DK153426B - Fremgangsmaade til styring kontrasten ved raster eproduktion - Google Patents

Description

i

DK 153426 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til styring af kontrasten ved rasterreproduktion, eksempelvis rasterreproduktion af halvtonebilleder, ved hjælp af en hovedbelysning og en hjælpebelysning, idet man først udmåler sværtningen i såvel billed-5 ets lyseste område som i billedets mørkeste område og dermed halvtonebi 11edets kontrastomfang.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.055.156 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af tonerkorrigerede rasterreproduk-10 tioner. Ved denne fremgangsmåde gøres der brug af en hovedbelysning og en hjælpebelysning (flashbelysning). En ulempe ved denne fremgangsmåde er imidlertid, at den nødvendiggør dyrt elektronisk udstyr.

15 Formålet med opfindelsen er derfor at anvise en fremgangsmåde til professionel rasterreproduktion, men som ikke nødvendiggør dyrt udstyr. Dette formål er ifølge opfindelsen opnået ved, at man til hovedbelysningens og hjælpebelysningens indstilling først eksponerer en logaritmisk gråtoneskala anbragt i orgi-20 nalplanet med en lysmængde - som måles ved hjælp af et lysfølsomt organ, som indstilles i et plan umiddelbart foran billed-planet - svarende til, at halvetonebi1 ledet ville blive overbelyst, hvorefter man udpeger det trin af den reproducerede gråtoneskala, som har en hvidhed svarende til orginalens høj-25 lys og reducerer lysmængden svarende til gråtonetrinnets re-flektion i forhold til det første trins reflektion og foretager en ny eksponering med rasteret indlagt og aflæser det ma-skimale kontrastomfang (det rasteromfang man vælger at arbejde med) og indstiller hjælpebelysningen i afhænghed af halvtone-30 billedets kontrastomfang og det maksimale kontrastomfang, idet hjælpebelysningens procentdel af hovedbelysningen afhænger af halvtonebilledets kontrastomfang og det maksinale kontrastomfang, man vælger at arbejde roed, på énentydig måde (tabellen), hvorefter halvtonebilledet eksponeres, idet dog hovedbelysnin-35 gen korrigeres således, at summen af hovedbelysningen og hjælpebelysningen i hovedsagen forbliver uændret. Derved kan man på enkel måde fastlægge hjælpebelysningens størrelse i afhængighed af filmens følsomhed og rasterets udformning, således

DK 153426 B

2 at man udnytter hele det kontrastomfang, der er til rådighed og alligevel får al information med ved reproduktionen.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under hen-5 visning til tegningen, hvor fig. 1 viser et reproduktionskamera, fig. 2 det respektive billedplan med lysføleren anbragt foran, fig. 3 den i fig. 1 viste bælg set i snit, fig. 4 et programkort til indstilling af lysmængderne, og 10 fig. 5 programkortets bagside.

Det i fig. 1 viste reproduktionskamera består af et stativ 1, der er båret af en fod 2. Stativet bærer foroven et fast bord 3 med en glasplade 4, som er indrettet til anbringelse af et 15 ark lysfølsomt materiale. Et låg 5 er indrettet til at blive lagt ned på glaspladen 4 til fastholdelse af arket. Et foto grafisk objektiv 6 er båret af en bælg 7, som kan foreskydes opad og nedad. Under objektivet 6 findes et bord 8, som er lejret i to lodrette styr i form af søjler 9 i stativet 1.

20 Bordet kan bevæges opad og nedad, d.v.s. henimod og bort fra objektivet 6. Bordet 8 bærer en glasplade 10, hvorpå originalen kan anbringes. Nogle på svingbare arme 11 anbragte belysningslegemer 12 er indrettet til at belyse originalen på bordet 8.

25

Som det fremgår af fig. 2, findes der i det faste bord 3 en drejeligt lejret arm, som i den frie ende bærer en lysføler 16. Sidstnævnte kan stiles ind på et ønsket punkt i et plan umiddelbart foran billedplanet mellem billedplanet og objekti-30 vet 6.

For at kunne kontrollere lysmængden under selve eksponeringen har man hidtil ved randen af originalen lagt en gråtonekile med samme hvidhed som originalens baggrund, idet man i gråto-35 nekilens billedområde ved hjælp af lysføleren 16 affølte lysstyrken uden at gribe forstyrrende ind i selve billeddannelsen .

DK 153426 B .

3

Til undgående af disse gråtonekiler kan man måle på en og samme baggrund i stedet for på forskellige baggrunde, idet man så i belysningstiden korrigerer for forholdet mellem reflektionen af baggrunden og reflektionen af originalens højlys (elektro-5 nisk gråkilde). Derved udngår man for det første at skulle udpege og indlægge en af gråtonekilerne, for det andet den fejl, gråtonekilerne nødvend i g ivi s ville indføre, idet gråtonekilerne er diskontinuerlige, medens den elektroniske gråtonekilde er kontinuerlig. Dette princip vil kunne anvendes ved flere 10 former for reproduktion, men er særligt velegnet i forbindelse med rasterreproduktion, idet det er dette tilfælde er vanskeligt at finde en gråtonekile, der passer til originalens lyseste sted, hvortil kommer, at man i forbindelse med rasterreproduktion under ingen omstændigheder kan acceptere, at lysfø-15 leren kommer med på billedet (billedet af lysføleren vil ikke kunne retoucheres bort).

Ved rasterreprodukti on af et halvtonebillede vil kontrasten som regel blive påvirket i afhængighed af rasterets masketæt-20 hed, idet et bestemt raster kun har et bestemt kontrastomfang, det kan klare. Dette omfang er som regel mindre end halvtonebilledets konstrastomfang. For at få al information med ved reproduktionen nedbringes afstanden imellem de enkelte gråtoner (trin) ved reproduktionen. Dette gøres ved hjælp af en flash-25 belysning, d.v.s. en belysning uden information, som belyser det lysløsomme materiale gennem rasteret. Derved bliver negativet sværtet yderligere, dér, hvor det i forvejen næsten ikke er sværtet (de små sorte prikker), medens det næsten ikke ændrer karakter, dér, hvor det i forvejen er sværtet (de for-30 holdsvis store sorte prikker). Man kan helt undgå, at det ændrer karakter, dér, hvor prikkerne i forvejen er forholdsvis store ved at reducere hovedbelysningen, således at summen af hovedbelysningen og flashbelysningen forbliver konstant. Anvendelsen af flashbelysninger ved de kendte metoder er imid-35 lertid ret omstændelig, især hvis man også skal korrigere hovedbelysningen, hvortil kommer, at det som regel kun er fagfolk, der kan opnå tilfredsstillende resultater.

DK 153426 B

4

Ifølge opfindelsen er det anvist, hvorledes man kan foretage en hurtig og let indstilling af såvel hovedbelysningen som flashbelysningen, uden at indstillingsnøjagtigheden af den grund bliver ringere (snarere bedre) og uden brug af komplice-5 ret og dyrt udstyr.

Selve flashbelysningen udgøres af en, to eller flere lyskilder 20, som er anbragt i det indre af bælgen 7 - se fig. 3 - umiddelbart over og symmetrisk med hensyn til objektivet 6. Flash-10 belysningen kan indstilles til at give en vis procentdel af hovedbelysningen. Procentdelen fastlægges i afhængighed af rasterets kontrastomfang og billedets kontrastform efter følgende formel (--½ + i*) * flash = 1-3S?-v£J_ . 100* + 1

ioB

20 hvor B = billedets kontrastomfang og R = rasterets kontrastomfang 25 svarende til følgende tabel

Contrast range of original (shadow step minus highlight step) 8 9 TO 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 c 7 5 I 8,5 I 11 I 13 I 14,5 15,5 16,5 17,5 18 18,5 18,5 19 19 ~

o U <D-- — —......... . . BJ

2 8__3,5 6,5 8,5 10 11,5 12,5 13 13,5 14 14,5 15 15 g.

« 9___3 5 6,5 8 9 9,5 10,5 11 11 11,5 11,5 T3 O 10_____2_ 4 5.5 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9 £ O 11 1,5 3 4 5 5,5 6 6,5 7 7 2 Π)------------- {= 12______1,5 2,5 3,5 4 4,5 5 5 5,5 0)

£ 13_____ 1 2 2,5 3 3,5 4 4 O

35 tg 14_______1 1,5 2 2,5 3 3 ^ C 15 0,5 1 1,5 2 2

o 16______ [ I I I 0,5 I 1 j 1,5 I 1,5 I

5 DK 153426 B

Til fastlæggelse af, hvorledes lyskilderne skal indstilles til en bestemt type film, gøres der brug af et programkort - se fig. 4 -som er forsynet med en logaritmisk gråtoneskala i 20 trin. Hver gang man går ét trin op, falder reflektionen med 10"^’^ eller ca.

26%. Programkortet er opdelt i fire søjler. Idet man starter fra højre, har man først gråtonekilerne, gråtonekilernes nummerering, lysmængde ved rasteroptagelse, lysmængde ved stregoptagelse og endelig det område, hvor billedet af lysføleren skal anbringes. Man ser, at forholdet mellem to på hinanden følgende belysninger i opadgående retning i en .enkelt søjle netop er 1,26. Lysmængderne af-) tager således logaritmisk i opadgående retning på samme måde som gråtonekilernes reflektioner.Ud fra diverse apparatkonstanter eller simpelthen ved forsøg kan man udregne lysmængdernes absolutte værdier, hvilket iøvrigt turde fremgå af det følgende.

såvel 3 Fastlæggelsen af, hvorledes/hovedbelysningen som flashbelysningen skal indstilles ved en bestemt type fotomateriale og en bestemt raster (automatisk flashbelysning), sker på følgende måde: Først anbringes programkortet i originalplanet. Dernæst eksponeres 3 (0% flash) uden raster med en forholdsvis stor belysningsenergi.

Derefter udpeger man det trin af den reproducerede gråtoneskala, der lige netop er synligt, eventuelt det midterste af de synlige trin, hvis gradationskurven ikke er så stejl, og aflæser det tilsvarende programnummer. Ved indstilling af kameraet til dette pro^ram-^ J nummer, er kameraet programmeret til det respektive fotomateriales/. Rasteret lægges derefter ind foran fotomaterialet, således er der ikke er afstand mellem rasteret og fotomateriale-laget. Der foretages en ny eksponering (0% flash). På den reproducerede gråtoneskala udpeger man så det trin, der svarer til den valgte højlys-3 pletstørrelse. Man reducerer derpå belysningsenergien svarende til det respektive gråtonetrins reflektion i forhold til trin 0fs re-flektion og aflæser efter en ny eksponering den maksimale kontrast (rasteromfanget).

3 Kameraet (hovedbelysningen) er nu indstillet til at kunne foretage rasterreproduktioner med det respektive lysfølsomme materiale og den respektive raster, og man ved, i hvilken række man skal gå ind i tabellen for at finde flashprocenten. Indstillingsmetoden er anvendelig, selv om man ikke på forhånd kender fotomaterialets følsom-

DK 153426B

6

Ved reproduktion af et givet halvtonebillede udmåler man først forskellen mellem det lyseste og det mørkeste sted (billedets kontrastomfang). Man kan derefter gå ind i den nævnte række i tabellen og udpege den rette flashprocent. Før eksponeringen 5 indstiller man selvfølgelig den elektroniske gråkile efter halvtonebilledets (originalens) højlys. Ved reproduktion af et andet halvtonebillede med et andet billedomfang skal man blot gå ind et andet sted på rækken. Kameraet er en gang for alle indstillet til den pågældende filmfølsomhed og den pågældende 10 raster.

I det følgende gives et eksempel på en stregreproduktion og rasterreprodukt ion.

- Programprocedure

Der gøres brug af et programsystem, hvor fastlæggelsen af programmet for den respektive fi 1mfølsomhed sker på en yderst enkel måde.

20 Program for streqarbejde

Anbring programkortet (fig. 4) på kopibordet og tænd for vakuum. Stil procentstørrelsen på 100% og indsæt en 210 mm linse (apertur f/11 eller f/9). Anbring fotocellen i "foto-cell pla-cement area", idet De betragter bil ledarket og indsæt fotoma-terialet under bi 11 edarket med emulsionen nedad. Luk lågen og tænd for vakuum. Stil eksponeringen på 60 (faktorvælger 1:1) og eksponer.

30 Idet De betragter den herved tilvejebragte reproduktion af.

programkortet, vælger De nu den midterste af de synlige trin af kortets tyvetrinsskala. De aflæser det tilsvarende program under søjlen "line" (streg). Når eksponeringen er stillet på dette nummer, er kameraet (d.v.s. hovedbelysning) programmeret 35 til det respektive fotomateriale.

DK 153426 B

7

Selve stregarbe.idet.

Stil kameraet ved procentstørrelsen ved den valgte linse og apertur og anbring originalen på kopibordet. Tænd for vakuum. Indstil 5 dernæst fotocellen, således at den måler på originalens rand. Hvis dette ikke er muligt, måles der i tilfælde af, at originalen er trykt på hvidt papir, på registreringsarket. Hvis originalen ikke er trykt på hvidt papir, anbringes der bagved originalen er stykke 10 papir med en hvidhed, der svarer til originalens baggrund. Eksponeringen stilles derefter på programnummeret for det respektive fotomateriale. Fotomaterialet indsættes under billedarket, lågen lukkes, og der tændes for vakuum, og der eksponeres.

15 Program for rasterarbe.ide.

Kameraet indstilles som under program for stregarbejde (faktorvælgeren ændres til 10:1) Rasterets indsættes med emulsionen opad under billedarket. Det lysfølsomme materiale anbringes 20 med emulsionen nedad over rasteret, således at der ikke er afstand mellem rasteret og emulsionen. Lågen lukkes, og der tændes for vakuum, og der eksponeres.

På reproduktionen af gråtoneskalaen udpeges det trin, der sva-25 rer til den valgte højlys-pletstørrelse. Det tilsvarende programnummer aflæses i søjlen "screen" (raster). Dette er basisprogrammet for det respektive lysfølsomme materiale i forbindelse med den valgte raster. Eksponeringen stilles herefter på bas i sprogrammet, og der foretages en ny eksponering. På den 30 herved fremkomne reproduktion vælges et passende skyggepunkt-trin, hvis nummer svarer til rasterets kontrastomfang. Dette basisprogram noteres på bagsiden af programkortet under "program notes" på linie med den etablerede kontrast.

35

Claims (2)

1. Fremgangsmåde til styring af kontrasten ved rasterreproduk-tion eksempelvis rasterreprodukti on af halvtonebilleder, ved hjælp af en hovedbelysning (12) og en hjælpebelysning (20), idet man først udmåler sværtningen i såvel billedets lyseste g område som i billedets mørkeste område og dermed halvtonebilledets kontrastomfang, kendetegnet ved, at man til hovedbelysningens (12) og hjælpebelysningens (20) indstilling først eksponerer en logaritmisk gråtoneskal (f i g. 4) anbragt i originalplanet (8) med en lysmængde - som måles ved hjælp af et lysfølsomt organ (16), som indstilles i et plan umiddelbart b foran billedplanet (4) - svarende til, at halvtonebilledet ville blive overbelyst, hvorefter man udpeger det trin af den reproducerede gråtoneskala, som har en hvidhed svarende til DK 153426 B originalens højlys, og reducerer lysmængden svarende til gråtonetrinnets reflektion i forhold til det første trins reflek-tion og foretager en ny eksponering med rasteret indlagt og aflæser det maksimale kontrastomfang (det rasteromfang man 5 vælger at arbejde med) og indstiller hjælpebelysningen (20) i afhængighed af halvtonebilledets kontrastomfang og den maksimale kontrastomfang, idet hjælpebelysningens proentdel af hovedbelysningen afhænger af halvtonebi 1 ledets kontrastomfang og det maksimale kontrastomfang; man vælger at arbejder med, på 10 énentydig måde (tabellen), hvorefter halvtonebilledet eksponeres, idet dog hovedbelysningen (12) korrigeres således, at summen af hovedbelysningen (12) og hjælpebelysningen (20) i hovedsagen forbliver uændret.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 15 man måler forholdet mellem den valgte baggrunds lyseste sted og originalens lyseste sted og korrigerer såvel hoved- som hjælpebelysningen i overensstemmelse hermed. 20 25 30 35