolymerplade bringes i nær kontakt med en positiv halvtonefilm med 19,5 linier/cm i en vakuumtrykmaske og ekspo neres med en lyskilde i 40 sekunder, hvorefter den underkastes vand- 2 påsprøjtning ved et hydraulisk tryk på 1 kg/cm i ca. 1 minut og tørres til frembringelse af en fotopolymer-dybtryksplade, hvis konkave del har en konstant dybde på ca. 100 yum.

Eksempel 5.

A) Overfladebehandling af et understøtningsmateriale.

En 0,5 mm tyk aluminiumplade affedtes på overfladen, hvorefter den dyppes i 3 minutter i en chromat opløsning (fremstillet ved sammenblanding af to dele af et aluminiumfilmdannende middel "Alozine 200” (varemærke, Nippon Paint Co., Ltd.) med 100 dele vand), som holdes ved 40 °c, vaskes med vand og tørres. Denne behandling tildeler overfladen en refleksion på 25% ved bestråling med en ultraviolet stråle på 360 nm.

B) Fremstilling af en fotopolymer-dybtryksplade.

Materialer dele 40% vandig opløsning af delvis 100 forsæbet polyvinylacetat (forsæbningsgrad, 88 mol %f gennemsnitlig polymerisationsgrad, 500) aluminiumacrylat (fast) 10 β-hydroxypropylmethacrylat 40 benzoinisopropylether 2 methylalcohol 50 eosin 0,01.

14 151199

De ovennævnte materialer blandes grundigt ved omrøring til frembringelse af en fotopolymeropløsning. Den overfladebehandlede aluminiumsplade belægges ensartet med fotopolymeropløsningen ved hjælp af en spartel og tørres til dannelse af et fotopolymerlag med en tykkelse på 40 ^.um.

Den resulterende fotopolymerplade bringes i nær kontakt med en positiv halvtonefilm med 25,5 linier/cm i en vakuumtrykmaske og behandles på samme måde som i Eksempel 1 til frembringelse af en fotopolymer-dybtryksplade, hvis konkave del har en konstant dybde på ca. 40 ^um.

Claims (5)

151199

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en fotopolymer-dybtryksplade til gravuretrykning, hvilken plade omfatter et metal- eller formstof understøtningsemne og et fotopoly-merlag anbragt derpå, hvor laget har konkave afsnit af konstant dybde som trykfarveceller, og den nederste del af hvert af de konkave afsnit når ned til overfladen af understøtningsemnet, således at understøtningsemnets overflade i det mindste som et punkt ved den nederste del er udsat for luft, KENDETEGNET ved, AT en fotosensibel plade, der omfatter understøtningsemnet og et lag af en fotopoly-meriserbar sammensætning indeholdende 100 vægtdele af et polymert materiale som bindemiddel, 5 til 150 vægtdele af en additionspolymeriserbar ethylenisk umættet monomer med et kogepunkt på mindst 100°C og 0,1 til 10 vægtdele pr. 100 vægtdele af monomeren af en additionspolymerisa-tionsinitiator anbragt på understøtningsmaterialet underkastes eksponering gennem en negativ eller positiv halvtonefilm i et sådant omfang, at den fotopolymeriserbare sammensætning ved de eksponerede afsnit hærdes ned til bunden af laget af den fotopolymeriserbare sammensætning, men den fotopolymeriserbare sammensætning, som er i kontakt med understøtningsemnet under midten af det af de ikke-eksponerede afsnit, som har mindst areal, forbliver uhærdet, og den fotopolymeriserbare sammensætning udvaskes fuldstændigt ved de ikke-eksponerede afsnit til dannelse af en plade, hvori bunden af hvert af de konkave afsnit er i kontakt med understøtningsemnet.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 KENDETEGNET ved, AT den ethylenisk umættede monomer er et salt dannet mellem acrylsyre eller methacrylsyre og Ca, Mg, Zn eller Al.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2 KENDETEGNET ved, AT understøtningsemnet er en cylinder fremstillet af jern, aluminium eller kobber.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3 KENDETEGNET ved, AT understøtningsemnet er 16 151199 en jernpladecylinder, som forud er underkastet zinkphos-phatbehandling.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3 KENDETEGNET ved, AT understøtningsemnet er en aluminiumsplade eller -cylinder, som forud er underkastet chromatbehandling.