DK154110B - Lavfrekvenslydgenerator - Google Patents

Description

i i

DK 154110B

5 Opfindelsen angår en lavfrekvenslydgenerator til frembringelse af lyd med lave frekvenser og af den i krav l's indledning angivne art. Med lave frekvenser menes fortrinsvis frekvenser under 50 Hz.

10 Pra GB patentskrift nr. 138.532 kendes en lydgenerator i det væsentlige af den i krav 1' s indledning angivne art. Membranen er ikke styret ved positiv tilbagekobling således at det genererede lydspektrum er afhængigt af den mekaniske opbygnings resonansfrekvens samt 15 afhængigt af det tilførte gastryks størrelse. Der------- er tale om et signalorgan, hvor man er interesseret i et lydsignal, der er så hørbart og så gennemtrænge-ligt som muligt.

20 Det har vist sig, at man navnlig ved rensning af kedler og i behandlingsapparater ved anvendelse af lyd kan opnå væsentligt bedre resultat ved anvendelse af kraftige impulser eller vibrationer med lave frekvenser, men der er hidtil ikke fremkommet et til formålet 25 egnet apparatur, der kan udnyttes industrielt.

Opfindelsen imødekommer dette behov ved at udforme en lavfrekvenslydgenerator af ovennævnte art til frem- ____ bringelse af intensive lydimpulser med lav frekvens 30 ved at generatoren er udformet på den i den kendetegnende del af krav 1 angivne måde.

Opfindelsen er således baseret på, at trykgasimpulser i resonansorganet styres af den frembragte lyds fre- 2

DK 154110B

1 kvens. I lydgeneratoren ifølge krav 1 anvendes f.eks. en kvartbølgeresonator, der er en meget skarp resonator, hvorfor lydimpulserne skal tilføres meget præcist tidsmæssigt. Ved at udforme ventilorganet så ligevægts-5 stillingen er uafhængig af drivgassens tryk, får man en god virkningsgrad ved alle udgangseffekter, fordi luftimpulsernes tilførselsfrekvens er uafhængig af drivgassens tryk.

10 Med opfindelsen ifølge krav 1 opnår man at kunne generere lyd ved lave frekvenser, men med meget stor intensitet i et stort, lukket rum, f.eks. brændkammeret i en kedel, der skal renses for sod. Lave frekvenser er ønskelige, fordi dampningen i luften er mindre 15 ved lave frekvenser end ved høje, fordi lave frekvenser ikke er retningsbestemte, så rør og lignende ikke giver skyggevirkning, fordi lave frekvenser bedre reflekteres fra væggene end høje frekvenser, og fordi lavfrekvent lyd er mindre forstyrrende end højfrekvent.

20

Ved at . udforme lydgeneratoren som angivet i krav 2 * s kendetegnende del opnår man, at det bevaagelige organ ikke omfatter dele, der bevaages relativt i forhold til hinanden.

25

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 3's kendetegnende del opnår man, at ventilorganet kan anbringes udenfor resonansorganet.

30 Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 4's kendetegnende del opnår man en tilstrækkelig og hurtig regulering af trykgasstrømmen.

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 5' s

DK 154110 B

3 1 kendetegnende del får man en meget enkel ventilkonstruktion.

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 6’s 5 kendetegnende del muliggøres automatisk start af generatoren .

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 7 * s kendetegnende del kan man regulere den statiske tryk-10 forskel over membranens to sider.

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 8's kendetegnende del får man en meget enkel udformning af resonansorganet.

15

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 9' s kendetegnende del får man mulighed for at anvende lydgeneratoren selv i sådanne situationer, hvor et rørformet resonansorgan er for pladskrævende.

20

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 10's kendetegnende del får man mulighed for at anbringe en luftpude bag ved membranen, der således kan udføres med lavere fjederkonstant.

25

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 11's kendetegnende del kan man tilslutte lydgeneratoren til områder med over- eller undertryk.

30 Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 12's kendetegnende del kan man understøtte generatorens start.

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 13's 4

DK 154110B

1 kendetegnende del kan man, uden at influere på generatorens funktion, overvåge denne.

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 14's 5 kendetegnende del får man mulighed for at udjævne trykgasstrømmen og man kan anvende rørledninger med mindre diameter.

Ved at udforme lydgeneratoren som angivet i krav 15's 10 kendetegnende del understøtter man opstarten, idet membranen holdes i beskeden bevægelse under generatorens stilstandsperioder.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under 15 henvisning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk viser en lydgenerator ifølge opfindelsen set fra siden, 20 fig. 2 i større målestok viser selve fødeenheden i hvilestillingen, fig. 3 og 4 viser det samme som fig. 2, men i forskellige arbejdsstillinger, 25 fig. 5 i større målestok og i snit viser en detalje af en udførelsesform for fødeenhe-den, 30 fig. 6 viser et aksialsnit af en lavfrekvens lyd generator af en ændret udførelsesform ifølge opfindelsen og hermed forbundet trykgastilførsel- og reguleringssystem skematisk, og 5

DK 154110B

1 fig. 7 viser skematisk og delvis i aksialsnit ' en ændret udførelsesform for lavfrekvenslydgeneratoren ifølge opfindelsen.

5 Den i fig. 1-4 viste lydgenerator omfatter et rør 10, som har en og samme diameter over hele rørets længde og er åben i den ene ende 11 og lukket i den anden ende 12. Et rør med en åben og en lukket ende fungerer som et resonansorgan, således at der heri 10 kan frembringes stående lydbølger. Disse stående lydbølger, der har en knude i den åbne ende og en bug i den lukkede ende af resonansrøret, må opfylde betingelsen 15 /1· (2n + 1)/4 (1) hvor^ = resonansrørets længde = den stående lydbølges bølgelængde og n = 0, 1, 2, 3 .......

20

Den lydbølge, hvis bølgelængde er 4 gange resonansrørets længde *= /1/4, d.v.s. n = 0), kaldes grundtonen, medens de øvrige benævnes første overtone, anden overtone o.s.v. I det foreliggende tilfælde antages 25 resonansrøret 10 at have en længde, der er lig med en fjerdedel af den frekvens, der skal frembringes i lydgeneratoren.

De stående lydbølger forårsager et varierende lufttryk 30 i resonansrøret, hvorved den største trykamplitude opstår i resonansrørets lukkede ende.

Forholdet mellem lydens frekvens og bølgelængde bestemmes af formlen

DK 154110 B

6 1 f = c/A. (2) hvor f = lydens frekvens, c = lydbølgens forplantningshastighed og 5 \= bølgelængden.

Når en grundtone frembringes i resonansrøret med en åben og lukket ende, gælder ifølge formlen (1) og (2) følgende forhold 10 f = c/4 / (3) I luft med en temperatur på 20°C er lydbølgernes forplantningshastighed 340 m/s. I et resonansrør med 15 en længde på f.eks. 5 m vil grundtonens frekvens ifølge ligning (3) blive f = 340/4x5, hvorved opnås en frekvens på f = 17 Hz. Lyden vil således kunne frembringes i et 5 m langt resonansrør 20 ved at tilføre luftimpulser med en frekvens på 17 Hz. Såfremt temperaturen i resonansrøret ændres, vil også lydbølgernes forplantningshastighed ændres med heraf følgende ændring af frekvensen ifølge ovenstående formel (3).

25

Ved den lukkede ende 12 er anbragt en f ødeenhed 13, som regulerer tilførslen af trykgas eller drivgas til lydgeneratoren, og sædvanligvis er der tale om trykluft, selv om naturligvis også andre drivgasser 30 kan komme på tale f.eks. inaktive drivgasser.

Ved den i fig. 1-4 viste udførelsesform udgøres fødeenheden 13 af en fast del 14 udformet som en cylinder, der er koncentrisk tilsluttet resonansrøret 10, men 7

DK 154110B

1 har en mindre diameter end dette. I den faste del · er aksialt forskydeligt lejret en bevægelig del 15 i form af en rørslæde med et reguleringshul 16. På den faste del 14 er anbragt to kamre 17A og 17B, der 5 er tilsluttet ventilatorer, idet kammeret 17A er tilsluttet en sugeventilator, der skematisk er antydet med 18A, og kammeret 17B en trykventilator, der skematisk er antydet med 18B, således at der i kamrene kan opretholdes henholdsvis et undertryk og et over-10 tryk. Hver af kamrene har en åbning henholdsvis 19A og 19B, hvormed de kan forbindes med det indre af rørslæden 15 gennem dennes reguleringshul 16 afhængig af, hvilken stilling i aksial retning rørslæden 15 i hvert enkelt tilfælde indtager.

15 Rørslæden er tilkoblet en membran 20 fastgjort i resonansrøret ved dettes lukkede ende og er forskydelig mod virkningen af en trykfjeder 21 i afhængighed af trykket i resonansrørets lukkede ende, der påvirker 20 membranen 20. Ved den i fig. 2 viste ligevægtsstilling, hvor trykket i resonansrørets lukkede ende svarer til omgivelsernes tryk, skal rørslæden 15 indtage en sådan stilling, at undertrykskammeret 17A er fuldstændig aflukket fra resonansrøret 10 ved, at 25 forbindelsen gennem åbningen 19A over reguleringshullet 16 er aflukket, medens derimod trykkammeret 17B gennem åbningen 19B og reguleringshullet 16 står i forbindelse med det indre af rørslæden og hermed det indre af resonansrøret over en smal spalte 22.

30

Luft (eller anden gas) under tryk kan således passere gennem spalten 22 fra overtrykskammeret 17B over rørslæden 15 i resonansrøret 10, og ved luftens passage gennem fødeenheden og resonansrøret opstår lavfrekvent DK 154110B ' 8 1 lyd som følge af turbulens og friktion i luftstrømmen.

Den således frembragte lyd påvirker resonansrørets 10 lukkede ende 12 med et varierende tryk, og de frem-5 kommende trykvariationer i resonansrøret sætter membranen 20 og dermed rørslæden 15 i en frem- og tilbagegående aksialbevægelse med samme frekvens som grundtonens frekvens, der som det fremgår af det oven anførte beror på længden {yt ) af resonansrøret 10. En betingel-10 se for, at denne bevægelse kan fremkomme er imidlertid, at fødeenhedens 13 bevægelige del har en egenfrekvens, der ligger imellem grundtonens frekvens og den første overtones frekvens.

15 Når lydtrykket i resonansrørets lukkede ende har sin største værdi (overtryk) presses den bevægelige rørslæde 15 mod virkningen af fjederen 21 mod højre til den i fig. 3 viste stilling, hvor forbindelsen mellem overtrykskammeret 17B og resonansrøret åbnes yderlige-20 re, så at der opnås et yderligere tilskud til trykket i resonansrørets lukkede ende. Når lydtrykket har sin mindste værdi (undertryk) forskydes derimod rørslæden 15 mod venstre til den i fig. 4 viste stilling, så at forbindelsen mellem resonansrøret og overtryks-25 kammeret 17B aflukkes, og forbindelsen oprettes mellem resonansrøret og lavtrykskammeret 17A, hvorved trykket i resonansrørets lukkede ende yderligere reduceres.

Det vil heraf forstås, at der ved igangsætning af 30 lydgeneratoren, når den bevægelige del i fødeenheden (membranen 20 og rørslæden 15) befinder sig i sin ligevægtsstilling ifølge fig. 2 og blæserne 18A og 18B netop er igangsat, frembringes en svag lavfrekvent lyd i resonansrøret 10 på grund af luftstrømningen.

DK 154110 B

9 1 Denne lyd bevirker, at den bevægelige del sættes i ' en oscillerende bevægelse, hvorved lydtrykket i resonansrøret bliver stadig kraftigere for efter en vis tids forløb at nå en permanent tilstand, hvor der 5 i lydgeneratoren frembringes en intensiv lavfrekvent lyd.

Funktionen vil principielt være den samme, selv om undertrykskammeret 17A udelades. Dette er tilfældet 10 ved den i fig. 5 viste udførelsesform. Membranen 20 er her indspændt med O-ringe 23 mellem en ansats 24 i den bageste ende af resonansrøret 10 og en bøsning 26 fastholdt af en på dets bagende fastskruet dæksel 25. Rummet 27 bag ved membranen 20 er udluftet til 15 atmosfæren gennem cylindriske studse 28 på dækslet 25. Disse studse er dækket af cylindriske kapper 29, således at hver studs med tilhørende kappe danner en labyrintpassage 30, der tillader fri forbindelse mellem kammeret 27 og den omgivende atmosfære, samtidig 20 med at forureninger forhindres i at trænge ind i kammeret.

I dækslet 25 er fastgjort et rør 31, hvis ydre ende 32 er indrettet for tilslutning til trykblæseren 18B 25 eller en anden trykgaskilde, medens dets i resonansrøret indragende del danner en frit udragende studs 33. På denne studs, der er tillukket ved sin indre ende, er anbragt tværgående udboringer 34, og forskydeligt lejret den til membranen 20 fastgjorte rørslæde 30 15, der med sin kant 35 styrer forbindelsen mellem trykgaskilden og det indre af resonansrøret 10 gennem udboringerne 34, der svarer til åbningerne 19B i fig.

2-4. Funktionen er i dette tilfælde den samme som ved den under henvisning til fig. 1-4 beskrevne udfø-

DK 154110B

ίο 1 relsesform, men der opstår en resulterende gasstrøm gennem resonansrøret, hvilket i visse tilfælde er uden betydning og i andre tilfælde kan være ønskelig.

En fjeder svarende til fjederen 21 kan være anbragt 5 på højre side af membranen 20, men tilbageføring af slæden 15 kan også ske alene ved membranens egen fjedervirkning .

Såfremt lydgeneratorens resonansrør 10 indføres i 10 et kammer f.eks. en kedel, hvor der råder over- eller undertryk i forhold til den omgivende atmosfæres tryk, vil der på membranen opstå en statisk trykforskel, såfremt kammeret 27 er forbundet med den omgivende atmosfære på den i fig. 5 viste måde. Herved ændres 15 membranens ligevægtsstilling, og som følge heraf også rørslædens 15 ligevægtsstilling, og dette må korrigeres ved tilsvarende ændring af rørslædens længde. Fig.

6 viser en udførelsesform, hvor en sådan korrigering er foretaget. Dette er opnået ved, at udluftningsåbnin-20 gerne i dækslet 25 gennem studsen 28 og passagerne 30 er udeladt, og kammeret 27 gennem et rør 36 sat i forbindelse med resonansrørets 10 munding. Herved vil der stedse på begge sider af membranen 20 forekomme det samme statiske tryk. Som følge af, at røret 36 25 udmunder i resonansrørets 10 munding, hvor lydtrykket har en bug, påvirkes trykket i kammeret 27 ikke af lydtrykket i resonansrøret, og lydgeneratoren ifølge fig. 6 kan derfor umiddelbart tilsluttes et kammer med over- eller undertryk.

30

Som følge af, at kammeret 27 ved den i fig. 6 viste udførelsesform ikke har nogen direkte forbindelse med den omgivende atmosfære, og derfor kan betragtes som lukket, danner luftmassen i kammeret 27 en fjeder 11

DK 154110B

1 bag ved membranen 20, så at dennes fjedervirkning ' adderes til membranens egen fjedervirkning og indvirker på det bevægelige systems egenfrekvens. Det er ønskeligt at anvende en tynd membran i lydgeneratoren ifølge 5 opfindelsen, men jo tyndere membranen er, desto lavere bliver dens fjederkonstant, og såfremt membranen gøres altfor tynd, kan fjederkonstanten derved blive for lav i forhold til membranens masse, hvilket giver en lav egenfrekvens. Endvidere er det svært at frem-10 stille tynde membraner, der har lige stor fjederkonstant ved udf jedring såvel til den ene som til den anden side. Som følge af luftpuden ved udførelsesformen ifølge fig. 6 kan man anvende en membran med lavere fjederkonstant, hvortil kommer, at luftpuden har samme 15 fjedringsegenskaber, uanset om membranen bevæger sig udad eller indad. Selvom en tyndere membran i sig selv har afvigende egenskaber i de to retninger, påvirker dette derfor ikke længere fjederkonstanten for systemet som helhed så meget, som når luftpuden mang-20 ler, som følge af at membranens fjedervirkning kun udgør en mindre del af den totale fjedervirkning. Eksempelvis kan nævnes, at en membran med en tykkelse på 1,5 mm ved en praktisk udførelsesform for lydgeneratoren ifølge fig. 5 har en fjederkonstant på ca. 40000 25 N/m, medens luftpuden i kammeret 27 ved udførelsesformen ifølge fig. 6, såfremt dette kammer har et volumen på 24 liter, påvirker membranen med en fjedervirkning svarende til en fjederkonstant hos membranen på ca.

30000 N/m. Såfremt den totale fjederkonstant skal 30 være ca. 40000 N/m, behøver membranen som sådan kun at bidrage med en forholdsvis lille del til denne fjederkonstant.

Fig. 6 viser en yderligere ejendommelighed ved lydgene-

DK 154110 B

12 1 ratoren ifølge opfindelsen, nemlig en pneumatisk pulsa-tor 38, der er tilsluttet kammeret 27. Formålet er, at lydgeneratoren, når den anvendes f.eks. til rensning af kedler og procesapparatur, skal være i intermitte-5 rende drift, og det kan forekomme, at rørslæden 15, når den efter stilstand atter skal sættes i bevægelse på studsen 33, er så vanskelig forskydelig på denne studs specielt, når der er tale om at anvende lydgeneratoren i et korrogerende miljø, at det svage lydtryk, 10 der opstår ved trykluftens passage ud gennem de af udboringerne 34 fritlagte spalter, der kan være af størrelsen 1 mm, ikke vil være tilstrækkelig til at overvinde hviletilstandsfriktionen i det bevægelige system og igangsætte membranbevægelsen. Pulsatoren 15 38 kan da anvendes til igangsætning af lydgeneratoren, ved at trykluftstød med omtrent samme frekvens som lydgeneratorens grundtone tilføres kammeret 27 og påvirker membranen 20.

20 Fig. 6 viser yderligere udrustning til lydgeneratoren ifølge opfindelsen. Trykluft tilføres fra en passende trykluftkilde som angivet ved 39 til dels en ledning 40 over en magnetventil 41 dels en ledning 42 over en magnetventil 43, idet ledningen 40 fører til lydge-25 neratorens fødeenhed og tilsluttes til enden 32, medens ledningen 42 går til pulsatoren 38. Uden om magnetventilen 41 er anbragt en drøvlet shuntforbindelse 44 for et nedenfor nærmere angivet formål.

30 Et programmeringsorgan 45 er tilsluttet det elektriske net som angivet ved 46, og de elektriske forbindelser fra dette programmeringsorgan er markeret med punkterede linier. Det vil ses, at programmeringsorganet er tilsluttet begge magnetventilerne 41 og 43 for at 13

DK 154110B

1 styre tilførslen af trykluft henholdsvis til lydgeneratoren og til pulsatoren. Som ovenfor nævnt arbejder lydgeneratoren som regel intermitterende# og ved hjælp af programmeririgsorganet 45 indstilles funktionstid 5 og pauser, idet ventilen 41 holdes åben under funktionstiden. Under pauserne, hvor ventilen 41 er lukket, tilføres en mindre luftmængde til lydgeneratoren gennem shuntledningen 44, og denne reducerede lufttilførsel tjener til at køle rørslæden 15 og membranen 20 samt 10 at beskytte rørslæden og studsen 33 mod støv. Desuden tjener lufttilførslen til at holde membranen 20 i svag bevægelse, således at starten af lydgeneratoren lettes, således at lydgeneratoren/ selvom den i sig selv er selvstartende, umiddelbart går igang, når 15 ventilen 41 åbnes, uden at der frembringes nogen starthjælp fra pulsatoren 38, selvom lydgeneratoren anvendes i korrogerende miljø, hvor der forekommer risiko for, at rørslæden 15 sætter sig fast eller strammer, såfremt membranen 20 står helt stille under pauserne. Til 20 kontrol af, at membranen 20 bevæger sig, når lydgeneratoren sættes i drift ved åbning af ventilen 41, er der i kammeret 27 anbragt en sonde 47 til afføling af membranens bevægelse, og såfremt denne sonde ikke konstaterer nogen bevægelse af membranen, tændes et 25 optisk signal 48. Ved hjælp af en i tilslutning til dette signal anbragt strømafbryder 49 kan pulsatoren 38 indkobles ved åbning af magnetventilen 43, således at lydgeneratoren får den nødvendige starthjælp.

30 Ved den i fig. 7 viste udførelsesform tjener ledningen 40 for tilføring af trykluft ikke alene til selve lydgeneratoren, men også til pulsatoren 38, som ved denne udførelsesform sammen med magnetventilen 43 er anbragt i kammeret 27. Ledningen 40 er tilsluttet 14

DK 154110B

1 en fordeler 50, fra hvilken trykluften foruden pulsato-ren 38 over magnet ventilen 43 tillige kan tilfores en beholder 51 over en magnetventil 52, hvorved såvel beholderen som magnetventilen er anbragt i kammeret 5 27. Pra beholderen 51 er ført en forbindelse 53 til studsen 33. Under lydgeneratorens drift er magnetventilen 52 åben, således at den trykluft, der tjener til drift af lydgeneratoren, føres gennem beholderen 51, hvorved opnås en udjævning af pulseringer i trykluften, 10 således at der kan anvendes mindre dimensioner på ledningen 40, end såfremt denne var direkte tilsluttet studsen 33.

Beholderen 51 kan tillige tilføres trykluft fra forde-15 leren 50 over en indstillelig drøvleventil 54, ved at denne forbinder fordeleren 50 med beholderen 51, parallelt med forbindelsen over magnetventilen 52.

Under pauserne, hvor magnetventilen 52 er lukket, vil membranen 20 og rørslæden 15 holdes i bevægelse 20 ved, at en drøvlet luftstrøm passerer ind i beholderen 51 og fra denne til studsen 33. Denne konstruktion erstatter således den ved udførelsesformen ifølge fig. 6 anvendte shuntforbindelse 44.

25 Ved udførelsesformen ifølge fig. 7 er fødeenheden monteret på resonansrøret 10 som en særskilt enhed 10', og samme udformning kan også anvendes ved udførelsesformerne ifølge fig. 5 og 6.

30 Ved de beskrevne udførelsesformer er rørslæden 15 rent mekanisk koblet direkte til membranen 20, men det vil også være muligt at udforme forbindelsen mellem membranen og rørslæden ved hjælp af en elektrisk, pneumatisk eller hydraulisk transmission mellem disse 15

DK 154110B

1 to komponenter. Endvidere kan den ovenfor beskrevne mekaniske fødeenhed med membran erstattes af en elektromekanisk enhed, hvorved f.eks. en mikrofon er anbragt i resonansrørets bageste ende til afføling af 5 de stående bølgers trykvariation og en magnetventil, der regulerer henholdsvis tilførslen eller evakueringen af trykluft til resonansrøret og styre direkte eller indirekte i takt med de stående bølgers trykvariationer over et båndpasfilter.

10

Ved de beskrevne udførelsesformer foregår rørslædens 15 tilbagegang alene ved membranens 20 fjedervirkning eller ved denne fjedervirkning i kombination med luftaffjedringen i kammeret 27, men det vil også være 15 muligt at anbringe en mekanisk fjeder på højre side af membranen 20 svarende til fjederen 21 i fig. 2-4 som ovenfor omtalt.

Et rør udgør et. enkelt og billigt resonansorgan, men 20 det kan erstattes med andre resonansorganer, f.eks. et horn eller en Helmholtzresonator.

25 30

Claims (15)

1. Lavfrekvenslydgenerator omfattende et som lydsender udformet åbent resonansorgan (10) til frembringelse 5 af stående gasfrembragte lydbølger, der frembringer et varierende gastryk i resonansorganet,· og en med et bevægeligt ventilorgan (15) forsynet fødeenhed (13) for periodisk regulering af en trykgasstrøm til resonansorganet (10), kendetegnet ved, 10 at der til ventilorganet (15) er forbundet et som skillevæg i resonansorganet udformet frem- og tilbagefjedrende bevægelig organ (20), som i sin statiske ligevægtsstilling, hvor ventilorganet er delvis åbent, er uafhængig af trykket af den tilførte trykgas, og 15 at det som skillevæg udformede organ (20) sammen med ventilorganet (15) udgør en bevægelig enhed, hvis egenfrekvens er højere end frekvensen af resonansorganets (10) grundtone, men lavere end frekvensen af den første overtone for positiv tilbagekobling af 20 lydtrykket fra resonansorganet til fødeenhedens (13) ventilorgan (15) via det som skillevæg udformede organ (20) alene ved en forudbestemt frekvens af resonansorganets resonansfrekvenser.

1 PATENTKRAV

2. Lavfrekvenslydgenerator ifølge krav 1, kende tegnet ved, at det frem- og tilbagefjedrende bevægelige organ omfatter en membran (20), der er koblet til det bevægelige ventilorgan (15).

3. Lavfrekvenslydgenerator ifølge krav 2, kende tegnet ved, at membranen (20) er mekanisk, elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk koblet til ventilorganet (15). DK154110B

4. Lavfrekvenslydgenerator ifølge krav 2-3, ken detegnet ved, at det bevægelige ventilorgan (15) udgøres af en ventilslæde, der er anbragt på en sådan måde, åt den er upåvirket af trykgassen. 5

5. Lavfrekvenslydgenerator ifølge krav 4, kendetegnet ved, at ventilslæden er udformet som et hylster som er aksialt forskydelig styret på et rør (33), der strækker sig ind i resonansorganet (10) 10 og har i det mindste en åbning (34) for tilførsel af trykgassen, hvilken åbning reguleres af ventilslæden (15).

6. Lavfrekvenslydgenerator ifølge et hvilket som 15 helst af kravene 2-5, kendetegnet ved, at ventilorganet (15) er indrettet til i membranens (20) hvilestilling at opretholde en lille åbning (22) i fødeenheden således afpasset, at tilførslen af trykgas frembringer lyd i resonansorganet (10). 20

7. Lavfrekvenslydgenerator ifølge et hvilket som helst af kravene 2-6, kendetegnet ved, at der i resonansorganet (10) mellem membranen (20) og en bag ved denne anbragt endevæg (25) er afgrænset 25 et kammer (27).

8. Lavfrekvenslydgenerator ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at resonansorganet (10) udgøres af et resonansrør, 30 der er åben ved sin ene ende, medens fødeorganet (13) og tilbagekoblingsanordningen (20) befinder sig i resonansrørets anden ende.

9. Lavfrekvenslydgenerator ifølge et hvilket som DK 154110B 1 helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at resonansorganet (10) udgøres af en Helmholtzresona-tor.

10. Lavfrekvenslydgenerator ifølge krav 7, kende tegnet ved, at kammeret (27) står i forbindelse med atmosfæren udenfor generatoren.

11. Lavfrekvens lydgenerator ifølge krav 10, k e n - 10 detegnet ved, at kammeret (27) over en led ningsforbindelse (36) er forbundet med resonansrørets (10) åbne ende.

12. Lavfrekvenslydgenerator ifølge krav 7, kende- 15 tegnet ved, at der til kammeret (27) er tilsluttet en pulsator (38) til frembringelse af trykgasimpul-ser i kammeret med en frekvens, der i det væsentlige svarer til lydgeneratorens frekvens.

13. Lavfrekvenslydgenerator ifølge krav 7, kende tegnet ved, at en målesonde (47) er indrettet til registrering af, om membranen (20) er i bevægelse eller i hvile.

14. Lavfrekvenslydgenerator ifølge krav 2, kende tegnet ved, at der er anbragt en trykgasbeholder (51) i fødeorganet for tilføring af trykgassen til det bevægelige ventilorgan (15) via trykgasbeholderen.

15. Lavfrekvenslydgenerator ifølge krav 2 eller 14, kendetegnet ved, at fødeenheden indbefatter en ventilanordning (henholdsvis 41 eller 52) for tilføring af trykgasstrømmen til resonansorganet (10) enten direkte eller via drøvleorganer (henholdsvis 44 eller 54).